Grundtvigs Hus i 100 år

Grundtvigs Hus i 100 år

Indhold HISTORIEN: Fra grundtvigiansk borg til almen boligadministration 3 Hotel Danevirke 4 Mere plads i eget hus 8 Ungdommens borg 12 Københavns stærkeste hus 16 Københavns Kommune 18 KAB bryder gennem muren 19 ARKITEKTUREN: Store sale og kunstneriske detaljer 21 Husets hovedlinier 23 Kirkesalen 25 Billedsalen 31 Læsesalen, selskabssalen og gymnastiksalen 36 Husets kunstneriske detaljer 39 Butikkerne 41 BILAG Bilag 1: Sang om Grundtvigs Hus ved rejsegildet i 1907 45 Bilag 2: Oversigt over egnsbestemte nationaldragter på 46 vægmaleriet i Billedsalen Bilag 3: Historik for butikkerne i Grundtvigs Hus 48 LIVET I GRUNDTVIGS HUS: Glimt fra livet i Grundtvigs Hus gennem 100 år er indrammet i de gule bokse gennem teksten Udgivet af KAB September 2007 ISBN 87-986504-6-7

Forord I 1906 blev grundstenen til Grundtvigs Hus lagt. Det skete på Grundtvigs fødselsdag. En symbolsk og vigtig dato for det grundtvigianske miljø i Kirkeligt Samfund, der opførte huset. To år senere i 1908 blev huset indviet. Og nu nærmer Husets 100 års dag sig. En milepæl vi vil markere med udgivelsen af denne bog. KAB udgav allerede i 1992 en bog om husets historie og arkitektur med titlen Til værn og sejr. Siden da har vi renoveret og restaureret de to markante sale i huset Billedsalen og Kirkesalen. Det arbejde vil vi gerne fortælle om. Dertil kommer, at vi gerne vil formidle historien om det liv, huset har været rammen om i snart 100 år. De første 100 år af husets historie har været begivenhedsrige. Et grundtvigiansk kulturcenter. Hotel med 80 værelser. Gymnastiksal på 4. sal. Beslaglagt af tyskerne under krigen. Og i dag en moderne arbejdsplads. Så moderne som det lader sig gøre i et helt specielt hus fra 1908! Huset blev fra begyndelsen skabt som et hus med flere funktioner og flere brugere. Kirkeligt Samfund måtte forpagte en stor del af huset ud som hotel for at få økonomien til at hænge sammen. Sådan har det også været for KAB, siden vi købte huset i 1972. Ungbo, Ingeniørfirmaet Dominia A/S, arkitektfirmaet Fællestegnestuen, Det danske Center for Menneskerettigheder og Københavns Universitet er blot nogle af de mange organisationer og virksomheder, der har haft deres faste base her i huset. Det er et stort hus, der med sine i alt 5.465 m² rummer godt. I dag har KAB god brug for pladsen i det store hus. Sammenlægningen med Boligselskabet AKB pr. 1. januar 2007 gav et øget behov for plads, og der blev truffet aftale med de fleste lejere om at fraflytte. Huset var i samme forbindelse igennem en mindre omstrukturering for at huse KAB i en ny og større organisation. Vi håber, at denne bog kan være med til at skabe nysgerrighed og lokke flere til at besøge Grundtvigs Hus for at opleve dette unikke stykke arkitektur- og kulturhistorie i København. Med venlig hilsen Finn Christensen Formand Jesper Nygård Adm. direktør 1

Vigtige årstal i husets historie 1900 Kirkeligt Samfunds ungdomsforening opfordrer til at bygge et hus i København 1906 Grundstensnedlæggelse til Grundtvigs Hus den 8. september 1908 Indvielse af huset den 26. maj 1920 Kirkeligt Samfund frikøber den forpagtede del af Grundtvigs Hus 1943-45 Værnemagten beslaglægger huset 1945-46 De allierede beslaglægger huset 1947-48 Huset sættes i stand efter krigen, staten erstatter en del pga. beslaglæggelsen 1948 Københavns Kommune lejer huset undtagen Kirkesalen 1972 KAB køber Grundtvigs Hus 1998 Renovering af Kirkesalen 2005 Renovering af Billedsalen og restaurering af freskomaleriet 2006 100 års dag for grundstensnedlæggelsen En hyldest til N. F. S. Grundtvig Grundtvigs Hus er opkaldt efter Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872). Han var som teolog, digter, historiker, pædagog og politiker involveret i mange områder af det danske samfund. Grundtvigs salmer er kendte og elskede. Han er også manden bag de danske folkehøjskoler og grundideen om en skole, hvor ånd og tanke udvikles gennem oplysning med relation til det virkelige liv og ikke gennem pensum og eksamen. Hans syn på kristendommen var lysere og mere åbent end tidligere tiders, og han betonede sammenhængen mellem menneskeliv og kristendom. Også det politiske liv optog Grundtvig, der var medlem af den grundlovgivende forsamling i 1848-49 og sad i Folketinget i perioden 1849-58. Foto udlånt af Vartov-Arkivet. 2

