Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug
|
|
- Thomas Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Til Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug Vedr. Leverance: Vurdering af hvorledes krav om integreret opdræt blåmuslinger håndteres i miljøgodkendelsesarbejdet D. 2. maj 2013 Fra DTU Aqua/SJS Udledning af næringsstoffer fra havbrug. Næringsstofbidraget fra en fiskeproduktion (havbrug) afhænger af en række faktorer, men foderforbruget er den direkte årsag. For en given produktion af fisk, f.eks. 100 tons regnbueørreder, afhænger foderforbruget af hvor godt fiskene udnytter foderet til vækst (foderkonverteringen) samt af udfodringspraksis. I praktisk fiskeproduktion anvendes foderkvotienten som en driftsparameter. Foderkvotienten udtrykker hvor mange ton foder der skal bruges for at producere et ton fisk hvilket informerer opdrætteren om hvor effektivt hans foder omsættes til fisk. I praksis vil havbrugere indregne foderspild i foderkvotienten. Havbrugeren vil efter årets produktion sammenholde mængden af anvendt foder med mængden af produceret fisk inklusive de registrerede døde fisk. Herved fås et skøn over, om der er anvendt et godt foder, og/eller om hvorvidt foderet er disponeret på en effektiv måde. Det direkte spild af foder, som fiskene ikke æder, registreres ikke særskilt og effekten af foderkvalitet og udfodringspraksis kan derfor ikke adskilles. Forudsættes en produktion på 100 tons fisk, som fodres med et typisk havbrugsfoder med nedenstående sammensætning og fordøjelighed, vil det være muligt at estimere den forventede udledning vha produktionsbidragsmodellen. Der gøres opmærksom på, at produktionsbidragsmodellen er valideret for regnbueørred i ferskvand med en størrelse på op til 800 gram og således ikke fuldt repræsenterer en havbrugsproduktion, hvor fiskene er mellem 500 og 5000 gram og opdrættes i havvand i netbure. Danmarks Tekniske Universitet Charlottenlund Slot Tlf mynd@aqua.dtu.dk Institut for Jægersborg Allé 1 Fax Akvatiske Ressourcer 2920 Charlottenlund
2 Tabel 1. Datainput til produktionsbidragsmodellen. Data i de gule felter afhænger af den enkelte fodersammensætning og indgår i modellens beregninger af produktionsbidraget. Det konkrete eksempel er baseret på Biomar ENVIRO939F 8-10 mm som af Biomar anbefales til ørred fra 1000 til 4000 gram. Fodersammensætning Fordøjelighed Næringsstof / mineral (%) (%) Protein 39,0 93 Fedt 33,0 91 Kulhydrat (NFE) 14,7 71 Fibre 1,7 0 Aske (inkl. fosfor) 6,1 - Fosfor 0,8 65 Vand 5,5 - Total 100,0 - Før udledningen estimeres, er det nødvendigt at indregne foderkvotienten som i konkrete tilfælde vil være kendt ved produktionens afslutning. I nærværende regneeksempel er foderkvotienten sat til 1,2 og inkluderer her foderspild, som er sat til 2 %. Foderkvotienten vil i praksis afhænge af en række biologiske og driftsmæssige faktorer. Produktion af store kønsmodne fisk, som producerer rogn, giver øgede foderkvotienter sammenlignet med landbaseret dambrugsproduktion af portionsfisk. Både lavere og højere foderkvotienter kan givetvis forekomme. Foderspild afhænger ligeledes af en række forhold, og der er ikke foretaget valide undersøgelser af foderspildets omfang på danske havbrug. Et foderspild på 1-2 % er typisk i ferskvandsdambrug. Foderspildet er herunder sat til 2 %. Tabel 2. Datainput til produktionsbidragsmodellen. Foderets optag i fisken og eventuelle foderspild indgår som parametre i produktionsbidragsmodellen. Parameter Inputværdi Bemærkninger Foderkvotient (FK) 1,2 - Foderspild (estimeret) 2 % af foder Korrigeret foderkvotient (FK korr. ) 1,18 korr. for foderspild Årligt foderforbrug (ton) Årlig produktion af fisk (ton) Den resulterende udledning er sammenfattet i tabellen herunder, hvoraf det fremgår, at udledningen af N i dette scenarie vil være på 4738 kg/år. 2
