MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT

MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT

2 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM Foto: Hovedgaden, Hørsholm

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 3 INDHOLD 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 10 BUTIKSANALYSE 20 OPLANDSANALYSE 34 FREMTIDIGT AREALBEHOV 38 EFFEKTER AF UDBYGNING 46 METODE OG ORDFORKLARING 50 BRANCHEREGISTER

4 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 5 INDLEDNING Hørsholm Kommune vedtog i 2007 en masterplan for Hørsholm bymidte, som har til formål at sikre Hørsholms position som attraktiv handelsby, så Hørsholm Bymidte bliver i stand til at modstå konkurrencen fra nabokommunernes bydelscentre og gøre bymidten til et sted, der er præget af kvaliltet og dynamisk byliv for alle. Realiseringen af masterplanens mål har bl.a. affødt et spørgsmål om udviklingen i Hovedgaden, hvor der er tanker om etablering af en dagligvarebutik. I den forbindelse er der foretaget en vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved at etablere en ny dagligvarebutik i den sydlige del af Hovedgaden. Opsamlende for denne vurdering er: at dagligvarehandlen i Hørsholm Kommune vil komme under markant pres i de kommende år, uanset om Hørsholm Kommune handler aktivt eller ej i forhold til planlægningen af en ny dagligvarebutik i den sydlige del af Hovedgaden. Dette skyldes bl.a. stigende konkurrence fra nye butikker placeret tæt på kommunegrænsen i nabokommunerne, at etableringen af nye dagligvarebutikker i bymidten vil udfordre de eksisterende dagligvarebutikker i det nære opland yderligere, at hvis der ikke gøres en aktiv indsats for forbedring af funktionaliteten i Hovedgaden, må det forventes, at der fortsat vil være et svagt kundeflow i den sydligde ende af Hovedgaden, og at den negative udvikling med tomme butikslejemål fortsætter, at etablering af en større dagligvareenhed på op til 3.500 m 2 i den sydlige ende af Hovedgaden vil øge funktionaliteten og kundeflowet i hele gågadens udstrækning og dermed kunne sætte gang i en positiv spiral og samtidig gøre det mere attraktivt at drive butik i den sydlige del af gågaden samt at den markedsmæssige indvirkning fra en ny dagligvarebutik i bymidten reduceres, såfremt udvidelsen af dagligvarearealet i Hørsholm Midtpunkt ikke realiseres.

6 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM SAMMENFATNING Hørsholm kommuner har med i alt 179 registrerede butikker et bredt butiksudbud, som dækker stort set alle brancher. Butikkerne er koncentreret i bymidten, som omfatter området, der strækker sig fra Kongevejsentret til Hørsholm Midtpunkt og butikkerne i Hovedgaden. Attraktionen af et handelscenter afhænger bl.a. af bredden og dybden i butiksudbuddet. Trods et relativt bredt butiksudbud er dybden inden for hver branche forholdvis beskeden. Undtagelsen er inden for beklædning, hvor der særligt er en stærk repræsentation af dametøjsbutikker, som har væsentlig betydning for Hørsholms attraktion som handelsby. Tilstedeværelsen af flere attraktive og specialiserede dametøjsbutikker og øvrige udvalgsvarebutikker vidner om, at Hørsholm samlet set står forholdvis stærkt i udvalgvarehandlen og har betydning som handelsby for et større opland. Dækningsgraden kan anvendes som udtryk for detailhandlens styrke og oplandseffekt og beregnes som butikkernes omsætning divideret med borgernes forbrug. En høj dækningsgrad over 100 % udtrykker en stærk detailhandelskommune, der har et opland, som strækker sig ud over kommunegrænsen eller har en stærk turisme, der bidrager til omsætningen i detailhandlen. I Hørsholm Kommune er den samlede dækningsgrad ca. 103 %. Tallet indikerer, at butikkerne i Hørsholm Kommune tiltrækker lidt mere handel udefra, end der går ud af kommunen. Overskuddet er dels et udtryk for mange stærke tøj- og skobutikker, som giver en dækningsgrad inden for beklædning på ca. 117 %, og dels udtryk for en stærk dagligvarehandel med en dækningsgrad på ca. 107 %. Herudover kommer et mindre bidrag fra turisterne i kommunen, som særligt har deres færden i området omkring Rungsted Havn, og understøtter rækken af specialbutikker og maritime butikker i havneområdet. Fraregnet turisternes bidrag inden for dagligvarer vurderes dækningsgraden at være ca. 106 %. Hørsholm Kommunes styrke inden for dagligvarehandlen hænger sammen med, at en del kunder fra de omkringliggende kommuner, særligt fra Fredensborg pga. nærheden, handler en del af deres dagligvarer i Hørsholm bymidte eller i en anden dagligvarebutik et sted i kommunen. Samtidig er der i det nære opland uden for Hørsholm Kommune kun relativt få attraktive dagligvarebutikker, hvorfor den udefrakommende søgning mod dagligvarebutikkerne i Hørsholm Kommune i dagens situation er større, end det modsatte forhold er tilfældet. En undersøgelse af kundernes indkøbsadfærd foretaget som en del af den samlede analyse af detailhandlen, viser, at de handlende i Hørsholm bymidte næst efter nærhed ser udvalget af dagligvarer, som den primære årsag til at besøge Hørsholm bymidte. For de besøgende fra nabokommunerne er det mere udvalget af udvalgsvarer, der trækker kunderne til. I denne sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at kunderne i Hørsholm bymidte generelt foretager mange indkøb af både dagligvarer og udvalgsvarer på samme indkøbstur til Hørsholm sammenlignet med tilsvarende analyser i andre kommuner. Særligt de handlende uden for Hørsholm Kommune har en tendens til at foretage kombinationsindkøb, hvor de primært bliver lokket til Hørsholm for at handle tøj og sko. Herudover er de gode parkeringsmuligheder i Hørsholm bymidte angiveligt årsagen til, at mange foretrækker at handle i Hørsholm frem for i en af de konkurrerende handelsbyer. Tætheden i bystrukturen og den forholdvis korte afstand til konkurrerende handelsbyer betyder, at Hørsholms detailhandel i høj grad er påvirket af udviklingen i de omkringliggende byer. Det betyder derfor, at der hurtigt kan ske forskydninger i markedsandelene mellem kommunerne, hvor udviklingen i detailhandlen ikke kun er afhængig af egne initiativer, men i høj grad også af initiativer i de omkringliggende byer. Siden 2003, hvor den seneste analyse af detailhandlen blev foretaget, er detailhandlen blevet styrket inden for alle hovedbrancher, hvilket afspejler, at kommunen har taget markedsandele i den regionale konkurrence. Inden for øvrige udvalgsvarer er der kun tale om en begrænset effekt, og dækningsgraden er fortsat under 100 (91 %), hvilket betyder, at oplandet uden for kommunen står stærkere inden for denne hovedbranche. Det vurderes særligt at skyldes fraværet af større udvalgsvarebutikker, som fx Jysk, Elgiganten, Jem&Fix, T-hansen mv. Inden for både beklædning og dagligvarer er der sket en markant stigning i

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 7 Foto: Hørsholm Midtpunkt dækningsgraden. Dagligvarehandlen er steget fra 98 % til 107 %, mens beklædning er steget fra 110% til 117%. I de kommende år forventes den økonomiske krise fortsat at sætte dagsordenen for den generelle forbrugsudvikling. Herudover vil Internethandlen også sætte sit præg på fordelingen af forbruget og dermed udviklingen i de fysiske butikker i byen, som allerede vurderes at have afgivet en betydelig omsætning. I de kommende 12 år forventes Internethandlen at blive øget til at dække 10-12 % af den samlede udvalgsvarehandel og 5-7 % af den samlede dagligvarehandel. Ud fra en forventning om en begrænset generel forbrugsvækst og en negativ befolkningsudvikling i de kommende 12 år, hvor der forventes at blive 500 færre indbyggere i Hørsholm Kommune, vurderes forbrugsvæksten at være begrænset. I alt forventes et stigende dagligvareforbrug i Hørsholm Kommune på 10-20 mio. kr. (i 2012 priser) svarende til et arealbehov på 200-600 m 2. Inden for udvalgsvarer vurderes behovet at være i størrelsesordenen ca. 1.500-4.000 m 2, da forventningerne til vækst i forbruget er større end for dagligvarer. UDBYGNING AF DAGLIGVAREHANDLEN I HØRSHOLM BYMIDTE Hørsholm Kommune vedtog i 2007 en masterplan for Hørsholm bymidte, som har til formål at sikre Hørsholms position som attraktiv handelsby, så Hørsholm Bymidte bliver i stand til at modstå konkurrencen fra nabokommunernes bydelscentre og gøre bymidten til et sted, der er præget af kvaliltet og dynamisk byliv for alle. Realiseringen af masterplanens mål har bl.a. affødt et spørgsmål om uviklingen i Hovedgaden, hvor der er tanker om etablering af en dagligvarebutik. I den forbindelse er der foretaget en vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved at etablere en ny dagligvarebutik i den sydlige del af Hovedgaden. Som en del af konsekvensvurderingen er udviklingen i de omkringliggende kommuner kortlagt. I de seneste år er der ske en markant udbygning af dagligvarehandlen i de omkringliggende kommuner. Via kontakt til de omkringliggende kommuner vurderes der at være etableret ca. 10.000 m 2 primært i form af discountbutikker samt et supermarked og et varehus. Udviklingen afspejler den udvikling som sker på landsplan, hvor der gennem de seneste 5-6 år er sket en markant udbygning med særligt discountbutikker. Omsætningen i de nyetablerede dagligvarebutikker vurderes at være i størrelsesordenen 330-380 mio. kr. Konkurrencen i området er derfor skærpet væsentligt, fordi forbrugerne siden 2007 samtidig har reduceret forbruget på dagligvarer som følge af den økonomiske krise. I de kommende år forventes udviklingen af nye dagligvarebutikker i Hørsholm Kommune og de omkringliggende kommuner at fortsætte væksten. Siden starten af 2012 er Bilka åbnet i Hillerød, og der er ligeledes åbnet en ny Føtex i Birkerød. Herudover er der planer om etablering af yderligere to varehuse og flere discountbutikker i de omkringliggende kommuner. Særligt etableringen af et varehus og en discountbutik i Kokkedal vil skabe et pres fra nord og skærpe konkurrencen for de eksisterende dagligvarebutikker i Hørsholm. I Hørsholm Kommune er der ligeledes planlagt flere nye

8 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM dagligvarebutikker. I alt er der planlagt et samlet bruttoetageareal på ca. 5.000 m 2, som bla. omfatter udvidelse af SuperBrugsen i Hørsholm Midtpunkt til et varehus og etablering af en discountbutik ved Kongevejscentret. Vurderinger af effekterne for dagligvarehandlen i Hørsholm Kommune er foretaget med afsæt i 4 alternativer; uden etablering af en ny dagligvarebutik, med etablering af en discountbutik på 1.000 m 2, med etablering af et supermarked på 1.800-2.500 m 2, og med etablering af et varehus på 3.500 m 2. I hvert af de 4 alternativer er påvirkningen fra de planlagte butiksprojekter med dagligvarer i Hørsholm Kommune og i oplandet uden for kommunen inddraget i den samlede model, som bygger på, at nye butiksetableringer primært vil medføre en omfordeling af dagligvareomsætningen. 4 ALTERNATIVER 0-ALTERNATIVET: Der etableres ingen dagligvarebutik i Hovedgaden, men planlagte projekter i og uden for Hørsholm Kommune realiseres ALTERNATIV I: Der etableres en discountbutik på 1.000 m 2 i Hovedgaden ALTERNATIV II: Der etableres et supermarked på 1.800-2.500 m 2 i Hovedgaden ALTERNATIV III: Der etableres et varehus på 3.500 m 2 i Hovedgaden Den markante udbygning af dagligvarehandlen, som er planlagt for de kommende år i og uden for Hørsholm Kommune, vil utvivlsomt betyde en markant stigende konkurrence i dagligvarehandlen. Derfor vil den eksisterende dagligvarehandel i alle 4 alternativer blive udfordret. Dvs. at der i 0-alternativet ikke vil være tale om status quo, men må påregnes en markant omfordeling af dagligvareomsætningen, selvom der ikke sker en yderligere udbygning med dagligvarer i Hovedgaden. I 0-alternativet skønnes der at blive tale om en omfordeling svarende til 140-160 mio. kr., som vil gå fra den eksisterende dagligvarehandel i Hørsholm Kommune. Det øgede beregnede dagligvareforbrug frem til 2024 på 10-20 mio. kr. vil i den sammenhæng kun i et begrænset omfang virke afbødende i forhold til tilbagegangen i de eksisterende dagligvarebutikker. Det er vigtigt at understrege, at der sandsynligvis vil blive tale om en generel påvirkning af dagligvarehandlen, hvor butikkerne over en bred kam må forvente en vis nedgang i omsætningen enten som følge af en direkte konkurrence eller inddirekte som en konsekvens af et svækket kundeflow i området omkring butikken. Dog må det forventes, at dagligvarebutikkerne i bymidten vil påvirkes mest pga. butiksetableringerne i Kokkedal, som reducerer det nordlige opland, og de kommende butiksprojekter i bymidten. I 0-alternativet vurderes dækningsgraden for dagligvarer at komme væsentligt under pres og nå et niveau på 97-99 %. I Alternativ I vurderes etableringen af en discountbutik på ca. 1.000 m 2 at betyde en omfordeling af 170-190 mio. kr. inkl. påvirkningen fra de planlagte dagligvarebutikker i oplandet. Discountbutikken vil primært lægge et øget pres på dagligvarebutikkerne i bymidten og vurderes kun at få mindre betydning for den samlede dækningsgrad inden for dagligvarer, hvor det skønnes at dækningsgraden vil kunne øges med ca. 1 %-point til i størrelsesordenen 98-100 %. Det skyldes, at en discountbutik langt overvejende vil hente sin omsætning i det lokale opland og kun i mindre grad vurderes at kunne tiltrække kunder, der er bosiddende uden for kommunen. I Alternativ II vurderes etableringen af et supermarked på 1.800-2.500 m 2 at betyde en omfordeling af 200-230 mio. kr. inkl. påvirkningen fra de planlagte dagligvarebutikker i oplandet. På samme måde som en discountbutik vil et supermarked primært hente sin omsætning fra de omkringliggende butikker i bymidten, men vurderes i lidt højere grad end en discountbutik at kunne medvirke til at øge den udefrakommende dagligvarehandel. Således vurderes den samlede dækningsgraden for dagligvarer at kunne holdes på niveauet 99-101 %. I Alternativ III vurderes etableringen af et varehus på 3.500 m 2 at ville medføre en omfordeling af dagligvareomsætning i størrelsesordenen ca. 220-250 mio. kr. inkl. påvirkningen fra de planlagte dagligvarebutikker i oplandet. På samme måde som i alternativ I og II vil et varehus primært hente sin omsætning fra de omkringliggende butikker i bymidten, men vurderes igen i lidt højere grad end et supermarked at medvirke til at øge den udefrakommende dagligvarehandel. Dn samlede dækningsgraden for dagligvarer vurderes således at kunne fastholdes på niveauet 100-103 %, hvilket fortsat er en tilbagegang i forhold til dagens situation. Det er vigtigt at bemærke, at vurderingen af konsekvenserne i de 4 alternativer alle er baseret på forudsætningen om, at de planlagte butiksprojekter

