Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Medlemmerne i følgegruppen, som har været med til udarbejdelsen af dette hæfte: Ebbe Henningsen landsformand, Bedre Psykiatri landsforeningen for pårørende Erik Mønsted Pedersen Psykologistuderende, tidligere indlagt Inge Voldsgaard ledende oversygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, risskov Kirsten Kallesøe Psykoterapepeut, konsulent og foredragsholder, tidligere indlagt Kirsten gøtzsche-larsen ledende overlæge, regionspsykiatrien Viborg-Skive Kirsten Slumstrup Centerleder, Socialpsykiatrisk Center, Silkeborg Kommune Knud Kristensen landsformand, landsforeningen SIND 2 Fra PsykInfo Midt har følgende ansvaret for udarbejdelsen af hæftet: Bibliotekar & informationsmedarbejder line gry Christensen og daglig leder af PsykInfo Midt Bjarne Yde

Forord Fra indlagt til udskrevet: gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling At blive indlagt på en psykiatrisk afdeling kan føles som om hele ens verden styrter i grus. Men måske kan det også føles som en lettelse, fordi du nu får hjælp. Målet med din indlæggelse og behandling er at blive rask og blive udskrevet. Men at skulle hjem, kan måske også give dig bekymringer. Med dette hæfte ønsker Psykiatrien i region Midtjylland, at give dig en personlig arbejdsbog, hvor du kan få et overblik over de overvejelser, du kan have, i forbindelse med at være blevet syg, at blive indlagt og skulle udskrives. Det er en god ide at læse bogen sammen med en i din familie, en god ven og din kontaktperson på afdelingen. På de blanke sider, midt i hæftet, kan du notere navne på vigtige personer, du møder undervejs i din behandling, vigtige ting du gerne vil huske eller spørgsmål, som du kommer i tanke om undervejs. Du kan bruge hæftet, som dagbog, huskebog og løbende vende tilbage til det. I hæftet kan du blandt andet læse om hvad din behandlingsplan kan bruges til, side 5 hvordan du kan få et overblik over dit netværk og hvordan du kan bruge det, side 8 hvordan du kan opbygge din egen forebyggelses- og kriseplan, side 12 hvilke praktiske ting, der kræver opmærksomhed side 11 arbejdsløsheds- og sygedagpenge, kontanthjælp og social pension, side 22 Du kan læse de afsnit, du synes er vigtige for dig. Der er lavet en helt kort udgave af hæftet. I den korte udgave har vi samlet de vigtigste ting, du skal være opmærksom på. Spørg personalet om også at få den udleveret. Måske er den nemmest at begynde med. Tak for inspiration Inspirationen til hæftet er kommet fra region Hovedstaden, hvor der i et samarbejde mellem psykiatrien, bladet Outsideren og Psykiatriforeningernes fællesråd er lavet en guide til din udskrivelse som udleveres til alle patienter, der skal udskrives. I region Midtjylland er guiden lavet i et samarbejde mellem PsykInfo Midt og en følgegruppe på 7 medlemmer fra forskellige dele af psykiatrien se præsentationen, nederst side 2. En stor tak til alle for engageret deltagelse! Også tak til Erik Mønsted Pedersen og Mette Søndergaard for brug af jeres citater om at være indlagt og blive udskrevet! Per Jørgensen, Lægefaglig direktør, Psykiatri og Social, region Midtjylland 3

4 Dine noter

Kapitel 1 Når du bliver udskrevet Din behandlingsplan er et vigtigt værktøj, også når du skal udskrives. Brug den og udskrivningssamtalen til at komme godt videre. Uanset om du har været indlagt i kortere eller længere tid, kan det at skulle udskrives være forbundet med usikkerhed. Der er både praktiske og følelsesmæssige udfordringer i forhold til at komme tilbage til vante rammer. Det gælder uanset, om du bor alene eller sammen med andre. Det at få hverdagen til at fungere igen efter en indlæggelse kan være en udfordring. Det er helt naturligt at føle sig på usikker grund. Sammen med din kontaktperson, dine behandlere og eventuelt pårørende, kan du selv gøre meget for at komme godt i gang med dit hverdagsliv igen. Hvis du forbereder dig, inden du bliver udskrevet, vil overgangen ikke forekomme så svær. En plan, så du ved, hvad der skal ske, er et godt første skridt. I hæftet her finder du en tjekliste. Den kan du bruge til at skabe et overblik over din udskrivelse og den første tid hjemme. Du får hjælp efter behov Mens du stadig er indlagt, er personalet på afdelingen klar til at hjælpe. Ofte kan personalet hjælpe med en løsning på ting, som du måske selv ville gå og spekulere over i dagevis. Da du blev indlagt, blev du tildelt en kontaktlæge og en kontaktperson og fik navnene på dem. Kontaktlægen har ansvaret for din behandling, mens du er indlagt. Ofte er kontaktpersonen din daglige rådgiver, som du kan drøfte alt med, mens du er indlagt. Personalet kan også rådgive dig om, hvor og hos hvem du skal henvende dig efter hjælp, når du bliver udskrevet. Det er vigtigt, at du tager kontakt i god tid, gerne inden din udskrivelse. Behandlingsplanen er en del af udskrivelsen Da du blev indlagt, udarbejdede din læge og kontaktperson i samarbejde med dig og dine eventuelle pårørende en behandlingsplan. Hvis du har været indlagt i længere tid, er planen måske revideret flere gange. Du har fået udleveret en skriftlig kopi af behandlingsplanen. I behandlingsplanen står blandt andet, hvorfor du er i psykiatrisk behandling, og hvad målet med behandlingen er. Behandlingsplanen er også vigtig, når du bliver udskrevet. Den indeholder overvejelser og aftaler i forhold til din udskrivelse. Det er væsentligt, at de emner, der er vigtige for dig, skrives ind i planen. Derfor er det en god forberedelse til din udskrivelse at gennemgå planen. I din behandlingsplan bør der stå noget om: Hvordan der bliver fulgt op på den behandling, du har fået, mens du var indlagt Mulighederne for videre behandling, hvis du fortsat har behov for det, når du er blevet udskrevet Sociale foranstaltninger, der bl.a. kan vedrøre bolig, økonomi, uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter og personlig støtte Og sidst men ikke mindst: Hvem er dine kontaktpersoner fremover, ikke bare i det psykiatriske system men også hos for eksempel din kommune eller jobcenter? Det er ikke nødvendigvis nemt at få overblik over hvem, der er dine kontaktpersoner i kommunen. Personalet på afdelingen har heller ikke nødvendigvis mulighed for at hjælpe med overblikket. Hvis du så tidligt som muligt under din indlæggelse har kontakt med din sagsbehandler i kommunen, kan vedkommende eventuelt hjælpe med at skabe overblikket. 5

