Syddansk Universitet i Odense. Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori. Ulandshjælp

Syddansk Universitet i Odense Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori Ulandshjælp En kvantitativ undersøgelse af danskernes holdninger til ulandshjælp med særlig fokus på betydningen af tillid Stud.scient.pol Rina Borgensgaard Vejleder: Professor Poul Erik Mouritzen Anslag: 47.084 Instituttet for statskundskab Juni 2009 Samfundsvidenskabelig metode 1

Indholdsfortegnelse Summary... 3 1. Indledning og problemformulering... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Problemformulering... 4 1.3 Opgavens struktur... 5 2. Undersøgelsens teoretiske baggrund samt videnskabsteoretiske overvejelser... 5 2.1 Definition af ulandshjælp i forhold til ulandsbistand?... 5 2.2 Tillid til velfærdsinstitutioner... 5 2.3 Hypoteser... 6 2.4 Videnskabsteoretiske overvejelser... 7 3. Undersøgelsens metode og metodiske overvejelser... 8 3.1 Design og data... 8 3.2 Dataindsamling og kvalitet... 8 4. Operationalisering af variabler og metodiske overvejelser herom... 9 4.1 Primære variabler... 9 4.2 Kontrolvariabler... 10 4.3 Oversigt over operationalisering af variabler... 12 5. Analyser... 14 5.2 Univariant analyse... 14 5.3 Bivariat analyse uafhængighedstest... 15 5.4 Multivariate analyser... 17 6. Diskussion af opgavens resultater i forhold til validitet og reabilitet... 21 7. Konklusion... 23 7.1 Opsamling... 23 7.2 Generalisering... 24 7.3 Fremtidig forskning... 24 8. Litteraturliste... 26 Samfundsvidenskabelig metode 2

Summary Denne undersøgelse vil forklare danskernes holdning til ulandshjælp. Undersøgelsen opererer med en snæver definition af ulandshjælp som værende den officielle udviklingsbistand, der fordeles af Danida. Undersøgelsen vil teste Kumlin og Rothsteins institutionelle teori (2005), der siger, at universelle velfærdsstater er med til at udvikle en høj grad af social kapital. Undersøgelsen understøtter Kumlin og Rothsteins teori, idet der er en positiv sammenhæng mellem tillid til de institutioner, der forvalter ulandshjælp og en positiv holdning til ulandshjælp. Herudover finder opgaven, at der er belæg for, at en lang videregående uddannelse, politisk placering og tillid til miljøorganisationer er andre af de variabler, der kan være med til at forklare danskernes holdning til ulandshjælp. Samfundsvidenskabelig metode 3

1. Indledning og problemformulering 1.1 Indledning En hurtig søgning på infomedia viser, at ulandshjælp ikke er et af de mest populære emner i de danske aviser 1. Men mange 3. verdenslande er afhængige af ulandshjælp, der i flere tilfælde udgør over 10 % af landets BNP (Paxton m.fl.2008). Det kan derfor undre, hvorfor der i de danske aviser ikke er større fokus på udviklingslandene. Både fordi det har en stor effekt på de lande, vi støtter, men også fordi Danmark med et højt bidrag bruger relativt mange penge på at forbedre forholdene i 3. verdenslandene. Opgavens formål er dog imidlertid ikke at analysere medierne, men at forklare forskelle i danskernes holdning til ulandshjælp. Jeg afprøver, hvad tidligere undersøgelser har vist. Jeg tester for eksempel, om indkomst har en virkning på, om man er positivt eller negativt stemt i forhold til ulandshjælp. Jeg afprøver også betydningen af demografiske faktorer som alder og køn. Men det som jeg er allermest interesseret i, er hvorvidt tillid spiller ind på, om man er positiv eller negativt stemt overfor ulandshjælp. Når der ikke er større mediekontrol med ulandshjælpen, kræver det naturligvis enorm tillid fra befolkningen. Tillid er et forskningsområde, der har været udsat for meget forskning de seneste år, og flere studier (Levinsen 2004, Torpe 2003, Kumlin og Rothstein, 2005) viser, at de skandinaviske lande er blandt de lande i verden, der har den højeste grad af social kapital og tillid. Ud fra førnævnte studier har jeg derfor en forventning om, at danskerne i høj grad burde være positivt stemt overfor ulandshjælp. Derfor har jeg sat mig for at teste denne påstand. Jeg vil med min undersøgelse lave koblingen mellem, om den høje grad af tillid, der forekommer i Skandinavien, herunder Danmark, vil have direkte indflydelse på holdningen til et emne som ulandshjælp. Dette gør jeg med udgangspunkt i min teori. Det næste, som jeg herefter vil afprøve, er, om den grad af tillid, som der er i en velfærdsstat, rækker ud over landets grænser og også gør sig gældende i forhold til institutionerne udenfor DK. 1.2 Problemformulering Formålet med denne opgave er at undersøge, hvilke faktorer der spiller ind på, hvorvidt danskerne er positive eller negative stemt i deres holdning til ulandshjælp. Jeg ønsker at se på, i hvilken grad tillid påvirker danskernes holdning til ulandshjælp. I opgaven vil institutioner blive delt i institutioner i velfærdsstaten og institutioner udenfor velfærdsstaten. 1 Infomedia søgning for året 2008 ved aviserne Ekstra Bladet, B.T., Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken: Terror: 2627 artikler Kronprins Frederik: 983 artikler Ulandshjælp eller Ulandsbistand: 294 artikler Samfundsvidenskabelig metode 4

