lærervejledning Tegn Bibelens fortællinger 1. - 3. klasse Navn
INDHOLDSOVERSIGT Emner, bibeltekster og gendigtninger til oplæsning Indholdsoversigt Lærerens planlægning Indledning og formål Væsentlige begreber Forståelse af skabelsesberetningen Bibeltekst RFP Møllehave 0 Før verden blev god: 1. Mosebog vers 1-2 1 Lyset skabes: vers 3-5 2 Himmelhvælvingen skabes: vers 6-8 3 Luft, hav og den grønne jord: vers 9-13 4 Himmelhvælvingens beboere: vers 14-19 5 Luftens og vandets beboere: vers 20-23 6 Landjordens beboere: vers 24-31 7 Den 7. dag er både nu og altid: kap 2,1-4 Menneskets skabelse og haven 2,4b-17 x x Mennesket er to køn 2,18-25 x Mennesket synder imod Gud 3,1-24 x x Mennesker gør hinanden ondt 4,1-16 x Vandfloden og Noas ark 6,5-8,22 x x Babelstårnet 11,1-9 x Abraham forlader sit hjem 12,1-9 x Abraham og Sara får Isak 18,1-15+21,1-7 x x Tvillingerne Jakob og Esau 25,19-34+27,1-45 x x Jakob tjener Laban og snydes 29,1-35 x Josef sælges af sine brødre 37,1-36 x x Josef møder sine brødre igen kap. 43+44+45 x x Moses i Ægypten 2. Mos 2,1-25 x x Moses i ørkenen hos Jetros får 2. Mos 3,1-4,17 x x Moses i Ægypten igen 2. Mos 4,18-6,13 x x Moses i ørkenen igen 2. Mos kap. 1-20 x x Lille David og store Goliat 1. Sam. Kap. 17 x x Daniel i løvekulen Daniel kap. 6 x x Den første jul i Betlehem Matt 1.18-2,23+Luk 1+2 x x Jesus døbes i Jordanfloden Matt 3,13-17 x x Jesus gør mirakler John 2,1-12 x Jesus fortæller lignelser Lukas 15,1-7 x x Jesus lærer folk at bede Matt 6, 9-13 x Palmesøndag Matt 21,1-11 x x Skærtorsdag Matt 26,14-75 x x Langfredag Matt 27,1-44 x x Påskelørdag Matt 27,45-66 x x Påskens personer Påskedag John 20,1-29 x x Pinsedag får apostlene mod Ap. Gern. 2,1-47 x x
LÆRERENS PLANLÆGNING Fordel emnerne i 1.-3. klasse 1. kl 2. kl 3. kl 1 0 Før verden blev god Vent! 2 1 Lyset skabes Vent! 3 2 Himmelhvælvingen skabes Vent! 4 3 Luft, hav og den grønne jord Vent! 5 4 Himmelhvælvingens beboere Vent! 6 5 Luftens og vandets beboere Vent! 7 6 Landjordens beboere Vent! 8 7 Den 7. dag er både nu og altid Vent! 9 Menneskets skabelse og haven 10 Mennesket er to køn 11 Mennesket synder imod Gud 12 Mennesker gør hinanden ondt 13 Vandfloden og Noas ark 14 Babelstårnet 15 Abraham forlader sit hjem 16 Abraham og Sara får Isak 17 Tvillingerne Jakob og Esau 18 Jakob tjener Laban og snydes 19 Josef sælges af sine brødre 20 Josef møder sine brødre igen 21 Moses i Ægypten 22 Moses i ørkenen hos Jetros får 23 Moses i Ægypten igen 24 Moses i ørkenen igen 25 Lille David og store Goliat 26 Daniel i løvekulen 27 Den første jul i Betlehem 28 Jesus døbes i Jordanfloden 29 Jesus gør mirakler 30 Jesus fortæller lignelser 31 Jesus lærer folk at bede 32 Palmesøndag 33 Skærtorsdag 34 Langfredag 35 Påskelørdag 36 Påskens personer 37 Påskedag 38 Pinsedag får apostlene mod
INDLEDNING OG FORMÅL De vigtigste bibelske fortællinger i indskolingen Formålet med nærværende elevhæfte er at understøtte undervisningen i bibelske fortællinger i indskolingen. Hæftet er bygget tematisk op og følger Bibelens opbygning. Det betyder dog ikke, at det på nogen måde er hensigtsmæssigt at arbejde med hæftet ud fra denne rækkefølge - tværtimod. Det kan i høj grad anbefales at gøre noget andet: Fordel teksterne på 1. - 3. klasse Vælg ikke det første tema om skabelsen i 1. klasse, da dette emne lægger op til en dybere indføring og abstraktion end et barn i 1. klasse normalt vil få udbytte af. Anbefalingen er at skabelsen først tages op sidst i 2. klasse eller i begyndelsen af 3. klasse. Læg undervisningen til rette, så jule, påske og pinseteksterne gennemgås, når vi har højttiderne. Fordel flere af fortællekomplekserne omkring GTs hovedpersonerne hen over 1. - 3. klasse: Patriarkerne (Abraham, Isak, Jakob), Moses, David/Salomon, Daniel Fordel aspekterne omkring Jesu liv, lidelseshistorie og virke på flere klassetrin. Temaet Skabelsen er grundigt behandler i dette hæfte. Det skyldes flere forhold: At skabelsesberetningen (1.Mos. kap 1) er grundlæggende for gudsbilledet, menneskesynet og natursynet i den vestlige