Københavns og Vartov Valgmenigheder

Relaterede dokumenter
Københavns og Vartov Valgmenigheder

Københavns og Vartov Valgmenigheder

Københavns og Vartov Valgmenigheder

Københavns og Vartov Valgmenigheder

Københavns og Vartov Valgmenigheder

Københavns og Vartov Valgmenigheder

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Københavns og Vartov Valgmenigheder

Mon ikke, der er andre end mig, der kan huske det særlige slidstærke betræk, der var på sæderne i sådan en bus. Det var i

Københavns og Vartov Valgmenigheder

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

4 s. eft. påske Joh. 16,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 20, 19-31)

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Københavns og Vartov Valgmenigheder

Københavns og Vartov Valgmenigheder

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

3. søndag efter påske

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

4. søndag efter påske

Pinsedag 4. juni 2017

Sidste søndag i kirkeåret d Matt.11,25-30.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Prædiken til Påskedag kl i Engesvang 1 dåb

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

3.s.e.påske 17. april 2016.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

Kristi Himmelfarts-dag 2016 Ølgod kirke

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Københavns og Vartov Valgmenigheder

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Joh 16,16-22, s.1. Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Allehelgens dag,

2. søndag efter påske

3. søndag efter påske

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

2. påskedag 28. marts 2016

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

Alle helgens dag. Mattæus 5,1-12

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

16. s. e. trin. I 2015 Høstgudstjeneste i Strellev

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad

Københavns og Vartov Valgmenigheder

Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke (synges af Fyrafenskoret) 305 // v Prædikentekst: Johs.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Juledag d Luk.2,1-14.

Københavns og Vartov Valgmenigheder

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

I brevet til Korintherne siger Paulus følgende om kærligheden:

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Efterårsprogram 2019

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21, tekstrække

22. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 18, 1-14

BAUNEPOSTEN. April & maj

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

3. søndag efter påske 2015, Hurup og Gettrup Johs. 16, 16-22

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Transkript:

Københavns og Vartov Valgmenigheder Juni 2017 Nr. 2 Afsked 4. søndag efter påske Johannes 16,5-15 En ung russisk kvinde som under Anden Verdenskrig havde meldt sig til infanteriet stod på perronen, på vej til fronten: Min mor kom løbende hen til mig. Hun så mig i øjnene Dybt i øjnene Længe Jeg forstod, at jeg aldrig ville få min mor at se igen. Det kunne jeg mærke Jeg ville opgive det hele, give vadsækken tilbage og tage med hjem. Det var så synd for dem alle sammen Min bedstemor Mine små brødre Så begyndte musikken at spille Og der lød en brysk kommando: Afbryd kontakt! Ombordstigning! Ind i vognene! Jeg vinkede og vinkede, så længe jeg kunne (Svetlana Aleksijevitj, Krigen har ikke et kvindeligt ansigt). Hvordan tager vi afsked med hinanden? Uigenkaldeligt skiller krigen den unge kvindesoldat fra hendes nærmeste. Den brutale ordre lyder: Afbryd kontakt!. Hen over afbrydelsen tager hun afsked: Jeg vinkede og vinkede, så længe jeg kunne Her i tiden mellem påske og pinse hører vi fra Johannesevangeliet de afskedstaler hvor Jesus taler til sine disciplene. Han véd at deres hjerte er fyldt af sorg over den kommende adskillelse. Han trøster dem ved at sige at hans bortgang er det bedste for dem. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise og vejlede jer i hele sandheden. De lange taler er Jesu afsked med disciplene. Han taler og taler til dem som den unge russiske kvinde vinkede og vinkede så længe hun kunne. Det befæster båndet mellem dem. De skilles ikke bare. De tager afsked, hen over adskillelsen. Afskeden forlænger samhørigheden. Og så trøsten, trøsten for den sorg som disciplenes hjerte er fyldt af: De vil ikke være alene, overladt til sig selv. Jesus siger at han vil sende Talsmanden. Helligånden. Trøsteren.

