STRATEGI FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Relaterede dokumenter
Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

VandCenter Syds strategi for grundvandsbeskyttelse: Baggrundsnotat vedr. status for implementering

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Jordforureningsindsatsen hvad nytter det?

Regionernes indsats mod jordforurening

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

Grundvandsbeskyttelse: Dokumentation af beskyttelsesbehov og økonomi - intelligent dataudnyttelse

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Sønderborg Kommune

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 8. juni 2018 Stillet af: Peter Westermann Besvarelse udsendt den: 25. juni 2018.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Velkommen til ATV Vest. Grundvandsbeskyttelse i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Bilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats?

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Velkommen til temamøde om kvælstofudvaskning

Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling

Overskrift. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Rammeplan for Indsatsplanlægning

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

ERFARINGER MED INDSATSER I DRASTRUP INDSATSPLAN

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

»Prioritering og proportionalitet i indsatser

Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

Bilag 1: Miljøscreeningsskema for udkast til Vandforsyningsplan for Frederiksberg Kommune,

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening.

Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

SÅRBARHED HVAD ER DET?

LANDBRUGSKAMPAGNER OG DYRKNINGSAFTALER - ERFARINGER FRA ÅRHUS

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Vandindvinding i fremtiden

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Handlingsplan ifm. forlængelse af midlertidig tilladelse til anvendelse af udvidet vandbehandling på Bagterp Vandværk, Hjørring Vandselskab A/S.

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016

Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent

Transkript:

STRATEGI FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Hydrogeolog Troels Kærgaard Bjerre Odense Vandselskab as ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 4. - 5. marts 2008

RESUMÉ Odense Vandselskab har siden 2006 arbejdet på at få fastlagt en strategi for grundvandsbeskyttelse, der fremover skal danne grundlag for alle Vandselskabets investeringer i grundvandsbeskyttende foranstaltninger. Strategien er udarbejdet i dialog med Vandselskabets eksterne samarbejdspartnere. Nu foreligger resultatet af dette arbejde. I denne artikel præsenteres hovedtrækkene af strategien, der på flere punkter giver stof til eftertanke. INDLEDNING Odense Vandselskab har en årlig produktion af drikkevand på knap 11 mio. m³, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede indvinding på Fyn. En produktion i denne størrelsesorden kræver mange kildepladser for at sikre en god drikkevandskvalitet og minimere påvirkningen af omgivelserne. Odense Vandselskab indvinder derfor på syv forskellige kildepladser i omegnen af Odense. Placeringen af kildepladserne er vist på figur 1. Grundvandet, der indvindes på Odense Vandselskabs kildepladser, er rent og godt og kræver derfor ingen videregående vandbehandling, inden det sendes ud til forbrugerne. Det kræver dog en målrettet indsats at sikre, at der også i fremtiden kan indvindes rent grundvand på kildepladserne. Det er Odense Vandselskabs mål, at øge og udvikle beskyttelsen af grundvandet indenfor oplandene til kildepladserne. Hidtil har der dog ikke været en samlet plan for Odense Vandselskabs investeringer i grundvandsbeskyttelse. En aftale om skovrejsning med Odense Kommune og Skov- og Naturstyrelsen har hidtil stået alene. På den baggrund blev det i 2006 besluttet, at udarbejde en strategi for grundvandsbeskyttelse med henblik på at sikre en effektfuld og målrettet anvendelse af de midler, der investeres i grundvandsbeskyttelse. Nu foreligger resultatet af dette arbejde. I denne artikel præsenteres hovedtrækkene af Odense Vandselskabs strategi for grundvandsbeskyttelse. Ønskes en mere udførlig redegørelse, henvises til den tekniske baggrundsrapport /1/, der fra april 2008 vil kunne downloades på Vandselskabets hjemmeside www.ov.dk eller rekvireres ved henvendelse til artiklens forfatter. PROJEKTBESKRIVELSE Grundlaget for strategien er et stort udredningsarbejde, der omfatter en opsamling, sammenstilling og vurdering af danske og udenlandske erfaringer med grundvandsbeskyttelse. Dette udredningsarbejde er suppleret af egne undersøgelser med fokus på afgrænsning af boringsnære beskyttelsesområder og opdeling af indvindingsoplande i interesseområder på basis af transporttider. Denne del af projektet er gennemført i et tæt samarbejde med GEUS og WaterVision, og resultatet er beskrevet i /2/ og /3/.