kultur. At teksten ofte fejlagtigt blandes sammen med naturvidenskab, og at mange undervisere mangler væsentlige begreber for at kunne forstå teksten i dens naturlige kontekst, umiddelbare livs og verdenssyn og religiøse dogmer. At eleverne bør få erfaringer med at høre en gammel tekst på dens egne præmisser og få den første oplevelse af, at der er en gabende forskel på at opfatte verden subjektivt og umiddelbart, hvor jeg et er lyslevende tilstede, og så at forklare verden objektivt (naturvidenskabeligt), hvor jeg ets synsvinkel og oplevelse midt i verdens vrimmel, farver, arter og lyde er ophørt og ikke-eksisterende. Skabelsesberetningen er et udtryk for denne jeg ets almene forståelse om verden koblet sammen med tre jødiske religiøse dogmer: 1) Der er kun én Gud, 2) verden er ikke blevet til gennem en gudekamp, men på Guds befaling/vilje/velvilje og 3) (ethvert) menneske har gudbilledlighed. NB: læreren kan bestille en uddybelse tekst, der forklarer disse punkter yderligere ved at sende en mail til skoletjeneste@gmail.com Lærervejledningen henviser ved det enkelte afsnit i hæftet til den bibeltekst, som ligger til grund for afsnittet. Endvidere henvises til teksten i tre børnebibler, hvorfra teksterne kan læses op for børnene: De mindstes Bibel. For førskolebørn, men kan af og til inspirere Bibelen for børn, RFP. Tæt på den bibelske tekst, anbefales, men er kort Johannes Mølleshaves to illustrerede udgaver over samme gendigtning Børnebibelen (illustreret af Charlotte Pradi) - udgivet i 2017 Børnebibelen (illustreret af Susanne Krage) - udgået fra forlaget 2017 Møllehaves tekster er fabulerende og bevæger sig i genfortællingen ofte et godt stykke udenfor det bibelske tekstgrundlag
SKABELSESBERETNINGEN 1. Mosebog kap. 1,1 - kap. 2,4 Kap 1: v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. v3 Gud sagde:»der skal være lys!«og der blev lys. v4 Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. v5 Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag. v6 Gud sagde:»der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!«og det skete; v7 Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. v8 Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag. v9 Gud sagde:»vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!«og det skete. v10 Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt. v11 Gud sagde:»jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.«og det skete; v12 jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. v13 Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag. v14 Gud sagde:»der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, v15 og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!«og det skete; v16 Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. v17 Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, v18 til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. v19 Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag. v20 Gud sagde:»vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!«og det skete; v21 Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. v22 Og Gud velsignede dem og sagde:»bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!«v23 Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag. v24 Gud sagde:»jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!«og det skete; v25 Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt. v26 Gud sagde:»lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.«v27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. v28 Og Gud velsignede dem og sagde til dem:»bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«v29 Gud sagde:»nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. v30 Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.«og det skete. v31 Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag. Kap. 2: v1 Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. v2 På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. v3 Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. v4 Det var himlens og jordens skabelseshistorie.