Hvad er trøst? Det er at vi bliver i stand til at leve under afskedens fortegn. At vi lever sindigt med at tingene ikke varer ved. Et menneske påvirkes af de forandringer hvor vi hele tiden må tage afsked med noget, med nogen men trøsten skåner os så vi ikke påvirkes i vores grundvold. Trøsten bevarer os i livet. Skærmer os. Det er slemt, men det kunne være værre. Men det er en stakket trøst. For der er noget mere. Der er sorgen i hjertet som Jesus taler til. Sorgen som påvirker os i grunden, og som vi ikke bare kan skærmes imod. Findes der en trøst som ikke alene gør os i stand til at leve med de ofte smertefulde forandringer som livet byder på? Findes der en trøst som heler den sorg som er ved at sprænge det hjerte der er fyldt af den? Findes der trøst i grunden? Der er ingen tvivl om at vi for det meste søger at holde os fri af tvivlen på om denne trøst findes. Ved at dulme hjertesorgen over adskillelsen. Ved afledninger som godt kan være meningsfulde. Netop som den unge russiske kvindesoldat var ved at komme i tvivl om det hele så begyndte musikken at spille. Var det et indslag som skulle overtale hende til at adlyde ordren om at afbryde kontakten med sin mor og begive sig ud i hvad der for begge så ud til at blive den endegyldige adskillelse? Og er det ikke sådan at når det bliver for slemt, så trøster vi os med noget som kan dulme sorgen? Noget som gør at vi kan overtale os selv til at tro at det ikke er så slemt som det ser ud til, og at det kunne være værre. For vi er jo dog i live. Og hvad er mere egnet til at betone dette lille dog at vi dog er i live end musikken, sangene, kunsten? Denne skånsomhed er naturligvis på sin plads. Også selv om den skulle bero på selvovertalelse. Men den trøst Jesus bringer, beror ikke på overtalelse, men på overbevisning. Han siger at når Talsmanden, Helligånden, Trøsteren kommer, skal han overbevise os om hele sandheden. Overbevise overtale. Der er stor forskel. Allerede for en del år siden diskuterede man organtransplantation. De pårørende til et hjernedødt trafikoffer skulle tage stilling til om deres kæres organer måtte udtages til transplantation. Oversygeplejersken for afdelingen udtalte til en tidlig radioavis at man sendte sygeplejersker og læger på kursus for at de kunne lære at overtale de pårørende. En time senere havde hun korrigeret sig selv: De skulle overbevise de pårørende om at organtransplantation kunne gøre godt. Den ånd som Jesus sender efter sin bortgang, skal ikke overtale os til at tro på det han siger. Den skal overbevise os om sandheden i det. Den afslører hvad livet i virkeligheden er. Den tildækker det ikke ved at overtale os til at tro noget andet. I virkeligheden viser evangeliet os afskedens uendelige smerte samtidig med at det ophæver den. For vel skal disciplene skilles fra Jesus, men de skal mødes med sandhedens ånd som fornyr deres liv. Der skal ske noget nyt. Det er ikke bare den gamle sorg med al sin tyngde som de skal lære at tage lettere på. De skal erfare at en ny herlighed kastes ind i deres liv. Jesus taler så menneskeligt. Han trøster og beroliger. Men der er en enkelt bemærkning som kan vække foruroligelse: Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Hvad er det de ikke kan bære? Bliver det da værre endnu? Hvad mener Jesus med at han egentlig ville sige noget som han afholder sig fra at sige fordi de endnu ikke kan bære det? 2