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 9 og øvrige områder til dagligvarer realiseres. Herunder udvidelsen af supermarkedet i Hørsholm Midtpunkt til et varehus. I tilfælde af at denne udvidelse ikke realiseres, vurderes det at få den konsekvens, at den omfordelte dagligvareomsætning i alternativ III reduceres til niveauet 200-230 mio. kr., mens dækningsgraden samtidig reduceres til 99-101 %. Selv om der er tale om en generel påvirkning af de eksisterende dagligvarebutikker vurderes konsekvenserne for den eksisterende dagligvarehandel at blive størst i Hørsholm bymidte, hvor hovedparten af de planlagte nye butikker forventes at blive etableret. Samtidig er det også dagligvarebutikkerne i bymidten, som må forventes at blive påvirket mest af etableringen af det nye butiksområde i Kokkedal, som ligger umiddelbart på den anden side af kommunegrænsen, hvor en del kunder i dagens situation foretager dagligvareindkøb i Hørsholm bymidte. Dagligvarebutikkerne i Hørsholm har generelt en høj omsætning pr. m 2, hvis man sammenligner med flere af de omkringliggende kommuner og dermed umiddelbart være bedre rustet til øget konkurrence. Såfremt det ikke er muligt for de eksisterende dagligvarebutikker at skalere butikken efter de nye konkurrenceforhold vil der sandsynligvis ske ændringer i butiksbestanden som følge af den øgede konkurrence. Det gælder i alle 4 alternativer, men hvor alternativ II i kraft af dagligvarebutikkens forventede omsætning vil føre til en større omfordeling af omsætningen og dermed en større sandsynlighed for en omstrukturering af butiksbestanden. Dagligvarehandlen har erfaringsmæssigt en stor betydning for udvalgsvarehandlen, fordi dagligvarebutikker er med til at generere mange daglige kundebesøg, som med den rigtige butiksstruktur kan skabe synergier til de omkringliggende udvalgsvarebutikker. Undersøgelsen af kundeadfærden i Hørsholm bymidte viste, at kunderne i Hørsholm bymidte i høj grad kombinerer dagligvare- og udvalgsvareindkøb på den samme tur. Etableringen af en dagligvarebutik på 1.000 m 2 i Hovedgaden forventes at generere en omsætning i udvalgsvarehandlen på 3-5 mio. kr. svarende til ca. 1 mindre udvalgsvarebutik. Påvirkningen af udvalgsvarehandlen vil sandsynligvis være bred. I alternativ II vurderes effekten af et nyt supermarked at være en øget omsætning i udvalgsvarehandlen på ca. 6-10 mio. kr. svarende til én stor eller to mindre udvalgsvarebutikker. I alternativ III vurderes effekten af et nyt varehus at være en samlet øget nettoomsætning i udvalgsvarehandlen på ca. 15-20 mio. kr. svarende til 2-3 mellemstore udvalgsvarebutikker. Effekten af varehuset vurderes at være større fordi et varhus forudsættes at generere flere daglige kundebesøg. Effekterne af etableringen af et varehus vurderes derfor på samme måde som et supermarked og en discountbutik at få nogle positive følgevirkninger for udvalgsvarehandlen - blot i en lidt større skala. Et varehus forhandler også udvalgsvarer og vil derfor også medføre en forskydning af markedsandele internt i udvalgsvarehandlen i Hørsholm Kommune. Omfordelingen vil ske inden for de varegrupper, som et varehus typisk forhandler som fx tøj og sko, boligudstyr samt elektronik og skønnes at være i størrelsesordenen ca. 40-50 mio. kr. Da udbuddet af udvalgsvarer i et varehus spænder over mange varekategorier, må det forventes, at påvirkningen af udvalgsvarehandlen vil være bred. Samlet set kan det konstateres, at etableringen af en dagligvarebutik i den sydlige del af Hovedgaden vil øge effekten af den generelt stigende konkurrence i området, men samtidig i et varierende omfang medvirke til at reducere forskydningen af markedsandele i dagligvarehandlen mellem Hørsholm Kommune og de omkringliggende kommuner. For hele funktionaliteten i Hovedgaden vil etableringen af en dagligvarebutik i den sydlige ende af gågaden imidlertid være væsentlig, fordi der skabes en såkaldt ankerfunktion mod syd, som kan modvirke den nuværende negative spiral med tomme butikslejemål og et svagt kundeflow. På sigt kan etableringen af en ny ankerfunktion, derfor være medvirkende til at skabe bedre kundeflow i hele Hovedgadens udstrækning, og dermed også medvirke til at gøre det mere attraktivt at drive butik i den sydlige ende. Med en generelt bedre funktionalitet i hele gågaden og dermed et bedre kundeflow forventes der herudover at kunne skabes en positiv spiral for hele udvalgsvarehandlen i Hovedgaden og dermed gøre det mere attraktivt at besøge Hørsholm bymidte på en hyggetur og for at handle.

10 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM Foto: Hovedgaden, Hørsholm BUTIKSANALYSE Kortlægningen af butikker i Hørsholm Kommune giver et samlet overblik over butiksbestanden, hvordan dækningen med butikstyper er, og hvor stærkt handelslivet står i den regionale konkurrence. KORTLÆGNING AF BUTIKKER Udgangspunktet for detailhandelsanalysen er en kortlægning af alle butikker i Hørsholm Kommune. Butikkerne er kortlagt med afsæt i et udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR) efterfulgt af en kvalitetssikring via Internetopslag, telefonopkald, besigtigelse, brevudsendelse mv. HØRSHOLM BY SUPPLERET AF LOKALE HANDELSBYER OG -CENTRE Detailhandlen i Hørsholm Kommune er koncentreret i Hørsholm bymidte, som er det naturlige midtpunkt for handlen i kraft af sin trafikalt centrale beliggenhed og størrelse. Hørsholm ligger i Helsingørfingeren og tætheden i bystrukturen betyder, at der er forholdvis kort afstand til konkurrerende handelsbyer. Det betyder samtidigt, at der hurtigt kan ske forskydninger i markedsandelene mellem kommunerne, og at udviklingen i detailhandlen i Hørsholm Kommune derfor ikke kun er afhængig af egne initiativer, men i høj grad også afhængig af udviklingen i de nære omgivelse. Det giver muligheder for at øge oplandet ved at forbedre butiksudbuddet og attraktiviteten, men kan også være en trussel, hvis detailhandlen udbygges væsentligt i nabokommunerne. Som største udbudspunkt er Hørsholm by drivkraften for detailhandelsudviklingen i kommunen, hvor bymidten står stærkt med butikscentret Hørsholm Midtpunkt, butikkerne i strøggaden (Hovedgaden) og Kongevejscentret. Herudover er centerområdet ved Rungsted Bytorv, som forsyner et mere lokalt opland, mens

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 11 Foto: Hørsholm Midtpunkt CENTERSTRUKTUR FOR HOVEDSTADSOMRÅDET - LANDSPLANDIREKTIV, NATURSTYRELSEN 2008.

12 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM Foto: Hovedgaden, Hørsholm ANTAL BUTIKKER 2011 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER PLADSKR. VAR. TOTAL ANDEL HØRSHOLM CENTRUM 16 36 27 0 79 44% KONGEVEJSCENTRET 4 1 4 0 9 5% RUNGSTED BYTORV 3 2 2 0 7 4% KOMMUNEN I ØVRIGT 30 12 33 9 84 47% I ALT 53 51 66 9 179 2003* 55 47 74 176 * OPDELINGEN I HOVEDBRANCHER VAR LIDT ANDERLEDES I 2003 END I 2011, HVORFOR ANTALLET AF BUTIKKER MÅ TAGES MED FORBEHOLD butikkerne ved Rungsted Havn er en særlig attraktion med flere maritime og sæsonorienterede specialbutikker, som trækker kunder til fra et større opland og besøges af de mange turister, der hvert år besøger Rungsted Havn. Uden for de nævnte udbudspunkter er detailhandlen primært koncentreret om dagligvarehandel i form af mindre enkeltstående butikker op til ca. 1.000 m 2. Afgrænsningen mod Kattegat betyder at oplandet til detailhandlen i Hørsholm Kommune mod øst er endeligt defineret. Mod nord, syd og vest er oplandsgrænserne mere flydende og under konstant påvirkning af udviklingen i de nærmeste konkurrerende byer pga. den tætte bystruktur og ændringer i tilgængelighed. BUTIKKER I 2011 Hørsholm Kommune har med i alt 179 registrerede butikker et stort udbud, som dækker stort set alle brancher med undtagelse af mere specialiserede brancher som fx handel med musikinstrumenter, ortopædiske artikler og tobaksforretninger. Attraktionen af butiksbestanden afhænger ud over bredden også af dybden i butiksudbuddet. For kunderne er et bredt udbud ensbetydende med valgmuligheder. Da der inden for flere brancher kun er 1-2 butikker, er attraktionen af butiksudbuddet inden for visse brancher forholdvis ringe. En ringe dybde i

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 13 butiksudvalget giver ikke kunderne valgmulighed og mulighed for at sammenligne priser og kvalitet, hvilket de har mulighed for i større handelsbyer og på Internettet. På trods af en tæt bystruktur med kort afstand til konkurrerende handelsbyer som fx Birkerød og Lillerød og i lidt større afstand Hillerød og Lyngby, vidner det samlede butiksudbud om, at Hørsholm har styrke og betydning som handelsby for et større opland. Hørsholm centrum omfatter butikkerne i om omkring Hovedgaden og Hørsholm Midtpunkt og står specielt stærkt inden for hovedbranchen beklædning, hvor ca. 80 % af tøj- og skobutikkerne ligger. Der er særligt er en koncentration af specialbutikker inden for damebeklædning, hvilket erfaringsmæssigt kendetegner attraktive handelsbyer. Beklædning er således typisk den varegruppe, som forbrugerne er villige til at transportere sig langt efter for at få mulighed for et attraktivt udbud. Hørsholm Midtpunkt er bymidtens største udbudspunkt med en god blanding af dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. SuperBrugsens placering i centret er medvirkende til, at generere en betydelig gennemstrømning af kunder til gavn for de øvrige butikker. Butikscentrets beliggenhed i den nordlige del af gågaden er desuden vigtig for kundeflowet og områdets øvrige butikker her. I den sydlige del af gågaden ud mod Rungstedvej er der derimod ikke en såkaldt ankerfunktion, der på samme måde har en så høj attraktionsværdi, at der genereres et stærkt dagligt kundeflow. Det betyder, at tyngden i gågaden er meget orienteret mod det nordlige område omkring butikscentret med den konsekvens til følge, at der ikke i så høj grad sker en hensigtsmæssig kundecirkulation i centrum. Kongevejscentret ligger trafikalt tilgængeligt ved Usserød Kongevej og domineres af et stort SuperBest supermarked. Herudover omfatter Kongevejscentret en lille koncentration af udvalgsvarebutikker. Langs Usserød Kongevej ligger i det hele taget flere mindre og mellemstore udvalgsvarebutikker. På trods af forholdvis kort afstand mellem Kongevejscentret og Hørsholm Midtpunkt og flere enkeltstående udvalgsvarebutikker skønnes der ikke at være nogen funktionel sammenhæng. Det betyder, at et besøg i Hørsholm Midtpunkt ikke umiddelbart også genererer et besøg i Kongevejscentret og omvendt. Foto: Proshop, Rungsted Golf Klub

14 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM Foto: Rungsted Havn I Rungsted er butikkerne spredt i primært tre butiksområder. Rungsted Bytorv og Pennehave ligger i kort afstand fra hinanden og rummer både butikker, der er orienteret mod det lokale opland, og specialbutikker. I Rungsted havn er der lokaliseret en række specialbutikker og maritime butikker, der i væsentlig grad er understøttet af turismen og endagsbesøgende. Antallet af butikker i Rungsted vurderes derfor samlet set at være større, end hvad indbyggertallet i området umiddelbart giver grundlag for. Uden for de omtalte butiksområder er detailhandlen primært fokuseret på dagligvarehandel til områdets lokale forsyning. Især discountkæden Netto står stærkt i kommunen med 4 dagligvarebutikker - heraf én beliggende i gågaden i Hørsholm. UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER SIDEN 2003 Antallet af butikker i Hørsholm Kommune er steget ganske lidt siden seneste analyse i 2003. Til sammenligning blev butiksbestanden på Fyn reduceret med ca. 10 % i perioden fra 1999-2007 og forskellige opgørelser tyder på, at der på landsplan i kriseåret 2008 alene lukkede butikker i størrelsesordenen ca. 4-5 % af den samlede bestand, mens det vurderes - om end det er usikkert - at der yderligere er lukket ca. 3-4 % fra 2008 og frem til 2012. Samlet set vurderes butiksbestanden i Hørsholm Kommune derfor i stor udstrækning at være kommet forholdvis stærkt gennem den igangværende krise på trods af, at der også er lukket butikker i kommunen. KÆDETILKNYTNING KAPITALKÆDE FRIVILLIG KÆDE UDEN FOR KÆDE DAGLIGVARER 21 7 25 BEKLÆDNING 21 2 28 ØVRIGE UDVALGSVARER 17 6 43 ANDEL 35% 9% 56% ANDEL 2003* 33% 14% 53% * ANALYSEN FRA 2003 DEFINEREDE ØVRIGE UDVALGSVARER PÅ EN ANDEN MÅDE END ANALYSEN FRA 2011 BUTIKKERNES ATTRAKTION DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDVALGSVAR.* I ALT 2011 3,1 3,7 3,3 3,4 2003 3,0 3,2 3,3 3,2 * ANALYSEN FRA 2003 DEFINEREDE ØVRIGE UDVALGSVARER PÅ EN ANDEN MÅDE END ANALYSEN FRA 2011

