Dianalund UdviklingsRåd DUR



Relaterede dokumenter
UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Fokusområde UDKAST. Bosætningsstrategi Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Branding- og markedsføringsstrategi

Sorø Kommune. Bosætningsstrategi for Sorø Kommune for

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej Silkeborg Tlf:

Strategiplan for Bosætning

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Mål og plan for indsatsen i Ørebro for 2015 til 2017

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Bosætning - Handleplan

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Politik for Nærdemokrati

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Branding- og bosætningsstrategi

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

Mål for B Drift og Service (Rengøringsenheden) Fokusområde. Socialt ansvar - SmåJobs+ indsatsen

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Transkript:

Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes høring af Udviklings- og planstrategi 2014. I første halvdel af 2014 er der - i et samarbejde og aftale mellem kommunens arkitekt Peter Holm og Dianalund Udviklingsråd - udarbejdet en analyse om 4293 Dianalund en fortælling om Dianalunds historie og redegørelse for aktuelle forhold som handel, erhverv, det kulturelle liv, sundheds- og velfærdstilbud, befolkningssammensætning og infrastruktur og dermed klarhed over den aktuelle situation i Dianalund med henblik på den helhedsplan for Dianalund, som Sorø Kommune vil iværksætte primo 2015. En helhedsplan som Dianalund Udviklingsråd ser frem til at bidrage med i samarbejde med kommunen. Bosætning er også et element i analysen og aktuelt vil Dianalund Udviklingsråd bidrage til Udviklings- og planstrategien 2014 med forslag til bosætningen i Sorø Kommune. Sorø Kommune skriver om bosætningen: Udviklings- og planstrategiens afsæt er Sorø Kommunes vision Plads til børn og hele familien. Visionens overordnede mål er en Sorø Kommune, der er båret af vækst og fremdrift, og som sagtens kan kaldes den mest attraktive bosætningskommune i Danmark. Der er tale om en vision for bosætning, der positionerer Sorø Kommune som kommunen, der giver børnene plads, fordi de fortjener det, og fordi dét er indgangen til de ressourcestærke børnefamilier, som vi ønsker at tiltrække til Sorø Kommune. Udviklingsrådets bidrag er konkrete og meget operationelle bud på, hvorledes visionen om bosætningen kan udmøntes og vi har forholdt os til 2 hovedelementer: 1

1. Bosætningskampagne, herunder markedsføring. 2. Introduktion af nye borgere. Dele af det materiale, vi fremsender, tager udgangspunkt i Dianalund området, men vores forslag er selvfølgelig, at det udbredes til alle områder af Sorø Kommune. Ad 1. Bosætningskampagne Sorø Kommune midt i naturen kunne være en overskrift på en kampagne for kommunens bosætning. Helt konkret foreslår vi, at der i foråret 2015 afholdes en bosætnings-event. Det kunne være Åbent hus i kommunen for at tiltrække interesserede nye borgere (samarbejde mellem kommune, lokalråd, ejendomsmæglere o.a.). Altså et fælles fremstød for bosætningen brug ejendomsmæglernes og lokalrådenes viden og ekspertise. En kampagne, som begynder med udarbejdelse af pjece om eventen til udlevering på større arbejdspladser (Filadelfia, Regionshuset, Gefion m.fl.), annoncering bredt dels i lokale og landsdækkende aviser, togstationer, TV-spot, Facebook. Vi forestiller os, at dagen for eventen (lørdag el. søndag) kunne afvikles således: Velkomst på Sorø Rådhus ved borgmesteren, kort introduktion til kommunen og udlevering af relevant materiale. Derefter rundtur i kommunen, gerne med følge af ambassadører fra lokalråd Udvalgte skoler/daginstitutioner/kulturinstitutioner/fritidstilbud/bibliotek/pengeinstitut for finansiering/ejendomsmæglere holder åbent for fremvisning. Åben grund ved nye udstykninger med deltagelse af medarbejdere fra byggesagsbehandlingen Åbent hus hos lokalråd, udvalgte interesserede borgere (ambassadører), interesserede virksomheder, f.eks. Filadelfia, Højvang, Gefion, Regionshuset m.v. Café som samlingssted for eventen i hvert område af kommunen. En sådan event skal naturligvis evalueres bl.a. med henblik på om det er en model, der skal gentages under alle omstændigheder er bosætning et fast tema, som kommunen, lokalrådene m.fl. til stadighed skal arbejde med og tilpasse udviklingen i kommunen. I en tid med vigende befolkningstal må der arbejdes aktivt med bosætningen. Visionen er Plads til børn og hele familien og børn og hele familien er en ressource, som det er vigtigt at tiltrække og fastholde af hensyn til udviklingen, skattegrundlaget, næste generationer osv. 2

