fs10 DANSK Skriftlig prøve Samlet prøvetid 4 timer 2. del b Modtagerrettet kommunikation c Skriftlig fremstilling Anslået tidsforbrug til opgave b og c er 180 minutter December 2012 b Modtagerrettet kommunikation Reklamation c Skriftlig fremstilling Du skal vælge en af nedenstående opgaver. Du skal skrive den valgte opgaves nummer og titel på din besvarelse. 1. Job og prestige 2. Venskab 3. Der ligger en sms Du bestemmer selv, i hvilken rækkefølge du løser opgaverne a, b og c. Foto: Jørgen Reeckmann
b Modtagerrettet kommunikation Reklamation Hoch Bruchertal - 8 skidage i Østrig for 5750 kr. Snowflake Tours er til dig, som vil have oplevelser både på og uden for pisterne. Vi giver snegaranti og lover masser af udfordringer på superfede pister. Uanset om du er til ski eller snowboard. 25 topmoderne liftanlæg venter bare på at føre dig op i højderne fra 1800 til 2900 meter. Tre aftener om ugen sættes der fuld spotlight på de røde og de sorte pister til aftenski! Skisportsstedet har desuden områdets længste, oplyste naturkælkebane 5 km lang åben dagligt fra 13 til 01. Vores unge dansktalende guider arrangerer picnic, skikonkurrencer og by nightarrangementer blandt andet med egen dj. Indkvartering i to- eller firemandsværelser med eget bad Fri internet og sauna Liftkort inkluderet i prisen Helpension inkluderet i prisen En ungdomsrejse med Snowflake Tours er et super miks af fantastisk skiløb, nye venner og oplevelser, du aldrig glemmer. Læs mere på: snowflaketours.dk Snowflake Tours Bytorvet 16 8989 Søtoft Du har deltaget i ovenstående skirejse. Rejsen levede ikke op til flere af løfterne fra annoncen. Du beslutter dig for at klage til rejsebureauet. Du beskriver, hvad du har været utilfreds med og afslutter din reklamation med et krav om at få tilbagebetalt 1200 kr. Skriv reklamationen, som skal være på 300-350 ord. Angiv, hvor mange ord din besvarelse indeholder. Foto: Anita Friese 2
c Skriftlig fremstilling Du skal vælge en af nedenstående opgaver: 1. Job og prestige 2. Venskab 3. Der ligger en sms... 3
1 Job og prestige Skriv en kommentar til synspunkterne i artiklen. I din kommentar skal du komme ind på: Hvilke konsekvenser det kan få for den enkelte og for samfundet, når unge fravælger faglærte jobs? Hvilke tanker du gør dig om dit eget valg af uddannelse? Unge ser ned på faglærte job Danskerne tillægger faglærte job stadig mindre prestige. Især de unge ser den type job som lavstatus. Det viser en omfattende undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4. Her er mere end 2000 danskere blevet bedt om at vurdere 99 stillinger på en skala fra 1-10. Det bekymrer Dansk Industri (DI) og Danske Erhvervsskoler. Erhvervsuddannelseschefen i DI, Lone Folmer, frygter, at den lave prestige smitter af på de unges uddannelsesvalg. Arbejdsmarkedsforsker ikke overrasket Hvis ikke billedet ændrer sig, får vi simpelthen et samfundsmæssigt problem. Vi har brug for flere kvalificerede faglærte, hvis Danmark skal begå sig i den internationale konkurrence, siger hun. De faglærte stillingers lave rangering overrasker dog ikke arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet professor Flemming Ibsen. Han mener, at det politiske uddannelsesbudskab også har en afsmittende effekt. Politikerne fremhæver hele tiden, at 4 vi skal have flere med videregående uddannelser og leve af vidensintensivt arbejde. En dagsorden, der for længst er slået igennem hos danskerne, siger Flemming Ibsen. En enorm udfordring Og noget kunne tyde på, at de unge fortsat vil vælge at følge regeringens budskab. Mens de 67-70-årige giver faglærte jobs 6,3 point i snit, giver de unge kun 4,9 point. Men Danmark har brug for de faglærte jobs. Der ligger derfor en enorm udfordring i at forklare de unge, at faglærte jobs har en stor samfundsmæssig betydning, mener Lone Folmer. Fremtidsforsker Julie Kronstrøm Carton er enig. Hun påpeger desuden, at fagene har et imageproblem. For mange er det at være snedker, smed eller elektriker bare ikke et interessant alternativ. Det skal ses i den større samfundsmæssige sammenhæng, hvor vi går i retning af et videns- og innovationssamfund, og de unge derfor ser flere perspektiver i en eller anden form for videregående uddannelse, vurderer hun.
Job og prestige I en spørgeundersøgelse lavet for Ugebre vet A4 er mere end 2000 danskere blevet bedt om at give 99 job karakterer fra 1-10. 10 er høj prestige og 0 er slet ingen prestige. De 18-34-årige har tendens til at give faglærte job lav karakter. Her et udvalg af de job, de placerer lavt, og de tilhørende karaktergennemsnit fra aldersgruppen. Automekaniker 4,9 Bagersvend 4,6 Bygningsmaler 4,5 Elektriker 5,3 Glarmester 5,0 Industrislagter 4,0 Kok 6,7 Maskinarbejder 4,4 Murer 5,0 Smed 4,9 Snedker 5,3 Tømrer 5,3 Vvs-Montør 4,9 Politiken 15. januar 2012 5 Foto: Henrik Poulsen
2 Venskab Skriv et essay om venskab. I dit essay skal du overveje et eller flere af disse spørgsmål: - Er der forskel på en ven og en kammerat? - Har de sociale medier ændret på opfattelsen af, hvad en ven er? - Hvad betyder det, når man siger, at venskab forpligter? - Hvilke problemer kan der være i et venskab? 6 Illustration: Andrea Vazquez-Davidson: Friendship
7
3 Der ligger en sms... Nedenstående linjer skal være henholdsvis indledning og afslutning på en novelle. Skriv novellen, og giv den en titel. Du skal skrive de trykte linjer med i din novelle. (Indledning) Der ligger en sms i mobilen. Jeg ved godt hvad det er. Det har ligget i luften længe. Det lyste ud af hendes øjne (Afslutning) Der ligger en sms i mobilen. Hvis jeg sletter den ulæst, stod der noget andet i den. Kilde: Uddrag af Usikkerhedsprincip fra Muldvarp og pelikan af Mikkel Fossmo (født 1973), Samleren 2009 Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001