VÆSENTLIGE BEGREBER Til skabelsesberetningen og urhistorien (1. Mos 1-11) SYMBOL: Det gælder for alle symboler, at der ikke er lighed mellem symbolet og det, der symboliseres. Ex: en due ligner ikke fred. Et træ ligner ikke et langt liv (livets træ) ANALOGI: I analogien forklares noget ukendt ved hjælp af noget kendt: fx Gud forstås ved hjælp af noget kendt: en havemand eller en pottemager (1. Mos kap. 1-3) MYTE: En myte vil sige en grundlæggende fortælling. Myter bygger ikke på andre fortællinger, men er principielt den primære italesættelse af menneskets eksistens og virkelighedsforståelse, som al videre samtale om virkeligheden bygger på. Man kan ikke komme bag myten og forklare dens udtryk ved hjælp af noget, der allerede fandtes i sproget. Derfor er myter grund-læggende. Urhistoriens jødiske myter gendigter allerede eksisterende orientalske myters motiver og ændrer dem der, hvor de var i modstrid med en jødisk virkelighedsopfattelse. Urhistorierne er således både fyldt med medspil og modspil til samtiden. På flere omåder var der tale om en værdimæssig og teologisk revolution. SYVTALLET Teksten er fyldt med syvtalssymbolik. Det er en for os fremmed form for symbolik. Tit er det sådan, at når vi tænker bogstaveligt, så tænker en gammel orientaler symbolsk. Det er bl.a. derfor, vi så tit kommer til at læse teksten forkert. Skabelsesberetningen er bygget op ud fra 6+1=7 dage. Det skyldes ikke, at forfatteren prøver at sige, at det tog 6*24 timer at lave verden for Gud, men syvtalssymbolet, som disponerer teksten i 6 arbejdsdage og 1 hviledag, forstærker den afgørende pointe, at verden er færdig. 7 = god som det velfungerende. EKSEMPLER PÅ SYVTALSSYMBOLIK I SKABELSESBERETNINGEN I vers 1 er der netop 7 ord i den hebraiske tekst. Det er der også i den danske tekst. Tæl ordene med børnene: I begyndelsen skabte. (7 ord) I vers 2 er der 2*7 ord. (det kan man ikke se på dansk) Flere ord/sætninger gentages 7 gange / 14 gange / 3*7 gange i teksten. Tænkt eksempel: I Danmark er runde fødselsdage noget særligt. Hvis man på samme måde ville symbolisere ti-tallet kunne man skrive sætninger til fødselsdagsbarnet på netop ti ord. Eller netop ti sætninger på ti ord. Derved smelter symbol og sætning sammen til en enhed. Man kunne fortsætte med at fortælle om ti ting fra personens liv, give 10 kroner, ringe kl 10, invitere ti osv. - Hermed nærmer vi os en forståelse af skabelsesberetningens opbygning!! MENNESKE Det særlige ved mennesket er i jødedommen (og derefter også i kristendommen), at mennesket bliver skabt i Guds billede (imago dei). I den gamle Orient var det helt almindeligt i religionerne, at den øverste, fx Farao, havde gudbilledlighed, hvilket er den højest mulige status, idet man ligner Gud og skal være Guds vice-konge på Jorden. Skabelsesberetningen hævder (som et religiøst udsagn), at mennesket, dvs. alle mennesker, har gudbilledlighed = er skabt i Guds billede, - dvs. uanset status, hudfarve, køn, alder osv. Det har teologer kaldt for gudsbilledets demokratisering. De fleste er enige om, at netop denne beretning udgør en meget stor del grundlaget under hele den vestlige verdens tænkning om menneskets værdighed. Det er i høj grad den samme tænkning om mennesket, der ligger til grund for begrebet om ligeberettigelse og værdighed for alle mennesker i FNs menneskerettighedserklæring. Jødedommen er endvidere anderledes end de store religioner i datiden, som mente, at verden gik under og måtte ny-skabes, typisk hvert nytår under nytårskulten. - Skabelsesberetninger siger det stik modsatte, at verden er færdig og god. Verdens ødelæggelse hænger i urhistorien sammen med menneskets ondskab (se fx indledningen til syndflodsberetningen: 1. Mos 6,5-6)
FORSTÅELSE AF SKABELSESBERETINGEN At tænke umiddelbart og livsnært = før-videnskabeligt! Skabelsesberetningen er så gammel, at den er tænkt og skrevet længe før, at der overhovedet var noget der hed naturvidenskab. Derfor indeholder teksten et helt andet begrebsapparat i forhold til verden end naturvidenskabelige begreber. Det kan kaldes umiddelbarhed. Og det kan børn forstå! Umiddelbar sansning af verden: Sådan viser verden sig for os (= fænomen): Jorden er flad, havet er vandret, himmelhvælvingen er en bue med solen, månen og stjerner (ikke noget med planeter!). Verden er blå og grøn. Solen og månen er lige store osv. Umiddelbar forståelse af verdens funktionalitet: Mennesket er centrum, mennesket bliver hersker i verden. Mennesket har brug for noget at spise og et trygt sted at bo. Mennesket er to køn og bliver mangfoldige. Naturen forstås ud fra mennesket og menneskets behov for føde, - og ikke som noget i sig selv. Den rent umiddelbare beskrivelse af verden (ikke forklaring) er ikke religiøs, men netop rent beskrivende: Sådan ser, opfatter og forstår vi verden umiddelbart. Det religiøse i teksten ligger i to forhold: 1) Tekstens monoteisme: Én Gud, dvs., at der så heller ikke ligger en gudekamp ligger bag skabelsen. 