1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5.



Relaterede dokumenter
Vejledning til Stinkskabsentreprisen (Stinkskabe med tilhørende rum- og stinkskabsautomatik)

Laboratorieløsninger i Vidensbyggeri

Bygningsstyrelsen sætter fokus på procesventilation

Aktstykke nr. 140 Folketinget Afgjort den 28. maj Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

Aktstykke nr. 10 Folketinget Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.

FRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

Fra byggeri til drift

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

Ydelsesbeskrivelse for totalrådgivning ved byggeri i fag- og hovedentreprise

Orienteringsmøder 2014

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

Gymnasiefællesskabet i Roskilde

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Temamøde om Ydelsesbeskrivelser for Bygherrerådgivning maj 2013

Finansudvalget Aktstk. 129 Offentligt. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 13. august 2013.

Aktstykke nr. 46 Folketinget Afgjort den 13. december Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 4. december 2012.

Bygningsreglementet 2015

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Bips konference D modeller i konkurrencer

Kvalitetshåndbog. for. Houe Smed & VVS

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning

Tiltag til håndtering af energi i statens bygninger

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med tilgængelighed som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Få overblik over byggeprocessen

Skema til afgrænsning af rådgiverydelser

Professionel bygherrerådgivning gør hele forskellen

RENOVERING ER DET NYE SORT bips årskonference, september 2012

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

Varme seminar. Varmeplan København Juni Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation

BENT LORENZEN BYGNINGSCHEF

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

Reglernes overholdelse

Niels Ole Karstoft Stig Brinck

Energirigtig boligventilation

NCC Xyz Construction Danmark A/S 2011

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt

Kvalitetshåndbog. for SMEMEK

Ydelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT høringsudkast. Udkast

det tegner godt ArkiTegnRibe ApS v/ Arkitekt maa Niels Pinborg Saltgade 18, Ribe Tlf.: arkitekt@arkitegnribe.dk

Arkitekturpolitik Århus

Aluminium Byggepris 2018

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Pixi intro til ESCO - Ringsted

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Rådgiver Ydelser ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Engparken - Sundby-Hvorup Boligselskab, Afd. 7

CTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation

2. Godkendelse af mødereferat nr. 3. Opfølgning fra sidste møde: Der var ikke yderligere bemærkninger og referatet blev godkendt.

Energirigtig boligventilation

EN FRYD FOR ØJET GENANVENDELSE AF MURSTEN PÅ KATRINEDALS SKOLE. UDFORDRINGER OG LØSNINGER SAMT OVERVEJELSER IFHT GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER

Kvalitetshåndbog. for. Forum Smede & VVS ApS

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat

Aftalen er baseret på formular udarbejdet af Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

ESCO hvordan gribes det bedst an?

Invitation til samarbejde

Projekt: Aarhus Universitet Bygning 1513 UNILAB renovering Dato: REV.: A

Kontorchef til Center for Bygninger og Byggeri

Termoaktive betonkonstruktioner

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10

Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver

PERFORMANCETESTS FSTA ÅRSKONFERENCE OKTOBER

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

BR 2015 set med CTS entreprenørens øjne

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND

Renovering af erhvervsbygninger

Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014

1. Godkendelse af dagsorden. Der tilføjes et nyt fast punkt: Opfølgning fra sidste møde

Åhaven. Dagsorden: Præsentation: 1. a. Valg af dirigent b. Valg af referent

AFLØBSINSTALLATIONER ANLÆG OG KOMPONENTER

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Holstebro Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS

Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)

ENERGIAFTALEN MARTS 2012

INVITATION ENERGISEMINAR VENTILATIONSSEMINAR. - inviterer hermed til. Mandag den 27. oktober. Tirsdag den 28. oktober

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

BedreBolig tjekliste til projektgennemgang

Planer for revision af ydelsesbeskrivelserne. Temamøde i Bygherreforeningen den 24. november 2009

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases

Bygherrens rammesætning af planlægning og samarbejde

Funktions- eller komponentkrav - Begrænsninger og muligheder i udbudsreglerne

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Vil I være med til at skabe et bæredygtigt Skandinavien?

STANDARDISERING OG INNOVATION

Transkript:

DUA seminar 5. oktober 2010 1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. Spørgsmål Bygherrerådgiver Erik Krøll, NNE Pharmaplan Arkitekt Liv K. Lyskjær, Universitets- og Bygningsstyrelsen

KRAVSPECIFIKATIONER PÅ VEJ

RELEVANTE KRAV? ENERGI MILJØ INDEKLIMA TILGÆNGELIGHED BASISKRAV

EKSEMPLER - ENERGI

EKSEMPLER - MILJØ

EKSEMPLER - INDEKLIMA

EKSEMPLER - TILGÆNGELIGHED Revideres og tilføjes 2 nye områder

EKSEMPLER - BASISKRAV

STRUKTUR OG ANVENDELSE Bæredygtighed Energi Miljø Indeklima Tilgængelighed Laboratorier (basiskrav) Eksisterende byggeri Nybyggeri... Tjeklister KS-procedurer Digitalisering...