Den vigtige udskrivningssamtale Inden du bliver udskrevet, kommer du til en udskrivningssamtale. Hvis det er muligt er din kontaktperson med til samtalen. Inden samtalen har I talt om, hvem der i øvrigt skal deltage. Du må gerne selv invitere nogen med. Det kan være en god ven eller et familiemedlem. Det vigtigste er, at du inviterer en eller flere, du føler dig tryg ved. En anden mulighed er at invitere en neutral bisidder. Det kan for eksempel være en person fra en af de bruger-/pårørendeforeninger, der er nævnt på side 25 her i hæftet. Der er mange emner, I med fordel kan tale om til din udskrivningssamtale. Hvis du skal fortsætte i behandling, efter du er udskrevet, er det væsentligt, at I taler om behandlingsformer og det videre forløb. Det er også vigtigt at tale om målet med behandlingen. Til udskrivningssamtalen vil I også tale om din medicin, hvis du får det. Noget medicin har bivirkninger, som din læge kan fortælle dig Din behandlingsplan I din behandlingsplan har dine behandlere bl.a. beskrevet: dine psykiske og fysiske symptomer din diagnose undersøgelser, du skal til hvad din behandling består i ofte en blanding af medicin, samtale og sociale foranstaltninger de sociale foranstaltninger kan vedrøre bolig, økonomi, uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter og personlig støtte målet for behandlingen forventninger til behandlingens varighed tidspunkt for planlagt opfølgning på behandlingsplanen hvad du mener om planen. om. Måske drøfter I også, hvordan du trapper ud af medicinen igen. Almindeligvis bør man ikke uden videre stoppe med sin medicin uden aftale med sin læge/psykiater. Ofte kan det at stoppe med sin medicin for hurtigt give både psykiske og fysiske bivirkninger. Mange har brug for støtte fra kommunen eller jobcentret, når de kommer hjem igen. Hvis du har problemer med bolig, økonomi, uddannelse, arbejde eller i det hele taget dit hverdagsliv, kan I tale om det til udskrivningssamtalen. Det sikrer, at du ved, hvor du kan henvende dig for at få hjælp, når du kommer hjem. Kort sagt kan I til udskrivningssamtalen tale om alt, der vedrører dig og altså ikke bare din sygdom. En del af de ting, der er talt om i forbindelse med din behandlingsplan vil naturligt igen blive taget op i udskrivningssamtalen. Formålet med samtalen er også at gøre overgangen mellem at være indlagt og udskrevet lettere Det sker desværre af og til, at en udskrivning planlægges med så kort varsel, at der ikke er tid til at gennemføre udskrivningssamtalen, som vi har beskrevet den ovenfor. Føler du, at der er behov for en udskrivningssamtale før du udskrives, er det vigtigt, at du fortæller din kontaktlæge eller kontaktperson det. Hvis du ikke er enig i beslutningen om at udskrive dig, skal du fortælle din kontaktlæge eller kontaktperson det. Det er især vigtigt, at du siger det, hvis du ikke føler, at du har tilstrækkeligt overblik over, hvad der skal ske efter udskrivningen. Fastholder man beslutningen om at udskrive dig, imod din vilje eller uden udskrivningssamtale, kan du klage over beslutningen til Patientombuddet: www.patientombuddet. dk. Hvis du vil klage, skal man på afdelingen vejlede dig om mulighederne, og hjælpe dig med klagen, hvis du har brug for det. Hvis du vil klage, kan du eventuelt få hjælp hos en af de bruger-/pårørendeforeninger, der er nævnt på side 25 her i hæftet. 6

Kapitel 2 En alvorlig begivenhed i livet En indlæggelse er en voldsom begivenhed, der skal tages meget alvorligt, men man kan komme sig. Man bliver kun indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvis man har det virkelig dårligt. Derfor er det for de fleste en alvorlig livsbegivenhed. De fleste, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, overvejer, om de bagefter er den samme person som før? Man kan få overvejelser om, om man er skør, farlig eller mærkelig. For nogle bliver det at have været indlagt en vigtig del af deres identitet. Andre genetablerer hurtigt hverdagslivet med uddannelse, arbejde og familie uden at Det er helt sikkert en stor livskrise - at blive indlagt og at blive udskrevet. Der rokkes ved alt det, man troede, man var. Man bliver bange for at miste grebet og troen på, at det bliver godt igen. At min mor blev ved at sige til mig, Du bliver rask betød rigtig meget Mette Søndergaard, tidligere indlagt se særligt meget tilbage på, hvad der førte til indlæggelsen. Nogle har svært ved at forlige sig med, at de har været indlagt. Hvis du har det sådan, bør du tale med en, du kender godt og har tillid til. Du kan også vælge at tale med en rådgiver i en af de foreninger, der findes. De er altid parat til at støtte og kan have erfaringer, der ligner dine. Se foreningsoversigten side 25 Uanset hvad, er det helt almindeligt, at skulle bruge tid på at finde sig selv efter en indlæggelse. Måske blev du forskrækket over, at du kunne blive så syg. Det kan være, at du frygter at miste kontrollen eller at skræmme andre væk. Det er følelser, som mange kan nikke genkendende til, når de har været indlagt. Hvis det også er tilfældet for dig, kan en psykolog eller en psykoterapeut være en mulighed. Vær opmærksom på, at der er mange forskellige slags private psykoterapeuter og at du skal se dig godt for, inden du eventuelt vælger en. Med samtaler kan de hjælpe dig med igen at se positivt på og acceptere dig selv, som den du er. Under alle omstændigheder kan det være en god hjælp at huske på, at du stadig er dig selv uanset din diagnose. Det er vigtigt at fokusere på de ting, du kan. De ressourcer du har og de ting, du kan lide. Altså se på hvilke strategier, der kan være en hjælp for dig i forhold til at få et godt liv, på trods af sygdom. En diagnose er en vurdering af, hvad du fejler ikke andet. En diagnose kan blive ændret, efterhånden som behandlingen skrider frem. Dine omgivelser efter udskrivelsen Det er ofte meget personlige begivenheder i livet, der giver anledning til en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Du skal derfor ikke føle dig forpligtet til at fortælle andre, at du har været indlagt, at du tager medicin eller at du har en psykiatrisk diagnose. Omvendt kan det være en god ide, at fortælle om indlæggelsen til mennesker, som du holder af og har tillid til. Der er rigtig mange, der har prøvet at være indlagt på en psykiatrisk afdeling (25.000 om året). Det er også vigtigt at tale med din eventuelle arbejdsgiver, så I sammen kan være opmærksomme på at undgå meget stressende arbejde og tilrettelægge arbejdet, så du kan vende tilbage på den bedst mulige måde. For at beskytte dig selv er det en god idé at tænke igennem, hvem du vil fortælle om din sygdom og din indlæggelse. 7

