Alkohol - manual til Sundhedspersonalet Udarbejdet af Sundhedskoordinator Malene Wentland 1
FORMÅL MED MANUAL Alkohol- manualen har til formål, at sikre alle fagpersoner med direkte kontakt til patienter og pårørende kan samtale/rådgive og vejlede omkring alkoholrelaterede problemer. Manualen foreslår forskellige vinkler til samtalen, som også inddrager familieperspektivet. Manualen giver fagpersonen mulighed for at henvise til andre foranstaltninger i forbindelse med endt behandling. Manualens formål er at sikre et arbejdsredskab til alle fagpersoner med interesse i alkohol. 2
Indholdsfortegnelse Formål med manualen...2 Indledning...4 Alkoholrelaterede diagnoser årligt...4 Kramfaktorerne...5 Definition af alkoholproblem...5 Inden du går i gang med samtalen...7 Forslag til indledende udsagn...7 Inspiration til undersøgende spørgsmål...8 Samtalespørgsmål med oplysning til patienten...9 Samtalen ved formodning om et stort akoholforbrug... 11 Hvis patienten ønsker en ændring...12 Benægtelse...13 Eksempler på dialog...14 Fordele ved alkoholophør...17 Forebyggelse omkring børnefamilieperspektivet...17 Centrering...18 Børns trivsel - et følsomt emne...18 Forslag til indledende udsagn omkring børne-familie perspektivet..20 Hvad gør du som fagperson efter samtalen...22 At være samlevende med en afhængig...23 Alkohol og graviditet...26 Indledende udsagn til samtalen med den gravide...26 Promille og færdselslov...28 Opsummering...28 Når din patient skal udskrives...28 Adresser - misbrugscentre...29 Selvhjælpsgrupper...29 Adresser - selvhjælpsgrupper...30 Telefonrådgivning...31 Adresser - omsorgstilbud...32 Nyttige links...32 3
INDLEDNING I 2007 drak hver dansker over 14 år i gennemsnit 12,1 liter ren alkohol 860.000 danskere drikker over gennemsnitsgrænserne 585.000 danskere har et skadeligt forbrug 260.000 børn lever i en familie med alkoholproblemer 60.000 forældre var i 1999 indlagt med en alkoholrelateret diagnose Alkohol koster årligt samfundet 10 mia. kr. Alkohol er relateret til 60 forskellige sygdomme Det er ikke en privatsag, at drikke for meget alkohol, slet ikke i sygehusregi Kilde: SST Alkoholrelaterede diagnoser årligt 28.000 indlæggelser på sygehus 10.000 skadestuebesøg 72.000 ambulante besøg 3.000 danskere som dør årligt af alkoholindtagelse Kilde: Statens institut for Folkesundhed 2006 4
Kramfaktorerne Sygehus Himmerland har særlig fokus på patientrelateret forebyggelse indenfor Kramfaktorerne, som omfatter KOST - RYGNING- ALKOHOL - MOTION. Dette betyder at alle patienter med kontakt til Sygehus Himmerland vil gennemgå følgende: 1. 2. Generel livsstilssamtale med en sundhedsfaglig person Tilbud om uddybende samtale og/eller et aktivt tilbud indenfor KRAM-faktorerne Definition af alkoholproblem Sundhedsstyrelsens defination af alkoholproblemer i familien Der eksisterer et misbrug Når brugen af rusmidler virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i hverdagen og/eller når forældreevnen påvirkes Når følelsesmæssige bånd forstyrres eller belastes af en andens måde at bruge rusmidler på Set ud fra et forebyggende familieperspektiv er det ikke antallet af genstande som har størst betydning men derimod samspillet i familien, når der bruges alkohol. Kilde: Frid A. Hansen, Borgesstadklinikken i Norge/Sundhedsstyrelsen WHO definitation af et alkoholproblem Drikketrang Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte forbruget Abstinenssymptomer efter indtagelse af alkohol for at ophæve eller undgå disse Tolerensudvikling Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug Vedblivende brug på trods af erkendt skadevirkning Andre Der foreligger et alkoholproblem, hvis måden at drikke på har indvirkning på: Familieliv Arbejdsliv Økonomi Ens oplevelse af sig selv Den sociale funktion Andres reaktioner Helbredet Kilde: Fanny Duckert, Norsk psykolog 5
Anbefalinger Sundhedsstyrelsen anbefaler en genstandsgrænse på: Mænd max. 21 genstande pr. uge Kvinder max. 14 genstande pr. uge (der arbejdes på at nedsætte antallet til max. 7 genstande pr. uge) Højst 5 genstande ad gangen Gravide skal være 100% afholdene både før og under graviditeten og desuden i ammeperioden efter fødslen Vigtigt Genstandsgrænserne er udelukkende baseret på, hvornår et menneske fysisk kan tage skade. Genstandsgrænserne fortæller intet om, hvornår et menneskes sociale- og psykiske situation belastes. Som regel er det de nærmeste relationer, som har det sværest. Alkoholrelaterede symptomer Sundhedsfaglige personer skal være opmærksomme på, i forbindelse med udredning og diagnostik, at følgende problemer kan relateres til alkohol: Depression Angst Søvnforstyrrelser Black-out Hypertension Traumer Kroniske abdominalsmerter Leverdysfunktion (GGT) Seksuel dysfunktion Arbejds-/familiære problemer Husk: Patienter med en uerkendt afhængighed, vil ikke selv relatere sine symptomer til alkohol. En god tommelfingerregel er således: Spørg ind til alle patienters måde at bruge alkohol/rusmidler på. Spørg derefter nærmeste pårørende om, hvorledes de opfatter patientens måde at bruge alkohol på. 6
Inden du går i gang med samtalen Ingen har ønsket at blive afhængige - afhængigheden kommer snigende Mennesker med et uhensigtsmæssig brug af alkohol er som du og jeg. Udryd dine evt. fordomme og tal til personen som du taler til alle andre Undlad ord som: alkoholiker, abususspir, misbruger, dranker og lignende. Brug i stedet ord som: komme til at drikke mere end godt er, afhængig, måden du bruger alkohol på, og lignende Alkoholproblemer er et familieproblem - de pårørende lider også Ved at samtale med den afhængige, samt pårørende, kan du medvirke til at bryde tabuet og punktere evt. benægtelse Forslag til indledende udsagn ved samtale med patient med et formodet eller erkendt alkoholproblem På Sygehus Himmerland sætter vi fokus på KRAM-faktorerne, som omhandler KOST - RYGNING - ALKOHOL og MOTION Alkohol er for mange mennesker et tabubelagt område. Det vil vi gerne ændre på Sygehus Himmerland. Vi ændrer det ved at tale om alkohol. Faktisk ved vi, at 860.000 danskere drikker for meget alkohol, og 260.000 børn er negativ berørte af, at deres forældre bruger alkohol uhensigtsmæssigt. Afhængighed rammer alle sociale lag og de fleste har kendskab til én eller flere, der drikker mere end godt er. Den bedste måde at forebygge, er at fordrive tabu fra det vi forebygger. Kulturelt set har Danmark en alkoholkultur, 90% af den danske befolkning bruger alkohol. En gang imellem kan man, uden selv at være opmærksom på det, udvikle en dårlig vane med at bruge alkohol i mængder og på måder, som er uhensigtsmæssige både for én selv samt for sine nærmeste. 7
