Miniprojekt, portfolio, projektoplæg og projekter på Diplomuddannelsen i Ledelse (Center for Diplomledelse) Hvad er kravene, og hvordan gør jeg? Studieordning pr. 1. august 2014 (revideret 05/03-15)
Miniprojekter, portfolio mv. på Diplomuddannelsen i Ledelse Miniprojekter, portfolio og projekter er nogle af de bærende elementer på Diplomuddannelsen i Ledelse. Her trænes du i at koble teoretisk og forskningsbaseret viden med dine egne ledelseserfaringer, og det er én af måderne, hvorpå du udvikler dine ledelseskompetencer på undervejs i studiet. Men hvad er eller retter, hvad dække disse begreber over? Alt det og meget mere kan du læse om på de næste sider. Formelle krav gør det dog ikke alene. Det gode miniprojekt/projekt er også kendetegnet ved, at der er tænkt over tingene og brugt tid på at lave en god problemformulering og nogle grundige metodiske overvejelser. Derfor har vi forsøgt at lave en enkel introduktion til nogle af de nøglebegreber, du kommer til at beskæftige dig med undervejs i studiet problemformulering, metode, teori mv. Du vil endvidere også kunne finde nogle af de formalia, der knytter sig til de forskellige former i studievejledningen. Introduktionen kan imidlertid ikke stå alene. Betragt den som en appetitvækker, og find uddybninger og flere perspektiver i studiets grundlæggende metodebog af Ib Andersen: Den skinbarlige virkelighed. Jens-Erik Nonbo Studieleder 2
Formålet med projektarbejdet I løbet af studiet skal du lave forskellige typer af oplæg, der danner grundlag for en efterfølgende eksamination: Synopsis, portfolio, miniprojekt, projekt og afgangsprojekt. Bagerst i dette hæfte er vist en oversigt over eksamensformen ved de forskellige moduler på Diplomuddannelsen i Ledelse (studievejledning af august 2011) se også i selve studievejledningen omkring formalia ved bedømmelse m.v. Overordnet set er formålet med projektarbejde, at sørge for, at du kan indfri følgende krav i dit afgangsprojekt: vurdere hvordan udvalgte teorier, strategier og metoder er konsistente og relevante til belysning af den valgte problemstilling forstå, indsamle, bearbejde, analysere og anvende relevant empiri i forhold til den valgte problemstilling anvende teori og metode til løsning af konkrete problemer formidle komplekse problemstillinger I princippet gælder disse krav allerede fra det første skriftlige arbejde, du udarbejder på modul 1. Men bedømmelsen af, hvordan du opfylder kravene, vil selvfølgelig afspejle, hvor du befinder dig i studieforløbet. Det vil sige, at der ikke er en forventning om, at du opfylder alle kravene til fulde i dit første oplæg, mens kravene til afgangsprojektet naturligvis vil være højere. Der er så at sige taget højde for, at du i løbet af studiet gennemgår et fagligt og metodisk læringsforløb fra du skriver dit første oplæg, til du afleverer kronen på værket afgangsprojektet. Afsnit 1. Om forskellige projekttyper i forhold til eksamen og udprøvning Hvad er et miniprojekt Et miniprojekt er et oplæg på 5-8 A4-sider (12 pkt.). Miniprojektet afslutter modul 2, Professionelt lederskab, modul 4, ledelse i lærings- og kompetencerelationer og de 3 valgfag 1. Miniprojekter skrives individuelt og skal behandle en problemstilling, der er relevant for faget. Der kan efter ansøgning skrives i gruppe. Miniprojektet kan betragtes som et fagligt velfunderet debatoplæg til eksamen, hvor formålet er: at du demonstrerer, du er i stand til at analysere en problemstilling (eller beskriver, hvordan en analyse kunne designes) ved hjælp af den kursuslitteratur, der 1 Med mindre andet er bestemt i den aktuelle studievejledning. Der tænkes på f.eks. fremstilling af eksaminationsmateriale i form af video eller tilsvarende i enkelte fag. 3
er pensum i faget og er i stand til at diskutere, formidle og forholde dig til fagets problemstillinger i forhold til praksis. Oplægget må ikke overstige 8 A4 sider excl. bilag. Alt udover 8 A4 sider vil ikke blive læst. Dog er fra 2011 indført den regel, at det samlede antal anslag inkl. mellemrum ikke må overstige 19200. Med i alt 8 sider til rådighed er det naturligvis begrænset, hvor meget teori der kan inddrages i oplægget, og hvor meget empiri (data), der kan indsamles. Der er ikke formelle krav om, at du gennemfører en selvstændig dataindsamling (interviews f.eks.). Derimod kan du vælge at beskrive og argumentere for, hvordan du ville designe en undersøgelse, hvis du stod foran at skulle gennemføre en undersøgelse hjemme i din egen