3 Tabel 3. Produktionsbidragsparametre ved produktion af 100 t regnbueørred opdelt i hhv. COD, BI5 N og P for anvendelse af Biomar ENVIRO 939F foder. Dambruget totalt Produktionsbidragsparameter Kg pr. år Kg pr. ton prod. fisk Kg pr. ton foder COD heraf på partikulær form heraf på opløst & susp. form BI5 (modificeret) heraf på partikulær form heraf på opløst & susp. form Nitrogen (N) heraf på partikulær form heraf på opløst og suspenderet form (TNopløst&susp.) ammonium-n (andel af TNopløst&susp.) urinstoffer (andel af TNopløst&susp.) nitrit og nitrat (andel TNopløst&susp.) andre N-forbindelser (andel af TNopløst&susp.) Fosfor (P) heraf på partikulær form heraf på opløst & suspenderet form Næringsstofbidraget fra dansk havbrugsproduktion er ikke konstant over året. Produktionen er en sæsonbestemt produktion af regnbueørred. En produktionscyklus begynder i marts-april måned hvor fisk med en stykvægt på g overføres fra landbaserede dambrug til havbrugsanlæg. Fiskene opdrættes på havet gennem sommeren og efteråret, hvorefter de i oktober til december transporteres til land og slagtes med en stykvægt på 3-5 kg. Figur 1 illustrerer kvælstoftabet (grøn linje) beregnet ud fra det faktiske foderforbrug på Hundshage havbrug i Figuren er unik for den konkrete situation. Fælles for danske havbrug er dog, at der ikke er fisk i vandet i perioden fra december til marts, og at udfodringen afhænger af især fiskebestandens størrelse og vandtemperaturen. Udfodringen og dermed næringsstofudledningen vil derfor alt andet lige være klokkeformet idet fiskene udsættes i marts måned og i slutningen af sæsonen gradvis fjernes fra anlæggene i forbindelse med slagtningen. Det illustrerede kvælstoftab på figur 1 er lidt atypisk, idet det generelt må forventes, at udfodringen og dermed kvælstoftabet er størst i efterårsperioden før slagtningen påbegyndes, hvor temperaturen er faldende og fiskene er relativt store. Figur 1. Kvælstoftabet (grøn linje) estimeret ud fra det faktiske foderforbrug på havbruget Hundshage i 2011 (x aksen er uge nummer og Y aksen er N tab i tons per uge for den grønne linje) (Kilde: Dansk Akvakultur). 3
4 Kompensationsopdræt vha. blåmuslinger Kompensationsopdræt baseret på blåmuslinger etableres ved at placere en stor biomasse blåmuslinger oppe i vandsøjlen, hvor der er en effektiv adgang til fødepartikler. Et typisk dansk muslingeproduktionsanlæg til konsummuslinger består af en række m lange hovedliner, fastholdt af ankre nedskruet i bunden. Hovedlinen holdes en halv meter under overfladen med et system af bøjer og lodder. Fra hovedlinen fasthæftes det substrat, som muslingerne etableres på. Dyrkningsmediet hænges i loops med 0,4 meters mellemrum. Dybden af disse loops er 2-8 meter alt efter vanddybden under anlægget. Længden af dyrkningsmedie bliver således gange større end længden af hovedlinen. En hovedline på 200 meter kan således bære meter bændel. En typisk størrelse anlæg, som der har været arbejdet med i Danmark (Limfjorden), består af et areal på 250*750 m (18 ha). Anlægget vil bestå af 90 liner af 200 meter hovedline, og vil med 2 m loops og 7,5-15 kg muslinger pr. meter dyrkningsmedie kunne producere t svarende til 37,5-75 t ha -1 (Petersen et al 2010). Som alternativ til dyrkning på langliner er der udviklet koncepter til muslingeproduktion i vandsøjlen hvor der er tilstræbt minimal manuel indsats. Muslingerne dyrkes i disse systemer (Smartfarm, Easyfarm) på net eller liner under flydende rør. Med denne teknologi undgår producenten et tidskrævende arbejde med at hænge bøjer på hovedlinen, sortering og strømpning af muslinger mm. Systemerne ventes at have større produktionskapacitet, men har vist sig mindre robuste i forbindelse ved indefrysning i vinteris. I farvandet ud for Snaptun og ved Musholm foregår der i disse år forsøg med kompensationsopdræt vha. smartfarm systemer. Blåmuslingers føde består af partikler som de filtrerer fra vandet omkring sig. Partikler med en størrelse fra få tusindedele mm til adskillige mm tilbageholdes med stor effektivitet. Opløste næringsstoffer kan dog ikke optages af blåmuslinger. Størstedelen af næringsstofudledningen fra havbrug udgøres af opløst næring (tabel 1-3). Med andre ord på en form, som ikke er direkte