NOTAT Mikrobiel undersøgelse i ejendommen Ørslev Gade 34, st., Ringsted

NOTAT Mikrobiel undersøgelse i ejendommen Ørslev Gade 34, st., Ringsted Sag nr. 296-40 Notatet er udarbejdet den 17. juli 2015 af Lotte Pia Uttrup.

Sag 296_40 Rekvirent Ringsted Kommune, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted. Baggrund Kommunen ønsker, at få afklaret om der er risiko for sundhedsfare ved at opholde sig i lejemålet som følge af skimmelvækst. Formål Undersøgelsen har til formål, at afklare om der i lejemålet er risiko for sundhedsfare som følge af problemer med skimmelsvamp. Ejendommen og relevante fakta Ejendommen er en villa 1½ plan med en grundplan på ca. 129 m 2, opført i 1900 til industri. I stueetagen er indrettet en beboelse på ca. 68 m 2 (jf. BBR). Ejendommen er opført med rejst tag pålagt eternittag, ydervægge af teglsten samt terrændæk og delvist kælder. I kælderen er indrettet fyrrum med pillefyr. Ved undersøgelsen blev der udleveret en plan- og snitskitse. Skitserne er formentligt udarbejdet i 1997-1998. Orienterende bygningsgennemgang Efter aftale med Jørgen Hovmand Lang fra Ringsted kommune blev undersøgelsen foretaget den 22. juni 2015 af bygningsingeniør Lotte Pia Uttrup. Ved undersøgelsen var begge lejere, Mette og Michael samt Jørgen Hovmand Lang til stede. Ved undersøgelsen oplyste lejerne bl.a. følgende: - lejemålet blev overtaget for ca. 1½ år siden, og lejemålet bebos af to voksne og en hund. I perioder har de to børn på besøg - efter indflytningen har især Mette flere helbredsgener og øget sygdom med bl.a. udtalt hovedpine, vejrtrækningsproblemer, opkastninger mm. Generne aftager når hun ikke opholder sig i lejemålet - der opleves meget fugt i lejemålet, og der er meget skimmelsvamp på badeværelset - det er svært muligt at udlufte lejemålet ved gennemtræk, da hovedparten af vinduerne er med faste rammer og dermed ikke oplukkelige - i perioder mangler der varme fra fyret, da udlejer ikke har sørget for træpiller til fyret - der vokser beplantning i ydervæggen ved gulvet og ved vinduet, blev konstateret af lejerne ca. - tøj fra garderobeskabet er blevet kasseret pga. mug/synlig skimmelvækst, første gang i februar 2014 - bagbeklædningerne på garderobeskabene blev kasseret for 1 år siden pga. kraftigt angreb af skimmelsvamp. Skabene stod i soveværelset, da Mette og Michael overtog lejemålet - i forbindelse med omrokering af møbler primo juni 2015, blev der konstateret synlig skimmelvækst på bagsiden af møblerne. Side 1 af 4

