ESRUM KLOSTER. Notat om abbedstuen GIM 3404 Som følge af Gilleleje Museums undersøgelser i forbindelse med ibrugtagning som kulturhus m.v. af Esrum Klosters eneste endnu stående bygning kan J.B. Løfflers udtalelse i skriftet fra 1897, at bygningen "indeholder nu forholdsvist lidet af arkæologisk og kulturhistorisk værd" nu kraftigt tilbagevises. I dette notat skal der redegøres for, hvad undersøgelserne i det centrale rum i nedre stokværk har bragt for dagen, et fornemt beboelsesrum, som med stor sandsynlighed er en del af Esrum-abbedens bolig. Notatet afsluttes med museets forslag til, hvorledes rummet bør håndteres i forbindelse med den igangværende klargøring af bygningen. ABBEDSTUEN. BESKRIVELSE. Østmuren: Denne væg har i middelalderen fremtrådt som 4 nicher, hver 132 cm brede og 28-29 cm dybe, omgivet af og adskilt af partielle murfronter, hver 40-42 cm brede. Eller sagt på en anden måde som en sammenhængende murfront (=nichernes flade bagvægge), opdelt i 4 brede sektioner og indrammet af fremspringende, retkantede lisener eller halvsøjler. Over nichernes bund er det originale murværk bevaret i indtil 280 cm's højde, hvor muren er hugget ned for at danne leje for Frederik 2's etageadskillelse. Sydligste niche: I den sydligste niche sidder en 1 sten bred og 1 sten dyb, retkantet vinduesglug, hvis sider begge udgøres af 5 skifter liggende sten og et kantstillet skifte, der danner vederlag for stikket, der er sat af 4 sten. Såvel ud mod det fri som ind mod rummet er gluggen omgivet af en retkantet halvstensfals. Gluggens og falsenes bund sidder 210 cm over nichens bund. Nichen er indtil videre kun tømt ned til ca. 75 cm under loftet, dvs. til niveauet for gluggens bund. Det vides derfor endnu ikke, hvordan bagvæggen arter sig derunder. Tilmuringen af nichen er formentlig sket meget tidligt. I det mindste er der ikke i det blotlagte parti konstateret kalket puds, som er til stede i mindst én niche forud for Frederik 2`s ombygning. Næstsydligste niche: Også her er en ganske tilsvarende vinduesglug konstateret. Sekundært er dog hugget en passage med rundbuet stik gennem nichens bagvæg. I nord afgrænses denne dør af nichens nordside, i syd er det knapt 40 cm brede parti mellem døren og nichens sydvæg udmuret. Denne dør, der er i brug frem til skamferingen i 1940, synes omsat flere gange og kan ikke dateres sikkert, men kan i sin nuværende skikkelse sammenlignes med en dørgennembrydning i stuens vestvæg, utvivlsomt hugget ved ombygningen i 1697. Døren har beskadiget de nedre dele af den oprindelige glug. Af dennes sydside er endnu såvel den udvendige som den indvendige halvstensfals og gluggens sydvæg bevaret i 3 liggende skifters højde samt det kantstillede skifte, der har dannet vederlag for stikket. Af dens nordside er den indvendige fals og godt halvdelen af gluggens nordvæg bevaret i 2 skifters højde + det kantstillede skifte = stikvederlaget. Næstnordligste niche: Denne niche var delvist synlig i rummet også forud for undersøgelsen, idet der op mod dens bagmur var påmuret en skalmur af en halv stens tykkelse (nye sten). I nichens top ved den sydside er hovedbjælken fra Frederik 2`s etageadskillelse hugget ind gennem nichebagvæggen (med endnu ikke blotlagte skader til følge), og op gennem muren ud for nichens midtlinje fører skorstenen fra det nutidige oliefyr. Afdækning af nichens bagvæg har kun fundet sted langs nichens nordvæg ned til ca. 1 m under loftet. Herved er 185 cm
over nichebunden blotlagt de nordlige dele af et fladt rundbuet stik, der har spændt over hele nichens bredde med største frihøjde anslået til 2 m over nichens bund. Under stikket er murværket forsat en halv sten bagud. Antagelig er der derfor en retkantet halvstensfals i forbindelse med denne mulige dør. Over "dørstikket" er nichens bagvæg delvist blotlagt. Helt oppe under loftet ses op mod nordvæggen spor i mørtelen, der tyder på et rundbuet stik. Dets antagne parallel ved sydvæggen må formodes borthugget af Frederik 2. Stikkets krumning er for kraftig til, at det kan have nået over til nichens midtlinje, hvorfor det vindue eller den blænding, hvortil det hører, må forventes at have været trekoblet. Tilmuringen af nichen er sket ved skorstensrørets etablering