Vi vil tale om din måde at bruge alkohol på for at: Forebygge alkoholrelaterede livsstilssygdomme Medvirke til at sætte fokus på, at et alkoholproblem er et familieproblem. Selvom kun én person i familien drikker uhensigtsmæssigt, kan det have store konsekvenser for resten af familien Formidle viden om alkoholforbrugets betydning for aktuelle sygdomme Samtalen skal tage udgangspunkt i følgende: Patientens viden om alkoholforbrugets betydning for sin sygdom Patientens viden om alkoholforbrugets betydning for sociale og familiære forhold Patientens tanker, følelser og holdning til sit alkoholforbrug og til at ændre det Patientens erfaringer med at nedsætte eller ophøre sit alkoholforbrug Inspiration til undersøgende spørgsmål Spørgsmålene er tænkt som inspiration til at tale om alkohol. Brug de spørgsmål, som synes naturlige for dig. Husk der er ingen facitliste i samtalen. Det vigtigste er, at du er autentisk. Hvordan bruger du alkohol? Der er mange årsager til, at mennesker bruger alkohol - hvorfor bruger du alkohol? Hvad er dine positive oplevelser med alkohol? Hvad er det alkohol giver dig? Hvilke tanker gør du dig om dit forbrug af alkohol? Hvor mange gange indenfor den seneste uge, har du drukket alkohol? Hvor mange af disse dage har du drukket mere end 3 genstande? Har du indenfor det sidste år følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug? Er der nogensinde nogen, der har udtrykt bekymring om måden, du bruger alkohol på (børn, samlever, familie eller venner)? Har du nogensinde haft skyldfølelse over måden, du bruger alkohol? Drikker du nogen gange fra morgenstunden? Drikker du alkohol på hverdage udenfor måltiderne? 8
I samtalen omkring alkohol kan patienten befinde sig i forskellige stadier jf. den motiverende samtale Før overvejestadiet: Patienten har ingen umiddelbare overvejelser om at nedsætte forbruget eller helt ophøre alkoholindtagelsen. Fagpersonens fokus skal således være: Øge patientens opmærksomhed på de helbredsmæssige ricisi Øge patientens opmærksomhed om alkoholforbrugets betydning for nærmeste relationer At få patienten til at tænke på ændring som en mulighed Eksempel Fagperson: Det lyder som om, at du helt klart fortæller mig, at du ikke ønsker at nedsætte dit forbrug eller holde op med at drikke. Du skal vide, jeg er her ikke for at overtale dig til at ændre dit forbrug - men blot tale med dig om dine vaner samt betydningen af dine vaner for helbred såvel som dine nærmeste. Overvejelsesstatiet: Patienten overvejer eller har tidligere overvejet at ændre alkoholvaner. Personer i overvejestadiet er ambivalente. På den ene side ønsker de ændring, på den anden side synes det uoverskueligt. Fagpersonens fokus skal således være: Bevidstgørelse af de ambivalente følelser, tanker, holdninger (hvad taler for, hvad taler imod). Bevidstgøre patienten om fordele - ulemper i forhold til nærmeste relationer Bevidstgøre patienten om støtteforanstaltninger (herunder medicin) samt mulighed for behandling (eksempelvis i Misbrugsregi). Eksempel Fagperson: Jeg kan fornemme, at du har gjort dig mange overvejelser omkring det at ændre alkoholvaner. På den ene side er du klar over, at du drikker mere end godt er, både i forhold til dig selv og i forhold til dine nærmeste. Samtidig er du bange for, at du ikke kan klare et ophør og du er bange for at skuffe din familie. Det er en vanskelig situation at stå i, det kan jeg godt se. Det er helt naturligt, at du oplever ambivalens. For at opnå større overblik over fordele og ulemper kan det være nyttigt, at synliggøre balancen mellem for dele og ulemper. Kunne du have interesse i at vi sammen eller du alene udfylder et balance skema? 9
Balanceskema: Fordele ved at fortsætte nuværende alkohol forbrug Ulemper ved at fortsætte nuværende forbrug Ulemper ved at nedsætte nuværende forbrug Fordele ved at nedsætte eller helt ophøre nuværende forbrug Fagpersonen og patienten gennemgår skemaet. Fagpersonen viser forståelse og stiller uddybbende spørgsmål. Undersøg herefter patientens planer for endelig forandring. Undgå at påpege, hvad du synes der vil være hensigtsmæssigt - spørg i stedet. Hvad skal der ske nu? Det er tydeligt, at du har mange grunde til at ændre dine alkoholvaner. Hvad vil du gøre nu? Forberedelsesstadiet: Patienten har valgt/vælger nu, at påbegynde en ændring af sine alkoholvaner. Fagpersonens fokus skal således være: Forberedelse af fysisk, psykisk og familiære reaktioner i forbindelse med en ændring af alkoholvaner Planlægning af metodevalg (hvilken behandling ønsker patienten). Planlægning af tilbagefaldsstrategier Eksempel Fagperson: En ændring i eller ophør af alkoholvaner er en proces. Alkoholen har i mange situationer været din redningsplanke, din helle i dagligdagen. Både du og dine nærmeste kender dine symptomer både før, under, efter og i drikkeperioden. Nu er der en ændring på vej og dette har stor betydning for alle. Dine nærmeste ønsker at støtte dig og tro på din beslutning.de vil ikke altid turde tro 100% på dig, af frygt for, at du vil få tilbagefald. Tilbagefald er imidlertid en helt naturlig proces i en helbredelse. Tilbagefald kan lære os noget om faresignaler og hjælpe os i en blivende forandring. Familien vil som regel opleve øget nærhed/tryghed, når du ændrer dit forbrug. 10
