Natursyn Vedtaget af repræsentantskabet 2010

Natursyn Vedtaget af repræsentantskabet 2010

2

Danmarks Jægerforbunds Natursyn 2010 Indhold Danmarks Jægerforbunds overordnede natursyn Danmarks Jægerforbunds politikker 1 Natur, vildt og jagt 1.1 Jagtret 1.2 Jagt på offentlige arealer 1.3 Regulering 1.4 Erstatning for vildtskader 1.5 Maksimal jagttid 1.6 Jagtformer 1.7 Brugerbetaling 1.8 Skiltning og publikumshåndtering ved jagt 1.9 Naturvejledning 1.10 Arealbegrænsning 1.11 Hjortevildt 1.12 Opdræt og udsætning af fasan, agerhøne og gråand 1.13 Udsætninger 1.14 Ansvarsarter 1.15 Naturbevarelse 1.16 Autenticitet 1.17 Naturgenopretning/bevaring 1.18 Særligt udpegede områder 1.19 Nationalparker 1.20 Klimaforandringer 1.21 Kyst og strand 1.22 Kystsikring 1.23 Olieforurening 1.24 Havets ressourcer 1.25 Muslingefiskeri og skallegravning 1.26 Skovbrug 1.27 Jagtens rolle i skovbruget 1.28 Skovrejsning 1.29 Pyntegrønt og juletræer 1.30 Rekreativ brug af skovene 1.31 Hegninger 1.32 Landbrug 1.33 Småbiotoper og bræmmer 1.34 Landbrugsstøtteordninger og brakmarker 3

1.35 Levende hegn 1.36 Våde enge 1.37 Skovenge, skovvildtagre og skovlysninger 2 Anlæg 2.1 Vindmøller 2.2 Højspændingsledninger 2.3 Byggeri i det åbne land 2.4 Trafikanlæg 2.5 Anlæg til støjende aktiviteter 3 Adgang 3.1 Offentlig adgang 3.2 Stier og spor i landskabet 4

Danmarks Jægerforbunds overordnede natursyn Naturen er dynamisk. Om den er menneskeskabt og kultiveret eller oprindelig og urørt gør ingen forskel plante- og dyrelivet udvikler sig konstant. Det er et grundvilkår for alt levende mennesket inklusive - at dyr og planter fødes og dør (bestandene omsættes). Naturens dynamik er også forudsætning for opretholdelsen af den biologiske mangfoldighed biodiversiteten, men udviklingen på dette område er i høj grad påvirket af menneskelig aktivitet. Fordi naturen i Danmark overalt er underlagt menneskets forvaltning, er det af yderste vigtighed, at der er en klar målsætning bredt i befolkningen og på myndigheds- og lovgivningsniveau at prioritere bevarelse af naturen højt og dermed sikre den optimale biodiversitet her i landet. Denne målsætning og prioritering skal også sikres i hele verden såvel som regionalt i Europa. Jægerforbundet arbejder målrettet for styrkelse af bevidsthed om naturens værdi hos den enkelte borger, hos myndigheder og hos lovgivningsmagten i Danmark, EU og andre internationale fora! Styrkelse af bevidsthed om disse grundvilkår bygger blandt andet på befolkningens ret til brug af naturen, hvilket skaber dels en øget forståelse for naturen dels en interesse i at bevare den. Benyttelse og beskyttelse hænger sammen. For at sikre befolkningens forståelse og engagement i bevarelse af den størst mulige biodiversitet skal beslutninger og forvaltning ske ved inddragelse af lokalbefolkningen og så tæt på den enkelte naturbruger som muligt. Kun derved sikres et aktivt medansvar. Et andet kardinalpunkt i naturforvaltning er, at naturens ressourcer udnyttes bæredygtigt, dvs. på en sådan måde, at bestande ikke uddør eller vedvarende går tilbage, og økosystemer ikke herved forsvinder eller nedslides væsentligt. Udnyttelse skal desuden ske ud fra et bredere hensyn, hvor etiske forhold og brede interesser hos andre brugergrupper og i befolkningen generelt søges vægtet. Blandt andet herigennem opnås en bred befolkningsmæssig forståelse også for de jagtlige interesser. Mennesket er jæger, men afhængigheden af kødforsyning via jagt er i dele af den vestlige verden begrænset. Motivationen for jagt er i dag frem for alt glæden ved jagt og naturoplevelse, men kvaliteten af vildtkød og trofæ må ikke undervurderes. Danmarks Jægerforbund arbejder målbevist på at udbrede kendskabet til de store kvaliteter smagsmæssigt såvel som sundhedsmæssigt der ligger i udnyttelsen af vildtkød. Det er værdifuldt at kunne høste af naturens overskud. De danske jægere afspejler den danske befolknings generelle sammensætning og præges dermed af de samme sociale og holdningsmæssige forskelle, som generelt præger danskerne. De danske jægere har forskellig opfattelse af jagten, og introduktionen til den sker på forskellig vis, men det samlende element for jægerne er naturpassionen og en dybfølt interesse for alle vildtbestande jagtbare som ikke jagtbare. Det er afgørende for udvikling af jagten i kommende generationer, at jægeren af i dag udover interessen for at nedlægge vildt også har en oprigtig interesse for forvaltning af naturen og vildtet. Det kan komme til udtryk på mange måder, men er af afgørende betydning for det omgivende samfunds accept af jagt som sådan. 5

