Idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri

I N S T I T U T F O R I D R Æ T O G E R N Æ R I N G K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Kandidatafhandling Christine Marie Topp Idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Vejleder: Reinhard Stelter Afleveret den: 3. juni 2013

Resumé Nærværende afhandling er udarbejdet som afsluttende kandidatafhandling ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, den humanistisk-samfunds videnskabelige overbygning. Denne undersøgelse har til formål at undersøge, beskrive og forstå, hvilke muligheder og barrierer socialarbejdere oplever ved at udvikle og implementere idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri. Hensigten er endvidere at skabe en indsigt i det socialpsykiatriske arbejde og en forståelse for, hvordan forskellige aspekter af dette arbejde har betydning for projekter, der søger at udvikle idrætsaktiviteter for psykisk sårbare. Undersøgelsen bygger på et kvalitativt casestudie af projekt Bevægelse, Krop & Sind. Formålet med dette projekt er at styrke det tværkommunale og tværsektorielt samarbejde omkring implementering af idræt og fysisk aktivitet i henholdsvis socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien. Der er foretaget 5 kvalitative interviews med forskellige personer, der på hver deres måde er tilknyttet projektet. Der er desuden foretaget et par observationer af enkelte begivenheder i forbindelse med projektet. Undersøgelsens hovedbestanddel er en fyldestgørende analyse af interviewpersonernes oplevelser, som tager udgangspunkt i en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. På baggrund af analysen er der fremkommet forskellige eksempler på muligheder og udfordringer ved at udvikle og implementere idræt og fysik aktivitet i den kommunale socialpsykiatri. Der er fremkommet eksempler på, hvorledes idrættens kvaliteter i form fysisk og psykisk velvære - personlig udvikling succesoplevelser oplevet handlekompetence - fællesskab og sociale relationer kan relateres til de værdier, der ligger til grund for de socialpsykiatriske kerneopgaver omkring rehabilitering og recovery. På modsatte side så viser undersøgelsen også, at der eksisterer en række barrierer i forhold til at tænke idræt og fysisk aktivitet ind i den socialpsykiatriske indsat til borgere med sindslidelser. 2

INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 2 INDLEDNING... 5 Problemstilling... 5 Problemformulering... 6 Undersøgelsens formål... 7 Læsevejledning... 7 PRÆSENTATION AF FORSKNINGSFELTET... 8 Det socialpsykiatriske område... 8 Case beskrivelse af Projekt Bevægelse, Krop & Sind... 10 Afgrænsning af forskningsfeltet... 12 METODE TIL INDSAMLING AF DATA... 12 Videnskabsteoretisk tilgang... 12 Forskningsdesign... 13 Indledende observation af projektgruppemøde... 14 Interview... 15 Valg og rekruttering af interviewpersoner... 15 Interviewguide... 16 Interviewene i praksis... 17 Observation af uddannelsesdag på Gerlev Idrætshøjskole... 17 Transskribering af interviews... 18 Analyse og fortolkningsstrategi... 18 PRÆSENTATION AF ANALYSE... 20 Kort præsentation af de interviewedes baggrund og livssituation... 20 OPLEVELSER AF DET SOCIALPSYKIATRISKE ARBEJDE... 22 Det er meningsfuldt at kunne gøre en forskel... 23 Den professionelle relation at bruge sig selv i det socialpsykiatriske arbejde... 25 3

Opsummerende delkonklusion... 28 OPLEVELSER AF PROJEKTARBEJDET OG IDRÆTTENS BETYDNING... 29 Interviewpersonernes egne erfaringer og holdninger omkring idræt og fysisk aktivitet... 30 De positive oplevelser af idrættens kvaliteter i det socialpsykiatriske arbejde... 35 Opsummerende delkonklusion... 39 OPLEVELSER AF PROJEKTETS BARRIERER... 39 Borgernes barrierer om motivation og samarbejde... 40 At tænke idræt ind i det socialpsykiatriske arbejde... 44 De idrætsforskrækkede kollegaer... 44 Et behov for en kulturel holdningsændring... 47 Opsummerende delkonklusion... 50 OPLEVELSER AF PROJEKTETS VIRKEMIDLER EN OPSAMLENDE PERSPEKTIVERING... 51 Projektarbejdernes engagement... 51 Anbefaling 1:... 54 Fællesskab og sociale relationer... 54 Anbefaling 2... 55 IFS-foreninger et motiverende og åbent idrætsfællesskab... 55 Anbefaling 3... 60 Italesættelse af idrætsoplevelser og vidensdeling at udbrede den gode historie... 60 Vidensdeling og samarbejdet på kryds og tværs... 63 Anbefaling 4... 66 Anbefaling 5... 66 DISKUSSION AF DEN ANVENDTE METODE... 67 Reliabiliteten... 67 Validitet... 67 Generaliserbarhed... 68 KONKLUSION... 69 ENGLISH SUMMARY... 71 LITTERATURLISTE... 72 4