Kapitel 3 Brug dit netværk Dit netværk er en stor hjælp, når du skal udskrives. Det kan hjælpe dig til at få dit hverdagsliv tilbage. Når du skal udskrives, kan du have stor gavn af din omgangskreds og dine pårørende altså dit netværk. Det kan være din familie, venner, naboen eller gode kollegaer, der kan støtte dig i at komme godt tilbage til hverdagen. Det vigtigste er, at det er mennesker, du har det godt med og er tryg ved. De fleste vil sikkert gerne være der for dig og hjælpe, men de kan være usikre på, hvad du har behov for. For nogle er det rart med en tæt kontakt til sine pårørende. Andre vil helst undgå den helt tætte kontakt. Begge dele er helt i orden. Hvis du ikke føler, du har tætte pårørende, kan du tale med personalet, hvor du er indlagt. Når du skal udfylde cirklen med navne, skal du overveje, hvem du kender, og hvad de betyder for dig. Tænk over, hvad I kan tale om og lave sammen. Skriv navnene ind i cirklerne, der hvor du synes, personen hører til. Tænk over, hvem du kan gå til for at dele dine glæder? Hvem vil støtte dig, hvis du har det skidt? Vil du gerne være noget for andre? Ønsker du at have en tættere kontakt til nogle i cirklen? Er der nogen, du gerne vil væk fra? Skriv det hele ned, så du har din egen, personlige netværkscirkel med nøglepersoner og tætte kontakter. Netværkscirklen giver dig et godt overblik og du har altid mulighed for at vende tilbage til den. 8

Udfyld cirklen Når du kigger på cirklen, skal du begynde i midten og arbejde dig ud ad. Først definerer vi, hvem der hører til hvilken cirkel. Dine professionelle hjælpere Dine interessefællesskaber og aktiviteter Dine venner Dine fortrolige Dig selv Dig selv Dine fortrolige Dette er de personer, du holder af og som er tæt på dig. Det er dem, du kan dele dine inderste tanker med. Dine venner Dette er de personer, du ser på som venner nogle du kan bede om hjælp og være ærlig og åben overfor. Dine interessefællesskaber og aktiviteter Personerne i denne cirkel er nogle, du deler en interesse med eller møder på eksempelvis job, under en uddannelse eller i en forening. Du behøver ikke fortælle alt om dig selv. Dine professionelle hjælpere Det er de personer, som kommer hos dig for at hjælpe og støtte dig med bestemte opgaver. Det er typisk nogle, du har tillid til, og du kan regne med dem, når du skal have konkret, professionel støtte. 9

10 Kapitel 4 Måske kan de hjælpe dig med at finde frem til, hvor du kan gå hen, når du har brug for kontakt. Selvom man måske synes, at man har et problematisk forhold til sine pårørende, er det vigtigt at bevare kontakten. Din familie er dem, der har kendt dig længst og kan være vigtige medspillere i en bedringsproces. Få overblik over dit netværk Der er stor forskel på os som mennesker. Nogle af os har mange relationer, mens andre har sværere ved at lade mennesker komme tæt på. Det kan være, du gerne vil have flere mennesker i dit liv? Og det kan også være, at du har mistet en del af dit netværk i forbindelse med din sygdom og indlæggelse? Men du kan prøve at gøre noget ved det, f.eks. ved at fortælle, at du gerne vil møde nye mennesker, og række hånden ud til dem, du har mistet kontakten med. Selvom det kan være svært, er det rigtig vigtigt at arbejde med sit netværk. Det har stor betydning. Lav din egen netværkscirkel De fleste af os har et overraskende stort netværk. Men ofte sker der så meget under sygdom og indlæggelse, at det kan være svært at få øje på alle de mennesker. Netværkscirklen er et værktøj, der kan hjælpe dig med at få overblik over alle de mennesker, du faktisk kender. Samtidig kan du måske bruge det til at sortere lidt i dit netværk. Find ud af med dig selv, hvem du føler dig fortrolig med, og hvem du helst bare vil være sammen med på et mere overfladisk plan. 10 Savner du flere i dit netværk? Det kan være, at du finder ud af, at du savner flere mennesker i dit netværk. Måske har du ikke nogen, du kan tale fortroligt med og savner tættere relationer? Du kan opsøge et nyt netværk på flere måder. Har du bare brug for at snakke med nogen, kan du bruge en telefonrådgivning eller kontakte en patientforening, hvor du kan møde andre, der har erfaringer, der ligner dine. Der er også frivillige foreninger, der tilbyder besøgsvenner. F.eks. SIND-nettet I kapitlerne 10 og 11, på side 25 finder du en oversigt over foreninger og telefonrådgivninger. I dit område er der sikkert også et værested eller en café, hvor du kan finde et fællesskab. Det kan også være i foreninger, lilleskoler eller daghøjskoler. Har du brug for egentlig hjælp til at få gang i hverdagen igen, vil vi anbefale dig at kontakte din sagsbehandler og spørge til mulighederne for støtte i hverdagen. Har du et godt netværk i forvejen, kan disse muligheder også være gode for dig, hvis du mangler støtte til at få styr på dagligdagen igen.