1.3 Opgavens struktur Først præsenterer jeg mine teoretiske overvejelser i forhold til min opgave. Her bruger jeg Kumlin og Rothsteins teori om, at social kapital er højere i universelle velfærdsstater end i selektive velfærdsstater. Bagefter præsenterer jeg min videnskabsteoretiske vinkel, hvor jeg anvender den kritiske rationalisme. I opgavens andel del gennemgår jeg mine metodiske overvejelser. Jeg præsenterer opgavens design og mine forskellige overvejelser herom. Opgavens tredje del er den analytiske del, hvor jeg efterprøver mine hypoteser ved at lave forskellige statistiske test. Som fjerde og sidste punkt laver jeg en opsamling for at gøre status på min teori og opgavens resultater. 2. Undersøgelsens teoretiske baggrund samt videnskabsteoretiske overvejelser Der vil nu blive gjort nogle teoretiske overvejelser og begrundelser i forhold til opgavens problemformulering og dens hypoteser. 2.1 Definition af ulandshjælp i forhold til ulandsbistand? Min opgave bygger på en spørgeskemaundersøgelse lavet af sociologen Mette Tobiasen fra Aalborg Universitet: Instituttet for Økonomi, Politik og Forvaltning. Mette Tobiasen undersøger bredt begrebet ulandsbistand, som hun definerer på følgende måde: Alle former for dansk bistand til ulandene, herunder også nødhjælp og miljøbistand. Jeg har valgt i min opgave kun at fokusere på ulandshjælp, som jeg definerer som den officielle udviklingsbistand Danmark giver, og som forvaltes af Danida (Riskær 1988). Det valg har jeg taget af flere årsager. For det første fordi, det er institutioner, her repræsenteret ved Danida, jeg ønsker at undersøge i forhold til min teori, og for det andet fordi jeg bruger holdning til miljøorganisationer som kontrolvariabel på tillid. 2.2 Tillid til velfærdsinstitutioner Min teoretiske antagelse har udgangspunkt i den institutionelle teori. Jeg har valgt at bruge Kumlin og Rothsteins undersøgelse af en velfærdsstatsbetydning for den sociale kapital i et land. De vil undersøge, hvorfor der forekommer en høj grad af social kapital i Skandinavien. De definerer ikke social kapital i deres undersøgelse, derfor antager jeg, at de bruger Robert Putnams klassiske definition af social kapital; features of social life networks, norms, and trust that enable participants to act together more effectively to pursue shared objectives (Putnam 1995, 664). Kumlin og Rothstein er imidlertid ikke enige med Putnam på alle områder, idet Putnams teori er en social teori, der bygger på, at tillid kan opbygges fra neden gennem sociale netværk og medlemskab af foreninger (Kumlin og Rothstein 2005, 346). Argumentet i Kumlin og Rothsteins teori er, at social kapital er noget, som kan opbygges fra oven gennem institutioner. Derfor er det ikke mærkeligt, når Kumlin og Rothstein finder, at en vigtig forklaringsfaktor, når det gælder forekomsten af social kapital, er et lands velfærdsstatsmodel. Samfundsvidenskabelig metode 5

Kumlin og Rothstein viser i deres undersøgelse, at tilliden både kan øges og sænkes i forhold til tillid i velfærdsstater. De verificerer i deres undersøgelse, at tillid skabes i universelle velfærdsstater, men forsvinder eller mindskes i selektive velfærdsstater (ibid, 352). Relevant i forhold til min opgave er, at der i Danmark er en universel velfærdsstat, hvilket betyder, at danskere, som andre skandinaver, har et højt tillidsniveau. Formålet med min undersøgelse er at teste Kumlin og Rothsteins teori på et empirisk emne som ulandshjælp. Har danskerne her tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælpen i Danmark? Jeg vil teste min forventning om, at tillid er tæt forbundet med ens holdning til ulandshjælp. Figur 1: Kausalmodel: En universel velfærdsstatsmodel Social kapital Positiv holdning til ulandshjælp Tillid er ét parameter at måle social kapital på, derfor har jeg for øje, at jeg kun kan konkludere på tillid og ikke i forhold til det noget bredere begreb social kapital. Jeg vil i min undersøgelse skelne mellem ulandshjælp på to planer. Det ene plan vil være ulandshjælp målt gennem de danske institutioner. Det andet niveau vil være ulandshjælp i institutionerne i modtagerlandene. Jeg vil analysere, om den høje grad af social kapital i Danmark rækker ud over velfærdsstaten, og om der er en sammenhæng mellem det og holdningen til ulandshjælp. Dette leder mig frem til mine hypoteser: 2.3. Hypoteser Med udgangspunkt i Kumlin og Rothsteins teori, vil jeg teste om, der er en forskel på tilliden til institutioner i den universelle velfærdsstat og tillid til institutioner, der ligger udenfor den danske velfærdsstat og graden hvorpå det påvirker holdningen til ulandshjælp: Hyp.1. Velfærdsstatshypotesen Det forventes, at danskere med en høj grad af tillid til de institutioner i Danmark, der forvalter ulandshjælp, vil have en positiv holdning til ulandshjælp. Tillid til den universelle velfærdsstats institutioner Holdning til ulandshjælp Hyp.2. Institutioner udenfor velfærdsstaten Samfundsvidenskabelig metode 6

Min anden hypotese ønsker at teste, om den forventede tillid indenfor velfærdsinstitutionerne også gør sig gældende for de udenlandske velfærdsmodtagere. Det forventes, at danskere med en høj grad af tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælpen i modtagerlandene, vil have en positiv holdning til ulandshjælp. Tillid til udenlandske institutioner der varetager ulandshjælpen i modtagerlandene Holdning til ulandshjælp 2.4 Videnskabsteoretiske overvejelser Denne undersøgelse bygger på en spørgeskemaundersøgelse, og den metode, jeg anvender, er derfor kvantitativ. Jeg vil statistisk teste nogle på forhånd opstillede hypoteser, som gør min fremgangsmåde deduktiv. Ontologisk tager min opgave afsæt i objektivismen, hvilket betyder, at der findes en virkelighed uafhængigt af, om vi kan erfare den (Bryman 2008, 18). Epistemologisk tager jeg mit udgangspunkt i den kritiske rationalisme præsenteret ved Karl Popper. Kernen i Poppers teori er, at menneskelig erkendelse aldrig er endelig og absolut sikker. Vi nærmer os sandheden ved at eliminere fejlagtige teorier. Teorier må formuleres sådan, at de er testbare. Det er ved falsifikation af vore teorier, at vi i realiteten kommer i kontakt med virkeligheden (Gilje og Grimen 1993, 74). Den kritiske rationalisme mener, at der findes en objektiv sandhed, da vi kun kan vide, at vi tager fejl, hvis der findes en objektiv sandhed, som vi kan arbejde os hen imod. Men modsat de logiske positivister kan vi aldrig verificere, da vi ikke kan, vide om noget er sandt (Popper 1991, 125). Vi kan sammen, ved at søge sandheden, oparbejde noget, der kommer i nærheden af objektivitet, men vi kan aldrig nå helt dertil. Måden vi arbejder os hen imod den objektive sandhed er ved hele tiden kritisk at opstille nye hypoteser og teste vores teorier. Dette gør vi ved at eliminere fejlagtige opfattelser og falske teorier. En hver testning af en teori er et forsøg på at falsificere den. Forsøg og fejlmetoden (Gilje og Grimen 1993, 84) er en metode til at eliminere de falske teorier. Al viden har karakter af gæt. Hvis det lykkedes os at falsificere en hypotese, har vi elimineret en fejlkilde, og vi er kommet et skridt tættere på det objektive sandhed (Popper 1991, 126). Jeg har valgt den kritiske rationalisme til min opgave, fordi jeg vil teste Kumlin og Rothsteins tese om, at det er den universelle velfærdsstat der er med til at opbygge en høj grad af social kapital. Dette vil jeg gøre ved at teste, om den tillid, der er i en universel velfærdsstat, også gælder på et område som ulandshjælp; når der skal tages penge fra den universelle velfærdsstat og gives til 3. verdenslandene. Samfundsvidenskabelig metode 7

