Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit I 25 Afsnittet er opdelt i 2 grupper med hver sin afdelingssygeplejerske, som er ansvarlige overfor afdelingsledelsen. Afsnit I 25 er en del af anæstesi- og operationsafdelingen, afsnittet er beliggende på Regionshospitalet Viborg, som er en del af Hospitalsenhed Midt. Anæstesiologisk- og operationsafdelingen: Afdelingen ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Afdelingsledelsen har i fællesskab ansvaret for den overordnede ledelse af afdelingens patientbehandling, patientpleje og drift indenfor de rammer, der er fastlagt af hospitalsledelsen. Hospitalsenhed Midt: Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patient behandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Se Hospitalsenhed Midts hjemmeside, under afdelinger vælg Anæstesiologisk- og operationsafdelingen. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Alle patienter, der er indlagt på intensivt afsnit, hører altid til i et sengeafsnit (en stamafdeling), indenfor et af hospitalets forskellige specialer f.eks. organkirurgisk afdeling. På afsnit I 25 er der ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælper. Alle samarbejder med hinanden, samt med afsnittets læger (anæstesiologer), om at sikre den bedst mulige pleje og behandling til patienterne. Der er tæt samarbejde med stamafdelingens læger, plejepersonale, sekretærer, portører, rengøringsassistenter, fysioterapeuter, bioanalytikere, herunder klinisk immunologisk afdeling, ergoterapeuter, billeddiagnostisk afdeling, diætist, sårsygeplejerske, anæstesipersonale og mikrobiologisk afdeling. Afsnittet er delt i 2 grupper. Personalet arbejder under hver sin afdelingssygeplejerske, men i det daglige fungerer afsnittet som en helhed. Plejeformen er tildelt patientpleje. Afsnittet samarbejder med alle hospitalets specialer, praktiserende læger, regionens hospitaler og landets specialafdelinger f.eks. neurokirurgisk afdeling. Samarbejde med hospitalets læger: Om morgenen på hverdage, mødes afdelingens læger, afdelingens koordinator (afdelingssygeplejerske) og stamafdelingens læger til en konference, hvor afdelingens patienter gennemgås. Derefter er der stuegang med afdelingens læge (anæstesiologen), stamafdelingens læge og den sygeplejerske, der har tildelt patienten. Bioanalytikerne kommer hver morgen kl. 6 samt efter behov i løbet af dagen. Blodprøverne bestilles elektronisk. August 2012 Side 1 af 9

Klinisk immunologisk afdeling leverer blod og blodprodukter, og dette bestilles telefonisk. Mikrobiologerne holder konference 2 gange om ugen med afsnittets læger i intensivafsnittet med henblik på at planlægge patienternes behandling. Billeddiagnostisk afdeling kommer i afsnittet og tager røntgenbilleder. I nogle tilfælde kan patienten følges af anæstesien til undersøgelser i billeddiagnostisk afdeling. Undersøgelserne bestilles elektronisk. Der er tæt samarbejde med stamafdelingerne. Når patienten er klar til at blive flyttet fra intensiv afdeling, meldes det pr. telefon og tidspunkt for overflytning aftales. Sygeplejersken følger patienten op på stamafdelingen og giver en fyldig rapport om plejen. I specielle tilfælde laves der opfølgende besøg på stamafdelingen. Fysioterapeuter kommer i afsnittet til lungefysioterapi samt til bevægefysioterapi/ mobilisering af langtidsindlagte immobiliserede patienter. Fysioterapeuten bestilles elektronisk. Ergoterapeuter kommer i afsnittet til patienter, der har behov for genoptræning og hjælpemidler. Ergoterapi bestilles elektronisk. I specielle situationer bestilles der vejledning ved diætist. Portøren der er tilknyttet afsnittet, deltager i forflytninger af patienterne, og sørger desuden for at bestille steril- og depotvarer. Portøren kontaktes via personsøger. Desuden er der mulighed for at kontakte en specialuddannet portør til vejledning i forbindelse med valg af madras og sengetype. Sårsygeplejersken rekvireres til råd og vejledning ved problematisk sårpleje. Kontakten foregår telefonisk. Anæstesipersonale afleverer patienterne efter operation, og yder assistance til transport af patienterne. Kontakt til anæstesipersonale foregår telefonisk. Patientkategorier/borgerkategorier Der modtages døgnet rundt patienter med behov for intensiv observation, pleje og behandling, der er ofte tale om patienter med behov for respiratorbehandling. Patientkategorier er: Medicinske patienter med respiratorisk-, cirkulatorisk-, og andre alvorlige organsvigt. Patienter med svære infektioner, herunder sepsis og forgiftninger. Organkirurgiske patienter postoperativt efter større abdominale indgreb. Karkirurgiske patienter med f.eks. abdominal aorta aneurisme. Ortopædkirurgiske patienter f.eks. multitraumatiserede patienter, dog ikke neurokirurgi. Neurologiske patienter, f.eks. patienter med kramper, polyradikulitis, cerebrale skader. Gynækologiske/obstetriske patienter, f.eks. præeclampsi, HELLP syndrom. Nyfødte børn med respirationsinsufficiens. August 2012 Side 2 af 9

