Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Relaterede dokumenter
Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

Indvandring og finanspolitisk holdbarhed

Langsigtede udfordringer

Østeuropæere ER en gevinst for statskassen

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

Incitamenter til beskæftigelse

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Bilagstabeller Nyt kapitel

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2011

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister

Gradvis afvikling af efterlønsordningen

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.

Skattestigninger skal betale for statens underskud

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

Demografiske udfordringer frem til 2040

Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i Februar 2018

Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. Maj 2018

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013.

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. April 2017

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

Oversigt over faktaark

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Effekt og Analyse Analyseteam

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Beskæftigede og bruttoledige Scenarie A Scenarie B. Alle uanset tidligere status Scenarie C Scenarie D

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Mere velfærd kræver mere arbejde

Langsigtet økonomisk fremskrivning med vurdering af velfærdsreformen

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Analyse 27. marts 2014

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Transkript:

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette notat analyseres nutidsværdien af en generations nettobidrag gennem et livsforløb til den offentlige sektor. Fokus ligger på, hvorledes nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af borgernes oprindelse. Beregningerne bygger på DA s grundforløb, som adskiller sig fra DREAM s grundforløb på et enkelt punkt. I DA s grundforløb videreføres skattestoppet på ejendomsværdier frem til 2, hvor det i DREAM s grundforløb kun videreføres til 22. Dette indebærer en forværring af den finanspolitiske holdbarhed sammenlignet med DREAM s grundforløb. Notatet fokuserer på mellemværendet mellem generation 213 og den offentlige sektor, og på hvorledes nettobidraget afhænger af oprindelse. Tabel 1 viser generationens nettobidrag opdelt på både oprindelse og køn. Tabel 1. Nutidsværdien af det gennemsnitlige nettobidrag per personår for generation 213, 213-niveau Mænd Kvinder I alt Hele generationen 5.76 kr. - 16.238 kr. - 5.193 kr. Dansk oprindelse 5.359 kr. - 16.987 kr. - 5.617 kr. Indvandrere fra ikke-vestlige lande - 8.2 kr. - 24.453 kr. - 17.12 kr. Indvandrere fra vestlige lande 31.44 kr. 6.939 kr. 18.539 kr. Efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande 1.778 kr. - 19.266 kr. - 8.46 kr. Efterkommere af indvandrere fra vestlige lande.595 kr. -.878 kr. -95 kr. 1 Beregningen er bestilt af Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Side 2 af 9 Tekniske forudsætninger DREAM-modellen er en langsigtet strukturmodel, hvis hovedformål er at analysere finanspolitisk holdbarhed. Beregningerne i dette notat bygger på den langsigtede økonomiske fremskrivning, som DREAM har udarbejdet til Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i forbindelse med Arbejdsmarkedsrapport 213. I DA s fremskrivning videreføres skattestoppet på ejendomsværdier frem til 2, mens det i DREAM s grundforløb kun videreføres til 22. Holdbarhedsindikatoren i grundforløbet er -,35 pct. af BNP, mens holdbarheden i DREAM s grundforløb er -,4 % af BNP. Begge fremskrivninger anvender befolkningsfremskrivningen fra 213 samt uddannelsesfremskrivningen fra 212. Beregningerne bygger herudover på DREAMs generationsregnskab. I generationsregnskabet fordeles offentlige indtægter og udgifter i forhold til køn, alder og oprindelse. Dekomponeringen forudsætter, at samtlige offentlige indtægter og udgifter i modellen kan fordeles på demografiske karakteristika. En lang række af de variable, der beregnes i DREAM, er allerede i selve hovedmodellen opdelt på køn, alder og oprindelse, men for de resterende er dette ikke tilfældet, hvilket skyldes flere faktorer. For det første giver modelleringen i DREAM i visse tilfælde ikke direkte behov for denne opdeling. For det andet er det i nogle tilfælde ikke umiddelbart klart, hvorledes denne opdeling skal foretages. For det tredje kan der være problemer med at få data, der er tilstrækkeligt detaljerede. Kravet om fuldstændig dekomponering fordrer således anvendelse af en række fordelingsmetoder. Inden fordelingsmetoderne beskrives kan det være nyttigt kort at betragte, hvorledes der skelnes mellem børn og voksne i DREAM. En person er defineret som barn, hvis vedkommende er mellem år og 16 år, og som voksen, hvis vedkommende er 17 år eller derover. Børn fordeles i DREAM på husholdninger i henhold til kvindens alder. Der er visse indtægter og udgifter, som alene fordeles på voksne, mens andre fordeles på både børn og voksne. Denne forskel skyldes, at nogle overførsler og udgifter alene er rettet mod den voksne befolkning, mens andre er rettet mod hele befolkningen. Et eksempel på en udgift, der er rettet mod hele befolkningen, er de kollektive offentlige udgifter. Disse udgifter kommer alle i samfundet til gode og fordeles derfor på hele befolkningen. I modsætning til dette er variable på indtægtssiden alene fordelt på den voksne befolkning, da børn ingen indtægter har. I DREAM er der en række overførsler, såsom børnetilskud, børnefamilieydelse og tilskud til friplads i daginstitution, der er rettet mod børn eller betinget af, at personen har børn. Disse overførsler tildeles i DREAM moderen til barnet. Følgende fire metoder anvendes til fordeling af indtægterne og udgifterne på køn, alder og herkomst: 1. I DREAM er en række udgifter og indtægter på forhånd knyttet til køn, alder og befolkningsgruppe. Herved er den fornødne opdeling allerede foretaget. Det skal dog bemærkes, at DREAM med hensyn til befolkningsgrupper i en række tilfælde behandler efterkommere og restbefolkningen som en gruppe. 2. En del udgifter og indtægter er alene fordelt på køn og alder i hovedmodellen. I disse tilfælde vil variablen i generationsregnskabet blive fordelt på befolkningsgrupper efter den relative fordeling over befolkningsgrupperne i den samlede befolkning, der findes for hvert køn og alder.