Indledning Inspirationen til dette speciale kommer først og fremmest fra en grundlæggende interesse for sammenhængen mellem krop og psyke og hvorledes disse gensidigt påvirker hinanden. Det er en interesse, der er vokset løbende gennem mit idrætsstudie, og som har udviklet sig mere og mere i takt med min faglige viden og praktiske erfaringer. Jeg er af den overbevisning, at der eksisterer en uløselig sammenhæng mellem kropslige oplevelser og psykiske selvrepræsentationer. Gennem det meste af mit liv har jeg været aktiv idrætsudøver og har således selv erfaret på egen krop, hvorledes mine kropslige udfoldelser kan have indflydelse på min selvopfattelse, humør og generelle velbefindende i det hele taget. Dette var blandt andet årsagen til, at jeg valgte at supplere min uddannelse med et tilvalg i psykologi. Herigennem erfarede jeg dog, at undervisningen på de forskellige obligatoriske kurser stort set ikke, hvis overhovedet, beskæftiger sig med betydningen af fysisk aktivitet i forhold til psykisk sundhed eller sygdom, selvom denne sammenhæng ellers belyses jævnligt i medierne, gennem generelle oplysningskampagner og i forskningsøjemed. Dette vagte min undren, og jeg valgte derfor at undersøge området nærmere. Problemstilling I dag er der et stort fokus på idrættens sundhedsfremmende egenskaber, både i forbindelse med forebyggelse og behandling af livsstilsygdomme, men også i forhold til generel psykisk velvære og livskvalitet. På trods af diverse rapporter med råd og anbefalinger indenfor sundhedsområdet, eksisterer der dog fortsat en række udfordringer og barrierer omkring, hvilke indsatser der skal til, for at fremme en aktiv livsstil og derved forebygge og behandle livsstilssygdomme på bedst mulig vis. Dette gør sig ikke mindst gældende i forbindelse med implementering af idræt og fysisk aktivitet, der tager højde for differentiering i forhold til særlige målgrupper (Gerlach, 2005; Sundhedsstyrelsen, 2011). Socialt udsatte og sårbare samfundsgrupper udgør en særlig udfordring, da de ofte har en ophobning af risikofaktorer i forhold til livsstilssygdomme, og det kan samtidig være svært at nå dem. Det kræver en særlig målrettet og helhedsorienteret indsats, som forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde, ikke mindst i forhold til forskning, vidensdeling, undervisning og implementering i praksis (Den nationale sundhedsprofil, 2010). Med kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne det samlede myndigheds- og finansieringsansvar for socialpsykiatrien, og det skaber yderligere et behov for at styrke sammenhængen i indsatsen til socialt udsatte og psykisk 5

sårbare borgere internt i den enkelte kommune, og et behov for at udvikle samarbejdet mellem kommuner, regioner og de forskellige sektorer på sundhedsområdet (KL, 2012). I specialet vil jeg fokusere på implementering af idræt og fysisk aktivitet i forhold til psykisk sårbare som målgruppe. Dette er valgt på baggrund af et øget fokus på og stigende dokumentation for, at idræt og fysisk aktivitet kan have en positiv indvirkning på en række psykiske lidelser ved siden af medicinering og samtale (Sundhedsstyrelsen, 2006, 2009; Kousgaard, 2011; Toft, 2011). Samtidig ses der desuden en højere dødelighed hos sindslidende, der til dels skyldes en højere belastning af risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdomme på grund af uhensigtsmæssig livsstil og fysisk inaktivitet (Gerlach, 2005; Sundhedsstyrelsen 2011). På denne baggrund antager jeg derfor, at det vil være meget udbytterigt at udvikle og implementere idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri, som har til opgave at varetage den sociale indsats og offentlige tilbud, for at støtte psykisk sårbare, der ellers ikke ville kunne få opfyldt deres grundlæggende rettigheder i samfundet (Herhein, 2003). I den forbindelse stilles den kommunale socialpsykiatri over for en række udfordringer i forbindelse med udvikling og implementering af tiltag, som har til hensigt at fremme en fysisk livsstil og psykisk velbefindende for psykisk sårbare gennem idræt, og der skal gøres noget særligt i forhold til at motivere borgere og socialarbejdere. Behovet for at integrere idræt og fysisk aktivitet i forebyggelsen og behandlingen af psykiske lidelser er ligeledes både dokumenteret i forskellige evalueringsrapporter (Sundhedsstyrelsen, 2006, 2009; Kousgaard, 2011) og anerkendt som led i den nationale og kommunale sundhedspolitik. Men på trods af den entydige evidens om effekten af idræt og fysisk aktivitet på en række psykiske lidelser, mangler der stadig viden om, hvordan man bedst muligt udvikler idrætstilbud i forhold til denne målgruppe, og hvilke muligheder og barrierer, der eksisterer i forbindelse med implementeringen af idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri. Problemformulering På baggrund af overstående er min hensigt med dette speciale, at undersøge og klarlægge: Hvilke barrierer og muligheder findes i forbindelse med implementering af idræt og fysisk aktivitet indenfor den kommunale socialpsykiatri? 6

Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at få en indsigt i det socialpsykiatriske arbejde og en forståelse for, hvordan forskellige aspekter af dette arbejde spiller en afgørende rolle i forbindelse implementeringen af idrætsprojekter for psykisk sårbare, og hvordan det tværkommunale samarbejde kan styrke indsatsen. Hensigten er at undersøge, beskrive og forstå, hvordan forskellige personer, der arbejder med sådanne socialpsykiatriske idrætstiltag, selv oplever dette arbejde. I sidste ende er specialets målsætning at sætte fokus på og åbne op for nogle perspektiver, der kan agerer inspirationsgrundlag for andre praktikere inden for socialpsykiatrien og idrætsområdet generelt. For at få et nuanceret indblik og forståelse for problemstillingen arbejder denne undersøgelse ud fra følgende tre forskningsspørgsmål: Hvilke fordele og muligheder oplever medarbejdere indenfor socialpsykiatrien i forbindelse med at udvikle idrætstilbud for psykisk syge? Hvilke udfordringer og barrierer oplever medarbejdere indenfor socialpsykiatrien i forhold til at gøre idræt og fysisk aktivitet til en del af det socialpsykiatriske arbejde? Og hvordan løses dette på bedst mulig vis? Hvori består fordelen ved det tværkommunale samarbejde omkring idrætsprojekter i socialpsykiatrien? I overensstemmelse med overstående og for at gøre en undersøgelse af de nævnte problemstillinger mulig, har jeg til dette speciale valgt at foretage et kvalitativt casestudie af Projekt Bevægelse, Krop og Sind. Projektet har til hensigt at udvikle og etablere flere tilbud om idræt og fysisk aktivitet for sindslidende, og dette gøres gennem tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde mellem socialpsykiatrien i de tre kommuner Slagelse, Sorø og Ringsted samt Distrikt Slagelse i Region Sjælland (En nærmere beskrivelse af projektet præsenteres i det efterfølgende). Læsevejledning Specialet er bygget op i forskellige kapitler med hver deres hovedoverskrift. Læseren har derved mulighed for selv at vælge kapitler ud på baggrund af vedkommendes interesser, da de metodologiske betragtninger angiveligt vil være interessante for nogle, mens analyse og fortolkning er mere spændende for andre. 7