2) Menneskets gudbilledlighed. (Se mere 6. dag). Verden begynder ikke med ingenting (intet). Men med alt stoffet, jorden og vandet overalt i urdybet uden nogen struktur, adskillelse og afgrænsede rum. At skabe er at bringe struktur og orden til verden. Det er godt = velfungerende. De syv dage er en litterær skabelon: dvs. sådan var det helt normalt i den gamle orient, at man fortalte sin historie. Modellen hedder 6+1, og dermed er man færdig på 7. Læg mærke til at det bliver aften og morgen de første seks dage, men den syvende dag er der ikke aften eller morgen. Gud hviler den 7. dag - ikke af træthed - men fordi verden er færdig = god med føde og som bolig. 7 er den færdige tilstand. God betyder velfungerende ligesom en cykel eller en røremaskine kan være god. Det moralsk gode (godt/ondt) kommer først i fortællingerne efter syndefaldet (myterne). På mange måder er selve skabelsesberetningen (1. Mosebog 1,1 2,4) ikke en myte ligesom kap. 2-11 af 1. Mosebog. Den har sandsynligvis været en tempelindvielsestekst. I hvert tilfælde en religiøs tekst, - og det stik modsatte af en biologibog. Skabelsesberetningens seks dage rummer summen af menneskets livsverden: vores plads i verden, vores sansning og umiddelbare forståelse af verden. Som sådan er beretningen i en enestående grad sand: alle mennesker vil nemlig kunne sige: Ja, det er min verden, der her beskrives. Sådan oplever jeg også min livsverden. Himmelhvælvingen er et fremragende eksempel på forskellen mellem det, vi sanser, og det, som vi senere opdager, når vi begynder at undersøge verden. Så bliver himmelhvælvingen til noget helt andet, men alle mennesker bliver ved med at sanse en himmelhvælving og sanseopleve sig selv i verdens centrum stående på en flad jord med hovedet opad imod den blå himlen eller mod nattens hvælvede stjernetag. Skabelsesberetningens vers 1 indeholder menneskelivets helt elementære begrebspar: himlen og jorden. Jorden er nær. Himlen er fjern. Blå om dagen og sort med stjerner om natten. Menneskets livsverden er udspændt af dem. Den naturvidenskabelige beskrivelse af virkeligheden er objektiv og udelukker dermed subjektets oplevelsesdimension. Og det er netop denne oplevelsesdimension som sansning og forståelse, der kommer til orde i skabelsesberetningens beskrivelse af menneskets livsverden. Både det objektive og det subjektive er sandt! Den jødiske skabelsesberetning skiller sig ud i samtidens skabelsestekster bl.a. derved at naturbeskrivelsen er af-mytologiseret: Ingen af de mange omtalte naturfænomener er personificerede enten som guder eller derved at naturfænomenerne knyttes direkte til en gud. I fx ægyptisk mytologi er himmelhvælvingen et med gudinden Nut, i den græske opretholder titanen Atlas himmelhvælvingen. Tordenvejr skylden Thors riden over himlen, ofte er netop solen en gud, osv. Verden i skabelsesberetningen er skabt, men naturfænomenerne er ikke i sig selv guddomme(lige). Man kan sige, at beretningen gør verden menneskelig, skabt og god.
FØR VERDEN BLEV GOD Mørke og vand - intet at spise - ingen bolig Børnene skal tænke alt liv, al mad, livsbetingelser, orden og struktur ud af verden. Og alle farver og alt lys. Så må der være mørkt. Og tømt for alle former. Ingen kugleformet himmel over os med stjerner, sol og måne. Ikke noget hav, skyer, søer og vandløb 0 Verden venter på at blive formet Børnene skal farvelægge uorden (kaos), hvor alt grundstoffet kun findes, symboliseret som legoklodser. Ikke noget ens, symme- trisk, lagt i orden, eller sammensatte geometriske former. Klodserne er potentialet til verdens orden, former, liv og sammensathed. Mal sort og grå. Ingen farver. Fx sort baggrund og grå klodser. (principielt burde det hele have været sort) Prøv som lærer, om du kan få børnene til at indse, hvad orden er. Giv eleverne fx 10 små sten eller noget andet ensartet og læg disse i orden eller uorden. Lad eleverne opdage/kritisere hinanden, hvis nogen laver orden/symmetri eller lignende. Orden og struktur er noget, der skabes og ikke bliver til af sig selv. Det er den grundlæggende tankegang i