Side 3 af 9 3. Visse udgifter og indtægter kan kun fordeles på alder i hovedmodellen. Disse variable fordeles i generationsregnskabet på køn og befolkningsgruppe efter den relative fordeling over køn og befolkningsgruppe, der observeres i enten: a. Den disponible indkomst eksklusive renter. eller b. Den voksne befolkning (personer over 16 år). Denne opdeling tager udgangspunkt i, at en række indbetalinger til det offentlige er afhængige af individets indkomst. Eksempelvis afhænger størrelsen af den enkeltes indbetalinger i kildeskat af, hvor stor en indkomst personen har. Andre indbetalinger kan imidlertid ikke relateres til individets indkomst og fordeles derfor i henhold til den relative fordeling over køn og herkomst i den voksne befolkning. 4. Slutteligt findes en række udgifter og indtægter, der som udgangspunkt ikke er opdelt. Disse bliver fordelt på køn, alder og befolkningsgruppe med den relative fordeling, der observeres i enten: a. Den voksne befolkning ( personer over 16 år). eller b. Den samlede befolkning. Ved denne opdeling skelnes mellem om den offentlige ydelse eller indtægt alene gives til eller opkræves hos den voksne befolkning, eller om den kommer hele befolkningen til gavn. Den anvendte fordelingsmetode for forskellige offentlige indtægter og udgifter følger af Tabel 2. For en række offentlige indtægter og udgifter som f.eks. kildeskatter, anvendes mere end én fordelingsmetode til at fordele på køn, alder og herkomst. Dette skyldes, at variablen består af delkomponenter, som fordeles ved hjælp af forskellige metoder.