Sag 296_40 Lejemålet generelle forhold I lejemålet kan følgende forhold konstateres: - tydelig muglugt i lejemålet. Muglugt er karakteristisk for skimmelsvamp i vækst - synlig skimmelvækst på badeværelset i et samlet omfang op mindst 2½ m 2 (på yder- og indervægge, på vinduesrammen, på gulvet bag WC og vaskemaskine og delvist på loftet) - synlig skimmelvækst i køkkenskabene og på køkkenskufferne i et samlet omfang på mindst 1 m 2 - synlig skimmelvækst i stuen bag kommode i et omfang på ca. ½-1 m 2 - synlig skimmelvækst i soveværelset på ydervæggene i et omfang på mindst 1½ m 2. Jeg kunne registrere forhøjet fugt følgende steder: - i ydervæggen i entreen (ca. 100-135 digits med Gann Hydromette UNI I) - i badeværelset i skillevæggene i brusenichen, ved siden af og bagved WC et (100-145 digits med Gann Hydromette UNI I) - i køkkengulvet (>20% træfugt med Tramex). I samme gulv ses tydeligt vaskebrætmønster - i soveværelset stedvist i spånpladegulvet under det faste gulvtæppe (>15% træfugt) - i soveværelset i ydervæggen med træpladebeklædning (ca. 20% træfugt med Tramex). Derudover kunne følgende konstateres: - plantevækst i stuen i ydervæggen og i lysningen ved vinduesrammen - ydervæggene er beklædt med cellutex-træfiberplader i stuen og i soveværelset - på gavlydervæggen i stuen kan ses sortsværtning i form af lodrette sorte misfarvede striber fra loft til gulv - i badeværelset er vaskemaskinen installeret på en bundramme af træ - i badeværelset flugter vinylgulvbelægningen med skillevæggene og er således ikke udført med vandtætte samlinger - få vinduer kan åbnes, og disse er tophængte uden mulighed for fastgørelse til redningsvej (i soveværelset og i stuen). Udenfor kunne følgende konstateres: - utætte samlinger og stedvise bagfald i tagrenderne - skader i murværket som indikerer vandpåsprøjtning fra utætte tagregner samt slagregn - sokkelkanten er lav i forhold til terrænniveauet (under 30 cm sokkelhøjde) - åben kanal i soklen med direkte forbindelse til kælderen under soveværelset. Fotos er vedlagt som bilag 3. Til screening for skimmelvækst i lejemålet udtog jeg en DNA-test. DNA-testen blev udtaget på karmen i stuen indtil soveværelset. Måleinstrumenter Ved undersøgelsen er der foretaget fugtmålinger med instrumenterne Gann Hydromette UNI I og Tramex. Målinger med Gann Hydromette UNI I med enheder i digits er for materialevægtfylde på 1.200-1.800 kg/m 3 eksempelvis teglsten/mursten: Meget tørt Normalt tørt Halvt tørt Fugtigt Meget fugtigt Vådt 20-40 40-60 60-80 80-110 110-130 >130 Ved aflæsning over 130 digits må der - uanset vægtfylde påregnes begyndende forekomst af frit vand i konstruktionen. Målinger i træ/plader med kapacitetsfugtmåleren Tramex med relativ værdi RV (%træfugt) i skalaen fra 0-30, hvor RV fra 0-14 anses for tørt og RV over 18 anses for forhøjet fugt. Side 2 af 4

Sag 296_40 Mikrobielle prøver DNA-test Jeg bruger DNA-test til at screene for den samlede påvirkning til indeklimaet som følge af skimmelvækst fra såvel synligt som skjult i konstruktioner. Med én DNA-test kan der screenes for den samlede skimmelpåvirkning til opholdszonen i op til ca. 100-120 m 2. Med DNA-testen screenes der også specifikt for de Særligt Biologisk Aktive Skimmelsvampe som bl.a. Stachybotrys chartarum, Trichoderma viride og for jordbakterien Streptomyces. Følgende sted har jeg udtaget DNA-test: DNAtest Rum 1 Stuen Konstruktionsdel På karmen over døren til soveværelset Analysesvar Aspergillus og Penicilliearter Meget langt over normalniveau Total antal skimmel-organismer Meget langt over normalniveau Med DNA-testen er der i lejemålet påvist et total antal skimmelsvampe på ca. 24.000 pr. cm 2, som er meget langt over normalt set i forhold til normalniveauet for bygninger uden fugt- og vandskader. Med DNA-testen er der også påvist usædvanlige kraftige forekomster af de Særligt Biologisk Aktive Skimmelsvampe som Chaetomium globosum og Aspergillus versicolor, begge i forekomster som er meget langt over normalniveau. Analysesvaret og en beskrivelse af DNA-test-metoden fremgår af bilag 4. Vurdering og konklusion Undersøgelsen har vist, at der er udtalt risiko for helbredsgener forbundet med at opholde sig i ejendommen, dvs. der er tale om nærliggende risiko for sundhedsfare. Mikrobielle prøver Med DNA-testen er der i lejemålet påvist en samlet andel af fugt- og vandskaderelaterede skimmelsvampeforekomster som er meget langt over normalniveau. Med baggrund i den påviste skimmelsvampeprofil er der tydelige indikationer på en langvarig og fugtskadet gulvkonstruktion, hvilket tilskrives primært de påviste og kraftige forekomster af jordbakterien, Streptomyces spp., Wallemia sebi og Aspergillus glaucus. Med DNA-testens skimmelsvampeprofil er der derudover tydelige indikationer på langvarige kondensskader samt aktuelt våde og fugtige bygningsdele med ubesværet afsmitning af skimmelfragmenter skjult fra bygningsdele til opholdszonen (dvs. fra vægge og fra gulv). Udfra DNA-profilens sammensætning - og byggetekniske erfaringer - kan følgende udledes: - der er påvist kraftigt forhøjet forekomst af jordbakterien Streptomyces, hvilket erfaringsmæssigt indikerer fugt ved jord/beton - der er påvist kraftig forekomst af skimmelsvampen Wallemia, hvis sporer er så små, at de erfaringsmæssigt kan trænge dybt ned i luftvejene i lungerne - der er påvist meget forhøjet forekomst af skimmelsvampen Aspergillus glaucus, hvilket erfaringsmæssigt ses ved fugtskader som har udviklet sig over lang tid/år - der er påvist meget forhøjet forekomst af Aspergillus versicolor og Rhizopus stolonifer som indikerer aktuelle fugtskader - der er påvist meget forhøjet forekomst af Chaetomium globosum, hvilket indikerer aktuelle vandskader - der samlet set er klare indikationer på aktuelle fugt- og vandskader skjult i ejendommen, med stor sporespredning til indeluften. Side 3 af 4