Eksempler på fokusspørgsmål: Hvilke forventninger har du til det at ophøre/nedsætte dit alkoholforbrug? Hvilke situationer forestille du det vil blive vanskeligt for dig? Hvad skal der til for at hjælpe dig i disse situationer? Hvad bekymrer dig mest? Hvad kan du selv gøre? Hvad kan dine nærmeste gøre? Hvad kan jeg som fagperson hjælpe dig med? Samtalen ved formodning om et stort alkoholforbrug Nogle patienter giver ufuldstændige oplysninger omkring alkohol, selvom de indbydes til samtalen omkring alkohol. Patienterne oplyser måske at være fuldstændig eller næsten afholdende. Senere kan det vise sig, at fagpersonerne pga. diverse observationer oplever/formoder, at patienten har et uhensigtsmæssigt stort forbrug. Observationerne kan være: Forhøjede levertal Smerter i mave Følelsesforstyrrelser i ben Alkoholrelaterede sygdomme i øvrigt Patienten lugter af alkohol Familien, børnene påtager sig hele ansvaret for patienten (medafhængighed) Andet Patienter som ikke ønsker at sætte fokus på deres faktiske forbrug er ofte skamfulde, oplever det pinagtigt at tale om og er samtidig bange for at blive afsløret i at drikke for meget. Det væsentlige i en sådan situation er ikke at få det præcise forbrug frem, men i stedet at tale om alkoholforbrugets betydning generelt for helbred, familiære forhold m.v.. Eksempel Fagperson: De smerter og føleforstyrrelser du har i dine ben, når du går, kan hænge sammen med alkohol. Det kan være meget forskelligt fra person til person hvor lidt der skal til, før det påvirker kroppen. Nogle har en sart lever eller en sart mave. For dig ser det ud som om, det kan være dit nervesystem i benene. Måske er du én af dem, som tåler alkohol meget dårligt. Giver det mening for dig? Er der tidligere nogen som har talt om alkohol sammen med dig? Hvordan oplevede du det? Det kan ske, at patienten modsiger din viden i sundhedsfaglig sammenhæng mellem alkohol og en given sygdom. Undlad at overbevise patienten om at du har ret, idet samtalen således let kan blive en magtkamp mellem rigtigt og forkert. 11
Hvis patienten ønsker en ændring, men vil klare det selv Som fagperson kan du foreslå følgende handling: Begynd med at holde øje med, hvor meget du drikker Noter hver genstand ned, for eksempel i din kalender Overvej derefter hvilke områder du nemmest kan skære ned på. Tal eventuelt med dine nærmeste pårørende eller en god ven om det, og lav en liste over alle de muligheder, I kan komme i tanke om. Listen kan for eksempel indeholde forslag som: Jeg kan holde op med at drikke alkohol på hverdage Jeg kan holde op med at drikke alkohol i løbet af arbejdsdagen Jeg kan udskifte hver anden genstand med vand, alkoholfri øl, kaffe eller sodavand Jeg kan køre en anden vej hjem fra arbejde, så jeg ikke fristes til at gå på værtshus Jeg kan være sammen med min familie i stedet for de venner, jeg plejer at drikke med Jeg kan tale med mine nærmeste om mine overvejelser (lov ikke at du ophører med at drikke, men at du vil forsøge at ændre vaner) Jeg kan søge behandling Hvis patienten ønsker en ændring og gerne vil modtage hjælp Du kan som fagperson foreslå følgende handling: Du kan kontakte misbrugscenteret. Tlf.: Se bagerst i manualen Du kan kontakte din primær kommune og tale med kommunens rusmiddelkonsulent. Du kan kontakte egen læge og bede om hjælp til et afvænningsforløb På Misbrugscenter Team Syd består behandlingen af forskellige former for samtalebehandling. Behandlingen vil blive individuelt tilrettelagt, fordi der kan være vidt forskellige grunde til, at alkoholforbruget har vokset sig stort. Det vil også være muligt at inddrage familien, hvilket ofte er en god ide. Vigtigt: I Danmark er der behandlingsgaranti til alkoholafhængige. Dette betyder at du gratis kan modtage en behandling. I Region Nordjyllands Misbrugscentre er der også tilbud til de nærmeste pårørende, herunder børnene. Antabus Antabus er medicin, der fremkalder ubehagelige symptomer, hvis man drikker alkohol, mens man har antabus i kroppen. Symptomerne er voldsom hovedpine, ansigtsrødme, trykken for brystet, kortåndethed, hjertebanken, kvalme og i værste fald chok. Man bør søge behandling hos egen læge, vagtlæge eller på skadestuen, hvis man har drukket alkohol, mens man har taget antabus. Antabus fjerner ikke trangen til alkohol, men når man har taget det, kan det virke som en sikkerhed for, at man ikke giver efter for trangen til alkohol i et svagt øjeblik. For nogle mennesker er antabus en god ide og giver tryghed. Disse personer beskriver det som en lettelse at vide, at de ikke kan drikke alkohol. Antabus kan give én ro i sjælen til at koncentrere sig om andre ting end om, at man skal passe på ikke at drikke for meget. Antabus bør altid suppleres med samtale. 12
Benægtelse og bagatellisering Benægtelse Der findes mange fordomme og myter omkring alkoholafhængige og benægtelse. Benægtelse bliver ofte defineret som om personen ikke er motiveret for behandling eller ændring. Husk: Der er ingen som ønsker at være afhængige. Benægtelse er en måde at omgås indre smerte på. Motivationen for ændring ligger latent i den benægtende. Spørgsmål er således ikke om patienten er motiveret, men mere et spørgsmål om hvad patienten er motiveret for. Benægtelse - er den naturlige tendens til, at undgå smerte ved at erkende tilstedeværelsen af alvoren i og for problemet. Bagatalisering Er en forsvarsmekanisme, som har til hensigt at fjerne angsten for de konsekvenser, man forestiller sig vil forekomme, hvis man er åben om problemet. Vi har alle en naturlig tendens til, at bruge benægtelsen til at forsvare os mod den indre smerte, som kommer af alvorlige problemer. Når vi er tvunget til at erkende et smertefuldt og alvorligt problem, vil vores psyke aktivere et forsvarsprogram, som beskytter os mod at tænke eller tale om problemet. Når vi nægter at tale eller tænke på problemet går smerten midlertidigt væk, men det gør vores evne til effektivt at gøre noget ved problemet desværre også. (Kilde: Terence Gorski) Husk Mennesker siger det, de kan tåle at høre sig selv sige, derfor vil de fleste underdrive den reelle alkoholindtagelse. I den indledende dialog er det vigtigste derfor ikke, hvor meget et menneske drikker, men mere hvordan mennesket bruger alkoholen. Den eneste effektive måde at håndtere benægtelse på, er at lade patienten se og forstå benægtelsen og hjælpe med en strategi til at beherske den. (Kilde: Terence Gorski) Vigtigt: Erkendelse er noget som kan tage lang tid, du kan, som fagperson, med din åbenhed medvirke til, at det første lille skridt mod en mulig erkendelse. Benægtelsens niveauer 1. Mangel på viden (forkert viden om afhængighed eller helbredelse) 2. Bevidst forsvarsposition (man ved, der er noget galt, men nægter at se smerten ved denne viden i øjnene. 3. Ubevidst forsvarsposition (automatisk undgåelse eller en forvanskning af sandheden, som beskytter mod smerte og hjælpeløshed. 13