Side 4 af 9 Tabel 2. Anvendte fordelingsmetoder 1 2 3.a 3.b 4.a 4.b Indtægter Moms betalt af husholdningerne Øvrige indirekte skatter Kildeskatter Øvrige direkte skatter Arbejdsmarkedsbidrag Andre personlige skatter Vægtafgift betalt af husholdningerne Selskabsskat Realrenteafgift Øvrige indtægter Indtægter fra renter, udbytter mv. Lumpsumkorrektion Bruttorestindkomst Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Frivillige bidrag til sociale ordninger Imputerede bidrag til sociale ordninger Andre løbende overførsler Kapitalskatter (arveafgift) Kapitaloverførsler fra udlandet Kapitaloverførsler fra den private sektor Udgifter Transfereringer Folkepension Førtidspension Efterløn Barselsorlov Sygedagpenge Dagpenge og kontanthjælp til ledige Kontanthjælp til ikke-ledige Statens uddannelsesstøtte Aktiveringsydelse Øvrige indkomsterstattende ydelser Ikke-indkomsterstattende ydelser Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Øvrige udgifter Generation 213 Generation 213 består af personer, der er født i 213 enten i Danmark eller i udlandet. I Figur 1 ses antallet af personer i generation 213. Som det ses, stiger antallet af personer i generationen, særligt når generationen er i 2 erne. Dette skyldes nettoindvandring (personer tæller først med i generationen i det øjeblik, de kommer til landet). Betragtes de enkelte oprindelsesgrupper, fremgår det ligeledes, at antallet af indvandrere fra vestlige og ikkevestlige lande stiger fra 2-års-alderen.

mia. kr., 213-niveau Antal personer (1.) Side 5 af 9 Figur 1. Antal personer i generation 213 8 7 6 5 4 3 2 2 4 6 8 Samlet Dansk oprindelse Indvandrere fra ikke-vestlige lande (h. akse) Indvandrere fra vestlige lande (h. akse) Efterkommere fra ikke-vestlige lande (h. akse) Efterkommere fra vestlige lande (h. akse) 2 18 16 14 12 8 6 4 2 Generation 213 s bidrag til de offentlige finanser I Figur 2 ses det samlede nettobidrag til de offentlige finanser for generation 213 fordelt på alder og dekomponeret på indtægter og udgifter. Nettobidraget er udregnet på baggrund af DAs grundforløb og generationsregnskabet. 2 15 Figur 2. Nettobidrag for generation 213 5-5 2 4 6 8 - -15-2 Nettobidrag Indtægter Udgifter

mio. kr., 213-niveau Side 6 af 9 Som det ses af Figur 2 bidrager generationen negativt til de offentlige finanser, når de er helt unge (frem til 2 års alderen), samt når de er ældre (fra slutningen af 7 erne). I det resterende livsforløb bidrager de positivt. Nettobidraget nærmer sig nul, når generationen dør ud. Figur 3 viser det aldersfordelte nettobidrag pr. person i år 213, dvs. opgjort som tværsnit samt nettobidraget pr. person for generation 213. Det fremgår, at personer født i 213 vil bidrage positivt til de offentlige finanser, indtil de er væsentligt ældre end de nuværende generationer, hvis nettobidrag er negativt fra midten af 6-års-alderen. Dette skal bl.a. tilskrives indekseringsmekanismen i Tilbagetrækningsreformen fra 211 og korrektionen for stigende restlevetid i fastlæggelsen af de fremtidige udgifter til sundhed og ældrepleje (sund aldring)..2.1 Figur 3. sfordelt nettobidrag pr. person, tværsnit og generationelt. -.1 2 4 6 8 -.2 -.3 -.4 -.5 -.6 Tværsnit, 213 Personer født i 213 Figur 4 viser en dekomponering af de samlede udgifter for generation 213 fra Figur 2 på udgiftstype. Det fremgår, at sociale udgifter (børnepasning mv.) og udgifter til uddannelse vejer relativt tungt, når generationen er ung, mens det overvejende er udgifter til overførselsindkomster (pension mv.) og sundhed, der trækker de samlede udgifter, når generationen er ældre. Indtægterne afhænger særligt af kildeskatter (af lønindkomst, overførselsindkomst og pensionsudbetalinger) samt af indirekte skatter.