Sag 296_40 Skadesårsag De med DNA-testen påviste skimmelforekomster vurderes at være forårsaget af aktuelle fugt- og vandskader i lejemålet som: - vandskade i vægge og gulv i og omkring badeværelset som følge af manglende vådrumssikring - opstigende grundfugt - kuldebroer i vægge og gulve. Det vurderes, at der er tale om skimmelvækst skjult i gulvkonstruktionen samt i skillevægge og ydervægge. Derudover er der synlig skimmelvækst på væg- og gulvfladerne i badeværelset, vægfladerne i køkkenskabe samt på vægge i soveværelset. Endelig er der synlig skimmelvækst på bagsiden af møbler som kommoden i stuen. Gulvene i køkkenet, stuen og i soveværelset med trægulve er med forhøjet fugt og vaskebrætmønster som indikerer fugtskade. Hvor der ikke er kælder er der indikation på fugt som følge af opstigende grundfugt i gulvene og nederst i yder- og skillevægge. Badeværelset er indrettet med vinylbelægning uden for brusenichen og med ikke-vandtætte samlinger. Når der bades kan det ikke undgås at der sker spild af vand på gulvet med deraf følgende vindindtrængning under vinylbelægningen samt opfugtning af gulvet til køkkenet og væggene i øvrigt. Bag WC et forekommer det, at der er utætte installationer som giver vandskade i gulv og væg. I køkkenet ses udtalt skimmelvækst i skabene, hvilket tilskrives fugt som følge af opstigende grundfugt i kombination med udtalte kuldebroer i gulvet og i ydervæggen. Gulvet over kælderen forekommer fugtskadet som følge af kuldebro som følge af utilstrækkelig fugtsikring i kombination med ringe isolering (jf. snittegning skulle der være indbygget 100 mm isolering/stenuld). Ydervæggene i stuen og i soveværelset er beklædt med cellutexplade på forskalling. Jf. snittegning skulle der endvidere være indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering/stenuld. Via et hul i cellutexpladen på ydervæggen kunne der ikke ses isolering, og hulrummet mellem cellutexpladen og murværket blev mål til højest 30 mm. Gavlydervæggen er med lodrette og sorte misfarvede striber, hvilket indikerer sortsværtning på kuldebroer fra forskallingen bag cellutex-pladebeklædningen. Da murværket er massivt må der forventes fugtskader bag cellutex-pladerne med skimmelvækst til følge. Jeg understreger, at dyrehold og uhensigtsmæssigt beboeradfærd som f.eks. manglende rengøring, tørring af vasketøj indendøre ikke kan forklare de med DNA-testen påviste skimmelforekomster og den forhøjede fugt i gulve og i vægge. Omfanget af skimmelvækst Omfanget af synligt skimmelvækst i lejemålet vurderes samlet set at være mindst 5-6 m 2 men kan være større. Omfanget af skjult skimmelvækst vurderes at berøre hovedparten af gulvkonstruktionen, hvor der er trægulve og i dele af ydervæggene dvs. anslået mere end 40 m 2, men kan være betydeligt større. Helbredsgener og sundhedsfare Med baggrund i ejendommens konstruktioner samt analysesvarets mikrobielle profil, er det min vurdering er der er stor risiko for helbredsgener, hvilket tilskrives flere af de påviste skimmelsvampearter. Vi har erfaring for, at skimmelsvampe som: - Cladosporium sphaerospermum - Penicillium chrysogenum - Aspergillus versicolor - Chaetomium globosum Side 4 af 4