De følelsesmæssige drivkræfter bag benægtelsen Smerte: Det gør så ondt, at jeg ikke kan holde det ud Vrede: Min smerte er uudholdelig og jeg kan ikke stille noget op Angst: Jeg har kontrollen og véd ikke hvad jeg skal gøre Skam: Jeg føler mig mislykket som menneske Eksempler på dialog Mangel på viden Eksempel: En patient er indlagt med alkoholrelateret lidelse, men nægter at have et problem med alkohol. (Indledningen foreslås at handle om hvordan Sygehus Himmerland sætter fokus på Kram faktorerne) Fagperson: Hvordan bruger du alkohol? Patient: Jeg kan ikke se hvordan mit alkoholforbrug har relevans til min indlæggelse Fagperson: Det er ikke min hensigt at gøre dig utilpas - jeg tænker på, om du har dårlige erfaringer om at tale om alkohol? Er der nogensinde nogen som har udtrykt bekymring om din måde at bruge alkohol på? Patient: Ja, min kone Fagperson: Mener du selv, du har et alkoholproblem? Patient: (eftertrykkeligt) NEJ. Fagperson: Hvad er egentlig din definition af en person med et alkoholproblem? Patienten: En alkoholiker er en person uden arbejde, som drikker fra morgen til aften, ikke har familie og er uansvarlig. Fagperson: Hvorfor tror du ikke, du har et alkoholproblem? Patient: Fordi jeg har familie, dygtige børn og jeg passer mit arbejde. Jeg drikker ikke for meget. Fagperson: Rigtig mange mennesker har en fastlåst opfattelse af hvad en person med alkoholproblemer er. Mange tænker: - for at være afhængig skal man drikke fra morgen til aften. Men der er ligeså mange måder at drikke og få problemer på, som der er mennesker til. Et eksempel kan være, hvis bare én i familien er ked af måden der drikkes på, ja så foreligger der et problem. Et andet eksempel er, hvis det dominerende i ens tilværelse er hvornår og hvordan man kan drikke det næste. (Forklar herefter definitionerne, symptomerne, samt sammenhængen til den alkoholrelaterede lidelse). Patienten kan have manglende viden om alkohol og afhængighed. Ved at tilføre viden, kan patienten måske arbejde med sit problem uden at forsvare sig mod smerten ved at kende virkeligheden. 14
Benægtelse som bevidst forsvarsposition Eksempel: Patientens sundhedstilstand indikerer et stort alkoholforbrug (Indledningen foreslås at handle om hvordan Sygehus Himmerland sætter fokus til Kram faktorerne) Fagperson: Hvordan bruger du alkohol? Patient: Jeg har ikke et problem, men har et naturligt forhold til alkohol. Tror du da, jeg drikker for meget? Fagperson: (Fortæller om begreberne og definitionerne omkring afhængighed og uhensigtsmæssig brug af alkohol). Patient: Hvad har det med mig at gøre? Kalder du mig afhængig? (Patienten er i bevidst forsvarsposition, han/hun forsvarer sig bevidst når emnet handler om at indtage alkohol). Fagperson: Er der en del af dig, som måske tror du har et alkoholproblem? Patient: Nej - jeg har et naturligt forhold til alkohol, men drikker til tider måske lidt for meget. Jeg er her pga. min sygdom. Var jeg ikke her, var der ingen der pludselig var begyndt at interessere sig for måden jeg drikker på. Fagperson: Har du nogensinde tænkt på at sætte dit alkoholforbrug ned? Patient: Ja, det har jeg faktisk, nu du spørger. Nogle gange ville jeg egentlig gerne sætte forbruget ned, men det er ikke fordi jeg har et problem, mere for at tabe lidt i vægt. Så lad os nu ikke lede efter noget, som ikke er. Fagperson: Det lyder for mig, som om du har en indre dialog. På den ene side siger du, der ikke er et pro blem, på den anden side vil du nogle gange gerne skære ned på forbruget af helt specifikke årsager. Kan vi prøve at se på begge sider af denne argumentation? (Når patienten bliver bevidst om den indre konflikt, bliver han bedre i stand til at forstå og tage imod information om alkohol, drikkemønster og støtte til ændring). Benægtelse som ubevidst forsvarsmekanisme: Nogle mennesker har brugt benægtelse i så lang tid, at de ikke længere tænker over det. Benægtelsen er blevet en ubevidst integreret del af personligheden. Benægtelsen er blevet sandheden. Den indre dialog mellem: jeg har et problem - jeg har ikke et problem, er blevet brugt i en årrække og den afhængige stemme har taget over, stemmen er blevet sandheden. Skulle nogle antyde at der findes et problem, er det dem, som opfatter sandheden forkert. Disse patienter tænker ikke ædrueligt og tænker ikke ansvarligt. Som fagperson kan man bruge aktiv lytning, afdække benægtelsen og derefter forklare benægtelsens metode for patienten, samt det overordnede formål, at beksytte sig selv mod smerten. Vigtigt Hvis benægtelsen er aktiveret: Erkend at patienten bruger benægtelse Gå ikke selv i forsvar, gå ikke ind i en magtkamp, lad være med at bevise, at du har ret, lad være med at bebrejde patienten Fortæl patienten at du interesserer dig for, hvad han/hun siger Bed patienten om at forklare sig nærmere 15
