Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer)

Relaterede dokumenter
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)

Landbrugsseminarer 2015 Markkort. Peter Ritzau Eigaard, Henrik Friis og Jeppe Holm Kristensen

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er

Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling

Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?

Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde

Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)

Din landbrugsstøtte i 2015

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

EU- reformen i hovedtræk. Chefkonsulent Jon Birger Pedersen

Brandt, Jesper; Svenningsen, Stig Roar; Kristensen, Lone Søderkvist

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

Levering på bestillingen Indhold af ikke-produktive elementer på landbrugsjorden i Danmark

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Randzoner status på implementering. Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen

Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Udviklingen af landbrugslandet

Er der behov for en ny landboreform?

Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen. 26. juni 2014

Bilag 3 Relevante afgrødekoder for miljøtilsagn

Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner

Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)

Nyt om grundbetaling og grøn støtte. Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32

Sådan tegner du marker til fællesskema udgivet oktober 2016

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

Kommentar gældende for Fællesskema 2019

Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform

Sådan udfylder du siden Tilsagn under skovordningerne

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008

Guide til spørgeskemaet i Kommissionens internethøring vedrørende første år med de grønne krav

Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer

Dansk Landskabsøkologisk Forenings tanker om en landboreform

Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN

Indhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 NOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. tobfel Den 1.

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Indhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 NOTAT. J.nr Ref. tobfel Den 29. maj 2018

Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

Mulig modregning i økologistøtte i forhold til det landbrugspolitiske krav om grønning Jacobsen, Brian H.

Landbruget og golfbaner

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32

sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde

JUUL & FROST. arkitekter

Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017

Sådan dokumenterer du, at du er aktiv landbruger

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Trin for trin-guide til Fællesskema 2017

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017

Reformen af EU s landbrugspolitik, pesticider og retssager mod staten. Direktør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Vejledning om grøn støtte 2018

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Indhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte Direkte Betalinger Den 15. juni 2016

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade København V 7. januar 2015

Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge

Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber

Regeringens plan for Grøn vækst

Forvaltning af agerlandets vilde fauna

Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Sådan beregner du opfyldelse af grønne krav

Denne lektion omhandler Terrænpleje

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

IMK og markkort. Antal marker indtegnet i IMK: marker svarende til ca 47% Ansøgere, der indtegner marker i IMK: 30%

Dato: 16. februar qweqwe

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater

Mariagerfjord Kommune -et godt sted at bo, leve og arbejde

Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger

Forest Stewardship Council

Brugerguide til Internet Markkort 2018 Februar 2018

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform,

After-Life pleje plan for. Halk Nor. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Grundbetaling Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Transkript:

Collective Impact, Ådalsgruppen København, d. 15. marts 2016 Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Jesper Brandt Institut for Naturvidenskab og Miljø (INM) Roskilde Universitet

Udvikling af småbiotopforskningen i Danmark 1979: Kombineret speciale (geografi, biologi) med 4 studerende: Agerlandets småbiotoper 1981: Agerlandets småbiotoper i øst-danmark. Metode og kvantitativ dokumentation for udviklingen af småbiotoper (13 områder á 4 km 2 Småbiotophistorie gennem ca. 100 år i 5 områder). Sponser: Det jordbrugsvidenskabelige forskningsråd 1986: Småbiotoper som indikatorer for intensivering/ekstensivering af landbrug i Weichel moræne landskaber (26 områder á 4 km 2 ). Sponser: Miljøministeriets marginaljordsprojekt 1991: Nationalt naturovervågningsprogram (32 områder á 4 km 2 ). Sponser: Skov- og naturstyrelsen 1996: Empirisk grundlag for det tværfaglige projekt: Værdi, landskab og biodiversitet (32 ormåder á 4 km 2 ). Sponser: Samarbejde mellem 5 statslige forskningsråd 2007: Særligt småbiotopovervågningsprogram (alle 32 områder á 4 km 2 ) under det danske NOVANA-program igangsættes. 2015: Første afrapportering fra overvågningen i 2007 og 2013 offentliggøres.

Netto %-ændringer pr. år af lineære og areelle biotoper i 5 testområder i Øst-Danmark (20 km 2 ) 1954-1996. 1954-68 1968-81 1981-86 1986-91 1991-96. Antal år i hver periode 14 13 5 5 5. Lineære biotoper (% ændr.) % af længde, pr. år - 0.6-2.3-1.3-1.3 0.9. % af arealet, pr. år -2.9 2.5. Areelle biotoper (% ændr.) % af antal, pr. år - 0.5-0.8-0.8-0.8 0.3. % af arealet, pr. år 3.0 1.7. Lineære biotoper omfatter f.eks. hegn, sten- og jordgærder, rabatter, skel, vandløb og grøfter. Areelle biotoper omfatter småskove(<2 ha), bevoksninger og små beplantninger, enkeltstående træer, permanent græs, små overdrev, gravhøje, moser, søer og vandhuller.

Jagtstrukturer på markblokke med brak i Åmosen, Vestsjælland (A) snake-shaped series of curved lanes, typically found on narrow strips adjoining a stream used to optimize hunting on elongated narrow fields, (B) constellations of lanes servicing several shooting towers or hochsitz with overlapping lines of sight, (C) rectangular patterns of lanes used to hunt from positions on the ground and (D) star-shaped sets of lanes extending from a single shooting tower or hochsitz located at the edge of a small biotope.

?

30% af den direkte støtte skal anvendes til opfyldelse af 3 grønne krav, der er til gavn for klimaet og miljøet: De 3 grønne krav som betingelse for landbrugsstøtte: 1. Flere afgrødetyper: Mindst 3 afgrøder for bedrifter over 30 ha. Mindst 2 afgrøder for bedrifter mellem 10 og 30 ha. 2. Mindst 5% Miljøfokusarealer (MFO) 3. Opretholdelse af Danmarks andel af permanent græs Økologiske landmænd er undtaget, med den begrundelse, at de i forvejen har en god effekt for natur, biodiversitet og variation

Den danske implementering af kravet om 5% miljøfokusområder(mfo) Formålet med etableringen af miljømæssige fokusområder (MFO) er at beskytte og især forbedre biodiversiteten på landbrugsarealer Vejledning om direkte arealstøtte 2015. Foreløbig udgave. September 2014, s. 28

Praksis omkring Miljøfokusarealer (MFO) i den danske implementering af den nye CAP

Den danske implementering af kravet om 5% miljøfokusområder(mfo) Formålet med etableringen af miljømæssige fokusområder (MFO) er at beskytte og især forbedre biodiversiteten på landbrugsarealer Vejledning om direkte arealstøtte 2015. Foreløbig udgave. September 2014, s. 28

Brug - ensidigt Brug - flersidighed Beskyttelse - flersidighed Beskyttelse - ensidig Kilde: Ingo Mose (ed), 2007: Protected areas and regional development in Europe. Ashgate. P.. 11.

Den danske implementering af kravet om 5% miljøfokusområder(mfo) Du skal...fremover indtegne helt nøgagtigt og fjerne evt. ikke støtteberettigede områder fra indtegningen. Tegn derfor omhyggeligt, hvor landbrugsjord grænser op mod ikke-støtte berettigget natur, vejrabatter, bygninger osv. Vejledning om direkte arealstøtte 2015. Foreløbig udgave. September 2014, s. 86