Sag 296_40 giver anledning til svære helbredsgener ved langt mindre forekomster end den i lejemålet påviste. Jeg henviser til bilag 5 om risiko for gener ved ophold i ejendommen. Risiko for sundhedsfare gælder også for personer som ikke lider af nedsat immunforsvar, astma og allergi. Det anses for overvejende sandsynligt, at beboernes helbredsgener og øget sygdom tilskrives de i lejemålet påviste skimmelsvampeforekomster. Med baggrund i bygningsgennemgangen og i analysesvaret er det min vurdering, at der i ejendommen er risiko for sundhedsfare i niveau 1, dvs. der er nærliggende risiko for sundhedsfare forbundet med at opholde sig i ejendommen, og jeg henviser til Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum. De i notatet nævnte registreringer og omfanget af fugt og skimmelvækst er ikke fuldstændig, og der er ikke foretaget destruktive indgreb i forbindelse med bygningsgennemgangen. Jeg gør derfor opmærksom på, at der bør foretages en udvidet undersøgelse for at afklare samtlige skadesårsager med henblik på eliminering af fremtidig skimmelvækst før lejemålet igen kan tages i brug. For såvidt angår cellutex-plader og/eller træfiberplader er disse brandfarlige og har været ulovlige at bruge indendørs siden 1970 erne. Med tophængte vinduer uden mulighed for at fastgøre disse anses vinduerne ikke for godkendte til brug ved redningsveje, hvilket ikke opfylder bygningsreglementets krav som redningsveje. Anbefalinger Jeg anbefaler denne handlingsplan med følgende tiltag i følgende prioriterede rækkefølge: beboerne bør inddrage egen læge i denne mikrobielle undersøgelse omgående genhusning af beboerne i egnet bolig al løsøre i ejendommen bør rengøres, støvsuges, maskinvaskes eller kemisk renses ved renseri inden det medtages til ny bolig. Ved støvsugning anbefaler jeg, at støvsugeren er påmonteret mikrofilter som HEPA. Jeg fraråder, at lejemålet udlejes inden en gennemgribende renovering af ejendommen er foretaget. Renoveringen omfatter som minimum ændring af gulvkonstruktionen, fugtsikring af fundamenter og yder- og skillevægge, ombygning af badeværelset, udskiftning af køkkenet samt skimmelsanering af skimmelangrebne bygningsdele. Endelig skal redningsveje etableres. Renoveringen af ejendommen bør beskrives og følges af rådgiver med ekspertise på fugtskader og indeklimateknik som LPU. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en pjece om helbredsgener og skimmelsvampe. Pjecen kan findes på http://www.sst.dk/publ/publ2009/cff/skimmelsvamp/skimmelsvamp_bygn_anbef_jun09.pdf Bilag 1. appendix til dette notat 2. planskitse 3. fotos 4. analysesvar DNA-test 5. risikovurdering, uddrag fra SBI-anvisning 205. Side 5 af 4