Hvis du forsøger, at rive patientens psykiske forsvar ned, for at få ham/hende til at tilpasse sig, erkende problemet, forandre sig og forstå din bedre viden, øger du blot patientens forsvar Forsvar ved uhensigtsmæssig konfrontation er f.eks.: Modangreb At føje sig ved at sige ting, de ikke mener Forlade sygehuset Blive følelsesmæssigt fastlåst og dysfunktionelle For at komme i en effektiv dialog, må patienten opleve, at han/hun bliver: Lyttet til Forstået Taget alvorligt Respekteret som person Forslag til dig som fagperson: Gå i dialog på en nogenlunde systematisk måde og stil en række åbne spørgsmål (åbne spørgsmål kan ikke besvares med et ja eller nej) Behandl svarene med positiv og aktiv lytning Dit mål skal være at skabe refleksion og lyst til forandring i et samarbejde med patienten Vigtigt De fleste mennesker vil gerne tale om måden de bruger alkohol på og oplever det ikke som grænseoverskridende. De fleste mennesker vil kunne forstå vigtigheden af at sætte fokus på Kram. De mennesker som drikker for meget, uden egentlig at være bevidste om det, vil typisk ændre adfærd idet øjeblik der sættes fokus på det uhensigtsmæssige. Fagpersonens barrierer: At tale med andre mennesker omkring deres måde, at bruge alkohol på, kan for nogle synes grænseoverskridenden. De føler sig kejtede og støder ind i nogle barrierer. Personlige barrierer: Uafklaret forhold til eget alkoholforbrug Uafklaret/ubearbejdet forhold til nære personer med alkoholproblemer Manglende viden og kompetence til at gennemføre en alkoholrelateret samtale Uklare retningslinier i afdelingen omkring samtalen om alkohol Manglende opbakning/supervision efter samtalen Andet De fleste barrierer handler om dem, der findes i os selv. Vær ærlig omkring det om undgå at gå i benægtelse!!!!! 16
Fordele ved alkoholophør Fysiske fordele: Det er dokumenteret, at de fleste organfunktioner bedres og adskillige normaliseres efter en periode med afholdenhed. Selv kortvarig afholdenhed har effekt for helbredet. En reduktion af alkoholforbruget til under genstandsgrænserne har også en positiv effekt. Sociale- og Psykiske fordele: At blive anderledes, at blive sig selv, at lære sig selv at kende igen, at leve livet med de op- og nedture det giver, uden at ty til alkohol en en proces. Dine sanser skærpes, din evne til at være til stede vil vokse til gavn for dig og dine medmennesker. Forebyggelse omkring børnefamilieperspektivet 260.000 børn vokser op i familier med alkoholmisbrug. 60.000 børn havde i 1999 en forælder indlagt med en alkoholrelateret diagnose 44% af kommunernes anbringelsessager har rusmiddelproblematikker involveret 33-40% af voksne afhængige er vokset op i familier med alkoholmisbrug 9 mill. børn i EU har en forælder, som drikker for meget Kilde: SST Husk: Der er stor forebyggelsesmæssig værdi i at turde se og samtale med patient/pårørende og børn om hvordan de oplever alkoholforbruget i familien - Et alkoholproblem er et familieproblem Kilde: SST Som fagperson i Sundhedssektoren skal du i forhold til børn/unge: Identificere børnene/de unge Spørge ind til børnenes situation Henvise børnene/de unge til hjælp om nødvendigt underrette socialforvaltningen 17
Centrering Alle undersøgelser peger på, at hele familien er påvirket, når bare én i familien bruger alkalkohol uhensigtsmæssigt Rusen ændrer personligheden og adfærden. Børn bryder sig ikke om den forandring der sker, når der drikkes alkohol Personen der beruses mister evnen til at interessere sig for andre/nærmeste omgivelser og dermed svækkes bl.a. forældreevnen Når et familiemedlems handling (brug af alkohol) kræver meget opmærksomhed, sker der en centrering Centreringen medfører at hele familiens tilværelse tilpasses og bliver afhængigt af det familiemedlem, som har et problem Børns trivsel - et følsomt emne Børns trivsel er for de fleste forældre et følsomt emne. Nogle patienter vil anse de nærmeste (familien) som uvedkommende i forhold til eget forbrug af alkohol. Andre vil ikke tale om deres børn med frygt for konsekvenserne ved offentlig indblanding. De fleste vil opleve en smerte ved at blive gjort opmærksom på, at deres børn kan være negativ påvirket af måden, der drikkes alkohol på. Dette kan bl.a. begrundes i at alle forældre vil det bedste for deres børn. Man skal blot huske at tale åbent - sandheden er det bedste for børn. Børns vilkår i familier med overforbrug/misbrug af alkohol Uforudsigelighed Fordrejet forhold til virkeligheden Angst Rolleombytning Højt konfliktniveau Skyldfølelse Social afvigelse Skamfølelse 18
Ved at talesætte problemstillingen, er du medvirkende til at bryde tabuet/ hemmeligheden HUSK: Det er ikke værre at tale om, end at leve i Børns og unges risiko for sundhedsproblemer i familier med alkoholproblemer Har øget risiko for at få psykosomatiske symptomer som hoved- og mavepine Kommer oftere til læge eller på sygehus end andre børn Er i øget risiko for at udvikle psykiske problemer (depression, angst, søvnproblemer) Mindre børn er i øget risiko for ulykker og infektioner Unge har en øget risiko for at udvikle et stort forbrug af alkohol Familiens opmærskomhed rettes mod den afhængiges adfærd, forandring og humør. Familien forsøger ofte, at forhindre de psykiske og sociale konsekvenser, der er forbundet med et overbrug/misbrug af alkohol i familien. De skjuler, at der er et problem, de taler ikke om det udenfor familien og rigtig mange taler heller ikke om problemet i familien Benægtelsen bliver en integreret måde at være sammen på Når man centreres mod et andet menneske, bliver der mindre overskud til at tage hånd om egne og andre familiemedlemmers behov, og der bliver mindre overskud til almindelige familieaktiviteter 19
Forslag til indledende udsagn omkring børne-familie perspektivet TIL DE PERSONER SOM HAR HELT ELLER DELVIST ANSVAR FOR BØRN Indledende udsagn På Sygehus Himmerland sætter vi fokus på KRAM faktorerne, i dette tilfælde alkohol. Vi arbejder, mens du er indlagt, direkte med dig og din sygdom men fokuserer også på de vigtigste personer i dit liv (familien og børnene). Alle familiemedlemmer er berørte, når bare én i familien drikker mere end godt er. De følelsesmæssige bånd belastes og forstyrres af en andens rusmiddelforbrug. Det er ikke antallet af genstande, der har den største betydning, men derimod samspillet mellem familiemedlemmerne. Brugen af rusmidler virker generelt forstyrrende ind på de opgaver/funktioner, som skal varetages i familien. Vigtigt Sunde børn i alle aldre reagerer, hvis deres forældre drikker for meget. Børn har brug for at blive set og hørt i forhold til deres oplevelser. Alle forældre vil det bedste for deres børn - en gang imellem kan alkoholen komme til at stå i vejen for de gode hensigter. Forslag til spørgsmål Jeg stiller nu en række spørgsmål, som jeg sammen med dig gerne vil sætte fokus på Har du helt eller delvist ansvar for mindreårige børn? Hjælpetanker: Gør alkoholproblemet patienten