beretningen. Uorden bliver derimod snarere til af sig selv. Ødelæggelse er vejen fra orden til kaos. Kreativitet er vejen fra kaos til orden. Skabelsesberetningens tomme og øde er et potentiale, der kan skabes med. Ligesom en kunstner kan forme en de-form lerklump til en skulptur. (Se 1 Mos 2,7). Eller ligesom man kan bygge et stort hus af en stor bunke sten. LYSET SKABES Lyset er dagen - mørket er natten LYSET: Lyset nævnes som det allerførste. Forvandlingen fra mørke til lys er grundlæggende og altforvandlende. Lyset er en forudsætning for, at der kan blive noget, der hedder et menneskeliv på jorden. Hvis man undrer sig over, at Solen først skabes 4. dag, viser det netop, at beretningen ikke er forklarende eller kronologisk, men beskriver betydninger: Det vigtigste først. - Eller også betragtede man ikke lyset som det samme 1 Lyset lukker op til verden som Solen. Det gør vi jo heller ikke, når vi fx siger: Der er in- gen sol i dag! Således er lyset netop dagen (1. dag), og måske får dagen også solskin. Solskin er noget ekstra oveni lyset. Solen kommer først i beretningen, når tidens gang - kalenderen - italesættes den 4. dag. Børnene skal nu farve lyset. Med lyset kom alle farverne. Det er derfor oplagt at dag 1 skal være en hyldest til lyset ved at lave en farvekomposition, hvor hvid åbner til alle de mange farver og fx viser at lyset skubber mørket væk: Den tykke kant. En farvekollage, hvor sammenhængen mellem farverne kommer frem, vil være oplagt. Fint at lære børnene noget om farver. Fx regnbuen eller Goethes farvelære (se Google). I begge glider farverne over i hinanden. Men hvad med grå eller brun? Regnbuens farver er, hvis vi tager orange med: rød, orange, gul, grøn, blå, violet. Violet inderst/den korteste bue. - Man kan også lade børnene eksperimentere med farveovergangene, og selv lave en version af den smukkeste farvesymfoni.
HIMMELHVÆLVINGEN SKABES Hvælvingen deler vandene Det hebraiske ord for at skabe ( bara ) betyder især at adskille. Materien er der i forvejen, med mangler strukturer og adskillelser, så den til sidst kan blive nyttig og egnet til dyrenes og menneskenes bolig. Himmelhvælvingen er overvældende at opleve i nattemørket. En fuldkommen halvcirkel. Mennesket er selv centrum i halvcirklen. Bemærk at den umiddelbare sansning af verden fremstår 2 En deling midt i vandene med fuldkomne former: cirkel (sol,måne), halvkugle, og fuldstæn- dig vandret (horisonten/havet) Det er logisk at vandets kolossale mængde italesættes. Vandet er udenom hele det beboelige landskab som hav og har ukendte dybder, regnen kommer ned ovenfra (fra himlens sluser). Vandet må struktureres og have rum, ellers er det altødelæggende. - Hvis man bare går og går, vil man altid møde det uendelige hav som yderste grænse. Børnene skal tegne hvælvingen og der skal være vand både over og under. Himmelhvælvingen kan males blå og/eller sort, fx halvdelen af hver. Havet kommer først 3. dag! Vandet over og under buen skal ikke tegnes som hav, men vand på en anderledes måde. Ikke blåt som havet, der jo kun får sin blå farve fra himlen. Vand er jo klart og gennemsigtigt, og det skal børnene prøve at tegne/farve LUFT, HAV OG DEN GRØNNE JORD Nu kan man bo på jorden og finde føde 3 Menneskets verden har tre rum Menneskets verden er under himmelhvælvingen. Når vandet samler sig, opstår havet og det faste land eller jorden kommer til syne. Fra jord og hav op imod himmelhvælvingen er der nu plads til luften. Verden har herefter tre rum, som kan bruges som bolig for dyr og mennesker. Alt det grønne er dyrenes og menneskenes føde. Det bliver selvfølgelig skabt før dyrene, fordi det er til deres føde. Bemærk igen, at tekstens logik er, at verden beskrives ud fra sansningen og ud fra begrebet funktionalitet. Hvis verden og livet skal kunne fungere, skal det grønne være der før dyrene. Med den tredje skabelsesdag har verden fået en brugbar grundstruktur opdelt i adskilte (= skabte) rum. Det er godt, fordi det vil kunne komme til at fungere. Og nu skal rummene snart fyldes med alle herligheder, 1) stjernernes store mængde og 2) en vrimmel af levende væsener i havet og i luften og 3) dyr og mennesker på landjorden. Børnene skal nu tegne verdens tre rum og male på alt det grønne, planter og træer. Tal fx med børnene om de mange forskellige planter og vækster, og lad også børnene selv komme i tanker om forskellighederne og mylderet af grønne vækster. Hele landjorden (bortset fra måske bjergtoppen) skal altså fyldes med græs, træer og palmer, - og måske blomster.