HISTORIEN - Fra grundtvigiansk borg til almen boligadministration Grundtvigs Hus blev opført i 1906-08 af Kirkeligt Samfund - en forening baseret på den grundtvigianske tankegang og stiftet som modvægt til den anden strømning i tidens kirkeliv Indremission. Huset blev først og fremmest opført for at styrke ungdomsarbejdet. Kirkeligt Samfund så det som en af de vigtigste opgaver at støtte de unge soldater, søfolk, tjenende, studerende mv., som tilbragte deres ungdomsår i hovedstaden. Det er af den største Betydning, at der, midt i alt det aandelige Vildrede og Frafald, de mange Fristelser og den udbredte sædelige Fordærvelse, som her vil møde dem, også fra Menighedens Side kan møde dem en kraftig Støtte, hedder det i selskabets programerklæring fra 1898. Det var ungdomsforeningen i Kirkeligt Samfund, der første gang formulerede ønsket om at rejse et hus. I december 1900 udsendte foreningen en opfordring til at få en stor selvstændig bygning. I 1901 blev der dannet en byggefond, og i 1904 købte Kirkeligt Samfund grunden i Studiestræde 36-40 for 200.000 kr. Arkitekten Rolf Schroeder udarbejdede en foreløbig plan for et hus til 400.000 kr. Kirkeligt Samfund iværksatte landsdækkende indsamlinger, men måtte også optage lån for at skaffe penge til byggeriet, som kom til at koste 617.546 kr. Grundstenen til Grundtvigs Hus blev lagt på Grundtvigs fødselsdag den 8. september - i 1906, og den 26. maj 1908 indviede Kirkeligt Samfund det nye hus. 3

Uddrag af rejsegilde-sang om Grundtvigs Hus Den 26. september 1907 blev kransen hejst på Grundtvigs Hus. Chr. Ludvigs havde skrevet en sang bygget på det tema, at der engang havde ligget en smedje på grunden (hele sangen fi ndes som bilag 1). I den snævre gades Larm og Tummel mellem høje Huse kilet ind laa her før en Smedie lav og skummel, hver en morgen lyste Ovnens Skin; Fløjten kaldte hid en Arbejdsskare, Lyden af de djærve Hammerslag Fyldte Luften med en frisk Fanfare: Vaagn nu op, vaagn op for det er Dag. Foto: Thomas Brolyng Steen. Smedien faldt, Stilladser saa man rejses, Langsomt vokset røde Mure op Til den Bygning, hvor nu Kransen hejses Under Danebrog paa Tagets top. Smedje er det Hus, den hejses over, hamres skal her saa det giver Klang, det skal lyde kækt til dem, der sover: Vaagn nu op til Dag og Daad og Sang. 4

Hotel Danevirke Den endelige udformning af Grundtvigs Hus blev lidt anderledes end planlagt. Kirkeligt Samfund arbejdede hårdt for at samle penge ind til huset, og hver en krone, der blev givet til indsamlingen, blev noteret i deres blad Dansk Kirketidende. Landsindsamlingen indbragte imidlertid ikke tilstrækkeligt end ikke nok til at dække prisen for grunden. Økonomien tvang Kirkeligt Samfund til at skære ned på pladsen til foreningsarbejdet og indrette et større hotel, som kunne forpagtes ud, foruden de seks butikker i stueetagen. Sådan blev husets driftsøkonomi sikret. 5

Hotel Danevirke optog 1., 2. og 3. sal i huset. Det indbragte 40.000 kr. årligt til driften. Hotellet rummede 120 sengepladser fordelt på 80 værelser. I 1908 var prisen for en overnatning 2 kr. pr. seng. Balkonværelset på 2. sal var indrettet som læsesal for hotellets gæster. Salen på 3. sal (Kantinen) blev brugt som selskabssal og salen på 1. sal (Billedsalen) som restaurant. I tilknytning til salene var der smørrebrødskøkkener i den vestlige sidefløj, mens det store varme køkken lå i tagetagen for at undgå lugtgener. Kirkeligt Samfund overtog driften af hele huset i 1920. Samfundet drev hotellet videre, men nu begrænset til 2. og 3. sal og reduceret til 52 værelser med i alt 73 sengepladser. Selskabssalen på 3. sal blev omdannet til restaurant. 6