tilgængelig for muslinger. Det tidligere viste eksempel (tabel 1-3) resulterede i et kvælstofbidrag på 4738 kg hvoraf 4214 kg (87 %) var på opløst form. En form som muslinger ikke kan optage og derved fjerne fra vandsøjlen. For fosfors vedkommende ville 194 ud af 530 kg P (37 %) være på opløst form. Derfor vil kun de ca. 13 % af den N, der frigives fra et havbrug i eksemplet kunne optages af blåmuslinger. Fjernelsen af den opløste del af kvælstoffet, (de 87 %) kræver, at dette optages af mikroalger eller bindes til partikulært materiale, som efterfølgende kan optages af muslinger. Den N som muslingerne i umiddelbar nærhed af et havbrug fjerner, må derfor for størstedelens vedkommende anses for at være frikoblet fra havbruget. Ovennævnte frikobling er næppe et problem for dimensioneringen af kompensationsopdræt, idet der må forventes at være plankton nok i danske farvande til at give muslingerne gode vækstbetingelser. Muslingerne vil med andre ord optage N som ikke kommer direkte fra havbruget, men som er bundet i allerede eksisterende partikulært materiale i vandmassen. Dette åbner mulighed for, at kompensationsopdræt placeres uden umiddelbar nærhed til havbrug, idet den direkte kobling mellem næringstof som frigives fra et havbruget og næringsstof som optaget af et muslingeanlæg beliggende nær havbruget er begrænset. 4
5 Muslingers indhold af kvælstof og fosfor er målt på linemuslinger i bl.a. Limfjorden. Indholdet af kvælstof svingede mellem 6 og 10 % af muslingernes tørvægt og fosfor udgjorde 0.6 til 0.9 % af muslingernes tørvægt. Tørvægten af linemuslingerne i Limfjorden udgør i efterårsperioden og det tidlige forår ca. 8 % af den totale vægt af muslingerne. Med et kvælstofindhold på 8-10 % af tørvægten, vil muslingerne i et næringsstofbelastet område som Limfjorden indeholde % af muslingernes totalvægt. Forholdet mellem kulstof og kvælstof er ikkehelt konstant, idet det er højest i sommerperioden, hvor muslingerne opbygger glycogendepoter, men svingningerne er dog begrænsede. I Muslingeudvalgets Bilagsrapport er der gennemført en vurdering af, hvor store mængder næringsstof der fjernes ved afhøstning af blåmuslinger (Tabel 4). Vurderingen er baseret på værdier indsamlet fra forskellige undersøgelser og forholdet mellem tørvægten af køddelen og muslingernes vådvægt angives til 6-15 %, hvor 9 % er anvendt i beregning. Indholdet af kulstof er fastsat til % af tørvægten, indholdet af kvælstof er fastsat til 7-11 % og indholdet af fosfor er fastsat til 0,6 % af tørvægten. På tilsvarende vis er der for indholdet af C, N og P i muslingeskaller gennemført en beregning. Det bemærkes her, at indholdet af N og P er væsentlig lavere end den variation, der er i muslingekødets indhold. Næringsstofindholdet i muslingeskaller er derfor ikke diskuteret nærmere, idet deres bidrag er ubetydelige i forhold til at fastlægge et forvaltningsprincip. Tabel 4. Fra Muslingeudvalgets Bilagsrapport/JK Petersen (2004): Ved afhøstning af 1 t blåmuslinger dyrket på langliner fjernes der Kulstof (kg C), Kvælstof (kg N) og fosfor (kg P). Endvidere er tørvægt (kg tv) af henholdsvis kødfraktion og skal angivet. I det hollandske estuarie, Oosterschelde hvor saliniteten er høj (29-32 ), ses et konstant kvælstofindhold på 8-10 % af tørvægten (Fig. 2). Indholdet af fosfor viser større variation med højt indhold (1 % af tørvægt) i foråret og lavere indhold i andre perioder (0,4 %). Forholdet mellem kulstof og kvælstof afspejler således variationen i muslingernes tørvægt, og forholdet mellem kvælstof og fosfor afspejler forskelle i indhold af fosfor. 5