Danmarks Jægerforbunds politikker En interesseorganisation som Danmarks Jægerforbunds vigtigste opgave er at fremføre holdninger til såvel jagten som naturforvaltningen i almindelighed. Også på en lang række andre områder som traditionelt er blevet dækket af andre interesseorganisationer opleves en stigende forventning til jægernes repræsentanter i diverse rådgivende fora, hvor jagten måske kun perifert berøres. Danmarks Jægerforbund ønsker at bygge forvaltningen af jagten, vildtet og naturen på baggrund af forskningsbaseret viden. Der er overensstemmelse mellem store dele af Danmarks Jægerforbunds natursyn og natursynet i andre grønne organisation og hos naturforvaltende myndigheder. Det er Jægerforbundets overordnede politik at søge samarbejde på dette område med andre interesseorganisationer og myndigheder både nationalt, regionalt og lokalt. Ikke mindst lokalt skal mulighederne for at netværke om fælles natursyn udnyttes. I det efterfølgende findes Jægerforbundets holdninger og politikker til såvel centrale jagtlige spørgsmål som mere almindelige miljø- og naturbevarelsesmæssige spørgsmål. 6

Natur, vildt og jagt 1.1 Jagtretten Danmarks Jægerforbund støtter de nuværende regler om jagtret og lægger stor vægt på bevarelse af den frie jagt på fiskeriterritoriet. Jagtretten i Danmark indeholder reelt to elementer: Jagtrettens sammenkobling med ejendomsretten samt Den frie jagt på fiskeriterritoriet. Det er Jægerforbundets opfattelse, at jagtrettens sammenkobling med ejendomsretten sikrer en fastholdelse af danske Grundlovsmæssige traditioner og værdier. Det samme gælder for den friejagt på fiskeriterritoriet, som sikrer og fastholder den demokratiseringsproces, som hele det danske samfund har gennemlevet i de sidste 200 år, og det værdisæt, som det danske samfund hviler på. 1.2 Jagt på offentlige arealer Danmarks Jægerforbund har den opfattelse, at jagtudøvelse bør fortsætte som en naturlig del af forvaltningspraksis på alle offentlige arealer. Jagt på offentlige arealer bør forbeholdes lokale jægere samt blive stillet til rådighed for offentlige arrangementer såvel naturvejledning som egentlig jagt (publikumsjagter). Udlejning af offentlige arealer/eller jagt bør gennemføres således, at flest mulige jægere kan komme i betragtning til denne naturoplevelse. Jægerforbundet finder konceptet om styrede dagjagter for hensigtsmæssige. Jagtlig udnyttelse på offentlige arealer bør grundlæggende ikke stilles ringere end anden rekreativ udnyttelse af samme areal. 1.3 Regulering Det er Jægerforbundets opfattelse, at en arts udnyttelse i jagtlig sammenhæng bør, hvor det er hensigtsmæssigt, resultere i en fastlæggelse af en jagttid snarere end en regulering. Kun i de tilfælde hvor det ønskede resultat ikke kan opnås i den generelle jagttid, eller hvor lovgivning direkte er til hinder for fastsættelse af en egentlig jagttid, bør en regulering komme på tale. Jagt er en fornuftig/bæredygtig udnyttelse af en naturressource. Motivet og baggrunden for jagt er glæden ved jagt samt det forhold, at jagt ikke påvirker bestandenes evne til reproduktion på naturligt niveau. Regulering er derimod et redskab til at reducere en given bestand (evt. kun enkeltindivider) ud fra en given målsætning, som ofte er afledt af forhold, hvor vildtet er til direkte gene for mennesker eller har uønskede konsekvenser af erhvervsmæssig/økonomisk eller biologisk karakter. 1.4 Erstatning for vildtskader Det er Jægerforbundets politik, at udbetaling af erstatninger p.g.a. vildtskader ikke bør praktiseres. Vildt er en integreret del af den danske natur, og det påhviler således alle danske lodsejere at huse det. Hvor en vildtbestand lokalt opnår en størrelse, så den påfører enkelte lodsejere ekstraordinært store skader på eksempelvis afgrøder, bør problemet søges løst gennem vildtafværgning og regulering. Jagtmuligheden herunder jagtlejeindtægten kan ses som kompensation for vildtskader, når der er tale om jagtbare arter, f.eks. hjortevildt, vildsvin og gæs. 7

