TILSYNSRAPPORT til Kommunalrapport Hjernen&Hjertet
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med rapporten 4 2.2 Sådan læses figuren 4 3 DATAGRUNDLAG 5 4 INTRODUKTION 6 4.1 Generelt om tilsyn i 6 4.2 Øvrige rammer 6 4.3 Det aktuelle tilsyn 6 5 SPROGINDSATSEN 7 5.1 Det konkrete arbejde med sprog i dagtilbuddene 7 6 MOTORIK OG BEVÆGELSE 9 6.1 Det konkrete arbejde med motorik og bevægelse 9 7 OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 11 7.1 Det konkrete arbejde med overgange og sammenhæng 11 8 LEGE- OG LÆRINGSMILJØ 12 8.1 Det konkrete arbejde med udviklingen af inkluderende lege- og læringsmiljøer 12 8.2 Lege- og læringsmiljø vurdering 13 8.3 Børnenes inklusion og relationer 14 8.4 Forældresamarbejde og tilfredshed 15 8.5 Magtanvendelse/nødværge 18 9 TRIVSEL 19 9.1 Det konkrete arbejde med trivsel 19 9.2 Børnenes trivsel og mentale sundhed 21 10 SUNDHED OG FOREBYGGELSE 23 10.1 Det konkrete arbejde med sundhed og forebyggelse 23 10.2 Mad 24 10.3 Overvægt 26 10.4 Seksuel sundhed 27 10.5 Solbeskyttelse 30 10.6 Tobak og alkohol 31 11 KVALIFIKATIONER, KOMPETENCER OG ENGAGEMENT 33 11.1 Medarbejdere 33 11.2 Ledelse 36 11.3 Medarbejderinddragelse og trivsel 39 12 RAMMEBETINGELSER 41 12.1 Organisering og økonomi 41 12.2 Bygninger, sikkerhed og brand 2
1 FORORD Forskning viser, at højkvalitetsdagtilbud er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet. Det kommunale tilsyn er et vigtigt element i forhold til at udvikle og sikre kvaliteten i kommunernes dagtilbud. Det kommunale tilsyn har to hovedformål: - At sikre at dagtilbuddene lever op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser samt til de kommunalt vedtagne mål og rammer. - At skabe dialog om den pædagogiske kvalitet, og på denne måde være med til at understøtte og udvikle pædagogisk praksis. Det er derfor vigtigt at stille skarpt på det pædagogiske tilsyn, hvilket denne kommunerapport skal ses som et bidrag til. 3
2 LÆSEVEJLEDNING Nedenfor fremgår en læsevejledning til den kommunale tilsynsrapport, som dels rummer en formålsbeskrivelse og dels en gennemgang af, hvordan grafikken i rapporten læses. 2.1 Formål med rapporten Formålet med denne rapport er at give læseren et detaljeret overblik over kommunens samlede resultater for de ordinære tilsyn afviklet med kommunens institutioner. Ud over at præsentere de samlede kommuneresultater, fremviser rapporten desuden resultater opdelt på kommunens områder. Der foreligger desuden en rapport for hver daginstitution i kommunen, som fremstiller den enkelte daginstitutions resultat. 2.2 Sådan læses figuren Rapporten baserer sig primært på nedenstående figurtype, som læses således: Figurerne viser fordelingen på enkeltspørgsmål, fra Slet ikke (1) til I meget høj grad (5). I dette eksempel gælder det, at 29% har et I meget høj grad, 55% har et I høj grad og 3% har et I nogen grad. Samlet set har 1 et enten I lav grad eller Slet ikke. Procent der har et Ved ikke for det givne spørgsmål Figur 1.1.1: Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? Kommune 18 4% institutioner i kommunen, der har et på det pågældende spørgsmål. -beelser, der vises til højre for grafen, tæller ikke med i antal. 4
3 DATAGRUNDLAG Nedenfor fremstår en oversigt over, hvilke institutioner der i denne tilsynsrunde har afviklet deres ordinære tilsyn i kommunen, og således hvilke institutioner de kommunale resultater dækker over i denne rapport. 3.1 Oversigt over de områder og institutioner, der indgår i datagrundlaget: Område Kommunale institutioner beelser 35/35 Institutioner Borbjerg Børnehave, Børne Universet Mejdal, Børnebakken, Børnehaven Ellebæk, Børnehaven Helgolandsgade, Børnehaven Jættehøj, Børnehaven Solkær, Børnehuset Kærnen, Børnehuset Lægårdvej, Børnehuset Nova, Børnehuset Troldhøj, Filosoffen Gl. Struervej, Filosoffen Holbergsvej, Grøftekanten, Grønningen, Idrætsbørnehaven Springfrøen, Koglehuset, Sletten, Krøyerhaven, Mariehønen, Mejruphus børnehave, Måbjerghus Børnehave, Nørrelandskirkens Børnehus, Skave Børnehus, Skjoldgårdens Bhv. og Vuggest., Skovbørnehaven Myretuen, Skovbørnehaven Nibsbjerghus, Skoven, Børne Universet Mejdal, Ulfborg Børnehus, Vemb Børnehave, Vuggestuen Jættehøj, Vuggestuen Kometen - Mejdal, Vuggestuen Platanvej, Vuggestuen Skovsneglen, Mejrup, Wagnerhus, Æblehaven Privat og pulje 9/11 Børnehave - Gården, Ryde, Børnehaven Klods Hans, Ho. Fri, Børnehaven Mo2rikken, Børnehuset Skovgården, Fribørnehaven Sneglehuset, Gazellen Ejsing, Krudttønden, Bur, Krudtuglen, Sdr. Nissum, Søstjernen i Mogenstrup Note: Områder hvor ingen institutioner har gennemført tilsynet fremgår ikke i tabellen. 5