Lunde Bolbro Eksercermarken Dalum Borreby Lindved Holmehaven 0 5 kilometer 10 Nr. Søby Figur 1. Figuren viser placeringen af indvindingsboringerne på Odense Vandselskabs 7 kildepladser samt afgrænsningen af kildepladsernes indvindingsoplande. På længere sigt skal der også etableres en kildeplads ved Nr. Søby, der ligeledes er vist. På baggrund af udredningsarbejdet og de supplerende undersøgelser er der med ekstern sparring fra WaterVision udarbejdet en strategi for grundvandsbeskyttelse. Undervejs er Vandselskabets eksterne samarbejdspartnere (kommunerne, Statens Miljøcenter i Odense, Skov- og Naturstyrelsen, Region Syddanmark og DANVA) blevet inddraget i processen. I løbet af efteråret 2007 er der således gennemført et roadshow, hvor strategien er blevet præsenteret for de eksterne samarbejdspartnere med henblik på at få feedback en feedback der er blevet brugt i det videre arbejde og samtidig har skabt grobund for et konstruktivt samarbejde omkring de fremtidige udfordringer på grundvandsområdet. På baggrund af tilbagemeldingerne fra de eksterne samarbejdspartnere er der foretaget mindre justeringer af

strategien, der i sin nuværende udformning forventes vedtaget den 1. april 2008 i Vandselskabets bestyrelse. ODENSE VANDSELSKABS STRATEGI FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE For at sikre et optimalt udbytte af Odense Vandselskabs investeringer i grundvandsbeskyttelse, er der udarbejdet en strategi, der i så vid udstrækning som muligt er kendetegnet ved at være fagligt velfunderet, risikobaseret, omkostningseffektiv, enkel at administrere og formidle samt realistisk. I strategien skelnes mellem generel og specifik indsats. Den generelle indsats omfatter tiltag, der allerede er en obligatorisk del af Vandselskabets arbejde såsom samarbejde med offentlige myndigheder om planlægning og kortlægning, varetagelse af Odense Vandselskabs interesser via DANVA, formidling af viden om grundvand og grundvandsbeskyttelse etc. Den generelle indsats er geografisk set uspecifik i modsætning til den specifikke indsats, der er målrettet kildepladser, hvor følgende forudsætninger er opfyldt: Central kildeplads - en kildeplads af en betydelig størrelse i forhold til den samlede indvinding, der sikrer at effekten af grundvandsbeskyttende tiltag ikke bliver for lille i forhold til omkostningerne. Bæredygtig indvinding indebærer hensyn til grundvandsressourcens kvantitative tilstand og modvirker indvindingsbetinget forringelse af god naturlig grundvandskvalitet. Bæredygtig indvinding indebærer desuden hensyn til følsom natur. Optimal indvindingsstrategi - minimerer menneskeskabte og naturlige forureningstrusler mod kildepladsen. Tidssvarende indvindingsanlæg - indvindingsboringer, råvandsledninger og vandbehandlingsanlæg af høj teknisk standart, der minimerer risiko for forurening af grundvand og drikkevand. Kildepladser, hvor de ovenstående forudsætninger ikke er opfyldt, vil enten blive opgraderet/ optimeret/renoveret eller lukket. Forudsætningerne er dog i meget vid udstrækning allerede opfyldt på Odense Vandselskabs nuværende kildepladser. På længere sigt vil der dog sandsynligvis være behov for optimering af indvindingsstrategien på nogle af kildepladserne. Forudsætningerne skal dog alligevel i denne sammenhæng fremhæves for at understrege, at investeringer i grundvandsbeskyttelse skal foretages på et solidt grundlag. På kildepladser, hvor de nævnte forudsætninger er opfyldt, og hvor grundvandsressourcerne er detailkortlagt, vil den specifikke indsats omfatte en bred vifte af virkemidler, der er beskrevet i strategiens indsatsprogram. Indsatsprogrammet er vist i tabel 1, der illustrerer samspillet mellem virkemidler og interesseområder. Indsatsprogrammets virkemidler omfatter de tiltag, der skal gennemføres med henblik på at beskytte grundvandet indenfor indvindingsoplandet. Bemærk, at virkemidlerne kun er