Kapitel 4 Dette skal du være opmærksom på Når du bliver udskrevet, er der en række praktiske ting, du skal have overblik over. Vi har samlet en række af de udfordringer, som kræver din opmærksomhed. Job og andre aktiviteter Skal du tilbage til job eller uddannelse, når du bliver udskrevet? Så husk at aftale med din arbejds giver eller uddannelse, om hvornår du kommer. Det kan godt være en god ide, at du sammen med din arbejdsgiver planlægger, hvordan du skal vende tilbage til arbejdet igen. Det kan være, at du skal begynde med færre timer eller opgaver, i en periode. Hvis du ikke har job eller uddannelse, skal der måske sættes noget i værk tal med din sagsbehandler i dit jobcenter. Har du et sted at gå hen om dagen, hvis du ikke skal på arbejde? Hvis du ikke har, kan du måske få hjælp fra socialpsykiatrien i din kommune eller kontakte en forening. Læs mere på side 23. Økonomi Har du overblik over din økonomi? Har du en stabil indtægt? Er du i fare for at miste dit job eller din indtægt fra syge- eller arbejdsløshedsdagpenge, så kontakt dit jobcenter. Læs mere på side 22-23. Bolig Din boligsituation skal være løst, inden du bliver udskrevet. Din sagsbehandler kan hjælpe dig eller guide dig videre til den du skal kontakte, når det drejer sig om bolig. Læs mere på side 23. Medicin og anden psykiatrisk behandling Ved du hvordan, din behandling fortsætter, når du bliver udskrevet? Kender du virkninger og bivirkninger af din medicin? Du kan få medicin med hjem fra afdelingen, til de første dage. Du skal også have en medicinliste med dig. Har du fra afdelingen fået at vide, hvordan du får din medicin fremover? Har du alle de nødvendige recepter? Har du for eksempel en medicinboks, så du får taget medicinen på de rigtige tidspunkter? Har du søgt medicintilskud? Ellers kan du spørge den læge, der har haft behandlingsansvaret, mens du var indlagt. Du kan få udgiften til medicinen fordelt ligeligt henover året. Læs mere på side 20. Din hverdag Skal der gøres rent, vaskes tøj eller repareres noget, før du kommer hjem? Har du en aftale med dine venner eller familie om besøg og støtte? Hvad har du lyst til at gå i gang med, når du kommer hjem? Psykiske kriser Ved du, hvor du kan henvende dig, hvis du begynder at få det dårligt igen? Ved du, hvordan du kan tage en krise i opløbet? Læs mere om psykiske kriser i næste kapitel Din egen kriseplan. 11

Kapitel 5 Din egen kriseplan De fleste, der har været indlagt, kan opleve større eller mindre kriser efterfølgende. Det er en god ide at lægge en forebyggelsesplan, mens man har det godt. Når du er blevet udskrevet, skal du genoptage din hverdag. For mange udløser det en psykisk krise, for noget er forandret: Du har jo været indlagt. Det er vigtigt at kunne kende sine krise-tegn. Og kunne skelne mellem reaktionen på, at det ikke bare er enkelt at blive udskrevet - og egentlige tegn på, at du måske er ved at blive syg igen. En kriseplan er et godt værktøj. Med den i hånden kan du måske tage nogle kriser i opløbet og komme nemmere igennem andre. Tegn på kriser kan være angst eller et voldsomt ubehag gråd vrede alt føles uoverkommeligt Overvejelser til din forebyggelsesplan: Hvordan har du det egentlig, når du har det godt? Hvad gør dig glad? Hvad kan du godt lide at beskæftige dig med? Hvad dæmper uro, angst og ubehag for dig? Hvad udløste din seneste krise? Hvad skal du lade være med, når en krise er på vej? Hvordan kan andre hjælpe, når en krise er på vej? Og hvem kan hjælpe? Hvad skal du have hjælp til, hvis du for alvor rammes af en krise hvem skal tage sig af børn, husdyr, planter og regninger? Hvem skal have besked, hvis du bliver indlagt igen? Hvis du skal indlægges igen, har du så ønsker til din behandling? kræfterne er forsvundet søvnbesvær manglende eller øget appetit selvmordstanker misbrug af alkohol eller stoffer lyst til at isolere sig. Hvad er dine typiske tegn på, at en krise er på vej? Tal med nogen Når du føler en krise nærme sig, er det en god ide at tale med andre. Mens du har det godt, er det en god ide, at skrive ned, hvem du vil kontakte og hvordan. Ring eller skriv til dine venner, din familie, din støtte kontaktperson eller din læge. Besøg dem eller bed dem komme og besøge dig. Måske synes du ikke, at du kender nogen, du kan bede om at lytte til dig, når du kan mærke dine tegn på en krise. Hvis det er tilfældet kan du kontakte en af de rådgivningstjenester, som mange patientforeninger tilbyder. Se listen over telefon-rådgivninger i kapitel 11, side 28. Gode råd, når du mærker en psykisk krise nærme sig: Tag den med ro et stykke tid Sørg for at få sovet nok Hold dine dage enkle Tal med din praktiserende læge eller din behandler i psykiatrien om hvad der kan gøres. I Region Midtjylland findes også en Psykiatrisk Rådgivningstelefon, som er åben døgnet rundt 78 470 470 På rådgivningstelefonen kan de også fortælle om de enkelte kommuners akut-tilbud. Og du kan læse om akut-tilbuddet på din kommunes hjemmeside. Bed evt. din kontaktperson på afdelingen om hjælp til at finde frem til informationen. Læs mere om Akut-telefonen på side 29. 12

Din forebyggelses- og kriseplan Udfyld skemaet, mens du har det godt og eventuelt sammen med andre. Lad dig inspirere af det, der står her i kapitel 5 og hav også din netværkscirkel (side 8) i baghovedet. Hvordan har du det, når du har det godt hvad kan du lide at beskæftige dig med, hvad gør dig glad? Tegn på, at en krise er på vej: Ting, der hjælper dig med at dæmpe uro og angst: Ting, du skal undgå, når du kan mærke krisetegnene: Hvad kan andre gøre, for at hjælpe dig med at undgå en krise? Hvis du alligevel bliver meget dårlig og har brug for hjælp, evt. indlæggelse, hvad vil du så gøre? Hvem vil du bede om hjælp til at få hjælp? Hvor vil du henvende dig? Hvem skal have besked, hvis du bliver indlagt? Hvilke ønsker har du til din behandling, hvis du bliver indlagt? Hvad betyder noget for dig, under en indlæggelse? Praktiske ting, der skal ordnes, hvis du bliver indlagt: 13

14 Dine noter

Dine noter 15

Kapitel 6 Vær god ved dig selv efter udskrivelse Du skal ud og finde dig selv og din dagligdag igen. Husk at forkæle dig selv med en sund livsstil. 16 Når du er udskrevet, skal du finde en rytme og en dagligdag igen. Det kan hjælpe dig tilbage på sporet at være god ved dig selv og gøre nogle af de ting, du godt kan lide. Når du er udskrevet, kan du selv bestemme, hvad du vil spise og hvornår, hvem du vil være sammen med og hvad du vil lave. Det er en stor glæde i hverdagen at kunne bestemme selv. Men det kan også være krævende, at skulle tage stilling til de mange muligheder, når du lige har været indlagt Prøv at sætte dig et mål for noget, du gerne vil. Kan det ikke lade sig gøre lige nu, så tænk over delmål eller andre muligheder. Så er du nemlig på vej mod dine mål. Det kan sagtens være at gå en tur hver dag, sørge for frisk luft eller gå ud og købe ind alene. Det skal være noget, du gerne vil. Et godt og sundt liv Meget af den medicin, der bruges i psykiatrien, har den bivirkning, at man nemt tager nogle ekstra kilo på. Det er dårligt for dit helbred. Risikoen for hjertekarsygdomme og diabetes kan øges. Derfor får du et par råd med på vejen om kost, motion og søvn. Spis dig gladere Når du er klar til det, vil vi anbefale dig at følge de vejledende ti kostråd. De giver dig en velafbalanceret kost og et øget velvære. Hvis du ikke magter at leve op til alle 10 råd, så begynd med dem, du magter. Lidt er bedre end ingenting. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vægt fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand Læs mere på www.altomkost.dk Bevæg dig gladere Motion og bevægelse er den sikreste vej til øget velvære. Det er billigt og har ingen bivirkninger. Der er en række motionsformer, så