HIMMELHVÆLVINGENS BEBOERE Solen, månen og alle stjernerne 4 Tid er dage og år, der kommer 1. dag: LYSET 2. + 3. dag: RUMMET, verdens tre bliver klar 4. dag: TIDEN Med de tre - lyset, rummet og tiden - er grunden lagt til, at verden kan rumme LIV OG MANGFOLDIGHED. Teksten italesætter begreberne rum, tid, lys og liv. Tiden forholder mennesket sig til ved at fastsætte den som en kalender, der fra ældgammel tid især blev brugt til at fast- sætte festtider (såtid, høsttid, højtid osv.). Man orienterede sig - før man havde ure - ud fra stjernerne og solens og månens bevægelser på himmelhvælvingen. Læg mærke til vers 15: Gud skabte de to store lys, solen og månen. De er lige store, men den ene lyser kraftigere end den anden. Igen er det tydeligt, at der beskrives det sanserne umiddelbart ser, at solen og månen er lige store. Objektivt set er solens diameter 400 X større en månen, men det vil intet øje nogen sinde komme til at se. Det kan kun hjernen ind-se, når den ser bort fra det, den ser. Det kaldes abstraktion, nemlig at se bort fra. Naturvidenskab er således ikke-at-se, - men at indse! Børnene tegner sol, måne og stjerner sådan som vi ser dem på himmelhvælvingen, som her er lavet bredere. Farv himmelhvælvingen blå og sort. Ovalens felter er de 12 måneder. Her kan børnene symbolisere det, som de husker månederne for: juletræ, sne, ski, blomster, æbler, blæst, ferie-is, badevand osv. - Eller følge et æbletræ gennem årstidernes ændringer. LUFTENS OG VANDETS BEBOERE Fugle, fisk og havdyr 5 Alle dyr i luften og i havet Fugle i luften. Havdyr og alt levende i havet. Hvorfor der ikke bruges et særskilt ord for fisk er lidt pudsigt for os. I materialet er der tegnet enkelte dyr i luften og i havet. Lad gerne eleverne tegne andre arter, som de kender. Beretningens struktur er tydelig: 1+2+3 dag: verden gøres klar til at rumme liv og mangfoldighed 4+5+6 dag: verdens tre rum fyldes med mangfoldighed. Den anden struktur i teksten er bevægelsen frem imod mennesket som højdepunkt og afslutning på det hele på den 6. dag. Mennesket er centrum for meningen med det hele. Det ses også af, at der ikke bliver skabt mere efter menneskets skabelse. Børnene skal prøve at tegne og farvelægge fugle og fisk/havdyr, som de kender.
LANDJORDENS BEBOERE Alle slags dyr og mennesket 6 Jordens dyr. Mennesket er hersker Først bliver landdyrene og krybdyrene skabt. Til sidst bliver menneskets skabt som én og to på samme tid, mennesket, som mand og kvinde Menneske hedder på hebraisk Adam og er også beslægtet med ordet jord: mennesket af jorden Mennesket får to opgaver: 1) Blive frugtbare og opfylde jorden (det er lykkedes ret godt). 2) Underlægge sig eller herske på jorden. Når mennesket har gudbilledlighed, betyder det, at mennesket skal opføre sig ligesom Gud og behandle jorden godt, så alting fungerer godt for alle mennesker. Mennesket kan kaldes Guds gartner, præst og vice-konge på jorden. Alt det onde omkring mennesket blive først introduceret i kap. 3 i myten om syndefaldet. Børnene skal tegne dyrelivets mangfoldighed på jorden og placere mennesket et passende sted. Børnene kan måske også tegne, at mennesket er hersker på jorden, skaber kulturer og underlægger sig jorden (pløjer, bygger huse, spiller musik mv.) DEN 7. DAG ER BÅDE NU OG ALTID 1+2+3+4+5+6 7: verden fungerer godt At den syvende dag er en hviledag betyder, at der ikke er mere, der mangler at blive skabt. Læg mærke til, at det ellers gentagne omkvæd det blev aften og morgen er forsvundet i teksten efter hver skabelsesdag (se kap. 2.4). Det viser netop, at verden er færdig, og at der derfor ikke kommer flere skabelsesdage, men at vi overgår til en anden tilstand, hvor verden er færdig og fungerer, og Gud stopper/hviler. I en jødisk tankegang betyder det også, at mennesket ikke skal frygte, at verden lige pludselig ikke dur mere. Derfor er det fortsat den syvende dag! Symbolsk er det den syvende dag i dag. Konkret er det måske tirsdag. 7 Syv er et symbol for: Helt færdig Den syvende dag får også betydning for ugen. Jøden skal efterligne Gud så langt han kan og også hvile, dvs. ikke arbejde én hel dag hver uge. Man kan tale med børnene om arbejde og hvile. Begge dele er vigtigt. Begge dele har yderpunkter (dovenskab og stres). Syvtalssymbolikken findes også i teksten om den 7. dag, som består af tre sætninger på hver 7 ord hvori udtrykket den syvende dag forekommer. Hele afsnittet er på 5*7 ord i den hebraiske tekst. Børnene skal tegne arbejde og hvile i de to felter, sådan som de opfatter arbejde og hvile hos sig selv eller hos voksne.