op gennem denne formodede dør. Nichebagvæggen har været pudset og kalket forud for tilmuringen. Fortolkningen af stikket er endnu uklar. Er det en primær dør, har den ført gennem østgavlen ud til det fri og forudsætter derfor en trappe. Er det en sekundær dør, hører den antageligt først hjemme efter opførelsen af tilbygningen mod øst og giver adgang til og fra denne. Endnu en mulighed er dog til stede, nemlig, at stikket tilhører fronten af en sekundært i muren indsat kamin, hvis bagvæg i så fald må have hvilet på gulvet i tilbygningen mod øst. Der er ikke simpelthen ikke plads til en kamin i den originale mur. Nordligste niche: Her sidder i dag den i 1940 indsatte boksdør; men i det mindste i 1890-erne var der dør på stedet, som dette fremgår af Løfflers opmåling. Disse senere dørstik har totalt ødelagt nichens bagvæg, og også "pillen" mellem nichen og nordmuren er nu borte. Sydvæggen er derimod intakt, og den oprindelige bagvægs placering fremgår tydeligt af de overhuggede sten. Sydmuren: Denne væg har oprindeligt haft 3 nicher, hvoraf de to fra Frederik 2's tid har haft noget nær deres nuværende udformning med kvadratiske vinduer. Den centrale niche har haft samme bredde som de 4 i østvæggen, 132 cm, mens de to øvrige begge har været 101 cm brede. Her har præget af en fast mur med forsænkede nicher været tydeligere end på østmuren, idet afstandene mellem nicherne her har været 67 cm, suppleret med 53 cm fra østligste niches østvæg til østmuren og 28 cm fra vestligste niches vestvæg til vestmuren. Østlige niche: Bredde 101 cm, dybde 27 cm, bevaret højde 230 cm, hvorover murværket er omsat i forbindelse med etablering af Frederik 2`s vinduer og en senere -formentlig i 1697 foretagen- sænkning af overliggeren. Nichens bagvæg er bevaret til 125 cm over nichebunden, derover er bagvæggen i hele nichens bredde fjernet ved indsættelsen af vinduet. Vinduesnichens overkant er antagelig identisk med den bjælke, hvorpå et par af etageadskillelsens bjælker hviler. Bjælken er på den udadvendende og den nedadvendende flade forsynet med ornamenter i sort og brunrød maling og er forsynet med rundstav mellem disse to flader. Sekundært er indhugget en lavere siddende overkant af vinduesnichen i form af to brede planker. Mellemste niche: Oprindelig bredde som østmurens nicher, 132 cm, og dybde som samtlige nicher, 28 cm. Sekundært, men stadig i middelalder, er nichen omdannet, formentlig til en egentlig vinduesniche, idet dens oprindeligt retkantede vægge er behugget til smige, der får kontakt med murfronten 25 cm uden for den oprindelige nichekant. Smigene begynder 88 cm over nichens bund og kan derover følges 165 cm op, hvorover murværket er omsat. Under smigenes underkant er oprindelig nichebredde og -dybde bevaret. Om Smigene fører ind til oprindelig nichebagvæg, eller denne er borthugget allerede ved denne lejlighed er endnu ikke konstateret.
Sekundært er de oprindelige retkantede vægge genskabt ved udmuring af smigene, og senest på dette tidspunkt er nichens bagvæg borthugget til en dybde af 45 cm over den 88 cm høje brystning, der udgøres af den oprindelige bagvægs nedre del. Dette ses af den sammenhængende pudsflade, der fra indersiden af den genskabte, retkantede niche fortsætter over på den "nye" bagvæg. Denne bagvægs kalkede pudslag kan følges indtil 23 cm fra den genetablerede vestvæg, hvor væggen erstattes af en sekundær udmuring. For så vidt det vindue, der må forudsættes i denne nye bagvæg, har siddet centralt og været symmetrisk om nichens midtlinje, kan det ikke have været bredere end max. 86 cm. I sin endelige skikkelse med genskabte, retkantede sidevægge og bagvæg over brystningen 45 cm bag murfronten bør vinduet tilskrives Frederik 2. For dette taler de retkantede sidevægge, som genfindes i de to endnu eksisterende Frederik 2-vinduer i samme væg, samt det forhold, at de retkantede vægge understøtter en planke, vinduesnichens overkarm, der igen understøtter bjælker fra etageadskillelsen. Som det synes at fremgå af spor i murværket omkring vinduerne i den østlige tilbygning, har vinduerne oprindeligt siddet mere tilbagetrukket i forhold til bygningens yderfront, end de gør i dag. Sporene er dog i alle tilfælde forhuggede i forbindelse med vinduernes flytning udadtil. I den "nye" bagvæg i den her omtalte niche kan sporene endnu sidde forholdsvist intakt. Vestligste niche: Svarer stort set til østligste niche. Kun er den oprindelige nichevæg bevaret i en højde på 246 cm som følge af, at den sekundære plankeoverdækning af vinduesnichen sidder højere end parallellen i østligste niche. Det skal bemærkes, at nichens bund er delvist ødelagt af østvæggen af den hjørnekamin, der opføres samtidig med overhvælvningen af den underliggende kælder. Vestmuren: Denne mur er stærkt omsat, og kun få middelalderlige spor er bevaret. 