Charite Nielsen Unge voksne på museum - Brugerundersøgelse blandt unge voksne: 18-23 årige

Charite Nielsen Unge voksne på museum - Brugerundersøgelse blandt unge voksne: 18-23 årige Unge voksne kan sagtens begejstres på museer når først de er der! De tager dog meget sjældent initiativ til museumsbesøg selv. I sensommeren 2009 lavede Kvindemuseet i Danmark en undersøgelse blandt 31 unge 18-23 årige voksne fordelt på 27 kvinder og 4 mænd. Undersøgelsen blev udført af Charite Nielsen, børn- og ungeanalytiker fra analysebureauet KidsXray. Hvis jeg havde vist, det var her (Kvindemuseet i Danmark), havde jeg været her noget før, siger en af de unge voksne, som ikke kendte museet i forvejen. De fleste kendte dog Kvindemuseet, og over halvdelen har før besøgt museet. Nogle få har været her med venner til Kulturnat. Ellers har de været på museet enten med skolen eller deres mødre. Jeg synes, det lød interessant, da min mor fortalte om det, siger en af de unge kvinder. Sociale medier, traditionel markedsføring og rabatter Mange ved ikke, at der er skiftende særudstillinger på Kvindemuseet. De tror, der kun er en permanent udstilling og dermed ikke særlig meget dynamik på museet. Jeg er tit gået forbi her, men har tænkt, at det kan jeg altid gøre, siger en af de unge. Derimod ved de, at ARoS har skiftende udstillinger, og de omtaler ARoS som et moderne museum, hvilket tiltaler de unge voksne. Nogle af de unge voksne har helt eller delvist på eget initiativ været på ARoS i fritiden. Det, der har lokket dem til en udstilling, har som regel været en enkelt ting i udstillingen - ikke det overordnede emne. Kun en af de unge i undersøgelsen har ikke været på ARoS, og hun synes, det er ret pinligt. Hun tager hånden op for munden og siger: Ja, nu skal jeg altså også se at komme derind jeg vil altså gerne. En anden pointerer, at der er lidt indkøbscenter over ARoS, og det måske er det, der tiltrækker unge. Denne forskel i opfattelsen af de to museers image, giver sig også udtryk i de unge voksnes holdning til, om Kvindemuseet skal være i de sociale medier. Et museum som Kvindemuseet passer ifølge mange af de unge voksne ikke til at have en facebook-profil. Andre siger, at de bør have det, men kun fordi det er nødvendigt i dag. Måske er det, fordi de unge ser Kvindemuseets og langt de fleste museers image som værende traditionelt og ofte støvet og kedeligt, hvorimod facebook er noget meget hipt og nutidigt. Netop derfor ville denne kobling sammen med anden markedsføring/pr måske give Kvindemuseet et mere nutidigt image. (Kun en af de unge ved, at Kvindemuseet allerede har en facebook-gruppe). En anden ting, der kan lokke de unge til, er rabatter, da de unges økonomi for manges vedkommende er SU og lidt indtjening ved siden af. Vælger de et museumsbesøg, vælger de noget andet fra. Så studierabatter og andre tilbud kan med fordel kommunikeres ud til de unge voksne. Jeg var på ARoS, da de åbnede, fordi det var gratis, og der havde været megen omtale i medierne siger en af de unge voksne. Mange lægger ikke rigtig mærke til Kvindemuseet, når de går forbi, og de mener ikke, at de har set nogen form for markedsføring af museet. Så hvis de unge skal trækkes ind i museet, skal der også fokuseres på andre kanaler, end de der anvendes nu. Det kunne også være en profilering af caféen, der kunne få de unge voksnes øjne op for, at Kvindemuseet er et (eller flere) besøg værd, da flere har hørt, at caféen er god, men de tror, at man skal købe billet til museet for at benytte caféen. At gøre museet kendt blandt unge behøver ikke at være ved anvendelse af dyre løsninger, da de former for markedsføring, de unge nævner, er: Plakater på studiet, flyers og involvering i