der er sikkert også en, der passer til dig. Læs f.eks. om motion og træning på www.dagenssundhed.dk Sov dig gladere Det er vigtigt at sove godt. Men det kan være svært at finde en god søvnrytme, når du er blevet udskrevet. Hvis du har problemer med at sove,kan det være en hjælp at gå i seng om aftenen og stå op om morgenen på de samme tidspunkter hver dag. Kontakt din praktiserende læge, hvis du fortsat har problemer med at sove eller vågner om natten. Brug også din læge, hvis du sover for meget, sammen kan I måske finde frem til, hvilken støtte du har brug for, for at få flere aktiviteter i hverdagen. Det kan være et stort spring at kaste sig ud i noget nyt, men dit netværk kan være den støtte, du har brug for, når du gør det. Sig farvel til dit misbrug Har du et misbrug af hash, stoffer eller alkohol for at komme igennem dagen, skal du gøre noget ved det. Det er ikke nemt at komme ud af et misbrug, men det er heller ikke nemt at leve med. Tal med din sagsbehandler om mulighederne for at få hjælp og rådgivning. Brug netværket Det kan være svært at komme ud af døren alene, så brug dit netværk. Tag kontakt til de mennesker, du kender og gerne vil se. Også når det gælder kost og motion kan det være rigtig godt at prøve at opbygge nye vaner sammen med andre. Jo klarere du melder ud, hvad du har brug for, jo mere kan dit netværk hjælpe dig. Det kan også være, at du har et netværk, der har ideer og forslag til, hvad I kan lave sammen. Det kunne være daghøjskoler, værksteder, foreninger, idrætsklubber eller frivilligt arbejde. En mulighed kan også være vandreture. 17

Kapitel 7 Behandling efter indlæggelse De fleste fortsætter med at være i psykiatrisk behandling, efter de er blevet udskrevet. Her får du et overblik over, hvor behandlingen kan foregå. Hvem følger op på din behandling, når du er blevet udskrevet? Det er vigtigt for dig at vide. Mange distriktspsykiatriske teams eller ambulatorier har specialiseret sig i bestemte diagnoser, for eksempel psykoser, angst, depression eller spiseforstyrrelse. Andre tilbud er mest rettet mod unge Det er vigtigt, at din behandling fortsætter på en måde, der passer til dit behov. Der bliver taget hensyn til din diagnose, hvor du bor og hvilken støtte, du har brug for. Nogle specialiserede tilbud findes dog kun få steder i regionen. Derfor kan det være, at du bliver tilbudt behandling langt fra din bopæl. På de kommende sider kan du få et overblik over forskellige behandlingssteder. Distriktspsykiatri eller ambulatorium I distriktspsykiatri eller i et ambulatorium kan du få behandling uden at være indlagt. Alle psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland har mulighed for at tilbyde denne type behandling. Du vil typisk blive tilbudt behandling i distriktspsykiatrien eller i et ambulatorium, hvis dine kontaktpersoner mener, at du har behov for, at specialister følger op på din psykiske tilstand og din medicin. Du kan få tilbudt samtaleterapi, og behandlerne er også dygtige til at involvere dine pårørende. De kan også hjælpe dig i kontakten med din sagsbehandler i forhold til bolig, uddannelse, arbejde og økonomi. I distriktspsykiatrien og i ambulatorierne foregår behandlingen på hverdage. Du kan enten blive behandlet på stedet eller få besøg hjemme. Det vil bero på en vurdering fra din behandler. Tilbud om specialbehandling Selv om man i tilknytning til alle de psykiatriske afdelinger tilbyder ambulant behandling efter indlæggelse, kan det godt være, at din psykiater skønner, at du har behov for et behandlingstilbud, der kræver særlig ekspertise. Ofte foregår den specialiserede behandling et andet sted, end hvor du var indlagt. Det kan du få mere at vide om og diskutere med dine kontaktpersoner på afdelingen. Psykiatrisk mobil-team Hvis du har behov for hurtig og intensiv hjælp og behandling efter en indlæggelse, kan du nogle steder blive tilbudt besøg af det lokale Psykiatrisk Mobilteam hjemme hos dig selv. Formålet med mobilteams er blandt andet at medvirke til, at patienter ikke behøver være indlagt i så lang tid. Det sker blandt andet ved at sikre, at der bliver fulgt op på indlæggelsen med det samme. Mobilteams kan med kort varsel (typisk inden for 24 timer) tilbyde behandling enten i teamets lokaler eller hjemme hos dig selv. Du kan få behandling i en kortere periode. 18

Mobilteamet tager sig af alle diagnosegrupper, men de behandler oftest patienter med depression Din egen læge Mange, som har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, fortsætter behandlingen hos deres egen praktiserende læge. Nogle læger ved meget om psykiske sygdomme, andre vælger at henvise sine patienter til en privatpraktiserende psykiater eller til et behandlingstilbud i en af regionens distriktspsykiatrier eller ambulatorier. Privatpraktiserende psykiater Hvis du skal behandles af en privatpraktiserende psykiater, skal du have en henvisning af din egen læge. Der er ofte ventetid, inden du kan få den første tid hos en psykiater. Vær opmærksom på, at nogle psykiatere har bestemte specialer. Psykolog eller terapeut Din egen læge kan også henvise dig til en privatpraktiserende uddannet terapeut, som enten er psykolog eller læge. Man skal selv betale for psykologhjælp, men i nogle tilfælde kan man få forskellige tilskud. Snak med din læge om mulighederne Vær opmærksom på, at der er mange forskellige psykoterapeuter, og at du skal se dig for, inden du eventuelt vælger en. Vælger du en terapeut, der ikke er læge eller psykolog, skal du altid selv betale. 19 19