organisation eller anvende egne, systematiske observationer og iagttagelser. I nogle tilfælde vil det også være muligt at anvende såkaldt sekundær empiri, altså empiri dannet på basis af, hvad andre (forskere) måtte have indsamlet af datamateriale. Vores erfaringer siger os dog, at en vis anvendelse af data i oplægget gør det nemmere at få skabt sammenhæng mellem teori og empiri. Data kan f.eks. bestå af sekundære data (f.eks. eksisterende materiale fra din organisation i form af konsulentrapporter eller lignende) eller primære data, hvor du f.eks. gennemfører et begrænset antal korte interviews i din organisation. En anden empiri-mulighed er at trække på dine egne erfaringer og f.eks. beskrive et konkret hændelsesforløb fra din organisation i caseform og bruge casen som grundlag for en analyse, hvor du inddrager relevante teorier. Hvis du vælger at inddrage empiri i dit projektoplæg, vil den analyse, du har mulighed for at lave på de få sider, selvfølgelig ikke blive dyb og omfattende. Du vil kunne lave en form for minianalyse, hvor du demonstrerer, at du kan knytte teori og empiri sammen på en meningsfyldt måde og samtidig har øje for begrænsningerne ved at lave en minianalyse. Formalia: Miniprojektet skal have et omfang på 5-8 normalsider (marginer: 2,5, linjeafstand: 1,5). Skrifttype Times new Roman str. 12 eller tilsvarende. Overskrides denne grænse kan det have negativ indflydelse på bedømmelsen. Antallet af sider kan forøges progressivt, såfremt der udarbejdes gruppefremstillet produkt. Ved eksaminationen der indledes med et kort oplæg på max 2-3 minutter af opgaveløser lægges hovedvægten af bedømmelsen på det skriftligt fremstillede produkt. Hvad er et projektoplæg? En projektoplæg er et skriftligt oplæg, der danner udgangspunkt for en efterfølgende diskussion med eksaminator og censor. På modul 1 og 5 udarbejdes et projektoplæg som grundlag for den mundtlige eksamination. 4
I oplægget beskriver den studerende en (konkret) problemstilling, gerne fra eget praksisfelt og skitserer dels mulig problemformulering, dels mulige teoretiske afsæt til udredning og problemløsning. Projektoplæg kan tillige rumme beskrivelse af mulige fremgangsmåder ved fremstilling af empiri i forhold til problemstillingen. Ved eksaminationen på modul 1 indgår projektoplægget i bedømmelsen med en omtrentlig vægt på 1/3. På modul 5 er det alene den mundtlige præstation, der bedømmes ved eksaminationen. Projektoplæg skal have et omfang på 3 normalsider (marginer: 2,5, linjeafstand: 1,5). Skrifttype Times new Roman str. 12 eller tilsvarende. Formalia: Projektoplæg skal have et omfang på max. 3 normalsider (marginer: 2,5, linjeafstand: 1,5). Skrifttype Times new Roman str. 12 eller tilsvarende. Projektoplæg forsynes med forside og litteraturoversigt, men der stilles ikke krav om indholdsfortegnelse. Hvad er et projekt? På modul 6 Organisation, styring og strategi og i afgangsprojektet skal du lave projekter kendetegnet ved, at der arbejdes mere i dybden med det faglige og mere på tværs af fagene i forhold til projektoplæggene. I modsætning til et miniprojekt, kan projekterne laves i grupper (max. 3 personer). Du skal dog gå til eksamen og forsvare projektet individuelt For begge de to projekter gælder: At de skal kvalificere dig til at kunne identificere, reflektere og analysere en ledelsesmæssig problemstilling og angive løsninger og handlemuligheder gennem anvendelse af teorier, strategier og metoder. I projektet på modul 6 skal du behandle en problemstilling, der relaterer sig til fagets indhold. Projektet skal indeholde selvstændigt indsamlet empiri og have et omfang på max. 20 A4 sider, excl. Bilag eller max 48000 anslag I øvrigt gælder følgende: margen 2,5 - linjeafstand 1,5 - skrifttype Times new Roman eller tilsvarende - skriftstørrelse 12. I afgangsprojektet skal du analysere en tværfaglig ledelsesmæssig problemstilling. Målet er, at du i forhold til projektets problemstilling bliver i stand til at anlægge et helhedsperspektiv på relevansens af de enkelte fags indhold. Projektet skal indeholde selvstændigt indsamlet empiri og have et omfang på max. 60 A4 sider, excl. bilag. I øvrigt gælder følgende: margen 2,5 - linjeafstand 1,5 - skrifttype Times new Roman eller tilsvarende - skriftstørrelse 12. For begge projekttypers vedkommende gælder det, at omfanget af projektet progressivt kan forøges efter ansøgning (ved afgangsprojekter til max 80 A4 sider). Ved bedømmelse af projektet på modul 6 lægges hovedvægten ved be- 5