de studerendes officielle grupper på studierne. Stort set alle de unge i undersøgelsen synes, at Kvindemuseet er et interessant museum, og de roser de forskellige former og udtryk, som udstillingerne i museet har. Dette fastholder interessen under besøget, og de kan derfor bruge mere tid, end hvis alle udstillingerne havde samme form for opbygning og måde at kommunikere på. De unge voksne involverer sig nemt på Kvindemuseet De unge voksne er hurtige at begejstre, når de først er inde i udstillingerne på Kvindemuseet. De involverer sig nemt i det, der foregår omkring dem, de inddrages i nuet og er hurtigt tilbage i en legende og nysgerrig adfærd og tilgang til omgivelserne. De vil desuden meget gerne have kontakt med kustoderne i deres søgen efter viden og for at få overblik over et udstillingsrum. De taler længe med kustoderne, hvis de får muligheden. De unge voksne kan med fordel guides, da ikke mange af de 31 unge voksne i undersøgelsen har besøgt et museum på eget initiativ, og de har derfor ikke lært, hvad man gør, når man kommer på museum. Det at orientere sig og finde ud af, hvad mulighederne er på Kvindemuseet, og hvad udstillingernes overordnede tema er, falder dem ikke naturligt. Det virker, som om de ikke ved, hvad de skal navigere efter. De er ikke vant til at være den, der fører an, når de besøger et museum. De har indtil nu stort set hver gang haft en voksen med, der har taget voksenrollen for dem og guidet dem under museumsbesøget. Som en af de unge udtaler Hvis man besøger et museum med en, der ved en masse, giver det meget mere, end hvis man bare selv går rundt. Indtil nu har de enten haft lærer eller forældre med, som har vist dem, hvad de skulle, hvad de skulle lægge mærke til osv. For mange var det at skulle finde ud af: hvad gør man her derfor en uvant rolle. De var usikre på, hvordan de skulle navigere i informationsstrømmen. Dette bevirkede, at de ikke kunne udvælge den information, der var vigtig for dem selv. De kunne ikke se og udvælge de informationer, de med fordel kunne bruge under deres besøg på museet. Et større fokus på dialog med unge voksne i forhold til andre besøgende vil derfor være gavnligt for deres museumsoplevelse, og de er meget åbne for hjælp udefra. De vil meget gerne kommunikere, så museets ansatte behøver ikke holde sig tilbage, da de unge er meget videbegærlige og gerne vil have mest muligt ud af deres besøg. De er dog ikke så videbegærlige, at de tager vejviserne, der hænger ved indgangen til udstillingerne, da de virker lange og teksttunge. De vil hellere udforske selv. Mangler viden om den røde tråd Alle informationerne i forrummet, indgangen og ved skranken på Kvindemuseet forvirrer de unge. Flere tror, at der er brochurer og plakater fra andre museer, da der er så meget materiale. De overser også skiltet på disken med den digitale vejviser, selvom mange efterspørger denne vejledningsform i interviewene. Generelt mangler de unge vejledning i, hvad man kan, og hvad der er af udstillinger på museet. De unge, der spørger om information i skranken, føler, at de ikke får nok information, og at de hurtigt glemmer informationen. De fleste af de, der spørger, får en lille folder med et farvet kort over museet. Kortet giver dem dog ikke den hjælp, de behøver for at føle, at de har et ordentligt overblik over museets udstillinger og deres muligheder på museet. Derfor udtrykker alle de unge voksne, at de mangler viden om den røde tråd i de forskellige udstillinger og den bedste måde at gå rundt i museet på. Dette giver dem en følelse af, at de får en mere overfladisk oplevelse, end de ellers kunne få, eller at de går den forkerte vej. Få af de unge voksne går på museum på eget initiativ De unge har været på mange museer verden over, når de har været på ferie med familien eller på studieture. De er derfor ikke uvante med, hvordan man opfører sig på et museum.