tydelig uegnet til at have omsorg for børn? I hvor høj grad mener du alkoholforbruget destabiliserer eller destruerer relationen til familie/børn? Er disse hjemmeboende eller delebørn med samkvemsret? Hjælpetanker: Er patienten alene ansvarlig ved samkvem med delebørn og hvorledes bruges der alkohol i disse afgrænsede perioder? Omfangen af samvær er ikke alene afgørende for en påvirkning mellem forældre og børn, en fraflyttet forældre kan stadig have afgørende betydning for et barns psykosociale velbefindende Hvori ligge dit primære ansvarsområde for barnet? Hjælpetanker: Er den afhængige primæromsorgsperson, er der grund til bekymring. Husk at børn i alle aldre påvirkes negativt af alkoholproblemer Er dine nærmeste vidende om din alkoholafhængighed? Hjælpetanker: Mange familier taler ikke om alkoholproblemet hverken indadtil eller udadtil. Det er lindrende at få lov at tale åbent, om det som optager og stjæler energi fra familien 20
Hvorledes tror du din partner er påvirket af din måde at bruge alkohol på? Hjælpetanker: En partner som er stærkt fokuseret på den afhængiges behov, vil ofte ikke være i stand til at give barnet tilstrækkelig voksen omsorg og kontakt Hvorledes tror du dine børn er påvirket af din måde at bruge alkohol på? Hjælpetanker: Der er sikker viden om, at børn påvirkes af alkoholafhængighed i større eller mindre grad Hvordan reagerer dine børn før, under og efter en rusperiode? Hjælpetanker: Spørg ind til børnenes reaktionsmønstre, for at skabe refleksion hos patienten Kan du forstille dig at vi sammen taler med dine nærmeste omkring din indlæggelse samt din afhængighed? Hjælpetanker: I de fleste tilfælde skal der kun relativt lidt til at forbedre forholdene. Ved at tale åbent med familien om problemet samt rådgive om hvor der kan søges hjælp, har du været medvirkende til at nedbryde tabu og dermed medvirke til god forebyggelse Vigtigt Hvis patienten oplyser, at børnene ikke har opdaget afhængigheden, kan du sige: Jeg hører, du siger, at dine børn ikke har opdaget, at du nogle gange kommer til at drikke for meget. Min erfaring er, at børn ved meget mere, end vi voksne tror. Er det noget, du tror, når du siger dine børn ikke ved noget, eller har du talt med dine børn om det? Hvis patienten oplyser at have talt med børnene: Jeg vil meget gerne blive klogere på hvorledes forældre taler med sine børn omkring måden at bruge alkohol på, vil du fortælle mig, hvordan du talte med dine børn? 21
Hvad gør du som fagperson efter samtalen omkring børne-familie perspektivet Hvis du vurderer at der er tale om et mindre alkoholproblem, som tilsyneladende ikke påvirker barnet væsentligt, eksempelvis fordi der i barnets hverdag findes en primær forældre som ikke bruger alkohol uhensigtsmæssigt. Anbefaling foreslå forældrene at kontakte Sundhedskoordinator Malen Wendtland, til rådgivning omkring at sikre barnet bedst muligt, når der er alkoholproblemer i familien (Malene Wendtland tlf. 2527 5056). Eller henvis til Nordjyllands Misbrugscentre. Hvis du vurdere at barnet har behov for hjælp, fordi omsorgsevnen hos forældre/patient er væsentlig påvirket, bør man underrette socialforvaltningen i patientens primærkommune. Hvis patienten har hovedansvar for hjemmeboende mindreårige børn, og der ikke er andre primær voksne, som kan varetage barnets tarv, kontaktes de sociale myndigheder. Børn skal ikke være sammen med berusede voksne (se telefonliste). Som fagperson kan du altid kontakte Sundhedskoordinator Malene Wendtland, såfremt du har spørgsmål omkring børne-familie perspektivet på alkoholområdet. 22
At være samlevende med en afhængig Når kærlighed og smerte går hånd i hånd At være i en relation til en der er afhængig, medfører ofte store følelsesmæssige belastninger. Det er hårdt, at se et menneske man holder af, ødelægge sig selv og den relation, man troede, man havde sammen. Det medfører ofte skuffelser, skænderier, gråd og sammenbrud i meningsfuld kommunikation og sammenbrud af fællesskab. Det er ofte de pårørende, som lider allermest. Den afhængige får lindring gennem alkohol/rusmidler. De pårørende står alene tilbage med smerten. Eksempler på kendetegn Deres sindstilstand er afhængig af den afhængiges sindstilstand Optaget af at forsøge at løse andres problemer, skyder egne problemer væk Bekymrer sig meget for andre mennesker, men glemmer at tage vare på sig selv Bruger meget energi for at kontrollere den afhængiges adfærd og drikkemønster Føler sig ansvarlige for alt, fordi den afhængige føler ansvar for meget lidt Lader et andet menneskes adfærd få alt for stor indflydelse på tilværelsen, og bliver besat af ønsket om både at hjælpe og at kontrollere det menneske Skammer sig over den afhængige og dækker over den afhængiges adfærd At være nærmeste pårørende til en afhængig er ofte det samme som at være på psykisk overarbejde Hvad kan du som fagperson gøre: Du kan tilkendegive, at du ved noget om hvad det vil sige at være pårørende til en afhængig Du kan spørge ind til og anerkende den måde den pårørende takler situationen på Hvad er vigtigt at du oplyser om: Hvis der er hjemmeboende børn er det vigtigt, at den ædru person koncentrerer sig 100% om børnene i rusperioderne, da børnene ellers mister omsorg og opmærksomhed fra begge forældre At den pårørende er opmærksom på egne behov og øver sig i at slippe kontrollen At man ikke hjælper ved, at overtage ansvaret for den afhængige At man som pårørende ALDRIG kan have ansvar for en anden persons måde at bruge alkohol på At der er hjælp at hente 23
