De unges fortællinger

De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring. At det siger du kun, fordi du har oplevet det- og- det. Og så er li=eraturen bare et symptom. I stedet for at være en ekstra rigdom. Ursula Andkjær Olsen Jeg er jo ordblind OG et ryster ikke kun alle rela*oner, men ryster væren, verbet etc. OG et, og og og er netop den skabende stammen, brugen af sproget som fremmedsprog, i modsætning *l den konforme og herskende brug af det baseret på verbet at være. Gilles Deleuze og og og og og og og og og og Et godt liv er at have mange fortællinger om sig selv og at have mange at fortælle dem *l Marianne Horsdal og og og og og og og og og og 1

Fortæl en lille bid af alt det andet der også er at sige om dig Vores ide om hvem vi er og hvad vi kan, bygger på de fortællinger vi har om os selv. Fortællingerne om os selv skabes, vedligeholdes og forandres i relation til andre mennesker og de kulturelle sammenhænge, vi færdes i. Fortællingerne former livet livet former fortællingerne Nogle fortællinger får større sandhedsværdi og bliver dominerende, så vi mister udsynet Ul andre mulige fortællinger om os selv Der er alud mere og andet, der kan fortælles Flere fortællinger giver flere handlemuligheder 2

Jeg Lige meget hvad jeg laver er det ikke godt nok Jeg dur ikke Ul matemauk Jeg kan ikke fremlægge, fordi jeg bliver alt for nervøs. Så jeg bliver hjemme. Jeg SKAL bare have mindst 10 for at komme videre med mit liv. Ellers ved jeg ikke hvad jeg gør. Jeg har fået 2 i årskarakter. Det er pisseligemeget. Jeg kan bare ikke samarbejde med min gruppe. Jeg har aldrig kunne lide gruppearbejde. Jeg kan seriøst ikke holde mig vågen i Umerne. Det interesserer mig ikke. Jeg burde bare tage mig sammen, men jeg kan ikke. Øvelse: Jeg Hvilke idenutetskonklusioner kunne kny]e sig Ul denne udtalelse? Hvilke dominerende fortællinger kunne disse konklusioner evt. åbne op Ul? Hvad får I evt. lyst Ul at undersøge sammen med eleven? NarraUv pædagogisk praksis Hvad er de dominerende fortællinger om eleven (iflg. eleven selv/ andre/ mig)? Jeg dur ikke til Han er ubegavet/ ureflekteret/ ukoncentreret/ uselvstændig/ usynlig Hun gør aldrig/ altid Hvad gør/ siger eleven som falder uden for den dominerende historie? På jagt efter nyheder, undtagelser, undringer Hvordan kan jeg bemærke dette? Fx ved at stille spørgsmål på handlingens og meningens landskab (Handlinger i parentes) Handlinger, som ikke giver mening i den dominerende fortælling, er vanskelige at holde fast i, fordi vi ikke forbinder dem Ul os selv Handlingens og meningens landskab - at give liv til fortællinger Mening Intentioner, færdigheder, viden, værdier m.m. Det var Ulfældigt Ja, men det var også fordi han hjalp mig Det ville hvem som helst have gjort Handling der gøres, siges tænkes, ikkehandlinger m.m. 3

Oversete handlinger Respons Handlinger der ikke har (den ønskede) effekt Handlinger der ikke er legiume Spiseforstyrrelse handler ikke om at ville dø, men om at ville leve. Kvinde i terapi Respons Der er altid en respons Responser er måder at navigere i livet og tackle livsvilkår Responser er knyttet til oplevelser af mening Responser åbner døre for fortællinger om intentioner, færdigheder, viden og værdier Der er ikke nogen, der kan lide at få at vide, hvad man selv føler. Det er rart, at man selv finder ud af *ngene, og så kommer de op på tavlen. Så tænker man om sig selv: Jeg kan selv finde ud af, hvad jeg føler. Theis 16 år Resonans og relevans En af de bærende teore*ske ideer bag den narra*ve terapi er, at når mennesker selv får mulighed for at definere deres egen *lstand med ord, der udtrykker deres egen oplevelse, får de sam*dig mulighed for selv at definere deres egen verden de bliver agenter i deres eget liv. Ane]e Holmgren Refleksioner, spørgsmål og nye perspekuver..? Hvad tager du særligt med dig, so far? Er du blevet klarere på, bekræget i, udfordret med noget ig. dit faglige virke? Hvilken opmærksomhed eller hvilke undringer vil du tage med videre? 4

