I erhvervspraktik som universitetsstuderende - en god historie Erfaringer med erhvervspraktik for folkeskoleelever på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
I erhvervspraktik som universitetsstuderende Denne pjece indeholder en række indtryk fra et forsøg med praktik for folkeskoleelever på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Det er os bekendt første gang noget sådant har været gennemført, men med de indvundne erfaringer bliver det bestemt ikke sidste gang. Fakultetet har i flere år arbejdet tæt sammen med det århusianske skolevæsen om blandt andet efteruddannelse af folkeskolelærere i naturvidenskab, udvikling af nye læseplaner for natur/teknik i folkeskolen og forskellige offentlige arrangementer med naturvidenskab i centrum. Filosofien har været, at fakultetet har en naturlig og vigtig rolle at spille i forbindelse med den styrkelse af naturvidenskab i folkeskolen, som alle synes at være enige om og som derfor ikke kan fremmes hurtigt nok. Hvis elevernes interesse for naturvidenskab skal øges, forudsætter det, at de kan se en pointe i det det er ikke nok at fortælle dem, at det er godt for nationen. Et middel hertil er at give dem bedre kendskab til nogle af naturvidenskabens mange spændende emner, og her ligger det lige for at udnytte skolepraktikordningen ja, det er blandt andet derfor, den er der. Vores erfaringer med dette forsøg tyder på, at vi har identificeret endnu et middel til at øge den brede interesse for naturvidenskab ideen gives hermed videre. Erik Meineche Schmidt Dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet 55 skoleelever indtog i en sen efterårsuge 2004 laboratorier og auditorier på Aarhus Universitet for at være i erhvervspraktik. Tilbagemeldinger fra elever og forskere viser, at det var en vellykket premiere. Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet har traditionelt haft god kontakt til de mulige kommende studerende. Gymnasieelever er blevet inviteret til forelæsninger, temadage og forsøgsrækker. Kontakten til grundskoleeleverne har dog været mere sporadisk. Natur i Teltet er et fast indslag i Århus Festuge, biologiformidlingskorps drager på turné, og der er fysik- og kemishow med spektakulære eksperimenter. En gang i mellem dukker der så en erhvervspraktikant fra 9. eller 10. klasse op. Oftest en elev, der kender en ansat på fakultetet eller som har lavet et ekstraordinært stykke muldvarpearbejde for at skaffe kontakter. Under alle omstændigheder giver det hver gang forskerne meget arbejde. Der skal laves et særligt program, så man kan sikre sig, at eleverne får udbytte af praktikken og ikke bare bliver iagttagere i en uforståelig verden.
Fakultetet ønsker at styrke kontakten til de unge i 9. og 10. klasse, for de skal nu efter gymnasiereformen i 2005 allerede træffe valg, som får betydning for deres senere løbebane. Derfor blev ideen om at sætte erhvervspraktikken i system født - omtrent samtidigt på Det Naturvidenskabelige Fakultet og i Århus Skoleforvaltning. Håbede på 15»I stedet for én uge i ét fag, ville vi tilbyde eleverne et forløb, hvor de kunne snuse til forskellige fag hen over ugen. Eleverne skulle skrive en motiveret ansøgning, for vi ønskede ikke at lave erhvervspraktik som en nødløsning til de, der ikke kunne finde på andet,«fortæller Johan Peder Hansen, der er institutleder for Institut for Matematiske Fag og én af initiativtagerne til projektet. Fakultetet og skoleforvaltningen skruede i hast et program sammen bestående af fagene matematik, datalogi, geologi, biologi og fysik. En lille folder blev lavet, og eleverne havde nu en uge til at få lavet ansøgninger.»vi havde ventet at få maksimalt 15 ansøgninger. Vi fik 55! Og jeg har aldrig set mage til velmotiverede og begejstrede skriv fra nogen i den alder,«siger Johan Peder Hansen. Så universitetet stod nu med et positivt problem. Der skulle skaffes lokaler, laboratorier og ikke mindst undervisere til fire gange så mange elever som ventet. Men det lykkedes takket være en stor indsats fra studerende og lærere at få det hele til at gå op. Tage er sej Om det var eleverne eller forskerne, der fik den største aha-oplevelse ud af praktikugen, er ikke til at sige. Men forskerne var i hvert fald dybt imponerede over skoleelevernes engagement, viden og nysgerrighed»vi havde en fordom om, at de ikke kunne tie stille i mere end ti minutter, men jeg har da i hvert fald fået revideret min opfattelse om de unge mennesker. De er langt mere modne, interesserede, vidende og hurtigt opfattende, end jeg har troet.en positiv oplevelse,«roser lektor i matematik Tage Bai Andersen. Og roserne er gensidige. I hvert fald fik den 62-årige matematiker følgende ord med på vejen, da en af eleverne skulle evaluere dagen med matematik: Tage er sej!