Undersøgelsesprocessen afspejles i specialets opbygning, og mine metodiske overvejelser og valg omkring empiriindsamling, analyse og fortolkning præsenteres således løbende gennem hele rapporten. Jeg anbefaler derfor, at specialet læses i sin helhed og i kronologiske rækkefølge. Kapitel 2 indeholder en præsentation af forskningsfeltet, som for denne undersøgelses vedkommende udgøres af socialpsykiatrien og Projekt Bevægelse, krop & Sind. Kapitel 3 er en gennemgang og beskrivelse af de metodiske overvejelser, som ligger til grund for undersøgelsens indsamling og bearbejdning af empirien. I kapitel 4 gives der et overblik over analysens opbygning samt en introduktion af interviewpersonerne. Herefter følger den egentlige analyse i Kapitel 5, som er opdelt i 4 sammenhængende dele. Kapitel 6 indeholder en diskussion af den anvendte metode, og kapitel 7 er undersøgelsens konklusion. Præsentation af forskningsfeltet De følgende afsnit har overvejende en beskrivende karakter og indeholder en række faktuelle informationer, som har til hensigt at skabe et overblik over forskningsfeltet. Det vil give læseren den fornødne baggrundsviden og en god forudsætning for at kunne forholde sig åbent og kritisk til de resterende dele af undersøgelsen. Det socialpsykiatriske område Begrebet socialpsykiatri dækker over flere ting. I lægevidenskabelig forstand omhandler socialpsykiatrien sammenhængen mellem en psykisk lidelse og sociale livsomstændigheder, det vil sige, de sociale faktorer, der kan have betydning for udviklingen og vedligeholdelsen af en psykisk lidelse. Set ud fra en klinisk forståelsesramme indebærer socialpsykiatrien nogle behandlingsstrategier, hvor psykosociale interventioner har afgørende betydning (Blinkenberg, 2010). I overensstemmelse med dette kan socialpsykiatrien defineres som den sociale indsats, behandling og omsorg, der ydes, for at støtte mennesker, der som følge af psykiske funktionsnedsættelser ikke kan få opfyldt deres grundlæggende rettigheder i almindelige sociale tilbud (Herheim, 2003). Inden kommunalreformen i 2007 var den kommunale socialpsykiatris tilbudsvifte primært kendetegnet ved støtte- og aktivitetstilbud og midlertidige botilbud. De fleste længerevarende botilbud og mange beskyttede værksteder var i amtsligt regi. Der var også stor variation 8

kommunerne imellem. Nogle kommuner havde mange og specialiserede tilbud. Andre mindre kommuner havde primært grundlæggende støttetilbud (KL, 2012). Efter den nye kommunalreform overtog kommunerne det samlede myndigheds- og finansieringsansvar for socialpsykiatrien. Det indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse har et samlet ansvar for at træffe afgørelse om borgerens visitation til et tilbud, ansvar for at sikre, at der er relevante sociale tilbud til borgerne, samt ansvar for finansieringen af tilbuddene. 1 Samtidig betyder den nye kommunalreform også at psykisk sårbare borgere har fået bedre betingelser end tidligere for at modtage en samlet social indsats ud fra principper om nærhed, helhed og inklusion (KL, 2012). Dette er en vigtig udvikling set i lyset af eksisterende samfundsmæssige udviklingstendenser, som har medvirket til, at den kommunale socialpsykiatris opgaver generelt er blevet flere og mere komplekse. Dette skyldes blandt andet en øget diagnosticering af psykiske lidelser, samtidig med at indlæggelsesforløbet er afkortet, hvilket resulterer i at borgere udskrives med flere problemstillinger end tidligere. Antallet af borgere med psykiske lidelser er således steget markant (Ibid.). I den forbindelse er det endvidere nødvendigt at styrke samarbejdet på tværs af kommuner, regioner og de forskellige sektorer på sundhedsområdet, for at kunne tilbyde en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsat overfor den enkelte borger. Den kommunale socialpsykiatriske indsats er hovedsageligt reguleret af loven om social service (serviceloven), der udstikker retningslinjer for tildeling af sociale ydelser 2. Formålet med serviceloven er at styrke en forebyggende indsats med fokus på at tilgodese svagtstillede og sårbare gruppers behov, som følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Herudover skal indsatsen tilrettelægges på baggrund af den enkelte borgers behov og forudsætninger og ligeledes i samarbejde med den denne (Blinkenberg, 2010; Herheim, 2003). I overensstemmelse med det ovenstående har to centrale tilgange omhandlende rehabilitering og recovery i stigende grad vundet indpas i den kommunale socialpsykiatri. Rehabilitering betyder at genoprette og skal forstås som at vende tilbage til et tidligere niveau af kompetence (Herheim, 2003). I socialpsykiatrisk sammenhæng betragtes rehabilitering som den indsats, professionelle stiller til rådighed for at understøtte borgerens recoveryproces. Definitionen af recovery henviser til 1 Information hentet fra Social og Integrationsministeriet hjemmeside: www.sm.dk 2 For interesserede læsere henvises endvidere til Bekendtgørelse af lov om social service på: www.retsindformation.dk 9