Generelt er de unge voksne meget tålmodige, ordentlige, og de rydder op efter sig, hvis de f.eks. har læst i en mappe. De fleste af de unge voksne i undersøgelsen går ikke ret meget på museum. Når de går på museum, er det med skole/studie eller familie. At gå på museum er ikke noget, de naturligt taler med venner om. Det er ikke en oplevelse, der fylder og popper op i hukommelsen, og som man vil dele med vennerne. Jeg tager ikke rigtig initiativ til museumsbesøg selv. Det er mere min familie. Ellers skulle det være noget, man virkelig interesserede sig for, siger en af de unge. Afvekslende sale på Kvindemuseet tiltaler de unge Flere nævner, ikke overraskende, interaktion som noget, der gør en museumsoplevelse interessant. Især hvis man føler sig som en del af udstillingen. Dette har de oplevet på mange forskellige måder. Flere nævner et museum i Berlin om Berlins historie, hvor man går rundt i forskellige små rum. Rummene viser ikke kun den historiske periode. Den indfanger de besøgende. En anden fortæller om et museum med dagbogssider fra KZ-fanger. Her så man gennem små runde huller i en tonet rude, hvilket gjorde, at beskueren skulle gå helt tæt på, og man derved fik fornemmelsen af at lure - lure på noget privat! Det behøver altså ikke nødvendigvis at være fysisk interaktion og nye medier/teknologier for at involvere de unge voksne. Når ting bliver aktive, eller hvis man selv kan påvirke noget, bevirker dette, at oplevelsen ikke bliver kedelig og stereotyp. Man bliver mere interesseret, når man selv skal gøre noget. Så husker man det også bedre, siger en af de unge voksne. Det er vigtigt, at det er interaktivitet og ikke bare aktivitet siger en anden. Afveksling er en anden faktor. Mange kan godt lide almindelige museer med malerier. Men ikke for mange og ikke for ensformigt præsenteret. Derfor er afvekslende sale, som her på Kvindemuseet, noget, der tiltaler de unge. De museumsoplevelser, der har gjort størst indtryk på de unge, er meget forskellige. Det kan enten være udstillinger med kendte storværker, involverende/interaktive udstillinger, påvirkning af flere sanser, virkelige menneskelige historier, historiens vingesus, personlige interesseområder eller helt enkelt bare smukke ting.

Eksempler på oplevelser der har grebet de unge Involvering og/eller påvirkning af mange sanser Helsinki, udstilling med lysbilledserier, dioder. Hvor man gik rundt mellem stof, og så var der pludselig et stort hoved eller noget andet uventet. Man kommer til at tænke over ting, forventningen om at der sker noget, men så sker der noget andet. Interaktiv udstilling på ARoS med løbebånd som tændte glødepærer. En udstilling på ARoS, med live chat-udsnit. Computeren søgte på forskellige ord, og så kom der sætninger frem. Interessant at se hvad nettet bliver brugt til hvor mange ligegyldige ting der bliver skrevet. Man følte sig helt lille. Kørestole, der var programmerede med menneskelige egenskaber (en var genert, en anden var pågående) og man stod midt i det. Mariko Mori: Fordi det var en blanding af traditionelle billeder og f.eks. små rumvæsner man kunne kramme, det lød interessant. Rumskibet: Wave UFO vakte de unge voksnes interesse, da de så det omtalt i TV. Sommerfugleeffekter på godsbanen i Århus, hvor flere forskellige kunstnere havde lavet forskellige rum. Man skulle have bare tæer, et sted var der en, der aede en. Man var alene i et rum i 5 min., og alle besøgende skiftede på en gang rum. Helt vild oplevelse. Og grænseoverskridende. Canstruktion i New York indgangsbilletten var en dåse med mad, man selv skulle have med anderledes, noget man ikke har set før. Menneskelige indtryk Frøslevlejren, fordi det gjorde det så virkeligt det man ellers bare har læst om. Det gør tingene virkelige, når man ser ting, der har været brugt og virkelige personer. ARoS, film om kvinder kvinder og forhold. Gav indsigt i andre kvinders liv. Det var helt vildt spændende. Berlins historie i Berlin. Forskellige rum man skulle udforske. F.eks. gik man ned af en trappe, hvor man mere og mere fornemmede, at krigen kom. Man kunne ikke undgå at blive interesseret. Det rammer en, når man ser beviset for, at