Sorg og Krisehjælp 1



Relaterede dokumenter
Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf

På Den Classenske Legatskole har vi udarbejdet en handleplan, der skal bruges, når det der ikke må ske, sker.

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm.

Krise- og sorgplan for Susålandets skole

SORGPLAN FOR BillundSkolen

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

TVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER

OMSORGSPLAN FOR SOLSTRÅLEN

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

FORORD

SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN

HVIS ET BARN MISTER MOR ELLER FAR.

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg.

Børnehuset Hyrdehøjs - handleplan vedrørende sorg og krise.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

SOLSIKKENS DØDSFALD OG HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED ALVORLIGE ULYKKER.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Lundevang skole. OmSorg handleplan. Det kan gøre ondt at blive spurgt ind til en sorg/sygdom, men det gør mere ondt at blive undgået

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE

Sorgplan 4kløverskolen

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

STORKEREDENS HANDLINGSPLAN

Omsorgsplanen bruges til råd og vejledning i en sorg og krise situation. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og dets behov.

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

Sorghandleplan for Østerbyskolen

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Sorg-Plan. Valhøj Skole

Handleplaner. Virum Skole

Sorg- og krisehandleplan (dødsfald og ulykker)

Sorghandleplan. For. Hadsund Skole

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD

O M S O R G S P L A N

Retningslinje i tilfælde af dødsfald blandt Gjern Skoles børn eller personale

Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE.

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole

Forord. side 1. Hvis en elev dør. side 2. Hvis en elev mister mor far eller søskende. side 3. Hvis en elev mister en nærtstående person.

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole

Handleplan ved: Sorg og krise

Transkript:

Sorg og Krisehjælp 1

Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:............................... 7 Når dagplejeren mister et dagplejebarn:............ 8 Den pædagogiske leder sørger for at:............. 8 Begravelse/bisættelse:..................... 8 Opfølgning:........................... 9 Når en søskende/forælder dør:................ 10 Den pædagogiske leder sørger for at:............ 10 Begravelse/bisættelse:.................... 10 Modtagelse af vores barn efter dødsfaldet:......... 11 Opfølgning:.......................... 11 Når en kollega dør:...................... 12 Begravelse/bisættelse:.................... 12 Opfølgning:.......................... 12

Dagplejer der mister en af sine nærmeste:.......... 13 Begravelsen/bisættelsen:................... 13 Opfølgning:.......................... 13 Alvorlig ulykke/dødsfald i dagplejen barn/personale:... 14 Næste dag:.......................... 14 Opfølgning:.......................... 15 Alvorlig sygdom:....................... 16 Alvorlig sygdom ved barns nærtstående:.......... 16 Alvorlig sygdom ved dagplejeren:.............. 16 Alvorlig sygdom ved dagplejerens nærtstående:...... 17 Forældres skilsmisse:..................... 18 Dagplejens kontakt til barnet:................ 18 Forslag til indhold i Krise kasse i dagplejen:......... 20 Vigtige telefonnumre:..................... 20

Vi ved aldrig, hvad den næste dag bringer, men vi kan i dagplejen forberede os på den dag vi helst vil undgå, men som vi ifølge statistikkerne ikke bare kan lukke øjnene for. Statistikkerne viser at 4000 børn hvert år mister en forælder. Dette tal bliver langt højere, når man medregner dødsfald af søskende og andre nære pårørende, samt de situationer der kan opstå for personalet i dagplejen. Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser: Man skal ikke være bange for at gøre barnet/vedkommende ked af det barnet/vedkommende er allerede ked af det. Det værste der kan ske for et menneske i sorg, er at føle sig alene og isoleret. Vis du er der. Der er ingen facitliste for hvordan man bedst møder et menneske i sorg. Gråd er et vigtigt værktøj i sorgarbejdet. Så derfor behøver man ikke være bange for barnets/vedkommendes gråd, da den er forløsende i forhold til sorgen. Man skal heller ikke være bange for selv at komme til at græde eller vise følelser overfor den der er i sorg, da man derved blot viser, at man anerkender barnets/vedkommendes følelser og viser at man godt kan forstå barnet/ vedkommende. Dagplejeren skal i kontakten med barnet mere være med barnet end gøre med barnet. Med denne plan håber vi på, at kunne forebygge, at man kan føle sig handlingslammet når man møder et menneske i sorg, men i stedet får en lettere tilgang til dette nødvendige, men svære stykke arbejde. 4