dømmelsen på det skriftligt fremstillede produkt. Ved bedømmelse af afgangsprojektet anlægges en helhedsbedømmelse af den samlede præstation. Ved begge projektformer medvirker eksterne censor. Ved projekter efter modul 6 er eksaminationstiden 30 minutter, hvor af 10 minutter er reserveret til votering og tilbagemelding. Ved afgangsprojektet er den samlede eksaminationstid 60 minutter, hvor af ca. 15-20 minutter er reserveret til votering og tilbagemelding. Projekt i grupper Det er tilladt at udarbejde gruppevise projekter på DL. Dog således, at man ved udarbejdelse af miniprojekter ansøger sin underviser om tilladelse til at skrive i gruppe. På modul 6 anbefaler vi de studerende at udarbejde en gruppevis besvarelse. Det er dog således, at i henhold til eksamensbekendtgørelsen skal censor og eksaminator i princippet kunne se, hvem der har skrevet hvad. Derfor skal der et sted i projektoplægget - det kan være i indledningen eller evt. i et metodeafsnit - anføres følgende tekst: xx er hovedansvarlig for afsnit yy og zz er hovedansvarlig for afsnit vv osv. Portfolio Udprøvning på modul 3, ledelse i dynamiske relationer foregår via udarbejdelse af en såkaldt portfolio. Denne udprøvningsform består af 2 dele. Der skal udarbejdes en arbejdsportfolio, som der laves opfølgning på hver eneste undervisningsgang helst efter hvert enkelt tema på modul 3. Efter gennemgang af tema stilles den studerende en række refleksionsspørgsmål: 1. Hvad er hovedindholdet i dette tema? 2. Hvad kom du til at tænke på i gennemgangen? 3. Hvordan kobles temaet til din praksis? (Hvordan kan dette teoretiske udgangspunkt hjælpe dig med dine ledelsesmæssige udfordringer) 4. Hvilke andre teorier ser du som muligheder, for at arbejde med dette tema? 5. Andre refleksioner Denne del skal den studerende arbejde med individuelt. Dernæst lægges der op til grupperefleksioner i studiegrupperne (eller grupper lavet til lejligheden) her skal man udfordre hinandens refleksioner. Der tages individuelle notater, som kommer til at være en væsentlig del af den enkelte studerendes arbejdsportfolio. Dette foregår som del af undervisningen altså i undervisningstiden. Dele af refleksionerne overføres til din opgaveportfolio. Dernæst kommer arbejdet med det vi kunne vælge at kalde opgaveportfolien. 1. Læs litteraturen til modulet 6
2. Lav en liste over de opgaver der relaterer sig til undervisningens temaer, som du har som leder. (Rimelig konkret dette bliver din praksisbeskrivelse) 3. Stil dig selv en konkret læringsopgave. Hvad vil du blive bedre til? Hvad forventer du at kunne opnå, hvis du bliver bedre til det? (Dette vil ligne det du skrev i dit problemfelt/problemmotivation i tidligere opgaver det leder op til en konkret problemformulering.) 4. Beskriv fra din praksis hvorledes det fungerer i dag kan evt. stå sammen med det angivet under pkt. 3. 5. Her kobler du teori på, og angiver hvordan brug af teori kan hjælpe dig til den læring, som du ønsker at opnå. (Dette ligner det, som du tidligere har skrevet i dit metodeafsnit omkring valg af teori.) 6. Her analyseres teori og praksis Her skal du forbinde teori og din praksisbeskrivelse. 7. Hvordan hjalp undervisningen/læsning af litteratur i relation til min læringsopgave? Hvad var det, der blev anderledes efter modulet? Her skal du evaluere. 8. Hvad gør jeg så fremover ifht. min læringsopgave (en art perspektiverende konklusion fremadrettet) Her skal du perspektivere. Det, der afleveres, er alene opgaveportfolien. Vejledning gives som reflekterende spørgsmål til din læringsopgave. Der er intet mundtligt forsvar af portfolien, men alene en bedømmelse af det skriftlige. Der gives 30 minutters individuel tilbagemelding af underviser. Afsnit 2. Byggesten i projektoplæg og projekter om ombygning af projekter Hvad enten du skal lave et kort projektoplæg eller afgangsprojektet, er der nogle grundlæggende byggesten, som skal med i opgaverne. Det drejer sig om følgende: problemstilling problemformulering valg af teori og metode analyse konklusion (evt.) perspektivering Problemstillingen Problemstillingen (PS) er en slags indledning, der i kort form beskriver, begrunder og evt. dokumenterer, hvorfor du har valgt at arbejde med det emne, som indgår i projektet. PS kan f.eks. bygge på en undren over en hændelse i din organisation, som du gerne vil finde en forklaring på eller prøve at finde løsninger 7