den proces, hvormed mennesker bliver i stand til at leve og deltage fuldt ud i samfundet på lige fod med andre (Blinkenberg, 2010). I den forbindelse skelnes der ofte mellem dem, der kommer sig helt og dem, der kommer sig socialt. Sidstnævnte betyder, at personen stadig kan have kliniske tegn på psykisk lidelse, men symptomerne forhindrer ikke, at personen deltager i det sociale liv (KL, 2012). Arbejdet med rehabilitering går i grove træk ud på at støtte psykisk sårbare borgere i at leve et for dem meningsfuldt liv. Udgangspunktet er et humanistisk og helhedsorienteret menneskesyn med fokus på autonomi gennem brugerinddragelse og brugerdeltagelse, ligeværdighed og anerkendelse. Der lægges samtidig vægt på at mennesket er et socialt væsen, og borgeren støttes og motiveres således i at skabe og opretholde sociale relationer (Herheim, 2003). Case beskrivelse af Projekt Bevægelse, Krop & Sind I dette afsnit præsentereres omdrejningspunktet for denne undersøgelse, som er projekt Bevægelse, Krop & Sind. Kun de aspekter, der er væsentlige for denne undersøgelse vil blive beskrevet her i dette afsnit, så som projektets organisering og formål. Andre interessante pointer vil blive taget op løbende gennem analyseafsnittet. Projekt Bevægelse, Krop & Sind 3 er et tværkommunalt og tværsektorielt partnerskabsprojekt mellem den kommunale socialpsykiatri i Slagelse, Sorø og Ringsted og behandlingspsykiatrien i Distrikt Slagelse i Region Sjælland. Projektet blev søsat i januar 2012 og løber indtil maj 2015. Projektets overordnede formål er, at mennesker med psykiske vanskeligheder udvikler en ny livsstil med henblik på forbedret sundhedstilstand, styrket mestringstro og øget ansvar for eget liv. For at gøre dette muligt arbejder projektet på at styrke det tværsektorielle samarbejde ved at udvikle og etablere flere tilbud omkring idræt og fysisk aktivitet for sindslidende i den behandlingsmæssige og socialpsykiatriske indsats. Hensigten er at skabe et mere sammenhængende forløb, så borgeren oplever en rød tråd i forhold til indsatsen omkring idræt og fysisk aktivitet uanset, om dette foregår i den kommunale socialpsykiatri eller i distriktspsykiatrien. Projektet består af en styregruppe på 4 personer bestående af lederne fra socialpsykiatrien i hver af de tre kommuner Sorø, Ringsted og Slagelse samt en repræsentant fra Region Sjælland. Selve projektgruppen består af 5 idrætskoordinatorer fordelt på de tre kommuner. Hver kommune har fået tildelt 20 timer om ugen til idrætskoordinatorerne. Der er ansat to 3 En mere fyldestgørende projektbeskrivelse findes som bilag. 10

idrætskoordinatorer i både Sorø og Ringsted, de 20 timer er således fordelt, så begge har 10 timer om ugen til projekt- og idrætsaktiviteter. I Slagelse er der kun en idrætskoordinator, som råder over alle 20 timer. Psykolog og psykoterapeut Jim Toft er projektets leder, og fungerer som tovholder og bindeled mellem styregruppen og projektgruppen. Han har endvidere et stort kendskab til idræt og fysisk aktivitets betydning for psykisk sårbare i kraft af hans phd-afhandling Fysisk aktivitet som behandlingsmetode for skizofrene patienter (2011). De følgende 5 punkter afspejler projektets indsatsområder. Da denne undersøgelse hovedsageligt berører punkt 1 og 2, er det således kun disse, der uddybes nærmere her. 1. Modning og udvikling af idræt for sindslidende foreninger 4 (IFS-foreninger herefter) Før projektet startede fandtes en IFS-forening i både Slagelse og Ringsted og sidenhen har projektet været med til at stifte en ny i Sorø. Projektet støtter disse tre foreninger ved at idrætskoordinatorerne sidder med i bestyrelserne samt ved at rekruttere flere medlemmer, uddanne instruktører og øge tilbudsviften. På sigt søger projektet ligeledes at bygge bro mellem IFSforeningerne og de ordinære foreninger. 2. Bevægelsesambassadøruddannelse Her er der tale om projektets interne uddannelse, der har til formål at øge socialarbejderes viden og kompetencer til at udvikle nye metoder og løsninger i forhold til implementering af idræt og fysisk aktivitet i det socialpsykiatriske arbejde. Bevægelsesambassadørerne har endvidere en vigtig opgave i at videreformidle deres viden og erfaringer samt udbrede kendskabet til de konkrete IFSforeninger til kollegaer, ledelse og borgere, for derigennem at inspirere og motivere dem til at tænke idræt ind i det socialpsykiatriske arbejde. 5 3. Tværfagligt modul for studerende på sundhedsfaglige og socialfaglige professionsuddannelser på UCSJ. 4. Et stærkt kendskab til projektet i egne organisationer, hos relevante samarbejdsparter og i civilsamfundet. 5. Udvikling af det tværsektorielle samarbejde om inddragelse af arbejdet med krop og motion / KRAM i både behandlingspsykiatri og socialpsykiatri 4 Idræt for sindslidende IFS er en underafdeling af DAI (Dansk Arbejder idrætsforbund) 5 For en nærmere beskrivelse af bevægelsesambassadøruddannelse henvises til bilag 11