3. Undersøgelsens metode og metodiske overvejelser Denne undersøgelse vil afprøve Kumlin og Rothsteins teori om, at der er en forekomst af høj social kapital i en universelvelfærdsstat. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et empirisk område, ulandshjælp. Jeg har opstillet to hypoteser: 1) Der er en forventning om, at en høj grad af tillid i en universel velfærdsstat vil føre til en positiv holdning til ulandshjælp. 2) Der er en forventning om, at en høj grad af tillid til de udenlandske institutioner, der varetager ulandshjælpen, også giver en positiv holdning til ulandshjælp. 3.1 Design og data Jeg har i min undersøgelse af holdninger til ulandshjælp valgt at bruge et deduktivt design, idet jeg ønsker at forklare danskernes forskellige holdninger til ulandshjælp. Jeg er interesseret i at undersøge kausale sammenhænge frem for mere dybdegående forståelser af de enkelte fænomener. Jeg har ud fra eksisterende litteratur formuleret nogle hypoteser, som jeg statistisk vil teste. Til min undersøgelse har jeg valgt at bruge et cross-sectional design. Et cross-sectionalt design har fire kendetegn. For det første skal det indeholde flere cases, fordi det er den variation, der kan være mellem casene, der ønskes belyst. For det andet skal det være et kvantitativt design. For det tredje må analysen ikke strække sig over tid. Fjerde og sidste kriterium er, at analysen skal forsøge at belyse sammenhænge i data (Bryman 2008, 44). En af svaghederne ved et cross-sectional design er den manglende tidsdimension, som svækker den interne validtet (ibid, 46). Det kan derfor være svært at få belyst, hvilken vej kausaliteten går. Jeg mener dog ikke, at dette kunne have undgået problemet, da dette i forvejen er et problem, når man arbejder med tillid. Det kan være svært at sige hvilken vej, kausaliteten går. Om det er de universelle institutioner, der skaber tillid, eller om det er den høje forekomst af tillid, der gør at vi har universelle velfærdsstater. 3.2 Dataindsamling og kvalitet Under udarbejdelse af denne undersøgelse er anvendt sekundærdata fra datamaterialet Holdninger til ulandsbistand og miljøbistand 2002 (arkivnummer DDA 14039). Datasættet har jeg fået stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv. Jeg har valgt at bruge sekundærlitteratur af praktiske årsager. Det er næsten umuligt selv at indsamle primærdata og få samme store population. Det har gjort min stikprøve større, end jeg selv kunne have indsamlet og langt mere repræsentativ. Data er indsamlet ved en spørgeskemaundersøgelse, der er blevet udfærdiget telefonisk. I den oprindelige stikprøve var der 2146 respondenter, 1146 er faldet fra. Respondenterne er herefter nede på 1000. Det store frafald giver mig en bias, da jeg ikke kan vide om det er Samfundsvidenskabelig metode 8

en bestemt gruppe i min population, der ikke har ønsket at medvirke. Det kunne måske være sådan, at dem der ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen er dem der forholder sig negativt til ulandshjælp, dvs. at det er en bestemt gruppe af respondenter, som der vil kunne skævvride mine data (Bryman 2008, 169). Udvælgelsen er sket efter simpel tilfældig udvælgelse, hvilket vil sige, at alle teoretisk har lige stor mulighed for at blive taget (ibid, 171-172). 4. Operationalisering af variabler og metodiske overvejelser herom 4.1 Primære variabler Operationalisering af for eller imod ulandshjælp (variabel 4) Den afhængige variabel for eller imod ulandshjælp kan operationaliseres ud fra det anvendte datasæt, hvor der er spurgt til respondentens syn på de offentlige udgifter til forskellige formål. I en af variablene er der blevet spurgt til respondentens syn på de offentlige udgifter til ulandshjælp. Respondenten har her kunne vælge mellem kategorierne a) for mange penge b) passende, c) for få penge d) ved ikke. Ved ikke er blevet kodet som missing, ligesom det er gjort i resten af variablene. Denne variabel er intervalskaleret, fordi der er lige stor afstand mellem intervallerne. Operationalisering af tillid til institutioner i DK (Variabel 9), som varetager ulandshjælp, og tillid til institutioner i ulandene, der varetager ulandshjælp (variabel 7+ 8 er lagt sammen til en ny variabel) Jeg har to uafhængige variabler, som jeg vil bruge til at måle tilliden til institutioner i henholdsvis Danmark og institutioner udenfor Danmark. Ifølge min teori må jeg forvente, at danskere har en høj grad af tillid til de institutioner, der forvalter ulandshjælpen i Danmark. Dette er jeg nået frem til i tråd med, at Danmark har en universel velfærdsstat, der frembringer en høj grad af social kapital, herunder også tillid. Jeg har fra mit spørgeskema operationaliseret ud fra spørgsmålet: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det meste af ulandshjælpen bliver ædt op af administrationen i Danmark. Jeg har vendt variablen, så hvis man er uenig i udsagnet scorer respondenten 100 som en indikator på en høj grad af tillid, og hvis respondenten er uenig i udsagnet får han/hun 0. Dette er gjort for, at det skal blive lettere at tolke på resultaterne i analysen. Den anden uafhængige variabel er medbragt som tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælpen i modtagerlandene. Den har i tidligere undersøgelser vist sig at være signifikant (Paxton mfl. 2008, 5). Denne variabel er taget med for at teste, om den tillid, der antages at være i de universelle velfærdsstater, rækker ud over landets grænser og derfor vil kunne måles i spørgsmålene; hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn ulandshjælpen gavner kun de korrupte og det er urimeligt at almindelige danskere skal betale til ulandene, når overklassen i ulandene ofte lever i luksus. De to variabler er slået sammen via et indeks og vendt på samme måde, som den første variabel. Dette skaber mulighed for sammenligning. Jeg har herefter kørt en Samfundsvidenskabelig metode 9