på. Det kan også være et emne, inspireret af undervisningen, som du har lyst til at arbejde videre med i din egen organisation. Mulighederne er mange. På mange måder er dette afsnit lige så vigtigt som selve problemformuleringen. Det er det, fordi betingelserne for at forstå problemformuleringen og de øvrige dele af projektet præsenteres netop her. Problemstillingen skal lægge op til formuleringen af det problem, du vil undersøge. Hvis det indledende afsnit om problemstillingen fungerer godt, skal det være sådan, at man tænker (når man læser den efterfølgende problemformulering) Ja den problemformulering kan ikke være anderledes der er sammenhæng mellem emnet, begrundelsen for valg af emne og den præcisering af problemet, der er formuleret i problemformuleringen. I kort form kan man sige, at problemstillingen sætter scenen og leder naturligt frem til problemformuleringen. Hvis du mangler et projektemne Hvis du har svært ved at finde et emne, kan du/i lave en brainstorm eller tegne en mindmap over et område eller en problemstilling, som du/i finder spændende eller interessant. Start f.eks. med et overordnet emne du synes er spændende det er bedst, hvis du brænder for det, eller det er noget, du undrer dig over. Det kunne f.eks. være organisationsforandringer. Prøv at nedbryd emnet til delemner og delproblemstillinger, som du kommer til at tænke på i forhold til organisationsforandringer. F.eks.: forandringsprocesser, håndtering af medarbejdere, modstand, magt, beslutningsprocesser, kultursammenstød, udfordringer, kommunikation, dårlig ledelse osv. Du skal i første omgang kun skrive de emner, der falder dig ind tænk ikke for længe over det. Skriv evt. hvert emne på en Post it. Prøv herefter at overveje, om der er noget ved de enkelte emner, du undrer dig over, eller som måske indeholder et interessant spørgsmål. Prøv også at finde ud af, om der er spændende sammenhænge mellem de enkelte emner eller sammenhænge du gerne vil undersøge. På den måde kan du få et overblik over mulige emner, få afgrænset emnet og måske hente inspiration til at lave en problemformulering. På diplomuddannelsen i ledelse er den kraftige opfordring, at du finder temaer og problemstillinger fra praksis. Det vil sige problematikker, der er relevante i forhold til din praksis her og nu eller i den nærmeste fremtid. Men der kan også være tale om problematikker, som egentlig er ved at være løst men som så kalder på eftertanke og refleksion over, hvad der foregik og hvorfor resultaterne er blevet, som tilfældet her. 8
Problemformulering Hvad skal den bruges til? Problemformuleringen (PF) er det styrende element i projektet. Den skal sikre, at projektets analyser og konklusioner bliver så præcise som muligt og kan i et vist omfang forhindre, at projektet bevæger sig ud af for mange sidespor PF kan med andre ord være med til at sikre en hensigtsmæssig arbejdsproces. Uddybende om formulering af et problem Se nærmere i Den Skinbarlige virkelighed, hvor du kan finde 10 gode råd til at lette den kreative proces med problemformuleringen. Problemformuleringen kan betragtes som ledestjernen i projektarbejdet. Den hjælper dig blandt andet med: at udvælge den litteratur der skal bruges i projektet, at udvælge konkrete teorier, at finde relevante rapporter og med at stille de relevante spørgsmål i f.eks. en interviewundersøgelse. Med andre ord det der skal til for at få skabt den berømte røde tråd i projektet, hvilket betyder, at der er sammenhæng mellem problemformulering, valg af metode, analyse og konklusioner. Hvordan laver man så en god problemformulering? Hårdt arbejde er det umiddelbar svar, men følgende kan bruges som fornuftige tommelfingerregler: En problemformulering skal: indeholde HV-ord. Hvorfor, hvordan, hvad og hvem (hvem er det et problem for) indeholde et reelt problem være mulig at besvare inden for tidsrammen være mulig at besvare kan der skaffes data? være handlingsanvisende giver en god fornemmelse af, hvordan problemet kan undersøges være klart og præcist formuleret eller være formuleret som noget, man agter at undersøge eller analysere F.eks. vil en problemformulering som: Jeg vil se på, hvor mange ledere i den offentlige sektor, der er over 50 år ikke være god nok. Der er godt nok et Hvord i PF en, og formentlig er der data til rådighed. Til gengæld er der ikke noget problem, og en upræcis formulering som Jeg vil se på duer ikke. For hvad vil det sige at se på? Pas på med at bruge vendinger i en problemformulering som: se på, beskrive, i hvor høj grad, prøve at tegne et billede af osv. Det er svært at designe konkrete undersøgelser, hvor der skal indsamles data, som kan bruges til at lave en ordentlig konklusion, der bygger på en vurdering af i hvor høj grad hvordan måles i hvor høj grad? 9