Børns opfattelse af døden: 0-3 årige: Døden er ikke noget uigenkaldeligt. Det er en slags fravær- eller et andet liv, et andet sted. De kan ofte spørge, hvornår kommer lillesøster igen, eller kan vi hjælpe far op af graven. Børn på denne alder oplever tingene meget konkret, så undgå abstrakte forklaringer eller omskrivninger, f.eks. lillesøster sover i himlen, hvilket kan give barnet angst for at far eller mor ikke kommer tilbage når de sover. Barnet kan blive bange for adskillelse. 5

Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser: 1. Chokfasen: Følelsesmæssigt er tabet ikke rigtigt gået op for en, og det kan føles som en ond drøm. Man kan veksle mellem at være helt klar og benægte virkeligheden. Støttemåder: Undgå at barnet er for meget alene Lyt og tillad gentagelser Giv fysisk kontakt Tal i korte sætninger Snak om hændelsen Tal konkret og enkelt 2. Reaktionsfasen: Man reagerer på hændelsen. Man kan f.eks. føle vrede, frustration, savn, forladthed og ensomhed. Støttemåder: Tag kontakten til barnet Tal om det jævnligt og når det falder naturligt Accepter stærke følelser Undlad at forsøge at skabe mening i det, der er sket 3. Bearbejdningsfasen: De erfarer at går op for en, at den mistede ikke kommer igen. Barnet har brug for at give slip - langsomt Støttemåder: Tilbyd dig som sparringspartner Accepter humørsvingninger Besøg kirkegården Tegne 6

Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser: 1. Chokfasen: Dele minder Snakke om billeder Overgangsobjekter (f.eks. en trøje som har tilhørt afdøde) 4. Nyorienteringsfasen: Man er klar til at indgå i nye sociale forhold man ser fremad, sorgen har fundet sin plads. Hændelsen ligger i barnet og vil poppe op gennem livet. Ved overgang til børnehave skal historien bringes videre og overgangen forberedes grundigt. NB!!!! Selvom man er kommet godt igennem én fase, kan man godt falde tilbage igen. Eller man kan gå ud og ind af de forskellige faser. 7

Når dagplejeren mister et dagplejebarn: Budbringeren af den sørgelige besked tilbydes tid, støtte og snak. Den pædagogiske leder kontaktes. Den pædagogiske leder informerer legestuegruppen og forældrene i dagplejehjemmet. Brev om den sørgelige meddelelse sendes med børnene hjem, med beskrivelse af hvordan børn sørger. Evt. Flaget sættes på halv, der tændes lys. Dagplejeren, der er særligt berørte af omstændighederne, skal kunne forvente forståelse og opbakning fra den pædago giske leder samt kolleger i legestuegruppen. Den pædagogiske leder sørger for at: Indhente information om familiens situation, samt deres ønsker til dagplejen. Sende en blomst til familien. Undersøge ønsker i øvrigt. Vise almindelig omsorg. Begravelse/bisættelse: Hvis det ikke er i stilhed eller dybeste stilhed, deltager dagplejeren og den pædagogiske leder. Hvis det er i stilhed eller dybeste stilhed sendes en buket. Der flages på halvt (Husk det skal på hel når begravelsen/ bisættelsen er slut). Dagplejeren har fri den dag, der afholdes begravelse 8

