Lev op til dit ansvar som evangelieforkynder SIDE 3 SANGE: 103, 102. Er du nidkær for gode gerninger? SIDE 8 SANGE: 108, 93



Relaterede dokumenter
OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

2.-8. maj Er du klar til at blive døbt?

Lyt til Gud. og f a evigt liv

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Studie. Den nye jord

Studie. Ægteskab & familie

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Forældre og børn kommuniker i kærlighed

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Indhold samling: Bibelens røde tråd samling: Helligånden formidler samling: Shhh! Gud taler samling: Nåde-leverandør

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Anden vidner sammen med vores egen and

appendix Hvad er der i kassen?

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Pinsedag 4. juni 2017

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Studie 7 Guds lov 41

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Kristen eller hvad? Linea

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Studie. Ægteskab & familie

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet år. Troy Fitzgerald. Unge

HIMLEN ER RIGTIG NOK

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

I brevet til Korintherne siger Paulus følgende om kærligheden:

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 583 // v.7 697

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Studie. Døden & opstandelsen

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Børnebiblen præsenterer. Himlen, Guds smukke hjem

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Studie 12 Menigheden 67

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Åbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Himlen, Guds smukke hjem

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

En lille sten i skoen!

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

studie Kristi genkomst

Studie. Kirken & dens mission

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 24.s.e.trinitatis Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,

20.s.e.trin. II. Strellev

Salmer: Rødding Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Salmer: , (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

studie Studie Treenigheden

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan lærer man Gud at kende?

#2 Hvorfor du behøver en frelser

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

2. påskedag 6. april 2015

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod /

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl

kasperbergholt.dk/jesus Kom og gi mig alle dine peng

Hemmeligheden ved ET LYKKELIGT FAMILIELIV

15. søndag efter Trinitatis

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Transkript:

15. MAJ 2013 34567 STUDIEARTIKLER 1.-7. JULI Lev op til dit ansvar som evangelieforkynder SIDE 3 SANGE: 103, 102 8.-14. JULI Er du nidkær for gode gerninger? SIDE 8 SANGE: 108, 93 15.-21. JULI Styrk dit ægteskab gennem god kommunikation SIDE 14 SANGE: 36, 87 22.-28. JULI Forældre og børn kommuniker i kærlighed SIDE 19 SANGE: 88, 3 29. JULI 4. AUGUST Værn om din arv ved at træffe kloge valg SIDE 26 SANGE: 14, 134

STUDIEARTIKLER LONDON, ENGLAND FORSIDE: Ved hjælp af litteratur pa gujarati forkynder to søstre for en butiksindehaver i det nordvestlige London Fremmedsprogede menigheder Fremmedsprogede grupper 1992 2002 2012 80 60 40 20 0 ˇ Lev op til dit ansvar som evangelieforkynder Hvad er en evangelieforkynder? Denne artikel giver svaret og viser hvorfor folk har brug for den gode nyhed. Den forklarer ogsa hvordan vi kan leve op til vores ansvar som evangelieforkyndere. ˇ Er du nidkær for gode gerninger? Denne artikel viser at vi ved at være nidkære for gode gerninger kan give andre lyst til at lære Gud at kende. (Tit. 2:14) Vores nidkærhed kommer til udtryk patom ader, nemlig gennem vores forkyndelse og gennem vores gode adfærd. ˇ ˇ Styrk dit ægteskab gennem god kommunikation Forældre og børn kommuniker i kærlighed God kommunikation er altafgørende for et godt ægteskab og et lykkeligt familieliv. Den første artikel peger pa hvilke egenskaber der kan hjælpe os til at kommunikere godt. Den anden artikel viser hvad forældre og børn kan gøre for at overvinde kommunikationsbarrierer. ØVRIGE ARTIKLER 13 Spørgsmal fra læserne 24 Hvorfor vores liv har virkelig mening ˇ Værn om din arv ved at træffe kloge valg Hvilken andelig arv kan kristne se frem til at modtage? Hvad kan Esaus advarende eksempel lære os om vores arv? Hvad vil hjælpe os til at træffe kloge valg med hensyn til vores arv? De spørgsmal bliver besvaret i denne artikel. 31 Fra vores arkiver 34567 May 15, 2013 Vol. 134, No. 10 Semimonthly DANISH Denne publikation maikkesælges.denerudgivetifor- bindelse med et verdensomspændende bibelundervis- ningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden- Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger.forkortelsen da.aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992. Det Danske Bibelselskab 1992. The Watchtower (ISSN 0043-1087) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; L. Weaver, Jr., President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY 11201-2483, and in England by Watch Tower Bible and Tract Society of Britain, The Ridgeway, London NW7 1RN (Registered in England as a Charity). Vagttarnet (ISSN 0902-5723) er udgivet i Danmark af Vagtt arnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMASTER: Send address changes to Watchtower, 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY 12589-3299. 2013 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Britain.