test, for at måle Cronbach s alpha. Cronbachs alpha bruger jeg til at måle samvariationen mellem mine to variabler om tillid til institutioner udenfor Danmark. Cronbachs alpha går fra 0-1, hvor 0 er ingen samvarians og 1 er perfekt samvarians. Der er en løbende diskussion for, hvornår man kan acceptere Cronbach s Alpha. Bryman opererer ud fra værdien 0,8, mens Møller mfl. mener at værdier over 0,7 er gode, mens værdier over 0,6 er acceptable. Min Cronbachs Alpha er på 0,662, og kan derfor accepteres, ifølge Møller mfl. En lav værdi får betydning for den interne reabilitet, som jeg kommer tilbage til (Bryman 2008, 150-151, Møller mfl., 226). 4.2. Kontrolvariabler Tillid til institutioner generelt (variabel 36+variabel 37+variabel 38) Som kontrolvariabel har jeg først valgt at medtage tillid til andre institutioner generelt. Som repræsentanter for andre slags institutioner end dem der varetager ulandshjælpen, har jeg taget tillid til politikkerne, tillid til regeringen og tillid til miljøorganisationer. Disse variabler er medtaget for at give en indikation af, om tilliden generelt er høj i lande med en universel velfærdsstat, eller om der er en målbar forskel til andre slags institutioner. Denne kontrolvariabel er medtaget, fordi tidligere undersøgelser har vist, at det har en stor betydning for holdning til ulandshjælp, hvorvidt individet har tillid til den regering hvorfra ulandshjælpen bliver givet (Paxton mfl 2008, 5). Køn (variabel 46) Køn er en sociodemografisk variabel, der medtages i stort set alle undersøgelser. I denne undersøgelse har jeg valgt at tage den med som kontrolvariabel, fordi der i flere undersøgelser er bevist, at der er en forskel på, hvordan de to køn forholder sig til ulandshjælp. En undersøgelse lavet over 17 lande viste, at der er en lille tendens til, at kvinder er mere positivt stemt overfor ulandshjælp end mænd (Paxton mfl. 2008, 14). Denne variabel er omkodet, så den er blevet en dummy variabel, 0-1. (Mand = 0, kvinde =1) Alder (variabel 47) Alder er en intervalskaleret variabel. Respondenterne har angivet fødselsår, som er blevet regnet om til alder. Herefter er alder inddelt i grupperne; 0-19 år 20-39 år 40-59 år 60-79 år 80-99 år Samfundsvidenskabelig metode 10

Indkomst (variabel 50) En undersøgelse, lavet over 17 forskellige lande, viser, at når indkomsten stiger, så øges chancerne for en positiv holdning til ulandshjælp (Paxton m.fl. 2008, 14) Indkomst variablen er opdelt i intervallerne: Under 100.000 100.000-199.999 200.000-299.999 300.000-399.999 400.000-499.999 500.000-599.999 600.000-699.999 700.000-799.999 800.000-899.999 Fordi der kun er 27 respondenter, der tjener over 900.000, og spørgsmålet ville skabe problemer i min multiple-lineær regression, har jeg kodet de 27 respondenter som missing. Grunden til, at jeg har kodet det som missing, er, at fordi den næste kategori går fra 900.000 og opefter. Hvis jeg medtager denne gruppe, vil min variabel ikke længere være intervalskaleret. Dette ville derfor skabe et problem ift. min multiple-lineær regression. Uddannelse (variabel 49) Undersøgelser har vist, at der er forskel på holdningen til ulandshjælp i forhold til folks uddannelsesniveau. Jeg har derfor en forventning om, at jo længere uddannelsesniveau respondenten har, jo mere positivt stemt vil respondenten være overfor ulandshjælp. Fordi variablen er kvalitativ, har jeg omkodet den til dummyvariabler. D_folkeskole: (1= folkeskole, 0=andet) D_studentereksamen (1=studentereksamen, 0=andet) D_erhvervsuddannelse (1=erhvervsuddannelse, 0=andet), D-videregåendekort uddannelse (1=viderekort. Udd., 0=andet) D_Videregående mellemlang uddannelse (1=videregående mellemlang udd., 0=andet), D_videregående lang uddannelse (1=videregående lang udd, 0=andet) Samfundsvidenskabelig metode 11

Højre/venstreskalaen (variabel 53) Jeg har medtaget, hvem respondenten ville stemme på, hvis der var valg i morgen variablen. Tidligere undersøgelser har vist, at der, i forhold til ulandshjælp, er en signifikant forskel på, hvor man ligger i forhold til den politiske højre/venstre skala. Jeg har valgt at opdele svarene i en rød blok og en blå blok. Jeg har en klar forventning om, at hvis man stemmer på rød blok, er man alt andet lige mere positiv overfor ulandshjælp, end hvis man stemmer på blå blok (Paxton mfl. 2008, 14). Jeg har indsat partierne efter, hvem de peger på som statsminister i dag. Derfor har jeg opdelt variablen (0=blå blok, 1=rød blok): Blå blok, (V) Venstre, (C) Konservativt Folkeparti, (O) Dansk Folkeparti, (D) Centrum Demokraterne, (Q) Kristeligt Folkeparti og (Z) Fremskridtspartiet. Rødblok, (A) Socialdemokraterne, (F) Socialistisk Folkeparti, (B) det Radikale Venstre, (Ø) Enhedslisten og (U) Demokratisk fornyelse. 4.3 Oversigt over operationalisering af variabler For at skabe et overblik over mine variabler er alle variabler indsat i et skema inspireret af Hellevik (Hellevik 2002,131). Jeg vil med skemaet vise, hvordan jeg i min operationalisering er gået fra det teoretiske niveau til det empiriske niveau. Figur 2: Operationalisering af den afhængige variabel: Ulandshjælp (variabel 4) Egenskab Dimensioner Indikatorer Operationalisering Holdninger til ulandshjælp For eller imod ulandshjælp Skal give mere ulandshjælp Giver nok ulandshjælp Sp.1. Først vil jeg gerne høre om dit syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle opgaver op, og for hver opgave vil jeg gerne bede dig sige, om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge til disse opgaver? V004 off. Penge til ulandshjælp. Ved ikke kodes missing, tilbage: 1. For mange penge 2. Passende 3. For få penge Figur 3: Operationaliseringen af primærvariablerne: tillid til institutioner i Danmark, tillid til institutioner udenfor Danmark (variabel 9 + variabel 7 og variabel 8 er lagt sammen via et indeks) Egenskab Dimensioner Indikatorer Operationalisering Tillid til ulandsinstitutioner Danskernes tillid til institutioner der forvalter ulandshjælpen Tillid til forvaltningen af ulandshjælp i de danske institutioner Sp. 2 Ulandshjælp, Hvor enig eller uenig er du i dette synspunkt Samfundsvidenskabelig metode 12

Tillid til forvaltningen af ulandshjælp i de ikke-danske institutioner V009 Ædt på af administrationen i DK Sp. 2 Enig eller uenig i dette synspunkt: V007 Gavner kun de korrupte, slås sammen med V008 Overklassen lever i luksus. Figur 4: Operationalisering af kontrolvariablerne Egenskab Dimensioner Indikatorer Operationalisering Tillid til institutioner generelt V0036 tillid til regeringen V0037 tillid til politikerne V0038 tillid til miljøorganisationer/grupper Køn Alder Indkomst Uddannelse Højre/venstre skala V0046 respondentens køn V0047 respondentens alder V0050 Husstandens samlede indkomst V0049 respondentens højeste uddannelse V0053 Stemmeintension ved valg Samfundsvidenskabelig metode 13