Kapitel 8 Psykiatrisk behandling Læs om de mest almindelige behandlingsformer her. Efter en udskrivelse fortsætter mange i en form for psykiatrisk behandling. I din behandlingsplan kan du læse, hvilken behandling du skal have, og hvad målet med behandlingen er. Psykiatrisk behandling rummer mange forskellige behandlingsformer, der supplerer hinanden. Nedenstående er de mest almindelige. Medicin Medicinsk behandling er ofte en vigtig del af den psykiatriske behandling. Lægen skal informere om hvilken medicin man planlægger at bruge, om virkninger, bivirkninger og alternativer. Bagefter skal du sammen med lægen beslutte dig. Det er vigtigt, at du og lægen samarbejder omkring hvordan medicinen virker på netop dig. Medicinen kan hjælpe dig af med nogle symptomer for eksempel angst, hallucinationer, vrangforestillinger og depression. Den kan hjælpe dig til generelt at få det bedre, så du også bedre kan tage imod den anden behandling, der gives. Typiske bivirkninger i forbindelse med psykofarmaka er overvægt, øget appetit, kvalme, mundtørhed, træthed, øget sved og en forandret lyst til sex. Lægen informerer dig om bivirkningerne, men du kan også læse om dem på den indlægsseddel, der er vedlagt medicinen. Spørg din læge, hvis du er i tvivl om noget. Lægen skal også orientere om, at der kan blive tale om at ordinere medicin, der kan fjerne eller dæmpe bivirkningerne. Husk altid at informere din læge, hvis der er ubehagelige bivirkninger. Det er dig, der bedst kan mærke dem. Det kan være nødvendigt at skifte medicin, før man finder det, der virker bedst for dig. På længere sigt kan der være en forøget risiko for diabetes og hjerte-karsygdomme med nogle typer medicin. Hvis du er i risiko for dette, får du oftest et tilbud om løbende lægekontrol med fx måling af blodsukker. Hvis du ønsker at ændre på din medicin eller holde op med at tage den, skal du også tale med din læge eller psykiater. Nedtrapning skal gøres forsigtigt og kontrolleret. Medicin kan være dyr, men du får tilskud til den (spørg din læge) og du kan få udgiften til medicinen fordelt ligeligt henover året. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du evaluerer din medicin med din psykiater eller læge hvert halve år. Her kan I tale om at fortsætte, ændre eller nedtrappe medicinen Du har måske i pressen set at psykofarmaka kan være farligt. Der er som nævnt bivirkninger, og psykofarmaka kan (som al anden medicin) være farlig, hvis man får for meget eller hvis visse typer medicin blandes. Er du nervøs for den medicin du får, er det vigtigt, at du tager en grundig snak med din læge. Psykologhjælp og terapi I psykologisk eller terapeutisk behandling er samtalen det vigtigste middel. I samtalerne er udgangspunktet dig og dine oplevelser og følelser. Derfor er det helt centralt, at du deltager aktivt. 20

Samtalerne kan foregå individuelt eller i en gruppe. Der findes en række forskellige typer af terapi som eksempelvis kognitiv, psykodynamisk, systemisk, musik og kunstterapi. De tilbydes ikke nødvendigvis alle steder. Der findes også miljøterapi, hvor du bliver opfordret til at deltage i fælles aktiviteter. Det kan være f.eks. morgenmøde, borddækning, opvask, gå-ture eller tv-kiggeri. Undervisning i psykisk sygdom psykoedukation Det er vigtigt, at du lærer om din sygdom, og hvordan du bedst kan leve med den. Det hedder psykoedukation og er en central del af de fleste psykiatriske behandlinger. Undervisningen giver dig indblik i, hvordan din lidelse kan behandles, og hvordan du mestrer den og kommer videre i dit liv. Du lærer at genkende symptomer, håndtere stress og ensomhed, At blive klogere på min sygdom, har været en vigtig del i den proces, der handler om at accceptere også for min familie Mette Søndergaard, tidligere indlagt forebygge tilbagefald samt få øje på psykiske kriser under opsejling. Undervisningen foregår enten individuelt eller som gruppebaserede undervisningsforløb på de fleste psykiatriske afdelinger og ambulante behandlingssteder. Det er forskelligt, om der kun er undervisning af patienter, eller om de pårørende også kan få et tilbud. Det kan din læge eller kontaktperson oplyse dig om. De kan også hjælpe dig med tilmelding. 21

Kapitel 9 Tilbage til hverdagen Når du bliver udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, skal du være indstillet på, at der kan gå noget tid, inden du igen får skabt en god dagligdag. Der er mange ting, du skal forholde dig til. En del af dem kan du læse om her. 22 Mange får hjælp af en socialrådgiver fra deres kommune eller det lokale jobcenter, når de bliver udskrevet efter at have været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Der kan være mange praktiske og sociale spørgsmål at få styr på. Nogle har ikke haft overskud til at tage sig af økonomien under indlæggelse. Andre har været nødt til at forsømme deres uddannelse, eller er bekymret for hvornår de kan komme i job igen. Atter andre har brug for støtte i hverdagen. Tilbage til job eller uddannelse Hvis du blev sygemeldt, da du blev indlagt, skal du tale med din arbejdsgiver, studievejleder eller sagsbehandler, så du ikke mister din indtægt. Det gælder uanset, om der er tale om løn, arbejdsløsheds-understøttelse, sygedagpenge eller SU. Din praktiserende læge eller psykiater kan hjælpe dig med en vurdering af, hvornår du er rask nok til at begynde at arbejde eller komme tilbage til din uddannelse. Den vurdering bør du underrette din arbejdsgiver, din socialrådgiver eller Jobcentret om. Det er dit ansvar selv at holde kontakten. Men du bliver også indkaldt til opfølgningssamtaler. Du kan også vælge at besøge din arbejdsplads og hilse på dine kolleger eller tage forbi din uddannelse og sige hej til dine studiekammerater. Mange arbejdspladser har en politik for, hvad man gør, når en medarbejder er syg i længere tid. Derfor vil du måske opleve, at din arbejdsgiver selv kontakter dig for at invitere dig til en samtale Her kan I tale om udsigterne for, hvornår du kan begynde at arbejde igen enten som du gjorde, før du blev syg, eller måske i en anden jobfunktion eller på nedsat tid. En arbejdsdag kan organiseres på mange forskellige måder. Den aftale, I når frem til, kan I skrive på en Mulighedserklæring. Din praktiserende læge eller psykiater kan derefter vurdere, om du kan varetage funktionerne, uden at du får det værre. På den måde bliver du støttet i at bevare dit arbejde eller blive i uddannelse. Efter nogen tid kan du, din jobkonsulent, din arbejdsgiver eller dit uddannelsessted tage en snak igen. Måske er du igen blevet klar til flere timer eller andre arbejdsopgaver. Det er godt at komme i gang igen så hurtigt som muligt. Man kan eventuelt begynde med få timer. Og det er vigtigt, at bevare en tilknytning til en form for beskæftigelse, i forhold til at komme sig. Arbejdsløsheds- og sygedagpenge, kontanthjælp og social pension Når du er sygemeldt, kan du blive delvist raskmeldt. Det betyder, at du får en mere gradvis overgang til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Tal med din jobkonsulent om mulighederne og gerne så tidligt i dit forløb som muligt. Nogle får enten lyst til eller brug for at overveje et andet job eller en anden uddannelse, når de har været ramt af en psykisk sygdom. Er det tilfældet for dig, kan du undersøge mulighederne for revalidering. Får du kontanthjælp, kan du gøre dig de samme overvejelser på et tidspunkt bliver du sikkert klar klar til at der laves en videre jobplan for dig og så er det fint at vide, hvad du gerne vil fremover. Du kan ikke forvente at forblive på kontanthjælp. Muligvis mistede du dit arbejde, da du blev syg og indlagt. I så fald får du ikke arbejdsløshedsdagpenge, men sygedagpenge. Dem skal du søge om hos kommunen.