Måske mener han at det nu hvor han taler til dem ikke rigtig er gået op for disciplene at han skal korsfæstes. Vi må forestille os at han taler til dem før påskens begivenheder. Men nu er det jo os han taler til og vi befinder os efter påske. Efter hans død og opstandelse. Hvad er det så vi ikke kan bære nu? Det er at vi ikke har vænnet os til åndens tale. Hele sandheden er os for voldsom, og vi kan ikke sådan lige tage den til os. Det kræver tid. Det tager tid at forstå at der er trøst for den sorg som river hjertet over fordi den fylder det. Ikke at det går over med tiden, eller at tiden læger alle sår. Men at tiden folder sorgen ud, lindrer den så den ikke er indespærret i hjertet. Så sorgens stik i hjertet bliver til omsorg for andre. Lidelsen varer ved, men trøsten ophæver lidelsen i lidelsen (Georg Simmel). Det er trøsten i grunden. Trøsten som lærer os at bære det ubærlige. Med tiden lærer vi at forstå at vi ikke er fortabt selv om vi mister. Vi er ikke overladt til os selv, selv om vi føler det. Vi er ikke adskilt fra livet og fra Gud selv om vi tror det. Ingen kan trøstes over at han skal dø. Og dog er det en trøst at vi heller ikke i døden skal adskilles fra Gud. Afbryd kontakt! fik de unge potentielle dødsofre at vide. Det kan vi måske også friste os selv til. I den selvovertalte tro at afbrydelsen gør det nemmere for os at komme videre. Fordi intet klæber til os. Fordi vi tror at vores frihed er at vi altid kan lægge alting bag os. Afskeden har tiden i sig. Adskillelsen ikke; den er et hug. Vi er blevet gode til at skilles fra hinanden, men dårligere til at tage afsked. Jeg tænker ikke bare på at de fleste siger hej når de skilles, og ikke farvel. Jeg tænker på de hårde cuts som vi praktiserer. Engang kunne togets vinduer skubbes ned, og man kunne vinke til hinanden med lommetørklæder indtil toget bøjede af ved Dybbelsbro. Nu klapper dørene i, og vi står bare dér og glor på os selv i rudens spejl. Jeg vinkede og vinkede, så længe jeg kunne sagde derimod den unge vildt sørgende kvindekæmper da hun søgte at forvinde sorgen over adskillelsen fra sine kære. Ved at vinke med lommetørklædet så længe hun kunne, gav hun dog et tegn som forbandt hende med dem og dem med hende. De har formodentlig vinket tilbage for det gør man jo. Med sine lange afskedstaler vinker Jesus til os. Det bliver han ved med. Og han siger tilmed at Talsmanden, Helligånden, Trøsteren vil fortsætte med at være her når han ikke er her længere, for den er udsendt af ham. Stærkere kan båndet ikke blive mellem det der har været og det der skal komme. Hen over alle afbrydelser efter at musikken er hørt op kommer ånden, det nye som viser os sandheden om vores liv. Jesus tager afsked med os for at vi altid skal høre til hos Gud. Salmer: 721, 305, 396 293, 600, 426 3

Slægt skal følge slægters gang lad os rejse os og mindes vore døde, både dem vi kendte godt, og dem, vi måske aldrig mødte: Kirsten Munk Dorph, Ki Mandøe, Bjørn Nawrocki, Hanne Thuesen, Arendse Fabricius Dyssel. For de gamle, der faldt: Velkommen til de nye medlemmer. Vi glæder os over at tage imod jer og håber, at I vil vokse ind i menigheden. 2016 bød ikke på synkende fundamentspæle eller flyvende tagsten. En række mindre vedligeholdelsesopgaver er udført, bl.a. maling i præsteboligen samt udskiftning af udtjente husholdningsmaskiner. Nævnets medlemmer har igen stået for hovedrengøring af kirkerummet. Blandt væsentlige nyanskaffelser er nyt it-udstyr til Niels, pc og telefon. Et par ekstra højtalere i kirken er blevet monteret i sidste uge. Slots- og Kulturstyrelsen har gennemfotograferet vores del af Vartov-komplekset for at undersøge, om bygningerne fortsat skulle fredes. Det er nu blevet bekræftet. Deres opgave er at påpege renoveringsbehov; de fandt aktuelt ingen hos os. Vi har udskiftet låsene til opgangene og er gået over til nøglechips i et forsøg på at lette postvæsnets adgang. Men det har desværre ikke haft den ønskede effekt. Vi har store problemer, fordi breve, herunder også officielle papirer, skubbes ind under døren ved gaden, når postbuddet ikke kan finde nøglen. Vi har igen diskuteret elektronisk kirkeblad, men foreløbig holder vi fast i den kendte papirversion. En omfattende undersøgelse af alternative udsendelsesmuligheder har ikke vist sig at billiggøre eller lette forsendelsen af kirkebladet. 4 Formandsberetning for 2016 Vartov Valgmenighed Vores ønske om ud over Dankort at kunne betale med MobilePay viste sig at udløse en omstændelig proces, fordi Danske Bank kun vil acceptere menigheder, der er optaget på Kirkeministeriets sogn.dk, som kirkelig institution. Walther Schmidtsdorff har opfordret til at øge Hjælpekassens formue. Hjælpekassen er Danmarks ældste. Formålet var ved etableringen i november 1854 at yde hjælp til menighedens trængende medlemmer. Dette formål er ikke længere så aktuelt i sin oprindelige form. Nævnet har derfor diskuteret, om man skal nedlægge Hjælpekassen som utidssvarende eller beholde kassen og give den et nyt formål. Hjælpekassens styrelse kommer med et udspil. Vartov Valgmenighed fik i 2016 en gave fra Biblioteket for det Folkelige Arbejde i form af to bibler fra henholdsvis 1583 og 1633. Råd og Nævn bevilgede i 2016 Niels tre måneders studieorlov i efteråret 2017. Orloven bliver primært finansieret af Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheders Orlovskasse. Jens Hest bech, Københavns Valgmenighed, og jeg fik mandat til at finde en afløser. Der er nu lavet aftale med tidligere valgmenighedspræst i Vejstrup på Fyn, Mette Marslund, som vil passe embedet fra søndag den 6. august til slutningen af oktober. Vi byder Mette velkommen i Vartov den 6. august. 2017 er jo Lutherår, markering af 500- året for Reformationen. Det blev forberedt med studiekreds i efteråret 2016 samt menighedsmøde om Luthers nadverlære. Og efter nytår har vi nydt Elisabeth Zeuthen Schneiders tre koncerter med Bachs værker