4 INTRODUKTION Følgende afsnit behandler kommunens politiske rammer for det ordinære tilsyn. 4.1 Generelt om tilsyn i Det pædagogiske tilsyn gennemføres som anmeldte besøg, der har til formål at sikre, at s dagtilbud praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen (blandt andet Dagtilbudsloven, Retssikkerhedsloven og Forvaltningsloven) på dagtilbudsområdet, og at den ydelse, dagtilbud leverer til forældre og børn er i overensstemmelse med det serviceniveau kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i dagtilbuddene, samt på hvilken måde opgaverne udføres i dagtilbuddene. Herunder falder også tilsyn med de økonomiske forhold (undtagen private institutioner) i dagtilbuddet, legepladssikkerhed, brandforhold, hygiejne og sundhed. Kommunale og selvejende institutioner: Tilsynet med de økonomiske forhold foretages løbende via centralt fastlagte budgetopfølgninger i løbet af året. 4.2 Øvrige rammer Det pædagogiske tilsyn vil blive varetaget af konsulenter fra Dagtilbudsafdelingen, og vil blive afviklet som et dialogbaseret tilsyn med udgangspunkt i det udfyldte spørgeskema i Hjernen&Hjertet Tilsynet vil bestå af en observationsdel og en dialogdel. Tilsynsbesøget varer ca. 3 timer og starter med dialogdelen. I dialogdelen skal deltage leder, daglig leder, en medarbejderrepræsentant og en forældrerepræsentant fra bestyrelsen. I observationsdelen skal konsulenten have mulighed for at se institutionen og opleve den pædagogiske hverdag. Tilsynsbesøget varsles mindst 4 uger før og inden tilsynsbesøget. Efter tilsynsbesøget genereres en rapport af tilsynet til institution og forvaltning. Senest 5 dage efter modtagelsen af tilsynsrapporten, sender lederen den videre til forældrebestyrelsen. Lederen har pligt til at offentliggøre tilsynsrapporten på institutionens hjemmeside. Jf. Dagtilbudsloven. Tilsynet i kommunale institutioner foretages hvert andet år. Tilsynet i private og puljeinstitutioner foretages hvert år. Uanmeldt tilsyn vil kunne finde sted, hvis finder anledning dertil. 4.3 Det aktuelle tilsyn Tilsynet er det ordinære anmeldte pædagogiske tilsyn. Tilsynet omfatter de kommunale, selvejende, private og pulje institutioner. 6
5 SPROGINDSATSEN Gode sprogkompetencer er et vigtigt fundament for barnets trivsel og udvikling. Den sproglige udvikling har en væsentlig betydning for barnets forudsætninger for at lære at læse og for, at de klarer sig godt senere i livet. Disse forudsætninger udvikles mens børnene går i dagtilbud. Hjernen&Hjertets sprogvurderingsværktøj giver viden om børnenes sproglige udvikling i henholdsvis 3 års alderen og børn inden skolestart, og det er kommunens samlede resultater af disse sprogvurderinger, som behandles i dette afsnit. 5.1 Det konkrete arbejde med sprog i dagtilbuddene 5.1.1 Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? 30 30 53 17 1 5.1.2 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? 29 34 38 28 15% 7
5.1.3 Er sprogvurderingsresultatet for 3 årige børn tilfredsstillende? 18 17 67 17 1 5.1.4 Er sprogvurderingsresultatet for børn inden skolestart tilfredsstillende? 11 27 55 9 9 8% 8
6 MOTORIK OG BEVÆGELSE Motoriske færdigheder og fysisk udfoldelse er en vigtig forudsætning for, at børn kan lære - man kan sige, at børn tænker med kroppen. Børn har brug for omgivelser med passende udfordringer, hvor der er plads til at udfolde sig og være fysisk aktiv. 6.1 Det konkrete arbejde med motorik og bevægelse 6.1.1 Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? 41 55 5 6.1.2 Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? 34 59 5 2 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 6.1.3 Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? 25 64 11 9