5 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 mia. kr., 213-niveau Side 7 af 9 Figur 4. Fordelingen af udgifter over livet for generation 213 18 16 14 12 8 6 4 2 Andre udgifter Kollektive udgifter Andre individuelle udgifter Individuelle sociale udgifter Individuelle sundhedsudgifter Individuelle uddannelsesudgifter Udgifter til overførselsindkomster Nettobidraget fordelt på oprindelse I Figur 5 ses det samlede nettobidrag for personer i generation 213 fordelt på oprindelse. I og med, at personer med dansk oprindelse udgør langt den største gruppe i befolkningen, vil det samlede nettobidrag for de pågældende minde om nettobidraget for den samlede generation, jf. Figur 2. Nettobidraget for indvandrere fra ikke-vestlige lande ser noget anderledes ud. I starten er nettobidraget omtrent nul, da størstedelen af generationen endnu ikke er kommet til landet. I aldersintervallet 2 til ca. 8 år har personer med dansk oprindelse et positivt nettobidrag. For indvandrere fra ikke-vestlige lande er nettobidraget svagt positivt og negativt fra 5-års alderen. Denne forskel skyldes hovedsageligt højere skatteindtægter fra personer med dansk oprindelse, samt højere udgifter til overførselsindkomster til personer fra ikke-vestlige lande. Endelig fremgår det, at vestlige indvandrere samt efterkommere af indvandrere fra både vestlige og ikke-vestlige lande bidrager positivt over det samme aldersinterval som personer af dansk oprindelse.

mia. kr., 213-niveau Side 8 af 9 Figur 5. Nettobidraget for generation 213, oprindelsesopdelt 3 8 6 2 4 1 2-2 2 4 6 8-4 -1-6 -2-8 - -3 Dansk oprindelse Indvandrere fra ikke-vestlige lande (h. akse) Indvandrere fra vestlige lande (h. akse) Efterkommere fra ikke-vestlige lande (h. akse) Efterkommere fra vestlige lande (h. akse) Nutidsværdien af nettobidraget Idet nettobidraget i Figur 5 vedrører hele generation 213, afspejler det størrelsen af de enkelte oprindelsesgrupper. Til brug for indbyrdes sammenligning mellem oprindelsesgrupperne indføres derfor i nærværende afsnit et begreb, der normerer nettobidraget fordelt på oprindelse med det oprindelsesfordelte antal medlemmer af 213 generationen. En generations samlede mellemværende med den offentlige sektor kan udtrykkes ved generationens tilbagediskonterede nettobidrag pr. personår. Et personår opgøres som én person, der lever ét år. personer, der lever 7 år, er således 7 personår. Dermed opgøres personår for generation 213 som summen af antal -årige i år 213, antal 1-årige i år 214 osv. For de enkelte oprindelsesgrupper svarer denne opgørelse til arealet under de enkelte kurver i Figur 1. Dermed tages med dette mål højde for, at indvandrere ikke har været Nutidsværdien af de samlede nettobidrag, antal personår samt nettobidragene pr. personår er vist i Tabel 3. Nettobidraget pr. personår udgør -5.193 kr. for hele generationen, -5.617 kr. for personer af dansk oprindelse, -17.12 kr. for indvandrere fra ikke-vestlige lande og 18.539 kr. for vestlige indvandrere. Nutidsværdien af nettobidraget pr. personår er altså ca. 24. kr. højere for indvandrere fra vestlige lande, end det er for personer af dansk oprindelse. Endvidere er nettobidraget pr. personår for personer af dansk oprindelse ca. 11.5 kr. højere end bidraget fra ikke-vestlige indvandrere. Efterkommere fra vestlige lande har stort set et neutralt nettobidrag over livet, mens ikke-vestlige efterkommere bidrager negativt med ca. 84 kr. pr. personår.

Side 9 af 9 Tabel 3. Nutidsværdi af nettobidrag, 213-niveau Hele generationen Dansk oprindelse Indvandrere fra ikke-vestlige lande Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Nutidsværdi af nettobidrag - 3,4 mia. kr. - 26,1 mia. kr. - 6,7 mia. kr. 5,6 mia. kr. - 3,2 mia. kr., mia. kr. - Indtægter 495,6 mia. kr. 395,6 mia. kr. 29,1 mia. kr. 31,3 mia. kr. 31,3 mia. kr. 12, mia. kr. - Udgifter 526, mia. kr. 421,7 mia. kr. 35,8 mia. kr. 34,4 mia. kr. 34,4 mia. kr. 12, mia. kr. Antal personår 5.857.711 4.653.41 39.21 3.855 376.474 137.14 Nutidsværdien af det gennemsnitlige nettobidrag pr. personår - 5.193 kr. - 5.617 kr. - 17.12 kr. 18.539 kr. - 8.46 kr. - 95 kr.