Opløftende langtidsinvestering Ti forskere og studerende har tilsammen brugt 20 arbejdsdage på at få erhvervspraktikanterne til at føle sig hjemme på geologi. De vil gerne gøre det igen og er ikke i tvivl om, at det har været besværet værd.»det har helt klart været et meget stort arbejde, men det bliver lettere næste gang Lektor ved Maringeologisk Afdeling, Marit-Solveig Seidenkrantz, er ikke i tvivl om, at der bliver en næste gang. Helst så snart som muligt. At det har givet noget på kort sigt at have 55 elever som forskerpraktikanter på geologi, udtrykker hun med ordene, at hun var træt, men særdeles opløftet, da praktikugen var forbi.»vi betragter dette som en langtidsinvestering. Vi håber og tror, at det på længere sigt vil betyde flere studerende på de naturvidenskabelige fag, og at de elever, som kommer, i langt højere grad i forvejen har truffet det rigtige valg,«siger Marit-Solveig Seidenkrantz. Kom igen Og meget tyder på, at geologiforløbet, hvor skoleeleverne fik lov at skære mikrotynde skiver af bjergarter, så på store og små fossiler eller lavede forsøg med vand og vind, i hvert fald har givet én kommende studerende. En elev ringede straks efter til geologilektoren for at høre, om han kunne komme i erhvervspraktik én gang til - denne gang udelukkende på geologi. Det fik han naturligvis lov til, og i februar tilbragte han endnu en uge med mikroskopet i geologilaboratoriet.
Vil finde ud af alt muligt»det er fantastisk, at man ud fra gennemsnitshøjden af en gammel egypter og to tegninger kan beregne vinklerne og størrelserne af pyramiderne. Og vi ramte helt rigtigt, da vi fandt frem til, at der var blevet brugt 2,5 millioner sten.«begejstringen over de matematiske opgaver lyser ud af Anders Koed Doktor, fra Mølleskolen i Ry. Han har svært ved at pege på noget, som ikke var godt i forløbet.»det er da fedt, at de kunne finde på at lade os dissekere vandmænd. Det oplever man ikke hver dag,«siger Anders, der også fandt det imponerende, så mange mikrofossiler man kunne finde i en skefuld almindelig muldjord.»det hele var spændende. Men det har også altid interesseret mig at finde ud af alt muligt. Om det så er om dinosaurer eller rummet,«fortæller Anders. Anders ved ikke, om han skal læse biologi eller geologi. Men én ting står fast: Anders vil være forsker, og et par måneder efter det første praktikforløb, fik han chancen for at finde ud af mere om, hvilken retning hans forskning skal tage. For det var Anders, som ringede til lektor i geologi Marit-Solveig Seidenkrantz og spurgte, om han ikke kunne komme i praktik igen - denne gang en hel uge Og det kunne som sagt godt lade sige gøre. Superfedt at lave dna-test»jeg var ked af at skulle vælge mellem biologi og fysik, for begge fag er interessante. Ellers var det meget spændende, og jeg kan mærke, at der er meget, jeg gerne vil vide mere om,«fortæller Sine Stagsted, der går på Skovvangsskolen i Hammel.»At vi fik lov at lave en dna-test på en tomat var bare superfedt, og Lego-robotterne kunne en masse imponerende ting,«siger Sine, der ud over, at hun ikke kunne vælge alle fag, kun synes, det var træls, at hun ikke kunne nå bussen hjem klokken tre.