6.1.4 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? 26 63 5 2 5 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 10
7 OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Et skift i et barns liv kan være både udviklende og berigende, men også forbundet med usikkerhed og utryghed. Succesfulde overgange kræver åbenhed og dialog, og nærværende afsnit kan medvirke til at skabe overblik og dialog om overgangsarbejdet. 7.1 Det konkrete arbejde med overgange og sammenhæng 7.1.1 Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? 28 47 23 2 7.1.2 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? 39 33 62 3 3 11% 11
8 LEGE- OG LÆRINGSMILJØ Det gode lege- og læringsmiljø har fokus på positive relationer - både børnenes indbyrdes relationer, relationen til de voksne og ikke mindst forældresamarbejdet. Dagtilbuddets fysiske miljø indvirker på børns læring. Både inde- og uderummets indretning kan understøtte positive lærings- og sanseoplevelser. Det, der hænger på væggene, afspejler dagtilbuddets værdier og skaber rammerne for børns læring. Indretningen og rummenes anvendelsesmuligheder understøtter børnenes nysgerrighed og deres lyst til at lære, og er afgørende for et sundt lege- og læringsmiljø. 8.1 Det konkrete arbejde med udviklingen af inkluderende legeog læringsmiljøer 8.1.1 Er dagtilbuddet funktionsopdelt? 11 89 Ja Nej 8.1.2 Er dagtilbuddet aldersopdelt? 57 Ja Nej 8.1.3 Er børnegruppen opdelt på andre måder? 64 36 Ja Nej 12
8.2 Lege- og læringsmiljø vurdering 8.2.1 Er andelen blandt fagpersonalet ved seneste Lege- og læringsmiljøvurdering tilfredsstillende? 29 45 31 17 7 8.2.2 Er resultatet af seneste Lege- og læringsmiljøvurdering tilfredsstillende? 23 26 48 26 8% 8.2.3 Er resultatet af de fem spørgsmål, der fik henholdsvis den højeste og laveste vurdering i seneste lege- og læringsmiljøvurdering tilfredsstillende? 22 18 59 23 1 13
8.3 Børnenes inklusion og relationer 8.3.1 Er de ældste børns løbende tilkendegivelser af at have gode venner (angivet i seneste børnetilfredshedsundersøgelse) tilfredsstillende? 18 75 7 8.3.2 Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationen (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 37 63 8.3.3 Er inklusionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? 18 68 14 8.3.4 Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre social inklusion i den øvrige børnegruppe? 9 41 41 9 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 14
8.4 Forældresamarbejde og tilfredshed 8.4.1 Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? 41 57 2 8.4.2 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med udendørsfaciliteterne (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 28 51 21 8.4.3 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "tummel og leg" (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 41 24 59 17 7% 15
8.4.4 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "ro og fred" (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 42 14 48 36 2 5% 8.4.5 Er forældrenes begrundelser for at flytte fra dagtilbuddet (angivet i den seneste forældretilfredshedsundersøgelse) tilfredsstillende? 20 30 25 25 15 5 33% 16
8.4.6 Er forældrenes tilfredshed med dagtilbuddet (angivet i den seneste forældretilfredshedsundersøgelse) tilfredsstillende? 30 13 67 20 9% 8.4.7 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med dagtilbuddet (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 11 27 55 18 8.4.8 Er forældrenes tilfredshed med den pædagogiske linje (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 21 29 67 5 9% 17
8.5 Magtanvendelse/nødværge 8.5.1 Er der børn, som det i særligt omfang er nødvendigt at udøve magtanvendelse overfor? 55 41 5 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 8.5.2 Har personalet den nødvendige viden om retningslinjerne for magtanvendelse på dagtilbudsområdet? 2 49 26 19 5 8.5.3 Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at mindske magtanvendelsen i dagtilbuddet? 42 64 29 7 5% I nogen grad I høj grad I meget høj grad 18