LEV OP TIL DIT ANSVAR SOM EVANGELIEFORKYNDER Gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør din tjeneste. 2 TIM. 4:5. HVAD VIL DU SVARE? Hvad er en evangelieforkynder? Hvorfor har folk brug for den gode nyhed? Hvad kendetegner dygtige evangelieforkyndere? EN EVANGELIEFORKYNDER er en der fortæller gode nyheder. Den første og største Evangelieforkynder er Jehova Gud. Straks efter at de første mennesker havde gjort oprør, bekendtgjorde Jehova den gode nyhed at slangen Satan Djævelen vil blive udslettet. (1 Mos. 3:15) Op gennem arhundrederne inspirerede Jehova trofaste mænd til at nedskrive detaljer om hvordan hans navn vil blive renset, hvordan han vil rette op pa de skader Satan forvolder, og hvordan mennesker kan genvinde det Adam og Eva forspildte. 2 Engle er ogsa evangelieforkyndere. De fortæller selv gode nyheder, og de hjælper andre til at udbrede gode nyheder. (Luk. 1:19; 2:10; Apg. 8:26, 27, 35; Ab. 14:6) Hvad med ærkeengelen Mikael? Da han som mennesket Jesus var her pa jorden, satte han normen for evangelieforkyndere. Hele hans liv drejede sig om forkyndelsen af den gode nyhed! Luk. 4:16-21. 3 Jesusbefaledesinediscipleatværeevangelieforkyndere. (Matt. 28:19, 20; Apg. 1:8) Apostelen Paulus tilskyndede sin medarbejder Timoteus: Gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør din tjeneste. (2 Tim. 4:5) Hvad er den gode nyhed vi forkynder som disciple af Jesus? Det er blandt andet den opmuntrende sandhed at vores himmelske Far, Jehova,elskeros.(Joh.3:16;1Pet.5:7)Enafdevæsentligste mader Jehova lader sin kærlighed komme til udtryk pa, er gennem Riget. Derfor fortæller vi med glæde andre at alle der underordner sig Rigets styre, adlyder Gud og øver retfærdighed, kan 1. Hvorfor kan Jehova kaldes den første og største Evangelieforkynder? 2. (a) Hvordan er engle evangelieforkyndere? (b) Hvilken norm satte Jesus for evangelieforkyndere? 3. (a) Hvaderdetforengodnyhedviforkynder?(b)Hvilke spørgsmal er af interesse for alle evangelieforkyndere? 3

blive hans venner. (Sl. 15:1, 2) Jehova har lovet at fjerne al uretfærdighed og lidelse. Selv den smerte der er forvoldt af traumatiske minder, vil han fjerne. Sikke gode nyheder! (Es. 65:17) Vi vil nu se pa to vigtige spørgsmal alle evangelieforkyndere bør tænke over: Hvorfor har folk i dag behov for at høre den gode nyhed? Og hvordan kan vi leve op til vores ansvar som evangelieforkyndere? HVORFOR HAR FOLK BRUG FOR DEN GODE NYHED? 4 Forestil dig at du altid har faet at vide at din far har vendt dig og resten af din familie ryggen. De der hævder at have kendt ham, past ar at han var hemmelighedsfuld, utilnærmelig og grusom. Nogle prøver maske endda at bilde dig ind at din far er død, og at det derfor ikke nytter noget at opsøge ham. I virkeligheden har mange faet fortalt lignende historier om Gud. De har lært at Gud er et mysterium, at det er umuligt at lære ham at kende, eller at han er grusom. For eksempel hævder nogle religiøse ledere at Gud vil straffe onde mennesker for evigt i et pinested. Andre giver Gud skylden for naturkatastrofer. Selvom sa- danne hændelser gar ud over bade gode og onde mennesker, past ar man at de er en straf fra Gud. 5 Andre hævder at Gud slet ikke eksisterer. Tænk for eksempel paevolutions- teorien. Mange af dens forkæmpere siger at livet er opstaet uden nogen form for intelligent styring. De past ar at der ikke findes en Skaber. Nogle har endda sagt at mennesket blot er et dyr, og at det derfor ikke skulle overraske nogen nar mennesker handler dyrisk. De hævder 4. Hvilke usande historier har mange hørt om Gud? 5, 6. Hvordan har evolutionsteorien og falske læresætninger pavirket folk? at de stærke der brutalt hersker over de svage, blot følger naturens lov og orden. Det er altsa ikke overraskende at mange tror at der altid vil være uretfærdighed. Ja, de der tror paenevolution,erfrata- get ethvert hab. 6 Der er ingen tvivl om at evolutionsteorien og falske læresætninger har bidraget til den lidelse og elendighed der har plaget menneskeheden i de sidste dage. (Rom. 1:28-31; 2 Tim. 3:1-5) Menneskers lærdomme har ikke bragt gode nyheder. Tværtimod har de, som Paulus skrev, efterladt folk mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til. (Ef. 4:17-19) Evolutionsteorien og falske læresætninger har desuden hindret folk i at tage imod den gode nyhed fra Gud. Læs Efeserne 2:11-13. 7 Før mennesker kan blive forligt med Gud, ma de være overbevist om at Jehova eksisterer, og at der er gode grunde til at komme nær til ham. Vi kan hjælpe dem til at fa denne viden ved at tilskynde dem til at se nærmere paskaber- værket. Nar man studerer skaberværket med et abent sind, lærer man om Guds visdom og magt. (Rom. 1:19, 20) For at hjælpe folk til ogsaatopdyrkeærefrygt nar de tænker over hvad vores store Skaber har udrettet, kan vi bruge de to brochurer Er livet en Skabers værk? og Fem gode spørgsmal om livets oprindelse. De der udelukkende studerer skaberværket og lærer af det, vil dog ikke finde svar pali- vets store spørgsmal, som for eksempel: Hvorfor tillader Gud lidelser? Hvad er Guds hensigt med jorden? Er Gud interesseret i mig som individ? 8 Hvis folk virkelig skal forstahvad den gode nyhed om Gud og hans hensigt er, ma de studere Bibelen. Hvor er det stort at vi kan hjælpe andre til at finde 7, 8. Hvad skal der til hvis folk virkelig skal forsta den gode nyhed? 4 VAGTT ARNET