Afgrænsning af forskningsfeltet Denne undersøgelse afgrænses til kun at omhandle projektets tværkommunale samarbejde og samarbejdet omkring de frivillige IFS-foreninger. Projektets fokus på samarbejdet på tværs af sektorer og mellem kommune og region vil således ikke indgå i denne undersøgelse. For nærmere beskrivelse af projekt Bevægelse, Krop & Sind. henvises endvidere til bilag. Metode til indsamling af data De følgende afsnit omhandler undersøgelsens metodiske overvejelser, der ligger til grund for indsamlingen af det empiriske materiale. Valget af metoder til indsamlingen af data beskrives ligeledes. Løbende vil der endvidere indgå beskrivelser af processen i forbindelse med undersøgelsesarbejdet, da denne er betydningsfuld for udviklingen og forståelsen af de metodiske valg, den analytiske tilgang og ikke mindst min egen indsigt, og de erfaringer, jeg har gjort mig undervejs. Videnskabsteoretisk tilgang Formålet med undersøgelsen er at klarlægge og forstå, hvilke muligheder og barrierer kommunalt ansatte socialarbejdere i socialpsykiatrien oplever i forbindelse med idrætsprojekter for psykisk sårbare. Dette formål stiller nogle krav til den anvendte metode og dataindsamlingsproces, fordi hensigten er, at opnå viden gennem en forståelse af de bevidsthedsfænomener, der opleves af socialarbejderne. En sådan viden kan, ifølge den fænomenologiske tankegang, ikke opnås uden en nærhed til feltet og en indlevelse i aktørernes livsverden (Kvale & Brinkmann, 2009; Birkler, 2007). I modsætning til det positivistiske paradigme har fænomenologien en anden epistemologisk grundantagelse, der betoner oplevelsen frem for tanken om at finde den reale og endegyldige sandhed om virkeligheden. Verden og subjektet kan ikke adskilles fra hinanden. Mennesket er en kropslig eksistens (Thøgersen, 2010), det vil sige at den menneskelige væren kendetegnes ved, at bevidstheden er kropsligt forankret, og tilsvarende præger vores kropslighed den måde, som verden fremtræder for os på. Fænomenologien afviser derved den objektivisme, som hævder, at en forståelse af virkeligheden og verden skal gennemføres under total abstraktion fra den subjektive bevidsthed. Det vil ikke være muligt for videnskaben at beskrive virkeligheden som absolut og objektivt, da enhver objektivitet, forklaring og forståelse forudsætter et subjektivt perspektiv (Birkler, 2007; Thøgersen, 2010). 12

Fænomenologien arbejder videnskabeligt ud fra et mål om at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete verden. Sagt på en anden måde er fokus rettet mod den umiddelbart levede verden. En livsverden, vi alle udlever og erfarer, men som er særegen for hver enkelt af os (Birkler, 2007). Hensigten med den fænomenologiske metode er at beskrive livsverdenen, som den opleves af informanterne ud fra en antagelse om, at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter. Det handler derfor om at genfinde den verden, der er givet for mennesket, før refleksionen træder på banen (Thøgersen, 2010 s. 21) og om at opnå en forståelse af det bevidsthedsindhold, som de studerede aktører oplever. Oplevelse skal dog ikke opfattes som noget rent subjektivt. Det er netop i fænomenologiens interesse at overskride dualismen mellem subjekt og objekt, og der er således tale om en oplevelse, der placerer sig i en relation, hvor både menneske og verden bidrager til oplevelsen (Ibid.). Bevidstheden kan ikke reduceres objektive forhold, da det tænkende subjekt ikke kan eller bør adskilles fra den objektive virkelighed. Med begrebet intentionalitet henvises til bevidsthedens kropslige rettethed mod fænomenerne, og det er i fænomenologiens interesse, at undersøge den måde, hvorpå bevidstheden viser sig som relation til noget. Fænomenologi betyder læren om fænomener, og ordet fænomen betyder det der viser sig. Et fænomen eksisterer ikke uafhængigt af en bevidsthed. Det vil altid vise sig for nogen og tilføres samtidig mening i kraft af den sammenhæng, det indgår i. Skal man forstå, hvordan et fænomen kan fremtræde på forskellige måder, bliver man således nød til at medtænke det subjekt, som fænomenet fremtræder for, idet bevidstheden består af den konstante relation mellem den, der oplever og det oplevede (Birkler, 2007; Thøgersen, 2004). At forstå kræver, at vi får indsigt i, hvilke omstændigheder andre befinder sig i, og hvad det, de gør, betyder for dem selv (Maaløe, 2002 s.15). På denne baggrund er betydningen af at fange menneskers oplevelse og tolkning af deres egen situation således både en nødvendighed og et valg. Det er nødvendigt, fordi intet viser sig for os som sig selv, men altid i relation til noget. Metodologisk er det også et valg, da det leder undersøgeren frem til en eksplorativ, dimensionsrig søgen efter menneskers ytringer og refleksioner over, hvordan de opfatter det, der viser sig for dem, og hvad det betyder for dem, personligt såvel som socialt (Maaløe, 2002). Forskningsdesign I overensstemmelse med den fænomenologiske tankegang udarbejdes denne undersøgelse indenfor det kvalitative forskningsparadigme. Specialets empiriske del bygger på et kvalitativt casestudie af 13