Forskellige typer problemformuleringer Det er ikke ligegyldigt, hvordan Hv-ordene bruges i problemformuleringen. Der er forskel på hvad, hvorfor og hvordan. Hvad beskriver, problemidentificerer Hvorfor forklarer, forstår Hvordan - problemløser, handlingsorienterer Efter Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed Hvis alle Hv-ordene bruges i en PF, kunne de f.eks. have følgende funktioner i en undersøgelse af en forandringsproces: Hvad oplevede medarbejderne processen (hvad var det, der skete?) Hvorfor opstod problemerne (hvordan skal de forstås, og hvordan kan de forklares) Hvordan kan problemerne minimeres i en forandringsproces (handlinger) I princippet kan en problemformulering indeholde alle tre elementer, men det er ikke altid nødvendigt. Det må afhænge af det konkrete problem, men brug de tre forskellige Hv-ord til inspiration, når du skal formulere en PF. Om brug af underspørgsmål i PF I nogle situationer kan det være relevant at formulere underspørgsmål til hovedproblemformuleringen. Vær opmærksom på ikke at lave for mange (en tommelfingerregel er max. 3 spørgsmål). Hvis du vælger at lave underspørgsmål, skal du være opmærksom på, om spørgsmålene understøtter hovedproblemformuleringen ellers skaber de måske bare uklarhed. Til inspiration - Den velfungerende problemformulering Følgende er eksempler på tre typer af PF er, der med samme afsæt afstedkommer meget forskellige projekter: Nr. 1 Tema: Informationsteknologien har medført store omvæltninger i organisationsformer og medarbejderkultur. Dette projekt vil kortlægge, i hvor høj grad de klassiske organisationssociologiske teorier har taget højde for den seneste informationsteknologiske udvikling Nr. 2 Spørgsmål: Informationsteknologien har medført store omvæltninger i organisationsformer og medarbejderkultur. Blandt andet har udviklingen givet udvidede muligheder for at arbejde hjemme. Hvilke konsekvenser for virksomhedskulturen giver de nye informationsteknologiske muligheder for at arbejde hjemme? Nr. 3 Hypotese: Informationsteknologi har medført store omvæltninger i organisationsformer og medarbejderkultur. Med udgangspunkt i tesen om at de udvi- 10
dede muligheder for at arbejde hjemme fremmer effektiviteten på en virksomhed, vil dette projekt indsamle og analysere materiale fra 3 danske produktionsvirksomheder. Vær opmærksom på, at PF kan og ofte vil skulle omformuleres (justeres) undervejs i processen. Behovet opstår, fordi du opnår ny viden og indsigt undervejs, som gør det fornuftigt at justere i problemformuleringen. Der er selvfølgelig grænser for, hvor meget man kan justere sin PF i forhold til den oprindelige PF. Det med at lave en konklusion og så siden hen at ændre den så radikalt, at den passer til konklusionen, er en farlig vej at bevæge sig ud af, fordi sammenhængen i projektet og analysedelen let kan falde fra hinanden. Projektets samlede metodiske overvejelser De centrale byggesten i projekterne er teori og empiri (erfaringer fra virkeligheden). Tilsammen udgør valg af teori og den/de valgte fremgangsmåder (metode) til at indsamle data om virkeligheden projektets samlede metodiske overvejelser. Valg af teori Grundlæggende kan teori betragtes som noget, der kan give forklaringer. Et praktisk værktøj, der hjælper dig i såvel projekter som i din hverdag som leder. Teorier kan også betragtes som en karikatur et forenklet billede af virkeligheden, der udelader detaljer og kun medtager enkle dele af virkeligheden. Teorier er reelt ikke andet end viden og erfaringer, der er systematiseret i en samling begreber og sammenhængen mellem dem. Teorier spænder helt fra matematiske naturvidenskabelige modeller, der gælder i hele universet, til teorier med begrænset gyldighed f.eks. teorier om, hvordan forandringsprocesser kan gennemføres med succes. Uddybende om anvendelse af teori Se nærmere hos Ib Andersens Den skinbarlige virkelighed: Hvad kan du anvende eksisterende viden/teori til? Et eksempel på en simpel teori eller begrebsramme er Leavitts systemmodel. Leavitt betragtede organisationer som komplekse og dynamiske systemer. Modellen viser både helheden (systemet/organisationen) og organisationers enkeltkomponenter (f.eks. struktur) samt de påvirkninger (pilene), der indgår i det samlede system og mellem de enkelte komponenter. 11