5. Analyser 5.2 Univariant analyse Jeg har først valgt at lave nogle univariable analyser i form af frekvenstabeller. Disse skal være med til at skabe overblik over, hvordan mine respondenter er fordelt. Jeg medtager tabellerne for den afhængige variabel og for tillidsvariablerne. Tabel 1 Fordeling af respondenter på den afhængige variabel, hvor der er spurgt var.4 Offentlige udgifter til ulandshjælp Frekvens Procent Valid Procent Kumulative procenter Valid For mange penge 246 24,6 25,9 25,9 Passende 447 44,7 47,0 72,9 For få penge 258 25,8 27,1 100,0 Total 951 95,1 100,0 Missing Ved ikke 49 4,9 Total 1000 100,0 Tabel 1 viser, at respondenterne i undersøgelsen ligger spredt i forhold til deres holdning til, hvad de synes om det offentliges udgifter til ulandshjælp. Af tabellen fremgår det, at ca. halvdelen synes, at det offentliges udgifter til ulandshjælp er passende. 25 % synes, at der bliver givet for mange penge. 25 % mener, at der bliver givet for få penge. En grafisk illustration ville have vist, at kurven er normalfordelt. Tabel 2 Frekvenstabel for tillidsvariabler V09 ædt op af administrationen i DK V07 gavner kun de korrupte magthavere V08 overklassen lever i luksus Helt enig eller delvis enig (lav tillid) 45,7 % 49,1 % 47,2 % Hverken enig eller uenig 19,8 % 23,3 % 14,9 % Helt eller delvis uenig (høj tillid) 34,4 % 27,5 % 38 % Total 100 % 100 % 100 % Ligesom ved den afhængige variabel har jeg her valgt at medtage en deskriptiv analyse af mine tillidsvariabler. Tabellen viser, at 45,7 % er helt eller delvis enige i udsagnet ulandshjælpen bliver ædt op af administrationen i DK, mens 34,4 % er helt eller delvis uenige og 19,8 % har svaret hverken eller. Der et Samfundsvidenskabelig metode 14

altså en overvægt af respondenter, der mener, at pengene til ulandshjælp bliver ædt op af administrationen i Danmark, hvilket går imod min teori om, at tilliden er høj i velfærdsstater. I forhold til institutionerne, der varetager ulandshjælpen udenfor Danmark, forekommer lidt det samme mønster. 49,1 % er helt eller delvist helt enige i udsagnet om at ulandshjælpen kun gavner de korrupte magthavere, mens 27,5 % er helt eller delvist uenige i dette udsagn. 23,3 % svarer hverken eller. Samme tendens gør sig gældende ved et kig på dem, der mener at overklassen lever i luksus. Her er 47,2 % helt eller delvist enige, mens 38 % svarer helt eller delvist uenige og 14,9 % svarer hverken eller. Samlet indikerer tabellen en høj grad af mistillid til de institutioner, der varetager ulandshjælpen både i Danmark og i institutionerne udenfor Danmark. Dette var ikke, hvad jeg havde forventet i forhold til min problemformulering og mine hypoteser. På baggrund af min teori havde jeg forventet mig, at en høj grad af social kapital i Danmark ville have gjort, at langt de fleste danskere ville være positivt stemte overfor disse variabler. 5.3 Bivariat analyse uafhængighedstest Jeg har valgt at foretage en Pearssons korrelationstest for at teste lineærsammenhænge mellem mine kvantitative variabler. En uafhængighedstest kan bruges til at sige om der er sammenhænge mellem to variabler, men den siger ikke noget om sammenhængenes størrelse. Positiv association betyder, at variablerne samvarierer på en sådan måde, at høje værdier af den ene variabel hører sammen med høje værdier af den anden variabel. Modsat er negativ association når høje værdier af den ene variabel hører sammen med lave værdier af en anden variabel. Ingen variation betyder, at den ene svariabel ikke på nogen måde bestemmer værdierne på den anden variabel (Ulstrup 2006, 31). 1 er udtryk for perfekt lineærsammenhæng, og 0 er udtryk for ingen sammenhæng. Korrelationskoefficienten kan variere mellem -1 og 1. Værdien 1 beskriver, at der er en perfekt positiv sammenhæng, og -1 at der er en perfekt negativ sammenhæng. Samfundsvidenskabelig metode 15

Tabel 3 - Pearson s korrelationstest Holdning til ulandshjælp Tillid dk. Inst Tillid udl. Inst. Tillid pol. Tillid reg. Tillid miljø. Alder Indkomst Pol. placering Holdning ulandshjælp N 1 951 0,290** 290 0,403** 926 0,018 929-0,185** 941 0,250** 913-0,115** 951-0,048 790 0,378** 764 Tillid dk inst. N 1 964 0,496** 944 0.151** 944 0,057 953 0,104** 927-0,067* 964 0,156** 801 0,121** 761 Tillid udl. Inst. N 1 972 0,135** 950-0,020 961 0,191** 933-0,214** 972 0,157** 808 0,238** 772 Tillid pol. N 1 977 0,398** 969 0,147** 943-0,003 977 0,072* 823-0,127** 779 Tillid reg. N 1 987-0,089** 948 0,033 987 0,075* 823-0,502** 787 Tillid miljø. N 1 957-0,143** 957-0,023 794 0,260** 768 Alder N 1 1000-0,258** 839-0,093** 793 Indkomst N 1 829-0,065 688 Pol. Holdning N 1 793 *Signifikansniveauer: *:p<.05 (2-tailed test) **Signifikansniveauer: *:p<.01 (2-tailed test) Denne analyses styrke er, at den kan fortælle om sammenhængende mellem mine variabler. Dens svaghed er, at ikke siger noget om kausaliteten. Tabel 3 viser korrelationen mellem de kvantitative variabler i min undersøgelse. Det interessante er først at se på, hvordan den afhængige ligger i forhold til min teori. Her fremgår det, at begge mine uafhængige variabler ligger i forlængelse af, hvad jeg kunne forvente. Der er en positiv sammenhæng mellem respondenternes holdning til ulandshjælp og mine to uafhængige tillidsvariabler. Dvs. jo mere tillid man har til de danske institutioner jo mere positivt stemt er man overfor ulandshjælp. Det samme gælder institutioner i modtagerlandene. Dette er i god tråd med mine hypoteser. Herudover viser tabellen også, at der forekommer positive sammenhænge mellem holdning til ulandshjælp, og om man har tillid til miljøorganisationer og ens politiske placering. Alder derimod har en negativ Samfundsvidenskabelig metode 16

korrelation med ens holdning til ulandshjælp. Dvs. jo ældre man er des større er ens uvilje til at give ulandshjælp. Modellen kan også vise sammenhænge på tværs af de uafhængige variabler. Det kan blandt andet ses, at der er en negativ sammenhæng mellem ens alder, og om man har tillid til miljøorganisationer. Her kan en signifikansværdi på - 0,143 aflæses. Denne korrelations-koefficient, r, kan omregnes r 2 = (-0,143) 2 = 2 %. Ca. 2 % af variansen i den ene variabel er fælles med variansen i den anden variabel, hvilket er ubetydeligt lidt (Møller mfl. 2006,130). 5.4 Multivariate analyser Jeg vil nu teste hele min kausalmodel. Hertil har jeg valgt at bruge en multipel lineær regression. Forudsætningerne herfor er, at mine afhængige variabler er kvantitative, og at jeg har flere uafhængige variabler, hvoraf mindst en er kvantitativ. Jeg har lavet to statistiske tests. Den ene er en multipel lineær regression, der kun indeholder mine to uafhængige variabler. I den anden test har jeg medtaget alle mine kontrolvariabler. Samfundsvidenskabelig metode 17