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 15 Foto: Usserød Kongevej, Hørsholm KÆDER I HØRSHOLM KOMMUNE Andelen af butikker, der er tilknyttet kapitalkæder, er normalt et udtryk for attraktionen af byen og dermed interessen for at investere i butikker i området. Det er imidlertid også vigtigt for handelslivet, at de centralt styrede og forholdsvis ensartede kapitalkædebutikker suppleres af butikker i frivillige kæder og uden for kædesamarbejde, som bidrager til variation i butiksudbuddet. Områder med stor turismehandel har typisk en høj anden af butikker uden for kædesamarbejde, da turisterne i højere grad prioriterer at besøge butikker, de ikke kender i forvejen. Det giver grobund for flere selvstændige butikker og for iværksætteri inden for detailhandlen. Analysen viser, at 33 % af butikkerne i Hørsholm Kommune indgår i en kapitalkæde, 14 % er med i en frivillig kæde og 53 % er uden for kædesamarbejde. Til sammenligning var ca. 50 % af butikkerne på landsplan med i et kædesamarbejde (enten kapital eller frivillig kæde) i 2010. Sammenlignes med 2010-tallene ligger antallet af kapitalkæder i Hørsholm Kommune over landsgennemsnittet på 29 %, mens andelen af frivillige kæder ligger væsentligt under. Især dagligvarebutikkerne har generelt en høj andel kapitalkædebutikker. Udviklingen inden for dagligvarer er drevet af hård priskonkurrence og fordele ved at drive et stort antal butikker efter faste koncepter i centralt styrede kæder. De senere år har discountbutikkerne, der alle indgår i kapitalkæder, øget deres udbredelse, og samtidigt er eksempelvis minimarkeder og mindre supermarkeder i frivillige kæder, blevet reduceret i antal. Sammenlignet med kædernes tilstedeværelse i 2003 er der sket en udvikling mod en lidt større andel kapitalkædebutikker og butikker uden for kædesamarbejde, mens andelen af butikker i frivillige kæder er faldet tilsvarende. BUTIKKERNES ATTRAKTION Butikkernes attraktion skal opfattes som en øjebliksmåling af butiksbestandens tilstand som et supplement til den samlede vurdering af butiksbestandens styrke. Butikkerne i kommunen er vurderet ved besigtigelse og er resultatet af en samlet subjektiv vurdering af den enkelte butik. I vurderingen indgår følgende kriterier: Facade - vedligehold og præsentation af butikken Indretning - præsentation af varer og generelt indtryk Vareudvalg - bredden i sortimentet Vareudvalg - kvalitet i sortimentet Den enkelte butik er vurderet isoleret fra sine omgivelser og beliggenhed.

16 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM OMSÆTNING 2010 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER TOTAL ANDEL MIO. KR. MIO. KR- MIO. KR. MIO. KR. % HØRSHOLM CENTRUM 290 240 370 900 55% KONGEVEJSCENTRET - - - 200 12% RUNGSTED BYTORV - - - 140 8% KOMMUNEN I ØVRIGT 270 30 110 410 25% I ALT 840 280 530 1.650 100% BELØBENE ER INKL. MOMS. OMSÆTNINGERNE ER ANONYMISERET, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE JÆVNBYRDIGE BUTIKKER I KATEGORIEN. DÆKNINGSGRAD 2010 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER I ALT 2010 107% 117% 91% 103% 2003 98% 110% 88% 97% Den samlede vurdering af butiksbestanden i Hørsholm Kommune viser, at butikkernes attraktion gennemsnitligt ligger over middel. Det er særligt tøj- og skobutikkerne, som vurderes med en høj score ud fra de fire opstillede kriterier. Det er derfor også naturligt at butikkerne i Hørsholm centrum vurderes at have en høj attraktion end butikkerne i de øvrige butiksområder i kommunen, idet størstedelen af beklædningsbutikkerne ligger i centrum. Siden 2003 er der sket en mindre stigning i den samlede attraktion af butiksbestanden i Hørsholm Kommune, hvor der især vurderes at være sket en positiv udvikling i butikkernes attraktion inden for hovedbranchen beklædning. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at det ikke klart fremgår, hvilke kriterier butikkernes attraktion i 2003 blev vurderet ud fra. OMSÆTNING, FORBRUG OG DÆKNINGSGRAD Detailhandlen i Hørsholm Kommune omsatte i 2010 for ca. 1,65 mia. kr. inkl. moms. Omsætningen i Hørsholm Kommune er vokset med ca. 150 mio. kr. fra ca. 1,5 mia. kr. i 2003. Butikkerne i Hørsholm centrum dominerer såvel antalsmæssigt som omsætningsmæssigt, hvor de står for ca. 54 % af den samlede registrerede omsætning. Forbruget hos de ca. 24.400 indbyggere i Hørsholm Kommune er beregnet til samlet set ca. 1,6 mia. kr. i 2010 ved hjælp af udtræk fra Dansmarks Statistik. I 2003 var forbruget i Hørsholm Kommune ca. 1,55 mia. kr. skabt af de daværende ca. 24.250 indbyggere. Væksten i forbruget i Hørsholm Kommune skyldes derfor dels prisudviklingen, dels realvæksten i privatforbruget og endelig et stigende indbyggertal. Dækningsgraden er beregnet som butikkernes omsætning divideret med borgernes forbrug og er et mål for kommunens detailhandelsmæssige styrke og oplandseffekt. En høj dækningsgrad over 100 % udtrykker en stærk detailhandelskommune, der har et opland, som strækker sig ud over kommunegrænsen og/eller har en stærk turisme, der bidrager til omsætningen i detailhandlen.

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 17 Dækningsgraden for Hørsholm Kommune under ét var i 2010 ca. 103 %. Butikkernes omsætning er således 3 % højere end borgernes forbrug og viser, at Hørsholm Kommune under ét tiltrækker lidt mere handel udefra, end borgerne, der bor i kommunen, køber udenfor kommunen. Der er to hovedårsager til overskuddet på handelsbalancen. Den ene årsag er overskuddet inden for beklædning, hvilket understøtter rapportens øvrige resultater, der viser at Hørsholm står stærkt inden for denne branche. Den anden årsag er, at der inden for dagligvarer vurderes at være et overskud, som vurderes at udgøre ca. 7 %. Handelsoverskuddet inden for dagligvarer hænger sandsynligvis sammen med, at indbyggere i det nære opland uden for kommunegrænsen handler flere dagligvarer i Hørsholm Kommune end det modsatte er tilfældet. Herudover kommer der et bidrag til dagligvareomsætningen fra turisterne - både overnattende gæster (hoteller og lystbåde) og endagsturister. Turismens betydning for dækningsgraden er forsøgt indregnet efter skøn over antallet af turistovernatninger og endagsgæster i kommunen. Tallene for turistovernatninger er skønnet efter oplysninger fra HORESTA, der bl.a. er brancheorganisation for hotel- og turisterhvervene, og efter dialog med en turistkonsulent ved Hørsholm Kommune. Det vurderes sammenfattende, at turismen bidrager til omsætningen i dagligvarehandlen med ca. 7-9 mio. kr. Fratrækkes denne andel fra den samlede dagligvareomsætning falder dækningsgraden med ca. 1 procentpoint til 106. Det betyder, at turismen vurderes at have en mindre betydning for handelsoverskuddet inden for dagligvarer, men er ikke den forklarende årsag. Inden for øvrige udvalgsvarer vurderes at være et underskud på ca. 9 %, hvilket er i overensstemmelse med, at butiksudbuddet inden for denne hovedbranche er begrænset - særligt når det kommer til store kædebutikker og boksbutikker, der typisk ligger samlokaliseret i større aflastningsområder og eksterne centre. Foto: Hovedgaden, Hørsholm

18 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM Ud fra interviewanalysens resultater, som præsenteres senere i rapporten, vurderes Internethandlens andel af dagligvarehandlen at udgøre godt 1 % af det samlede forbrug. Fratrækkes denne andel fra indbyggernes forbrug svarer det til, at dækningsgraden vil løftes til ca. 108 %. Tallet angiver hvor godt dagligvarebutikkerne i Hørsholm Kommune står i konkurrencen, når det forbrug der går til Internetbutikkerne ikke medregnes. Når der sammenlignes med dækningsgraderne for kommunen fra 2003 er der sket en væsentlig forbedring af dækningsgraden. Hvor der tidligere var et mindre underskud i den samlede handel, er det vendt til et mindre overskud. Dækningsgraden for dagligvarer er steget væsentligt særligt inden for dagligvarer og beklædning, mens stigningen inden for øvrige udvalgsvarer har været lidt mindre. Sammenfattende må det derfor konstateres, at butikkerne i Hørsholm Kommune i dag står forholdsvis stærkt og har vundet markedsandele i den regionale konkurrence siden 2003. BRUTTOETAGEAREAL Der er i 2011 registreret et samlet bruttoetageareal til butikker på ca. 43.000 m 2 i Hørsholm Kommune. Arealet er fordelt med ca. 52 % i Hørsholm centrum, 10 % i Kongevejscentret, 6 % i Rungsted Bytorv og 32 % fordelt på øvrige steder i kommunen. Set på hovedbrancher er arealet fordelt med ca. 39 % til dagligvarer, 21 % til beklædning, 34 % til øvrige udvalgsvarer, 6 % til særligt pladskrævende varegrupper. Ud over de registrerede butikker står der enkelte tomme butikslejemål i den sydlige ende af Hovedgaden, som et tegn på et svagt kundeflow her. Tomgangen for detailhandelslokaler ligger historisk generelt set på et højt niveau på landsplan, hvor ca. 5-6 % af butikkerne står tomme. Nordsjælland er blandt de landsdele med den laveste tomgang for detailhandelslejemål med ca. 3,3 % jf. Oline-ED Statistikken. I Hørsholm Kommune vurderes andelen af tomme butikker at ligge omkring eller under dette niveau - igen som et tegn på, at detailhandlen i Hørsholm Kommune for nuværende er kommet bedre gennem krisen end andre kommuner. BRUTTOETAGEAREAL 2011 BYOMRÅDE DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UD- VALGSVARER PLADSKR. VAR.ER TOTAL ANDEL M 2 M 2 M 2 M 2 M 2 M 2 HØRSHOLM CENTRUM 6.300 8.000 7.900-22.300 51% KONGEVEJSCENTRET 3.200 100 1.100-4.500 10% RUNGSTED BYTORV 2.300 300 200-2.800 6% KOMMUNEN I ØVRIGT 5.100 800 5.600 2.600 14.000 32% I ALT 16.900 9.200 14.800 2.600 43.400 100% BRUTTOETAGEAREALET OMFATTER BUTIKKERNES SAMLEDE AREAL, HERUNDER SALGSAREAL, LAGER, KONTOR, PERSONALERUM MV. Foto: Østergade, Hørsholm Foto: Hovedgaden, Hørsholm Foto: Hovedgaden, Hørsholm

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 19 Foto: Hovedgaden, Hørsholm OMSÆTNING PR. M 2 Inden for dagligvarer indikerer omsætningen pr. m 2 at ligge på et højt niveau sammenlignet med de omkringliggende kommuner. Ud fra detailhandelsanalyser for de omkringliggende kommuner er der lavet en opgørelse, der viser at dagligvarebutikkerne i Hørsholm omsætter for væsentligt mere end dagligvarebutikkerne i de øvrige kommuner: Hørsholm 50.000 kr./m 2 Rudersdal 44.700 kr./m 2 Fredensborg 40.500 kr./m 2 Allerød 32.800 kr./m 2

20 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM OPLANDSANALYSE Forbrugernes adfærd og indkøbsmønstre afspejler byernes oplevede attraktion som handelsbyer. Oplandsanalysen afdækker forbrugernes indkøbsvaner og deres bevæggrunde for i nogle situationer at vælge Hørsholm som handelsby og i andre tilfælde at fravælge byen Foto: Rungsted

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 21

22 DETAILHANDELSANALYSE AN DEL NALY SE HØRSHOLM HOLM Foto: Hørsholm Midtpunkt,, Hørsholm

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 23 OPLANDE OG INDKØBSADFÆRD OPLANDSANALYSE - METODE Formålet med oplandsanalysen er at kortlægge indbyggernes indkøbsmønstre og årsagen til at de i nogle situationer handler i Hørsholm by, mens de i andre tilfælde foretrækker at handle i konkurrerende byer uden for Hørsholm Kommune. Oplandsanalysen bygger på svar fra 277 husstande, som har modtaget et webbaseret spørgeskema. Ca. halvdelen af husstandene er tilfældigt udvalgte, mens den sidste halvdel er en del af et større borgerpanel, som jævnligt aktiveres i forbindelse med spørgeundersøgelser. Besvarelserne omfatter svar fra 142 husstande i Hørsholm by, 41 fra husstande i Hørsholm Kommune i øvrigt og 94 svar fra husstande uden for Hørsholm Kommune. INDKØBSHYPPIGHED I forbindelse med vurderingen af handelsoplandene til butiksområderne i Hørsholm Kommune er der foretaget en analyse af indbyggernes indkøbsadfærd og -præferencer. Når indbyggerne i Hørsholm Kommune foretager indkøb sker det oftest tæt på bopælen, og der er signifikant sammenhæng mellem afstand og indkøbsfrekvens. INDKØBSHYPPIGHED Hvor tit handler du i Hørsholm bymidte? Mere end 3 gange 2 3 gange om ugen En gang om ugen Mindst én gang om En gang hver 2. Sjældnere Aldrig Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% Hørsholm by Hørsholm Kommune Øvrige INDKØBSHYPPIGHED Hvor ofte handler du i Hørsholm bymidte? Husstandene er inddelt efter bopælsområde; Hørsholm by, Hørsholm Kommune og øvrige. Ca. 76 % af husstandene handler mindst én gang om ugen i Hørsholm bymidte.