beskrevet i stikordsform, og der henvises derfor til den tekniske baggrundsrapport, hvis der ønskes en mere udførlig beskrivelse af, hvad der ligger bag den kortfattede beskrivelse. Indsatsprogrammets interesseområder repræsenterer en opdeling af indvindingsoplandet i områder, der er mere eller mindre betydningsfulde i forhold til gennemførelse af grundvandsbeskyttende tiltag og som dermed danner grundlag for implementering af en differentieret beskyttelsesindsats. Interesseområder Virkemidler Medfinansiering af kommunal/statslig skovrejsning Støtte til privat skovrejsning BNBO1 BNBO2 Zone1 Zone2 Zone3 Zone4 Zone5 Zone6 Opkøb af landbrugsejendomme mhp. skovrejsning Dyrkningsaftaler om pesticidfri drift Dyrkningsaftaler om reduceret nitratudvaskning Spildevandsslam og andre affaldsstoffer Sløjfning af gamle brønde og boringer Sløjfning af nedsivningsanlæg og renovering af utætte kloakker Vaske-/fyldepladser Grundvandsrelateret miljøtilsyn Landbrugskampagner Målrettet informationsindsats Samarbejde med kommuner om planlægning m.v. Tabel 1. Tabellen viser indsatsprogrammet i skematisk form. De mørkegrå felter symboliserer obligatoriske tiltag, hvorimod de lysegrå felter symboliserer mulige tiltag, hvis omfang fastlægges på basis af en konkret risikovurdering. I indsatsprogrammet er indvindingsoplandet opdelt i 6 zoner samt 2 boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Zoneringen af indvindingsoplandet bygger på numeriske modelberegninger. Via numeriske modelberegninger opdeles indvindingsoplandet i områder, hvor grundvandet er henholdsvis mere eller mindre end 25 år undervejs, inden det når kildepladsen. Formålet hermed er dels at identificere de dele af indvindingsoplandet, hvor kun en ekstraordinær forurening vil kunne udgøre en trussel mod kildepladsen og dels at identificere de dele af indvindingsoplandet, der kræver særlig fokus i forhold til grundvandsbeskyttelse pga. af en begrænset transporttid til kildepladsen. Modelberegninger bruges også til afgrænsning af grundvandsdannende områder indenfor indvindingsoplandet. En del af de grundvandsdannende områder er endvidere nitratsårbare.