Mange af nedenstående udsagn vil de fleste pårørende til afhængige kunne nikke genkendende til Bliver hurtigt vred og ulykkelig Altid mistro til partneren, både i handling og tale Forsøger at undgå ballade Beholder vrede og sorg i sig selv Føler sig ikke elsket og set Kommer med forklaringer om alkoholens virkninger for at retfærdiggøre den indre vrede over det der sker Bruger meget energi på at finde ud af, hvordan alkoholproblemet kan stoppes Bange for at blive ladt alene Føler sig ikke respekteret, værdsat eller hørt Kan ikke skabe ro, tryghed og stabilitet Bliver meget jaloux Ved præcis hvor i ruscyklusen den afhængige befinder sig Er aldrig glad, kan dog godt smile og lade som ingenting Tager alle ting alvorligt Har mange humørsvingninger Har ikke tillid til andre Vil gerne bevare overblikket og styre hvad der sker omkring én Kommer konstant i tvivl om ens egen tankegang og det man ser Tror ikke på sig selv Føler sig altid alene, selv sammen med andre Sørger altid for at være korrekt, høj moral og etik Er ikke i stand til at sætte grænser, eller kender dem ganske enkelt ikke Analyserer alle situationer Altid på vagt Voksne børn af afhængige Gætter sig til hvad der er normalt Har svært ved at gennemføre et projekt Lyver når det ville være lige så nemt at sige sandheden Udøver nådesløs kritik Har svært ved at more sig Tager sig selv meget højtideligt Har problemer med nære forhold Overreagerer ofte i situationer de ikke har kontrol over Søger konstant accept og bekræftelse Føler sig anderledes end andre mennesker Er ekstremt loyale Overansvarlige eller uansvarlige Påtager sig unødvendig skyld Tror de skal hjælpe alle andre hele tiden 24
Vigtigt: Har du mistanke om eller véd du en patient har alkoholproblemer, skal du altid inddrage de pårørende og som minimum tilkendegive, at du ved at et alkoholproblem er et familieproblem. Spørg ALDRIG en pårørende til en afhængig: Hvorfor forlader du ham/hende ikke? Spørg i stedet: Hvad binder dig? Du kan altid henvise til Sundhedskoordinator Malene Wendtland tlf. 2527 5056 25
Alkohol og graviditet Alkoholskader er den største årsag til mental retadering i den vestlige verden Alkohol er et opløsningsmiddel, det er fedt opløseligt. En stor del af hjernen består af fedt Man kender ikke den nedre grænse for hvornår alkohol skader Alkoholskader pådraget i fostertilstand er livsvarige skader Barnet har den samme alkoholpromille som moderen Alkoholskader er det eneste man kan forebygge 100% - undlad at drikke alkohol i graviditeten Føtalt alkoholsyndrom (FAS) FAS er den alvorligste alkoholskade, som omfatter hjerne retadering samt væksthæmning. Barnet får karakteristiske ansigtstræk. Bl.a. udslettet læbefold, lille overlæbe, øjenfolder, lavtsiddende ører, lille hovedomfang. Børn med føtalt alkoholsyndrom kan derudover have medfødte misdannelser, f.eks. medfødte hjertefejl, klumpfødder, misdannelser omkring kønsorganerne, læbeganespalte o.a.. Føtalt alkoholeffekt (FAE) Barnet har ikke nødvendigvis ydre tegn på alkoholskade. Problemerne viser sig op gennem barnets opvækst. Indlærings- og koncentrationsproblemer, sociale vanskeligheder, retaderet eller ujævn udviklingsprofil, er nogle af de symptomer der kan vise sig. Indledende udsagn til samtalen med den gravide I Region Nordjylland vil vi gerne oplyse om det uhensigtsmæssige i at drikke alkohol, når man er gravid. De største skader består i alkoholens skader på hjerne og nervesystem. Alkohol er det mest skadelige rusmiddel, du kan udsætte dit ufødte barn for. Alkoholskader kan ikke nødvendigvis ses eller måles, lige når barnet er født. Skaderne kan vise sig senere som indlærings-, koncentrations- og socialpsykologiske problemer, hvilke kan give et barneliv unødvendige besværligheder. Man ved ikke, hvor lidt der skal til for at skade, derfor anbefaler vi, at du er helt afholdende overfor alkohol. Selvom du har drukket i de første måneder af din graviditet, er der stadig meget at vinde ved at stoppe nu. Barnets hjerne og nervesystem og vækst i øvrigt udvikles fortsat, og det er denne udvikling alkohol kan hæmme, hvis du fortsat drikker. Hvis man i perioder er kommet til at drikke for meget, undlader mange at fortælle det, af frygt for omgivelsernes reaktion eller af frygt for at barnet kan have taget skade. I Danmark findes der rigtig mange alkoholafhængige, som skjuler deres problem. Det kan der være mange grunde til. Når man er gravid, er det vigtigt med åbenhed. Har man problemer med at stoppe sit alkoholforbrug kan man få hjælp. 26
Der er intet skamfuldt i at være kommet til at drikke for meget, men det er en skam ikke at bede om hjælp til et alkoholproblem af hensyn til det ufødte barn Forslag til konkrete spørgsmål omkring alkoholvaner Hvordan bruger du rusmidler - herunder alkohol? I hvilke situationer? Hvad er det for en virkning du gerne vil opnå? Hvor meget skal der til før du opnår denne virkning? Ophører du alkoholindtaget herefter, eller kan det ske du fortsætter med at drikke? Kunne du forestille dig andre måder at opnår afslapning og nydelse på? Hvilke? Er der nogensinde nogen som har udtrykt bekymring over din måde at bruge alkohol på? Hvordan bruger din partner alkohol? Er din partners måde at bruge alkohol på, indirekte medvirkende til din måde at bruge alkohol på? Har du selv bekymringer over din måde at bruge alkohol på i graviditeten? Hvis ja - hvilke? Hvis nej - på hvilken baggrund? Hvad hindrer dig i at ændre din måde at bruge alkohol på? Da du er gravid, vil jeg gerne have et så nøjagtigt billede af dit alkoholforbrug, for at kunne hjælpe dig og dit barn bedst muligt. Derfor kommer der nu nogle spørgsmål relateret til genstande Øl Vin Hvor mange gange har du drukket øl i sidste uge? Hvor mange glas øl drak du i sidste uge? Drikker du nogensinde mere end det i graviditeten? Hvor mange gange har du drukket vin i sidste uge? Hvor mange glas vin drak du i sidste uge? Drikker du nogensinde mere end det i graviditeten? Spiritus Hvor mange gange har du drukket spiritus i sidste uge? Hvor mange genstande drak du i sidste uge? Drikker du nogensinde mere end det? Har dine drikkevaner ændret sig, siden du blev gravid? Har dine drikkevaner ændret sig indenfor det sidste år, inden du blev gravid? Mange kvinder vil have dårlig samvittighed over, at de har drukket før de endnu vidste, at de var gravide. Her må sundhedspersonalet møde kvinden med konkret risikovurdering, der er baseret på, hvor meget kvinden har drukket. Hvis kvinden oplyser, at manden har et alkoholproblem, foreslås det at man indkalder begge parter til en samtale omkring hvorledes alkohol påvirker børn generelt, samt henviser til relevante hjælpeforanstaltninger. 27