projekt Bevægelse, krop og sind bestående af 5 semistrukturerede forskningsinterviews med forskellige personer, der på hver sin måde er tilknyttet projektet. Der er desuden foretaget et par observationer af enkelte begivenheder i forbindelse med projektet (projektgruppemøde og en uddannelsesdag på Gerlev Idrætshøjskole). Denne metodiske tilgang er valgt, da det kvalitative casestudie netop er kendetegnet ved en dybdegående undersøgelse af, hvordan mennesker opfatter og handler med og mod hinanden i arbejdsfælleskaber (Maaløe, 2002). Ved at benytte en kombination af observation og kvalitative forskningsinterviews opnår jeg unik mulighed for at anskue projektpersonerne som aktører, der agerer og interagerer med hinanden inden for projektets kontekst, og hvorledes de samtidig er medskabere af denne kontekst. Metodisk betegnes denne kombination af kvalitative interviews og observationsdata for metodetriangulering (Andersen, 2010). Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at det bliver muligt at trænge ind i og lukke verdener op, ikke kun for undersøgeren selv, men også for de enkelte informanter. På den måde opnås en mangfoldig og kontekstnær empiriindsamling, ved at fokusere på beskrivelse og forståelse af sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver. Derudover skaber flere kilder et bedre grundlag for analyse og fortolkning, da dette ikke kun bygges på en enkelt dimension, hvilket i sidste ende styrker empiriens validitet (Maaløe, 2002; Kvale & Brinkmann 2009). Indledende observation af projektgruppemøde Jeg valgte indledningsvis at foretage en observation af et projektgruppemøde med alle 5 idrætskoordinatorer fra de tre kommuner og projektlederen. Ifølge Andersen (2010) benyttes kvalitative observationsteknikker ofte til at få et indblik i de fænomener, der skal undersøges. På denne måde fik jeg således et bedre kendskab til og fortrolighed med undersøgelsesemnet samt et mere nuanceret billede af, hvorledes projekt Bevægelse, Krop og Sind er organiseret. Desuden gav det mulighed for at etablere en kontakt mellem mig og idrætskoordinatorerne. Denne kontakt anså jeg for særdeles vigtigt, da tre af idrætskoordinatorerne senere skulle være mine interviewpersoner, og samtidig skulle de hjælpe mig med at etablere kontakten til yderligere to interviewpersoner (hhv. en fra styregruppen og en socialarbejder, der er ved at uddanne sig til bevægelsesambassadør). Inden mødet gik i gang præsenterede jeg kort specialets problemformulering, hensigten med min observation samt ønsket om at foretage nogle interviews med forskellige personer fra projektet på et senere tidspunkt. Herefter forløb mødet som planlagt, og jeg deltog på sidelinjen som passiv 14

observatør. Min observation bærer således præg af at være åben og direkte, hvilket betyder at deltagerne på forhånd er kendt med observationen og dens formål. Observationen er endvidere ustruktureret, idet jeg ikke på forhånd har begrænset mig til at observere bestemte aktiviteter. Dette valgte jeg for at opnå en helhedsfornemmelse og være åben overfor forskellige temaer, der måtte komme til udtryk (Andersen, 2010). Herudover forventede jeg at observationen ville medvirke til, at jeg som forsker blev indført i den lokale jargon, de lokale rutiner og magtstrukturer indenfor projektets organisering, og at jeg på den måde kunne få en fornemmelse af, hvad interviewepersonerne gerne ville snakke om under de efterfølgende interviews (Kvale & Brinkmann, 2009). Interview Det kvalitative forskningsinterview gør det muligt at sætte fokus på den oplevede betydning af interviewpersonernes livsverden. Hensigten med denne form for interview er at indhente beskrivelser omkring fænomener og temaer fra den daglige livsverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver, hvilket danner grundlaget for den senere analyse og fortolkning af interviewpersonernes oplevelser (Kvale & Brinkmann, 2009). Jeg valgte at benytte det kvalitative forskningsinterview som undersøgelsesmetode for at få mulighed for at opnå viden om interviewpersonernes egne subjektive oplevelser og erfaringer med projekt Bevægelse, Krop & Sind og de meninger, som udtrykkes på baggrund af disse oplevelser og erfaringer i forbindelse med det socialpsykiatriske arbejde i praksis. Metoden er således et oplagt valg, da den komplementerer undersøgelsen eksplorative formål. Valg og rekruttering af interviewpersoner Under føromtalte indledende observation af projektgruppemødet udvalgte jeg i samråd med idrætskoordinatorerne og projektlederen, hvilke personer jeg skulle interviewe i forbindelse med denne undersøgelse. Jeg havde følgende kriterier: Interviewpersonerne skulle fordeles blandt de tre kommuner. Jeg ønskede derfor at interviewe tre idrætskoordinatorer, en fra hver af de tre kommuner Sorø, Ringsted og Slagelse. På denne måde ville jeg få et fint indblik i projektets tværkommunale samarbejde og samarbejdet med IFSforeningerne. 15