Tabel 4: Resultaterne af en multipel lineær regression Test 1: Uden kontrolvariabler Test 2: med kontrolvariabler P-værdi Beta P-værdi Beta Tillid til danske institutioner der forvalter ulandshjælpen Tillid til institutioner udenfor DK, som forvalter ulandshjælpen 0,000 0,124 0,008* 0,108 0,000 0,338 0,000* 0,273 Tillid til regeringen - - 0,949-0,002 Tillid til politikerne - - 0,413-0,036 Tillid til miljøorganisationer - - 0,002* 0,111 Alder - - 0,560 0,022 Køn (dummy) - - 0,963 0,002 Indkomst - - 0,000* -0,170 Folkeskole (dummy) - - 0,421-0,033 Studentereksamen (dummy) - - 0,665-0,017 Erhvervsuddannelse (dummy) - - Videregående kort (dummy) - - 0,314 0.038 Videregående mellem (dummy) - - 0,319 0,040 Videregående lang (dummy) - - 0,049** 0,077 Højre/venstre skala - - 0,000* 0,258 R 2 0,169 = 16,9 % 0,300 = 30 % N 904 600 *P <0,001 signifikans niveau, **P<0,005 signifikansniveau. Modelforudsætningerne er opfyldte: heteroscedacitet, normalfordele residualer, ingen outliers og ingen multicollinearitet. Test 1: Den oprindelige model: Som det fremgår af ovenstående model, viser begge mine uafhængige variabler tillid til institutioner i Danmark og tillid til institutioner udenfor Danmark at være signifikante. Såvel når mine kontrolvariabler medtages, som når de ikke inddrages. Af mine kontrolvariabler er tillid til miljøorganisationer, indkomst, en lang videregående uddannelse og politisk placering også signifikante. Resten af mine kontrolvariabler er usignifikante. Min multiple lineær regression støtter herved op om mine hypoteser; tillid er en vigtig faktor, der påvirker vores holdning til ulandshjælp. Mine hypoteser blev herved ikke falsificeret, og ifølge Popper, skal jeg derfor fortsætte med at teste min teori. Samfundsvidenskabelig metode 18

Min model, der kun medtager mine uafhængige variabler, har en forklaringskraft på 16,9 %, hvilket vil sige, at den kan forklare 16,9 % af variationen af, om folk synes det offentlige giver for få, for mange eller passende penge til ulandshjælp, når man ser på populationen. Når jeg inddrager mine kontrolvariabler stiger min forklaringskraft til 30 %. Det vil sige, at når jeg inddrager mine kontrolvariabler, bliver min model bedre til at forklare danskernes holdninger til ulandshjælp. Mine uafhængige variabler kan derfor forklare noget af variationen på den afhængige variabel, men ikke det hele. Det betyder så også, at noget af forklaringen skal findes på nogle variabler, som jeg ikke har med i min analyse. I nedenstående skema har jeg lavet en oversigt over resultaterne fra den multiple lineære regression, og hvad det kan bruges til i forhold til min undersøgelse. Tabel 5 Analysens resultater Variabel Hældning Fortolkning Overensstemmelse med hypotese Tillid til danske institutioner der varetager ulandshjælpen Tillid til institutioner udenfor DK der varetager ulandshjælpen 0,108 Når tilliden til de danske inst. øges (med 1 kategori), stiger sandsynligheden for at man synes at det offentlige giver for få penge til ulandshjælp med 10,8 % 0,273 Når tilliden til inst. udenfor DK øges (med 1 kategori) stiger sandsynligheden for at man synes, at det offentlige giver for få penge til ulandshjælp med 27,3 % Ja Ja Tillid til politikere -0,002 Når tilliden til politikere øges (med 1 kategori) mindskes sandsynligheden for at man synes, at det offentlige giver for få penge til ulandshjælp med 0,2 % Tillid til regering -0,036 Når tilliden til regeringen øges (med 1 kategori) mindskes sandsynligheden for at man synes, at det offentlige giver for få penge til ulandshjælp med 3,6 % Tillid til miljøorganisationer 0,111 Når tilliden til miljøorganisationer øges (med 1 kategori) stiger sandsynligheden for at man synes at det offentlige giver for få penge til ulandhjælp med 11,1 % Alder 0,022 Når alderen øges (med 1 kategori) stiger sandsynligheden for at man synes, at det offentlige giver for få penge til ulandshjælp med 2,2 % Køn 0,002 Hvis man er kvinde er der 0,2 % større sandsynlighed for at man synes, at det offentlige giver for få penge til ulandshjælp Indkomst -0,170 Når indkomsten øges (med 1 kategori) falder sandsynligheden for at man synes, at det offentlige giver for få penge til ulandshjælp 17 % Ja Nej Folkeskole -0,033 Når respondenten kun har gået i folkeskole falder sandsynligheden for at man synes, at det offentlige Samfundsvidenskabelig metode 19