Postkort fra Grundtvigs Hus, venligst udlånt af Jan Blomkvist, medarbejder i KAB. Livet i Grundtvigs Hus Billedsalen som spisesal. Hotel Danevirke kunne i 1908 bl.a. tilbyde frokostbord til 1,35 kr. pr. couvert. Foto udlånt af Københavns Bymuseum. En stolt Borg i den trange gade Naar disse Linjer læses, er Grundtvigs Hus bleven indviet. Saa er omsider Værket ført til Ende, og det er skønt at skue. Men i en anden Betydning skal Værket først begynde. Bygningen er rejst, og som en stolt Borg knejser den i den trange Gade. Men nu skal det vanskelige Byggearbejde begynde, det, som rejses af levende Stene. Gid det Værk maatte lykkes. Gid det maa blive ikke blot et Folkehus, men også et Menighedshus, hvor alle sunde grundtvigianske Tanker udløses i trofast Arbejde i Jesu Kristi Aand, i Guds Kraft, hans Navn til Ære. J. P. Bang, Dansk Kirketidende, 1908 7

Mere plads i eget hus Kirkelig Ungdomsforening havde i de første år til huse på 4. sal i Grundtvigs Hus. Foreningen var delt i en kvindelig og mandlig afdeling dog uden jerngitter imellem. Den kvindelige afdeling var igen delt i to efter alder. Yngre afdeling (de store) havde ca. 80 medlemmer og arrangerede aktiviteter som foredrag, gymnastik og undervisning i håndarbejde. Syaften for pigerne i Kirkeligt Samfunds ungdomsforening. De fleste af pigerne fik sytøjet af foreningen, som kunne samle 60-80 piger til disse syaftener. Foto udlånt af Vartov-Arkivet. Børneafdelingen havde 180 medlemmer og samledes to gange om ugen til sanglege, oplæsning og syundervisning. I den mandlige afdeling var der aktiviteter som husflid- og sløjdundervisning, gymnastik og sørøverleg, sang, oplæsning, foredrag, bordtennis og brædtspil. Det var rigtig vaskeægte københavnsk Gadeungdom mest fra de trange gader i den gamle By, der fandt Vej 8

Drengene fra ungdomsforeningen er samlet i Billedsalen for at se lysbilleder. Det er vinter, og drengene er klædt på til årstiden med støvler, uldne frakker og knæbukser. Foto udlånt af Vartov-Arkivet.. op ad Bagtrappen (til ungdomsforeningen på 4. sal, red.). Det kunde hænde, at Gæster fra KFUM gjorde store Øjne, naar de saa KU s Drenge, for det sociale Lag de kom fra, var tyndt repræsenteret hos dem. (Fr. Schrøder, Vartovbogen II, 1948) Livet i Grundtvigs Hus En kop the med rosenbrød Torsdag er Drengeafdelingens store Aften, som samler ca. 100 Drenge, i den bedste Vintertid undertiden mere, og ved den store Juletræsfest i Hallen 135. Her bydes foruden de Ting, som er omtalt ved Beskrivelsen af Tirsdagen, en Kop The med Rosenbrød, noget som aabenbart rent fysisk er en ikke ubetydelig Velgerning, og som bidrager meget til Aftenens festlige Præg og af aandelig næring desuden Lysbilleder eller en spændende Historie af en fremmed Foredragsholder. Fra en beskrivelse af Kirkelig Ungdomsforening, Kirkeligt Samfunds Aarbog 1926-29 9