6 Figur 2. Blåmuslinger i Oosterschelde i Holland: indhold af kvælstof (blå) og fosfor (rød) som funktion af muslingernes tørvægt (fra Smaal og Wonck 1997). Muslingeproduktionens næringsstofoptag vil næppe være konstant over tid. Da muslingeopdræt er et biologisk system med en lang række variabler, kan der forekomme variationer i forhold til en planlagt produktion. I danske farvande er der generelt en høj sikkerhed for opsamling af larver og produktion af muslingeyngel. Efter rekrutteringen er der flere risici, der mindsker sikkerheden for en planlagt næringsstoffjernelse vha. muslingeproduktion. Prædation fra søstjerner, der enten settler på opdrætssystemerne eller komme op på anlægget, hvis dette får bundkontakt, kan medføre produktionstab. Prædation fra fugle, herunder specielt edderfugl, kan resultere i væsentlige tab af muslinger. Tabene skyldes en kombination af muslinger, der ædes af fuglene, og muslinger der tabes til bunden, når fuglene river muslinger af opdrætsanlægget. Vejrhændelser kan ligeledes resultere i produktionstab. Kraftige vind- og bølgepåvirkninger kan medføre tab af muslinger fra liner eller net, eller i værste fald medføre kollaps af anlæg. Ligeledes kan vinteris medføre ødelæggelse af anlæg og tab af muslinger. Der er ikke etableret en oversigt over tab af muslingeproduktion pga. prædation eller fysisk forstyrrelse. Formålet med muslingeopdræt er at producerer en høj biomasse på et relativt lille areal. Denne produktionsform påvirker dermed en række parametre i forhold til næringsstoffernes flow i et område uden muslingeopdræt. Muslingeopdræt vil ved afhøstning fjerne en mængde næringsstoffer, men en del af den føde muslingerne optager fikseres ikke som biomasse, men sedimenterer, eller frigøres som organiske eller uorganiske forbindelser. Kun en del af den kvælstof, der optages af muslinger ved filtration, ophobes som biomasse og kan dermed fjernes ved afhøstning af muslingekulturen. En canadisk undersøgelse af et område med intensiv produktion af muslinger på langlinesystemer i et aflukket fjord område opstillede en oversigt med budget for kvælstof, og estimater af N-flow i økosystemet (Cranford et al 2007). Undersøgelsen viste, at biomassen af muslinger svarende til 9 t N (svarer ca. til 900 t muslinger) inden afhøstning vil have fjernet 230 t N ved filtration af plankton og detritus (figur 3). Af den fjernede kvælstofpulje, sedimenterer 154 t N ved produktion af fæces og pseudofæses, svarende til 67 % af det samlede optag, Ved ekskretion frigives 26 t N, svarende til 11 % af det samlede optag. Forholdet mellem akkumuleret kvælstof i biomasse, der kan høstes og kvælstof, der fjernes ved filtration, men frigives fra muslingerne til omgivelserne igen er 9:180, svarende til, at 4 % af frafiltreret kvælstof fjernes ved afhøstning og at en stor pulje havner som sedimentation på bunden 6
7 Figur 3. Fra Cranford et al (2007). Oversigt over kvælstofflow i canadisk fjord system med intensiv produktion af blåmuslinger på langliner. Muslingerne (M) optager årligt 92 t N ved filtration af plankton (P) og 138 t ved filtration af detritus (D). Af de samlede 230 t N, fjernes 9 t N ved høst af muslinger (Harvest), 154 t N sedimenterer på bunden og 26 t N frigives som uorganisk N (excretion). Det fremgår af Tabel 3, at ca. 10 % af den kvælstof, der udledes fra havbrug er partikulært. Selvom der laves en tæt fysisk kobling mellem havbrug og muslingeopdræt, vil muslingerne kun fjerne en lille del af det kvælstof, der direkte frigives fra havbruget. For at den resterende del kan fjernes, skal den først indbygges i plankton, der kan bortfiltreres af muslingerne. I praksis er det således meget vanskeligt at lave en direkte kobling mellem tabet af næringsstoffer fra havbrug og optaget af samme i muslingeopdræt. Det betyder, at det ud fra et fagligt synspunkt ikke er nødvendigt, at placere havbrug og kompensationsopdræt af muslinger i umiddelbar nærhed af hinanden. Det kunne vise sig mere hensigtsmæssigt at placere muslingeopdræt i områder med høj fødekoncentration og hensigtsmæssig vanddybde. Ydermere kunne områder med lav bølgeeksponering og nærhed til landbaserede faciliteter i højere grad tages i anvendelse. Forvaltningsmæssigt kan en afkobling af lokalitet med havbrug og lokalitet med muslingeopdræt dog medføre, at det bliver vanskeligt at dokumentere, at etablerede muslingeopdræt fungerer som kompensationsopdræt i et pågældende farvand Fastættelse af næringsindhold i muslinger