9 TRIVSEL Begrebet trivsel bruges i mange forskellige sammenhænge og har en vidtrækkende definition. Når det handler om børns trivsel er der således mange forskellige forhold, der spiller en afgørende rolle. Barnets generelle sundhed og udvikling har stor betydning, men også hjemmemiljøet og miljøet i dagtilbuddet er udslagsgivende for barnets generelle trivsel. Følgende afsnit indeholder spørgsmål, der relaterer sig til børnenes mentale sundhed og psykiske trivsel. 9.1 Det konkrete arbejde med trivsel 9.1.1 Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? 33 24 58 3 12 3 25% 9.1.2 Er forældrenes vurdering af deres børns generelle trivsel i dagtilbuddet (angivet i den seneste forældretilfredshedsundersøgelse) tilfredsstillende? 33 30 67 3 19
9.1.3 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 11 36 64 20
9.2 Børnenes trivsel og mentale sundhed 9.2.1 Er de ældste børns løbende tilkendegivelser af deres samlede tilfredshed med dagtilbuddet (angivet i forbindelse med den seneste børnetilfredshedsundersøgelse) tilfredsstillende? 39 28 64 8 11% 9.2.2 Har alle børn et fortroligt tilhørsforhold til mindst en voksen? 36 64 9.2.3 Arbejder dagtilbuddet målrettet med at forebygge mobning? 50 7 9.2.4 Er der børn i dagtilbuddet, som ikke trives og/eller er udfordret på den metale sundhed? 12 72 14 2 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 21
9.2.5 Har personalet den nødvendige viden om forudsætningerne for børns trivsel og mentale sundhed? 30 59 9 2 9.2.6 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og mentale sundhed? 19 53 19 9 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 22
10 SUNDHED OG FOREBYGGELSE Sundhed, trivsel og læring hænger uløseligt sammen, og sundhed er, ligesom trivsel og læring, et vidtrækkende begreb. I denne sammenhæng anskues sundhedsbegrebet ud fra en forebyggende og sundhedsfremmende vinkel, og afsnittet rummer således de mere konkrete sundhedsmæssige forhold som fx: mad, overvægt, hygiejne osv. 10.1 Det konkrete arbejde med sundhed og forebyggelse 10.1.1 Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af den generelle sundhed i børnegruppen (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 23 70 7 10.1.2 Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af antallet af børnegruppens sygefraværsdage (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) acceptabelt? 40 13 80 5 3 9% 23
10.2 Mad 10.2.1 Tilbyder dagtilbuddet sund morgenmad, frokost og mellemmåltider? 42 29 40 19 10 2 5% 10.2.2 Fremmer I aktivt børnenes viden om sund mad? 27 36 36 10.2.3 Inddrages forældrene i dagtilbuddets mad- og måltidspolitik? 19 42 33 7 10.2.4 Har alle børn i dagtilbuddet adgang til frisk og koldt drikkevand hele dagen? 59 41 24
10.2.5 Er der udfordringer med usund kost blandt børnene i dagtilbuddet? 16 61 20 2 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 10.2.6 Har personalet den nødvendige viden om sund mad? 20 70 9 10.2.7 Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? 25 64 7 5 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 25
10.3 Overvægt 10.3.1 Påvirker dagtilbuddet aktivt forældrenes valg af sunde madpakker og sund mad? 18 30 36 16 10.3.2 Er der udfordringer med overvægt i dagtilbuddets børnegruppe? 34 64 2 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 10.3.3 Har personalet den nødvendige viden om årsager til overvægt? 42 2 74 21 2 5% 10.3.4 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med overvægt? 37 58 22 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 26
10.4 Seksuel sundhed 10.4.1 Har dagtilbuddet aktivt taget stilling til, hvordan man bedst forholder sig til, og bedst støtter op om, barnets naturlige seksuelle udvikling i den aktuelle aldersgruppe? 12 53 28 7 10.4.2 Er der udfordringer med at håndtere arbejdet med seksuel udvikling? 25 50 18 7 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 10.4.3 Har personalet den nødvendige viden om, hvordan man bedst forholder sig til og støtter barnet i sin seksuelle udvikling på det aktuelle alderstrin? 14 57 27 2 27