det man har læst, virkelig er sket En anden fortæller om et museum med dagbogssider fra jødiske KZ-fanger i Berlin. Her så man gennem små runde huller i en tonet rude, hvilket gjorde, at beskueren skulle gå helt tæt på, og man derved fik fornemmelsen af at lure, lure på noget privat. Nøglehulskiggeri. Det blev virkelig klart, hvor tæt man egentlig kommer. Rosenborg, den unge var der med nogen, der havde tilknytning til stedet, og de fik derfor lov til at se ting, der normalt ikke vises. Det gav følelsen af at være speciel. Venedig, pavilloner med mysterier, i den ene skulle man opklare et mord, der var ledetråde. Man skulle finde ud af, hvad der var sket. Det var fyldt op med kunst/skulpturer, møbelskulpturer, f.eks. var der en stol, der var smeltet, og et bord, der var flækket, også tallerknerne var flækket, og trappen var faldet sammen. Kustoden var en ejendomsmægler, der forsøgte at sælge huset, og han kom med vilde forklaringer. Personlige interesser Disney i Montreal, fordi Disney har betydet meget for mig i min barndom. En husker en museumsoplevelse som barn om teknik, hvor man selv skulle trykke på knapper. En anden sine mange besøg på Statens Museum for Kunst. En tredje dyrene på Naturhistorisk Museum. Kvium på ARoS var en af de unge kvinder inde at se 3 gange. Og så var der hans film åå hans film, de var helt fantastiske siger hun henført. Smukke storslåede oplevelser Det sixtinske kapel storslået. Van Gogh museum i Amsterdam. Der havde de lavet en afstemning. Det var ret interessant at se, hvad folk stemte. Cobra udstilling. Det var ret interessant at se, hvor ens de malede, og at de alligevel blev så kendte. Egypten nationalmuseet, spændende at se alt det, man har læst om. Stor oplevelse. British Museum i London både bygningen og det store og pompøse. Man kan få flere dage til at gå derinde. Mesopotamien. Interessant med museer fra mit folks fortid, siger en af de unge kvinder, som stammer fra Iran. Egypten fra faraoernes tid finder hun også ret interessant. Louvre - smukt at se på. Kvium på ARoS det var klamt men gjorde stort indtryk. Tabuer og provokationen gav indtryk New York, stort kendt museum med malerier, det var interessant. Erik A. Frandsen på ARoS var rigtig spændende, interessant opbygget. Wien Gustav Klimt.

Gode oplevelser på museet, giver lyst til komme igen I undersøgelsen med de unge voksne indgik desuden interviews med studievejledere fra tre uddannelser i Århus: Institut for Æstetiske Fag Kunsthistorie på Aarhus Universitet Ane Hejlskov, lektor i kunsthistorie og museologi, Sygeplejerskeuddannelsen, VIA University Århus - Mona Ramsløv, studievejleder og international koordinator, Frisøruddannelsen, AARHUS TECH - Else Krabbe, Studie- og erhvervsvejleder. De unge i alderen 18 23 år er nok svære at få til at besøge et museum, hvis det ikke er gennem studiet eller på en ferie i udlandet, synes at være udgangspunktet for de tre studievejledere. Men hvis de unge får gode oplevelser på museet, giver det dem lyst til komme igen og få oplevelser sammen med venner. Hvis man serverer emnet i en vinkel, som gir noget til den målgruppe, man henvender sig til siger Ane Hejlskov. For en udstilling skal ramme det, de unge hver især er optaget af. Det kan være deres faglige uddannelse eller noget, de privat er interesseret i. Det kræver rimelig stor viden om målgruppen, og hvis man kan det, kan man forudsige publikumssucces er, pointerer Ane Hejlskov. Man bør tænke anderledes i kommunikationen af udstillinger, så det fremgår tydeligt, hvad den unge personligt kan få ud af et besøg. Den måde, man kommunikerer på, er helt central. Også den måde, man bruger medierne på, er vigtig. Man skal ikke bruge nye medier og teknologi, bare for at bruge det. De vaner, de unge er vokset op med, betyder meget for deres kulturelle vaner, mener to af studievejlederne. Den tredje pointerer, at mange siger, at hvis man kommer på museum i barndommen, kommer man også senere. Men det ved man faktisk ikke. Der er ingen undersøgelser, der viser det. De undersøgelser, der er lavet i udlandet fra 70 erne og 80 erne viser, at der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng. Både