Promille og færdselslov 25% af alle dødsulykker i trafikken involverer spiritus. Der pågribes årligt mere end 6000 bilister, som kører påvirkede af alkohol. For at nedbringe antallet af spritbilister er det obligatorisk at gennemføre et Alkohol og Trafik (A og T) kursus for at kunne generhverve sit kørekort. Kurset er obligatorisk ved ubetinget frakendelse af kørekortet, betinget frakendelse af kørekortet og kørselsforbud. For yderligere information se: http://www.misbrugscentret.rn.dk/kurser/ http://www.arf.dk/atkursus/index.htm http:{{www.sikkertrafik.dk/6c000a Opsummering Punkterne kan bruges som huskeseddel, når du taler alkohol med din patient Tal med ALLE patienter om måden de bruger alkohol på Spørg patienten om han har helt eller delvist ansvar for børn Tal med patienten om alkoholforbrugets betydning for sygdommen Tal med patienten om alkoholens betydning for sociale og familiære forhold Tal med patienten om holdningen til en ændring Tal med patienten om tidligere erfaringer med at nedsætte eller helt ophøre alkoholforbruget Henvis patienten til relevante instanser, herunder Sundhedskoordinatoren, hvis der er brug for mere Når din patient skal udskrives Hvis patienten skal udredes yderligere Kontakt kommunens Rusmiddelkonsulent eller Misbrugscenter Team Syd, Fortunavej, 9500 Hobro. Misbrugscenter Team Syd tilbyder også hjælp til pårørende. Skal patienten på omsorgshjem - Kontakt Misbrugscenter Team Syd omsorgshjem og primærkommune. Skal patienten på forsorgshjem - Kontakt forsorgshjem og primærkommune. Hvis din patient og pårørende ønsker yderlig råd/vejledning eller samtale i sygehusregi Kontakt Sundhedskoordinator Malene Wendtland, Farsø - Hobro tlf.: 9852 7703 eller 2527 5056 28
Adresser - misbrugscentre Kommune Telefon Misbrugscentret - Døgnafdelingen i Vrå Foldbjergvej 16, 9760 Vrå Aalborg 9633 6300 Misbrugscentret - Forebyggelsesafdelingen Lyngvej 1, 9000 Aalborg Aalborg 9633 6310 Misbrugscentret - Team Nord Frederikshavn Vestergade 49, 9900 Frederikshavn Frederikshavn 9633 6300 Misbrugscentret - Team Nord Hjørring Strømgade 6, 9800 Hjørring Hjørring 9633 6300 Misbrugscentret - Team Syd Hobro Fortunavej 1,9500 Hobro Mariagerfjord 9633 6450 Åben anonym rådgivning på tlf.: 9633 6319 Telefontid: man - tors. kl. 08.30-15.30 fre kl. 08.30-12.30 Kommuners misbrugstilbud Vesthimmerland Vester Boulevard 7, 9600 Aars Tlf. 9966 7722 og 9966 7723 Åben rådgivning: Torsdag kl. 13.30-16.30 Selvhjælpsgrupper Anonyme Alkoholikere Anonyme Alkoholikere (AA) er verdens største sammenslutning af selvhjælpsgrupper inden for misbrug af alkohol Behandlingen i disse grupper foregår helt uden indblanding fra offentlige instanser, læger, psykologer eller andre egentlige fagpersoner Deltagelse i møder er selvfølgelig frivillig. Det eneste, der kræves, er et ærligt ønske om at holde op med at drikke Der er intet medlemskontingent Du vil møde mennesker, som har været igennem de samme trængsler, som du selv kender Familieklubberne Familieklubberne hjælper til en bedre tilværelse for de familier og enkeltpersoner som til daglig lever med alkoholrelaterede/andre misbrugsproblemer Alkohols skadevirkninger på de pårørende er alvorlige og de pårørende må derfor også inddrages Mødetid én gang om ugen i 1½ time/gang Klubberne drives af frivillige, professionelle og ikke professionelle, som uddannes og videreuddannes i landsorganisationen 29
Adresser - selvhjælpsgrupper Kommune Telefon: AA Aalborg Aalborg 7010 1224 AA Aars Vesthimmerland 7010 1224 AA Brovst Jammerbugt 7010 1224 AA Brønderslev Brønderslev 7010 1224 AA Dronninglund Brønderslev 7010 1224 AA Fjerritslev Jammerbugt 7010 1224 AA Flejsborg Vesthimmerland 7010 1224 AA Frederikshavn Frederikshavn 7010 1224 AA Hadsund Aalborg 7010 1224 AA Hanstholm Thisted 7010 1224 AA Hirtshals Hjørring 7010 1224 AA Hjørring Hjørring 7010 1224 AA Hobro Mariagerfjord 7010 1224 AA Løgstør Vesthimmerland 7010 1224 AA Nykøbing Mors Morsø 7010 1224 AA Pandrup Jammerbugt 7010 1224 AA Skagen Frederikshavn 7010 1224 AA Skørping Rebild 7010 1224 AA Sæby Frederikshavn 7010 1224 AA Thisted Thisted 7010 1224 AAlborg Kommunes Ungdomscenter Aalborg 9810 3367 Blå Kors Den Blå Sociale cafe Bofællesskab Hjørring 9890 3203/9890 3209 Blå Kors Madam Blå - Hobro Mariagerfjord 9851 0402/2945 8617 Familieklub Mars - Nørresundby Aalborg 2659 1318/9819 1474 Familieklub Nordstjernen - Aalborg Aalborg Familieklub Pluto Teenagerklub - Nørresundby Aalborg 2768 4742 Familieklub Stjernen - Aalborg Aalborg 2640 8926 30
Telefonrådgivning Alkohollinjen Adresser Landssækkende Kommune Telefon 8033 0610 Anonyme Alkoholikere - vagttelefon Landssækkende 7010 1224 Blå Kors - Den Blå Linje Landsdækkende 7010 0130 Misbrugscentret - Forebyggelsesafd. Lyngvej 1, 9000 Aalborg Aalborg 9633 6310 Misbrugscentret - Team Nord Hjørring Strømgade 6, 9800 Hjørring Hjørring 9633 6300 Misbrugscentret - Team Syd Hobro IOGT A-Klubben Aalborg KFUM s Sociale Arbejde - Værestedet, Kilden Hurup Fortunavej 1, 9500 Hobro Østerbro 14, 9000 Aalborg Kirkevej 36, 7760 Hurup Thy Mariagerfjord Aalborg Thisted 9633 6450 9813 7577 9795 2900 Kirkens Korshær - Værestedet Fristedet Nørregade 6A, 9700 Brønderslev Brønderslev 9880 1168 Klub X - Hirtshals Den gamle Station, Peder Rimmensgade 40. 2., 9850 Hirtshals Hjørring 9894 6040 Misbrugscenter Region Nordjylland Misbrugscentrets Ledelsessekretariat, Lyngvej 1, 9000 Aalborg Aalborg 9633 6319 Misbrugscenter Thisted Farverstræde 2, 7700 Thisted Thisted 9917 2560 Udgående Teams Vesthimmerlands Kommune Støttekontaktperson Vestre Boulevard 7, 9600 Aars 9966 7722 9966 7723 3016 4285 5158 8029 31
Adresser - omsorgstilbud Adresse Telefon Misbrugscenter Team Syd Hobro Fortunavej 1 9500 Hobro 9633 6450 Stenild Omsorgshjem Borgergade 9, Stenild 9500 Hobro 9854 8380 Rørbæk Omsorgshjem Aagade 52, Rørbæk 9500 Hobro 9640 1460 Søgaarden A/S Ørrisvej 7, Ørris 9500 Hobro 9854 6494 Blå Kors Hjemmet Ølsvej 16 9500 Hobro 9852 5785 Nyttige links www.sst.dk www.hcpe.dk www.nordjysksundhed.dk www.crf-an.dk www.alko-linjen.dk www.alkoholviden.dk 32
ALKOHOL- manual Ansvarshavende redaktør Malene Wendtland Læs mere om KRAMTILBUD på www.nordjysksundhed.dk 33