24 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM FORBRUGSFORDELING - DAGLIGVARER Fordelingen af husstandenes indkøb af dagligvarer efter område. Hvor stor en andel (%) af dine dagligvarer køber du i XX? HØRSHOLM BYMIDTE ANDET STED I KOMMUNEN Indkøbshyppigheden i Hørsholm by er derfor størst blandt indbyggerne bosiddende i byen og aftager i takt med afstanden fra Hørsholm og nærheden til andre indkøbsområder. INDKØBSMØNSTER - DAGLIGVARER Erfaringsmæssigt købes dagligvarer hyppigst og primært tæt på bopælen. Tendensen gør sig også gældende i Hørsholm Kommune, hvor indbyggerne i Hørsholm by handler størstedelen af deres dagligvarer i Hørsholm bymidte - i gennemsnit ca. 60 %. Indbyggerne i den øvrige del af Hørsholm Kommune handler primært deres dagligvarer i en lokal dagligvarebutik, men lægger samtidig også en stor andel af deres forbrug i Hørsholm bymidte.

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 25 FORBRUGSFORDELING - DAGLIGVARER Fordelingen af husstandenes indkøb af dagligvarer efter område. Hvor stor en andel (%) af dine dagligvarer køber du i XX? KOKKEDAL BIRKERØD BIRKERØD SYD Tendensen til at dagligvarer købes meget lokalt, fordi dagligvareindkøb oftest skal foregå så hurtigt og effektivt som muligt, er særligt fremtrædende, når man ser på indkøbsmønstrene i forhold til dagligvareindkøb i Kokkedal og til dels også Birkerød. Oplandet til dagligvarebutikkerne i Kokkedal skiller lige omkring kommunegrænsen, hvor svarpersonerne, der bor i Hørsholm Kommune stort set ikke køber dagligvarer i Kokkedal. Et tilsvarende mønster FORBRUGSFORDELING - DAGLIGVARER Andelen af husstandenes dagligvareforbrug med bopæl i Hørsholm by. Eksempel: Ca. 40 % af indbyggerne bruger mere end 75 % af deres dagligvareforbrug i Hørsholm bymidte. FORBRUGSFORDELING - DAGLIGVARER Andelen af husstandenes dagligvareforbrug med bopæl uden for Hørsholm by, men inden for kommunegrænsen. 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hørsholm bymidte Hørsholm bymidte Andet sted i Hørsholm Kommune Andet sted i Hørsholm Kommune Kokkedal Birkerød Hillerød Lillerød Helsingør 75 100 50 75 25 50 0 25 Kokkedal Birkerød Hillerød Lillerød Helsingør 75 100 50 75 25 50 0 25 Lyngby Lyngby City København City København Andre Andre FORBRUGSFORDELING - DAGLIGVARER Gennemsnitlig fordeling af forbruget på dagligvarer efter husstandenes bopælsadresse (Hørsholm by, øvrig kommune, uden for kommune). GENNEMSNITLIGT FORBRUG (%) BOSÆTNINGSOM- RÅDE HØRSHOLM BYMIDTE ANDET STED I HØRSHOLM KOMMUNE KOKKEDAL BIRKERØD HILLERØD LILLERØD HELSINGØR LYNGBY CITY - KØBENHAVN ANDRE HØRSHOLM BY 59 32 0 1 1 0 1 1 2 3 ØVRIG KOMMUNE 38 46 0 3 0 0 1 3 1 9 ØVRIGE 21 17 16 26 1 1 1 3 3 12

26 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM FORBRUGSFORDELING - BEKLÆDNING Fordelingen af husstandenes indkøb af tøj og sko mv. efter område. Hvor stor en andel (%) af dine køb af tøj og sko køber du i XX? Husstandenes indkøbsmønster afhænger ikke af afstand på samme måde som dagligvareindkøbene. HØRSHOLM BYMIDTE ANDEN BY I KOMMUNEN gør sig gældende i forhold til dagligvareindkøb i Birkerød, hvor dagligvarebutikkerne her tilsyneladende har tag i forbrugerne, der bor i Ravnsnæs eller tættere på Birkerød, mens stort set ingen svarpersoner fra Hørsholm handler dagligvarer i Birkerød. København city og Lyngby er to store udbudspunkter i detailhandlen, men trækker kun i meget begrænset omfang dagligvarekunder til fra Hørsholm Kommune. Til gengæld står de to butiksområder stærkere inden for udvalgsvarehandlen. INDKØBSMØNSTER - UDVALGSVARER Beklædning er den varegruppe, som forbrugerne typisk er villig til at køre langt efter for at få et bredt udbud af valgmuligheder. I Hørsholm Kommune står Hørsholm by stærkt i det primære opland, som vurderes at omfatte hele kommunen, og hvor også en del indbyggere i kanten af kommunen lægger størstedelen af deres forbrug på tøj og sko mv. i Hørsholm bymidte. I sammenhæng med indkøb af beklædningsvarer er der ikke på samme måde som inden for dagligvarehandlen en signifikant sammenhæng mellem afstand fra bopæl til Hørsholm bymidte og størrelsen af forbruget. Uden for Hørsholm er det København city tilsyneladende det mest attraktive indkøbssted inden for varegruppen beklædning. Svarpersonerne lægger dog også en stor andel af deres beklædningsforbrug i andre centerområder end de nævnte valgmuligheder i analysen, mens svarpersonerne i Hørsholm Kommune gennemsnitligt lægger 9 % af deres forbrug af beklædning i Lyngby. Der er ikke umiddelbart noget som indikerer, at svarpersonernes afstand til indkøbsområderne uden for Hørsholm Kommune har betydning for forbrugets størrelse. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at svarpersonerne bosiddende uden for Hørsholm Kommune har tendens til at handle en større andel af deres tøj og sko i Lyngby sammenlignet med svarpersonerne bosiddende i Hørsholm Kommune.

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 27 FORBRUGSFORDELING - ØVRIGE UDVALGSVARER Fordelingen af husstandenes indkøb af elektronik, sportsudstyr, bøger, isenkram, møbler mv. efter område. Hvor stor en andel (%) af dine øvrige varer køber du i XX? Husstandenes indkøbsmønster inden for øvrige udvalgsvarer ligner til forveksling indkøbsmønstret inden for beklædning. HØRSHOLM BYMIDTE LYNGBY BIRKERØD Forbruget af øvrige udvalgsvarer følger overordnet de samme tendenser som forbruget inden for beklædning. Hørsholm by trækker imidlertid et lidt større forbrug end inden for beklædning. Andelen af forbruget, som svarpersonerne bosat i Hørsholm Kommune lægger i København city er tilsyneladende lavere inden for øvrige udvalgsvarer sammenlignet med beklædning, mens niveauet i Lyngby samlet set er lidt større. Det indikerer, at Lyngby står stærkere i det regionale opland inden for hovedbranchen øvrige udvalgsvarer end beklædning. FORBRUGSFORDELING - BEKLÆDNING Gennemsnitlig fordeling af forbruget på dagligvarer t forbrug efter husstandenes bopælsadresse. GENNEMSNITLIGT FORBRUG (%) BOSÆTNINGSOM- RÅDE HØRSHOLM BYMIDTE ANDET STED I HØRSHOLM KOMMUNE KOKKEDAL BIRKERØD HILLERØD LILLERØD HELSINGØR LYNGBY CITY - KØBENHAVN ANDRE HØRSHOLM BY 57 6 0 0 2 0 1 9 11 15 ØVRIG KOMMUNE 40 4 0 0 1 0 2 10 22 20 ØVRIGE 39 2 1 7 3 0 3 18 12 15 FORBRUGSFORDELING - ØVRIGE UDVALGSVARER Gennemsnitlig fordeling af forbruget på dagligvarer t forbrug efter husstandenes bopælsadresse. GENNEMSNITLIGT FORBRUG (%) BOSÆTNINGSOM- RÅDE HØRSHOLM BYMIDTE ANDET STED I HØRSHOLM KOMMUNE KOKKEDAL BIRKERØD HILLERØD LILLERØD HELSINGØR LYNGBY CITY - KØBENHAVN ANDRE HØRSHOLM BY 61 6 0 1 1 0 0 9 10 12 ØVRIG KOMMUNE 40 2 0 0 2 0 4 14 14 24 ØVRIGE 39 3 1 7 3 0 3 13 10 20

28 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM ÅRLIGT FORBRUG PÅ INTERNETTET - BEKLÆDNING Hvor mange penge har hele husstanden anvendt i Internetbutikker inden for det seneste år på tøj og sko? 0% 20% 40% 60% 80% 0 500 kr 500 1.000 1.000 2.500 2.500 5.000 5.000 10.000 10.000 15.000 Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer 15.000 20.000 20.000 30.000 30.000 + INTERNETHANDEL Internethandlen har været i markant vækst gennem det seneste årti, men er ikke uberørt af den økonomiske krise. På landsplan er omsætningen i flere e-butikker faldet i løbet af de seneste 2-3 år, men mange nye butikker skyder op på nettet og er med til at bidrage til en samlet vækst i Internethandlen, der fortsat erobrer markedsandele fra de fysiske butikker. I dag vurderes Internetbutikkernes andel af omsætningen i detailhandlen på landsplan at ligge i størrelsesordenen 8-10 % inden for udvalgsvarer. Inden for dagligvarer er der kun meget begrænset omsætning på Internettet trods koncepter fra fx. Årstiderne og mulighed for almindelige dagligvareindkøb på Internettet udbudt af fx, osuma.dk og SuperBest. Interviewundersøgelsen viser, at Internethandlen fortsat er relativ begrænset inden for dagligvarehandlen. Ca. 75 % af alle svarepersoner handler dagligvarer for 0-500 kr. om året. Inden for beklædning handler også hovedparten af husstandene for 0-500 kr. på Internettet, mens kun ca. 40 % af svarpersonerne handler øvrige udvalgsvarer for 0-500 kr. på Internettet. Der tegner sig således et billede af, at svarpersonerne har et større forbrug i kr. og øre inden for øvrige udvalgsvarer sammenlignet med beklædning. Det stemmer overens med den generelle trend, der viser, at det især er varer inden for brancher som elektronik, musik, bøger mv., som forbrugerne handler over Internettet. Samlet set vurderes husstandenes andel af forbruget på varer købt på Internettet at udgøre ca. 5-7 % inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer, mens forbruget på dagligvarer vurderes at være i størrelsesordenen ca. 1-2 % af det samlede forbrug. Med forventningen om fortsat vækst i Internethandlen vurderes butikkerne i Hørsholm Kommune at ville gå glip af en stigende omsætning, såfremt Internettet ikke inddrages som supplement til salget i den fysiske butik.

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 29 Foto: Hovedgaden, Hørsholm

30 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM FORMÅL MED TUREN TIL HØRSHOLM Når turen går til Hørsholm bymidte er det primære formål som oftest at foretage indkøb, hvilket er i overensstemmelse med COWIs erfaringer fra sammenlignelige interviewundersøgelser. Generelt er der ikke de store forskelle på formålet med turen og svarpersonernes bopæl. I lighed med den tidligere analyse er sundhed, sygdomsbehandling, personlig pleje og privat service det formål med turen, som husstandene hyppigst har efter indkøb. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at kun så få svarpersoner har brugt seneste tur til Hørsholm bymidte til en hyggetur. I andre tilsvarende analyser har det særlig været indbyggerne uden for kommunegrænsen, som typisk bruger turen til bymidten til en hyggetur med familie eller venner. FORMÅL MED SENESTE TUR TIL HØRSHOLM BYMIDTE Hvad var det vigtigste formål med din sidste tur til Hørsholm bymidte? Indkøb/shopping Cafe, restaurant o.l 0% 20% 40% 60% 80% Private servicetilbud Off. servicetilbud Hørsholm by Hørsholm Kommune Øvrige Sundhed, sygdomsbehandling eller personlig pleje Sport eller fritidsaktivitet Kontakt med det offentlige Arrangement eller aktivitet i byen Hyggetur/ikke noget bestemt formål Andet INDKØBSADFÆRD Handlede du alene dagligvarer, udvalgsvarer eller kombinerede du indkøb fra begge varegrupper? Kombination af dagligvarer og udvalgsvarer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Hørsholm by Kun dagligvarer Hørsholm Kommune Øvrige Kun udvalgsvarer