gode og dårlige oplevelser kan gå i arv - også museumsoplevelser. De, der studerer kunsthistorie, går ikke nødvendigvis på museer i fritiden, da det ikke er en del af deres normale sociale liv. Måske kunne unge studerende ansat som rundvisere trække flere unge på Kvindemuseet. Måske kunne caféen få en stor attraktionseffekt for moderne unge kvinder. Artikler eller reportager i de studerendes fagblade kunne også gøre det nærværende. Især hvis det pointeres, at der er studierabat eller andre tilbud, er et andet af rådene fra studievejlederne. Kvindemuseet set med de unge voksnes øjne Et ord, der går igen hos de unge, når de skal beskrive museet, er hyggeligt. De synes, at det virker hyggeligt at komme ind, og de føler sig velkomne, hvilket er en meget vigtig faktor for, at de har lyst til at komme igen. De unge voksne skal ikke føle sig som museumsindvandrere. De unge voksne udtrykker det bl.a. ved at sige: Her er en vinteragtig stemning, mørkt og hyggeligt Det virker hyggeligt, og der duftede rigtig godt, da vi kom ind Det er en historisk stemning at komme ind i. - Hyggeligt og ikke en klinisk fornemmelse, som på mange museer. Kvindemuseet og køn Alle de unge synes godt om, at Kvindemuseet er tro mod sit politiske kvindesyn. Flere bemærker, at udstillingerne gerne måtte være mindre neutrale og mere feministiske. Mange vil gerne provokeres. Kun enkelte synes, at det er overdrevet, og tror, at det kan skræmme besøgende væk. Lidt for meget kvindekamp som en af de unge mænd i undersøgelsen siger,

mens de unge kvinder siger, at dette museum bør alle kvinder opleve. Jeg bliver stolt jeg tænker på alt det, de kvinder har gået igennem, for at vi kan have det så godt siger en af de unge kvinder. Vil I se et forhistorisk bind? Kvindemuseet er godt for de unge, som ikke bryder sig om traditionel kunst, og dette er jo en del af vores historie siger en ung kvinde. Det projektorienterede, det at præsentere almindelige kvinder, virkelige personer, gør udstillingerne mere interessante. Interviews med virkelige personer og udstilling af ting, der er virkelige, ting, der har været brugt, gør også udstillingerne levende og vedkommende for de unge. Alle de unge nævner, at her er rigtig mange ting, især i den permanente udstilling, Kvindeliv fra urtid til nutid, hvilket gør, at der er meget at forholde sig til, og for nogen forvirrer det indtrykket, så de ikke får noget overblik. Langt den overvejende del af de unge finder dog udstillingen meget interessant. Meget mere interessant, end de havde forventet. De unge bruger næsten alle meget tid i rummet med Krop og pleje. Dette emne interesserer dem meget, og især de strikkede bind får mange kommentarer. Ejj vil I se et forhistorisk bind? det er nærmest en ble råber en af de unge kvinder til sine veninder. Man skulle vaske det og alt muligt godt jeg lever NU siger en anden, mens de griner eller udtrykker væmmelse ved at skulle bruge den slags bind, når de selv har menstruation. Spøjs mentalitet man havde dengang Særudstillingen om kvinder i politik, synes de unge voksne er en lidt kedelig udstilling, også de, der interesserer sig for politik, Jeg interesserer mig egentlig for politik og feminisme, men det var ikke ret levende præsenteret siger en af de unge kvinder. Selvom de mener, at det er nogle flotte lokaler, virker udstillingen kold og ikke indbydende på de unge voksne. Flere blev endda i tvivl om, hvorvidt det var en udstilling, fordi der var så få ting i lokalet. Det eneste, der virkelig interesserer alle de unge voksne, er en skærm, hvor man kan deltage i en afstemning. Den giver dem et indblik på en måde, der især vækker deres harme over fortidens kvindesyn. Spøjs mentalitet man havde dengang, den tankegang om kvinder kan man slet ikke sætte sig ind i og tænk at mænd har været irriteret over, at der kom kvinder ind i politik er nogen af deres kommentarer. Godt at der var citater ved malerierne En anden særudstilling, En plads i solen, er de unge ikke så begejstrede for. Enkelte synes dog rigtig godt om udstillingen, men de fleste har set mange malerier, der minder om disse, og er ikke betaget af udstillingen. Derimod vækker