Jeg kan ikke rigug koncentrere mig i skolen Jeg synes jeg har glemt mig selv Som at stå i en konstant armbøjning - nedbrydende perfekuonisusk - Katja 18 år Der skal ikke så meget Ul at gøre mig ked af det, stresset, oversumuleret. Der skal meget Ul at gøre mig Ulfreds. Jeg har høje forventninger. Det skal helst være perfekt. Sådan et krav kan jeg godt sulle Ul mig selv, for det er jo bare mig PerfekUonismen Den slår mig i hovedet: Det kan alud blive bedre Det er aldrig godt nok Du burde have læst mere i dag Du er bagud Kulturens stemme Jeg er smed, fordi min far var smed og min fars far var smed. Projekt selv Tilpasse sig Være sund Skabe sig Ville noget Network e Jeg er lærer, fordi jeg drømmer om at gøre en forskel, fordi jeg har studeret, samlet erfaringer og tror på mig selv. Jeg vil videreuddanne mig som Udvikle sig Være sig selv Man bør/ Jeg burde/ byrde Være social Have overskud Nej tak Have travlt Have et mål Have en mening I projektsamfundet er enhver sin egen, afhængig af sit netværk. ( ) Når man ikke længere strejker i gaderne og bliver tysset ned af politiet, hvad gør man så? Man stresser individuelt, ligger vågen om natten og bliver stille. Anders Fogh Jensen En personlig fiasko angår oplevelsen af ikke at kunne gøre det Ul noget i livet ud fra de vedtagne normer for, hvad det vil sige at være rigug : Det at engagere sig på en passende måde i kulturens velanset og ønskværdige idenutetsprojekter. Michael White 2002 5

Eksternalisering af normer og diskurser Den gode lærer Hvad bør man gøre for at være en god elev, en god vejleder, perfekt, normal? Hvad er det man som elev skal kunne for at navigere i Forventninger fra sig selv og andre Perfektionisme Testningsherredømmet Etc. Hvad bør man som vejleder? Hvad bliver man lovet? Den gode elev Hvilke normer og diskurser inviterer vi med ind i vores samtaler om og med eleverne? Hvordan kan vi bestræbe os på at synliggøre de]e? Et par Umer med en gruppe egerskolepiger og deres lærere Workshoppens formål At præsentere og afmysuficere psykologer og terapisamtaler. At udvide sproget for og forståelsen af nogle af de vanskeligheder og selvværdsproblemaukker, som gruppen møder hos sig selv og hinanden. At øge oplevelsen af fællesskab i gruppen. Frida og livets fag Et par Umer med en gruppe egerskolepiger og deres lærere Fag man bliver bedømt på: Drenge Skolen kunne vide hvad man vil udadvendt og festlig tynd og sportslig Alterna:ve fag: Passe børn Stå op for sine venner når det virkelig gælder Lave smykker Slappe af og nyde sit eget selskab Tale med følelserne Kulturens bedømmelsesskala Hvad bør man kunne i skoleuden? Hvad bør man kunne socialt? Hvad bør man kunne med sin krop (sport og sundhed)? Mind maps på karton by=e og *lføje. 6

Et par Umer med en gruppe egerskolepiger og deres lærere Udfordring af kulturens bedømmelsesskala Fange færdigheder Udformning af fælles færdighedsdokument Færdigheder som vi (også) synes er viguge på vores skole: Det handler om at gå *l livet med samme alvor som barnet, når det leger Friedrich Nietzsche Hvordan ville det være, hvis disse færdigheder kom i høj kurs? 7