1.5 Jagttid den maksimale jagttid Jægerforbundet finder med baggrund i klimaændringerne, at jagttidsperioden som lovgivningsmæssigt er fastsat med udgangspunkt i perioden 1. September til og med 31. Januar bør ændres til 1. August til og med udgangen af februar Jagtlovens princip om jagttidens længde er defineret således, at der i princippet ikke bør fastsættes jagttider i perioden 1. februar til 30. august. Dette er ikke et betinget biologisk forhold, men er politisk funderet og et resultat af den enighed, som har kunnet opnås blandt parterne bag den eksisterende jagtlov. 1.6 Jagtformer En given jagtform skal for at være acceptabel til stadighed vurderes ud fra følgende grundkriterier: bæredygtig indvirkning på bestanden på kort- og langt sigt, dyreværnsmæssige forsvarlighed samt traditionelt og kulturelt ophæng. Kun ved en bred accept i samfundet kan en jagtform anvendes. 1.6 b Jagt med rovfugle Danmarks Jægerforbund ønsker at skabe mulighed for jagt med rovfugle i Danmark. Jagt med rovfugle er en århundrede år gammel tradition. Jagt med rovfugle i Danmark bør kun tillades med danske rovfuglearter. Tilladelse til rovfuglejagt bør kun gives til uddannede falkonerer med erhvervet jagttegn. 1.6 c Fældefangst Danmarks Jægerforbund anser fældefangst som en metode til regulering af vildtet, men ser gerne, at fældefangst også anvendes som en jagtmetode, hvorved fælder også kan anvendes indenfor jagttidsfastsættelsen. 1.7 Brugerbetaling Jagt er en del af jordbrugets økonomi. Jagt repræsentere en værdi, som i et vist omfang kan kapitaliseres i form af jagtleje. Dermed yder jægerne som bruger en betaling for brug af jordbrugets naturressource. Det er Jægerforbundets opfattelse at andre naturbrugeres udnyttelser af jordbrugets naturressourcer bør ske på markedsvilkår. Danmarks Jægerforbund går ind for betaling af en rimelig jagttegnsafgift, der anvendes til forbedringer i den danske natur via forskning og vildtforvaltningsmæssige tiltag. Jægerforbundet er imod brugerbetaling for den brede befolknings adgang til naturen, idet naturen er med til at give mennesket en større og bredere forståelse for naturens hele sammenhængskraft. 1.8 Publikumshåndtering ved jagt Det er Jægerforbundets opfattelse at Naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser forener en private ejendomsret med befolkningens adgang til naturen på en fornuftig måde. Jægerforbundet ønsker ikke at skove m.v. lukkes i forbindelse med jagt, med mindre helt særlige grunde taler herfor ud fra især sikkerhedsmæssige årsager. Jagt skal ikke forsvares, men forklares. Jægerforbundet ønsker derfor, at der skiltes ud fra mottoet: Vis hensyn det gør vi!. Afholdelse af jagt kan fuldt ud forenes med publikums adgang til skovene. 8

1.9 Naturvejledning Det er Jægerforbundets målsætning via aktiv naturvejledning at bidrage til et større kendskab til den danske natur, de jagtbare arter og jagtudøvelse. Dette opnås via formidling af biologiske sammenhænge, de jagtbare arters biologi og adfærd samt førstehånds oplevelse af forskellige jagtformer. Jægerforbundets naturformidling henvender sig til skoler, institutioner og den brede befolkning. Således er naturvejledningen et vigtigt supplement til Jægerforbundets centrale og lokale formidlingsaktiviteter overfor den øvrige befolkning. 1.10 Arealbegrænsninger Jægerforbundet ønsker at fremme jagt, der udøves med respekt for terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. De eksisterende arealbegrænsninger på 1 og 5 ha medvirker til at sikre dialog mellem jagtnaboer, samtidigt med at ingen lodsejer fratages muligheden for at drive jagt på sin egen jord. 1.11 Hjortevildt Forvaltningen af vore bestande af kron-, då- og sikavildt skal være lokalt forankret og være med til at sikre: bestande, hvor køns- og alderssammensætning er bæredygtigt funderet; at bestandene kan spredes til egne, hvor den pågældende vildtart er ønsket; at bestandens størrelse og tæthed sikrer en på alle måder bæredygtig bestand. Jægerforbundet arbejder for at udbrede kendskabet til forvaltning af hjortevildtet skabt via dialog og forståelse for forvaltningstiltagene. Frivillige forvaltningstiltag skal fremmes frem for central lovgivning. 1.12 Opdræt og udsætning af fasan, agerhøne og gråand Jægerforbundet går ind for opdræt og udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns ud fra metoder, der fremmer en naturlig adfærd. Jægerforbundet ser mange klare fordele ved at bevare muligheden for udsætning af opdrættede fasaner, agerhøns og gråænder med henblik på jagt samt opbygning af nye bestande i områder, hvor arterne er svækket eller forsvundet. En forudsætning for en bæredygtig udsætning, er brug af vildt fra opdræt, hvor avlsmaterialet så vidt muligt har været udsat for naturlig udvælgelse og hvor opdrætsmetoderne sikrer en naturlig adfærd. Jægerforbundet går ind for en certificeringsordning som sikrer høj dyrevelfærd, hvorfor der skal være gode biotoper til stede, hvor der udsættes fuglevildt. Udsætningen skal dog i alle tilfælde ske under hensyntagen til de muligheder, som terrænet rummer i form af levesteder, og skal udføres efter de juridiske og etiske normer og intentioner, der er indeholdt af udsætningsforliget og i jægerforbundets retningslinjer for udsætning af fuglevildt. Det er vigtigt, at der er åbenhed om, at udsætning primært har til hensigt at fremme muligheden for jagtudøvelse samme år, men at der samtidig er en række positive følgeværdier for natur, landskab og samfundsøkonomi ved velgennemført udsætning af fuglevildt til jagt. 9