citaterne interesse hos mange af de unge. Sjovt, at man kunne finde nogle af de kendte kunstneres koner at de også var malere Det var godt med citaterne, de giver meget. Ellers ville det være kedeligt Jeg har ikke før tænkt på, hvor mange kvindelige kunstnere vi kunne have haft, hvis de havde haft muligheden. Luftigt og klassisk udstilling konstaterer de unge, og måske er det denne tryghed ved at kende udstillingsformen, der gør, at de unge går mere afslappet, men hurtigere rundt. Minder om ting fra deres eget liv Den sidste af særudstillingerne Teenagetøzer tiltalte de unge virkelig meget. Det mindede dem meget om ting i deres eget liv og gjorde det dermed meget vedkommende. Der var afbilledet ting/situationer, de ikke brød sig om, eller perioder i ungdomslivet, de syntes, de selv var kommet videre med. Disse fotos var de i dialog med. Derfor brugte de unge voksne langt tid her i forhold til udstillingens omfang. Her læste de alt, der stod ved billederne, og kaldte hinanden til, kommenterede, grinede og snakkede meget mere end i de øvrige udstillinger. Selve rummet og muligheden for at sidde blødt fik mange rosende kommentarer.

De ville gerne kravle rundt, men deres størrelse kommer i vejen Alle de unge synes godt om udstillingen Pigernes og drengenes historier, rigtig godt endda. Her kunne jeg godt lokke mine venner med ind, siger en af de unge mænd. Allerede ved indgangen til udstillingen bliver de klar over, at her er der en anderledes oplevelse i vente, fordi man skal have skoene af eller overtræksdimser på skoene. De udstråler glæde og interesse, imens de er i udstillingen. Under interviewet begynder alle at smile og tale hurtigere og mere engageret, når jeg spørger ind til deres oplevelse af Pigernes og drengenes historier. Det er tydeligt, at de synes om denne udstilling og synes, at der er spræl og energi. Flere af de unge bukker sig ned, sidder på hug og ser op i en montre, man skal se fra neden. De bruger kroppen her. Udstillingen er en god måde at forene forskellige generationer, når de går på museum, mener de unge, og flere af de unge fortæller, at de fik sat billeder på noget af det, deres bedsteforældre har fortalt om. Flere af pigerne siger, at det er skønt med alle de ting, man selv har haft som barn, men skræmmende, at det allerede er fortid. Jeg er 18 år, og det jeg legede med er allerede på museum siger en af de unge kvinder ja, påklædningsdukker og glansbilleder synes små piger nok er noget mærkeligt noget stemmer hendes veninde i. En blanding af fysisk og digital tilstedeværelse Markedsføring er en helt vital ting at bruge for at gøre de unge voksne opmærksomme på Kvindemuseets eksistens på flere måder, og det kan med fordel gentages ofte. Især opmærksomhed om at nu er der igen noget nyt på Kvindemuseet, kunne gøre Kvindemuseet mere interessant og nutidigt og over tid ændre de unges opfattelse af Kvindemuseets image. Dette kan gøres ved at bruge de sociale medier, som de unge selv bruger på en aktiv og hele tiden fornyende måde. Desuden er Podcasts meget brugt af teenagere og unge voksne. Hvis Kvindemuseet brugte denne medieform, ville det give de unge oplevelsen uden det fysiske museum, give dem mulighed for at blive fortrolige med museet i trygge rammer og måske dele oplevelserne med venner. Det er vigtigt at have en blanding af fysisk og digital tilstedeværelse, for at nå de unge voksne. Derfor er det også vigtigt at bruge traditionel markedsføring som plakater og flyers, PR som tilbud og rabatter til unge voksne, evt. via studieklubber samt artikler i studieblade og på websider, der fortæller unge om, hvad der sker i Århus. Hvis det er muligt, ville indslag i TV være en virkelig stærk måde at øge de unge voksnes viden om Kvindemuseet. I markedsføringen er det vigtigt at fokusere på enkelte oplevelser i udstillingen. Hvis kommunikationen kun formidler udstillingens overordnede emne, går det ofte hen over hovedet på de unge voksne. De unge voksne har mange muligheder for at gøre sjove ting i deres fritid, hvilket naturligvis er svært at konkurrere med. Hvis man ikke giver dem følelsen af, at det er sjovt eller noget de ikke bør gå glip af, vælger