ORGANISATION KOORDINERING UBST COWI KRAVUDFORMNING RÅDGIVERE COWI NNE SBi gruppeansvarlige projektledere UBST UNIVERSITETERNE Energi Miljø Indeklima Tilgængelighed Basiskrav IMPLEMENTERING

FREMTIDENS LABORATORIER ca. 600.000 m 2 laboratorier skal renoveres 6 mia. kr. fordelt over de kommende år. vi har travlt! www.unilab.dk

Inspirationskatalog

Inspirationskatalog Udgangspunktet for kataloget er, at det skal være et inspirationsværktøj for UBST-projektledere, lejere / brugere og rådgivere i forbindelse med nybygning og renovering af laboratorier. Indholdet i kataloget kan på den baggrund spænde fra visioner og tendenser i forskning og undervisning, over planlægning og arkitektur til konkrete bud på tekniske og funktionelle forhold. Fælles for emnerne er at de så vidt muligt skal dokumenteres gennem referenceprojekter.

Fakta-ark

Inspirationsblade Grundstenen i idekataloget er inspirationsblade, som hver især behandler et velafgrænset emne og illustrerer det med et projekt. Når man åbner idekataloget mødes man af en oversigt med ikoner af disse inspirationsblade, som man enten kan vælge at åbne direkte, eller man via menuen kan lave et udvalg efter en række fastlagte temaer. Man kan ligeledes vælge at sortere inspirationsbladene efter en række parametre samlet etageareal, anlægssum, arkitekt mv. ved hjælp af sorteringsfunktionen

Referenceprojekt

Faglige søgemuligheder

Gode erfaringer til inspiration

Basiskrav til nybygning

Basiskrav til modernisering

Basiskrav 1.0. OM BASISKRAV I forbindelse med håndteringen af et stort antal laboratoriebyggerier har Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) opstillet et sæt krav og specifikationer, der er fælles for disse projekter, og som fremover benævnes Basiskrav. Basiskravene omfatter de krav, der udgør en skærpelse i forhold til gældende love, normer og standarder mm. inkl. UBST's egne standarder og vejledninger. Udover at opstille generelle krav og specifikationer til brug for projekterende og udførende, vil basiskrav naturligt være delgrundlag for bygherrerådgivning efter programfasen.

Basiskrav 1.02. PROCEDURER VED ANVENDELSE AF BASISKRAV Basiskravene skal anvendes som minimumskrav i projekteringen. Kan et basiskrav derimod ikke overholdes i et konkret projekt, er det proceduren, at afvigelsen skal fremlægges og endeligt godkendes af styregruppen i det konkrete projekt.

Basiskrav for nybyggeri 2.07. RUMHØJDER / ETAGEHØJDER Tværsnitarealet over nedhængt loft sikrer muligheden for ændringer i eksisterende føringer samt muligheden for at udvide med nye installationer i fremtiden, hvilket er nøglen til, at man hurtigt og effektivt kan skabe forandringer og tilpasninger til nye laboratorieindretninger.

Basiskrav 2.10. TRANSPORTVEJE I BYGNINGEN Birum Laboratorier GMO-Flow, Personer GMO-flow, vare Skakt Birum Skakt

Basiskrav 2.12. MINIMUMSKRAV TIL LABORATORIER F1/U1 Flader skal være rengøringsvenlige og lukkede Flytbart inventar/fuget inventar Flytbart inventar: Borde på ben Fast inventar: fuget

Checkskema til nybyggeri udarbejdes i alle projektes faser

Baggrund for at UBST kommende indkøbskrav til stinkskabe Danske tilsyn og myndigheder forholder sig ikke konkret til EN standarden og der er ikke defineret præcise målbare krav til stinkskabe. Der eksisterer ikke en funktionel norm om typegodkendelse eller udformning af stinkskabe i Danmark. Energiforbruget til stinkskabe er den største forbruger i de fleste af UBSTs våde bygninger. Ergonomi og tilgængelighed er et overset punkt i relation til hæve / sænke af stinkskabet

Nuværende myndighedskrav til stinkskabe DS/ EN 14175 for stinkskabe er blevet introduceret af EU i 2004,og er fuldt gældende i Danmark siden 2007. DS/ EN 14175 erstatter DS457, og er den eneste norm i markedet som stiller specifikke krav til stinkskabe. DS 457 er ikke længere gældende i Danmark, og den er i februar 2007 trukket tilbage af Dansk Standard. (AT anvender stadig DS 457 ift. afprøvning af stinkskabe)

Nuværende myndighedskrav til stinkskabe DS/ EN 14175 er en rammenorm med mulighed for lokal tilpasning for at være funktionel. Acceptgrænser skal defineres lokalt - det er endnu ikke sket i Danmark. Energi, godt arbejdsmiljø og bæredygtighed er ikke en del af EN14175.

Stinkskabsudbud Min egen gamle handlingsplan i forhold til EN 14175: Vores beskrivelser/specifikationer skal opdateres. Der skal stilles krav til lufthastighed eller udenlandsk reference, så længe AT ikke har sat danske krav. Husk at test/dokumentation omfanget skal aftales med kunden. Vi kan ikke bare design/konstruere et skab som vi vil, men skal fremover regne med at købe skabe i standard mål. Husk, stinkskab er skabet, ventilationsanlæg, automatik, el og VVS. Der er rigtig mange penge og spare på energien.

Spørgsmål