Socialpsykiatri Har du svært ved at vende tilbage til hverdagen, kan et af de mange socialpsykiatriske tilbud være en hjælp for dig. Det er for eksempel: Bostøtte Støtte- og kontaktpersoner Bofælleskaber Botilbud Aktivitets- og væresteder Cafeer for mennesker med en psykiatrisk diagnose Når man modtager arbejdsløsheds-, sygedagpenge eller kontanthjælp er der forskellige former for opfølgende samtaler. Du skal være opmærksom de regler, der gælder. Er du i tvivl, kan du få hjælp hos din sagsbehandler. Til samtalen vil du formentlig opleve, at din jobkonsulent er meget interesseret i, om alle relevante behandlingsmuligheder og uddannelses- og jobmuligheder er afprøvet. Der er også frivillige foreninger, der tilbyder besøgsvenner. For eksempel SIND-nettet, læs om det på side 25 Økonomi Mange oplever især hvis de bor alene, og ikke har nogen til at hjælpe at overblikket over økonomien forsvinder, mens de er indlagt. Man har måske ikke haft overskud til for eksempel at betale regninger. Tal med din kontaktperson i sengeafsnittet, om hvordan du kan få hjælp til at få betalt regningerne. Det er vigtigt at prøve at få skabt overblik over din økonomi, inden du bliver udskrevet. Hvis du har et arbejde, har du formentlig også en stabil indtægt. Hvis du ikke har job, skal du finde ud af, hvor din indtægt skal komme fra. Det kan du snakke med din socialrådgiver om. Bolig Hvis du ikke har betalt husleje, mens du var indlagt, er der risiko for, at du bliver sat ud af din bolig. Kommunen har i det tilfælde pligt til at undersøge, hvordan den kan hjælpe dig. Det kan også være, at du selv har sagt din lejlighed op eller er flyttet fra din kæreste, så du ikke længere har et sted at bo. Du kan ringe til kommunens boliganvisning og bede om hjælp. Er du medlem af de lokale boligforeninger, er der nogle lejligheder, som kommunen kan fordele, når de bliver ledige. Har du akut brug for et sted at bo, kan en midlertidig løsning muligvis være et herberg for hjemløse eller et pensionat, hvor du kan leje et værelse. Men du skal tale med boliganvisningen om en mere varig løsning som eksempelvis at blive skrevet op til en lejlighed i et alment boligselskab. Her kan imidlertid være ventetid. Hvis du er meget psykisk sårbar og har brug for særlig støtte, kan du måske få plads i et bofællesskab eller botilbud. Her har du din egen bolig, men du er ikke alene. De øvrige beboere i bofællesskabet eller botilbudet arbejder som dig med en psykisk sårbarhed, I vil derfor have mulighed for at dele jeres erfaringer. Ansatte medarbejdere kan støtte dig i dagligdagen. Et bofællesskab eller botilbud kan være en midlertidig eller længerevarende løsning eller en løsning. Under alle omstændigheder skal du snakke med din socialrådgiver om mulighederne. Diagnosens betydning Du skal naturligvis selv vide, hvad din diagnose betyder for dig og den eventuelt efterfølgende behandling, når du er blevet udskrevet. Hvis du for eksempel har været indlagt med en svær depression, er det meget vigtigt, at undgå stress eller sætte meget høje forventninger til dig selv. Diagnosen betyder imidlertid også noget for, hvad du kan få hjælp og støtte til. Det er ikke alle, der kan få en støtte- og kontaktperson, bruge et værested eller få tilbudt at bo i et bofællesskab. 23

Kapitel 9 Tilbage til hverdagen Indlæggelse på psykiatrisk afdeling og den sygdom, der ofte er gået forud, betyder for nogle, at hverdagen blev forladt på en mere eller mindre kaotisk måde. Hvis det er tilfældet for dig, kan du med fordel overveje, om der skal ryddes op, gøres rent, repareres noget eller handles ind, inden du bliver udskrevet og skal hjem. Der er normalt ikke mulighed for offentlig hjælp til den slags, så du må bede venner eller familie om hjælp, hvis du har brug for det. Fylder tankerne om de dagligdags gøremål uforholdsmæssigt meget, kan du måske få en støtte- og kontaktperson. Vedkommende hjælper dig med at få styr på hverdagen igen. Det kan være ved at give dig støtte til at opbygge et større netværk, få motion, spise sundere, skabe gode oplevelser for dig selv og komme videre med uddannelse eller arbejde. Du skal snakke med din socialrådgiver om muligheden for at få struktur på hverdagen. At blive indlagt er som at gå et trin ned - man kan og skal ikke længere forsøge at holde sammen på en hverdag. Man bliver nødt til at give slip på det, man plejer at gøre, men man er også fri for at bruge en hel masse kræfter på at få det hele til at fungere. Til gengæld er det så et trin op, når man skal udskrives. Man skal pludselig selv sørge for alt det praktiske, tage ansvar for at få dagligdagen til at køre. Det er hårdt, til gengæld er der fordele: man bestemmer selv, hvad man vil og man skal ikke længere indordne sig afdelingens rytme og rutiner. Det er en slags øvelse i at gå på trapper, på godt og ondt Erik Mønsted Pedersen, tidligere indlagt Hjælpen er ikke samlet ét sted Du skal forberede dig på, at det er nødvendigt at tage kontakt med en række forskellige mennesker og instanser for at få den rigtige hjælp. Inden, du skal til møderne, kan du forberede dig ved for eksempel at overveje og eventuelt notere ned: Hvad er problemerne lige nu? Hvad har du brug for hjælp til? Man er også altid velkommen til at tage en bisidder med til møderne det kan være et familiemedlem, en ven eller en anden person, du har tillid til. 24