for soloviolin, med Elisabeths berigende fortolkninger og kommentarer. Senere på året kommer Luther også i spil, på selve reformationsdagen den 31. oktober samt ved menighedsmødet den 13. november om Hans Thomissøns salmebog. Vi har været beriget med menighedsmøder med spændende emner og gode foredragsholdere. En nyskabelse i 2016 var sensommermødet: Efter gudstjeneste og spisning var der foredrag ved Erik Lyng, kaffe og fortælling. Vi synes, det var en god dag, så vi har besluttet også at afholde et tilsvarende møde den kommende sensommer, dog med lidt mere tid til samtale. Adventsmøderne for henholdsvis voksne og børn var også denne gang velbesøgte og med højt humør. I samarbejde med Grundtvigsk Forum var der tirsdagsforedrag under overskriften Fri os fra det åbne. Vi deltog på vores egen, lidt begrænsede facon i Kulturnatten. Med indkaldelsen til årsmødet fulgte Johan Kjeldgaard-Petersens beretning fra børnehaven. Tak for din indsats, Johan! Og så lige en servicemeddelelse: Vartov Valgmenigheds medlemmers børn (og børnebørn) har fortrinsret til en plads i Vartov Børnehave. Om lidt skal Kurt Gotfredsen, vores regnskabsfører, gennemgå regnskab og budget. Kurt har igennem mange år været vores omhyggelige, indsigtsfulde, tålmodige og pædagogiske fundament i økonomiske sammenhænge. Og det bliver han heldigvis ved med at være, lidt endnu. Men han har annonceret sin pensionering: Regnskabet 2018-2019 vil han hjælpe sin efterfølger med at få på plads. Så er det bare lige, at vi skal finde hans efterfølger! Interesserede kan henvende sig, tak. I 2020 har Vartov Valgmenighed 100-års jubilæum. Det er interessant, at Grundtvigs egen valgmenighed er en af de yngste blandt de gamle valgmenigheder. Valgmenighedsloven af 1868 gav anledning til etablering af mange valgmenigheder. Men i Vartov var der ikke behov for en ny organisation, ikke før Københavns Magistrat ville sælge kirken i forbindelse med udflytningen af Vartov Hospital. Så måtte menigheden i Vartov finde ud af, om man skulle flytte til andre lokaler, eller om man skulle forsøge at købe kirken. Det lykkedes at aftale en meget fordelagtig pris: i første omgang om lejemål for 100 år lejen udgjorde 25,- kr./år og så måtte man i gang med at etablere sig som valgmenighed. Få år efter købte valgmenigheden kirken, så vi er altså ikke ved at blive husvilde. Vi har i Nævnet endnu ikke lagt os fast på, hvordan vi skal markere jubilæet, men vi vil begynde at spare sammen til festen. Den 26. maj 2020 er fødselsdagen, så mon ikke vi skal have pinsefest. Nogle gange har man fornemmelsen af, at folkekirkens forhold diskuteres og håndteres, som om der var tale om en koncern, en fabrik, der producerer ydelser. Det er vigtigt at erindre sig, at folkekirken består af folk ; det er menigheden, der gør kirke. Det kan vi glæde os over på sønog helligdage, når vi mødes i Vartov (og Immanuelskirken). Når vi samles og hører evangeliet og lader os opløfte, forundre, provokere af Niels altid tankevækkende prædikener. Tak til dig, Niels og tak til Ida, fordi du er vores præstekone med vid og hjertevarme! Vi frydes over, at vi har to organister, Inge Bønnerup og Tom Ernst, der får salmesangen til at klinge og løftes. Tak! Og tak til alle de andre uundværlige hjælpere: Vores kirketjener Agnete, der p.t. er på studieophold i Heidelberg og afløses så fortrinligt af Clara, og Ida, der sørger for rengøringen. Grundtvigsk Forums nye forvalter Kristoffer Grishauge er os en god hjælper. Samarbejdet med Københavns 5