Opfølgning: Dagplejeren besøger gravstedet, og ser blomster (informerer alle forældre inden besøget så de er forberedte). Dagplejeren snakker med børnene om at vi savner den afdøde. Dagplejeren er opmærksomme på børnene og deres sorg. Dagplejeren hjælper børnene med at sætte ord på og tale med børnene omkring døden, evt. ved, at bruge aktuelt og alderssvarende højtlæsning. Der holdes skærpet opmærk somhed på eventuelle søskendebørn fremover. Ved højtider kan dagplejeren besøge gravstedet og lægge blomster. 9

Når en søskende/forælder dør: Budbringeren af den sørgelige besked tilbydes tid, støtte og snak. Den pædagogiske leder informeres og har ansvaret for, at dagplejeren og forældrene til børn hos den berørte dagplejer informeres. Såfremt det er muligt skal dagplejeren informeres inden der møder børn. Den pædagogiske leder sørger for at kollegerne fra lege stuegruppen informeres. Børnene informeres. Her er det vigtigt, at man taler åbent og konkret, om det der er sket, og lader børnene tale frit og åbent, om deres tanker og følelser. Ved forældre/søskendes død flages på halvt, dagen hvor vi får besked. Den pædagogiske leder sørger for at: Indhente information om familiens situation, samt deres ønsker til dagplejen. Evt. besøge hjemmet. Sende en buket blomster og et kort. Undersøge familiens ønsker om dagplejens deltagelse i begravelsen. Vise almindelig omsorg. Begravelse/bisættelse: Hvis det ikke er i stilhed eller dybeste stilhed, deltager den pædagogiske leder og dagplejeren. Der medbringes en bårebuket. Hvis det er i stilhed eller dybeste stilhed sendes en buket. Der flages på halvt (Husk at det skal på hel når begravelsen/ bisættelsen er slut). Dagplejeren har fri til begravelse 10

Modtagelse af vores barn efter dødsfaldet: Se pjecer om sorgbearbejdelse i sorg- og krisekassen. Opfølgning: Den pædagogiske leder og dagplejeren sørger for et tæt samarbejde med familien, som er berørt af tab. Er der noget vi bør gøre, noget vi bør vide, hvad skal vi være særlig opmærksom på ved barnet. Har barnet nogle ønsker, f.eks. selv vil fortælle de andre børn, med egne ord, om det der er sket. Er der noget vi ikke må snakke med barnet om. Vi er opmærksomme på barnet, sorgen og den evt. skiftende adfærd. Vi holder kontakt til familien omkring hvordan det går i dag ple jen adfærdsmønstret er ikke nødvendigvis det samme i hjemmet. Dagplejeren taler med børnene omkring døden, evt. ved, at bruge aktuelt og alderssvarende højtlæsning. Dagplejeren besøger gravstedet sammen med børnene, og husker at tale om oplevelsen (Informerer alle forældre før besøget, så de er forberedte). 11

Når en kollega dør: Budbringeren af den sørgelige besked tilbydes tid, støtte og snak. Den nærmeste leder informeres og har ansvaret for, at alle ansatte i legestuegruppen, eller i personale - gruppen informeres. Den nærmeste leder, har ansvaret for alt det praktiske. Børnene informeres. Her er det vigtigt, at man taler åbent og konkret, om det der er sket, og lader børnene tale frit og åbent, om deres tanker og følelser. Begravelse/bisættelse: Vi sætter en dødsannonce i avisen. Vi sender under alle omstændigheder en buket. Alle skal have mulighed for at deltage i begravelsen. Vi må indkalde vikarer og evt. forældre til at passe børnene. Opfølgning: Vi er opmærksomme på børnenes evt. reaktioner på dødsfaldet. Vi taler med børnene omkring døden, evt. ved at bruge aktuel og alderssvarende højtlæsning. 12