MENNESKETS SKABELSE OG HAVEN Gud former Adam og puster livsånde i Ham Bibeltekst: 1. Mosebog 2,4b-17 Lad eleverne tegne haven med floden, de to symbolske træer og (hvis eleverne kan inspireres til det) også menneskets skabelse af jord, en pottemagers formgivende hænder og et åndepust. - Tag gerne en klump ler med og skab en Adam /et jord-menneske, eller lad eleverne selv med deres egen klump gøre det samme før de tegner. Bemærk: Et menneske forstås som stof (jord), der gives en form og får liv/livsånde. - Det modsatte sker ved døden: Først mistes livsånden, derefter forsvinder formen og stoffet er tilbage som jord. Det er igen et godt eksempel på den umiddelbare iagttagelse af mennesket - en umiddelbar og synlig sandhed, som er helt anderledes end en abstrakt naturvidenskabelig sandhed. Begge er sandheder om mennesket. Fra kapitel 2,4 begynder den anden skabelsesberetning, som i klassisk forstand er en myte, i hvilke symboler, fiktion og fakta smelter sammen i en fortælling, der grundlægger en kulturs livstolkning, grundholdninger og værdier. ALLE VIGNETTER ER TÆNKT SOM INSPIRATION TIL BØRNENE, SÅ DE LETTERE KAN KOMME I GANG MED AT TEGNE FORTÆLLINGEN MENNESKET ER TO KØN Adam er ensom, men så skaber Gud Eva Bibeltekst: 1. Mosebog 2,18-25 Tal med børnene om det gode ved at have et kæledyr og om, hvad man alligevel kommer til at savne Det er svært at tegne myte-fortællingen om Evas skabelse af Adams ribben, det er nemmere at tegne Adam og dyrene Teksten lægger også op til at tale om ensomhed og fællesskab Først er mennesket ( Adam ) én, så bliver mennesket to køn, og så bliver de to køn ét i et nyt menneskes tilblivelse og fødsel. Det samme siges også i skabelsesberetningen kap. 1, vers 27: Mennesket er både det og dem. Dyr og mennesker hører tæt sammen både i skabelsesberetningen kap. 1 og her i kap. 2: Dyr på landjorden og mennesket (jord-mennesket Adam) skabes den samme dag.
MENNESKET SYNDER IMOD GUD Slangen lokker mennesket til oprør Bibeltekst: 1. Mosebog 3,1-24 Teksten er et godt eksempel på brug af et symbol: Det onde som en slange. Det onde er naturligvis ikke en slange, men et symbol på det. Frugten (æblet) og de to træer (livets træ og træet til kundskab om godt og ondt) er ligeledes centrale symboler på det allermest betydningsfulde i livet: det at leve længe og det gode og onde Teksten er også et godt eksempel på brug af en analogi: Gud er ligesom (= analogi) en pottemager (kap. 2,7) Gud er ligesom (= analogi) en mand, der går rundt i haven ved aftenstid MENNESKER GØR HINANDEN ONDT Kain er misundelig og dræber Abel Bibeltekst: 1. Mosebog 4,1-16 Teksten om Kain og Abel handler om søskende og dermed kan den bruges til at tale om både det gode og vanskelighederne ved at have søskende: sammenhold og beskyttelse, men også magtkampe og misundelse Urhistorien får hermed italesat de tre almene personer, som betyder allermest i alles opvækst på godt og godt: Adam (faderen, det mandlige), Eva (moderen, det kvindelige), og Kain/Abel (søskende)
VANDFLODEN OG NOAS ARK Gud kan ikke holde alt det onde ud 1. Mosebog 6,5-8,22 Teksten om vandfloden er et godt eksempel på, hvor anderledes en gammel orientalsk tekst kan være opbygget. Teksten er symmetrisk omkring et center ( Gud huskede Noa, 1. Mos 8,1) De symbolske tal 7 og 40 og 150 optræder ligeligt fordelt og symmetrisk i teksten. Tallene har en helt anden funktion end at være en ren tidsangivelse - ganske som 7-tallet i skabelsesberetningen. Børnene tegner arken og dyr i arkens tre etager. BABELSTÅRNET Gud stopper menneskets praleri