Appendiks til notat Undersøgelsen Undersøgelsen sker på baggrund af vores byggetekniske erfaringer og By og Byg Anvisning 204: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (2003) og By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst (2003). Vurdering Vi understreger, at undersøgelsen ikke alene er vurderet ud fra forekomsten af bakterie- og skimmelvækst og skimmelsvampe, men er en del af en samlet vurdering af byggetekniske forhold og -tilstande, fugtforhold, svampearter og omfanget af både skimmelvæksten og skimmelsvampeangrebet. Handlingsplan og anbefalinger Bygningsdele der er inficeret af skimmelvækst skal enten afrenses eller udskiftes. Sker dette ikke er der fortsat risiko for vækst af skimmel og fortsat risiko for påvirkninger fra skimmelsvampe i indeklimaet. Vi understreger, at årsagen til fugt- eller skimmelskaderne skal elimineres senest i forbindelse med skadesudbedringen. Hvis ikke årsagen bliver elimineret, opstår der igen problemer med fugtskader i og på konstruktionerne. Rådgiver under renoveringsarbejder Vi anbefaler, at LPU Rådgivende Ingeniør beskriver, følger og kontrollerer fugt- og skimmel-renoveringen. Vores tilsyn sikrer, at anbefalingerne i undersøgelsen bliver fulgt og sker bl.a. med tilsyn af renoveringen og med kontrolprøver af afrensede bygningsdele. Måleinstrumenter og registreringer Fugtmålinger i murværk og beton Ved undersøgelsen har vi anvendt en kapacitetsfugtmåler af fabrikatet Tramex til orienterende måling af aktuelle fugtniveauer på konstruktioner i beton og murværk. Målingerne er opdelt i henholdsvis ingen forhøjede fugtniveauer, lettere forhøjede fugtniveauer og forhøjede fugtniveauer i skalaen fra 0-100, hvor skalaen fra 0-30 er acceptabelt og målinger over 70 er uacceptabelt. Målinger i beton og murværk supplerer vi ved målinger med instrumentet Gann Hydromette UNI I. Målinger i kernen af f.eks. terrændæk eller betonelementer bores huller á Ø14 mm, og der anvendes et fugtspyd med kappe på. Målingen registreres ved hjælp af multiinstrumentet Testo 635. Fugtmålinger i træ og pladebeklædninger som gips etc. Til fugtmålinger i træ og gips bruger vi en stikbensføler af mærket Delmhorst J-2000/SC. Træ måles i % træfugt og afhængig af træsorten er træfugten fra 0-14 % acceptabelt medens træfugt over 20 % er uacceptabelt. Dataloggere Med dataloggere af typen Testo 175-H2 registrerer vi rumluftens temperatur og luftfugtighed hvert 10. minut i 1-2 uger. Hygrometer Øjebliksmåling af rumluftens luftfugtighed og temperatur måles ved en hygrometer Testo 608-H2. Fugtaftegninger Fugtaftegninger er visuelle spor af tidligere vandskader og misfarvninger, og kan skjule f.eks. synligt angreb af skimmelsvamp. Luftkvalitet Muglugt i luftkvaliteten er tegn på bakterie- eller skimmelvækst og er uacceptabelt i indemiljøet. Oplever vi muglugt bliver det beskrevet i notatet. Rengøringsstandard og indretning Rengøringsstandarden bliver vurderet ud fra et indeklimateknisk synspunkt. Er der ingen bemærkninger i notatet anser vi ikke rengøringskvaliteten for et problem. Mikrobielle prøver Bygnings- og fugtrelaterede bakterier og skimmelsvampe er et symptom på et fugtproblem. Der er tre anerkendte metoder til at udtage prøver på udvalgte konstruktionsoverflader: Aftryksplader Aftryksplader er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laboratorium kan konstateres, hvilke slægte/arter af skimmelsvampe der findes på den undersøgte konstruktions-overflade. Dyrkningspladerne indeholder et skimmelsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika for at begrænse eventuel bakterievækst). En uvildig mikrobiolog inkuberer efter prøveudtagningen prøvepladerne i ca. en uge. Dyrkningssvar Af et dyrkningssvar ses forekomster af levedygtige svampesporer i den enkelte prøve. Forekomsten er ikke et udtryk for, hvad der visuelt kan ses i den aktuelle bygning. I dyrkningssvarene nævnes skimmelsvampene ved slægtsnavn (f.eks. Cladosporium). I enkelte tilfælde BILAG 1