Valgmenighed kan vi som hidtil være taknemmelige for. En tak skal også lyde til Nævnets medlemmer, der med stor entusiasme stiller op som kirketjener, rengøringskoner m/k, kimere, kirkebladspakkere, dåbsvagt, kirkekaffebryggere, bordopstillere, vaskekoner, kirkefremvisere, arrangements- og rejseplanlæggere, håndværkerformand m.m.m. Tak til alle for fællesskabets nådegave. Vibeke Hein Sensommermøde Vartov Valgmenighed inviterer igen i år til sensommermøde søndag den 3. september. På baggrund af sit mangeårige kendskab til USA holder vikarpræst Mette Marslund foredrag om Thomas Jefferson. Han var manden, der formulerede Drømmen om Amerika i den amerikanske uafhængighedserklæring, og som forsøgte at føre den ud i livet, både forfatningsmæssigt, politisk og privat. Med udgangspunkt i hans liv følger vi drømmen og ser, hvilken indflydelse Jeffersons tankegang og holdninger har haft på udviklingen af det USA, som i dag står over for enorme udfordringer både socialt og politisk. Efter gudstjenesten kl. 10 er der frokost i salen, sangtime ved Mette Marslund, kaffe, foredrag og samtale. Vejret indbyder forhåbentlig til hyggelige ophold i Grønnegården. Menighedsmøde med billedhugger Laila Westergaard Ved menighedsmødet mandag den 25. september kl. 19.30 fortæller Laila Westergaard om sit arbejde med billedkunsten gennem de seneste 27 år. Hun er billedhugger i egentlig forstand idet hun hugger billeder og skulpturer i granit. Som tredje generation i en sten- og billedhuggerfamilie har arbejdet med stenene fulgt hende fra barnsben. Billeder fra hverdagen indhugges nænsomt i skulpturer og relieffer med hammer og mejsel, i et forsøg på at skabe lethed i et ellers tungt og jordbundet materiale. Laila Westergaard har udstillet og udført mange større udsmykningsopgaver rundt om i Danmark. For tiden arbejder hun på Kilden i Vartov, en vandkunst som opstilles i Grønnegården i foråret 2018. Efterårsmøde i Ubberup Søndag den 8. oktober afholder de sjællandske valgmenigheder efterårsmøde i Ubberup. Det indledes med gudstjeneste kl. 10 ved Anna Monrad. Efter frokost er der sangtime med organist Karen Margrethe Gammelby. Efter kaffe holder filminstruktør Nils Malmros foredrag om sin film Sorg og glæde. Mødet slutter kl. 16. Udførligt program fremlægges i kirkerne og på hjemmesiden. Tilmelding senest 20. september til Vibeke Hein og Jens Hestbech som vil søge at koordinere transport. Pris kr. 200 som bedes indbetalt til Vartov Valgmenigheds bankkonto, via hjemmesiden eller netbank, med angivelse af navn og formål. 6