Leavitts Systemmodel; Bakka og Fivelsdal: Organisationsteori struktur kultur- processer, Handelshøjskolens Forlag, 2004. Struktur Opgaver (mål) Teknologi (værktøj) Aktører Modellen kan f.eks. bruges som analysemodel, hvis en given organisation skal undersøges. Det kunne f.eks. være til at besvare spørgsmålet: hvilke konsekvenser får det for organisationen, hvis der bliver indført Elektronisk Sagsstyring (en forandring i organisationen). Styrken ved modellen er dels systemperspektivet og dels, at der mellem modellens fire komponenter er en dynamisk sammenhæng. Ved at ændre teknologikomponenten påvirkes modellens øvrige komponenter også. Teoriernes funktion i projekterne kan derfor betragtes som fornuftige redskaber, der gør dig i stand til: at strukturere din undersøgelse, at undersøge det relevante i forhold til din problemformulering og at begribe og forklare de fænomener, du har undersøgt. Uden teori ville virkeligheden blive alt for kompliceret, og det ville være svært at vide, hvad man skulle gribe i, når du skulle analysere f.eks. forandringer i en organisation. Teoriernes enkelthed/karikerede form gør teorierne til praktiske redskaber, når virkeligheden skal analyseres, forstås og der skal anvises handlemuligheder til en konkret ledelsesmæssig opgave. Et tip Ved valg af teori er det afgørende at kunne argumentere for, hvorfor teori x vælges. Det er derfor ikke holdbart at vælge en teori, fordi den stod først i lærebogen. Teorierne skal have en klar funktion i projektet og være velvalgte. Ved valg af teori kan du sætte en tankeproces i gang, der bl.a. kan producere argumenter. Prøv at lav følgende tankerække for den eller de teorier, du måske overvejer at inddrage i projektet: Jeg vælger teori xxxx til at xxxx fordi xxxxx 12
Valg af dataindsamlingsmetode Problemidentificeringen, problemformulering, dit teorikendskab, dit teorivalg og dine øvrige erfaringer udgør baggrunden for, hvordan du får tilrettelagt din undersøgelse i projektet. I eksemplet med at undersøge indførelse af Elektronisk Sagsbehandling vil der være områder, det ikke vil være relevante at undersøge, eller som af ressourcemæssige årsager vil være fornuftige at fravælge. Ligeså vil der være områder, som skal undersøges grundigt, hvis PF skal besvares ordentligt. Metode er en systematisk måde at undersøge virkeligheden på. Her er du nødt til at tage stilling til (at vælge til eller at vælge fra) den eller de konkrete fremgangsmåder, du vil benytte dig af, når du skal undersøge virkeligheden og indsamle, bearbejde og sammenfatte de indsamlede informationer, så de bliver brugbare i projektet. De indsamlede informationer kaldes også empiri, som betyder erfaring. Altså erfaringer, som bygger på undersøgelser i marken. Erfaringerne kan hentes via forskellige former for data, der kan indsamles på forskellige måder. Eksempler på dataindsamlingsmetoder Sekundære data Data fra eksisterende materiale andre har produceret - f.eks. konsulentrapporter, forskningsrapporter og materiale fra egen organisation. Primære data Data du selv indsamler gennem f.eks. spørgeskemaundersøgelser, interviews, observationer, test. Se nærmere hos Ib Andersens Den skinbarlige virkelighed for en oversigt over dataindsamlingsteknikker. På samme måde som ved valg af teori er det vigtigt at kunne argumentere for valg af metode til indsamling af data. Det er nødvendigt at gøre sig nogle grundige overvejelser og ikke blot at vælge den første og bedste metode. Er det overhoved muligt at skaffe data om emnet? Er det en for ressourcekrævende indsats, er der risiko for fejl osv. Inspiration Ved valg af metode kan du prøve følgende øvelse, som tvinger dig til at overveje, argumentere og vælge metoder i projektet Hvordan vil jeg indsamlede informationer om x Hvorfor? 13
Hvad skal de bidrage med til analysen? Validitet og reliabilitet Som i andre fag er der også i samfundsvidenskaberne godt håndværk og dårligt håndværk. De to begreber validitet og reliabilitet har noget med det at gøre. Validitet handler om at sikre så god en overensstemmelse mellem de teoretiske begreber, der anvendes i projektet og de begreber, der kan sættes på den indsamlede empiri. Hvis du har brugt en teoretisk model, der fokuserer på en organisations struktur, nytter det ikke, at du overvejende har undersøgt organisationens kultur. Her vil der ikke være overensstemmelse mellem de teoretiske begreber, og det der er undersøgt. Reliabilitet har noget at gøre med