Dagplejer der mister en af sine nærmeste: Den nærmeste leder tager kontakt til dagplejeren, evt. via hjemmebesøg. Orienterer sig om hvad der må siges videre (også til forældre). Lederen gør opmærksom på, at vedkommende ikke skal tænke på arbejdet. Lederen samler kollegerne og fortæller om situationen. Der tales om, hvad der skal gøres/huskes. Der sendes/bringes en buket blomster fra dagplejen Forældre hos dagplejeren orienteres. Begravelsen/bisættelsen: Dagplejen sender en blomst. Lederen og/eller kolleger der har mulighed for det deltager i begravelsen/bisættelsen. Opfølgning: Vi giver dagplejeren tid, til at vende tilbage på arbejde. Vi er opmærksomme på dagplejeren. Gør dagplejeren opmærksom på vi er der, og gerne vil lytte. Vi er ikke bange for at spørge/stille spørgsmål. Vedkommende må selv sige fra. Vi skal ikke glemme hvad der er sket, men huske på, at vise det til vedkommende 13

Alvorlig ulykke/dødsfald i dagplejen barn/personale: 1. Ved ulykke ringes 112. Der tilkaldes ambulance/politi. Der ringes til dagplejekontoret 2. Ved dødsfald kontakter politiet forældre/pårørende. Ved overførsel til sygehus, og afhængig af den gældende situation, kontakter lederen/andet personale (bekendt med familien) eller politi forældre/pårørende Kontakt 1299 (kommunens krisehjælp) for krisehjælp. Kontakt Kommunikationsafdelingen på rådhuset for hjælp til evt. pressedækning, juridiske forhold m.m. Børnene/personalet samles, og beskeden om ulykken videre bringes, så enkelt som muligt. Ingen skal være alene. Leder/pædagogiske ledere eller andet personale (to personer, så der er mulighed for at støtte hinanden) kontakter alle forældre, med henblik på hurtigst mulig afhentning af børnene. 14

Leder/den pædagogiske leder skriver et kort og klart brev omkring forløbet, som bliver overrakt ved afhentning af børnene. Sendes til de børn der er fraværende. De berørte dagplejer samles. Der tales om situationen, evt. i samvær med kriseberedskab. Næste dag: Ved dødsfald flages på halvt. Dagplejeren samles så vidt det er muligt. Den pædagogiske leder er med. Børn og dagplejer fortæller i fællesskab om situationen. Børnene får mulighed for at stille spørgsmål. Ved dødsfald afholdes mindehøjtidelighed. Enten hos den enkelte dagplejer eller samlet. f.eks tænd et lys, syng en sang. Der indkaldes til et forældremøde, hvor der vil blive orienteret omkring situationen, hvad der er foretaget, og hvad der fremover vil ske. Opfølgning: Ved dødsfald se tidligere beskrevet ved barns/personales død (s. 4 og s. 6). Den pædagogiske leder forsøger at holde en tæt kontakt til de berørte forældre/pårørende gennem forløbet, og tiden derefter. Dog må vi acceptere forældres eventuelle vrede og afvisning. Dagplejeren får tilbud om efterfølgende krisehjælp. 15

Alvorlig sygdom: Alvorlig sygdom ved barn: Vi bruger relevant højtlæsning, til at forberede børnene på, hvad der i værste fald vil ske. Ved fravær holdes kontakten fra dagplejeren, evt. ved hjemmebesøg. De øvrige børn tegner tegninger, der evt. kan overbringes ved hjemmebesøg. Vi taler om det i dagplejen den pædagogisk leder følger dagplejeren tæt. Efter aftale med forældrene orienteres de øvrige børns forældre om situationen, og konsekvenserne. Ved dødsfald se tidligere beskrevet ved barns død. Alvorlig sygdom ved barns nærtstående: Vi holder løbende kontakt til familien. Vi er opmærksom på det pågældende barn. Vi læser relevant højtlæsning for børnene, så de øvrige børn kan få en forståelse for, hvad det pågældende barn gennemgår. Ved dødsfald se tidligere beskrevet ved barn mister nærtstående. 16