Hvis vi skal navores tilhøreres hjerte, mavi overbevise dem svar pa deres spørgsmal! Hvis vi skal na deres hjerte, ma vi dog gøre mere end blot at give dem nogle facts; vi maover- bevise dem. (2 Tim. 3:14) Vi kan blive bedre til at overbevise folk ved at efterligne Jesu metoder. Hvorfor havde Jesus sa gode resultater? Blandt andet pa grund af sin effektive brug af spørgsmal. HvordankanvifølgeJesueksempel? DYGTIGE EVANGELIEFORKYNDERE STILLER GODE SPØRGSMAL 9 Hvorfor bør vi, ligesom Jesus, bruge spørgsmal i forkyndelsen? Forestil dig at dinlægefortællerathanharengodnyhed. Han kan helbrede dig for din sygdom hvis du gennemgar en stor operation. Maske tror du pa ham. Men hvad nu hvis han giver dig dette løfte uden at have stillet dig nogen som helst spørgsmal om hvordan du har det? Savildin tillid til ham nok kunne ligge paetme- get lille sted. Uanset hvor dygtig lægen er, ma han stille spørgsmal og lytte nar du fortæller hvilke symptomer du har, før han kan yde nogen kvalificeret hjælp. Hvis vi skal kunne hjælpe folk til at tage imod den gode nyhed om Riget, maviogs a mestre kunsten at stille gode spørgsmal. Først nar vi har faet et klart billede af deres andelige tilstand, vil vi kunne gøre noget for dem. 10 Jesus vidste at velvalgte spørgsmal 9. Hvad mavigørehvisviskalkunnehjælpe folk andeligt? 10, 11. Hvad vil vi fa ud af at efterligne Jesu undervisningsmetoder? ikke kun hjælper en lærer til at kende sin elev, men ogsaf ar eleven til at engagere sig i samtalen. Da Jesus for eksempel ville lære sine disciple noget om ydmyghed, stillede han dem et spørgsmal der fik dem til at tænke. (Mark. 9:33) Og da han ville lære Peter hvordan man ræsonnerer ud fra principper, stillede han ham et spørgsmal med flere svarmuligheder. (Matt. 17:24-26) Paetandettidspunkt stillede Jesus sine disciple nogle spørgsmal der skulle fademtilatgiveudtryk for deres personlige mening. (Læs Mattæus 16:13-17). Ved at bruge spørgsmal og forklare tingene gjorde Jesus mere end at formidle facts. Han rørte folks hjerte sa de blev motiveret til at leve efter den gode nyhed. 11 Nar vi efterligner Jesus ved at stille gode spørgsmal, opnar vi mindst tre ting. Vi finder ud af hvordan vi bedst kan hjælpe folk, vi overvinder indvendinger, og vi viser de ydmyge hvordan de far gavn af det de lærer. Lad os se patre scenarier der viser hvordan vi kan bruge spørgsmal paenm ade der virker. 12 Scenarie 1: Hvad ville du som forælder gøre hvis dit teenagebarn sagde at han ikke var sikker pa at han ville kunne forsvare sin tro pa skabelsen over for en klassekammerat? Du ville uden tvivl gernehjælpehamtilatværeklædtp a til at fortælle andre om den gode nyhed. HvorforikkeefterligneJesueksempel og spørge ind til hvad han selv mener, i stedet for at kritisere ham eller straks komme med forslag? Hvordan kunne du gøre det? 13 Efter at du har læst nogle afsnit i brochuren Fem gode spørgsmal om livets oprindelse sammen med dit barn, kunne 12-14. Hvordan kan du hjælpe dit barn til ikke at være bange for at fortælle andre om den gode nyhed? Giv et eksempel. 15. MAJ 2013 5