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 31 Der er en tendens til, at udvalgsvarerne trækker mest i husstandene, der bor længst fra Hørsholm bymidte, men som til gengæld heller ikke er så tilbøjelige til at købe dagligvarer i Hørsholm bymidte. Herudover er det ganske bemærkelsesværdigt, at så relativt mange svarpersoner kombinerer indkøb af dagligvarer og udvalgsvarer. I andre undersøgelser er det typisk tilsvarende kun mellem 8-12 %, der foretager kombinationsindkøb. Det understreger, at der i bymidten er gode muligheder for at handle både dagligvarer og udvalgsvarer, hvilket som oftest har størst synergieffekt på udvalgsvarehandlen, som profiterer af de kundestrømme, der bliver skabt af, at der dagligt trækkes mange kunder ind omkring dagligvarebutikkerne. ÅRSAGER TIL VALG OG FRAVALG AF HØRSHOLM BYMIDTE Husstandene er blevet spurgt om årsagerne til at vælge eller fravælge Hørsholm som handelsby. I overensstemmelse med COWIs erfaringer fra lignende analyser er nærheden den oftest forekommende årsag til, at indbyggerne i Hørsholm by og den øvrige del af kommunen vælger at handle her, mens også et godt udvalg af dagligvarer har betydning for valget af Hørsholm. For de øvrige indbyggere uden for Hørsholm Kommune har nærhed også den største betydning, mens gode parkeringsmuligheder har næststørst betydning. Parkeringsmulighederne fremhæves erfaringsmæssigt kun som en væsentlig årsag, hvis svarpersonerne generelt oplever parkeringsproblemer i andre nærliggende butiksområder. Herudover vægter kunderne ude for Hørsholm Kommune udvalget af tøj og sko højt. Beklædning er typisk en stor attraktionsfaktor for større handelsbyer og viser, at Hørsholm har et attraktivt udbud af butikker inden for denne hovedbranche. Husstandene uden for Hørsholm Kommune adskiller sig lidt fra de øvrige svarpersoner ved, at de lægger vægt på, at kunne kombinere indkøbsturen med andre gøremål. Ud fra den betragtning er det vigtigt at fastholde bymidten som et multifunktionel område for fortsat at stå stærkt som handelsby i oplandet. ÅRSAGER TIL VALG AF HØRSHOLM SOM INDKØBSSTED Hvad er de 3 vigtigste årsager, når du vælger at handle i Hørsholm bymidte? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Det plejer jeg at gøre (indkøbssted giver sig selv) Tæt på bopæl På vej til eller fra arbejde Ønsker at støtte og har tillid de lokale butikker Godt udvalg af dagligvarer Godt udvalg af større forbrugsgoder Godt udvalg af tøj, sko og andre varer Konkurrencedygtige priser på dagligvarer Konkurrencedygtige priser på større forbrugsgoder Konkurrencedygtige priser på tøj, sko mv. Gode åbningstider Det er let at komme ind til midtbyen Gode parkeringsmuligheder Ingen kø eller ventetid i butikkerne Det er let at overskue og sammenligne butikkerne Flot og dejligt bymiljø Gode cafeer og spisesteder Indkøbsturen kan kombineres med andre gøremål Hørsholm by Hørsholm Kommune Øvrige

32 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM ÅRSAGER TIL FRAVALG AF HØRSHOLM SOM INDKØBSSTED Hvad er de 3 vigtigste årsager, når du vælger ikke at handle i Hørsholm bymidte? Jeg plejer at handle andre steder (indkøbssted giver sig selv) Der er kortere afstand til en anden indkøbsmulighed Kommer forbi en anden indkøbsmulighed på vej til eller fra arbejde 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Jeg bryder mig ikke om butikkerne i Hørsholm midtby Jeg vil hellere støtte butikkerne i min hjemby. Ønsker et større og bedre udvalg af dagligvarer Ønsker et større og bedre udvalg af større forbrugsgoder Ønsker et større og bedre udvalg af tøj, sko og andre varer Dårlige muligheder for at handle stort ind Udsalg eller gode tilbud på bestemte varer andre steder Åbningstiderne passer mig ikke i ikk Svært/besværligt at komme ind til bymidten For dårlige parkeringsmuligheder Jeg foretrækker byer med et større udbud, hvor det er lettere at overskue Bedre bymiljø i en anden by herunder for mange tomme butikker For få gode cafeer og spisesteder Spændende arrangementer eller aktiviteter i en anden by Bedre kultur og servicetilbud i anden by Hyggetur til anden by Hørsholm by Hørsholm Kommune Øvrige Nærheden til andre indkøbsmuligheder er den primære årsag til fravalg af Hørsholm som handelsby for husstandene bosat uden for Hørsholm by og kommunegrænsen. Herudover har vaner, passage forbi anden indkøbsmulighed og udsalg på bestemte varer andre steder også en væsentlig betydning for, at Hørsholm fravælges. Husstandene i Hørsholm by og den øvrige del af kommunen fravælger primært Hørsholm by som indkøbssted, fordi der er gode tilbud på bestemte varer andre steder og fordi de ønsker et generelt bedre udvalg særligt inden for tøj og sko. Fravalg af Hørsholm som indkøbssted hænger også for alle husstande i undersøgelsen sammen med, at man ønsker en hyggetur til en anden by. Det skal generelt bemærkes, at fysiske funktionelle forhold som fx. bymiljø og parkeringsforhold kun i meget begrænset omfang nævnes som årsag til at fravælge Hørsholm. Dog svarer over 10 % af husstandene bosat uden for Hørsholm by, at de fravælger byen, fordi det er besværligt at komme ind til centrum. FAVORITBUTIKKER UDEN FOR HØRSHOLM KOMMUNE Husstandene er blevet spurgt om deres foretrukne dagligvarebutik, når de handler uden for Hørsholm Kommune. Svarene er forholdsvist spredte og spænder fra lokale discountbutikker til større varehuse. Det er bemærkelsesværdigt, at Netto er den foretrukne butik uden for Hørsholm Kommune, idet Netto er den bedst repræsenterede dagligvarekæde i Hørsholm Kommune. Svarene indikerer dermed,

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 33 at mange af de dagligvareindkøb, som sker uden for Hørsholm Kommune, foretages i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen, hvor kunderne passerer tæt forbi en butik. Føtex er den næstmest foretrukne butik uden for Hørsholm Kommune, hvilket kan skyldes, at kæden ikke er repræsenteret i kommunen og at forbrugerne med præference for butikken, derfor søger mod de nærmestbeliggende butikker i oplandet for at handle. GENNEMSNITLIGT FORBRUG (%) BUTIK ANTAL SVAR PROCENT NETTO 33 12% FØTEX 28 10% SUPERBEST 20 7% KVICKLY 20 7% SUPERBRUGSEN 19 7% MAGASIN 10 4% IRMA 10 4% Foto: Rungsted

34 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM Foto: Rungsted Bytorv FREMTIDIGT AREALBEHOV SKRØBELIGT FORBRUG Væksten i detailhandlen steg fra starten af år 2000 eksplosivt, men er siden 2007, hvor forbruget toppede, faldet markant igen fordi forbrugerne har været tilbageholdende som en konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, men også dagligvarehandlen er ramt i et væsentligt omfang. I de kommende år vil den økonomiske krise fortsat have stor betydning for udviklingen i forbruget og dermed også det fremtidige arealbehov til butikker. Men flere andre faktorer vil også have indflydelse på detailhandlens udviklingsmuligheder i Hørsholm Kommune, hvor udviklingen i Internethandlen, privatforbruget, kommunens indbyggertal mv. vil få betydning. BESKEDEN FORBRUGSVÆKST Udviklingen i indbyggertallet har stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder. Trods faldende befolkningstal frem mod 2024 forventes der i de kommende 12 år at være grundlag for en beskeden vækst i kommunens detailhandel. Hørsholm Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose, der forudsiger et faldende befolkningstal i perioden fra 2012-2024 og dermed et tilsvarende fald i forbrugspotentialet. I 2024 vil der i alt være ca. 500 færre indbyggere i Hørsholm Kommune. I løbet af 2008 indtraf en økonomisk krise, som har medført en markant opbremsning i det private forbrug. Tilbagegangen var størst inden for beklædning, hvor vareomsætningen inden for et år faldt drastisk med ca. 6 %. Inden for øvrige udvalgsvarer faldt vareomsætningen ca. 3,5 % mens mængden af købte dagligvarer faldt med ca. 2 %. Udviklingen i 2008 understreger, at en ændring i forbrugsadfærden typisk får hurtigst og størst indflydelse på udvalgsvarehandlen og kan

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 35 Foto: Hovedgaden, Hørsholm 120 110 100 90 80 Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 70 60 UDVIKLINGEN I KØBTE VAREMÆNGDER I DK (INDEKS 100 = 2005) Udviklingen viser, at der op gennem 00 erne skete en voldsom forbugsvækst, som toppede omkring 2007. Siden da er forbruget faldet drastisk både inden for dagligvarer og udvalgsvarer (beklædning og andre forbrugsvarer) være en del af forklaringen på det lokaleoverskud som præger den sydligste del af Hovedgaden i Hørsholm bymidte. Dagligvarehandlen ligger generelt på et mere stabilt leje, men krisen har også betydet, at vi som forbrugere køber færre dagligvarer og branchen er især påvirket ved at forbrugerne i stigende grad efterspørger billigere varer. Til trods for at vareomsætningen i udvalgsvarehandlen i det kommende år ikke forventes at stige, må det forventes, at der fortsat vil ske vækst i privatforbruget i et 12-årigt tidsperspektiv - om end i et noget mere afdæmpet tempo end gennemsnittet for perioden fra 2000-2010. Den historiske udvikling i privatforbruget understøtter forventningen om et begyndende stigende forbrug som generelt har kendetegnet den historiske udvikling. Størrelsen af væksten er imidlertid svær at forudsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de økonomiske konjunkturer, forbrugernes købekraft og en generel ændring i forbrugernes købelyst.

36 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM INTERNETHANDEL I VÆKST Væksten i Internethandlen forventes at fortsætte i de kommende år især inden for de etablerede brancher som fx. elektronik og beklædning, mens også nye brancher forventes at blive mere udbredte på Internettet. Et stigende salg af detailhandelsvarer på Internettet vil betyde, at omsætningen i de fysiske butikker vil reduceres tilsvarende. Hvis væksten primært sker i rene Internetbutikker, vil det reducere behovet for arealer til butiksformål, idet varelagre og distribution vil kunne foregå i lagerbygninger i erhvervsområder. Sker omsætningen derimod i stigende grad, som et supplement til omsætningen i den fysiske butik, vil det i nogle tilfælde direkte medvirke til øge behovet for butiksareal eller kan medvirke til at sikre eksistensen af nødlidende butikker. FREMSKRIVNING AF FORBRUGSUDVIKLINGEN Med henblik på at afdække forskellige udviklingsmuligheder for det fremtidige arealbehov opstilles to scenarier for forbrugsudviklingen, som har til formål at angive spændet mellem det forventede højeste og laveste fremtidige arealbehov. Begge fremskrivninger tager afsæt i samme forventning til udviklingen for følgende parametre: Vækst i Internethandlen svarende til, at Internethandlen udgør ca. 10-12 % af udvalgsvarehandlen og 5-7 % af dagligvarehandlen i 2024 Faldende indbyggertal. Ca. 500 færre indb. i 2024 OPTIMISTISK OG PESSIMISTISK SCENARIO Den optimistiske fremskrivning af forbruget i Hørsholm Kommune forudsætter en vækst i dagligvareforbruget (mængder) svarende til en vækst, der samlet set svarer til halvdelen af væksten for perioden 2000-2007. Fremskrivningen skønnes at være en optimistisk på baggrund af de seneste udviklingstendenser og forventninger om nulvækst eller kun svag vækst i forbruget i de nærmeste år. For udvalgsvarehandlen skønnes et optimistisk bud på udviklingen at svare til en vækst, der er ca. en tredjedel af væksten i perioden 2000-2010. Den mere pessimistiske fremskrivning forudsætter, at forbruget inden for dagligvarer i Hørsholm Kommune stiger svarende til en fjededel af væksten for perioden 2000-2007. De senere års stærke vækst i udvalgsvareforbruget afløses af en markant mere afdæmpet vækst, der svarer til ca. 1/6 af væksten i de foregående 10 år. Samlet set viser beregningerne af forbrugsvæksten i de to scenarier, at den skønnede vækst i dagligvareforbruget vurderes at blive ganske svag i de kommende år frem mod 2024. Spændet i fremskrivningerne angiver kun en lille spredning og forbrugsvæksten vurderes at være i størrelsesordenen 10-20 mio. kr. i 2024. Det skyldes bl.a. forventningen om et meget afdæmpet forbrugsudvikling, men særligt det faldende indbyggertal slår igennem i vurderingerne. AREALBEHOV Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omsættes forbrugstilvæksten i de to fremskrivninger til et arealbehov. Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse; dvs. hvor stor omsætningen pr. m 2 bruttoetageareal forventes at blive i fremtiden. I beregningen tages udgangspunkt i at arealudnyttelse, dvs. omsætning pr. m 2, vil være på et lavere niveau inden for udvalgsvarer og dagligvarer end dagens forhold.

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 37 AREEALBEHOV 2012-2024 (M 2 ) DAGLIGVARER UDV.ALGSVARER OPTIMISTISK 200 4.000 PESSIMISTISK 600 1.500 GENNEMSNIT 400 2.750 Dagligvarebutikker: 35.000 kr./m 2 Udvalgsvarebutikker: 25.000 kr./m 2 Ud fra en streng vurdering af den forbrugsmæssige udvikling i kommunen under ét vurderes der samlet set kun i meget begrænset omfang at være potentiale for mere areal til dagligvarebutikker i de kommende 12 år, som det fremgår af tabellen s. 35. For udvalgsvarer vil der i det optimistiske scenario være et behov for godt 4.000 m 2 i de kommende 12 år, mens det pessimistiske scenario giver anledning til et øget arealbehov til udvalgsvarebutikker på ca. 1.500 m 2. Vurderingen af det forbrugsmæssige potentiale er én måde at anskue behovet på. I en planlægningsmæssig virkelighed er den strenge forbrugsmæssige anskuelse ikke tilstrækkelig, da planlægningen af detailhandlen har brug for større fleksibilitet for at undgå at blive fastlåst. Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to fremskrivninger ikke tager højde for at en del af den skønnede forbrugstilvækst også vil kunne absorberes i de eksisterende butikker og derved ikke give anledning til et øget behov for nyt butiksareal. Modsat forventes der at være behov for en vis omfordeling af butiksarealer, hvor nogle butikker lukker, mens der etableres nyt butiksareal andre steder bl.a. som følge af at et ønske om at udvide eller flytte butikken for at opnå et tidssvarende butikskoncept og -indretning. Der kan således opstå situationer, hvor der vil være behov for nyt butiksareal på trods af, at der ikke er sket en egentlig forbrugsstigning, men som følge af en omfordeling af forbruget eller som følge af, at lejemålene ikke er tidssvarende. Som følge af særligt befolkningstilbagegangen forventes den forbrugsmæssige udvikling ikke at give anledning til et nyt arealbehov til dagligvarer. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke bør ske arealudlæg til dagligvarer i den kommende planperiode. Der kan således opstå et arealbehov som følge af ændringer i butiksstrukturen, behov for udvidelse af eksisterende butikker eller ønske om nye butikslokaler. Herudover kan øget turisme give anledning til nye butikker. Det skal samtidig bemærkes, at det fremtidige arealbehov i kommuneplanen også typisk være større end det reelle behov, da der er brug for fleksibilitet i planlægningen, for ikke at fastlåse butiksudviklingen og fornyelsen i butiksbestanden, som er en vigtig faktor for at kunne fastholde områdets attraktion som indkøbssted. SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VARER Det er forbundet med stor usikkerhed at anslå et forventet arealbehov til nye butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Ifølge detailhandelsbestemmelserne fastlægger kommunen i stor udstrækning selv arealrammen til butikker med særlig pladskrævende varer. Med en forventning om en mere afdæmpet forbrugsvækst end i de foregående år vurderes en arealramme på ca. 2-3.000 m 2 at være tilstrækkeligt til at dække behovet for areal til butikker med særlig pladskrævende varer i de kommende 12 år.