Markedsføring: Ideen med oplægget er at understøtte og supplere en udvikling omkring bosætningen i kommunen. Tiden indbyder til at oplevelsesøkonomiens aspekter inddrages i processen. Ved hjælp af oplevelsesdesign og konceptudvikling med udgangspunkt i begreberne natur, aktiviteter og familie, skal ideer udarbejdes og virkeliggøres. Troværdighed, ærlighed, design samt ønsket om harmoni i forhold til omgivelserne er det vigtige i budskabet, og det er vigtigt at dette budskab er i overensstemmelse med essensen af dette, ellers bliver det utroværdigt. Købers oplevelse af at blive inddraget frem for ikke at blive det, skal kunne opfattes positivt i processen. Ideen er ikke bare at købe et sted at bo, men også at tilvælge det gode liv. Fokus skal sættes på miljø og værdier som fællesskab, aktiv livsstil, tæt på naturen og et bosted tæt på skoler og indkøbsmuligheder. Der skal udarbejdes en oversigt over de forskellige oplevelsesmuligheder: 1. Der skal udarbejdes et brugervenligt kort over hele Sorø Kommune, indeholdende oplysninger om seværdigheder og deres historie, rastepladser, evt. med informationstavler, borde/stole og evt. toiletter. 2. Beskrivelse af aktivitetssteder som idrætsanlæg, idrætshaller, fittness-centre, ridecenter, golfbaner, roklubber, atletik- og fodboldstations, legepladser og aktivitetsbaner i skovområder, alle foreninger, hvor man kan deltage i fællesskaber omkring aktiviteterne. 3. Beskrivelse af friluftsmuligheder/aktiviteter som steder med mulighed for overnatning i telt eller shelters med bålpladser, mulighed for fisketure, skovstier, hvor publikum må færdes til fods og/eller på cykel. 4. Aktuel oversigt over alle arrangementer i kommunen så som kirkekoncerter, musikarrangementer, teaterforestillinger, udstillinger, festivals, idrætsstævner, regattaer, byfester, loppemarkeder. For at synliggøre Sorø Kommune som en god bosætningskommune skal budskabet ud til personer, der søger boliger: Kan der købes reklameplads som bannere, der popper op, når der søges på boligsider? Sorø som attraktiv bosætningskommune med fokus på børnefamilier/erhverv vil du vide mere så klik her. Når der klikkes rulles hele historien frem med bosætningsområdet, byggeklare udstykninger (boligog erhverv), oplysninger om skoler, institutioner, infrastruktur osv. osv. Markedsføring via søjler placeret strategiske steder f.eks. på Kbh. hovedbanegård, større trafikknudepunkter, hvor der henvises til Sorø som bosætningskommune. 3

For at tiltrække nye borgere er det også vigtigt, at Sorø Kommune i markedsføringen fortæller, hvilke faciliteter, der er i de enkelte områder især væsentligt for borgere, der ikke kender området i forvejen. Og den fortælling bør være på detaljeret niveau, så potentielle tilflyttere får information om de enkelte områders faciliteter. Bilag 1 vedlægges som eksempel på en sådan beskrivelse med Dianalund som eksempel. Ad 2: Introduktion af nye borgere: I Dianalund vil vi gerne introducere vores nye borgere til lokalsamfundet, men i lige så høj grad til den kommune, de er flyttet til. Vi vil bevare Dianalund som et attraktivt bosted tæt på Sorø by og vi tror på personlig kontakt som et afgørende element. Vores fokus er på: Tiltrækning: attraktive arbejdspladser, huspriser, nærhed til familie og venner Fastholdelse: integration og tilknytning til nærområdet Netværk: foreningsliv, aktiv fritid, engagér dig i dit nærsamfund Brobygning: velkommen til Dianalund, en del af Sorø Kommune. Velkommen Hver ny familie/borger bliver mødt af en repræsentant fra Dianalund Udviklingsråd, som udover blomst og et hjerteligt velkommen medbringer 2 foldere: 1. Velkommen fra Sorø kommune velkomst fra borgmesteren, en præsentation af byrådet, åbningstider på rådhus m.v., invitation til velkomstmøde, introduktion til foreningsliv i Sorø kommune. 2. Dit lokalområde. Her præsenterer vi de lokale klubber og foreninger, erhvervsliver, indkøbsmuligheder og kontaktpersoner. Der orienteres om Dianalund Udviklingsråd, portalen Dianalund.dk, Dianalund på Facebook og der opfordres til at melde sig ind i udviklingsrådet og deltage i områdets udvikling. Evt. opfølgning v. Dianalund Udviklingsråds repræsentant efter en måned. Mere viden om bosætning: Ved det personlige møde mellem Dianalund Udviklingsråd og de nye naboer, er det oplagt at gennemføre et kort interview: hvor kommuner I fra, hvorfor flytter I hertil, hvad kan vi hjælpe Jer med? Hermed mener vi, at Dianalund Udviklingsråd kan bidrage med vigtig viden til Sorø Kommunes overordnede bosætningsindsats. Gevinst for alle: I Dianalund stiller vi os til rådighed for at afprøve modellen og er indstillet på at måle og registrere resultaterne af interviews og til- og fraflytning. Konceptet er enkelt og kan uden videre kopieres til alle lokalområdet i Sorø Kommune. De nævnte foldere skal være trykt på papir og bør være levende forstået på den måde, at de opdateres jævnligt, f.eks. tre gange om året, således at aktuelle problemstillinger præsenteres. 4

Sorø Kommunes udviklings- og planstrategi og helhedsplanen bør præsenteres, ligesom igangværende eller kommende anlægsprojekter, samarbejder m.v. Den bør også målrettes borgerne efter alder og behov, evt. print-selv-løsning el. løsblad-system for på den måde at være let tilgængeligt af både andre lokalforeninger, ejendomsmæglere, biblioteker m.v. Vi ønsker, at Facebookgruppen 4293 drives lokalt, men i tæt samarbejde med Sorø kommunes profil på Facebook. Slutbemærkninger: Med ovennævnte forslag/ideer håber vi i Dianalund Udviklingsråd at kunne bidrage til udmøntningen af Sorø kommunes vision og mål som bosætningskommune. Vi ønsker gerne dialog med Sorø kommune omkring de videre detaljer i arbejdet. På bestyrelsens vegne Knud Brøchner Formand formand.dur@gmail.com Kontaktpersoner: Poul Brøns Christensen, poul@aubroenco.dk Hanne Ravn Christiansen, hrc@soroe.dk Bilag: Skitse vedr. samarbejde mellem borger og kommune Bilag 1 Eksempel på beskrivelse af faciliteter I Dianalund I forbindelse med bosætning.. 5