produceret i kompensationsopdræt En mulighed er at fastsætte generelle N og P værdier for muslinger baseret på eksisterende data. Dette kunne gøres ved f.eks. antage, at produktionen i danske farvande af 1 ton blåmuslinger fjerner 10 kg N og 0,6 kg P. Fjernelsen af næringsstoffer kan således beregnes direkte fra den afhøstede mængde. Der ses kun mindre sæsonmæssige og områdebetingede variationer i næringsstofindholdet i linemuslinger, hvorfor de samme rater kan bruges uafhængig af afhøstningstidspunktet. Ved at anvende høststatistik som beregningsgrundlag for næringsstoffjernelse undgår myndighederne at skulle vurdere problemstillinger i forhold til settling, vækst, lokalitet mv. Beregningsgrundlaget anbefales således anvendt ved produktion af muslinger i både beskyttede og mere åbne områder. Beregnings- 7
8 grundlaget kan ligeledes benyttes uafhængigt af salinitet inden for det område, hvor der i dag er muslingeopdræt. En alternativ metode er at de kompensationsopdrætte muslingers næringsstofindhold analyseres af certificerede laboratorier, og disse data danner grundlag for estimering af den enkelte opdrætters fjernelse af næring via kompensationsopdræt. Denne model vil påføre opdrætteren udgifter og ressourceforbrug i forbindelse med prøvetagning. Til gengæld sikres et mere nuanceret næringsstofregnskab. Jf. vejledning om saltvandsbaseret fiskeopdræt (nr. 879 af 26. juni 2006) foreslås det, at der fastsættes en samlet udledning for havbrugsproduktion for maksimalt 4 år under forudsætning af, at der samtidigt fastsættes en maksimal afvigelse fra den gennemsnitlige tilladte udledning. Forudsætninger: Total N Total P BI5 Biomasse Fisk (værdier stammer fra vejledning om saltvandsopdræt) 10 1,25 46,3 211 Muslinger (Tal fra Hundshage havbrug) Bemærk der opsamles ca. 3 gange så meget P i muslingerne som tabes i fiskeproduktionen. Der arbejdes ud fra et gennemsnit over 4 år med en årlig variation på max. 20 %. Den 4 årige rammeudledning må ikke overskrides. Såfremt der produceres færre fisk end planlagt, bliver kravet til reduktion (høst af muslinger) tilpasset både i forhold til den enkelte sæson og over den 4 årige periode. På figur 1 ses hhv. N tab ved havbrugsproduktion (grøn) og N opsamling ved kompensationsopdræt (blå). Der tages udgangspunkt i et jævnt N optag fra uge (i alt 13,1 t). Tab fra havbrug er vurderet ud fra et samlet tab på 10 t fordelt i forhold til den faktiske udfodring på Hundshage i Referencer Cranford et al Influence of mussel aquaculture on nitrogen dynamics in a nutrient enriched coastal embayment. Marine Ecology progress series vol 347:2007 Petersen JK, Maar M, Holmer M (2010) Muslinger som virkemiddel. By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet 8
Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Læs mereProduktionsplan for Endelave Havbrug 2014
Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Læs mereAn 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold
NOTAT Til Miljøstyrelsen Erhverv J.nr. MST-1251-00068 Ref. Thobj Vedr. Notat til belysning af forhold vedr. foder 23. september 2013 Endelig 24/11 13 Notat MSt PBP Fagligt notat til belysning af flere
Læs mereNæringsstofreduktion ved brug af muslingeopdræt. Realisme eller ønsketænkning? Flemming Møhlenberg - DHI
Realisme eller ønsketænkning? Flemming Møhlenberg - DHI Blåmuslinger er naturens eget middel til at bekæmpe eutrofiering For 1 år siden var muslingebestanden lav i fjordene men med øget udledning af næringsstoffer
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mereDCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen
Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereFortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug
Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereDYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Læs mereMiljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens
Læs mereSåfremt der er tale om et nyt havbrug eller ændret placering ansøges ligeledes om placeringstilladelse ved NaturErhvervstyrelsen.