1.13 Udsætninger Jægerforbundet går ikke ind for udsætning af nye dyrearter, som ikke hører hjemme i Danmark. Med hensyn til udsætning af lokalt eller nationalt uddøde arter bør dette kun ske, hvis der er en klar plan herfor, herunder en vurdering af, om levestederne er tilstrækkelige for arten, og konsekvenser ved udsætning. Det er ideelt, hvis arterne selv kan finde tilbage. Kan de ikke det, og de faktorer, som har været begrænsende for arterne er væk, og der i øvrigt sikres en klar målsætning, er udsætning acceptabel. Når en udsat eller genindvandret art har opnået passende bestandsstatus, skal den kunne gøres til genstand for jagtlig udnyttelse. 1.13 b Fodring af vildt Som et led i bæredygtig natur- og vildtpleje og med det formål at øge et områdes bæreevne ønsker Danmarks Jægerforbund at fodre vildtet. Fodring af vildt kan have afgørende betydning for både enkeltindividers og den samlede bestands overlevelse i et område. Det er vigtigt, at fodring sker ud fra et erkendt behov, med velovervejede formål og tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre den. Fodring råder bod på den ofte meget ensformige fødevareproduktion i det danske landskab og visse steder forekomst af monokulturer inden for skovbrug og dermed konsekvensen af, at der ikke er gode og tilstrækkelige fødeemner til et varieret dyreliv. 1.14 Ansvarsarter Jægerforbundet anerkender Danmarks særlige ansvar over for en række trækkende fuglearter. Danmark har i kraft af beliggenheden et særligt ansvar over for en række trækkende fuglearter. Et ansvar, som forpligter os til at bevare og evt. udbygge de nødvendige naturområder for at sikre arternes trivsel og den dermed forbundne jagtlige udnyttelse. 1.15 Naturbevarelse Jægerforbundet ønsker at medvirke til at fremme og sikre et varieret og alsidigt naturgrundlag med en repræsentation af så mange hjemmehørende arter som muligt. Grundlaget for al jagt er gode vildtbestande. For at sikre dette er det nødvendigt med tilstrækkelige levesteder af den rigtige kvalitet. Umiddelbart en klar og logisk sammenhæng, men derudover er sammenhængene i naturen ofte meget komplekse og ikke fuldt forklarede. En ensidig fokusering på én eller meget få arter er således sjældent en bæredygtig strategi. 1.16 Autenticitet Jægerforbundet ønsker, at der ved plantning for vildtet kun anvendes plantearter, som i et bredt samarbejde mellem myndigheder og organisationer defineres som oprindelige. Danske naturformer er i langt de fleste tilfælde produkter af lang tids gensidig påvirkning arterne i mellem, hvilket har medført en høj grad af biodiversitet og et dansk landskabspræg. 10

1.16 b Den brede natur Danmarks Jægerforbund vil arbejde for et øget fokus på den brede natur i det danske landskab. Det er vigtigt, at der ikke alene fokuseres på den særligt værdifulde natur på bekostning af den mere almindelige natur der omgiver os. Hovedparten af naturtyperne i Danmark er mere et udtryk for kulturtilstande end egentlige naturlige tilstande, idet næsten alle naturområder i Danmark er påvirkede af menneskelig aktivitet. Det danske landskab er intensivt udnyttet, primært til jordbrug, som sammen med dyrkning af skovene udgør ca. 2/3 af landets areal. Heder, enge og overdrev udgør cirka 10 procent, medens resten er bebyggede arealer og veje. Jægerforbundet ønsker, at vildtets levesteder sikres, samtidig med anvendelse af produktionsarealerne. Der er behov for beskyttelse og pleje af en række vildtarter i det åbne land, hvorfor Jægerforbundet finder det påkrævet og væsentligt, at der fokuseres på øget natur- og vildtpleje der kan integreres i et moderne intensivt dyrket jordbrug, og samtidig skabe værdi for den bredere natur. 1.17 Naturgenopretning Jægerforbundet støtter naturgenopretningsprojekter som metode til at sikre rigdom og variation i landskabet, men mener ikke, at sådanne projekter som udgangspunkt skal være en begrænsende faktor for jagten. Et væsentligt element i dansk naturforvaltning har været fredning af værdifulde landskaber og naturtyper. I nyere tid er begrebet naturgenopretning blevet et populært begreb, der især er knyttet til genopretning af store sammenhængende områder, især vådområder. Der ligger i begrebet naturgenopretning også ofte den erkendelse, at fredning alene ikke er tilstrækkeligt - der skal også en specielt målrettet pleje til for at fremme en bestemt tilstand. 1.18 Særligt udpegede områder (Natura 2000-områder) Jægerforbundet støtter udpegning af særligt bevaringsværdige områder i henhold til internationale konventioner og direktiver. Jægerforbundet finder særligt bevarelsesværdige områder vigtige for bevarelse af biologisk mangfoldighed i Danmark og internationalt. Udpegningen har særlig betydning for bevarelsen af levesteder for trækfugle, hvor Danmarks naturområder har stor betydning for fuglebestande internationalt. Udpegning af særlige områder medfører ikke automatik i forhold til jagtbegrænsninger i de pågældende områder. Jægerforbundet finder, at de nuværende mange reservater, fuglebeskyttelsesområder med videre er tilstrækkelige. 1.19 Andre udpegede områder Jægerforbundet støtter oprettelse af nationalparker i Danmark, når det sker på grundlag af frivillighed og befolkningsinddragelse. Jægerforbundet støtter en forvaltning af national- og naturparkerne, der giver mulighed for, at naturområder kan få mulighed for at udvikle sig hen imod en ønsket naturtilstand. Den særlige fokusering på nationalparkerne må ikke medføre, at der satses mindre på bevarelse af den brede natur. Jægerforbundet mener jagt i nationalparkerne er en del af forvaltningen, og derfor skal muligheden for jagtudøvelse i nationalparkerne bevares. Nationalparkerne skal give mulighed for lokal jægerinddragelse og formidling af jagt. Danmarks Jægerforbund vil aktivt medvirke til forvaltningen af nationalparkerne via forbundets mange lokale aktører. 11