Gode spørgsm al... 1 hjælper andre til at finde ud af hvad det er der overbeviser dem abner 2 andres sind og hjerte for sandheden 3 hjælper andre til at ræsonnere sig frem til de rigtige konklusioner du spørge hvilke argumenter han synes virker stærkest. Tilskynd ham til at finde ud af hvad der overbeviser ham om at dererenskaber,oghvorforhanønsker at gøre Guds vilje. (Rom. 12:2) Fortæl ham at hans grunde til at tro ikke behøveratværepræcisdesammesomdine. 14 Forklar din teenager at han kan efterligne den madeduligeharundervist ham pa, nar han taler med en klassekammerat altsapegep anoglefakta og derefter stille ledende spørgsmal eller spørge til hvad den anden mener. For eksempel kunne han bede sin klassekammerat læse rammen paside21i Livets oprindelse-brochuren. Han kunne derefter spørge: Er det rigtigt at dna et kan indeholde flere informationer end nogen computer? Klassekammeraten vil sikkert svare ja. Og sa kunne dit barn spørge: Nar en computer er konstrueret af en eller anden, er det sa ikke fornuftigt at tro at der ogsaerenderharkon- strueret dna et? Du kan hjælpe dit barn til at blive mere sikker nar han taler med andre om sin tro, ved regelmæssigt at øve nogle konkrete situationer sammen med ham. Hvis du lærer ham at stille gode spørgsmal, hjælper du ham til at leve op til sit ansvar som evangelieforkynder. 15 Scenarie 2: I forkyndelsen møder vi nogle der tvivler pa Guds eksistens. For eksempel siger en maske at han er ateist. I stedet for at lade det standse samtalen kunne du respektfuldt spørge hvor længe han har været ateist, og hvad der fik ham til at blive det. Lyt til hans svar, og ros ham for at have overvejet tingene. Og spørg sa om han mener at det ville være forkert at læse noget der argumenterer for at livet er blevet til ved en ska- 15. Hvordan kan vi bruge spørgsm al til at hjælpe en ateist? VAGTT ARNET

belse. Hvis den besøgte er aben og fordomsfri, vil han sikkert sige at det ville være irrationelt ikke at give sadanne vidnesbyrd en chance. Du kunne satilbyde ham enten brochuren Er livet en Skabers værk? eller brochuren Fem gode spørgsmal om livets oprindelse. Taktfulde og venlige spørgsmal kan være som en nøgle der abner hjertet for den gode nyhed. 16 Scenarie 3: Nar vi leder et bibelstudium, lader vi maske bare eleven læse svarene op fra studiematerialet. Men det kan hæmme elevens andelige vækst. Hvordan det? Jo, en elev der blot læser svarene op uden at tænke over dem, vil sandsynligvis ikke udvikle dybe andelige rødder. Han kunne let blive som en plante der visner under modstandens hede. (Matt. 13:20, 21) For at forhindre at det sker, mavispørgeelevenhvadhan mener om det han lærer. Prøv at finde ud af om han er enig i ræsonnementerne. Og endnu vigtigere: Fahamtilatsige hvorfor han enten er enig eller uenig. Hjælp ham til at ræsonnere ud fra Skrifterne sahantilsidstselvkann afrem til de rigtige konklusioner. (Hebr. 5:14) Hvis vi er gode til at bruge spørgsmal, er der større sandsynlighed for at vores elever bliver solidt rodfæstet i troen og kan stafastn ar de møder modstand, eller nar nogen forsøger at vildlede dem. (Kol. 2:6-8) Hvad mere kan vi gøre for at leve op til vores ansvar som evangelieforkyndere? DYGTIGE EVANGELIEFORKYNDERE HJÆLPER HINANDEN 17 Jesussendtesinediscipleudatforkynde to og to. (Mark. 6:7; Luk. 10:1) Og 16. Hvorfor skal vi ikke stille os tilfreds med at en bibelstudieelev læser svarene op fra den publikation vi studerer? 17, 18. Hvordan kan to forkyndere arbejde sammen som et team? senere omtalte Paulus nogle medarbejdere der havde kæmpet skulder ved skulder med [ham] i forbindelse med den gode nyhed. (Fil. 4:3) I trad med dette bibelske eksempel pabegyndte Jehovas organisation i 1953 et program for oplæring af forkyndere. 18 Hvordan kan du og din forkyndermakker arbejde sammen som et team? (Læs 1 Korinther 3:6-9). Sladeskrift- steder som din makker bruger, op i din egen bibel. Kig pa den der taler, uanset om det er din makker eller den besøgte. Følg opmærksomt med i samtalen sadu er parat hvis der er brug for hjælp til at overvinde en indvending. (Præd. 4:12) Et advarende ord: Modstatrangentilat afbryde din makker nar han eller hun er godt i gang med et ræsonnement. Hvis du er alt for ivrig efter at komme til orde, kunne det tage modet fra din makker og forvirre den besøgte. Indimellem vil det være fint at tage del i samtalen. Men hvis du vælger at sige noget, sabegrænsdig til en eller to korte kommentarer. Og lad sa din makker tage over igen. 19 Hvordan kan du og din makker hjælpe hinanden mellem besøgene? Hvorfor ikke bruge tiden paattaleom hvordan I kan forbedre jeres præsentationer? Pas pa at dine kommentarer om folk i distriktet ikke virker nedslaende. Undgaogs a den fælde at lade jeres samtale kredse om andre forkynderes negative sider. (Ordsp. 18:24) Det er vigtigt at huske at vi er lerkar. Jehova har vist os en helt usædvanlig godhed ved at betro os den kostbarhed som forkyndelsen af den gode nyhed er. (Læs 2 Korinther 4:1, 7). Lad os vise værdsættelse af denne kostbarhed ved at gøre alt hvad vi kan, for at leve op til vores ansvar som evangelieforkyndere. 19. Hvad m avihuskep a, og hvorfor? 15. MAJ 2013 7

