Helhedsvurdering af fisk
|
|
- Merete Hedegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helhedsvurdering af fisk Levnedsmiddelselskabet 25 oktober 2016 Morten Poulsen Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Afdelingen for Kost, sygdomsforebyggelse og Toksikologi
2 Afdelingen for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi I gruppen for Helhedsvurderinger udvikler vi modeller indenfor kvantitative sundhedsvurdering, som kan bruges til Risk-benefit vurderinger Risk og benefit rangering Beregning af sygdomsbyrde Dette kan gøres for næringsstoffer, fødevarer, kemiske og biologiske forureninger, kosttyper mm.
3
4 Definition af risk-benefit vurdering Identificering, vurdering og integrering af risks OG benefits af en specifik fødevare ved et specifikt indtag og for en specifik population. Risk-benefit vurderinger bruger eksisterende data
5 Helhedsvurdering af fisk: et godt eksempel
6 The Risk-Benefit Analysis Intake distribution background concentration body weight Exposure
7 The Risk-Benefit Analysis Hazard identification Intake distribution background concentration body burden Hazard characterisation Exposure Risk characterisation Risk incidence duration, mortality, severity
8 The Risk-Benefit Analysis Hazard identification Intake distribution background concentration body burden Positive health effect identification Hazard characterisation Exposure Positive health effect characterisation Risk characterisation Benefit Characterisation Risk incidence duration, mortality, severity Benefit incidence duration, mortality, severity
9 The Risk-Benefit Analysis Hazard identification Intake distribution background concentration body burden Positive health effect identification Hazard characterisation Exposure Positive health effect characterisation Risk characterisation Benefit Characterisation Risk incidence duration, mortality, severity Benefit incidence duration, mortality, severity Common health metrics
10 The Risk-Benefit Analysis Hazard identification Intake distribution background concentration body burden Positive health effect identification Hazard characterisation Exposure Positive health effect characterisation Risk characterisation Benefit Characterisation Risk incidence duration, mortality, severity Benefit incidence duration, mortality, severity Common health metrics
11 Health Metrics = den fælles enhed eller fælles mønt Er brugbar fordi: Måler det sundhedsmæssige aftryk af fødevarer og sygdomme, og som kan Sammenlignes med andre fødevarer, sygdomme og risikofaktorer Tage højde for incidence (og dødelighed), men også Alvorlighed og varighed
12 Den fælles mønt (Health Metrics) Disability Adjusted Life Years (DALYs): hvor mange sunde livsår mistes Tager højde for de livsår og livskvalitet man mister pga. sygdom
13 Health Metrics Disability Adjusted Life Years (DALYs): DALY = YLL + YLD Quality of life
14 Beregning af DALYs DALY = YLL Years of life lost + YLD Years lived with disability Incidence * Duration * DW Deaths* yrs lost against standard
15 Hvad behøver vi konkret for at udføre en helhedsvurdering En konkret problemstilling Data Ekspertviden fra forskellige discipliner
16 De første trin i en helhedsvurdering - Med fisk som eksempel Det overordnede spørgsmål Hvad er den sundhedsmæssige effekt af at spise mere fisk? - enten fra vildt fangede fisk og opdrætsfisk Hvad skal sammenlignes Nuværende kost vs. ekstra 200 g fisk/uge Hvilken gruppe af mennesker/population skal medtages Hele den danske befolkning / gravide / børn Rammer og begrænsninger for analysen Fisk indeholder 2-10% fedt. Fisk er en blanding af mager og fed fisk. Et evt. mindre kødindtag medtages ikke. Miljøeffekter og økonomi medtages ikke.
17 Hvad indeholder fisk Gavnlige stoffer: Omega-3 fedtsyrer Næringsstoffer Vitamin D og mineraler Skadelige stoffer: Tungmetaller Dioxiner/furaner/PCB Kemiske forureninger Hvilke sygdomme / effekter fremmer eller hæmmer stofferne
18 Sådan virker de gavnlige og skadelige stoffer Gavnlige effekter: Hjertesygdom Slagtilfælde IQ Skadelige effekter: IQ Leverskader
19 Hvordan sammenligner vi? Den fælles mønt = antal livsår
20 Hver sygdom omregnes til en fælles mønt Hvor mange rammes Alvorlighed Fælles mønt f.eks. leverskader Antal livsår tabt eller vundet Varighed Antal år tabt ved for tidlig død
21 Balancen mellem tabte og vundne livsår
22 Balancen mellem tabte og vundne livsår for opdrætsfisk Andre forudsætninger og nye data kan ændre balancen og dermed konklusionen
23 De officielle anbefalinger Spis fisk mindst to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne have 350 gram fisk om ugen. Heraf ca. 200 gram fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild.