Bachs koncerter for soloviolin i Vartov Kirke I forlængelse af forårets koncerter spiller Elisabeth Zeuthen Schneider endnu to værker for soloviolin af Johann Sebastian Bach: sonate i c-dur og partitaen i d-mol med den berømte chaconne. Koncerterne er led i fejringen af 500-året for den lutherske reformation. De to koncerter finder sted i Vartov Kirke onsdagene 4. oktober og 8. november, begge dage kl. 17. Fri adgang. Vikarpræst Mette Marslund varetager præsteembedet i Vartov og Københavns valgmenigheder under Niels Grønkjærs studieorlov august-oktober. Man kan fortsat benytte det faste telefonnummer (33 13 30 31) som vil være omstillet til Mette Marslunds mobiltelefon (23 71 65 68). Mail: marslund@live.dk Vi byder Mette Marslund velkommen efter gudstjenesten søndag den 6. august, hvor der serveres et glas. Adresser Præst: Niels Grønkjær, orlov august-oktober Løngangstræde 24, 2., 1468 København K, tlf. 33 13 30 31 e-mail: ng@kvvv.dk - hjemmeside: www.kvvv.dk Københavns Valgmenighed Formand: Jens Hestbech Gl. Kongevej 19, 3. th., 1610 København V Tlf. 31 90 75 97 Forretningsfører: Ejvind Lynning Maglestien 10, 2860 Søborg Tlf.: 39 69 82 53 / 23 96 86 24 Bank: 1551-9028390 Kirketjener: Rasmus Jensen Bentzonsvej 8, st.th., 2000 Frederiksberg Tlf. 22 40 19 37 Organist: Tom Ernst Esplanaden 5B, st.tv., 1263 København K Tlf. 33 12 69 52 Vartov Valgmenighed Formand: Vibeke Hein Kongevejen 467 B, 2840 Holte Tlf. 20 19 89 90 Forretningsfører: Kurt Gotfredsen Opnæsgård 57, 1. th., 2970 Hørsholm Tlf. 31 95 63 72 Bank: 6194-4170277452 Kirketjener: Clara Westergaard Store Kannikestræde 2, 1169 København K Tlf.: 50 98 15 46 Organist: Inge Bønnerup Peter Bangs Vej 153, 1. tv., 2000 Frederiksberg Tlf. 33 32 68 90 For børnepasning under gudstjenester: Kontakt Signe Rørdam Thomsen på roerdam@hotmail.com Valgmenighedernes hjemmeside er www.kvvv.dk Bladets redaktion: Niels Grønkjær (ansvarshavende), Lilly Wiberg, Søren Anker-Møller Forsidevignet: Peter Hentze 7

Afsender: Københavns og Vartov Valgmenigheder Løngangstræde 24, 2. 1468 København K Gudstjenester i Vartov Kirke og Immanuelskirken* Alle gudstjenester 6. august - 22. oktober ved Mette Marslund Ingen gudstjenester i juli måned 6. august (8. søndag efter trinitatis) 13. august (9. søndag efter trinitatis) Vartov Kirke............kl. 9.00 Immanuelskirken........kl. 10.30 20. august (10. søndag efter trinitatis) 27. august (11. søndag efter trinitatis) Immanuelskirken........kl. 10.00 1. oktober (16. søndag efter trinitatis) 8. oktober (17. søndag efter trinitatis) Ingen gudstjeneste De sjællandske valgmenigheders efterårsmøde i Ubberup 15. oktober (18. søndag efter trinitatis) Immanuelkirken.........kl. 16.00 22. oktober (19. søndag efter trinitatis) 3. september (12. søndag efter trinitatis) 10. september (13. søndag efter trinitatis) Immanuelskirken........kl. 10.00 Vartov Kirke............kl. 16.00 17. september (14. søndag efter trinitatis) 24. september (15. søndag efter trinitatis) Immanuelskirken........kl. 10.00 KALENDER (se endvidere inde i bladet) Søndag den 3. september Vartov Valgmenighed inviterer til sensommermøde Mandag den 25. september kl. 19.30 Menighedsmøde i Vartov med billedhugger Laila Westergaard Søndag den 8. oktober De sjællandske valgmenigheders efterårsmøde i Ubberup Onsdag den 4. oktober kl 17.00 og onsdag den 8. november kl 17.00 Bachs koncerter for soloviolin i Vartov Kirke *Immanuelskirken ligger på Forhåbningsholms Allé 20, Frederiksberg. JANNERUP.DK