giver for få penge til ulandshjælp med 3,3 % Studentereksamen -0,017 Når respondenten har en studentereksamen falder sandsynligheden for, at man synes, at det offentlige giver for få penge til ulandshjælp med 1,7 % Vid. Kort uddannelse 0,038 Når respondenten har en videregående kort uddannelse stiger sandsynligheden for, at man synes, at det offentlige giver for få penge med 3,8 % Vid. Mellemlang uddannelse 0,040 Når respondenten har en mellemlang videregående uddannelse stiger sandsynligheden for, at man synes at det offentlige giver for få penge med 4 % Vid. Lang uddannelse 0,077 Når respondenten har en lang uddannelse stiger sandsynligheden for at man synes, at det offentlige giver for få penge med 7,7 % Politisk placering 0,258 Hvis man ville stemme på oppositionen, hvis der var valg stiger sandsynligheden for, at man synes det offentlige giver for få penge med 25,8% Ja De signifikante variabler *P<0,005 er markeret med grå Som det kan ses af ovenstående tabel, viser mine multivariable analyse, at kausaliteten er i overensstemmelse med mine hypoteser. Med 95 % sandsynlighed ses det, at jo mere tillid man har til de institutioner, der varetager ulandshjælpen, både i Danmark og i udlandet jo mere positivt stemt overfor ulandshjælp er man alt andet lige. Med 95 % sandsynlighed ses det, at jo mere tillid man har til politikere og regeringen, des mindre positivt stemt er man overfor ulandshjælp alt andet lige. Med 95 % sandsynlighed ses det, at jo mere tillid man har til miljøorganisationer, jo mere positivt stemt er man overfor ulandshjælp alt andet lige. Med 95 % sandsynlighed ses det, at jo ældre man er, jo mere positivt stemt er man overfor ulandshjælp alt andet lige. Med 95 % sandsynlighed kan det siges, at hvis man er kvinde er man mere positivt stemt overfor ulandshjælp, end hvis man er mand alt andet lige. Med 95 % sandsynlighed ses det, at jo rigere man er - jo mindre positivt stemt overfor ulandshjælp er man alt andet lige. Med 95 % sandsynlighed ses det, at hvis man har en lang videregående uddannelse, er man mere positivt stemt overfor ulandshjælp alt andet lige. Med 95 % sandsynlighed ses det, at hvis man stemmer på den røde blok, er man mere positivt stemt overfor ulandshjælp, end hvis man stemmer på blå blok alt andet lige. Samlet set er der en større sandsynlighed for, at man er positivt stemt overfor ulandshjælp, hvis man er en kvinde, jo ældre man er, jo fattigere man er, hvis man har en lang videregående uddannelse, hvis man har tillid til de institutioner der varetager ulandshjælpen såvel i Danmark, som udenfor Danmark, og man stemmer på den røde blok. Samfundsvidenskabelig metode 20

Dette var i god tråd med min hypotese. Af mine kontrolvariabler kunne tillid til miljøorganisationer, politisk placering og en lang videregående uddannelse være med til at belyse, om respondenten synes om det beløb, der bliver givet fra statskassen til ulandshjælp. Multikollinaritet og outliers For at sikre mig, at der ikke er tale om spuriøse sammenhænge mellem mine variabler, og om der er en høj grad af korrelation mellem mine uafhængige variabler, tjekker jeg for multikollenaritet. Multikollenaritet betyder, at der er afhængighed mellem nogle af mine uafhængige variabler. Dette må der ikke være, fordi det kan være skyld i at standardfejlen på de estimerede koefficienter bliver for stor. Dette kan ende med, at det bliver sværere at afvise H 0 hypotesen. Multikollenariteten kan tjekkes ved at aflæse Variance Inflation Factor (VIF), som SPSS selv regner ud. Reglen er, at der ikke er multikollenaritet, så længe min VIF værdi ikke overstiger 10. Det gælder for begge mine tests, at mine VIF værdier er 1,325 i test 1 og i test 2 ligger de mellem 1,134 og 1,616. Derfor er der ikke multikollenaritet. Tjek for outliers. Outliers er ekstreme værdier i en model. Hvor der er mange outliers, kan det påvirke den samlede model, eksempelvis skævvride mine resultater. Derfor skal der også tjekkes for det. Outliers tjekkes ved at beregne Cook s Distance Measure (D 1 ). I tilfælde hvor D 1 <1 er der ikke nogen problemer med outliers. Min højeste værdi er her 0,015, så der var ingen problemer med outliers i mine udregninger. 6. Diskussion af opgavens resultater i forhold til validitet og reabilitet Formålet med denne undersøgelse var at se, om jeg kunne forklare forskellen i danskernes holdning til ulandshjælp. Jeg valgte at lægge mit fokus på, om respondenterne havde tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælpen i Danmark og de organisationer, der ligger udenfor Danmark. Undersøgelsen viste, at der var en signifikant sammenhæng mellem danskernes holdning til ulandshjælp og deres tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælpen. Undersøgelsens design var en cross-sectional design med udgangspunkt i et sekundært spørgeskema. Dette har visse implikationer for undersøgelsens resultater. Definitionsmæssig validitet Den definitionsmæssige validitet udtrykker samvariationen mellem det teoretiske og det operationelle niveau. Den definitionsmæssige validitet er en indikator for, hvor godt de to niveauer spiller sammen (Hellevik 2002, 51). Jeg har i min opgave haft svært ved at finde flere indikatorer på social kapital end spørgsmålet om hvorvidt, respondenterne har tillid til institutioner i Danmark og de institutioner udenfor Danmark, der varetager ulandshjælpen. Dette gør, at jeg ikke vil forkastede min teori, da jeg så, at mine frekvenstabeller over danskernes tillid til institutionerne i Danmark (variabel 9), og institutionerne udenfor Danmark (variabel 7+8) viste, at ca. 50 % ikke havde tillid til disse institutioner. Her målte jeg kun på tillid, Samfundsvidenskabelig metode 21

som er blot ét parameter af social kapital. Her kan derfor kun konkluderes, at danskernes tillid til ulandshjælp ikke er så høj, som jeg havde forventet, men jeg kan ikke forkaste min teori på dette grundlag. Dette betyder, at jeg kun kan konkludere på tillid, som en ud af fire indikatorer på social kapital (jf. Putnam). Den definitionsmæssige validitet kunne have været styrkes ved, at jeg selv havde lavet spørgeskemaet og spurgt ind til de andre faktorer, begrebet social kapital også rummer. En anden faktor, som er medtaget i mange andre undersøgelser, er den generelle tillid, hvor der er spurgt til, om en person har generel tillid til andre personer (Paxton m.fl. 2008, 15). Den ville jeg gerne have brugt som kontrolvariabel. I stedet har jeg taget det næstbedste og valgt at medtage tillid til regeringen, politikere og miljøorganisationer for at kunne sammenligne, om den tillid der måske er til organisationer, der varetager ulandshjælp, ikke er anderledes end den tillid, der ellers er i den danske befolkning. Kontrolvariablene er ret enkle i deres udformning og giver mig derfor ikke de store problemer med at operationalisere. Reabilitet Reliabiliteten knytter sig til den definitionsmæssige validitet, idet samspillet mellem disse to udgør et samlet mål for vores undersøgelses datamæssige validitet (Hellevik 2002, 53). Reliabiliteten beskæftiger sig med stabiliteten og præcisionen i undersøgelsens data. I og med, at der som nævnt er de påpegede problemer med undersøgelsens definitionsmæssige validitet, har dette en indvirkning på datas reliabilitet (Bryman 2008,31). Jeg må konkludere, at der kan påpeges problemer med datas validitet i denne undersøgelse. Problemerne anses dog ikke for at være af en sådan karakter, at opgavens konklusioner mister særlig relevans. Intern validitet Mit valg af forskningsdesign, cross-sectional design, har medført, at min interne validitet er svag, som det ofte forekommer i den slags designs. Fordi undersøgelsen kun er lavet på et givet tidspunkt, kan jeg ikke sige, hvilken vej kausaliteten vender (Bryman 2008, 32). Derudover kan der være tale om spuriøse sammenhænge mellem de forskellige variabler. Som tidligere nævnt vil der ofte forekomme problemer med kausaliteten i undersøgelser, der omhandler tillid. Derfor vil det have været svært at styrke den interne validitet i en undersøgelse som den, jeg laver. Ekstern validitet Det er vigtigt at kunne sikre den eksterne validitet i en kvantitativ undersøgelse, fordi en høj grad af ekstern validitet sikrer, at undersøgelsen kan generaliseres, som er et mål for en kvantitativ undersøgelse (Bryman 2008, 33). Den eksterne validitet er stærk, når stikprøven kan siges at være repræsentativ for populationen Samfundsvidenskabelig metode 22