ER DU NIDKÆRFOR GODE GERNINGER? KristusJesus...gav sig selv for os, for at hankunne...rense sig et folk der var helt hans eget, nidkært for gode gerninger. TIT.2:14. HVAD MENER DU? Hvorfor betragter du det som en ære at være nidkær for gode gerninger? Hvordan understreger Daniel 2:41-45 vigtigheden af at være nidkær i forkyndelsen? Forklar hvordan en god adfærd giver andre lyst til at lære mere om den sande tilbedelse og om Jehova Gud. MANGE betragter det som en stor ære at faover- rakt en pris for at have udrettet noget særligt. For eksempel har nogle faet Nobelprisen for deres ekstraordinære indsats for at skabe fred mellem stridende parter. Det er dog en langt større ære at være ambassadører eller udsendinge for Gud som skal hjælpe folk til at opna et fredeligt forhold til deres Skaber! 2 Som Jehovas Vidner har vi faet denne ganske særlige ære. PaGudsogKristivegnebedervi indtrængende folk om at blive forligt med Gud. (2 Kor. 5:20) Vi bliver altsabrugtafjehovatilat drage folk til ham. Millioner af mennesker i over 235 lande er blevet Guds venner og har faet hab om evigt liv. (Tit. 2:11) Med stor nidkærhed indbyder vi enhver som ønsker det, til frit at tage af livets vand. ( Ab. 22:17) Da vi elsker denne opgave og er stærkt optaget af den, kan vi med rette kaldes et folk der er nidkært for gode gerninger. (Tit. 2:14) Lad os nu se pa hvordan vi ved vores nidkærhed for gode gerninger drager mennesker til Jehova. Det sker blandt andet gennem vores forkyndelse. VÆR NIDKÆR LIGESOM JEHOVA OG JESUS 3 Esajas 9:7 beskriver hvad Guds søn vil udrette som konge, og forklarer at hærstyrkers Jehovas nidkærhed vil gøre dette. Disse ord understreger at vores himmelske Far er levende interesseret i menneskehedens frelse. Jehovas eksempel skulle fa os til at være helhjertede, entusiastiske og nidkære i det arbejde Gud har betroet os. Vores brændende ønske om at hjælpe folk til at lære Gud at kende afspejler Jehovas nidkærhed. Er du som en af Guds medarbejdere fast besluttet paatgøre 1, 2. Hvilken ganske særlig ære har vi som Jehovas Vidner, og hvordan har du det med det? 3. Hvad forsikrer Jehovas nidkærhed os om? 8 VAGTT ARNET