artsbestemmes svampen også (f.eks. Cladosporium sphaerospermum, hvor sphaerospermum er artsnavnet). I øvrige tilfælde er efterfølges slægtsnavnet af enten sp. eller spp., som angiver at der er henholdsvis én eller flere arter af den pågældende slægt i prøven. Dyrkningssvarene deles op i kategorierne: ingen vækst, ringe vækst, moderat vækst og massiv vækst (jf. By og Byg Anvisning 204: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvamp (2003) ). Kategorierne er defineret som: Ingen forekomst, dvs. 0 kolonier på den enkelte prøve. Ringe forekomst, dvs. fra 1 til 10 kolonier på den enkelte prøve. En mængde af svampesporer, der er acceptabel. Moderat forekomst, dvs. fra 11 til 50 kolonier på den enkelte prøve. Denne mængde anses for at være uacceptabel når det drejer som om en følgeskade efter en vandskade eller et fugtproblem. Forekomsten anses for acceptabel når der er tale om ophobet støv eller snavs. Massiv forekomst, dvs. mere end 50 kolonier på den enkelte prøve. Denne forekomst anses altid for at være uacceptabel når det drejer sig om en følgeskade efter en vandskade eller et fugt-problem. Forekomsten anses for acceptabel når der er tale om ophobet støv eller snavs. Når der ikke er tale om bygningsrelaterede fugt- og vandskadesvampe, er der tale om normalt udendørs forekommende skimmelsvampe som f.eks. Alternaria, Cladosporium sp. og almindelig snavs som f.eks. mucor. Særligt biologisk aktive skimmelsvampe, SBAS Kan der i prøverne påvises én eller flere kolonier af enten Aspergillus versicolor, Chaetomium spp, Fusarium, Memnoiella, Penicillium expansum, Stachybotrys chartarum eller Trichoderma viride (harziaum) bør det undersøgte rum ikke tages i brug inden en sanering er foretaget. Dette gælder også selv om de skimmelangrebne områder er mindre end 1 m 2. Dette skyldes at disse skimmelsvampe afgiver giftstoffer (mykotoksiner), som er mistænkt for at kunne påvirke immunforsvaret. Mycometer-test Mycometertest-metoden er en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser i hvilken udstrækning der foregår skimmelvækst på den undersøgte konstruktionsoverflade. Testmetoden er baseret på måling af et enzym, der er til stede i svampe-biomassen, og fortæller ikke hvilke skimmelsvampeslægte og -arter der er. Efter prøveudtagningen analyseres testen på vores laboratorium. Enzym-mængden bestemmes efter tilsætning af en syntetisk substans i et flourometer. Det målte tal er direkte proportionalt med mængden af skimmelsvampe. Analysesvar Analysesvaret angives i Mycometer-niveauer: A = Mycometer-tal 25: Niveauet for skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau og er acceptabelt B = 25 < Mycometer-tal 450: Niveauet for skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes vækst af skimmelsvamp, men kan også skyldes ophobning af svampesporer pga. f.eks. ringe rengøringsstandard C = Mycometer-tal > 450: Niveauet af skimmelsvamp er væsentligt over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes skimmelvækst, og er uacceptabelt. BactiQuant-test Som mycometer-testen er BactiQuant-test-metoden også en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser i hvilken udstrækning der foregår bakterievækst på den undersøgte konstruktionsoverflade. Testmetoden er baseret på måling af et enzym, der er til stede i biomassen, og fortæller ikke hvilke bakterieslægte og -arter der er. Efter prøveudtagningen analyseres testen på vores laboratorium. Bakterieenzym-mængden bestemmes efter tilsætning af en syntetisk substans i et flourometer. Det målte tal er direkte proportionalt med mængden af bakterier. Analysesvar Analysesvaret angives i Bactiquant-værdier: A = Bactiquant-værdi 20: Niveauet af bakterier er ikke over normalt baggrundsniveau og er acceptabelt B = 20 < Bactiquant-værdi 350: Niveauet af bakterier er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes vækst af bakterier, men kan også skyldes ophobning af bakterier eller snavs f.eks. pga. ringe rengøringsstandard C = Bactiquant-værdi > 350: Niveauet af bakterier er væsentligt over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes bakterievækst, og er uacceptabelt.

NOTE: Prøveudtagningssted Lejlighedsskel Synlig skimmelvækst Svage misfarvninger af synlig skimmelvækst ///// Forhøjet fugt i vægge og i gulv Plantevækst i murværket NB: Der er kun foretaget stikprøvevise fugtregistreringer! Mikrobielle prøver: DNA-test Ørslev Gade 34, st., Ringsted Fugtteknisk og mikrobiel undersøgelse LPU 17. juli 2015 sag 292_40 BILAG 2

Stuen beplantning, der vokser op under vinduespladen

Stuen beplantning, der vokser ind ved vindueskarmen der kan ikke ses tilsvarende beplantning uden for vinduet

Stuen synlig skimmelvækst på bagsiden af kommode

Badeværelset vaskemaskine er placeret på sokkel af træ

Badeværelset fladerne bag WC og vaskemaskine er svært tilgængelige for rengøring gulvfladen er meget snavset og med skimmelvækst

Badeværelset forhøjet fugt i skillevæggen til venstre for WC et (>120 digits med Gann Hydromette UNI I) og synlig skimmelvækst på væggen i et omfang på mindst ½ m 2

Badeværelset stærkt forhøjet fugt i skillevæggen bag vaskemaskinen (>140 digits med Gann Hydromette UNI) synlig skimmelvækst på væggen i et omfang på mindst ½ m 2

Badeværelset forhøjet fugt i skillevæggen til køkkenet (ca. 115 digits med Gann Hydromette UNI I). Skadet flise i vådzonen og samlingen mellem forhøjningen på gulvet og væggen er ikke udført vandtæt

Køkkenet synlig skimmelvækst i skabet op ad ydervæggen på bagbeklædningen og på alle fladerne

Køkkenet stærkt forhøjet fugt i bøgeparketgulvet (ca. 25% træfugt med Tramex) samt vaskebrætmønster i gulvet

Soveværelset tophængt vindue i venstre side vinduet til højre er med fast ramme og kan ikke åbnes