24 De officielle anbefalinger Gravide og børn mellem 3-14 år bør ikke spise store rovfisk og begrænsende mængder dåsetun da de kan have et højt indhold af kviksølv. Rovfisk er fx rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun som fx tunbøffer. Ved selv et relativt lille indtag af store rovfisk kan man få kviksølv i skadelige mængder, hvilket kan skade udviklingen af fostres og børns hjerner. Gravide, ammende og børn mellem 3-14 år anbefales derfor højest at spise 1 almindelig dåsetun om ugen og ikke spise dåser af hvid tun eller albacoretun. Børn under 3 år bør ikke spise rovfisk og tun på dåse Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn under 3 år slet ikke spiser de store rovfisk og heller ikke tun på dåse. Det skyldes dels, at barnets hjerne udvikles meget i disse år og derfor er meget følsom, og dels at selv et lille indtag af dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til børnenes lave kropsvægt.
25 Hvornår kan helhedsvurderinger bruges? Ernæringsmæssig anbefaling Berigelse af en fødevare Politiske overvejelser
26 Hvem kan få gavn af det? Forbrugerne Politikere Fødevareproducenter Fødevaremyndighede
27 Andre eksempler MODERMÆLK Nødder BESTRÅLING SØDESTOFFER Akrylamid
28 Tak!
Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen
Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen Situationen i dag Forbrugere bliver i dag bombarderet med mange modsatrettede oplysninger om
Læs mere15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer
GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,
Læs mereMåltidspolitik. på dagtilbudsområdet
Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.
Læs mereMad i børnehøjde en eftermiddag med fisk
Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereRisk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker
Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Maarten Nauta Seniorforsker Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Food DTU Food: Et stort institut med flere afdelinger, fx: Ernæring Toksikologi Mikrobiologi
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereDerfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed.
FAKTA Kemiske stoffer som gravide bør være opmærksomme på Som kvinde bør du være ekstra opmærksom på kemikalierne, hvis du har planer om at blive gravid eller allerede er gravid. Om kemikalierne kan påvirke
Læs mereFAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring
18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer
Læs mereSundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder
Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?
Læs mereEt overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereRåd om mad og motion. Når du er gravid
Råd om mad og motion Når du er gravid 2 Når du er gravid s. 3 Spis sundt og varieret s. 4-5 Hvor meget skal du spise? s. 6-7 Hvad skal du undgå? s. 8-9 Hvilke vitaminer og mineraler har du brug for? s.
Læs merePatientvejledning. Graviditet efter gastric bypass
Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er
Læs mereDanske børn spiser fisk men hvor meget, hvornår og hvordan?
Danske børn spiser fisk men hvor meget, hvornår og hvordan? Heddie Mejborn, Seniorrådgiver hmej@food.dtu.dk Anja Biltoft-Jensen, Seniorforsker apbj@food.dtu.dk Afdeling for Risikovurdering og Ernæring
Læs mereDet troede vi, vi vidste..om nødder
Det troede vi, vi vidste..om nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?
Læs mereKOSTPJECE. Overgangsmad
KOSTPJECE Overgangsmad Sundhedsstyrelsen anbefaler At jeres barn skal have modermælk eller modermælkserstatning de første seks måneder. Modermælk og modermælkserstatning kan dække jeres barns ernæringsmæssige
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereUdarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August
Læs mereMad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereMattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på
Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner FORSTÅ din skolemad med MATmovers Stjerneløb til 4.-6. årgang med fokus på sunde og spændende madpakker Lærerark 1 Lærervejledning
Læs mereMadpakken. Område Skærbæk - Dagtilbud. Hvorfor er madpakken vigtig? Hvad kommer man i madpakken? Anbefalinger, idéer, hvad er lækkert?
Madpakken Område Skærbæk - Dagtilbud Til småbørn og børnehavebørn Regnbuen Spiren Døstrup Børnehus Rømø Børnecenter Æblehuset Brøns Børnehave Nyskoven Hvorfor er madpakken vigtig? Hvad kommer man i madpakken?
Læs mereSUNDE VANER. før, under og efter GRAVIDITET
SUNDE VANER før, under og efter GRAVIDITET Er du klar til en sund graviditet? Š FØR Du forbereder en sund graviditet ved at tage et tilskud af folsyre og ved at undgå rygning og alkohol. Š UNDER Mad Du
Læs mereOverordnet mad og måltidspolitik
Overordnet mad og måltidspolitik Det vil vi med politikken Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes
Læs mereKostpolitik. Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken
Kostpolitik Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken Et sundt liv er et godt liv hele livet Indholdsfortegnelse Forord 4 Formål med kostpolitikken 5 Ansvarsfordeling i skoler 6 Ansvarsfordeling
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereDenne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.
Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,
Læs mereFisk en sjælden gæst blandt børn og unge
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereMad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov
Mad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov I Dagplejen Favrskov har vi udarbejdet en Mad- og måltidspolitik, der tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens fem gode råd: 1. Måltidet har plads til leg og
Læs mereKostkompasset. vejen til en sund balance
Kostkompasset vejen til en sund balance Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød 10 Spar på sukker 12 Spar på fedtet 14
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også
Læs mereKostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3
Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET?
ER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET? Stine Junge Albrechtsen, Autoriseret klinisk diætist og forfatter AGENDA Plantebaseret kost er mange ting (definitioner
Læs mereGuide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 30 sider mad der slanker Verdens 10 bedste PROTEINKILDER Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt Sund og slank INDHOLD: Protein
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereErnæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15
+ Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Sundhedsstyrelsen: Slut med komælk til babyer.sundhedsmyndighederne
Læs mereFødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer
12. 3 15 Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser DI Fødevarer 2 DI Fødevarer Branchefællesskab for 227 fødevarevirksomheder - både de store, de mellemstore og de små virksomheder Integreret
Læs mereMADPAKKEN. En vigtig del af børnehavelivet
MADPAKKEN En vigtig del af børnehavelivet Børnene i Børnehaven Solvangen har alle madpakker med hjemmefra, så derfor vil vi med denne pjece sætte fokus på sundheden i børnenes madpakker. Børn i alderen
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereKost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4
Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereEr maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013
Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,
Læs mereOmega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne
Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mere4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning
4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs merefisk ved kyst og hav
t o te fisk ved kyst og hav................................................ - skriv om fisk Aborre Almindelig tangnål Almindelig ulk Blåstak Brisling Fjæsing Gedde Grå knurhane Havkarusse Havkat Havlampret
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015
Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereMad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links
Læs mereLis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen
3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen
Læs mereDAGPLEJEBOGEN. Kostpolitik i dagplejen. Målsætning. Mælk. Generelt
DAGPLEJEBOGEN Dato: 18. april 2016 Kostpolitik i dagplejen Målsætning For at danne grundlag for børns trivsel, udvikling og fremtidige gode kostvaner, er målsætningen for dagplejens kostpolitik, at alle
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereSundhedsstyrelsen: Nye tal er på vej - forhåbentlig foreligger inden et år
30. Maj 2018 Indland - DR Trods indsats for milliarder: Ingen kender antallet af alkoholikere og deres børn Organisationer kritiserer forældede målinger af omfanget af alkoholmisbrug. Sundhedsstyrelsen:
Læs mereKostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere
Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereStærkere, gladere, raskere med mad
Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET
Læs mereØkologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?
Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer
Læs mereTips om fisk 1 Tips om fisk
Tips om fisk 1 Tips om fisk 2 Tips om fisk Spis mere fisk og flere slags I Danmark har vi nogle af verdens fineste spisefisk. Alligevel spiser op mod halvdelen af danskerne meget sjældent fisk, og blandt
Læs mereHvis du er gravid eller ammer
Hvis du er gravid eller ammer Der er ikke tvivl om at en vegansk ernæring fuldt ud kan dække dine behov, også selv om du er gravid eller ammer. Der er dog visse vitaminer og mineraler man skal være ekstra
Læs mereMadkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution
Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereLivskvalitet & vægtøgning
Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt
Læs mereUNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER
UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke
Læs mereEnergidrikke. www.bryggeriforeningen.dk
Energidrikke www.bryggeriforeningen.dk Hvad er? Energidrikke er læskedrikke, der indeholder koffein og evt. vitaminer og stofferne taurin og glucuronolacton Energidrikke er godkendte og testet af såvel
Læs mereEn guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.
En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereInspirationskatalog. til Mad og Måltidspolitik - for børn og unge i Brøndby
Inspirationskatalog til Mad og Måltidspolitik - for børn og unge i Brøndby 2017-2022 1 INSPIRATIONSKATALOG INDHOLD Baggrund... 4 Tal fra Brøndby... 5 Databasen Børns Sundhed om Overvægt... 5 Tandplejen
Læs mereSund mad i børnehøjde. Ved autoriseret klinisk Diætist Heidi Dreist
Sund mad i børnehøjde Ved autoriseret klinisk Diætist Heidi Dreist Tag mig med til dit drømmeland, Hvor jeg kan vokse og lege Og tag mig med, hvor der er store og små Også dem der lige har lært at gå Omkvæd:
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter
Læs mereVejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereHusk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde
Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød
Læs mereOplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien
Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereKosttilskudsguide til ammende
Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest
Læs mere