(ibid, 46). Min population er hele den danske befolkning. Herfra er min stikprøve udvalgt efter kriterier, som jeg tidligere har beskrevet i mit metodeafsnit. Som tidligere nævnt er der er temmelig alvorligt problem i, at gruppen af non-sampling er temmelig høj. Da det kunne tænkes, at den gruppe der er negativt stemt overfor ulandshjælp er den gruppe, som ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen. Økologisk validitet Den økologiske validitet har betydning for, om man kan sige, at de resultater man finder har bund i virkeligheden, eller de er opstillede og derfor ubrugbare. Det strukturerede interview med lukkede spørgsmål, der er anvendt i undersøgelsen, kan gøre det vanskeligt for respondenten at svare præcis, som de gerne vil. Jeg må derfor tage højde for, når jeg skal konkludere på undersøgelsen, at der kan have været spørgsmål, hvor respondenterne ikke har kunnet svare udtømmende (Bryman 2008, 33). 7. Konklusion 7.1 Opsamling Jeg ønskede i denne opgave at undersøge, hvad der kan forklare danskerne holdning til ulandshjælp. Jeg havde en forventning om, at tillid var et vigtigt parameter i denne sammenhæng. Mine statistiske test understøtter mine hypoteser. Min første hypotese var, at der er en positiv sammenhæng mellem, om man som dansker har tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælpen, her underforstået Danida, og om man har en positiv holdning til ulandshjælp. Denne hypotese havde jeg udledt fra Kumlin og Rothsteins teori om, at universelle velfærdsstater skaber en høj grad af social kapital. Jeg ville dernæst udfordre teorien og se, om den forventede høje grad af social kapital, som jeg kun kunne måle gennem tillid, også rakte videre ud til institutioner udenfor velfærdsstaten. Derfor var min anden hypotese, at jeg forventede, at dem, der har en høj grad af tillid til de institutioner udenfor velfærdsstaten, også har en positiv holdning til ulandshjælp. Mine analyser, både den bivariable analyse og den multiple lineære regressions analyse støtter op om min hypotese om, at tillid til de institutioner, der varetager ulandshjælp har en indflydelse på ens holdning til ulandshjælp. Den multiple lineære regression havde en acceptabel forklaringskraft. Uden kontrolvariabler kunne den forklare 16,9 % af variationen på den afhængige variabel. Da jeg inddragede kontrolvariabler steg den til 30 % af den variation på den afhængige variabel, den kunne forklare. Dog skal jeg træde varsomt med at overføre mine resultater på min teori, idet jeg anvendte en teori om social kapital, og kun brugte tillid som den eneste indikator på social kapital. På baggrund af tidligere undersøgelser, der var lavet om holdningen til ulandshjælp, valgte jeg at inkludere variabler, der tidligere havde vist sig at kunne forklare folks holdninger til ulandshjælp. Mine kontrolvariabler var ikke alle signifikante, men min forklaringskraft steg, da jeg inddragede alle kontrolvariablerne. Hvis man skulle gentage undersøgelsen, kunne man med fordel fravælge de variabler jeg Samfundsvidenskabelig metode 23

har fundet, som ikke er signifikante. Opgaven kan dog også tænkes at have metodiske vanskeligheder. Min operationalisering af min teori kunne have været bedre, hvis jeg havde inddraget flere variabler på social kapital. Dette var desværre ikke muligt ud fra det spørgeskema, jeg fik stillet til rådighed, og jeg må derfor være varsom med at overføre resultaterne til min teori. På trods af at jeg kun har inddraget tillid som indikator for social kapital, mener jeg, at tillid vejer så tungt, ar jeg godt kan overføre mine fundne resultater til min teori. Andre faktorer, der kan forklare en persons holdning til ulandshjælp, er uddannelse og personer med en lang videregående uddannelse er mere positivt stemt overfor ulandshjælp end folk med en anden uddannelse. Personer der stemmer på den røde blok er også mere positive i deres holdning til ulandshjælp end dem, der stemmer på blå blok. I stedet kunne der inddrages variabler som viden om internationale forhold og religion, som har vist sig at være signifikante i forhold til tidligere undersøgelser og som tidligere nævnt generel tillid (Paxton 2008, 3-4). Dette har ikke været muligt at medtage i denne undersøgelse, da der ikke er blevet spurgt til det i primærundersøgelsen, som er en af ulemperne ved at bruge sekundært data. 7.2 Generalisering Min undersøgelse bygger på en stikprøve fra Danmark, og min populationen er Danmark. Jeg mener derfor godt, at jeg kan tillade mig at generalisere ud fra de data, jeg har fundet. Der skal dog igen nævnes. at der i samplingen var en stor del af non-samplere, som kan give problemer i forhold til det, jeg finder. Jeg kan ikke være helt sikker på, at der ikke er en bestemt gruppe, som der har undladt at svare. Der kunne godt overvejes, om det fundne resultat ville gøre sig gældende i andre dele af Skandinavien i forhold til, at de har udgangspunkt i den samme universelle velfærdsmodel. Jeg finder ikke ydereligere belæg for, at der skulle være problemer med den eksterne validitet. 7.3 Fremtidig forskning Jeg fik ikke falsificeret min hypotese og kom derfor ikke tættere på sandheden. Men til gengæld fandt jeg, at der var en ret signifikant sammenhæng mellem det at have tillid til institutioner og holdningen til ulandshjælp. Min undersøgelse har langt fra afdækket det behov, der er for at undersøge holdninger til ulandshjælp i Danmark. For som jeg indikerede allerede i indledningen, bliver der brugt relativt mange penge på ulandshjælp, og derfor er det, ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, vigtigt at se, om der rent faktisk er opbakning til det i befolkningen. Til en ny undersøgelse af ulandshjælp vil jeg anbefale, man tog de variabler fra, som jeg fandt var usignifikante i min opgave og inddragende andre variabler, der kunne tænkes at have en betydning for ens holdning til ulandshjælp. Rent metodisk kunne der laves en tværsnitsanalyse, der både inddrager en kvantitativ del og en kvalitativ del. Ved at inddrage en kvalitativ del, ville der være større mulighed for respondenterne til at give mere dybdegående svar på, hvorfor de har den holdning til ulandshjælp, de har. Samfundsvidenskabelig metode 24