alt hvad du kan, for at forkynde den gode nyhed? 1 Kor. 3:9. 4 Jesus var ogsanidkær.ja,hanvaret fuldkomment eksempel pa udholdenhed i tjenesten. Trods indædt modstand var han en nidkær forkynder helt frem til sin smertefulde død. (Joh. 18:36, 37) Og i den sidste tid inden sin offerdød satte han ekstra meget ind paathjælpe andre til at lære Jehova at kende. 5 Iefter aret 32 fortalte Jesus en illustration om en mand der i sin vingard havde et figentræ som ikke havde baret frugt i tre ar. Da han gav sin vingards- mand besked pa at fælde træet, bad denne om tid til at gøde det. (Læs Lukas 13:6-9). Pa det tidspunkt havde Jesu forkyndelsesarbejde kun baret frugt i form af et lille antal disciple. Men som det fremgik af denne illustration om vingardsmanden, ville Jesus bruge den korte tid han havde tilbage omkring et halvt ar pa at intensivere sin forkyndelse i Judæa og Peræa. Nogle fa dage før sin død græd Jesus over at de fleste af hans landsmænd havde afvist hans budskab. Matt. 13:15; Luk. 19:41. 6 Vi er meget langt fremme paen- dens tid, og derfor er det vigtigt at vi intensiverer vores forkyndelse. (Læs Daniel 2:41-45). Det er et vidunderligt privilegium at være Jehovas Vidner! Vi er det eneste folk pajordenderkanfor- tælle andre om den virkelige løsning pa menneskehedens problemer. For nylig skrev en klummeskribent at det er umuligt at fasvarp aspørgsm alet: Hvorfor 4. Hvordan var Jesus et fuldkomment eksempel pa udholdenhed i tjenesten? 5. Hvad fremgik af Jesu illustration om vingardsmanden? 6. Hvorfor bør vi intensivere vores forkyndelse? rammes gode mennesker af ondt? Det er vores kristne pligt og privilegium at fortælle alle der er villige til at lytte, om Bibelens svar pas adanne spørgsmal. Vi har virkelig gode grunde til at være brændende i anden nar vi udfører Jehovas gerning. (Rom. 12:11) Gud vil velsigne vores nidkære forkyndelse saan- dre kan lære ham at kende og komme til at elske ham. EN SELVOPOFRENDE AND ÆRER JEHOVA 7 Som en tjener for Gud matte apostelen Paulus udholde meget, blandt andet søvnløse nætter og perioder udenmad.(2kor.6:5)disseudtryk maler et levende billede af hvad selvopofrelse er, og minder os maske om pionerer der sætter tjenesten først i deres liv alt imens de forsørger sig selv. Tænk ogsap a vores dedikerede missionærer der for at hjælpe mennesker i andre lande udgyder sig selv som et drikoffer. (Fil. 2:17) Hvad med vores flittige ældste der giver afkald pam altider eller nattesøvn for at tage sig af Jehovas far? Vi har ogsaældreogsygeimenigheden som gør deres bedste for at overvære møderne og være med i forkyndelsen. Vores hjerte fyldes af taknemmelighed nar vi tænker pa alle disse selvopofrende tjenere for Gud. Deres nidkærhed pavirker endda andres syn pavores tjeneste. 8 I et læserbrev i Lincolnshire-avisen Boston Target i Storbritannien skrev en der ikke selv er et af Jehovas Vidner: Folk mister deres tillid til religionerne...hvadf ar præsterne dagen til at gamed?deg ar i hvert fald ikke ud 7, 8. Hvordanerenselvopofrende and til ære for Jehova? 15. MAJ 2013 9

N ar du er i forkyndelsen, aflægger du et stærkt vidnesbyrd for dem der betragter dig og opsøger folk som Kristus gjorde... Det eneste trossamfund der bekymrer sig om andre, er tilsyneladende Jehovas Vidner; de gar ud og opsøger folk og viser ægte engagement i deres forkyndelse af sandheden. I denne selvcentrerede verden er vores selvopofrende and virkelig til ære for Jehova. Rom. 12:1. 9 Hvad nu hvis vi ikke er lige sanid- kære for tjenesten som vi har været? Sa vil det være godt at reflektere over hvad Jehova udretter gennem forkyndelsesarbejdet. (Læs Romerne 10:13-15). For at blive frelst mafolkp akalde Jehovas navn i tro, men det kan de ikke gøre medmindre vi forkynder for dem. Nar vi erkender det, vil det motivere os til at være nidkære for gode gerninger og flittigt forkynde den gode nyhed om Riget. 9. Hvad vil motivere os til at være nidkære for gode gerninger i forkyndelsen? EN GOD ADFÆRD GIVER ANDRE LYST TIL AT LÆRE GUD AT KENDE 10 Vores nidkærhed i forkyndelsen er ikke i sig selv nok til at give folk lyst til at lære Gud at kende. Noget andet der hjælper dem, er vores gode kristne adfærd. Paulus understregede hvorfor vores adfærd er savigtig,dahanskrev: Vi giver ikke panogenm ade anledning til snublen og fald, for at vor tjeneste ikke skal blive dadlet. (2 Kor. 6:3) Voresrenetaleoggodeadfærderen prydforgudslæreoggiverandrelyst til at tjene Jehova. (Tit. 2:10) Vi hører ofte at folk reagerer positivt nar de lægger mærke til vores kristne adfærd. 11 Vores handlinger kan altsagive folk lyst til at lære sandheden at kende, 10. Hvad kan vores gode adfærd give folk lyst til? 11. Hvorfor bør vi under bøn overveje hvordan vores adfærd pavirker andre? 10 VAGTT ARNET