troværdighed. Hvor sikkert og præcist har du målt, det du ønskede at måle, og hvor pålidelige har dine målemetoder været (dataindsamlingsmetoder). Er dataindsamlingen f.eks. påvirket af fejlkilder eller tilfældigheder. Hvis du ønsker at gennemføre en undersøgelse af ledere og medarbejderes opfattelse af stress i din organisation, vil et resultat, hvor kun lederne har besvaret et spørgeskema, ikke give et troværdigt billede af den samlede organisations opfattelse af stress. I projektet er det derfor en god idé at afrunde afsnittet med de metodiske overvejelser med nogle fornuftige overvejelser om, hvorvidt du selv mener, håndværket er i orden i projektet, eller om der har været nogle fejlkilder, som kan have farvet resultatet. En åben fremlæggelse af mulige fejlkilder er en forudsætning for godt håndværk indenfor samfundsvidenskaberne. Analyse I analysen skal du tolke på de data, der er indsamlet og forsøge at finde sammenhænge, argumenter, forklaringer mv. indenfor de områder, som er analysens fokusområde. Det er her problemformuleringen og f.eks. teoretiske modeller og begreber skal fungere som ledestjerner i projektets analysefase. Hvad er hvad? Når du laver analysen, er det vigtigt at være bevidst om, hvad du rent faktisk gør. Beskriver, analyserer, vurderer, argumenterer eller perspektiverer du? Projektets analysedel er her, hvor du skal forsøge at koble de teoretiske begreber/modeller (f.eks. Leavitts systemmodel) med den empiri (data), du har indsamlet, og undersøge hvordan sammenhængen er (eller ikke er) mellem teori og empiri. Hvordan det præcist skal gøres afhænger af det konkrete projekt. I eksemplet med Leavitt kunne en fremgangsmåde være at opdele data efter de enkelte komponenter i modellen (hvad er situationen) og undersøge, hvordan en 14
ændring i et af komponenterne (teknologi) har påvirket de øvrige komponenter og det samlede system (relationerne mellem komponenterne i modellen). Analysen skulle gerne føre til, at du får en samlet forståelse af eller forklaring af det fænomen, som du har undersøgt (teknologiændring i en organisation) og måske forslag til hvordan evt. konstaterede negative konsekvenser kan forebygges og behandles. Uddybende om analyse se; Analyse og tolkning af data i Ib Andersens bog. En måde at skabe sig et overblik på i analysefasen er at lave et skema, hvor du systematisk for hvert delelement i analysen tænker over og skriver, hvilke teoretiske begreber, der er i spil, hovedpointerne i analysen og sammenhængen (eller mangel på sammenhæng) mellem analysens delelementer. Metoden er illustreret i nedenstående skema, hvor der er gennemført en analyse af implementeringen af Elektronisk Sagsbehandling i en organisation. Som analysemodel anvendes Leavitts systemmodel. 15
Skemaet kan dels hjælpe dig til at få struktur på analysen og give dig input til konklusioner. Samtidig er metoden god til at hjælpe dig med at få styr på, hvordan de teoretiske begreber og dine analysedata hænger sammen. Analyseelement /delanalyse Teknologi/værktøj Struktur Teoretiske begreber, der er i spil Offentlige styringsmodeller Mintzbergs strukturelle typologier Hovedpointer i de empiriske analyser Tekniske problemer i systemet Maskinbureaukratiet udfordres Opgaver/mål Tavs viden Viden monopoliseres Aktører Læring Manglende tværgående videndeling Sammenhæng mellem analyseelementer Påvirker aktørerne markant og skaber ineffektivitet i opgaveløsning Behov for at reorganisere dele af strukturen og omtænke kommunikationskanaler Påvirker kommunikationskanaler og skaber sårbarhed i organisationen Påvirker opgaver på både kvalitet og hvad angår effektivitet Mangelfuld uddannelse af medarbejderne Konklusion I konklusionen skal du besvare det eller de spørgsmål, der er indeholdt i problemformuleringen. Det lyder enkelt, men en god konklusion kræver overblik og evne til at sortere i væsentlige og uvæsentlige pointer (i forhold til problemformuleringen). Budskaberne i konklusionen skal også være velargumenterede og underbygget af projektets analyse, hvor teori og de empiriske resultater er bragt i spil. Ind i mellem kan det i øvrigt være relevant at benytte termen foreløbig konklusion eller tentativ konklusion henset til, at der for en del projekters vedkommende alene er 8 sider tilrådighed. Husk; i konklusionen skal du ikke præsentere nye teorier, nye analyser eller noget andet, der ligger uden for projektet. Og husk også at læse problemformulering og konklusion nogle gange i sammenhæng før du sætter det endelig punktum i projektet. 16