Kombineres transporttid, grundvandsdannelse og nitratsårbarhed er resultatet 6 zoner. Zoneringen af indvindingsoplandet er sammenfattet i tabel 2. De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omfatter områderne umiddelbart omkring indvindingsboringerne. BNBO udpeges på basis af numeriske og evt. analytiske modelberegninger af grundvandets transport til indvindingsboringerne. BNBO1 omfatter det boringsnære beskyttelsesområde, hvor grundvandet har en transporttid på mindre end 1 år til indvindingsboringen, hvorimod BNBO2 omfatter beskyttelsesområdet udenfor BNBO1, hvor grundvandet har en transporttid på mindre end 2 år til indvindingsboringen. Formålet med at operere med to forskellige boringsnære beskyttelsesområder er at differentiere den boringsnære beskyttelsesindsats. Med hensyn til fastlæggelse af transporttiden, der danner grundlag for beregningen af BNBO1, følges vejledningen fra Miljøstyrelsen vedr. boringsnære beskyttelsesområder /4/ i store træk. For størstedelen af Odense Vandselskabs kildepladser skal der således i henhold til vejledningen benyttes en transporttid på 1 år. På de største kildepladser, hvor der indvindes mere end 350.000 m³ pr. år pr. boring, skal der dog i henhold til vejledningen kun benyttes en transporttid på ½ år, da transporttiden fastsættes ud fra boringskontrolfrekvensen. Da resultatet af denne fremgangsmåde er en uensartet beskyttelsesindsats, er det valgt at benytte en transporttid på 1 år som udgangspunkt for beregningen af de boringsnære beskyttelsesområder på alle Vandselskabets kildepladser. Dermed sikres en ensartet beskyttelse, der på de største kildepladser er mere vidtrækkende end vejledningens anbefalinger. Transporttid < 25 år Grundvandsdannelse Nitratsårbart Navn Ja Ja Ja Zone 1 Ja Ja Nej Zone 2 Ja Nej Nej Zone 3 Nej Ja Ja Zone 4 Nej Ja Nej Zone 5 Nej Nej Nej Zone 6 Tabel 2. Opdelingen af indvindingsoplandet i 6 zoner på basis af modelberegninger af grundvandets transporttid samt grundvandsdannelsen og nitratsårbarheden. Som et eksempel på udformningen af de boringsnære beskyttelsesområder, er der på figur 2 vist et kort over Odense Vandselskabs fremtidige kildeplads ved Nr. Søby, hvor der er optegnet boringsnære beskyttelsesområder for de 7 planlagte indvindingsboringer. Figuren viser desuden 25 års grænsen, der adskiller det nære opland fra det fjerne opland. ØKONOMI OG IMPLEMENTERING Omkostningerne ved strategien forventes samlet set at beløbe sig til 137 mio. kr. over en periode på 30 år. Med en årlig indvinding på 11 mio. m³ svarer det gennemsnitligt betragtet til en årlig udgift på ca. 0,38 kr. pr. m³, når de 11 mio. kr. Odense Vandselskab hidtil har afsat til grundvandsbeskyttende foranstaltninger medregnes. Det er dog vigtigt at bemærke, at beregningen af de økonomiske konsekvenser er usikker. Usikkerheden skyldes primært, at de

økonomiske konsekvenser dels afhænger af den igangværende kortlægning af grundvandet og dels af prisudviklingen på landbrugsjord, der i sagens natur er vanskelig at spå om. Implementeringen af Odense Vandselskabs strategi for grundvandsbeskyttelse er i høj grad bundet op på statens gebyrfinansierede kortlægning af grundvandet, Vandselskabets egne kortlægningsaktiviteter og den kommunale indsatsplanlægning. Indsatsplanerne er helt centrale, da de udgør det planmæssige grundlag for mange af de tiltag, der skal gennemføres som et led i strategien. Det forventes, at den gebyrfinansierede kortlægning af grundvandsressourcerne tidligst vil være afsluttet ved udgangen af 2010 indenfor Odense Vandselskabs interesseområder. Strategien for grundvandsbeskyttelse kommer således i rette tid i forhold til at sikre god påklædning til det forestående arbejde. U 304 NS 246 U 302 NS 240 U 303 U 305 U 320 0 1 2 kilometer Figur 2. Afgrænsningen af oplandet til Odense Vandselskabs planlagte kildeplads ved Nr. Søby. Oplandet er opdelt i et område, hvor grundvandet er henholdsvis mere eller mindre end 25 år undervejs inden det når kildepladsen. Den såkaldte 25 års grænse er vist som en bred stiplet linie, der forløber fra nord mod syd midt i indvindingsoplandet. Figuren viser endvidere de boringsnære beskyttelsesområder omkring de 7 planlagte indvindingsboringer. BNBO1 er vist med lysegrå farve, hvorimod BNBO2 er vist med en mørkegrå farve. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Ser man på valget af virkemidler i Odense Vandselskabs strategi for grundvandsbeskyttelse, er der måske ikke de store overraskelser. De fleste virkemidler er velkendte og velafprøvede under danske himmelstrøg. Det er i stedet koblingen mellem virkemidler og interesseområder, der er værd at hæfte sig ved. Her er det især værd at bemærke, at strategien bærer præg af en forholdsvis detaljeret opdeling af indvindingsoplandet i interesseområder, der er mere eller