Ungdomsforeningen levede en hengemt tilværelse på 4. sal med adgang fra bagtrappen. Hovedtrappen var forbeholdt hotellets gæster og besøgende til foredrag i Hallen 1. Der manglede sammenhæng mellem husets formål og anvendelse. Det skabte stigende debat i Kirkeligt Samfund om husets formål, og i 1919 udgav en gruppe medlemmer et skrift, hvori de argumenterede for behovet for at frigøre mere plads til ungdom- 1 Kirkeligt Samfund kaldte den store sal i kælderen for Hallen. Først i KAB s tid er navnet navnet Kirkesalen opstået. Plan af 1. sal i Grundtvigs Hus anno 8. juli 1929 i forbindelse med ombygningen af huset. 10

men og opfordrede til at give støtte til en landsdækkende indsamling med dette formål. Heri hed det bl.a.: Det er nu end saaledes, at mange unge fra Land og By i de forløbne 10 Aar har færdedes i Kirkelig Ungdomsforening og sikkert hentet meget godt der, saa har Stuernes Beliggenhed sin store Skyld i, at Ungdomsarbejdet i Grundtvigs Hus ikke er naaet videre, end det er. M. Grell Nej, vi maa have Lokalerne ned paa første Sal. Folk skal se op til disse festligt oplyste Vinduer, Sangen skal lyde ud over Gaden og kalde Unge op. Axel Rosendal Soldater i Soldaterhjemmet på 1. sal. Foto udlånt af Vartov-Arkivet. Stærkere end alle ord taler til mig Mindet om en rigtig fattig Københavnerdreng Basse kaldet som kom regelmæssig Aften efter Aften, og som lige saa regelmæssig maatte ofre et tykt Lag af Studiestrædes Snavs i Vaskekummen for at dokumentere, at han var en hvid Mand. Og saadan kommer Minde efter Minde og taler om, at det er værd at ofre baade ½ og en hel Million for Ungdomsarbejdet. Rasmus Anker-Møller (Alle i Grundtvigs Hus En redegørelse, af Provst Chr. Winther) Det lykkedes i 1920 at rejse de 600.000 kr. til at frigøre huset. Endelig blev huset den ungdommens borg, som oprindeligt var tanken. Studenterkredsen, Københavns Højskoleforening og Soldaterarbejdet tog 1. salen i brug sammen med Ungdomsforeningens mandlige del, mens den kvindelige del af Ungdomsforeningen blev på 4. sal. 11

Ungdommens borg I perioden 1920-43 var det Kirkeligt Samfunds aktiviteter, som fyldte huset. Ungdommen fik plads til at udfolde sig. Huset summede ugen igennem af liv, og utallige påvirkedes for livet ved mødet med det vidt forgrenede aktivitetsnet, i tilknytning til soldaterarbejdet, Højskoleforeningen, Studenter kredsen og ungdomsforeningen. (Vartovbogen 1998, Samfundet et historisk rids, Frands Ole Overgaard) Aktiviteterne omfattede bl.a. store foredragsmøder, gymnastik og folkedans, sangkor og orkesterspil, studiekredse og scenisk optræden. Ungdomsarbejdet omfattede også Studenterkredsen. Medlemmerne var mest unge med grundtvigiansk baggrund, der befandt sig i hovedstaden for at studere. Tegning udlånt af Kirkeligt Samfund. Livet i Grundtvigs Hus Opgør i Studenterkredsen Bestyrelsen havde travlt med at få afsluttet møderne, fordi de havde for vane at slutte aftenen med et restaurationsbesøg på Frederiksberg. Det var vi imod, og det kom til debat på generalforsamlingen i 1929. Det endte med, at bestyrelsen blev stemt ned og gik af alle sammen. Efter mødet var vi nogle stykker, der samledes og blev enige om at foreslå en ny bestyrelse. Jeg blev indstillet som formand. Jeg var 20 år dengang og husker, da jeg fortalte det til mine forældre, at de sagde til mig: Det er en udsat post, du har fået. Du må være forberedt på modstand. Der var da også dem, der kritiserede min unge alder. Jeg kunne kun love dem, at jeg skulle nok blive ældre for hver dag, der gik. Poul Engberg, 99 år, højskoleforstander og forfatter, formand for Studenterkredsen fra 1927-30. 12

Poul Engberg 2 (f. 1908), højskoleforstander og forfatter, var i perioden 1926-30 medlem af Studenterkredsen i Grundtvigs Hus. Han studerede jura på Københavns Universitet og fandt det naturligt at opsøge Studenterkredsen, da han kom fra et grundtvigiansk hjem. Hans far var på dette tidspunkt grundtvigiansk præst i Korsør. Studenterkredsen holdt deres møder i Billedsalen og havde ca. 300 medlemmer. Vi samledes hver fredag og hørte foredrag af først og fremmest grundtvigianske folk, men der var selvfølgelig også andre. Og så sang vi. Fællessang fra Højskolesangbogen. Sangen er det bedste, jeg husker fra min tid i Grundtvigs Hus, fortæller Poul Engberg. Han del tog i bestyrelsesarbejdet og var bl.a. med til at arrangere en studiekreds om Tidehverv, et tidsskrift som senere blev betegnelsen for en strømning indenfor den danske folke kirke, samt en studiekreds om folkeeventyr. Møde i Billedsalen. Foto udlånt af Vartov-Arkivet. 2 Poul Engbergs søn, Lars Engberg, er tidligere overborgmester i Købehavns Kommune og tidligere.medlem af KAB s bestyrelse. 13