Skab dig selv et overblik Hvis du har svært ved at skabe dig et overblik over al det der kunne komme med i en konklusion så prøv følgende: Tag tre blanke ark papir og læg dem på bordet/gulvet. På det første skriver du problemformuleringen. På det andet skriver du de hovedpointer fra projektets analyse du mener, er relevante i forhold til problemformuleringen. På det tredje ark skal du begynde at lave konklusionen skriv i første omgang kun de stikord/sætninger, som springer ud af de første to ark. Metoden kan give dig overblik og inspiration til, hvilket indhold konklusionen skal have. Perspektivering Perspektiveringen kommer efter konklusionen og kan som udgangspunkt tage afsæt i to situationer. a) Nogle overvejelser om hvorvidt teorivalg og analyse kunne have været grebet an på en anden måde, og hvordan dette ville have påvirket konklusioner og håndværket i projektet. Hvad er de videre konsekvenser af projektets konklusioner? F.eks. i forhold til konkrete handlinger, eller hvordan påvirker konklusionerne f.eks. dominerende teorier på området. Forside En forside uanset projekttype skal altid rumme følgende elementer: Uddannelsen altså Diplomuddannelsen i Ledelse Det aktuelle modul Opgaveløsers navn, cpr.nr. og underskrift Center for Diplomledelse og Erhvervsakademi Sjælland Afleveringsdato Vejleders navn Opgavens eventuelle titel + figurer/billeder eller andet Litteratur, kilder samt dokumentation En del af det gode håndværk i et projekt er at der er styr på kilder osv. Manglende kilder eller lemfældig omgang med citater kan i sin yderste konsekvens medføre, at du dumper eller anklages for forsøg på snyd. Husk derfor på følgende: Hvis der anvendes citater (direkte afskrift) fra bøger mv. skal kilden gengives ordret med citationstegn og kilden angives. Lav gerne citatet med en anden skrift end den øvrige tekst. Et eksempel: 17
En af årsagerne til, at denne metodestrid er opstået, er bl.a. den stående uenighed om, hvad videnskab i det hele taget er for en størrelse. (Breum, side 47, 1991) Hvis der anvendes kildehenvisninger i projektet, der ikke er et direkte citat skal disse også anføres med forfatter mv. Et eksempel: Ifølge visse organisationsforskere kan man betragte organisationer ud fra forskellige perspektiver eller metaforer (Morgan, 1986). Bagest i projektet skal der være en komplet litteraturliste over de kilder der er anvendt i projektet. Det er f.eks. bøger, tidsskrifter, artikler, materiale fra organisationer mv. I litteraturlisten skal alle de anvendte kilder angives med forfatter, titel (ved tidsskrifter navn, nummer), forlag samt udgivelsesår og -sted. 18
Diplomuddannelsen i Ledelse oversigt over udprøvningsformer (august 2014) Modul Grundlag Eksamensform 1 Projektoplæg Max 3 sider (7200 anslag) og med linjeafstand 1,5 skriftstørrelse 12 og margin 2,5 Mundtlig eksamination med 20 minutters diskussion, som tager afsæt i projektoplæg og med efterfølgende votering og tilbagemelding. Intern bedømmelse finder sted efter 7- trin skalaen. Ved bedømmelsen indgår projektoplægget med en omtrentlig vægt på 1/3. 2 Miniprojekt Max 8 sider (19200 anslag) og med linjeafstand 1,5 skriftstørrelse 12 og margin 2,5 Mundtligt forsvar af det skriftligt fremstillede produkt 20 minutter samt tilbagemelding 3 Portfolio Max 6 sider (14400 anslag) og med linjeafstand 1,5 skriftstørrelse 12 og margin 2,5. Intern bedømmelse af portfolio med 30 minutters tilbagemelding 4 Miniprojekt Max 8 sider (19200 anslag) og med linjeafstand 1,5 skriftstørrelse 12 og margin 2,5 Mundtligt forsvar af det skriftligt fremstillede produkt 20 minutter samt tilbagemelding 5 Projektoplæg Max 3 sider (7200 anslag) og med linjeafstand 1,5 skriftstørrelse 12 og margin 2,5 Mundtlig eksamination med 20 minutters diskussion, som tager afsæt i projektoplæg og med efterfølgende votering og tilbagemelding. Intern bedømmelse finder sted efter 7- trin skalaen. Alene den mundtlige præstation bedømmes. 6 Projekt Max 20 sider (48000 anslag) og med linjeafstand 1,5 skriftstørrelse 12 og margin 2,5 Mundtligt forsvar af det skriftligt fremstillede produkt 20 minutter samt tilbagemelding 7-9 Miniprojekt Max 8 sider (19200 anslag) og med 19
(valgfag) Afgangsprojekt Projekt linjeafstand 1,5 skriftstørrelse 12 og margin 2,5 Mundtligt forsvar af det skriftligt fremstillede produkt 20 minutter samt tilbagemelding Mundtligt forsvar af projekt. Samlet bedømmelse af mundtlig og skriftlig præstation 20