1.19 b Naturparker Danmarks Jægerforbund går ind for oprettelse af de såkaldte naturparker (større sammenhængende naturområder eller egnskarakteristiske landskaber), så længe det ikke giver anledning til indskrænkning af jagtudøvelsen i det pågældende område. Oprettelsen af naturparker skal ske på grundlag af frivillighed og befolkningsinddragelse 1.20 Klimaforandringer Jægerforbundet er bekymret for konsekvenserne af klimaforandringer og anbefaler, der iværksættes en omfattende indsats for at begrænse den globale opvarmning. Global opvarmning har en stor og uforudsigelig effekt på naturen og dens økosystemer. Der kan således forudses forandringer, der vil påvirke livsbetingelserne for vildtbestande lokalt, nationalt og internationalt. Øget temperatur må forventes at påvirke vildt- og jagtsituationen i Danmark ganske markant. Der vil ske en forrykning af udbredelsesområderne for forskellige vildtarter. Ydermere må der forventes nye og øgede problematikker med invasive arter. Det vil fremover kræve en stor forvaltningsindsats for beskyttelse af vores fauna og flora. Klimapåvirkningerne vil have betydning for vildtbestandene for nuværende velkendte arter, ligesom der vil komme nye og andre arter i større antal til og på træk forbi Danmark. Visse af disse nye arter vil kunne tåle en jagtlig udnyttelse. 1.21 Kyst og strand Jægerforbundet går stærkt ind for at bevare og beskytte de danske kystområder. Vores kyst er en meget vigtigt naturressource, og har en enorm betydning for bevarelse af den biologiske mangfoldighed. Vores kyst og strand er en af de få tilbageværende oprindelige naturtyper i Danmark. Derfor bør beskyttelsen af kyst og strand vægtes særligt højt. 1.22 Kystsikring Jægerforbundets holdning er, at al kystsikring bliver afvejet i forhold til påvirkning af kystøkosystemerne, og at der foretages så skånsomme indgreb som muligt. Det er forventeligt, at der i de kommende år vil blive behov for øget kystsikring. Jægerforbundet har forståelse for sikring af befolkningen i kystnære områder, men anbefaler, at al kystsikring bliver afvejet i forhold til påvirkning af kystøkosystemerne, og at der foretages så skånsomme indgreb som muligt 1.23 Olieforurening Det er Jægerforbundets holdning, at bekæmpelse af olieforurening bør prioriteres langt højere end nuværende med henblik på at sikre flora og fauna. Danske myndigheder bør således arbejde for indførelse af lodstvang og forøget overvågning af de danske farvande. Jægerforbundet finder, at der fortsat tages for let på risikoen for olieforurening ved transport i de danske farvande. Jægerforbundet vil derfor arbejde for, at der som minimum bliver indført lodstvang og at der stilles større krav til fartøjer, som transporterer olie og andre miljøfarlige stoffer. Det er endvidere Jægerforbundets holdning, at miljøforurenere bør pålægges strengere straffe. 12

1.24 Havets ressourcer Jægerforbundet accepterer en bæredygtig erhvervsmæssig udnyttelse af naturressourcerne, herunder havets ressourcer. Jægerforbundet anerkender havbrug og fiskeri som erhverv, der udnytter naturlige ressourcer. Jægerforbundet mener, at der visse steder ved havbrug er for omfattende negativ påvirkning af det nære kystmiljø. Mere viden om denne påvirkning og øget kontrol med denne virksomhed anbefales. Jægerforbundet mener, fiskeri - og havbruger-hvervet skal drives ud fra en målsætning, der sikrer bæredygtighed. 1.25 Muslingefiskeri og skallegravning Jægerforbundet accepterer muslingefiskeri, skallegravning og udnyttelse af havets råstoffer, når dette er bæredygtigt, og i det omfang bundforholdene eller fødegrundlaget for havenes dyr og planter ikke ødelægges. Jægerforbundet mener, at kontrol og overvågning skal iværksættes, så det sikres, at muslingefiskeri og skallegravning er bæredygtigt. Jægerforbundet finder, at der skal være øget fokus på konsekvenserne for det øvrige dyre- og planteliv. 1.26 Skovbrug Det er Jægerforbundets holdning, at naturnær skovdyrkning med større variation i sammensætning af hjemmehørende arter og alderssammensætning på det enkelte areal bør fremmes. Lysåbne arealer bør indgå i skovene, da de er vigtige biotoper, som bidrager til øget biodiversitet. På trods af at danske skove stort set alle er anlagt og plejet af mennesker, opleves skovbruget anderledes end andre jordbrugserhverv. Skovene forbindes i højere grad med natur, romantik og noget oprindeligt. De er ikke blot meget værdifulde naturtyper for jægerne, men samlet set danskernes mest populære fritidstilbud. Herudover er de sammen med overdrev levested for det største antal og de største andele af truede og sårbare arter. Baggrunden for dette er, at skove i langt højere grad end andre typer af levesteder er præget af lange tidsforløb uden kraftige omvæltninger. 1.27 Jagtens rolle i skovbruget Det er Jægerforbundets holdning, at jagten bør indtage en væsentlig rolle i skovbruget. Jagt og jægere sætter fokus på og fordrer en forvaltning, der på sigt skaber et rigere og mere alsidigt naturindhold i skovene. Jagt og pleje af vildtet er for mange skovejere et hovedformål med skoven, hvor vildtet anses som en ressource på lige fod med træ og pyntegrønt. Ud over således at være en betydende faktor for skovenes økonomiske bæredygtighed bidrager jagt og den dermed forbundne vildtforvaltning ofte meget positivt til naturindholdet i skoven. Specielt værdifulde naturelementer i skovene såkaldte nøglebiotoper - der rent forstligt ikke har økonomisk værdi for skoven, er ofte med til at danne rammen om et rigere og mere alsidigt naturindhold og dermed en højere jagtmæssig værdi. 13