men de kan ogsa virke stik modsat. Uanset om vi er pa arbejde, hjemme eller i skole, maviderforsikreosatvi ikke giver folk anledning til at kritisere vores tjeneste og vores adfærd. Hvis vi med vilje øvede synd, ville det fa katastrofale konsekvenser for os selv. (Hebr. 10:26, 27) Tanken om det burde faostil under bøn at overveje hvad vi foretager os, og hvordan det pavirker andre. I takt med at verden sænker sine moralnormer, far retsindige mennesker lettere ved at se forskel pa...endertjener Gud og en der ikke tjener ham. (Mal. 3:18) Ja, vores gode kristne adfærd spiller en vigtig rolle i forbindelse med at forlige mennesker med Gud. 12 I sit andet brev til korintherne nævnte Paulus at han havde udholdt trængsler, vanskeligheder, slag og fængsling. (Læs 2 Korinther 6:4, 5). Nar vi udholder trosprøver, kan det hjælpe andre til at tage imod sandheden. For nogle ar siden gjorde man et forsøg pa at udrydde Jehovas Vidner i et bestemt omrade af Angola. To døbte forkyndere og 30 interesserede der overværede møderne, blev omringet af modstandere. De lokale beboere blev tvunget til at se pa mens de uskyldige ofre blev pisket til blods. Ikke engang kvinder og børn blev skanet. Modstanderne var ude pa at skræmme folk sa ingen turde lytte til Jehovas Vidner. Men efter den offentlige piskning bad flere af de lokale om et bibelstudium! Forkyndelsesarbejdet fortsatte, og det førte til stor vækst og mange velsignelser. 13 Dette eksempel illustrerer hvor stor betydning det kan have for andre at 12-14. Hvilken virkning har det p aandreatvi holder ud under trosprøver? Nævn et eksempel. vi holder fast ved de bibelske principper. Det er ikke til at vide hvor mange der blev forligt med Gud som følge af Peters og de andre apostles modige standpunkt. (Apg. 5:17-29) Vores skolekammerater, kolleger eller familie vil maske ogsa tage imod sandheden nar de ser at vi tør sta op for det der er rigtigt. 14 Dererkonstantnogleafvores brødre der bliver forfulgt. For eksempel er der lige nu i Armenien omkring 40 brødre der sidder indespærret pagrund af deres neutrale standpunkt, og i de kommende maneder vil mange flere sandsynligvis blive fængslet. I Eritrea er 55 tjenere for Jehova i fængsel, og nogle af dem er over 60 ar gamle. I Sydkorea er Jehovas Vidner i de sidste 60 ar blevet sendt i fængsel pagrundafderes tro, og lige nu sidder omkring 700 indespærret. Lad os bede til at vores forfulgte brødres trofasthed vil ære Gud og hjælpe dem der elsker retfærdighed, til at slutte sig til den sande tilbedelse. Sl.76:8-10. 15 Ogsa vores ærlighed kan faandre til at føle sig tiltrukket af sandheden. (Læs 2 Korinther 6:4, 7). Tag for eksempel denne oplevelse: Da en søster kom penge i billetautomaten i en bus, sagde en bekendt til hende at der ikke var nogen grund til at betale for sakorten tur. Søsteren sagde at det var rigtigst at købe billet, om man sa kun skulle med til næste stoppested. Da den anden steg af, vendte buschaufføren sig om og spurgte søsteren: Er du et af Jehovas Vidner? Ja, svarede hun, men hvad f ar dig til at spørge om det? Jeg 15. Giv et eksempel paatærlighedkanf aandre til at føle sig tiltrukket af sandheden. 15. MAJ 2013 11