10.4.4 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes seksuelle udvikling? 26 53 16 5 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 10.4.5 Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? 18 27 25 23 7 10.4.6 Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op på bestyrelses- og forældremøder eller ved at arrangere temadage om emnet? 42 2 21 24 45 7 5% 10.4.7 Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne og infektionshygiejne? 30 52 16 2 28
10.4.8 Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? 11 68 18 2 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 10.4.9 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? 42 10 64 17 7 2 5% I nogen grad I høj grad I meget høj grad 29
10.5 Solbeskyttelse 10.5.1 Er dagtilbuddets legeplads(er) indrettet solsikkert, så der er mulighed for skygge hele dagen? 27 52 18 2 10.5.2 Har dagtilbuddets personale kendskab til aktuel viden og anbefalinger om solbeskyttelse? 41 52 7 10.5.3 Er der udfordringer i forhold til at beskytte børnene mod solen? 25 48 27 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 10.5.4 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med solbeskyttelse? 41 41 46 7 2 2 7% I nogen grad I høj grad I meget høj grad 30
10.6 Tobak og alkohol 10.6.1 Har dagtilbuddet indført regler for røgfrit miljø, som strækker sig ud over reglen om røgfri matrikel jf. loven om røgfri miljøer? 16 5 12 67 10.6.2 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med røgfrie miljøer? 93 222 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 10.6.3 Har dagtilbuddet udarbejdet en handleplan for alkohol, herunder opsporing og støtte til børn i familier med alkoholproblemer? 5 23 33 14 26 31
10.6.4 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med opsporing og støtte til børn i familier med alkoholproblemer? 35 49 12 22 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 32
11 KVALIFIKATIONER, KOMPETENCER OG ENGAGEMENT I kommende afsnit fremstilles de samlede kommunale resultater for de valgte spørgsmål omhandlende dagtilbuddenes fagpersonale. Her er det samarbejde, medarbejderinddragelse og arbejdsmiljø der er i fokus. Disse faktorer er en vigtig del af tilsynet, da et godt arbejdsmiljø har direkte betydning for børns udvikling og trivsel og det fysiske og psykiske miljø i dagtilbuddet. 11.1 Medarbejdere 11.1.1 Andel pædagoguddannede medarbejdere samt andel ikke pædagoguddannede medarbejdere 35 65 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ikke pædagoguddannet personale Pædagoguddannet personale 11.1.2 Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? 100 Ja Nej 11.1.3 Medarbejdere under følgende kategorier med hensyn til relevant pædagogisk uddannelse Andel ikke uddannede (%) Andel uddannede (%) Medarb. total Ingen PGU PAU Elev Stud. Anden Pæd. Vg. pæd. Vg. leder 536 22 1 3 1 5 2 56 8 2 Note til tabellen: Overskrifterne i tabellen er forkortelser for følgende. Ingen: Ingen relevant uddannelse, PGU: Pædagogisk grunduddannelse, PAU: Pædagogsik assistent uddannelse, Elev:Pædagogisk assistent elev, Stud.: Pædagogstuderende, Anden: Anden relevant uddannelse, Pæd.: Seminarieuddannet pædagog, Vg. pæd.: Videregående pædagogisk uddannelse, Vg. leder: Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse. 33
11.1.4 Det samlede antal ressourcepersoner i kommunen Alkohol Psykisk syge Tosprogsanlig Sproganlig Fysisk og psykiske overgreb Andre 30 25 35 59 12 55 11.1.5 Fordelingen af antal alkohol-nøglepersoner i de enkelte områder 23 16 55 7 Ingen beelse 0 1 2 3 eller flere 11.1.6 Fordelingen af antal nøglepersoner for psykisk syge i de enkelte områder 34 25 32 5 5 Ingen beelse 0 1 2 3 eller flere 11.1.7 Fordelingen af antal tosprogsanlige i de enkelte områder 30 14 11 2 Ingen beelse 0 1 2 3 eller flere 34