Interviewpersonerne skulle udfylde forskellige roller i forhold til projektarbejdet. Jeg ønskede derfor at interviewe en leder fra styregruppen samt en socialarbejder, der via projektet, er ved at uddanne sig til bevægelseskoordinator. Dette ville give mig mulighed for at belyse projektet og det socialpsykiatriske arbejde fra flere vinkler. Antallet af interviewpersoner afhænger af formålet med undersøgelsen, og samtidig er det også en kombination af den tid og de ressourcer, der er til rådighed. I overensstemmelse med anbefalinger fra Kvale & Brinkmann (2009) valgte jeg således et forholdsvist lille antal interviewpersoner, for i stedet at kunne bruge mere tid på at forberede og analyserer interviewene. Interviewguide Den valgte interviewform er semistruktureret og udføres i overensstemmelse med en interviewguide (bilag), som tager udgangspunkt i specialets overordnede problemformulering (jf. indledningen). Ud fra problemformuleringen er der udarbejdet nogle forskningsspørgsmål, som er fremkommet på baggrund af egne antagelser og forforståelser. Disse forskningsspørgsmål afspejler endvidere overordnede temaer, der ønskes belyst i interviewene. I tråd med anbefalinger fra Kale & Brinkmann (2009) er interviewguiden udformet så der er mulighed for at forfølge de svar, historier og oplevelser, som interviewpersonerne giver udtryk for. Denne åbenhed er ligeledes hensigtsmæssigt i forhold til undersøgelsens eksplorative formål, idet den giver mulighed for at forfølge interessante aspekter ved interviewpersonernes udsagn i selve interviewsituationen, hvilket kan åbne op for nye dimensioner ved undersøgelsesemnet (Kvale & Brinkmann, 2009; Andersen, 2010). Spørgsmålene er skrevet meget konkret, men der lægges således op til, at interviewpersonen primært selv fører ordet. Jeg lader interviewpersonen styre samtalen indenfor de forskellige emner, men følger samtidig aktivt op på interviewpersonens svar, for at søge at afklare og nuancere udtalelserne i interviewet og derved sikre, at de vigtigste spørgsmål bliver besvaret. Rækkefølgen af spørgsmålene skal ikke betragtes som en fast struktur, og der lægges vægt på en vis formuleringsfrihed. Denne frihed er netop vigtig, fordi samme spørgsmål betyder noget forskelligt for forskellige personer (Kvale & Brinkmann, 2009). Jeg valgte endvidere at tilpasse interviewguiden til den enkelte type af interviewperson. Således benyttes samme interviewguide til interviewene med de tre idrætskoordinatorer og lederen, mens interviewguiden, som benyttes til bevægelsesambassadøren er tilpasset, så spørgsmålene passer til personens rolle i forhold til projektet. Samtidig har jeg løbende 16

ændret i de andre interviewguides i takt med undersøgelsesprocessen skred frem og nye perspektiver åbnede sig. I overensstemmelse med et fænomenologisk og hermeneutisk perspektiv er det ligeledes vigtigt, at jeg som interviewer bevarer en åbenhed og sensitivitet overfor de beskrevne fænomener, ligesom jeg har bestræbt mig på at sætte min egne forforståelser i parentes, for at lade interviewpersonernes oplevelser træde i forgrunden (Kvale & Brinkmann 2009). Interviewene i praksis Alle interviews startede med at interviewpersoner skrev under på en informeret samtykkeerklæring (Bilag). Herefter fulgte en kort introduktion af undersøgelsens formål, og interviewpersoner fik samtidig mulighed for at stille eventuelle spørgsmål. De fem interviews tog i gennemsnit 45 minutter og efter hvert interview blev interviewpersonerne bedt om at udfylde et kort spørgeskema vedrørende generelle baggrundsoplysninger (Bilag). Et interview skilte sig ud, og det var interviewet med bevægelsesambassadøren, som blev foretaget i forbindelse med min observation af en uddannelsesdag på Gerlev Idrætshøjskole. Dette beskrives i det følgende afsnit Observation af uddannelsesdag på Gerlev Idrætshøjskole På det indledende møde blev jeg tilbudt at deltage på en uddannelsesdag på Gerlev Idrætshøjskole i forbindelse med projektets Bevægelsesambassadøruddannelse (bilag), der henvender sig til socialarbejdere fra de tre kommuner tilknyttet projektet. Selve uddannelsen er opdelt i 6 moduler af en dags varighed. Den pågældende dag var det 3. modul, som blev afholdt af 2 idrætskonsulenter fra DAI. Jeg så dette tilbud som en oplagt mulighed for at få en indblik i, hvordan et af projektets tiltag fungerer i praksis. Min deltagelse gjorde det endvidere muligt for mig at interviewe en socialarbejder, der er ved at uddanne sig til bevægelsesambassadør. Udover de forskellige socialarbejdere, som var ved at uddanne sig til bevægelsesambassadører, var projektets 5 idrætskoordinatorer og projektlederen også tilstede. Selve dagen startede med et teoretisk oplæg efterfulgt af en praktisk del med fysisk aktivitet i hallen. Efter frokost fulgte endnu en praktisk del i hallen, og dagen sluttede af med et teoretisk oplæg og en generel opsamling og evaluering. Jeg deltog på lige fod med de andre socialarbejdere indtil frokost, og det var således kun de 5 idrætskoordinatorer, projektlederen og den pågældende bevægelsesambassadør, jeg skulle 17

interviewe i løbet af dagen 6, der på forhånd havde kendskab til mig som person og formålet med min deltagelse og observation. Min observation var således skjult og indirekte for de fleste af deltagerne, hvilket mest af alt var et tilfælde, idet jeg ikke fik mulighed for at præsenterer mig selv inden dagen startede 7. Det valgte jeg dog at se som en fordel, idet samtalerne og diskussionerne mellem socialarbejderne kunne få frit løb uden hensyntagen til mig. Observationsteknikken var som ved den indledende observation ustruktureret (se tidligere afsnit). Fælles for de to observationer var, at jeg undervejs blev opmærksom på interessante temaer og problematikker, som jeg med fordel kunne drage nytte af og spørge nærmere ind til ved de efterfølgende interviews. Ved begge observationer blev der foretaget feltnoter (bilag), som kunne agere inspirationsgrundlag for udformningen af mine interviewguides. Transskribering af interviews Alle interviews blev, med interviewpersonernes tilladelse, optaget på en diktafon. Jeg valgte at transskribere alle interview, for at få så rige oplevelsesbeskrivelser som muligt, og fordi den skrevne tekst er væsentligt lettere at arbejde. Dette viste sig at være en tidskrævende proces, men samtidig også meget nyttig, idet analyseprocessen allerede startede på dette trin (Kvale & Brinkmann, 2009). Analyse og fortolkningsstrategi Hensigten med dette afsnit er at klarlægge undersøgelsens analytiske proces samt hvilke overvejelser og valg, der ligger til grund for bearbejdningen af det empiriske materiale. Som tidligere nævnt er formålet med denne undersøgelse eksplorativt, og det sætter ikke kun krav til den anvendte metode i dataindsamlingsprocessen, men også til analysen og fortolkningen af den indsamlede empiri. Andersen (2010) påpeger, ligesom Kvale & Brinkmann (2009) vigtigheden i, at forskeren forholder sig så åben som muligt og bygger materialet op trin for trin. Heraf følger at, dataindsamling, analyse, fortolkning er gensidigt samhørende (Andersen, 2010). 6 Jeg foretog interviewet med den ene bevægelsesambassadør efter frokost, mens de andre var i gang med den anden praktiske del i hallen. 7 Inden dagen sluttede, fik jeg mulighed for at præsentere mig selv, så jeg kort kunne fortælle de andre om min undersøgelse. 18