Miljøgodkendelse: Miljøstyrelsen eller Kommune Ansøgning om miljøgodkendelse af nyt/eksisterende havbrug Der ansøges hermed om miljøgodkendelse til Eksisterende havbrug Udvidelse og ændring af eksisterende
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereHavet som ressource. - Dyrkning af råvarer i havet
Havet som ressource - Dyrkning af råvarer i havet Når vi taler er om havet som ressource, tænker de fleste på de kommercielt udnyttede fiskebestande og skaldyr. Havet rummer imidlertid mange andre ressourcer,
Læs mereFiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereMUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT
Læs mereRenseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter
Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua, Anne Johanne Tang Dalsgaard, DTU Aqua & Lars M. Svendsen, DCE, AU Produktionsbidrag og vandløbsbidrag
Læs mereMiljømuslinger Muslinger som supplerende virkemiddel
Miljømuslinger Muslinger som supplerende virkemiddel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato 29. april 2013 Jens Kjerulf Petersen 1) Karen Timmermann 2) Marianne Holmer 3) Berit Hasler
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereØkologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereSamtidigt opdræt af blåmuslinger og tang i forbindelse med havbrug
Samtidigt opdræt af blåmuslinger og tang i forbindelse med havbrug DTU Aqua-rapport nr. 297-2015 Af Pernille Nielsen, Camille Saurel og Anne Johanne Tang Dalsgaard Samtidigt opdræt af blåmuslinger og tang
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereNotat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande
Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt
Læs mereUndersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs mereLeder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon
Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller
Læs mereØkologisk fiskeproduktion ORAQUA
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereDyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk
Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 111 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 111 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 13. februar 2017 Miljø- og fødevareministerens
Læs mereKvælstofbelastning i Guldborgsund
Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 23-10-2015 RFB_10_03_05_Nr2004_Kvælstofbelastning i Guldborgsund Kvælstofbelastning i Guldborgsund 1.1 Vedtagne vandplaner og udkast
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereNotat vedrørende Hjarnø Havbrug A/S med hensyn til overtrædelser af miljølovgivningen i forbindelse med opdræt af sølvlaks mv.