Værelse på Hotel Danevirke i 1930 erne. Foto udlånt af Jan Blomkvist, medarbejder i KAB. Livet i Grundtvigs Hus Værelser med rindende vand I de sidste Aar er der fra adskillige af dem, der under Besøg i København bor paa Grundtvigs Hus, sket Henvendelse til Kirkeligt Samfunds Bestyrelse angaaende Værelserne. Man har ikke været helt tilfreds. Man har ønsket indført visse Forbedringer. Navnlig har det været paatalt, at det var en betydelig Mangel ved værelserne paa det saa udmærket beliggende Hotel lige ved Raadhuspladsen, at der ikke var indlagt rindende varmt og koldt Vand, det var der paa de fleste andre Hoteller i samme Prisklasse, og desuden havde mange det i deres Hjem, og man vilde dog gerne, naar man boede på Hotel, have det mindst lige saa komfortabelt som hjemme. Kirkeligt Samfund havde for et Aars tid siden det Held at modtage en Testamentarisk Gave til fri anvendelse i vort Arbejde. Vi har nu hovedrestaureret over Halvdelen af værelserne, indlagt rindende Vand og forsynet en Del af Sengene med de bedst mulige Madrasser. Vi håber, at denne betydelige økonomiske Indsats (over 20,000 Kr.) til Forbedringer maa bevirke, at Folk fra Provinsen, der besøger Hovedstaden, vil gøre det til en fast Vane at tage ind paa Grundtvigs Hus og - være tilfredse. (tekst forkortet, red.) Edvard Pedersen, Dansk Kirketidende, 1936 14

Folkelig sang i Studenterkredsen De tidlige tegninger af Grundtvigs Hus adskiller sig en smule fra den endelige bygning. Balkon og dekorationer på husets buede midterparti blev tilføjet, men de nordiske symboler langs mur kronen blev ikke udført. Tegning udlånt af Vartov- Arkivet. Særligt for Studenterkredsen - i modsætning til de andre akademiske foreninger - var det, at den folkelige sang stadig blev dyrket, og også den undergik en forøgelse og fornyelse, takket være tidens store komponister. Den brovtende og opstyltede klang i mange ældre fædrelandssange afl østes af stilfærdigt ægte melodier som Rings til Blickers Kær est du Fødeland eller Carl Nielsens til Oehlenschlägers Underlige Aftenlufte, for blot at nævne to af de sange, vi blev glade for i Studenterkredsen. H. Høirup, Så fjern og dog så nær, Erindringer 1991 15

Københavns stærkeste hus Under 2. verdenskrig rykkede den tyske værnemagt ind i Grundtvigs Hus, som pga. sin jernbetonkonstruktion blev kaldt det stærkeste hus i København. Huset var det første i byen med betonfundament. Kort efter 9. april 1940 krævede og fik tyskerne gymnastiksalen og lagde beslag på en stor del af hotellet. Myndighederne førte forhandlinger for at undgå beslaglæggelsen, men uden held. Bestyrelsen undgik dog, at hagekorset blev hejst over borgen. I 1943 var hele Grundtvigs Hus beslaglagt af værnemagten. De indrettede bl.a. en stor telefon- og meldecentral i Kirkesalen. Kirkeligt Samfunds foreninger måtte flytte til midlertidige lokaler andre steder i byen. Derfor glædede vi os til, saa snart Krigen var til ende, at vende tilbage til vort eget Hus; men her blev vi skuffede, da først engelske og senere amerikanske Soldater rykkede ind. Staten kunne ikke undvære det og opretholdt Beslaglæggelsen. (H. Øllgaard, Vartovbogen 1947) I denne periode blev der installeret 16 wc er i hotelværelserne og på gangene. Et felttestamente med vise ord Jeg blev indkaldt til fl å- den i 1942 og stationeret på Holmen. Dengang var der indrettet Soldaterhjem i kælderen i Grundtvigs Hus, hvor man kunne overnatte eller gå ind og få en kop kaffe, og så fi k man også altid et Guds ord med på vejen. Og det var jo ikke så dårligt. Jeg husker, at der var en meget sød forstander. Han gav mig et felttestamente, og i det skrev han Vær tro i de lident og du skal sættes over meget. De ord har jeg gemt på og husker den dag i dag. Erhard Sonne, formand for Lollikhuse, Samvirkende Boligselskaber, 87 år Dragoner i Kirkesalen. Foto udlånt af Vartov-Arkivet. 16