11.1.8 Fordelingen af antal sproganlig (kortere kursus i Sprogpakken) i de enkelte områder 7 2 55 32 5 Ingen beelse 0 1 2 3 eller flere 11.1.9 Fordelingen af antal nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb i de enkelte områder 50 27 18 5 Ingen beelse 0 1 2 3 eller flere 11.1.10 Fordelingen af antal andre relevante ressourcepersoner i de enkelte områder 34 7 30 16 14 Ingen beelse 0 1 2 3 eller flere 11.1.11 Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? 23 73 5 35
11.2 Ledelse 11.2.1 Det samlede antal uddannede ledere (afsluttede uddannelser) Lederuddannelse på diplomniveau Lederuddannelsepå masterniveau Anden relevant lederuddannelse 11 0 16 11.2.2 Fordelingen af antal ledere uddannet på diplomniveau i de enkelte områder (afsluttede uddannelser) 48 30 20 2 Ingen beelse 0 1 2 3 eller flere 11.2.3 Fordelingen af antal ledere med anden relevant lederuddannelse i de enkelte områder (afsluttede uddannelser) 45 23 27 5 Ingen beelse 0 1 2 3 eller flere 11.2.4 Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? 30 61 9 36
11.2.5 Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? 20 48 32 11.2.6 Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? 48 5 5 11.2.7 Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer og beslutninger? 57 34 7 2 11.2.8 Føler du dig tilpas i rollen som leder? 59 25 16 37
11.2.9 Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? 41 32 49 17 2 38
11.3 Medarbejderinddragelse og trivsel 11.3.1 Arbejder I struktureret med medarbejderinddragelse i ledelsen af dagtilbuddet? 18 50 25 7 11.3.2 Inddrages kommunens personalepolitik i ledelsen af dagtilbuddet? 40 8 63 23 3 5 9% 11.3.3 Afholdes der timer til tillidsrepræsentantarbejde i dagtilbuddet? 33 26 7 5 30 11.3.4 Afholdes der timer til arbejdsmiljørepræsentantarbjede i dagtilbuddet? 26 21 23 12 19 39
11.3.5 Afholdes der medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hvert år? 21 49 26 22 11.3.6 Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? 14 77 9 11.3.7 Er antallet af opsigelser acceptabelt? 57 32 9 2 11.3.8 Er niveauet af sygefravær acceptabelt? 9 45 32 11 2 40
12 RAMMEBETINGELSER Nærværende afsnit belyser de helt overordnede rammebetingelser for dagtilbuddets organisering og økonomi. Herudover rummer afsnittet resultater for de valgte forhold vedrørende bygningernes og legepladsens sikkerhedsforhold. 12.1 Organisering og økonomi 12.1.1 Var der bemærkninger til økonomien ved seneste budgetgennemgang? 73 27 Nej Ja 12.1.2 Har du den nødvendige viden og overblik til at kunne styre dagtilbuddets økonomi? 20 52 25 2 12.1.3 Modtager du den nødvendige hjælp og støtte i forhold til at følge og styre dagtilbuddets økonomi? 25 45 16 5 9 41
12.1.4 Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at styre dagtilbuddets økonomi? 49 23 23 5 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 42
12.2 Bygninger, sikkerhed og brand 12.2.1 Var der bemærkninger til bygningerne ved seneste bygningsgennemgang? 34 68 32 23% Nej Ja 12.2.2 Har du den nødvendige viden og overblik i forhold til bygningsvedligeholdelsen? 16 19 51 9 5 12.2.3 Modtager du de nødvendige ressourcer og støtte til vedligeholdelse af bygningerne? 41 12 22 32 20 15 7% 12.2.4 Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at sikre vedligeholdelsen af bygningerne? 41 24 29 32 5 10 7% I nogen grad I høj grad I meget høj grad
12.2.5 Var der bemærkninger til sikkerheden ved seneste legepladsinspektion? 40 45 55 9% Nej Ja 12.2.6 Har personalet den nødvendige viden om sikkerhed på legepladsen? 9 66 23 2 12.2.7 Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at arbejdet med sikkerhed og sikring af dagtilbuddets legearealer? 42 24 62 12 2 5% I nogen grad I høj grad I meget høj grad 12.2.8 Var der bemærkninger til sikkerheden ved seneste brandinspektion? 93 7 Nej Ja
12.2.9 Har personalet den nødvendige viden om, hvordan man forebygger og reagerer i tilfælde af brand? 33 47 19 2 12.2.10 Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til arbejdet med forbyggelse og reaktioner i tilfælde af brand? 26 63 2 5 5 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 12.2.11 Har alle medarbejdere grundkursus i førstehjælp? 41 14 2 Ja alle De fleste Nogle få Nej ingen 45
Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk 1