Denne undersøgelse har ikke til hensigt at be- eller afkræfte forskellige teorier, men i stedet åbne op for nye perspektiver i forbindelse med implementering af idræt i den kommunale socialpsykiatri. I den forbindelse anser jeg det ikke som en fordel at tage udgangspunkt i på forhånd fastlagte kategorier bestemt af teori, men i stedet fokuserer på et praksisnært helhedsindtryk. Til dette formål synes en fænomenologisk og hermeneutisk analysestrategi at være en fordel. Jeg har derfor valgt at tage udgangspunkt i Kvale & Brinkmann s (2009) analyseværktøjer omhandlende meningskodning og meningskondensering samt hermeneutiske fortolkningsprincipper. I overensstemmelse med den fænomenologiske tankegang, som blev beskrevet tidligere, vil forskellige personer opleve og erfare samme fænomener og begivenheder forskelligt, fordi de har hver deres subjektive udgangspunkt. Det er således hensigten med analysen at tage udgangspunkt i interviewpersonernes oplevelser, for at nå frem til en forståelse af det oplevede. Meningskondensering indebærer en analyse i 5 trin. 1)Først læses hele interviewet igennem for at opnå en helhedsfornemmelse. 2)Herefter identificeres naturlige meningsenheder, som udtrykkes af interviewpersonerne. 3)De temaer, som dominerer en meningsbærende enhed omformuleres så kort og præcist som muligt, så udsagnene tematiseres ud fra interviewpersonens synspunkt, sådan som forskeren forstår det. 4) Der stilles spørgsmål til meningsenhederne ud fra undersøgelsen specifikke formål. 5) Sidst bliver de væsentligste temaer i interviewet som helhed knyttet sammen i et deskriptivt udsagt. Det handler med andre ord om at identificere de naturlige meningsenheder og udlægge deres hovedtemaer (Kvale & Brinkman, 2009). Disse temaer kan så gøres til genstand for analyse og fortolkning. Proceduren blev gentaget for hvert interview, men jeg tog også udgangspunkt i de temaer, som allerede er fremkommet i de forrige interviews. På den måde kan der tilføjes nye meningsenheder til allerede eksisterende temaer, lige såvel som nye temaer kan opstå. Tematiseringsprocessen er således hele tiden en vekselvirkning mellem helheden af de enkelte interviews og de tematiske enkeltdele. Dette kan relateres til den hermeneutiske cirkel, som beskriver et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun kan forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene (Birkler, 2007). De temaer, som fremkom, blev efterfølgende stillet op mod hinanden for at finde forskelle og ligheder. Målet med dette var at samle temaerne i nogle kategorier, som er en fuldstændig, righoldig og nuanceret beskrivelse af interviewpersonernes oplevelser. 19

Under analyse og fortolkningsprocessen ser jeg ikke bort fra relevant teori og litteratur, hvis dette kan kædes sammen med de temaer og kategorier, jeg er kommet frem til. På denne måde har jeg både mulighed for at lade mine empiriske fund tale for sig selv, og for at understøtte dem med eksisterende forskning på området. Præsentation af analyse Medarbejderne indenfor det socialpsykiatriske område tilhører flere forskellige medarbejdergrupper, der hver især kommer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og teoretiske såvel som praktiske erfaringer. Denne undersøgelse blev netop tilrettelagt ud fra et ønske om at belyse ligheder og forskelle mellem interviewpersonernes oplevelser og erfaringer med udvikling og implementering af idræt og fysisk aktivitet i socialpsykiatrien. På baggrund af de transskriberede interview er der fremkommet en række temaer, som har været med til at strukturere analysen. Disse temaer er samlet i fire kategorier med tilhørerne hovedtemaer og undertemaer, og den efterfølgende analyse består således af 4 overordnede dele. Udgangspunktet for analysen er kategorien Oplevelser af det socialpsykiatriske arbejde, som ligeledes udgør grundlaget for de to efterfølgende kategorier Oplevelser af projektarbejdet og idrættens betydning samt Oplevelser af projektets barrierer. Til sidst findes kategorien Oplevelser af projektets virkemidler, der samtidig udgør en opsamlende perspektivering. Forskningsfeltet og projekt Bevægelse, krop og sind er tidligere blevet præsenteret. For at give læseren en bedre baggrundsviden og et helhedsindtryk af undersøgelsen indeholder det efterfølgende afsnit en overordnet introduktion af de 5 interviewpersoner, som udgør grundlaget for analysen. Kort præsentation af de interviewedes baggrund og livssituation I undersøgelsen deltog to kvinder: Linda og Pia og tre mænd: Niels, Klaus og den interviewede leder. Disse navne er fiktive af hensyn til deltagernes anonymitet. Af samme grund har jeg ikke valgt at tildele den interviewede leder et navn, da det har været nødvendigt for forståelsen at drage sammenligninger mellem projektets lederrolle og de andre interviewpersoners oplevelser. Karakteristiske oplysninger, der kan føre til genkendelse af de 4 andre interviewpersoner, er ligeledes ændret. Dette indebærer, at deres specifikke rolle som enten idrætskoordinator eller 20