Livet i Grundtvigs Hus Fritz was here På skorstenen har værnemagtssoldaterne sat deres spor. Tyske navne og bynavne er ridset ind i murstenene. En enkelt har endda indgraveret en tegning af en flyvemaskine. Man kan se for sig, hvordan vagterne har siddet i ly heroppe bag skorstenen og kedet sig bravt, siger Søren Knudstrup, husinspektør i KAB. Foto: Annette Sadolin. 21. oktober 1943 I Gaar aftes ved 11 Tiden var en Malersvend Ib Jensen blevet ramt i Lysken af et Revolverskud, der havde revet Pulsaaren over, saa han forblødte. Sammen med en Kammerat var han kommen gående gennem Studiestræde. Ud for Grundtvigs Hus var han bleven beskudt; I følge tysk Forklaring, fordi han havde søgt at trænge sig ind i Grundtvigs Hus. (Note: En beruset ung mand var drejet ind ad døren til Grundtvigs Hus i den tro, at bygningen var Helmerhus. Han blev dræbt af de tyske vagtposter). Kl. 12½ ringede Nora fra Politiken. Der var hørt et mægtigt brag. Det viste sig at være Grundtvigs Hus, en ambulance var hidkaldt. Jeg talte med Schmidt, Ekstrabladet. Bomben var ikke bleven kastet ind i Grundtvigs Hus, men under en tysk Bil udenfor. (Note: Det var BOPA (en sabotagegrup pe, red.), der saboterede den tyske bil, hvorved også alle vinduer i Grundtvigs Hus ødelagdes. Det var et svar på den meningsløse nedskydning af en ung mand dagen før). 29. oktober 1943 Tusse spurgte, hvad det var for et Projektørlys, hun havde set over tagene i den indre by, da hun gik hjem fra Dans. Jeg antog, det var Projektørlyset på Grundtvigs Hus, som er anbragt der for at forhindre, at Sabotører kommer over Taget og drypper Bomber ned i Skorstenene. Citater fra En borger i Danmark under krigen af Vilhelm Bergstrøm 17

Københavns Kommune Kirkeligt Samfund besluttede i 1947 at købe Vartov, hvor Grundtvig havde været præst i Vartov Kirke, og hvor mange af de grundtvigianske tanker og ideer var udgået fra. Grundtvigs Hus blev udlejet til Københavns Magistrat (Kommune, red.), der satte huset i stand delvist for erstatningsmidler pga. beslaglæggelsen under og efter krigen. Det var denne ombygning, der ændrede indretningen fra hotel- og foreningsformål til kontorformål. Kirkeligt Samfund bibeholdt råderetten over Kirkesalen i kælderen, som blev lejet ud til formål så forskellige som bankospil og foredrag om Vietnam-solidaritet. Livet i Grundtvigs Hus Smerteligt farvel Ja, så ser det ud til, at klokken er ved at falde i slag, hvor Kirkeligt Samfund skal afskrive Grundtvigs Hus i Studiestræde i København. For os, der var med til at ofre den første skærv og siden havde en finger med i spillet ved frigørelsen i 1918 og flere gange siden, er det et smerteligt tab at skulle afskrive disse enestående kunstneriske, monumentale bygningsværker, hvor der er oplevet så meget betydningsfuldt og modtaget så megen åndelig næring, og hvor engang Bredsdorff sagde efter et foredrag, han havde holdt: Der må ikke klappes i Grundtvigs Hus. Det kunne ikke overholdes, der er klappet meget i denne hal, spontant og uvilkårligt, og vi føler taknemmelighed for det rige liv, vi i fællesskab har oplevet i Grundtvigs Hus. Margrethe Ørum, Dansk Kirketidende, 1971 18