Børn med f.eks. meningitis, traume og astma. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Afsnittet modtager hovedsagelig akutte patienter. Enkelte overflyttes fra andre hospitaler, og andre kommer til planlagte postoperative forløb. De kliniske problemstillinger kan være: Observation og sygepleje til patienter med behov for respiratorisk støtte. Observation og sygepleje til patienter med kredsløbssvigt. Observation og sygepleje til patienter med sepsistilstand. Observation og sygepleje til den bevidsthedspåvirkede patient. Observation og sygepleje til patienter der har gennemgået en større operation. Observation og sygepleje til patienter med påvirket nyrefunktion. Observation og sygepleje til patienter der er svært immobile. Sygepleje til patienter og pårørende i krise. Kommunikation med patienter i respirator, både når de er vågne, og når de er sederede. Observation og sygepleje til den ernæringstruede patient. Observation og sygepleje til patienter med fordøjelsesproblemer. Sygepleje til patienter og pårørende i forbindelse med ophør af udsigtsløs behandling. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 12 er rettet mod selvstændig professionsudøvelse rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og samspil mellem patient, pårørende og sygeplejerske. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre og formidle sygepleje er der særlig fokus på at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 12: Patientperspektivet Under udøvelsen af sygepleje samarbejde med patient og pårørende: Identificere patientens behov for støtte fra pårørende, samt formidle denne kontakt Formidle og bistå ved lægesamtaler, og være i stand til at støtte patient og pårørende Tager så vidt muligt individuelle hensyn under udførelsen af sygeplejen til den enkelte patient Anvender faglig viden i samarbejdet med patienten angående f.x. mobilisation, vejledning om kost Kender og overholder sit ansvars- og kompetenceområde Kender og overholder sin tavshedspligt. August 2012 Side 3 af 9

Udøve omsorg for patienter/borgere og deres pårørende med respekt for: Menneskers forskellige værdier og kultur Menneskers opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed/sygdom Menneskers selvbestemmelsesret Sygeplejeperspektivet Planlægge, udføre, lede og evaluere sygepleje og sikre sammenhængende patientforløb til udvalgte patienter Ud fra en given rapport, dataindsamling og relevante observationer planlægge plejen til en udvalgt intensiv patient med de almindeligt forekommende problemstillinger. Være primær plejeperson for 1 tildelt intensiv patient Udføre basal sygepleje samt de almindeligst forekommende specifikke sygeplejehandlinger Observerer og reagerer på ændringer i patientens tilstand Udføre og/eller uddelegere den planlagte pleje Evaluere den udførte pleje og planlægge nye handlinger Uddelegere sygeplejemæssige opgaver til den tildelte patient under hensyn til patientens behov, egne og andre medarbejderes kompetencer samt behov for faglig og personlig udvikling, tid, fysiske rammer, normering og økonomiske ressourcer Kender til organisationens opbygning og politikker: Organisationsplanen for Regionshospitalet: Ledelses forhold på Regionshospitalet fra afsnitsniveau til hospitalsledelsen, Personalepolitik Rygepolitik Tage hensyn til patientsikkerhed under udøvelse af sygepleje Udfører patientidentifikation efter gældende standard Anvender hjælpemidler i forbindelse med mobilisering og lejring Anvender givne retningslinjer i forbindelse med medicinadministration Har kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser Kender sit kompetenceområde og uddelegerer i relation hertil. Behersker gældende dokumentationspraksis, samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje Skrive og dokumenter i EPJ ved tildelte patienter Udfærdige sygeplejeepikriser Anvender afdelingens observationsskemaer Anvender og forstår anæstesi skema Kan anvende Glasgow Coma scala Anvende udvalgte analysemetoder i bearbejdning af sygeplejefaglige problemstillinger Anvende sygeplejeprocessen Lokale instrukser og retningslinjer Anvende e-dok Anvende Kliniske retningslinjer Anvende Lokale og nationale standarder Arbejde med NIP Arbejde med DDKM (referenceprogrammer) Arbejde med Udviklings- og forskningsarbejde Deltage i igangværende udviklingstiltag, f.eks. indsamling af data eller implementering Behersker relevante administrative procedurer Bestille blodprøver og blodprodukter Bestille mikrobiologiske prøver August 2012 Side 4 af 9

