Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11
De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.
25 danske Science-kommuner I perioden 2008-11 etablerede 25 danske kommuner sig som Science-kommuner blev samtidig medlem af et landsdækkende netværk af kommuner, der valgte at prioritere naturfagsundervisning. Formålet var at øge børn unges interesse for naturfag teknik, for derved på lang sigt at sikre vækst innovation. Visionen for Science-kommunerne var at skabe større samspil mellem alle naturfagsrssoucer, dvs. både formelle (skoler institutioner) uformelle (naturskoler, museer etc.) læringsmiljøer. Målet var at fremme begejstringen for naturfag, både i udenfor uddannelseskæden. Science-kommunerne etablerede en koordination af kommunens naturfagsressourcer samt virksomheder andre interessenter i berøring med Science-kommune-ideen åbnede op for samarbejde med gymnasiet lokale virksomheder. Ved at opbygge nye udvidede samarbejdsrelationer bliver det muligt at skabe læringsarenaer, hvor science bliver vedkommende, samfundsrelateret, kreativt medvirker til at bygge bro til uddannelse arbejde. Der er jo mange gode "naturkræfter" indenfor kommunegrænsen, som sammen skaber synergi styrkelse af det naturvidenskabelig område, når de bringes i spil med hinanden. naturfagsområdet. Hver kommune udpegede en naturfagskoordinator, der jævnligt mødtes med sine kolleger på både regionalt nationalt niveau. Nu er projektet slut, mange af de 25 Science-kommuner fortsætter indsatsen bygger videre på deres positive resultater. Det nationale center for Natur, Teknik Sundhed (NTS-centeret) viderefører Fmd. for Børne- Undervisningsudvalget, Assens Kommune Mens Mulle Johansen (F) kontakten til landets kommuner er behjælpelig over for kommuner, der ønsker at prioritere undervisningen i de naturvidenskabelige fag. I denne folder kan du læse om de vigtigste erfaringer fra projektet på baggrund af følgeforskning fra Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik. gul: 144 012 orange: 144 3
Science-kommuner har politisk opbakning til en koordineret naturfagsindsats, kommunale naturfagskoordinatorer der koordinerer alle udviklingstiltag på naturfagsområdet, en naturfagsstrategi med udgangspunkt i kommunens forudsætninger, et netværk af aktører fra formelle uformelle læringsmiljøer, virksomheder, forvaltninger samt kommunalpolitikere. Helsingørs borgmester, Johannes Hecht-Nielsen, til vejrs i luftballon. da elever fra alle kommunens skoler mødtes til Store Naturfagsdag i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival 2011. 4
Gratis gevinster for Science-kommuner Vækst forudsætter et højt uddannelsesniveau, ikke mindst på det naturvidenskabelige tekniske område. En nøgle til vækst på lang sigt er derfor en strategisk indsats for at skabe bedre rammer for udvikling af ny bedre undervisning på naturfagsområdet. Det er det centrale indhold i projekt Sciencekommuner. Forskning fra tidligere projekter viser, at det er helt afgørende at fokusere på lærerne. Derfor valgte Sciencekommunerne at etablere professionelle fællesskaber, hvor lærerne kunne drage nytte af alle kommunens naturfagsressourcer. Kommunerne råder allerede i dag over en lang række ressourcer naturskoler, museer, virksomheder, vandrensningsanlæg etc., der med fordel kan bruges i naturfagsundervisningen. Når lærerne i en Science-kommune går sammen, udnyttes de eksisterende ressourcer bedre i udvikling af naturfagsundervisningen. Det kræver altså ikke store nye investeringer at bruge Science-kommunernes metode. Det kræver strategisk fokus samarbejde, der kan beskrives i fire vinderstrategier (se næste side). Science-kommuner skabes i samspil mellem politisk opbakning engagering af de mange gode kræfter, der ønsker udvikling af naturfagsområdet. Sciencekommunernes erfaringer kan bruges af alle kommuner til at engagere lærere med begejstrede elever som resultat. Som Science-kommune har vi fået synliggjort de vigtige naturfag - både i skolerne i offentligheden. Lærere elever er meget begejstrede, vi har haft megen glæde af at lære af andre kommuners erfaringer. Vi bliver helt sikkert ved med at satse på science i mange år fremover. Johannes Hecht-Nielsen (V), borgmester, Helsingør Kommune 5