Soveværelset synlig skimmelvækst på ydervæggen

Soveværelset forhøjet fugt i bunden af ydervæggen (ca. 20% træfugt med Tramex)

Entréen stærkt forhøjet fugt i ydervæggen (>135 digits med Gann Hydromette UNI I)

Facaden mod øst lav sokkelhøjde, og rørkanal til kælderen

Kælderen rørkanal med fri passage til det fri oplag af træpiller under beboelsen

DNA ANALYSE Ørslev gade 34 Rapport dato 30. juni 2015

Dna-prøver udtaget i støv viser om der findes mikroorganismer, som kan stamme fra skjulte fugtskader i en bygning. Partikler fra mikrobiologisk vækst kan med tiden frigives til indeluften i en bygnings opholdszone, hvor det sedimenterer med støvet. Metoden er følsom overfor både levende og dødt materiale, hvorfor den også reagerer på gamle, udtørrede skader. Dna metoden kan også give et udtryk for, i hvilken grad et lokale er påvirket af mikrobiologisk materiale. Analyseinformation Jeres rekv.nr. 296_40 Prøveudtagningsadresse Ørslev gade 34 Firma LPU Rådgivende Ingeniør Prøveudtager LPU Adresse Levetoftevej 12 Prøve nr. 15-0430 Post nr. 4690 Analyse nr. OB0430 til By Haslev Udtagningsdato 22-06-2015 Analyseresultat Værdier givet som sporeækvivalenter pr. cm2 Analyse dato 29-06-2015 OB0430 Støv svampe Fugt indikatorer Variende fugt indikatorer Kraftig fugt indikatorer Total skimmel Streptomyces spp. Cladosporium herbarum Alternaria alternata Wallemia sebi Acremonium strictum Cladosporium cladosporioides Cladosporium sphaerospermum Mucor/rhiz grp Penicillium chrysogenum Pen/asp/Pae. Grp Aspergillus glaucus grp Aspergillus niger Aspergillus fumigatus Aspergillus versicolor Rhizopus stolonifer Trichoderma viride Ulocladium chartarum Chaetomium globosum Stachybotrys chartarum Stue 24035,7 1443,7 759,7 6,8 4090,0 4,5 784,3 17,1 221,8 19,3 17989,1 815,5 16,1 0,0 1581,5 78,5 0,0 0,0 33,69 0,0 Orbicon A/S Indeklimalaboratoriet info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr. 21 26 55 43 Handelsbanken 7643-0002350106

Generel information Formål Formålet med prøven er at vurdere, om der i indeluften findes en unormal sammensætning af mikroorganismer som kan indikere fugtskadede bygningsdele. Skimmelsvampe frigiver partikler, sporer, celler og andre svampebestanddele som indeholder DNA, til luften. Disse mikropartikler svæver i luften og bindes til støv som kan findes i opholdszonen. Ved at analysere DNA et i støv, får man et udtryk for om rumluften har været påvirket af partikler fra skimmelsvampe over længere tid. Analysemetode Analysen er foretaget på eksternt laboratorium af House Test ApS. Organismerne vaskes ud af prøven og DNA ekstraheres. Derefter opformeres DNA i en sekventiel PCR-proces. Antallet af DNA sekvenser sammenlignes med en standard DNA kurve hvorefter antallet af oprindelige DNA sekvenser beregnes. Eftersom DNA er unikt for hver organisme kan art og mængde af specifikke organismer bestemmes. Ved denne præcise metode får man hurtigt at vide hvor mange skimmelsvampe respektive indikatororganismer der findes i prøven pr arealenhed. Resultater I analysen skelnes der mellem 20 arter/grupper. I skemaet angives antallet af DNA sekvenser for respektive arter/grupper i prøven (pr cm2). Vurderingen af resultatet i forhold til normale tilfælde for rene, tørre og uskadede bygninger er angivet ved farvekoden. Farve kode : Lys grøn under normal niveau Grøn normalt niveau Gul over normalt niveau Orange langt over normalt Rød meget langt over normalt Svampenes placering i skemaet angiver om de optræder som støv eller fugtindikator, og om de vokser ved lavt fugtniveau (øverst i skemaet) eller i våde materialer (nederst i skemaet). Vurdering I den samlede vurdering kombineres bygge- og fugtteknisk viden med viden om svampenes biologi, forekomst i naturen og i fugtskadede bygninger samt i uskadede referencebygninger m.m. F.eks. kan en høj forekomst af visse svampetyper indikere gammelt støv, som kan tyde på et lavt rengøringsniveau. Til baggrund for vurdering af resultaterne ligger data fra mere end 1200 DNA prøver udtaget i mere end 400 danske bygninger. Renovering/sanering På baggrund af analyseresultatet vurderes det om der er en sandsynlighed for en skimmelsvampskade som påvirker indeklimaet negativt. For at bedømme årsag til og omfanget af skaden samt planlægge en evt. sanering af skaden bør der foretages en byggeteknisk udredning af specialister med særlig viden om fugt, bygninger og mikrobiologi. Helbred Fugt / skimmelsvampe i indeklimaet kan give anledning til gener og helbredsproblemer hos personer der opholder sig i fugtskadede bygninger. Hyppige gener er irritation af slimhinder, men der kan også forekomme hovedpine, træthed, hoste og hududslet. Symptomer kan være kraftigere for personer med høfeber og astma Den sundhedsskadelige effekt Iflg. Sundhedsstyrelsen (2009) karakteriseres sundhedsfaren ved ophold i bygninger bl.a. på baggrund af de sundhedsfarlige forhold samt fugt- og skimmelsvampebetingede helbredsproblemer hos beboerne/brugerne. For at kunne vurdere sundhedsfaren ved op hold i en bygning, skal en byggeteknisk og sundhedsfaglig vurdering forelægge. En DNA prøve alene kan ikke sige noget om sundhedsfaren i en bygning Læs mere Orbicon A/S Indeklimalaboratoriet info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr. 21 26 55 43 Handelsbanken 7643-0002350106