1.28 Skovrejsning Jægerforbundet støtter målsætningen om at øge skovarealet i Danmark. Skovrejsning bør ske med hjemmehørende arter og tage hensyn til vildtets tarv mht. variation og skovbryn. Med beslutningen i 1989 om at fordoble det danske skovareal over en periode på 80-100 år er fulgt en kraftig indsats for at udpege områder til de nye skove. I forbindelse med denne udpegning har der været lagt stor vægt på bynær skovrejsning for at øge befolkningens adgang til skovarealer. Jægerforbundet støtter dette arbejde, men er samtidig af den holdning, at der også bør gives støtte til skovrejsning med andre prioriteringer, såsom udbygning af et netværk af større skovområder for at sikre arters levesteder og spredningsmuligheder. 1.29 Pyntegrønt og juletræer Det er Jægerforbundets holdning, at produktionen af pyntegrønt og juletræer sidestilles med den øvrige landbrugsproduktion. Produktion af pyntegrønt og juletræer med intensive dyrkningsmetoder er en produktionsform, der ikke understøtter et varieret naturindhold eller tilføjer æstetiske værdier. Det er dog for mange skovejere et væsentligt bidrag til en økonomisk bæredygtighed, og Danmarks Jægerforbund anser det for acceptabelt på en begrænset del af arealet, forudsat at produktionen fastholdes på de samme arealer og ikke flyttes rundt i skoven. Udvikling af mere skånsomme produktionsformer med minimal anvendelse af sprøjtemidler og gødning bør fremmes. 1.30 Rekreativ brug af skovene Det er Jægerforbundets holdning, at der i større sammenhængende skove etableres områder, hvor vildtet kan være i fred. Ud over jagt og skovture for offentligheden danner skovene ramme om en lang række organiserede friluftsaktiviteter, som påvirker flora og fauna. På denne baggrund opstår der indimellem konflikter mellem de forskellige brugergrupper. Jægerforbundet mener, at en stor del af disse konflikter kan undgås gennem et fornuftigt samarbejde om tidspunkter, placering af aktiviteter og etablering af et netværk af vildtlommer (områder, hvor vildtet altid kan finde fred uanset aktivitet i skoven). Jægerforbundet ser gerne disse vildtlommer, men ønsker samtidig ikke, at disse gøres til genstand for permanente jagtfrie områder, idet vildtets færden samt tilpasning af bestandsstørrelserne vil afføde et behov for fortsat jagtmulighed. 1.31 Hegninger Det er Jægerforbundets opfattelse, at vildtet skal sikres den størst mulige frie bevægelighed. Derfor ønsker Jægerforbundet så få hegn som muligt. Danmark har til trods for intensiv dyrkning af landets arealer et rigt dyreliv og derfor skal disse bestande indgå som en naturlig del af den overordnede forvaltning. På arealer med en forholdsvis stor bestand af hjortevildt og hare kan skader i land- og skovbrug, fra fejning og fouragering, opstå. Hvis skaderne er af et uacceptabelt omfang kan midlertidig hegning være en nødvendighed, men hegningen bør fjernes så snart vildtets fouragering og færden ikke udgør en trussel for afgrøden. Jægerforbundet er imod større arealer (udover ca. 50 ha.) etableret som dyrehaver. 14