KAB bryder gennem muren I 1971 udløb lejeaftalen med kommunen, og Kirkeligt Samfund ønskede at sælge Grundtvigs Hus. En køber behøvede de ikke lede langt omkring for at finde. KAB havde haft til huse i naboejendommen siden 1941 og oplevede netop i denne tid pladsmangel bl.a. på grund af det spirende beboerdemokrati. Daværende direktør i KAB, Niels Salicath, husker om situationen: Vi havde behov for at udvide. Det var simpelthen nødvendigt. Navnlig efter beboerdemokratiet blev indført. Den første spæde begyndelse var en lov, der sagde, at der skal være mindst en beboer med i bestyrelsen. Og så efterhånden udviklede det sig, og vi gjorde i KAB meget for at udvikle det, så vi efterhånden fik beboerdemokratiet som hovedlinien i det hele. Alt det gav også mange flere møder og med flere deltagere, så vi måtte have mere plads. Og så var det så heldigt, at vi kunne få fat i Grundtvigs Hus. Navnlig den store Kirkesal, hvor vi kunne holde repræsentantskabsmøder, var helt nødvendig for os, forklarer han. Og forhandlingerne med Kirkeligt Samfund om køb af huset husker han tydeligt: Vi skulle være ret skrappe for at få det. Deres priskrav var højt. Jeg kan ikke huske tallene, men jeg kan huske, at der var nogen sværdslag om det. Og der var ingen blødsødenhed. Men det lykkedes altså at blive enige. Og det er vi jo rigtig glade for. Og så lagde de vægt på og det havde vi jo ikke noget imod at de tog Grundtvigs hoved med sig. (Et kunstværk centreret om en buste af Grundtvig var placeret på trappen ned til Kirkesalen, red. se beskrivelse på side 41.) Der var gode grunde til, at Kirkeligt Samfund gerne ville have en god pris for Grundtvigs Hus. De manglede bl.a. kapital til en modernisering af lokalerne i Vartov, som det fremgår af dette klip fra Dansk Kirketidende: En ret talrig forsamling af repræsentanter for Kirkeligt Samfund var mødt fra hele landet, da forhandlin- 19

gerne om eventuelt salg begyndte i Vartov 28. januar kl.10. Formanden, Pastor Birkedal Nielsen, redegjorde for situationen: Kommunen er i øjeblikket lejer af alle lokaler undtagen Hallen, som Kirkeligt Samfund dog ikke ofte har praktisk interesse i, da de fleste møder efter sidste krig har haft hjemsted i Vartov, hvorfra også en stor del af det øvrige arbejde er udgået. Da Grundtvigs Hus oprindelig var indrettet som Hotel i de øvre etager, ville ombygning og nyindretning være nødvendig, hvis andre end kommunen skulle leje, og kommunen er ikke interesseret i at købe huset. Der vil være brug for salgssummen, dels til konsolidering af Kirkeligt Samfunds formue overfor inflationen, dels til istandsættelse af Vartov og til faglige opgaver. Vartov skal være et kulturhus ikke et revalideringscenter, udtalte formanden. Styrelsen foreslog enstemmigt at gå ind for salget. Marie Christensen, Dansk Kirketidende, 1971 KAB overtog huset i 1972 for 6,7 mio. kr. og etablerede forbindelse til ejendommen i Vester Voldgade ved at gennembryde brandmuren flere steder. Udover enkelte skillevægge blev der ikke ændret væsentligt på huset. Juraområdets lokaler på 5. sal i Grundtvigs Hus anno 2006. KAB har så vidt muligt tilpasset kontormiljøerne til det kringelkrogede hus og kun foretaget mindre ændringer såsom flytning af skillevægge. Foto: Thomas Brolyng Steen. 20

ARKITEKTUREN - Store sale og kunstneriske detaljer Grundtvigs Hus blev opført i et kvarter under forandring. Gaderne langs voldene ændrede sig fra smalle baggader til brede boulevarder, da fæstningsanlægget blev nedlagt og voldene fjernet fra 1856 og i årtierne efter. Særlig Vester Voldgade blev i 1890 erne en eftertragtet adresse i kraft af nærheden til den nyanlagte Rådhusplads. Det var også afgørende for valget af grunden i Studiestræde. Det var arkitekten Rolf Schroeder, der tegnede Grundtvigs Hus. Kirkeligt Samfund ønskede en stolt og stærk bygning, hvorfra det grundtvigianske livssyn skulle udbredes. Grundtvigianerne lagde stor vægt på fædrelandet og den nationale kultur og historie, og Grundtvigs Hus blev i naturlig forlængelse heraf opført i nationalromantisk stil. Skabt over et typisk borgmotiv. Da huset stod færdigt, var der delte meninger om husets arkitektur. Det blev i pressen kaldt for både utilnærmeligt, dristigt og festligt. Derimod var der bred enighed om, at den indvendige indretning var overordentlig vellykket. Københavns Kommune så Grundtvigs Hus som en nyskabelse i byens arkitektur og tildelte i 1910 Rolf Schroeder kommunens pris for gode og smukke nybygninger. 21