Notat vedrørende Hjarnø Havbrug A/S med hensyn til overtrædelser af miljølovgivningen i forbindelse med opdræt af sølvlaks mv. Dette notat er en foreløbig opsummering af en række overtrædelser af miljølovgivningen,
Læs mereCase studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug
Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary
Læs merePOWER LET S GROW TOGETHER ET NYT KONCEPT FOR FORMULERING AF FODER FODER FORMULERET FOR STABIL YDELSE
2 POWER ET NYT KONCEPT FOR FORMULERING AF FODER LET S GROW TOGETHER FODER FORMULERET FOR STABIL YDELSE EN NY GENERATION AF FODER MED POWER 2 INTRODUCERER VI EN NY GENERATION AF FODER. SAMMENSÆTNINGEN AF
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereIndberetningsskema for hav- og saltvandsdambrug
Indberetningsskema for hav- og saltvandsdambrug Produktionsår 2015 Virksomhedens navn og adresse Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130 Juelsminde Telefon 40433043 / 75683801 E-mail adresse hjarno@havbrug.dk
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereFremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter
Fremtiden for opdræt af skaldyr Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Baggrunden for produktion af skaldyr I 2001 vedtog Limfjordssamarbejdet sammen med Fødevareministeriet og Miljøministeriet følgende
Læs mereNotat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk NY VESTHAVN CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 89801818 Virksomhedstype
Læs mereStatistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion
Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion 0.1 Navn Akvakultur, struktur og produktion 0.2 Emnegruppe Landbrug 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. NaturErhvervstyrelsen Center
Læs mereHerning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb
BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb 1 Årlige udledte mængder Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende fire figurer fordelt på oplandene
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereFra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereMiljøgodkendelse. Hjarnø Havbrug A/S: Endelave. Maj 2014
Miljøgodkendelse Hjarnø Havbrug A/S: Endelave Maj 2014 Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130 Juelsminde Virksomheder J.nr. MST-1270-00615 Ref. Anved, evnis Den 7. maj 2014 MILJØGODKENDELSE For: Hjarnø
Læs mereKronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :
7. april 2016 Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den 3.2.2016: Tidspunkt Aktivitet Bemærkning Stikprøver 3.2.2016 lige før kl. Formand
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereAlgevækst og næringsstoffer omkring Hjarnø Havbrug
NOTAT Projekt Blandet rådgivning Hjarnø Havbrug Projektnummer 1319 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Hjarnø Havbrug A/S Algevækst og næringsstoffer omkring Hjarnø Havbrug Britt Pedersen,
Læs mereFORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN
Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereVejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.
Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet November 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Integration af miljøhensyn
Læs mereNotat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
L 169 Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter Spørgsmål
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereNotits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse
EU & Fiskeriregulering J.nr. 16-7133-000003 Ref. MACHMO Den 4. januar 2017 Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse I forbindelse med den offentlige hørings af udkast til bekendtgørelse om etablering
Læs mereKulturbankeproduktion og samspil med lineopdræt
Kulturbankeproduktion og samspil med lineopdræt hvor er vi i dag, hvad er de væsentligste udfordringer? Jens Kjerulf Petersen Camille Saurel Pernille Nielsen DTU Aqua, Dansk Skaldyrcenter 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereVilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016
Teknik og Miljø Rakkeby Dambrug v. Aquapri A/S Durupvej 44, Glyngøre 7870 Roslev Dato: 08-06-2017 Sagsnr.: 773-2015-30322 Navn: Jette Vester Direkte tlf.nr.: 99707072 E-mail jette.vester@morsoe.dk Vilkårsændringer
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereOptimering af strømpning
Optimering af strømpning Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua August Forfattere: Isla Fitrigde, Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua Mia Gommesen, Dansk Skaldycenter, DTU Aqua Resume Omstrømpning af muslinger dyrket
Læs merePlastik i fjorden - i miljø og spildevand
Plastik i fjorden - i miljø og spildevand Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Læs mereHarre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereUdvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder
Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereKopierer den naturlige livscyklus
Dansk akvakultur maj 2011 havbrug DØREN TIL VERDENS SPISEKAMMER! Kopierer den naturlige livscyklus At opdrætte ørreder kræver stor indsigt i livsvilkårene for fisk. Miljøet trives med havbrug Havbrug døren
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur
Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af
Læs mereBassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU
Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering
Læs mereNotat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune 17. oktober 2016. Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en masterplan for udvikling af akvakultur for perioden 2009-2015.
Læs mereAnalyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug
Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. jeppj/adhau Dato:
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01141 Ref. jeppj/adhau Dato: 03.11.2017 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 71277518 Virksomhedstype Snaptun
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. evnis/adhau Dato: 12. september 2016
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01114 Ref. evnis/adhau Dato: 12. september 2016 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Skalø Havbrug, AquaPri A/S Virksomhedens adresse Frederiksværk
Læs mereHav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29
Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen Strandgade 29 Produktionsår: Amt: 1401 København K Havbrugets navn: Tlf. 7254 4000 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Læs mereOptimering af driften på klassiske dambrug
Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-5 Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mere