1.32 Landbrug Jægerforbundet ønsker en større koordineret indsats for at forbedre levebetingelserne for faunaen i det åbne land. Dansk landbrug forvalter 2/3 af det samlede danske areal og har dermed også ansvaret for den dertil knyttede natur. Dette ansvar bør forvaltes uanset økonomiske konjunkturer og til enhver tid gældende støtteordninger og være en integreret del af godt landmandskab. Hensyn til naturindhold skal gælde ikke blot i lovgivningen og planlægningen, men i særdeleshed på ejendoms- og markniveau, så de arter, der er knyttet til det åbne dyrkede land, sikres muligheder for at overleve. Jægerforbundet arbejder for, at der holdes fokus på agerlandsnaturens vilkår, og at der på nationalt niveau iværksættes de nødvendige foranstaltninger for såvel planlægning og aktiv udførelse af en forvaltningsindsats, der genetablerer mangfoldige og stabile fødekæder i agerlandet herunder sikre størrelser af de danske markvildtbestande, som muliggør en fortsat bæredygtig jagtlig udnyttelse. 1.32 b Landbrugets driftsmetoder Danmarks Jægerforbund ønsker i samarbejde med landbruget og andre interessenter, at sætte fokus på landbrugets dyrkningsmetoder set i forhold til afgrødevalg, men også i forhold til den anvendte maskinpark i landbrugsdriften. Udviklingen af maskinellet har medført, at markarbejdet kan udføres langt hurtigere end hidtil, hvorfor det giver øgede stressepåvirkning for vildtet og øget risiko for ødelæggelse af især vildtets yngel. Jægerforbundet ønsker derfor udviklet moderne metoder til sikring af bl.a. vildtvenlige høstmetoder. 1.33 Agerlandets småbiotoper Jægerforbundet ønsker, at der skabes mange flere småbiotoper i det åbne land, og at de allerede eksisterende skal bevares og beskyttes mod den intensive markdrift. Udyrkede markhjørner, markskel, gravhøje, grøfter, levende hegn, mergelgrave, vandhuller samt jord- og stendiger er alle eksempler på levesteder for markens dyr og planter, som det er vigtigt at opretholde og beskytte. Nogle typer af småbiotoper er allerede beskyttet mod direkte påvirkninger via Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven, men mange andre bliver efterhånden fjernet, som et led i landbrugets strukturudvikling. Derudover skades småbiotoperne ofte af utilsigtede påvirkninger fra markdriften (i form af afdrift af sprøjtemidler og utilsigtet spredning af gødning). Jægerforbundet støtter, at der iværksættes tiltag, der genskaber småbiotoper på dyrkningsfladen i en mængde og kvalitet, så disse udgør det nødvendige livsgrundlag for en bæredygtig mangfoldig fødekæde i agerlandet. 15

1.34 Landbrugsstøtteordninger og biodiversitet Jægerforbundet mener, at landbrugsstøtteordningerne bør forenkles, og at disse bør tilskynde til tiltag og driftsformer, der fremmer levebetingelserne for vildtet og naturindholdet i det åbne land. Udformning af de fremherskende landbrugsstøtteordninger til ensidigt at være målrettet produktionsstyring har bidraget til en forarmelse af naturindholdet i landbrugslandet. Samtidig har adgangen til at genskabe en lang række af disse naturelementer været for ringe på grund af bureaukratiske og uoverskuelige regler. En større integration af naturhensyn og produktionsstyring er ønskelig kombineret med fleksible og overskuelige regelsæt. Jægerforbundet bifalder støtteordninger til natur som afløser for en direkte arealstøtte og arbejder for optimering, forenkling og markedsføring af de relevante støttebekendtgørelser. Jægerforbundet ønsker de store markflader brudt op af tvær- eller langsgående faunazoner (vildtstriber) til gavn for markvildtet og forbedring af øvrigt dyre- og insektliv. 1.35 Levende hegn Jægerforbundet går ind for fortsat etablering af levende hegn og biotopforbedrende hegn og beplantninger. Formålet med levende hegn har historisk været at skabe læ for at nedsætte risikoen for sandflugt og øge udbyttet på marken. Aktuelt er begrundelsen for at etablere levende hegn nu ofte hensynet til natur, vildt eller landskabsæstetik. Uanset hvilket formål der danner grund for etableringen af det levende hegn, fungerer det som ledelinje og spredningskorridor for agerlandets fauna. Grænsen mellem hegnenes træer og buske og den åbne mark indeholder potentiale for en høj biodiversitet, hvilket bør tilgodeses såvel under hegnenes etablering og løbende pleje. 1.36 Våde enge Jægerforbundet støtter bevarelsen og nyetableringen af våde enge som et vigtigt element i opfyldelse af mål i natur- og miljødirektiver. Våde afgræssede enge er en typisk dansk halvkultur/-natur, som bør have meget høj prioritet. Engene indeholder en høj artsrigdom af flora og fauna, men er en truet landskabstype, der kræver pleje i form af afgræsning eller høslet for at kunne opretholdes. (ansvarsarter, jf. 1.14). Jægerforbundet støtter tiltag og projekter, der genopretter de våde enge, og vil lokalt indgå i samarbejder om forvaltningsprojekter, der giver synergi mellem bevarelsen af landskabstypen og områdets jagt- og vildtforvaltningsmæssige værdi. 1.37 Skovenge, skovvildtagre og skovlysninger Danmarks Jægerforbund går ind for skovstrukturer der sikrer gode fødemuligheder for især hjortevildt, og vil arbejde for og medvirke til etablering af flere lysåbne arealer i skovene, såsom lysninger, skovenge og vildtagre. Disse vil kunne bidrage til øget fødemængde, forbedrede biotopper og dermed bidrage til at reducere markskaderne på de omkringliggende arealer. Vegetationen skal være attraktiv for hjortevildtet, og derfor have samme næringsværdi som de afgrøder, der findes på markerne. En moderat gødskning med ikke-natur gødning bør tillades. 16