38 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM EFFEKTER AF UDBYGNING Hørsholm Kommune har ønsket at få en vurdering af effekterne ved at etablere en ny dagligvarebutik i den sydlige ende af Hovedgaden i centrum af Hørsholm. Det drejer sig om en vurdering af konsekvenserne for den eksisterende dagligvarehandel og for kommunens samlede detailhandel - herunder en vurdering af effekterne for bymidten og udvalgsvarebutikkerne her. 4 ALTERNATIVER Analysen vil omfatte en vurdering af 4 alternativer: 0-alternativ: Status quo - ingen dagligvarebutik Alternativ I: Etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 - discountbutik Alternativ II: Etablering af en dagligvarebutik på 1.800-2.500 m 2 - supermarked Alternativ III: Etablering af en dagligvarebutik på 3.500 m 2 - varehus Effekterne af en udbygning af dagligvarehandlen i Hovedgaden afhænger overordnet set af konkurrencen og butiksudbud i det vurderede konsekvensopland, det eksisterende forhold mellem butikkernes omsætning og indbyggernes forbrug samt den fremtidige udvikling i forbruget. Konkurrencen til en ny dagligvarebutik i Hovedgaden vil dels komme fra de eksisterende dagligvareforretninger, men også fra kommende nye butikker. I denne analyse er det særligt vigtigt at sætte fokus på den fremtidige konkurrencesituation, da der allerede er planlagt og igangsat flere nye butiksbyggerier i Hørsholm og det nære opland. Det vil pga. de relativt korte afstande mellem butikkerne automatisk øge konkurrencesituationen, og dermed vil der ske en omfordeling af markedsandele mellem de eksisterende og nye dagligvarebutikker. KORTLÆGNING AF DAGLIGVAREBUTIKKER Konsekvensvurderingen af dagligvarehandlen sker på grundlag af en kortlægning af den eksisterende og nye dagligvarehandel i Hørsholm Kommune og de primære dagligvarebutikker i det konkurrerende opland. De eksisterende dagligvarebutikker i oplandet uden for Hørsholm Kommune er kortlagt med udgangspunkt i et udtræk fra Stockmann. Herudover er der foretaget en kortlægning af kommende nye butiksprojekter i Hørsholm og konsekvensoplandet. Informationerne om nye butiksprojekter er indsamlet gennem en rundspørge til kommunerne, der ligger inden for det forudsatte konsekvensopland og omfatter følgende kommuner: Rudersdal Allerød Hillerød Fredensborg Lyngby-Taarbæk Hørsholm I kommunerne omkring Hørsholm er bestanden af dagligvarebutikker vokset markant i de senere år, hvilket har skærpet konkurrencesituationen, idet forbruget på dagligvarer i samme periode ikke er vokset tilsvarende pga. den økonomiske krise. Konkret er der inden for de seneste 1-3 år er der sket en udbygning med 6 butikker i både discount- supermarkeds- og varehusklassen, som det fremgår af tabellen på modsatte side. Butikkerne repræsenterer en samlet udvidelse af bruttoetagearealet til dagligvarer på

Fakta Spar Irma Netto SuperBest Fakta Quick Fakta Spar DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 39 SuperBest Føtex Food Netto SuperBrugsen Irma COOP SuperBrugsen Fakta HILLERØD Rema 1000 SuperBrugsen Aldi Marked Rema 1000 Netto Irma Føtex Rema 1000 Netto SuperBest SuperBest FREDENSBORG SuperBest Fakta Netto Netto COOP SuperBrugsen Aldi Marked Netto SuperBest Netto Aldi Marked DagliBrugsen Netto FaktaKvickly Aldi Marked SuperBest ALLERØD Netto HØRSHOLM COOP SuperBrugsen COOP DagliBrugsen Netto Netto 1 km SuperBest 3 km 5 km IrmaNetto 7 km 10 km Aldi Marked Netto SuperBrugsen COOP SuperBrugsen Irma etto Fakta Irma SuperBest SuperBrugsen RUDERSDAL Netto Rema 1000 Netto SuperBest Netto SuperBest Fakta Euro Spar COOP Kvickly COOP Kvickly Irma Irma Netto Købmanden Aldi Marked Netto Netto FURESØ DagliBrugsen Spar Fakta Netto COOP DagliBrugsen SuperBest Fakta arked Fakta Netto SuperBest COOP Kvickly Netto EGEDAL LYNGBY-TAARBÆK Super Spar Netto Irma SuperBest COOP Kvickly Netto døgnnetto Fakta Irma COOP SuperBrugsen Irma Føtex Fakta Quick Netto Netto Fakta Irma Fakta Netto Aldi Marked Rema 1000 Netto Netto Aldi Marked S B t GLADSAXE GENTOFTE Primære dagligvarebutikker i det regionale opland. Butikkerne er udtrukket fra Stockmans database for dagligvarebutikker i 2011 og indlagt på kort. VAREHUS STØRRE SUPERMARKED DISCOUNTBUTIK MINDRE SUPERMARKED 15 km BUTIKKER ETABLERET INDEN FOR DE SENESTE ÅR Fredensborg 4.500 m 2 Føtex 3.500 m 2 Netto 1.000 m 2 Hillerød 2.000 m 2 Netto 1.000 m 2 REMA1000 1.000 m 2 Rudersdal 3.500 m 2 Netto 1.000 m 2 SuperBest 2.500 m 2 I alt 10.000 m 2 Oms 330-380 mio. kr.

40 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMENDE BUTIKKER I HØRSHOLM OG OPLANDET - FORØGELSE AF BRUTTOETAGEAREAL Allerød Føtex 3.500 m 2 Rema 1000 1.000 m 2 Fredensborg Føtex 3.500 m 2 Rema 1000 1.300 m 2 Hillerød Bilka 8.500 m 2 Hørsholm Kvickly 1.500 m 2 Købmand 300 m 2 Lagkagehuset 1.250 m 2 Rema 1000 1.300 m 2 Øvrige butikker 400 m 2 Rudersdal Føtex 3.500 m 2 I alt 26.000 m 2 i alt 10.000 m 2, og butikkerne er samlet set vurderet til at omsætte for i størrelseordenen 330-380 mio. kr. På baggrund af rundspørgen kan det sammenfattende konkluderes, at væksten i dagligvarearealet også vil fortsætte i de kommende år i de omkringliggende kommuner. Den største enhed der er etableres, er Bilka, der allerede er åbnet og har tilført ca. 8.500 m 2 til det samlede butiksareal i Hillerød. Det forudsættes herudover, at Føtex fortsætter driften af det eksisterende varehus. Herudover sker der en bemærkelsesværdig markant vækst i antallet af varehuse i nabokommunerne, der omkranser Hørsholm Kommune. I alt skønnes der fra 2012 til og med 2013 at blive etableret 3 Føtex varehuse i de 3 nabokommuner til Hørsholm. Heraf er Føtex i Birkerød allerede etableret i foråret 2012, men indgår ligesom Bilka i vurderingerne som kommende butikker, da konsekvenserne af butikkens åbning ikke er indregnet i de beregnede omsætningtal for Hørsholm Kommune. Resultaterne fra oplandsundersøgelsen omkring forbrugsmønstre og COWIs generelle erfaringer fra lignende undersøgelser viser, at afstand er den vigtigste parameter i forhold til den generelle indkøbsadfærd. Derfor er det særligt planerne om at etablere et Føtex varehus i kombination med en REMA 1000 discountbutik i Fredensborg Kommune, der vurderes at få konsekvenser for dagligvarehandlen i Hørsholm, fordi de placeres umiddelbart på den anden side af kommunegrænsen i Kokkedal med kort afstand til Kongevejscentret og Hørsholm bymidte. Med i de fremtidige udbygningsplaner for detailhandlen i området hører også butiksprojekter og udbygningsmuligheder til dagligvarebutikker i Hørsholm Kommune. De mest markante projekter, der forventes at blive etableret i de nærmeste år er en opgradering af SuperBrugsen i Hørsholm Midtpunkt til et Kvickly varehus, som vil øge butikkens samlede bruttoetageareal med ca. 1.500 m 2 og etableringen af en REMA 1000 discountbutik på Usserød Kongevej. Herudover etableres bagerbutikken Lagkagehuset ved Kongevejscentret med et forventet samlet bruttoetageareal på ca. 1.250 m 2. Endelig er der planlagt for et par mindre dagligvareenheder hver på 3-400 m 2, som forventes at blive etableret i de nærmeste 3-5 år. KONSEKVENSVURDERING Der er udarbejdet en model for fordeling af det fremtidige dagligvareforbrug i oplandet mellem handelsbyerne med indlæggelse af planlagte butikker i oplandet og med vurderinger af effekterne for dagligvareomsætningen i Hørsholm i de 4 tidligere nævnte alternativer: uden etablering af en ny dagligvarebutik, med etablering af en discountbutik, med etablering af et supermarked og med etablering af et varehus. Modellen baseres på

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 41 en forudsætning om, at indbyggernes dagligvareforbrug ikke påvirkes væsentligt af nye butiksetableringer, men at der i højere grad vil ske en omfordeling af dagligvareforbruget mellem de nye og de eksisterende butikkerne afhængigt af det indbyrdes styrkeforhold, som bl.a. er afhængig af butikkernes beliggenhed og attraktion. Vurderingen af den generelle udvikling i dagligvareforbruget indregnes herudover, for at kunne bestemme, hvor stor en andel af den forventede omsætning fra de nye dagligvarebutikker, der vil kunne absorberes af et øget forbrug i oplandet. Effekterne i Hørsholm opdeles på henholdsvis Hørsholm bymidte og på de enkeltliggende butikker uden for bymidten. KRITERIER I KONSEKVENSVURDERINGEN Logikken i vurderingen af konsekvenserne for dagligvarehandlen er, at nærhed har den største betydning for påvirkningen af de eksisterende dagligvarebutikker, hvorfor kunderne erfaringsmæssigt handler størstedelen af deres dagligvarer tæt på deres bopæl. Konsekvensvurderingerne tager således primært afsæt i afstanden mellem de konkurrerende dagligvarebutikker i nærområdet samt en vurdering af styrken og attraktionen af de nye butikker i forhold til de eksisterende konkurrerende butikker. Herudover inddrages forhold omkring pendling, som erfaringsmæssigt kan have indflydelse på folks indkøbsvaner i dagligvarehandlen og befolkningsvækst og udvikling i forbruget i oplandet. Endeligt anvendes beregninger for forholdet mellem butikkernes omsætning og indbyggernes forbrug i de omkringliggende kommuner retningsgivende for dagligvarehandlens tilstand i de konkurrerende handelsbyer. Opsummeret inddrages følgende parametre: Afstand og tilbøjelighed til indkøb Attraktion af eksisterende og kommende dagligvarebutikker Pendlingsmønstre Forholdet mellem forbrug og omsætning i nabokommunerne ALTERNATIV I I alternativ I forudsættes, at der etableres en dagligvarebutik (discountbutik) på ca. 1.000 m 2 i den sydlige del af Hovedgaden. En dagligvarebutik vurderes med denne beliggenhed som udgangspunkt at kunne omsætte for i størrelsesordenen 40-50 mio. kr. En discountbutik vurderes at være udpræget lokalt orienteret og vil derfor ikke bidrage i væsentligt omfang til at øge den samlede omsætning i dagligvarehandlen i Hørsholm Kommune. På baggrund af den udarbejdede fordelingsmodel for omsætningen i de nye dagligvarebutikker, som forventes at blive etableret i de kommende år, skønnes etableringen af de nye butikker at betyde, at der skal hentes ca. 170-190 mio. kr. fra den eksisterende dagligvarehandel i Hørsholm Kommune inkl. omsætningen fra den etablerede dagligvarebutik på 1.000 m 2 i Hovedgaden. Det svarer i grove træk til ca. 20-23% af den samlede omsætning i den eksisterende dagligvarehandel i Hørsholm Kommune. Vurderingen af den fremtidige forbrugsudvikling skabt af den generelle forbrugsstigning frem mod 2024 viste, at der kun kan forventes et øget forbrug på 10-20 mio. kr. Set i forhold til den samlede omsætningsvækst i de nye dagligvarebutikker i Hørsholm Kommune og de omkringliggende kommuner har den skønnede forbrugsvækst kun mindre betydning og vil kun i et begrænset omfang virke afbødende i forhold til de eksisterende dagligvarebutikker. Ved beregning af den fremtidige dækningsgrad ved etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 er den generelle forbrugsstigning og omsætningstabet fra den udefrakommende konkurrence indregnet. I alternativ I vurderes dækningsgraden i Hørsholm Kommune at blive reduceret fra 107 % til i størrelsesordenen 98-100. Her regnes med, at de planlagte dagligvarebutikker er realiseret inden for de første 6 år. ALTERNATIV II I alternativ II forudsættes etablering en dagligvarebutik på 1.800-2.500 m 2 i den sydlige del af Hovedgaden. En dagligvarebutik inden for dette størrelsesinterval og med denne beliggenhed vurderes som udgangspunkt at ville omsætte for i størrelsesordenen 90-110 mio. kr. og er ikke i helt samme grad som en discountbutik kun lokalt orienteret, men vil i