30 cm fra sydmuren ses den sydlige lodfuge af et 70 cm bredt skorstensløb med bagvæg 57 cm bag murfronten og med en bevaret højde på 150 cm over bunden af den foranliggende hjørnekamin. Fra den nordlige lodfuge (bevaret i en højde på 176 cm) kan murfronten dels følges, dels rekonstrueres indtil 72 cm mod nord, hvorefter et omsat parti på 162 cm skiller mod næste erkendelige/rekonstruerbare parti på 88 cm. Herfra er igen et spring -denne gang en dør anno 1697- på 124 cm, hvorefter endnu et beskedent parti er bevaret/rekonstruerbart. Dette 28 cm brede parti Afgrænses mod nord af en oprindelig niche eller dør eller anden åbning af uvis oprindelig dybde og bredde. Sekundært danner denne "nichevæg" sydsiden af en 145 cm bred pudset og kalket dørniche med bagvæg 44 cm bag murfronten og en nordvæg identisk med bygningens nordmurs inderside. 184 cm over nuværende -sene- teglgulvs overside ligger et overliggerbræt, der bærer en helt omsat øvre væg, hvorpå kalkmalerier er konstateret, men ikke afdækket i så stort omfang, at stilpræget kan fastslås. De synes dog beskadiget ved indsættelsen af 1697-døren umiddelbart mod syd og vil derfor sikkert vise sig at skulle placeres i Frederik 2's tid. Nordmuren: Dennes vestlige del er nedhugget i forbindelse med indsættelsen af baroktrappen, og dens østlige del er stærkt omsat og i øvrigt forsynet med en dør til vindeltrappen. Kun et 28 cm bredt parti af den oprindelige murfront er bevaret/rekonstruerbart. Dette afgrænses mod øst af vestvæggen af en puset og kalket niche eller anden gennembrydning med bagvæg 28 cm bag murfronten og bevaret i en højde på 218 cm over det middelalderlige teglgulv. Denne "nichevæg" sidder 198 cm vest for østmurens inderside, og der kan således ikke have været symmetri mellem nord- og sydmurs oprindelige udformning, ligesom der heller ikke kan have været det mellem vest- og østmur.
Gulvene: Stuen har oprindeligt haft et gulv, formentlig af træ, ikke højere end ca. 25 cm under bunden af østmurens sydligste niche, hvilket ses af vægkalk bagom det sener indlagte teglgulv. Overhvælvning af den underliggende kælder er sket ved udhugning i i det mindste sydmuren. Samtidig er i stuens sydøsthjørne opført en kamin, hvis østlige vange er undermuret helt ned til kontakten mellem hvælvingskappe og sydmur. At dette kan fastslås sikkert skyldes den opfyldning med helt rent trækul, brændt af fingertykke grene, der er indlagt som isolering og underlag for det afretningslag af sand, der bærer det velbevarede, diagonalt lagte teglgulv derover. Da kaminen, der meget vel kan have afløst en ældre, har forstyrret bunden af sydmurens vestligste niche, er nicherne oprindelige. Det er også det skorstensløb, som den omtalte kamin kobler sig til, og som utvivlsomt yderligere har bortledt røgen fra køkkenildstedet i kælderen umiddelbart derunder. Resumé: De stærkt ødelagte vest- og nordmures oprindelige udseende kan ikke fastslås. Kun kan det konstateres, at der har været mindst én niche eller dør nordligt i vestmuren og mindst én niche eller dør østligt i nordmuren. Hertil kommer skorstensløbet i vestmuren. Sydmuren har haft en bred niche centalt, flankeret af to smallere. Originale nichebagvægge er kun bevaret som indtil 125 cm høje brystninger under de senere indsatte vinduer og er iøvrigt ikke afdækket p.t. Ud fra den centrale niches overensstemmelse i målforholdene med nicherne i østmuren og ud fra det forhold, at nichen senere gøres smiget er det vel sandsynligt, at denne oprindeligt har haft en vinduesglug mage til de, der har siddet i mindst 2 af østmurens nicher. De to flankerende nichers oprindelige udformning er