de sandsynligvis noget andet eller noget, de plejer at gøre. Kommunikationen skal gøre de unge voksne nysgerrige, give dem lyst til selv at opleve noget helt konkret, og få dem til at tænke: det vil jeg gerne prøve eller det MÅ jeg altså se, og der er sandsynlighed for, at de vil trække venner eller familie med, da museumsbesøg giver både mulighed for fællesoplevelser og personlige oplevelser. Flere tiltag, der animerer til fællesoplevelser, vil sandsynligvis kunne tiltrække flere unge, da unge er meget orienteret mod venner, og det der cementerer venskaber både indadtil i venskabet, men også udadtil i forhold til omverdenen og andre unge, de omgås. Dette kunne måske endda få de unge til at berette om museumsoplevelser til andre unge.

Unge vil gerne opleve nyt og opleve det i en dynamisk kulturinstitution, hvilket Kvindemuseet er. De unge ved det bare ikke! Desuden kan Kvindemuseets unikke kendetegn og kvaliteter, som f.eks. hyggen, med fordel bruges i branding af museet i de unges bevidsthed. Kvindemuseet bør dog være tro mod sin baggrund og idé, mener de unge i undersøgelsen. Disse faktorer kan også med fordel bruges i museets branding da det er unikt for museet. Afveksling er en anden faktor. Nogle få af de unge voksne kan bedst lide almindelige museer med malerier. De fleste af de unge, vil helst overraskes og bryder sig ikke om en ensformig kommunikation i udstillingerne. Derfor et det vigtigt at fastholde Kvindemuseets tradition for forskellige måder at præsentere udstillingerne på. Dette er igen noget, der med fordel kan bruges i markedsføringen af museet. Hjælp de unge ind i et mentalt oplevelsesrum Generelt er de unge meget tålmodige, ordentlige, og de rydder op efter sig. Men de motiveres ikke til genbesøg, hvis de bruger mere energi på at opføre sig korrekt og på at navigere end på at opleve. For at få en mere intens museumsoplevelse skal de unge hjælpes ind i et mentalt oplevelsesrum. De unge har derfor brug for at føle sig trygge og velkomne, når de kommer på museet. Når de unge kommer ind, kunne de godt tænke sig at få flere informationer både om udstillingerne, men også om mulighederne for at søge viden undervejs, bl.a. de digitale vejvisere. De unge overser den information, de gerne ville have, og de opsøger ikke af sig selv de muligheder, der er på museet. Selvom mange af de unge i denne undersøgelse har været på museum mange gange i deres liv, færdes de ikke hjemmevant på et museum. En optimering af den helt traditionelle guidning vil gøre museumsbesøget mere trygt for de unge og fjerne følelsen af utilstrækkelighed og at være en uvidende novice. Målet er ikke nødvendigvis at tage de unges medier ind i det fysiske museum, men at byde dem velkommen, så de føler sig velkomne og trygge og ikke famler efter rammer og den røde tråd i udstillingerne. Måske kunne det være noget specielt til de unge. Både ved indgangen til en udstilling/sal og undervejs i udstillingen. Herunder at tænke i, hvordan man hjælper de unge besøgende til et overblik, på flere måder end der er i dag. Der bør være info på alt det, der er vigtigt for en god museumsoplevelse, for de unge forventer at blive vejledt, uden at de selv skal søge ret meget. Det kunne f.eks. også være om muligheder for at sidde ned ingen af de unge voksne lagde mærke til de sorte stole i stativer, der står mange steder på Kvindemuseet. De troede ikke, det var stole, men undrede sig heller ikke over hvad det var. Skattejagt for voksne De unge var ret begejstrede for skattejagten i Pigernes og drengenes historier, så sandsynligvis ville en skattejagt for voksne i denne udstilling, og måske også en emnebestemt skattejagt i den permanente udstilling, vække de unge voksnes interesse. Andre emner, der kunne interessere de unge voksne, er: Kvindelige forbilleder - rollemodeller gennem tiderne, kendte kvinder hvad gjorde dem kendte, eller kærester kærestetraditioner. Mysterier, quiz, humor, gys og romantik er også nogle af de faktorer, man kan bruge til at motivere de unge. Det er virkelig værd at huske, at de unge voksne bestemt ikke afviser at gå på museum, selvom der skal meget til at vække deres opmærksomhed.