Bibeltekst: 1. Mosebog 11,1-9 Beretningen om babelstårnet er et godt eksempel på blandingen af fiktion og fakta i myterne. Det faktuelle er, at der netop blev bygget meget store tårnagtige bygninger i Babel - Babylon, Eufrat-Tigris flodområdet. Nogle af ruinerne kan stadig ses. Det fiktive er naturligvis opskaleringen af det ene tårn og selve grundfortællingen, der afdækker et eksistensvilkår: sprogets betydning og adskillende magt, og menneskets grænseløshed og praleri, samt den uhyre magt, der ligger i menneskets muligheder og grænseløse bestræbelser og begær. Lignende sammenblandinger af fiktion og fakta findes i kap 2 og i opskaleringen af velkendte oversvømmelser i vandflodsmyten. Rekonstruktion af zigguraten i ur
ABRAHAM FORLADER SIT HJEM Gud lover Abraham mange efterkommere Bibeltekst: 1. Mosebog 12,1-9 Teksterne efter urhistorien er på mange måder lettere at forstå end skabelsesberetningen og myterne De store hovedskikkelser i jødedommens bibel - det gamle testamente er Abraham forfaderen Moses lovens giver (Toraen) David den ideelle konge - og religiøse digter Andre vigtige personer med lange tilhørende fortællinger er: (Abraham), Isak og Jakob/Esau Josef Kong Salomo (som byggede det 1. tempel i Jerusalem Profeter, bl.a. Samuel, Elias, Esajas, Jonas, Daniel ABRAHAM OG SARA FÅR ISAK Sara grinede, men Abraham troede Bibeltekst: 1. Mosebog 18,1-15+21,1-7
TVILLINGERNE JAKOB OG ESAU Førstefødselsret og forskelsbehandling Bibeltekst: 1. Mosebog 25,19-34+27,1-45 JAKOB TJENER LABAN OG SNYDES Syv år for Lea og syv år for Rakel Bibeltekst: 1. Mosebog 29,1-35
JOSEF SÆLGES AF SINE BRØDRE Men han bliver en stor mand i Egypten Bibeltekst: 1. Mosebog 37,1-36 JOSEF MØDER SINE BRØDRE IGEN Brødrene sulter og tager til Ægypten Bibeltekst: 1. Mosebog kap. 43+44+45
MOSES I EGYPTEN Fra sivkurv til kongesøn, der må flygte Bibeltekst: 2. Mos 2,1-25 MOSES I ØRKENEN HOS JETROS FÅR Gud taler fra ilden. Moses får en ny opgave Bibeltekst: 2. Mos 3,1-4,17
MOSES I EGYPTEN IGEN Farao må til sidst lade israelitterne rejse Bibeltekst: 2. Mos 4,18-6,13 MOSES I ØRKENEN IGEN Moses får de ti bud af Gud på bjerget Bibeltekst:. 2. Mos kap. 1-20
LILLE DAVID OG STORE GOLIAT Når den lille vinder over den store Bibeltekst: 1. Samuels bog kap. 17 DANIEL I LØVEKULEN Det kræver mod at have sin egen mening Bibeltekst: Daniels bog kap. 6
DEN FØRSTE JUL I BETLEHEM Fattigdom og fare - gaver og glæde
JESUS DØBES I JORDANFLODEN Johannes synes det er mærkeligt Bibeltekst: Matt 3,13-17 JESUS GØR MIRAKLER Vand bliver til vin ved et bryllup Bibeltekst: John 2,1-12
JESUS FORTÆLLER LIGNELSER Et får, der blev væk, blev fundet igen Bibeltekst: Lukas 15,1-7 JESUS LÆRER FOLK AT BEDE Fader vor. Du som er i Himlene... Bibeltekst: Matt 6, 9-13 Lad børnene skrive teksten Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen
PALMESØNDAG Jesus er konge, men på et æsel Bibeltekst: Matthæus evang. 21,1-11 SKÆRTORSDAG Det sidste måltid, - nadver og forræderi Bibeltekst: Matt 26,14-75
LANGFREDAG Hån, pisk, tornekrone og korsfæstelse Bibeltekst: Matt 27,1-44 PÅSKELØRDAG Jesus ligger død i en gravhule med en sten for Bibeltekst: Matt 27,45-66
Påskens personer - farvelæg dem
PÅSKEDAG Graven er tom. Jesus er opstået Bibeltekst: Johnannes evang. kap. 20,1-29 PINSEDAG FÅR APOSTLENE MOD Kristendommen begynder. Mange døbes Bibeltekst: Ap. Gerninger 2,1-47
Folkekirkens Skoletjeneste Kgs. Lyngby - Rudersdal Lundtofte Kirkevej 3, 2800 Kgs. Lyngby www.kirke-skole.dk 45 872 872 2. udg. 2017. Udarbejdet af cand.pæd. Poul Astrup. Tegninger: Jakob Kramer Hero