Kapitel 10 Foreninger, som kan være relevante for dig Der findes en del forskellige foreninger, som arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker med en psykisk sygdom og deres pårørende. Mange af foreningerne tilbyder også interessefællesskab og rådgivning om hverdagen med en psykisk lidelse. I nogle tilfælde også juridisk og social rådgivning. Du finder frem til de lokale foreningers aktiviteter i dit område, via landsforeningernes hjemmeside. Du kan finde pjecer og andet informationsmateriale på mange af foreningernes hjemmesider. Der er forskel på, hvor aktive foreningerne er lokalt, så du skal forhøre dig hos den enkelte forening, om både hvordan du kan blive engageret i arbejdet og hvordan du kan få hjælp og støtte, der hvor du bor. En del af foreningerne udgiver et medlemsblad og er også med til at arrangere foredrag og debatter, hold øje på deres hjemmesider. Forenings-oversigten indeholder en helt kort beskrivelse af foreningernes formål, samt hjemmeside-adresse og telefonnummer. Du kan også finde de fleste af foreningerne på Facebook. I kapitel 11, side 28, kan du se en oversigt over telefonrådgivninger. Landsdækkende foreninger og sammenslutninger LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere Telefon 6619 4511 www.lap.dk Arbejder på at påvirke den politik, der føres i forhold til behandlingen af mennesker med en psykisk sygdom. LAP fører løbende kampagner med fokus på bestemt emner og har forskellige arbejdsgrupper, bl.a. en bisiddergruppe og en sommerlejrgruppe. LAP har i perioder, afhængig af ressourcer, en juridisk rådgivning. Landsforeningen SIND Telefon 3524 0750 www.sind.dk SIND Landsforeningen for psykisk sundhed. Interesseorganisation, der arbejder for at skabe forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende. Organiserer både sindslidende, pårørende og andre med interesse for området. Tilbyder landsdækkende telefonrådgivning, pårørenderådgivning, bisidderordning, besøgsvenner, lokale væresteder og klubber m.m.. Har en særlig ungdomsafdeling SIND Ungdom. SIND-nettet Telefon 3524 0750 www.sind.dk/sind-nettet Er et tilbud om at få kontakt til en besøgsven, som har tid, lyst og overskud til at bruge nogle hyggelige timer sammen med dig. Det er gratis, anonymt og kræver ingen registrering. Tilbuddet hører under foreningen SIND. Bedre Psykiatri Telefon 3525 4600 www.bedrepsykiatri.dk Arbejder for at skabe et bedre liv for pårørende til mennesker med en psykisk sygdom og for at pårørende i højere grad skal ses som en ressource i psykiatrien. Har en netrådgivning og lokalafdelinger, der tilbyder netværks- og samtalegrupper for pårørende. Paraplyorganisation i Region Midtjylland Telefon 78 47 04 55 www.de9.dk DE9 foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland. Fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge. Arbejder for at sikre det hele liv for mennesker med en psykisk sygdom og deres pårørende, ligeværdig behandling og rettigheder. 25

Kapitel 10 EN AF OS Telefon 3547 5747 www.en-af-os.dk Landsdækkende fireårig kampagne, i hvis regi, der afholdes lokale aktiviteter og arrangementer. Formålet er at bekæmpe tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom - skabe større forståelse for psykisk sygdom i skoler, på arbejdspladser og alle andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig. Her er der mulighed for at melde sig som frivillig. Psykiatrifonden Telefon 3929 3909 www.psykiatrifonden.dk Arbejder for, at alle kan få et godt liv uanset udfordringer og sygdomme og at alle får mere viden og flere handlemuligheder. Afholder psykiatri-uger, udgiver letlæste bøger, har en telefonrådgivning og en informations-bus, der rykker ud på uddannelsesinstitutioner. Ungekompasset / En digital GPS Telefon 50 846 846 www.ungekompasset.dk Unge psykisk sårbare, venner og familie kan søge oplysninger om, hvad der findes af hjælp og støtte der, hvor du bor. Du kan søge på bl.a. støttegrupper, caféer, behandlingstilbud og telefonlinjer. Og læse om muligheder for støtte, hvis du er under uddannelse. Foreninger, der beskæftiger sig med en eller flere bestemte psykiatriske diagnoser eller en psykiatrisk problemstilling En del af foreningerne har en telefonrådgivning eller en netrådgivning, læs mere om disse i kapitel 11, side 28. ADHD foreningen Telefon 7021 5055 www.adhd.dk ADHD-foreningens formål er at skabe forståelse for og forbedring af forholdene for mennesker med ADHD og deres pårørende. Socialrådgivning for medlemmer og samtalelinie, hvis du har brug for at snakke med nogen om ADHD. Alzheimerforeningen Telefon 39 40 04 88 www.alzheimer.dk Foreningens formål er at sikre bedre vilkår for demente og deres pårørende. Telefonrådgivning, informations og støtte til forskning i demenssygdomme. Angstforeningen Telefon 7027 1320 www.angstforeningen.dk Foreningens formål er at virke som patientforening for angst-ramte ved at varetage deres interesser, udbrede viden om og forebygge angstlidelser samt informere om behandlingen af disse. Telefonrådgivning og selvhjælpsgrupper. Aspergerforeningen Foreningsformandens telefon 7025 3067 www.aspergerforeningen.dk Mødested og interesseorganisation for men nesker med Aspergers syndrom og deres familie. Foreningen skal udtrykke Aspergeres synspunkter og behov, og udbrede kendskabet og især forståelsen for Aspergers syndrom. Har organiseret en ræk ke mødesteder og grupper for mennesker med Aspergers syndrom. Borderlinenetværket www.borderlinenetvaerket.dk Interesseorganisation og en netværks-gruppe for borderline-lidende og pårørende. Flere tilkoblede Facebookgrupper. Netrådgivning. Depressionsforeningen Telefon 3312 4727 www.depressionsforeningen.dk Formålet er at skabe sociale netværk og gennem dialog og information øge kendskabet til sygdommene depression eller bipolar lidelse (tidligere kaldet manio-depressiv sygdom). Telefon-linie og lokalgrupper. Landsforeningen Autisme Telefon 7025 3065 www.autismeforening.dk Foreningen ønsker at udbrede kendskab til og forståelse for de vanskeligheder autisme medfører, Foreningen repræsenterer mennesker med autisme, børns, unges og voksnes interesser overfor samfundet både lokalt og landsdækkende. 26