Koncentration og fordybelse I skoleforvaltningen i Århus har man kun roser til samarbejdet med Aarhus Universitets Naturvidenskabelige Fakultet Medarbejderne i Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, fra Århus Skolevæsen er vant til at befinde sig på en uriaspost. De skal både stille krav til praktikstederne, så eleverne får et godt forløb og et indtryk af, hvordan det er at arbejde inden for det pågældende erhverv, og krav til eleverne, så de overholder deres del af aftalen og ikke tager opholdet som en ekstra skoleferie. Samtidig skal afdelingen sikre så mange og så gode erhvervspraktikpladser som muligt. Aftalen med Aarhus Universitet om at sætte erhvervspraktikken mere i system end hidtil blev derfor modtaget med glæde. Hvis der også var en vis portion bange anelser, er de i hvert fald blevet gjort til skamme nu, hvor det første forløb er overstået.»jeg fulgte eleverne en halv dag, og jeg er virkelig forbavset over den koncentration, den fordybelse og det engagement, jeg så,«siger konsulent Christian Bang Kristensen, der har adskillige års erfaring med at besøge praktiksteder. Udfordringer På Morten Børup Skolen i Skanderborg havde ikke færre end seks elever valgt at tage erhvervspraktik på naturvidenskab. Lærer Lene Jacobsen er UU-vejleder på skolen, og hun var spændt på at høre om elevernes indtryk af det nye praktiksted:»det var godt for eleverne, at de oplevede, at noget var svært. De blev præsenteret for krav på et højere fagligt niveau, end de er vant til. Især i matematik lå niveauet langt over folkeskolens. Også samspillet med de øvrige erhvervspraktikanter var anderledes end i hjemmeklassen. På godt og ondt. Nogle af deltagerne kunne ikke snakke om andet end naturvidenskab, som de udtrykte det...«
Eleverne blev bedt om at udfylde et ret omfattende evalueringsskema. Mange skrev desuden om forløbet til skoleforvaltningen og leverede således en dobbelt evaluering. På universitetet ønskede vi en grundig evaluering, da det var et pilotprojekt. Vi er glade for alt materialet, men vil alligevel nøjes med én evaluering næste gang. Her på siden kan du læse udpluk af nogle elevers tilbagemeldinger. De skulle skrive fem ord, som opsummerede hele ugen. 36 af de 55 elever pegede på spændende, mens 29 mente, at det havde været sjovt. Lærerigt, udfordrende og inspirerende lå også højt på hitlisten. En del mente, at underviserne havde været søde og rare, men skudsmålet nørder blev også brugt. Og så var der nogle, som kom i tanke om gratis mad, fare vild og tidligt op.»alt i alt har det været et meget godt indblik i, hvordan det er at være på universitetet. Men, måske fordi det var første gang, var niveauet for lavt.«robin Lohse, Sejs Skole»Jeg har lært mere i sidste uge, end jeg ellers lærer på et helt år at det især var studerende, der styrede undervisningen, gjorde den meget interessant, men ind i mellem gik det lidt for stærkt«cecilie Mattsson-Mossberg, Silkeborg Ungdomsskole»Jeg ser nu tilbage på en utroligt spændende uge, jeg ikke ville have været foruden. Den har øget min interesse for naturvidenskabelige fag Nu er jeg blevet afklaret og ved, hvad jeg vil «Mette Bregendahl Christensen, Holme Skole»Menneskene, der har fulgt os gennem ugen, har været utroligt søde og varme. Man har også kunnet se på dem, at de har brugt lang tid på at forberede sig, så vi har fået en fantastisk uge.«nana Lemming, Rosmus Skole i Balle
Fortsættelse følger... Alt tyder på, at elevernes interesse for at komme i erhvervspraktik hos naturvidenskab på Aarhus Universitet er stor. Og på universitetet vil flere af de 12 fagområder gerne være med næste gang I princippet er erhvervspraktik individuelle aftaler mellem den enkelte elev og praktikstedet. Praktikken bør afvikles, når de passer ind i elevens uddannelsesplan - ikke nødvendigvis, når det passer ind i skolernes læseplan eller praktikstedernes produktion.»senest den 15. marts skal eleverne beslutte sig for, hvad de vil det følgende år. Derfor er erhvervspraktik mindre relevant om foråret,«forklarer konsulent Christian Bang Kristensen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Århus. Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet fik så positive erfaringer med at samle grundskoleelevers erhvervspraktik i et fælles forløb, at det vil blive gentaget. Men først til efteråret, hvor universitetet til gengæld regner med at tilbyde to forløb, formentlig i september og november, til grundskolelever fra hele UU Storregion Midtjylland, der dækker universitetets primære optageområde.»de tilbagemeldinger, vi har fået fra forskere, skoleforvaltning og ikke mindst eleverne, gør, at vi meget gerne vil fortsætte med at tage imod erhvervspraktikanter. Vi vil sandsynligvis i store træk følge modellen fra efteråret 2004, og næste gang med flere fag, og vi vil kunne gøre det endnu bedre takket være de tilbagemeldlinger, vi har fået. Og vi har nu også lidt bedre tid til at forberede os,«lover Jens Dybkjær Holbech, der er kommunikationschef for Det Naturvidenskabelige Fakultet. Pjecen er udgivet af: Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, april 2005. Tekst: Gordon Vahle, Mediegruppen Horisont Layout: Horisont Grafisk Fotograf: Lars Kruse, AU-foto