Fire Fire vinderstrategier vinderstrategier Projekt Science-kommuner er løbende fulgt af forskere fra Københavns Projekt Science-kommuner er løbende fulgt af forskere fra Københavns Projekt Universitet, Science-kommuner Institut for Naturfagenes er løbende Didaktik. fulgt af forskere På baggrund fra Københavns af Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik. På baggrund af Universitet, forskernes arbejde Institut for den Naturfagenes løbende fælles Didaktik. dial På med baggrund repræsentanterne af forskernes arbejde den løbende fælles dial med repræsentanterne forskernes fra de 25 Science-kommuner arbejde den løbende samt Science-kommuneprojektets fælles dial med repræsentanterne fra de 25 Science-kommuner samt Science-kommuneprojektets fra projektledelse de 25 Science-kommuner er der udpeget samt fire udviklingsstrategier, Science-kommuneprojektets der med et projektledelse er der udpeget fire udviklingsstrategier, der med et projektledelse minimum af ressourcer er der udpeget kan gennemføres fire udviklingsstrategier, til fremme i en af børn kommune. unges der med et minimum FIGUR 3: SCIENCE af ressourcer TEAM K-MODEL kan gennemføres til interesse fremme for i en af naturfag børn kommune. unges teknik minimum FIGUR 3: SCIENCE af ressourcer TEAM K-MODEL kan gennemføres interesse til fremme for i en af naturfag børn kommune. unges teknik FIGUR 3: SCIENCE TEAM K-MODEL interesse for naturfag teknik Lokale scienceformidlere science- Lokale Lokale formidlere scienceformidlere Naturfagslærere Naturfagslærere Naturfagslærere Elevers interesse Elevers for interesse naturfag Elevers for naturfag teknik interesse for Grundskoler naturfag teknik Virksomheder Grundskoler ungdomsudd./ teknik Virksomheder erhvervsråd Grundskoler ungdomsudd./ skoleledere Virksomheder erhvervsråd ungdomsudd./ skoleledere erhvervsråd skoleledere Off.-private partnerskaber om fx: Naturfagsbestyrelse Off.-private partnerskaber m. koordinator om fx: budget Naturfagsbestyrelse Virksomheds-skoletjeneste Off.-private partnerskaber m. koordinator om fx: budget Naturfagsbestyrelse Virksomheds-skoletjeneste Initiativpulje Entreprenørskab m. koordinator budget Virksomheds-skoletjeneste Initiativpulje i undervisningen Entreprenørskab Integration Initiativpulje i undervisningen Entreprenørskab Integration i undervisningen Integration Naturfagsbestyrelse Naturfagsbestyrelse Naturfagsbestyrelse Borgere i rollerne som forældre, Borgere vælgere i rollerne erhvervsaktive som forældre, Borgere vælgere i rollerne erhvervsaktive som forældre, vælgere erhvervsaktive Politikere/forvaltning Politikere/forvaltning i kommunen Politikere/forvaltning i kommunen i kommunen Kommunerne formulerede med Kommunerne formulerede med Kommunerne opbakning fra formulerede den politiske top med - en opbakning fra den politiske top - en opbakning naturfagsstrategi fra den med politiske udgangspunkt top - en i de naturfagsstrategi med udgangspunkt i de naturfagsstrategi eksisterende naturfagsressourcer med udgangspunkt indenfor i de eksisterende naturfagsressourcer indenfor eksisterende kommunegrænsen. naturfagsressourcer Ikke to kommuner indenfor er kommunegrænsen. Ikke to kommuner er kommunegrænsen. ens, så strategierne Ikke for de to kommuner 25 Sciencekommuner er ens, så strategierne for de 25 Sciencekommuner er meget forskellige. ens, så strategierne er meget for forskellige. de 25 Sciencekommuner en er meget satte forskellige. kursen for en satte kursen for en handleplaner til naturfagsudviklingen satte kursen for handleplaner til naturfagsudviklingen handleplaner samordnede de til naturfagsudviklingen mange aktørers indsats. samordnede de mange aktørers indsats. samordnede de mange aktørers indsats. 6 6 6 Erhvervsstrategi Erhvervsstrategi Erhvervsstrategi Science-kommune modellen viser samspillet mellem Science-kommune lokale aktører modellen viser samspillet mellem Science-kommune lokale aktører modellen viser samspillet mellem lokale aktører
Kommunal naturfagskoordinator Science-kommunerne udpegede en eller flere kommunale naturfagskoordinatorer for at skabe det nødvendige overblik over samspil mellem naturfagsressourcerne i kommunen. Naturfagskoordinatorernes netværk i grund- ungdomsuddannelser samt på forvaltnings- politisk plan var med til at sikre en målrettet udvikling. Koordinatorerne var særligt optagede af lærernes undervisningspraksis sammenhængen med institutioner uden for skolen. Det centrale omdrejningspunkt var dialen mellem alle gode kræfter med interesse for naturfagsområdet så meningsfulde sammenhænge voksede frem spredte sig. Samarbejde på tværs For at opnå synergier mellem eksisterende fremtidige naturfagsinitiativer arbejdede Science-kommunerne på at fremme samarbejde mellem aktører både i udenfor uddannelseskæden. F.eks. er der udviklet nye stærke samarbejder mellem grundskoler ungdomsuddannelser. Nye netværk mellem aktører fra formelle uformelle læringsmiljøer, samt offentlige private virksomheder samledes om en fælles mission: at styrke undervisningen i naturfagene. I samarbejdet om synlige naturfagsprojekter blev der opbygget stærke relationer mellem de mange aktører, der blev skabt en rød tråd gennem uddannelseskæden. 