42 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM højere grad kunne tiltrække besøgende og handlende fra oplandet, som i forvejen besøger og handler i Hørsholm bymidte. Omsætningen i et nyt supermarked i den sydlige ende af gågaden fra kunder uden for Hørsholm Kommune vurderes dog ikke at ville bidrage til vækst i den samlede omsætning i dagligvarehandlen i Hørsholm Kommune i et større omfang. På baggrund af den udarbejdede fordelingsmodel for omsætningen i de nye dagligvarebutikker, som forventes at blive etableret i de kommende år, skønnes etableringen af de nye butikker at betyde, at der skal hentes ca. 200-230 mio. kr. fra den eksisterende dagligvarehandel i Hørsholm Kommune. Det svarer i grove træk til ca. 23-27 % af den samlede omsætning i den eksisterende dagligvarehandel i Hørsholm Kommune. Den fremtidige dækningsgrad inden for dagligvarer for Hørsholm Kommune vurderes ved etablering af et supermarked i Hovedgaden, at blive reduceret fra 107 % til i størrelsesordenen 99-101 %. Etableringen af et supermarked i Hovedgaden vurderes således at være medvirkende til at kunne fastholde en lidt højere dækningsgrad i Hørsholm Kommune som helhed i forhold til de to øvrige alternativer - om end det vurderes at få en begrænset effekt på 1-2 procentpoint på dækningsgraden. ALTERNATIV III I alternativ III forudsættes etablering en dagligvarebutik på 3.500 m 2. Dagligvarebutikker i denne størrelsesorden betragtes som varehuse, og forudsættes at forhandle både dagligvarer og udvalgsvarer. Forudsat at varehuset vil kunne indrettes hensigtsmæssigt i den sydlige del af Hovedgaden med god tilgængelighed for alle trafikarter vurderes butikken i udgangspunktet at kunne omsætte for i størrelsesordenen 130-150 mio. kr. inden for dagligvarer og vurderes i lidt højere grad end et supermarked at kunne tiltrække besøgende og handlende fra oplandet, som i forvejen besøger og handler i Hørsholm bymidte. På baggrund af den udarbejdede fordelingsmodel for omsætningen i de nye dagligvarebutikker, som forventes at blive etableret i de kommende år, skønnes etableringen af de nye butikker at betyde, at der skal hentes ca. 220-250 mio. kr. fra den eksisterende dagligvarehandel i Hørsholm Kommune. Det svarer i grove træk til ca. 26-29 % af den samlede omsætning i den eksisterende dagligvarehandel i Hørsholm Kommune. I kraft af at et nyt varhus forventes at kunne øge den indgående dagligvarehandel i Hørsholm Kommune anslås reduktionen i dækningsgraden at kunne begrænses til et fald fra fra 107 % til i størrelsesordenen 100-103 %. Etableringen af et varehus vurderes samlet set at kunne sikre en højere dækningsgrad inden for dagligvarer i Hørsholm Kommune end i de øvrige scenarier pga. butikkens større oplandseffekt, men vurderes fortsat ikke fuldstændigt at kunne modvirke den hårde konkurrence udefra, hvorfor dækningsgraden fortsat skønnes at falde tilbage. 0-ALTERNATIVET I 0-alternativet er det forudsætningen, at der ikke sker nogen udbygning af dagligvarehandlen i Hovedgaden. Den eksisterende dagligvarehandel vil dog fortsat være under pres fra de planlagte nye dagligvarebutikker i og uden for Hørsholm Kommune. Den anslås, at etableringen af nye dagligvarebutikker i Hørsholm Kommune og opland vil betyde, at der vil ske en omfordeling af dagligvarehandlen svarende til 140-160 mio. kr. eller omsætningen i en discountbutik og et stort supermarked. Ca. halvdelen af denne KONSEKVENSVURDERING BUTIKSTYPE BRUTTOETAGEAREAL OMS FRA EKS. BUTIKKER DÆKNINGRAD m 2 min. maks. min. maks. 0-ALTERNATIV Ingen - 140 160 97 99 ALTERNATIV I Discountbutik 1.000-1.200 170 190 98 100 ALTERNATIV II Supermarked 1.800-2.500 200 230 99 101 ALTERNATIV III Varehus 3.500 220 250 100 103

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 43 Ådalsparkens Center Kongevejs- Centret Midtpunkt Alsvej Bolbrovej Rungsted Bytorv Ørbækvej Pennehave Rungsted Havn Lokalcenter Bydelscenter Center med regional betydning Hovedgaden Dronninghus Område for pladskrævende varegrupper omsætning forventes at blive omfordelt mellem butikkerne internt i kommunen, mens den anden halvdel af omsætningen vil gå ud af kommunen. Hvis der ikke sker udbygning af dagligvarehandlen i Hovedgaden vurderes dækningsgraden at komme til at ligge på et niveau i størrelsesordenen 97-99 %. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Vurderingen af konsekvenserne i de 4 alternativer er sket på baggrund af en forudsætning om, at alle de planlagte dagligvarebutikker i Hørsholm Kommune og det øvrige opland etableres inden for de nærmeste år. Herunder forudsættes det således, at der vil ske en udbygning af SuperBrugsen i Hørsholm Midtpunkt til en butik på ca. 3.500 m 2. I tilfælde af at denne udvidelse alligevel ikke realiseres, evt. som følge af en udbygning med et varehus i den sydlige del af Hovedgaden, vil det betyde, at den samlede omfordeling i dagligvarehandlen vil reduceres tilsvarende. I alternativ III vurderes det at få den konsekvens, at omsætningen, som skal omfordeles mellem dagligvarebutikkerne i kommunen, vil reduceres til niveauet 200-230 mio. kr., mens dækningsgraden herefter vil reduceres til 99-102 %. BYMIDTENS DAGLIGVAREHANDEL FÅR STØRST KONKURRENCE I hvert af de udarbejdede alternativer vurderes den eksisterende dagligvarehandel at blive presset markant af den øgede konkurrence i oplandet og dækningsgraden komme væsentligt under pres. Såfremt alle de forudsatte dagligvarebutikker etableres inden for de nærmeste år, må det forventes, at der vil ske en ændring i den eksisterende butiksbestand, da der er tale om en markant omsætning, som skal omfordeles i alle 4 alternativer. Omfanget af tilpasningen er vanskeligt at vurdere og vil i nogen grad afhænge af de eksisterende butikkers evne til at modstå konkurrencen ved at øge attraktionen af egen butik. De fleste butikker vurderes fortsat kunne drives trods en tilbagegang i omsætningen, mens de butikker, der ikke har muligheden eller evnen til at tilpasse og skalere forretningen til de nye konkurrenceforhold, vil få det vanskeligt. 1. Bedre butiksudbud 2. Bedre butikssamarbejde 3. Bedre indkøbsmiljø 4. Stærkere kundegrundlag Stop for butiksudbygning uden for bymidten Markedsføring Koncentration af strøgzonen Boliger tæt på bymidten Bedre fysiske rammer for butiksetablering Åbningstider Rette butik på rette sted Arbejdspladser tæt på bymidten Tiltrækning af kæder Udsalg Forskønnelse Turisme Indflytning af butikker fra byens periferi Events og aktiviteter Gode opholdssteder Bedre muligheder for iværksættere Serviceniveau Nye ankerfunktioner Internethandel - dagligvarebutikker - højprofilbutikker - offentlige publikumsmagneter Eksempler på generelle tiltag, som har betydning for en bymidtes funktionalitet og attraktion.

44 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM Bymidten, som den er udpeget i kommuneplanen, omfatter alle butikkerne i og omkring Hovedgaden og Hørsholm Midtpunkt samt Kongevejscentret og Usserød Kongevej mellem Kongevejscentret og Hørsholm Midtpunkt. Den eksisterende dagligvarehandel i bymidten vurderes at afgive størstedelen af den dagligvareomsætning, som vurderes at skulle omfordeles i de kommende år mellem de eksisterende og nye butikker. Det skyldes dels, at de nye butikker og butiksudvidelser inden for kommunegrænsen etableres i bymidten, og dels at de to nye dagligvarebutikker i Kokkedal, som tilsammen udgør den største nye konkurrent til Hørsholms dagligvarehandel, ligger i kortest afstand til Hørsholm bymidte og får derved størst indflydelse på bymidtens dagligvarehandel. Det må således forventes, at dagligvarebutikkerne i Kokkedal vil kunne sikre en højere lokalkøbsandel i Fredensborg Kommune, samt tiltrække kunder fra den nordligste del af Hørsholm Kommune, som i dagens situation handle i Hørsholm bymidte. For de øvrige dagligvarebutikker uden for bymidten vurderes konsekvenserne i nogen grad at afhænge af de helt lokale forhold mellem forbrugspotentialet i området og butikkernes omsætning. Der må dog forventes en generel omsætningsnedgang i dagligvarehandlen uden for Hørsholm bymidte, hvilket vil have en afsmittende effekt på primært discountbutikkerne og supermarkedet på Rungsted Bytorv. Herudover har butikskonceptet også betydning. I alt er der planlagt at blive etableret stort set lige mange discountbutikker og varehuse i det nære opland. Der vil således være øget konkurrence for de eksisterende discountbutikker, men særligt supermarkedet, da denne butikskategori generelt er i tilbagegang og mister markedsandele på landsplan, mens discountmarkedet er i vækst. KONSEKVENSER FOR DEN EKSISTERENDE UDVALGSVAREHANDEL Dagligvarehandlen er erfaringsmæssigt en vigtig faktor for udvalgsvarehandlen, idet dagligvarebutikker er med til at generere mange kundebesøg, som med den rigtige butiksstruktur er med til at generere et stort dagligt kundeflow og dermed skabe synergier til de omkringliggende udvalgsvarebutikker. For at bestemme omsætningskonsekvenserne for udvalgsvarehandlen ved at etablere dagligvarebutikker i den sydlige del af Hovedgaden er der udarbejdet en model for påvirkningen, som omfatter estimater for kundeflow, andelen af kunder som kombinerer dagligvareindkøb med køb af udvalgsvarer og kundernes forbrug pr. tur. I alternativ I vurderes udvalgsvarehandlen at blive påvirket positivt i et lille omfang, idet flere kunder dagligt vil besøge bymidten. Oplandsanalysen viste, at kunderne i Hørsholm bymidte i høj grad kombinerer dagligvare- og udvalgsvareindkøb på den samme tur. På baggrund af modelkørslen forventes etableringen af en dagligvarebutik på 1.000 m 2 i Hovedgaden at generere omsætning i udvalgsvarehandlen på 3-5 mio. kr. svarende til ca. 1 mindre udvalgsvarebutik. Påvirkningen af udvalgsvarehandlen vil sandsynligvis være bred. Den direkte konsekvensen af flere kunder i den nye dagligvarebutik vurderes derfor samlet set at være moderat for bymidtens udvalgsvarehandel. Der vurderes således ikke at ske ændringer i den eksisterende butiksbestand inden for udvalgsvarehandlen som følge af etableringen af en dagligvarebutik på 1.000 m 2. For hele funktionaliteten i Hovedgaden vil etableringen af en dagligvarebutik i den sydlige ende af gågaden imidlertid være væsentlig, fordi der skabes en såkaldt ankerfunktion mod syd. Den nuværende situation med tomme butikslejemål og manglen på stærke butikker afspejler, at der er et svagt kundeflow i den ende af gågaden. På sigt kan etableringen af en ny ankerfunktion, derfor være medvirkende til at skabe bedre kundeflow i hele Hovedgadens udstrækning, og dermed medvirke til at gøre det mere attraktivt at drive butik i den sydlige ende. I alternativ II vurderes effekten af et nyt supermarked at være en øget omsætning i udvalgsvarehandlen på ca. 6-10 mio. kr. svarende til én stor eller to mindre udvalgsvarebutikker. Effekten vurderes udelukkende at være større fordi et supermarked forudsættes at generere flere daglige kundebesøg. Effekterne af etableringen af et supermarked vurderes derfor på samme måde som en discountbutik at få nogle positive følgevirkninger for udvalgsvarehandlen - blot i en lidt større skala. På den baggrund kan det konstateres, at

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 45 etableringen af en dagligvarebutik i den sydlige del af Hovedgaden vil medvirke til den generelt stigende konkurrence i området og kun i begrænset omfang bidrage til at reducere forskydningen af markedsandele i dagligvarehandlen mellem Hørsholm Kommune og de omkringliggende kommuner. Samtidig kan udbygningen med dagligvarer være et vigtigt element i forsøget på at styrke bymidten og funktionaliteten i hele gågadeområdet fra den sydlige ende til Hørsholm Midtpunkt i den nordlige ende. I alternativ III vurderes effekten af et nyt varehus at være en samlet øget nettoomsætning i udvalgsvarehandlen på ca. 15-20 mio. kr. svarende til 2-3 mellemstore udvalgsvarebutikker. Da et varehus også forhandler udvalgsvarer vil etableringen af et nyt varehus i Hovedgaden derfor også betyde en forskydning af markedsandele internt i udvalgsvarehandlen i Hørsholm Kommune. Omfordelingen vil ske inden for de varegrupper, som et varehus typisk forhandler som fx tøj og sko, boligudstyr og elektronik og vil derfor hente omsætning fra de butikker, der produktmæssigt har tilsvarende varer og henvender sig til samme kundesegment. I alt skønnes ca. 40-50 mio. kr. at skulle omfordeles inden for udvalgsvarehandlen. Da udbuddet af udvalgsvarer spænder over mange varekategorier, må det forventes, at påvirkningen af udvalgsvarehandlen vil være bred. Samlet set kan det konstateres, at etableringen af en dagligvarebutik i den sydlige del af Hovedgaden vil øge effekten af den generelt stigende konkurrence i området, men samtidig i et varierende omfang medvirke til at reducere forskydningen af markedsandele i dagligvarehandlen mellem Hørsholm Kommune og de omkringliggende kommuner. For hele funktionaliteten i Hovedgaden vil etableringen af en dagligvarebutik i den sydlige ende af gågaden imidlertid være væsentlig, fordi der skabes en såkaldt ankerfunktion mod syd, som kan vende den nuværende udvikling med tomme butikslejemål og et svagt kundeflow i den ende af gågaden. Betydningen af en ny dagligvarebutik i Hovedgaden vil i være bestemt af den konkrete beliggenhed og de konkret forhold omkring etableringen. Særligt vurderes forhold vedrørende tilgængelighed fra Hovedgaden og parkeringskapaciteten og beliggenheden af p-pladserne at være vigtige faktorer. På sigt kan etableringen af en ny ankerfunktion være medvirkende til at skabe bedre kundeflow i hele Hovedgadens udstrækning og dermed også medvirke til at gøre det mere attraktivt at drive butik i den sydlige ende. Effekten af generelt bedre funktionalitet og større kundeflow i hele Hovedgaden forventes herudover at kunne skabe en positiv spiral for hele butikslivet i Hovedgaden, hvor samspillet og synergierne mellem butikkerne udnyttes bedre. Herudover kan det også få en posistiv indflydelse på restaurationsmiljøet, som også har betydning for oplevelsen og attraktionen af en bymidte. De dynamiske effekter af et mere velfungerende handelsstrøg er vanskelige at kvantificere i øget omsætning. Dog vil det være sandsynligt, at en bedre indrettet bymidte uden større svage passager samlet set vil gøre det mere attraktivt at besøge Hørsholm bymidte på en hyggetur og på en decideret indkøbstur og derfor medvirke til en generel øget omsætning i bymidtens butikker og restaurationer.