uvis. Der er plads nok til tilsvarende vinduesglugger; men har sådanne været påtænkt, havde nicherne antageligt fået samme bredde som østmurens. Østmuren har været prydet af 4 nicher, hvoraf i det mindste de to sydligste har været forsynet med vinduesglugger, og de to øvrige kan have været det. Den næstnordligste er på et tidspunkt, om oprindeligt eller sekundært forsynet med en gennembrydning, antageligt en dør, men muligvis en kamin, og over denne muligvis en trekoblet blænding eller vindue. Er det en oprindelig dør, har denne ført ud til en trappe i det fri. Er det en sekundær dør, er den formentlig først hugget efter tilbygningens opførelse. Er det endelig en kamin, forudsætter den ligeledes tilbygningens tilstedeværelse. Konklusion: Meget er endnu uafklaret; men så meget er klart, at rummet er et meget fornemt beboelsesrum og på trods af sekundære omdannelser meget velbevaret. Da rummet fremover vil være det første rum, den besøgende i bygningen vil betræde, og da det vil fungere som foyer til koncertsalen/foredragssalen, vil det være oplagt at gengive rummet så meget af dets middelalderlige udseende som muligt, dog naturligvis uden at øve vold mod Frederik 2`s ændringer i 1569. Det vurderes herfra, at den foreslåede fremgangsmåde ikke vil få tidsmæssige eller økonomiske konsekvenser for bygherren, snarere tværtimod, idet den betonforankrede karm fra den i 1940 indsatte boksdør i rummets østvæg ikke behøver at blive udtaget, men kan skjules bag skalmure. Der foreslås følgende: Vestmuren: Det omsatte murværk pudses. Fra pudsningen friholdes:
1: Udmuringen af Frederik 2's dør nordligt i væggen samt en 10 cm bred stribe af den oprindelige murfront langs dennes sydvæg. 2: De nyerkendte kalkmalerier øverst på væggen i dennes nordlige del. Disse foreslås om nødvendigt fikseret midlertidigt til senere afdækning og evt. restaurering, når dette kan indpasses i tidsplanen efter endt ombygning og ibrugtagning. 3: Et 1-1½ m højt parti af skorstensløbet samt af murfronten mellem dette og sydvæggen samt en indtil 30 cm bred stribe af murfronten nord for skorstenens nordlige lodfuge, givende en samlet bredde på indtil 130 cm. Nordmuren: Det omsatte murværk pudses. Fra pudsningen kunne friholdes en indtil 200 cm høj stribe omkring den bevarede lodfuge, ligeligt fordelt mellem original murfront og udmuring. Sydmuren: Væggen fremstår upudset med de dele af nicherne pudset, der kan henføres til Frederik 2. 1: Den centrale niche tømmes. Der etableres en let tilbagetrukket mørtelfront mellem de sekundære smige og de tertiære opmuringer, der genskaber de oprindelige, retkantede nichevægge. Denne del af nichen samt den "nye" bagvæg fremtræder pudset for at markere afvigelse fra oprindeligt udseende. Vil det ved tømningen vise sig, at Frederik 2`s oprindelige vinduesudformning lader sig rekonstruere, bør dette kunne markeres i bagvæggen. 2: De to øvrige nicher med de nuværende vinduer bevares, som de er. Siderne pudses bag en linje, der modsvarer nichernes oprindelige bagvæg. Østmuren: De tre bevarede nicher tømmes for udmuring. Den sene dør i næstsydligste niche genåbnes med fronten tilbagetrukket til nichens bagvæg og tjener fremtidig som indgang til koncertsal. Vinduesgluggen derover restaureres. Dør eller kamin i næstnordligste niche restaureres og blændes med sten af fra munkestenene afvigende format. Nordligste niches bagvæg og den nordligste "murpille" op mod nordmuren restaureres med en skalmur af sten af afvigende format. For så vidt det under tømningen af næstnordligste niche viser sig, at også denne som de to sydlige oprindeligt har haft en tilsvarende vinduesglug, kan en tilsvarende glug markeres i den "nye" bagvæg i nordligste niche. Det forudsættes, at det ikke-pudsede murværk i rummet renses for de sidste rester af borthugget puds, og at det derefter underkastes en støvbindende overfladebehandling. Behandlet på denne måde vil rummet fremtræde som en perle, og det er Gilleleje Museums klare opfattelse, at en fra det ovenfor skitserede afvigende fremtoning efter endt klargøring til brug vil være en kulturhistorisk og arkitektonisk misforståelse. Bilag: Skitser, ca. 1:40, men ikke målfaste. 19. juni 1996. Jens-Aage Pedersen. Museumsinspektør.