2 + 2 blev til 5 i Science-kommuner! Bottom-up Top-down I Science-kommuner blev den kommunale naturfagsindsats bakket op fra den politiske ledelse. Dette var med til at legitimere indsatsen danne grundlag for en bred forvaltningsmæssig forankring af udviklingen, f.eks. via integrering af naturfagsstrategien i kommuneplanen via kvalitetsrapportens evaluering af udviklingen på naturfagsområdet. Sideløbende udvikledes Sciencekommunerne nedefra i form af etablering pleje af frivillige lærernetværk. Naturfagskoordinatorernes kontakt til lærere skabte overblik dermed koordination af lokale naturfagsindsatser. Samtidig var lærernetværkene fora for udvikling formidling af ny bedre undervisningspraksis. Mange steder fungerede lærernetværk som en platform til overblik koordinering af naturfagsindsatserne. 7
Find flere erfaringer Projekt Science-kommuner (2008-2011) bygger videre på erfaringer fra pilotprojektet Projekt Science-kommuner (2008-2011) bygger videre på erfaringer fra pilotprojektet Science Team K (2003-2006), som blev finansieret af Lundbeckfonden. Projekt Science Team K (2003-2006), som blev finansieret af Lundbeckfonden. Projekt Science-kommuner blev gennemført af Dansk Naturvidenskabsformidling Science-kommuner blev gennemført af Dansk Naturvidenskabsformidling finansieret af Ministeriet for Børn Undervisning. finansieret af Ministeriet for Børn Undervisning. Med støtte fra Lundbeckfonden fortsættes forskningen i kommunale Med støtte fra Lundbeckfonden fortsættes forskningen i kommunale naturfagsindsatser i et treårigt erhvervsphd-projekt, som tager udgangspunkt i naturfagsindsatser i et treårigt erhvervsphd-projekt, som tager udgangspunkt i udviklingen i udvalgte Science-kommuner. udviklingen i udvalgte Science-kommuner. Find flere erfaringer fra de 25 Science-kommuner via: www.science-kommuner.dk Find flere erfaringer fra de 25 Science-kommuner via: www.science-kommuner.dk Randers kommune er en Science-kommune. Det er en klar målsætning i kommunen, Randers kommune at interessen er en for Science-kommune. de naturvidenskabelige Det er fag en skal klar målsætning styrkes. Med i kommunen, inspiration at fra interessen projektet for har de vi naturvidenskabelige fokuseret på en struktur, fag skal der styrkes. styrker det Med interne inspiration samarbejde fra projektet på tværs har af vi fokuseret afdelinger på en interessenter. struktur, der styrker Denne model det interne har skabt samarbejde kommunale på tværs initiativer af afdelinger samarbejder interessenter. mod fælles Denne visioner. model Selv om har modellen skabt kommunale ikke involverer initiativer store netværk samarbejder er vi overbeviste mod fælles om, visioner. at samarbejdet Selv om støtter modellen de professionelle ikke involverer lærere store netværk pædager. er vi overbeviste om, at samarbejdet støtter de professionelle lærere pædager. Randers er stadig en Science-kommune, selv om det nationale projekt er Randers stoppet. er stadig en Science-kommune, selv om det nationale projekt er stoppet. Karen Marie Schytter, udviklingschef, Børn Skole, Randers Kommune Karen Marie Schytter, udviklingschef, Børn Skole, Randers Kommune Nationalt center for natur, teknik Nationalt center for natur, teknik sundhed, NTS-centeret, fortsætter sundhed, NTS-centeret, fortsætter arbejdet for en øget naturfagsindsats i arbejdet for en øget naturfagsindsats i kommunerne, bl.a. med inspiration fra kommunerne, bl.a. med inspiration fra projekt Science-kommuner. projekt Science-kommuner. Ønsker du yderligere information eller Ønsker du yderligere information eller hjælp til opstart af en naturfagsindsats i hjælp til opstart af en naturfagsindsats i din kommune, så kontakt NTS-centeret, din kommune, så kontakt NTS-centeret, www.nts-centeret.dk eller få inspiration www.nts-centeret.dk eller få inspiration på Værktøjskassen for Kommuner på på Værktøjskassen for Kommuner på www.ntsnet.dk. www.ntsnet.dk.