Forslag fra de unge voksne Enkle budskaber om enkeltting i udstillingerne Synlighed ved plakater, flyers og i TV (indslag i programmer) Mere vejledning fra start og undervejs de unge voksne forventer at blive vejledt, uden at de selv skal søge ret meget Mindre tekst mere opdelt og overskuelig tekst Mulighed for at se varighed fra start ved lyd, og mulighed for at udvælge i lydsporet Følelsen af involvering i emnet her er f.eks. personhistorier gode Noget de kan forholde sig til noget der rører deres eget liv Gennemgående måde at give intro til de forskellige udstillinger. Evt. en intro-skærm, når man kommer ind i et rum. Med en kort overordnet forklaring Flere guider personer, som man kan se, at man kan spørge. Gøre den røde tråd tydeligere i udstillingerne Korte foldere til hver udstilling, som man ikke skulle aflevere tilbage Flere spil quizagtige ting som skærmen i Kvinder i politik Podcast om udstillingerne på Kvindemuseets hjemmeside. Pile på gulvet eller anden indikation af, hvilken vej det anbefales at gå i den permanente udstilling med kvinders historie. Flere sanseindtryk som komfuret, så man kan få en fornemmelse af, hvordan det var Forklaring på hvordan man brugte tingene Flere skærme med billeder Et rum, hvor der var en film, der forklarede overordnet om den permanente udstilling En skattejagt som i udstillingen om barndom Kunne prøve ting i udstillingen, f.eks. korsetterne. Mere tekst ved malerierne, med historier eller citater. En historie om en af de kvindelige malere Markedsføring Mere omtale mere presse siger I samstemmigt men hvad af dette ville egentlig virke? Og har I andre idéer? Rabatter gør at man føler sig velkommen Ferietilbud Brunch om lørdagen æbleskiver til jul osv. Studierabatter f.eks. gratis kaffe når man køber billet. Ambassadører på skoler/uddannelser hvad kunne de gøre? Bruge de studerendes fora på de enkelte uddannelser. Herigennem kan man komme med specielle tilbud. Mere tydelig markering uden for Kvindemuseet Plakater og flyers om museet på skoler og uddannelsesinstitutioner Uddele flyers i butikker til at putte i poser Synlighed i det offentlige rum. Det kunne være sjovt hvis man faldt over Kvindemuseet i byrummet men hvordan? Plakater i byen skrive prisen på billetter Slå på hyggen det er ikke stressende. Når man ikke er i skole, skal man helst kunne hygge sig lidt. Online tidsskrifter, det læser mange unge. Ikke meget om kvinder og kvindekamp på plakaterne, det ville skræmme nogen væk Eller Udnytte og brande den tydelige politiske profil. For alle har en holdning til kønspolitisk Idéer til udstillinger: Heksebrændinger Sammenligning med kvinders udvikling i andre lande Hårmode Kvindeidealet Teenagebegrebet Kønsdifferentiering de områder hvor det stadig findes