Alvorlig sygdom ved dagplejeren: Evt. fortæller dagplejeren selv børnene om sygdommen, og dens konsekvenser. De andre dagplejere i legestuegruppen, fortæller/viser vedkommende at vi er der og støtter. Ved fravær sendes blomster. Børn med relation til dagplejeren kan tegner tegninger hos gæstedagplejeren, der afleveres ved besøg fra den pædagogis ke leder. Børn med relation til dagplejeren tager evt. på besøg sammen med gæstedagplejeren. Den pædagogiske leder orienterer forældre omkring situationen i samråd med dagplejeren. Den pædagogiske leder holder en løbende kontakt, via hjemmebesøg, tlf. og breve. Ved dødsfald se tidligere beskrevet v. personales død. Alvorlig sygdom ved dagplejerens nærtstående: Vi gør pågældende kollega opmærksom på, at vi er der for ham/hende. Vi spørger løbende ind til situationen, og er parate til at lytte. Vi skal ikke være bange for at stille spørgsmål, vedkommende må selv sige fra. Hvis vedkommende har brug for længere tids fravær er den pædagogiske leder behjælpelig med at finde alternativer, f.eks. sygeorlov eller sygemelding, og der ansættes evt. en vikar. Ved længere tids fravær holder den pædagogiske leder en løbende kontakt, evt. via hjemmebesøg, tlf. og breve. Den pædagogiske leder aftaler med vedkommende, hvad der må gives videre af oplysninger til forældre. Ved dødsfald se tidligere beskrevet ved personale mister nærtstående. 17

Forældres skilsmisse: Oplysninger omkring skilsmisse og forældremyndighed: Oplysninger omkring skilsmisse kan komme fra: forældre, barn, andre. Kommer oplysningerne udefra, forhører vi os omkring den gældende situation ved forældrene, så der ikke opstår misforståelser. En fjer kan hurtigt blive til fem høns. Det er vigtigt at vi ikke tager parti, men fastholder kontakten til begge forældre. Husk f.eks. to sedler og muligvis sende den ene. Ved ensidig forældremyndighed må vi respektere forældre myndigheds-indehaverens ønske for kontakt til den anden forælder. 18

Dagplejens kontakt til barnet: Det er vigtigt at vi er opmærksomme på barnet efter en skilsmisse. En skilsmisse kan for et barn også føles som et tab af den ene forælder, alt afhængig af situationen. Barnet skal have lov til at være ked af det. Evt. fortæller vi de andre børn om situationen, for at barnet møder forståelse. Og støtter barnet i evt. egen formidling evt. trækker vi paralleller til andre børn, og tale om det i fællesskab. Dagplejeren skal være opmærksomt på forskellen mellem sorgreaktioner og grænsesøgning. Vær opmærksom på reaktioner ved skiftedag. Sæt ord på følelser og fakta. Viser forståelse for barnets eventuelt øgede behov for nærkontakt. Dagplejeren skal ikke presse barnet til at fortælle, men give sig tid når barnet har lyst og behov. Hold en løbende kontakt til forældre om hvordan det går barnet i dagplejen. Hvis der i ovenstående er involveret børn af anden etnisk baggrund, sikrer vi os formidling og forståelse til forældre ved at tilkalde en tolk, så vi undgår misforståelser og mistillid. 19

Forslag til indhold i Krise kasse i dagplejen: Bøger til højtlæsning: Anton og den lille fugl af Lene Fauerby og Kirsten Raagaard Gud, Thor og oldemor og de andre oppe i himlen af Lotte Salling Legetøj til motivation til at snakke om døden, sygdom osv. Bøger til voksne: Når små børn sørger Fra Kræftens bekæmpelse Video: Når børn mister af Kræftens Bekæmpelse En mur af tavshed af Kræftens Bekæmpelse App: Børn i sorg Vigtige telefonnumre: Dagplejekontoret 89 70 17 27 Krisehjælp 89 70 12 99 Sorg pilot 20 66 28 74 B&F 6081 11.2014 20