www.orbicon.dk www.housetest.dk www.sst.dk www.astma-allergi.dk www.indeklimaportalen.dk Orbicon A/S Indeklimalaboratoriet info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr. 21 26 55 43 Handelsbanken 7643-0002350106

Rettelsesblad til By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. 1. udgave 2003 Ændringerne er markeret med fede typer. På side 33 skal første pind i punktopstillingen erstattes med nedenstående. - Ved udskiftning af vinduer bør man sørge for ventilation af specielt kælder samt køkken, bad og soveværelse i alle lejligheder. Der bør være et luftskifte på minimum to gange i timen indtil bygningen er udtørret. På side 35 erstattes tabel 2 af nedenstående. Risikokategori *) <0,25 m 2 0,25-3 m 2 >3 m 2 Ophold i rum på 15-20 m 2 med vækst 1 2 3 Kortvarigt ophold med gennemgående 0 1 2 trafik, fx trapper og gange med vækst Synlig skimmelvækst på badeværelset, i køkkenet og i soveværelset samt i stuen i et samlet omfang på mindst 5 m 2 giver anledning til risiko i kategori 3. Ophold i rum over fx krybekældre med 1 2 3 vækst, med opadgående luftstrøm til opholdsrummet Ophold i rum grænsende op til skjulte kon- 1 2 2 struktioner med vækst, hvorfra der er passage til rummet Skimmelvækst skjult bag cellutexvægge samt skjult under trægulve i et samlet omfang på mindst 40 m 2 giver anledning til risiko i kategori 2. Kortvarigt ophold i fx lagerrum, kælder og 0 1 2 loft med vækst Ophold i rum grænsende op til skjulte, luk- 0 0(1) 1(2) kede konstruktioner med vækst og med ventilation til det fri, fx hulrum i vægge og etageadskillelser eller tagrum *) 0: Ingen risiko for raske mennesker. Vedligehold igangsættes dvs. fugtkilde fjernes, renovering af skimmelsvampe kan vente. 1: Svag risiko for raske mennesker. Vedligehold igangsættes, renovering af skimmelsvampe udføres, når konstruktionerne er tørre. 2: Middel risiko. Vedligehold og renovering bør gennemføres snarest. 3: Stor risiko. Vedligehold og renovering bør straks gennemføres, berørte rum evakueres. NB! Forekomst af Stachybotrys, Chaetomium eller Trichoderma i opholdsrum er altid kategori 3, uanset, hvor stort et areal der er angrebet. Forekomst af disse svampe i andre rum vurderes særskilt. Der er påvist usædvanligt kraftige forekomster af de Særligt Biologisk Aktive Skimmelsvampe som Chaetomium globosum og Aspergillus versicolor, hvilket giver anledning til risiko for helbredsgener i kategori 3. BILAG 5 Risikovurdering Ørslev Gade 34, st., Ringtsed lpu sag 292_40 den 17. juli 2015