mindre betydningsfulde i forhold til gennemførelse af grundvandsbeskyttende tiltag. Differentieret grundvandsbeskyttelse på basis af viden om grundvandsdannelse og sårbarhed er selvfølgelig velkendt i Danmark og helt grundlæggende i forbindelse med den gebyrfinansierede kortlægning, der lægger til grund for indsatsplanerne. Det nye er introduktionen af grundvandets transporttid via 25 års grænsen og den differentierede boringsnære beskyttelsesindsats. Introduktionen af transporttiden i beskyttelsesstrategien medfører, at der i endnu højere grad fokuseres på truslerne mod kildepladserne. Baggrunden er, at det ud fra et vandforsyningsperspektiv er væsentligt at have for øje, at det der lokalt kan udgøre en trussel mod grundvandsressourcen ikke nødvendigvis udgør en trussel mod vandforsyningen. Og omvendt: det der lokalt kan udgøre en trussel mod vandforsyningen ikke nødvendigvis udgør en trussel mod grundvandsressourcen. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at grundvandsressourcens sårbarhed ikke er lig med kildepladsens sårbarhed. Denne erkendelse vil have betydning i forhold til prioriteringen af de midler, der afsættes til grundvandsbeskyttende foranstaltninger, og kan endvidere give anledning til vigtige kortlægningsstrategiske overvejelser. Måske vil det være på sin plads, at tankerne bag begrebet well vulnerability som beskrevet i /5/ får lidt mere opmærksomhed i Danmark på ligefod med det veletablerede begreb aquifer vulnerability. Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at grundvandsbeskyttende tiltag ikke kun skal målrettes eksisterende kildepladser. Forsyningssikkerhed for de kommende generationer af forbrugere kræver også, at der gøres en aktiv indsats for at beskytte grundvandsreserverne. Den grundlæggende indsats, der gennemføres af myndighederne i Danmark via lovgivning samt planlægning og administration i henhold til gældende love er selvfølgelig helt afgørende i denne sammenhæng, men ikke nødvendigvis tilstrækkelig. Odense Vandselskab arbejder således målrettet for at sikre en reservekildeplads med mulighed for indvinding af op til på 4 mio. m³ syd for Odense ved Nr. Søby. Her må vi dog konstatere, at det alt andet lige er meget mere vanskeligt at få gennemført grundvandsbeskyttende foranstaltninger, når der endnu ikke findes en kildeplads på stedet. Værktøjerne i den gældende lovgivning er i denne sammenhæng alt for svage. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Vi kan allerede på nuværende tidspunkt se værdien af det overblik processen omkring udarbejdelse af strategien for grundvandsbeskyttelse har givet os. Vi er således godt forberedt på de udfordringer, der ligger foran os, når der i de kommende år skal udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Endvidere kan vi ud fra et solidt fagligt grundlag redegøre for hver en krone, vi fremover vil investere i grundvandsbeskyttende foranstaltninger, og initiativer med henblik på at beskytte grundvandet, vil altid kunne perspektiveres i forhold til den samlede indsats.

REFERENCER /1/ Odense Vandselskab (2007): Odense Vandselskabs strategi for grundvandsbeskyttelse teknisk rapport. /2/ Watervision (2007): Analytisk beregning af boringsnære beskyttelsesarealer: Metode og beregningseksempler fra Nr. Søby Kildeplads, Odense Vandselskab. /3/ GEUS (2007): Odense Vandselskab, Nr. Søby Kildeplads: Partikelbaneberegninger af boringsnære beskyttelsesområder. /4/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 af 2007: Boringsnære beskyttelsesområder BNBO. /5/ Frind, E.O., Molson, J.W. og Rudolph, D.L. (2006): Well Vulnerability: A Quantitative Approach for Source Water Protection, Ground Water, vol. 44, nr. 5, s. 732 742.