Bestille billeddiagnostiske undersøgelser Bestille fysioterapi og ergoterapi Deltage i udarbejdelse af døgnrytmeplaner og plejeteams, med hensyntagen til det enkelte personalemedlems kvalifikationer. Tager stilling til den udførte sygepleje og argumentere for faglige synspunkter Sammen med vejleder I rapportsituationer og til konferencer Refleksion sammen med andre elever og studerende Kan redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde Drøfte muligheder og barrierer for en konkret klinisk retningslinje eller udviklingsarbejde i afsnittet Deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed Medvirke til at identificere sygeplejefaglige udviklingsområder. Udvælge et udviklingsområde i afsnittet og være med i implementering. Samarbejde med projektansvarlig sygeplejerske om udvikling i det omfang, det er relevant. Samarbejde med specialeansvarlig sygeplejerske. Typiske patientforløb/borgerforløb Indlæggelsesforløbet på I 25 kan være fra få timer til flere måneder. Patienterne kommer på I 25, når de har et behov for intensiv overvågning. Således vil alle patienterne være monitoreret og overvåget med Ekg, blodtryk og puls oxymeter. Den intensive patient har komplekse problemstillinger, som ofte indvirker på hinanden. For såvel patient som pårørende kan et intensivt forløb være forbundet med kriser. Patientforløb, hvor den studerende kan deltage i plejen kan være: Akut sygepleje med tæt klinisk observation og justering af sygeplejehandlinger. Måling af værdier, dokumentation på observationsskema, beregning af væskebalance, varetagelse af patientens basale behov. Postoperativ sygepleje til patienter med komplekse kirurgiske problemstillinger i opvågningsforløb, med observation af operationssted/forbinding, dræn og smerter m.m. Respiratoriske ustabile patienter, med behov for støtte i form af ilt behandling, cpap, bipap og respiratorbehandling. Herunder sugning og ventilering efter behov. Måling af syre/base status og nonverbal kommunikation. Kredsløbs ustabile patienter med behov for invasiv overvågning, dialyse, administration af kredsløbsstabiliserende i.v. medicin, indgift af blodprodukter, hyppige målinger af syrebase/status. Patienter med forskydelse i væske- og elektrolytbalancen, med tæt observation og monitorering. Langtidsindlagte intensive patienter i rehabiliteringsforløb. Arbejde i plejeteams (fys, ergo, læger og plejepersonaler) og udarbejde døgnrytmeplaner. Patienter i risiko for at udvikle intensiv delir. Patienter med infektionssygdomme, hygiejne og isolationsregimer. Multitraumatiserede patienter, lejring og observation af postoperative komplikationer. Den kritisk syge intensive patient med risiko for at udvikle sepsis eller multiorgan svigt og evt. behov for respiratorstøtte, kredsløbsstøttende medicin, dialyse osv. Patienter med suicidal forsøg med overdosis af medicin observeres for medicinske bivirkninger og behandles i følge instrukser forgiftningstilstanden. August 2012 Side 5 af 9

Medicinsk sederede patienter: observeres og bedømmes med RASS score. Kontakt og kommunikation med patienten. Cerebralt skadede patienter: observationer af bevægemønster, bevidsthedsniveau, pareser og rehabiliterings forløb i afdelingen. Patienter med fødselskomplikationer; HELLPS syndrom, præeklamsi, store blødninger. Observation af blødning og blodprøver. Mor/barn kontakt. Patienter, som ophører med udsigtsløs behandling. Omsorg for pårørende, istandgørelse efter mors. Sygeplejemetoder På intensivt afsnit kan den studerende se eller anvende nedenstående kliniske metoder. Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering EPJ (Elektronisk patientjournal til dokumentation af sygeplejen) Basal stimulation. Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering Scoringsmetoder: F.eks.: Bradenskala, RASS-score, VAS-score, Glasgow coma score Sygeplejefaglig refleksion. Undervisning og vejledning kollegialt. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Onsdagsmorgen undervisning. Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Den Danske Kvalitetsmodel Implementeringsstrategier Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Intensiv afsnit arbejder løbende med udvikling af sygeplejen: Udarbejdelse af instrukser for sygeplejen i e-dok. Løbende implementering af kliniske retningslinjer. Certificering af apparatur og procedurer. Akkreditering. Intern survey August 2012 Side 6 af 9

Fokus uger, med fokus på et sygeplejefagligt emne. Morgenundervisning om onsdagen med fokus på sygeplejefaglige emner Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema August 2012 Side 7 af 9

Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den planlagte studieaktivitet om udviklingsaspektet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til dette. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Planlagt studieaktivitet, som retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde (se bilag 3 i modulbeskrivelsen) Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen og i arbejdsfællesskabet for derved at opleve samarbejdets betydning for et afsnits trivsel og udvikling udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler er bevidst om sine sygeplejefaglige ansvars- og kompetenceområder overholder tavshedspligten Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. August 2012 Side 8 af 9

Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde i form af seminardeltagelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde ved brug af relevant metode fra værktøjskassen opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1) Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder i Afsnit I25 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Marie Klausholt Svolgaard Godkendt af: oktober 2012 August 2012 Side 9 af 9