Rolf Schroeder (1872-1948) Arkitekten bag Grundtvigs Hus blev født og voksede op i et grundvigiansk højskolemiljø omkring Brøderup Højskole, hvor faderen var forstander. Ludvig Schrøder, et medlem af familien, var leder af Rødding Højskole i Askov og medlem af bestyrelsen i Kirkeligt Samfund. Rolf Schroeder begyndte sin karriere som tømrersvend og tog herefter eksamen som arkitekt fra Akademiet i 1902. En af hans første store opgaver var Grundtvigs Hus, og det blev hans bedst kendte arbejde. Som arkitekt arbejdede han indenfor nationalromantikken og nyklassicismen, men gjorde også forsøg med stilarter som jugend og art noveau. Sideløbende med arkitektarbejdet havde han en række stillinger og hverv i forskellige udvalg og råd. Fra 1920 var han Indenrigsministeriets konsulent i byggeopgaver. 22

Husets hovedlinier Huset blev opført som en centralbygning med forhus og to sidefløje bagest i grundens hjørner. Udenom bygningen var der tre små gårde. Det var en lidt usædvanlig udformning, da man typisk byggede huse omkring en central gård på denne tid. Byggegrunden var meget kraftigt udnyttet. Der blev bygget til skel i alle fire hjørner. Facaden blev rykket lidt tilbage i forhold til de øvrige huse i gaden for ikke at overskride byggelinjen med det buede midterparti. Og der måtte søges dispensation for den buede del af murkronen, som overskred den tilladte højde. Huset er opført med bærende facader i tegl. Etageadskillelser, søjler og dragere var i jernbeton, hvilket var usædvanligt på denne tid, men en prøvelicitation havde vist, at jernbetonen var konkurrencedygtig i forhold til træ- eller jernbjælkelag. Huset var det første i København med betondæk. Snit af Grundtvigs Hus. Plantegning af 4. sal i Grundtvigs Hus. Tegninger udlånt af Vartov Arkiv. 23

Fra indgangspartiet i Grundtvigs Hus træder man direkte ind i det store trapperum med den brede hovedtrappe. Et stort ovenlys betyder, at trapperummet virker som en lysgård midt i bygningen. Trappen er gjort smallere opefter for at mindske skaktvirkningen. Bygningen blev opført med to elevatorer og tre trapper; en stor hovedtrappe og en bitrappe i hver sidefløj. Taget var indrettet som en terrasse i en ganske anseelig størrelse. Her kunne op mod 200 mennesker samles til Kirkeligt Samfunds sommermøder. I dag kan tagrummet ikke bruges som terrasse. I forbindelse med en renovering af taget, hvor sky-lightet blev udvidet, blev tagbelægningen af økonomiske grunde ændret til en belægning, der ikke er beregnet til at gå på (Sarnafil-dug). Endelig lever rækværket på taget heller ikke op til nutidens krav. Den keramiske frise og buste af Grundtvig, som oprindelig var husets hovedkunstværk, befandt sig ved nedgangen til Kirkesalen, hvor KAB s navn i dag pryder væggen. Kirkeligt Samfund tog kunstværket med sig, da huset blev solgt til KAB. Foto: Thomas Brolyng Steen. 24

Kirkesalen I Kirkeligt Samfunds tid blev den store sal i kælderen kaldt for Hallen. Først i KAB s tid er navnet Kirkesalen opstået, fordi Kirkeligt Samfund i mange år efter salget lånte salen om søndagen til bibellæsning og salmesang. Der er højt til loftet i Kirkesalen, hvor det store rum fylder to etager ud. Foto: Thomas Brolyng Steen. I sin tale ved genindvielsen af salen i 1998 sagde Niels Holst Kjærsgård, daværende forvaltningsdirektør i KAB: Jeg tror, at vi i mangel af et officielt navn døbte den Kirkesalen. Og det har vi valgt at fortsætte med, selvom der i år har været tilløb til (hos udenforstående) at kalde den Grundtvigssalen. Det har vi ikke syntes var nogen god idé, da salen, så vidt vi ved, aldrig før har haft det navn. 25