Anlæg 2.1 Vindmøller Jægerforbundet støtter vindmøller som alternativ energiform. Vindmøller er næppe til væsentlig biologisk gene for fugle, men påvirker landskabet og vildtets levesteder. Vindmøller bør ikke opstilles i områder med landskabelig prioritet. Grupper af vindmøller er bedre end enkeltmøller, og vindmølleparker til havs har prioritet over anlæg på landjorden. 2.2 Højspændingsledninger Jægerforbundet anbefaler kabellægning frem for højspændingsledninger. Højspændingsanlæg er i forhold til vildtet af begrænset betydning også her er de landskabelige forhold de vigtigste. Derfor er kabler at foretrække, hvor dette er muligt og forsvarligt. Beplantning med buske omkring mastefundamenter bør foretages alle steder til gavn for flora og fauna 2.3 Byggeri i det åbne land Jægerforbundet finder de eksisterende regler dækkende. Jægerforbundet finder det vigtigt, at der i så tætbefolket et land som Danmark er klare regler for planlægning. Ved nyopførsel bør der endvidere tages vidtgående hensyn til indpasning i landskabet. 2.4 Trafikanlæg Jægerforbundet støtter, at der ved etablering af nye trafikanlæg tages al muligt hensyn til vildtet, og der bør ske en udbygning af faunapassager. Trafikanlæg indebærer en trussel mod naturværdierne på to fronter, dels gennem en direkte påvirkning af faunaen ved trafikdrab, dels gennem en opdeling af landskabet i mindre enheder, der vanskeliggør spredning af individer og dermed også af gener. Herudover kan tilføjes en dyreværnsmæssig vinkel, idet mange påkørte dyr ikke straks omkommer. Jægerforbundet går desuden ind for, at nødstedt påkørt vildt opspores og aflives. Jægerforbundet vil blandt andet igennem schweissregistret fortsat medvirke til kortlægning og håndtering af problemet. 2.4 b Påkørt vildt Påkørsel af vildt udgør en trafiksikkerhedsmæssig risiko for trafikanterne i form af såvel legemsbeskadigelse og materiel skade. Jægerforbundet ønsker, at påkørsel af vildt skal reduceres i videst muligt omfang gennem effektiv skiltning, vildtafværgemetoder, vejplanlægning, vejvedligeholdelse, trafikplanlægning med videre. Jægere står altid til rådighed for aflivning af påkørt vildt. De legitimerede Schweisshundeførere eftersøger og afliver påkørt klovbærende vildt. Jægerforbundet arbejder for, at de dermed forbundne omkostninger ved dette arbejde bør dækkes af trafikanterne ved opkrævning over bil-ansvarsforsikringen. 17

2.4 c Tilskadekommen vildt Jægerforbundet er af den holdning, at kun i det tilfælde, at nødstedt vildt udgør en betragtelig del af bestanden, bør dyreredning komme på tale ved hjælp af dyreambulancer. 2.5 Anlæg til støjende aktiviteter Jægerforbundet går ind for at få udbygget netværket af gode skydebaner med mulighed for jagtrelevante skydediscipliner, således at de fornødne krav til jægernes skydefærdighed tilgodeses. Der mangler skydeanlæg i Danmark, og Jægerforbundet går stærkt ind for at få udbygget netværket af gode skydebaner med jagtrelevante skydediscipliner og mener, at dette i de fleste landsdele er foreneligt med hensynet til offentligheden. Grusgrave, motorvejsanlæg og afsidesliggende arealer er oplagte steder at etablere skydebaner. Skydebaneanlæg bør alene begrænses, hvor der kan påvises problemer. Støj fra skydebaner kan være et reelt problem, hvorfor skydebaner skal placeres så hensynsfuldt som muligt. Hver aktivitet skal vurderes individuelt, og så vidt muligt bør støjende aktiviteter af forskellige typer placeres sammen. 18

Adgang 3.1. Offentlig adgang Jægerforbundet støtter offentlighedens adgang til naturen, men adgang skal ske på naturens præmisser, og derfor skal adgang som grundprincip ledes af de veje, spor og stier, der findes i landskabet. Offentlig adgang i skove: Jægerforbundet støtter reglerne om offentlighedens adgang til private skove, men lægger vægt på, at der i forvaltningen vises maksimalt hensyn til dyrelivet, -specielt i yngletiden, hvor skove og plantager udgør attraktive yngleområder for det klovbærende vildt. Jægerforbundet går derfor ikke ind for offentlighedens adgang døgnet rundt i private skove. Offentlig adgang i det åbne land: Jægerforbundet støtter reglerne om offentlighedens adgang i det åbne land, på udyrkede arealer og naturområdet. Men også i det åbne land bør der tages maksimalt hensyn til vildtet, særligt levende hegn og markskel udgør vigtige skjulesteder for markvildtet. Jægerforbundet er imod øget færdsel langs markskel, hegn o.lign., idet det vil have en negativ påvirkning for alle vildtarter især i yngletiden. 3.2 Stier og spor i landskabet Jægerforbundet vil arbejde for, at offentligheden får adgang til naturen via de eksisterende stier og veje. Brugerne skal udvise hensyn til naturen og til beboerne i tilknytning til stierne og vejene. Jægerforbundet støtter projektet spor i landskabet, som baseres på indgåelse af frivillige aftaler med flere lodsejere for at skabe sammenhængende stisystemer. Ved etablering af nye stier bør dette derfor foregå ved indgåelse af frivillige aftaler, og hvor der tages hensyn til vildtets behov for yngle- og fourageringsro, samt fortsat mulighed for jagtudøvelse. 19

20