46 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM METODE OG ORDFORKLARING ATTRAKTION Butikkernes attraktion er vurderet ved besigtigelse og er resultatet af en samlet subjektiv vurdering af den enkelte butik. I vurderingen indgår følgende kriterier: Facade - vedligehold og præsentation af butikken Indretning - præsentation af varer og generelt indtryk Vareudvalg - bredden i sortimentet Vareudvalg - kvalitet i sortimentet Butikken er vurderet isoleret fra sine omgivelser og beliggenhed. BRUTTOETAGEAREAL Butiksarealerne er defineret som butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, personale- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne bygger på data oplyst af de butiksdrivende, via besigtigelse og de tilgængelige oplysninger fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Det registrerede bruttoetageareal er udtryk for et øjebliksbillede af detailhandlen. BUTIK En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx film til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler indgår ikke i analysen. Butikkerne er registreret via udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR) suppleret af internetopslag, telefonopkald, besigtigelse og kommunenens lokalkendskab. BUTIKSLISTE Udgangspunktet for detailhandelsanalysen er en kortlægning af alle butikker i Hørsholm Kommune. Butikkerne er kortlagt med afsæt i et udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR) efterfulgt af en kvalitetssikring via Internetopslag, telefonopkald, lokalkendskab besigtigelse mv. Forud for besigtigelsen er der udsendt et brev til de butiksdrivende omkring analysen. Butikslisten har været anvendt til at samle informationer om butikkernes kædetilhørsforhold, branche, omsætning og bruttoetageareal. Efter endt dataindsamling er de indsamlede og i nogle tilfælde vurderede data blevet kvalitetssikret via udsendelse af breve - både til dem som oplyste data for butikken, men også til de butikker, hvor butiksdataene blev skønnet. For butikkerne i Hørsholm Midtpunkt blev data oplyst af Datea a/s for de enkelte hovedbrancher. Butikkerne i Hørsholm Midtpunkt udgør ca. 30 % af alle butikkerne i Hørsholm Kommune. DAGLIGVAREFORRETNINGER Varehuse Butikker med meget bredt varesortiment både inden for fødevarer og non-food varer, med betjente afdelinger (Føtex). Lavprisvarehus Butikker med meget bredt varesortiment både inden for fødevarer og non-food varer. Stort sortiment af discountvarer (Bilka, Kvickly). Større supermarked Bredt udvalg i dagligvarer, især fuldt fødevaresortiment. Selvbetjening, men høj grad af service. Flere betjente afdelinger f.eks. med slagtervarer, kioskvarer mv. (SuperBest, SuperBrugsen, Løvbjerg, Føtex Food, Euro Spar). Mindre supermarked Bredt udvalg i dagligvarer, især fuldt fødevare sortiment. Selvbetjening, men høj grad af service. Få betjente afdelinger. (Irma, Dagli Brugsen, Super Spar). Discountbutik Butikker med lavprisvarer og sparsom indretning. Sortimentsbredden og dybden er begrænset. (Rema 1000, Fakta, Netto, Aldi, LIDL, KIWI). Minimarked Fødevarebutik med fuldt fødevaresortiment, dog med ringe dybde, for eksempel på området fersk kød. (Kwik Spar, LokalBrugsen, Nærkøb, Letkøb). Kiosk Mindre butikker der sælger aviser, blade, tobak, konfekture, drikkevarer og et begrænset antal fødevarer. (Kort & Godt, DSB, 7-eleven, tankstationer). DÆKNINGSGRAD Dækningsgraden er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 47 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft. HOVEDBRANCHER Dagligvarer Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. Beklædning Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr, stof og børnetøj. Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger, møbler, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private, betragtes som en butik med øvrigt udvalgsvarer. Pladskrævende varegrupper Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbelbutikker. KÆDEBUTIKKER Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. Tilstedeværelsen af kædebutikker siger noget om, hvor attraktiv en by er at investere i for detailhandlen. Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. I undersøgelsen betragtes franchisekæder som kapitalkæder. Kapitalkæder En kæde defineres ved at være centralt ejet og drevet (person eller selskab), og indeholder mindst fire enheder. Eksempler på kapitalkæder: Jysk, El-giganten, Fakta, Jack & Jones, Bauhaus mv. Franchisekæder er en kæde, hvor en franchisegiver stiller et fuldt butikskoncept til rådighed for en franchisetager mod royalties. Franchisegiver udstikker retningslinier for indkøb, markedsføring, butiksindretning m.m., mens franchisetager varetager driften. Eksempler på franchisekæder er Rema 1000, 7-eleven, Pilgrim. Frivillige kæder Frivillige kæder er selvstændige lokale forretningsdrivende, der går sammen i et samarbejde om fx markedsføring, branding og koncept. Eksempler på frivillige kæder: GuldBageren, XL-byg, Sadolin Farveland, Intersport, Tøjeksperten, Bog og Idé mv. Uden for kæde Butikker uden for kædesamarbejde er selvstændige butikker, hvor ejeren maksimalt ejer 3 enheder. Butikker uden for kæde indgår ikke i samarbejde med andre. OMSÆTNING Butikkernes omsætning er fra 2010 og er inkl. moms. Omsætningsoplysninger for butikkerne er indhentet ved kontakt til de enkelte butikker eller besigtigelse undtagen for brancher, der er kategoriseret i hovedbranchen med butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der ikke er relateret til detailhandlen, er den del af omsætningen fratrukket. Fx vil omsætning fra tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt medicin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel (varehuse) vil føre til for høj omsætning i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil fx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, hvis ikke tømmerhandelsdelen og engrossalget til håndværkere trækkes ud. OPLANDSANALYSE Undersøgelsen af forbrugs- og indkøbsadfærden i Hørsholm Kommune og det nærmeste opland er sket via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse foretaget af analysebureauet Norstat Danmark.

48 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM Oplandsanalysen bygger på svar fra 277 husstande. Ca. halvdelen af husstandene er tilfældigt udvalgte, mens den sidste halvdel er en del af et større borgerpanel, som jævnligt aktiveres af Norstat Danmark i forbindelse med spørgeundersøgelser. Besvarelserne omfatter svar fra 142 husstande i Hørsholm by, 41 fra husstande i Hørsholm Kommune i øvrigt og 94 svar fra husstande uden for Hørsholm Kommune. Svarpersonernes bopælsadresse er registeret og herefter geokodet. Oplysningerne fra svarpersonerne har herefter været mulige at bearbejde i GIS, hvor der er lavet temakort over varianter af oplandsanalysens spørgsmål. PLANLOVENS DETAILHANDELS- BESTEMMELSER Planlovens seneste detailhandelsbestemmelser trådte i kraft 1. juli 2007. Hovedreglen i detailhandelsregler er, at detailhandelsbutikker skal placeres i den centrale del af en by, dvs i bymidten. I byer med mere end 20.000 indbyggere kan der endvidere udlægges arealer til butiksformål i den centrale del af en bydel, dvs i et bydelscenter. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i et bydelscenter må ikke overstige 5.000 m 2. Derudover kan der udlægges arealer i et lokalcenter, der udgør og forsyner mindre dele af en by, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i et lokalcenter må ikke overstige 3.000 m 2. Endeligt kan der uden for bymidter, bydelscentre og lokalcentre placeres enkeltstående butikker, der tjener til lokalområdets daglige forsyning. Jf. bemærkningerne til lovgrundlaget står det beskrevet, at der primært er tale om dagligvarebutikker, som kan etableres som enkeltstående butikker. Planloven fastsætter de maksimale bruttoetagearealer for den enkelte butik til 3.500 m 2 for dagligvarebutikker og 2.000 m 2 for udvalgsvarebutikker - dog maksimalt 1.000 m 2 i lokalcentre og for enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning.

DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 49

50 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM BRANCHEREGISTER BRANCHEFORTEGNELSE DAGLIGVARER FREMSTILLING AF FRISKE BAGERIPRODUKTER KØBMÆND OG DØGNKIOSKER SUPERMARKEDER DISCOUNTFORRETNINGER ANDEN DETAILHANDEL FRA IKKE-SPECIALISEREDE FORRETNINGER FRUGT- OG GRØNTFORRETNINGER SLAGTER- OG VIKTUALIEFORRETNINGER FISKEFORRETNINGER DETAILHANDEL MED BRØD, KONDITORI- OG SUKKERVARER DETAILHANDEL MED DRIKKEVARER TOBAKSFORRETNINGER ANDEN DETAILHANDEL MED FØDEVARER I SPECIALFORRETNINGER SERVICESTATIONER APOTEKER DETAILHANDEL MED MEDICINSKE OG ORTOPÆDISKE ARTIKLER DETAILHANDEL MED KOSMETIKVARER OG PRODUKTER TIL PERSONLIG PLEJE BLOMSTERFORRETNINGER UDLEJNING AF VIDEOBÅND OG VIDEODISKS DETAILHANDEL MED COMPUTERE, YDRE ENHEDER OG SOFTWARE DETAILHANDEL MED TELEKOMMUNIKATIONSUDSTYR RADIO- OG TV-FORRETNINGER FARVE- OG TAPETFORRETNINGER BYGGEMARKEDER OG VÆRKTØJSMAGASINER DETAILHANDEL MED TÆPPER, VÆGBEKLÆDNING OG GULVBELÆGNING DETAILHANDEL MED ELEKTRISKE HUSHOLDNINGSAPPARATER MØBELFORRETNINGER DETAILHANDEL MED KØKKENUDSTYR, GLAS, PORCELÆN, BESTIK, VASER, LYSESTAGER MV. FORHANDLERE AF MUSIKINSTRUMENTER DETAILHANDEL MED BELYSNINGSARTIKLER SAMT HUSHOLDNINGSARTIKLER I.A.N. DETAILHANDEL MED BØGER DETAILHANDEL MED MUSIK- OG VIDEOOPTAGELSER FORHANDLERE AF SPORTS- OG CAMPINGUDSTYR CYKEL- OG KNALLERTFORRETNINGER DETAILHANDEL MED SPIL OG LEGETØJ LÆDERVAREFORRETNINGER DYREHANDEL DETAILHANDEL MED URE, SMYKKER OG GULD- OG SØLVVARER OPTIKERE BEKLÆDNING ANDEN DETAILHANDEL FRA IKKE-SPECIALISEREDE FORRETNINGER DETAILHANDEL MED KJOLESTOFFER, GARN, BRODERIER MV. TØJFORRETNINGER BABYUDSTYRS- OG BØRNETØJSFORRETNINGER SKOTØJSFORRETNINGER DETAILHANDEL MED BRUGTE VARER I FORRETNINGER FOTOFORRETNINGER FORHANDLERE AF GAVEARTIKLER OG BRUGSKUNST KUNSTHANDEL OG GALLERIVIRKSOMHED DETAILHANDEL MED ANDRE VARER I.A.N. DETAILHANDEL MED BRUGTE VARER I FORRETNINGER DETAILHANDEL FRA POSTORDREFORRETNINGER REPARATION AF ANDRE VARER TIL PERSONLIGT BRUG OG HUSHOLDNINGSBRUG DETAILHANDEL FRA POSTORDREFORRETNINGER ØVRIGE UDVALGSVARER EL-INSTALLATION VVS- OG BLIKKENSLAGERFORRETNINGER UDFØRELSE AF GULVBELÆGNINGER OG VÆGBEKLÆDNING GLARMESTERVIRKSOMHED DETAILHANDEL MED RESERVEDELE OG TILBEHØR TIL MOTORKØRETØJER SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VARER DETAILHANDEL MED PERSONBILER, VAREBILER OG MINIBUSSER ENGROS- OG DETAILHANDEL MED CAMPINGKØRETØJER, SMÅ TRAILERE MV. FORHANDLERE AF LYSTBÅDE OG UDSTYR HERTIL PLANTEFORHANDLERE OG HAVECENTRE PLANTEFORMERING ENGROSHANDEL MED TRÆ, TRÆLAST OG BYGGEMATERIALER SALG, VEDLIGEHOLDELSE OG REPARATION AF MOTORCYKLER OG RESERVEDELE OG TILBEHØR HERTIL