Din ærlighed og flid bliver bemærket overhørte jeres samtale, og jeg ved at Jehovas Vidner er blandt de faderkø- ber billet og er ærlige i alle ting. Ved et møde nogle maneder senere henvendte en mand sig til søsteren og sagde: Kan du huske mig? Jeg er den buschauffør der talte med dig om at betale for turen. Efter at have set din ærlighed besluttede jeg at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Ja, nar vi er ærlige, anbefaler vi os som palidelige tjenere for Gud. SØRG ALTID FOR AT ÆRE GUD 16 Nar vi er langmodige, kærlige og venlige, kan det give andre lyst til at lære om Jehova, hans hensigt og hans folk. Sande kristnes indstilling og væremade star i skarp kontrast til den hykleriske form for gudhengivenhed nogle religiøse ledere viser. Nogle er blevet velhavende ved at franarre deres tilhængere penge og har brugt store summer pafinehuseogbiler ja,selvp a 16. Hvorfor gør egenskaber som langmodighed, kærlighed og venlighed indtryk paandre? Giv et eksempel pa religiøse lederes indstilling. et hundehus med aircondition! Mange der hævder at være disciple af Kristus, kunne ikke drømme om at give for intet. (Matt. 10:8) Nej, ligesom de selvra- dige præster i det gamle Israel underviser de for betaling og meget af det de lærer andre, er ubibelsk. (Mika 3:11) Et sadant hykleri hjælper bestemt ikke nogen til at blive ven med Gud. 17 Densandekristnelæreogvores næstekærlige handlinger gør dybt indtryk pa folk. En pioner der gik fra hus til hus, blev ved et af besøgene straks afvist af en ældre enke. Da han ringede pa, stod hun paentrappestigeikøk- kenet fordi hun skulle skifte en pære. Deteraltforfarligtfordigatst amed den slags alene, sagde han. Pioneren skiftede pæren for hende og gik savi- dere. Da kvindens søn hørte hvad der var sket, blev han sa imponeret at han prøvede at finde broderen for at sige tak. Senere tog sønnen imod et bibelstudium. 18 Hvorfor er du besluttet pafortsat at være nidkær for gode gerninger? Ma- ske fordi du er klar over at du ærer Jehova og kan hjælpe andre til at opna frelse nar du er nidkær i forkyndelsen og har en god adfærd. (Læs 1 Korinther 10:31-33). En anden grund kunne være at du inderligt ønsker at vise din kærlighed til Gud og dine medmennesker. (Matt. 22:37-39) Hvis du er nidkær for gode gerninger, vil du blive rigt belønnet med glæde og tilfredshed. Desuden kandusefremtildendaghvoralle mennesker vil være nidkære for den sande tilbedelse til ære for Skaberen, Jehova. 17, 18. (a) Hvordan ærer vi Jehova ved at afspejle hans egenskaber? (b) Hvad motiverer dig til fortsat at være nidkær for gode gerninger? 12 VAGTT ARNET

SPØRGSM AL FRA LÆSERNE Henrettede israelitterne forbrydere ved at hænge dem paenpæl? ˇ Mange af oldtidens folkeslag henrettede visse forbrydere ved at hænge dem pa en pæl. Romerne naglede eller bandt forbryderen til henrettelsesredskabet, hvor han kan have levet videre i flere dage indtil han bukkede under for smerte, tørst, sult og elementernes rasen. Romerne betragtede pælfæstelse som en vanærende straf der var forbeholdt forbrydere af den værste slags. Hvilken praksis havde man i Israel? Henrettede israelitterne forbrydere ved at hænge dem pa en pæl? Moseloven foreskrev: Safremt der hos en mand forekommerensyndderfortjenerendødsdom, og han lider døden og du hænger ham paenpæl,dam a hans lig ikke blive natten over pa pælen, men du skal ubetingetsørgeforatbegravehamsamme dag. (5 Mos. 21:22, 23) En forbryder der fortjente at dø, skulle altsasl as ihjel inden han blev hængt pa en pæl eller et træ. Tredje Mosebog 20:2 siger i den forbindelse: En hvilken som helst mand blandt Israels sønner og blandt de fastboende udlændinge der opholder sig i Israel, som giver noget af sit afkom til Molek, skal ubetinget lide døden. Landets folk skal stene ham til døde. De der havde en medieand eller en spadoms and, skulle ogsalidedø- den. Hvordan? Man skulle stene dem. 3 Mos. 20:27. I Femte Mosebog 22:23, 24 læser vi: Hvis en pige der er jomfru, er forlovet med en mand, og en anden mand finder hende i byen og ligger hos hende, saskaliføredembeggeudtildenbys port og dænge dem til med sten, og de skal dø pigen fordi hun ikke skreg i En forbryder der fortjente at dø, skulle ifølge Moseloven slas ihjel inden han blev hængt pa en pæl eller et træ byen, og manden fordi han ydmygede sin næstes hustru. Sadan skal du fjerne det onde fra din midte. Blandt israelitterne pa den tid var stening altsaden primære henrettelsesmetode ved grove forbrydelser. Femte Mosebog 21:23 siger at en hængt er en Guds forbandelse. At liget af en henrettet forbryder der var forbandet af Gud, blev hængt pa en pæl eller et træ og derved stillet offentligt til skue, har helt sikkert tjent som en advarsel for andre israelitter. Mange bibelforskere er enige om at forbrydere under Loven blev henrettet inden deres lig blev hængt pa en pæl. Der er imidlertid vidnesbyrd om at jøderne i det første arhundrede pælfæstede nogle forbrydere levende og lod dem dø papælen. 15. MAJ 2013 13

STYRK DIT ÆGTESKAB GENNEM GOD KOMMUNIKATION Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid. ORDSP.25:11. HVAD VIL DU SVARE? Hvordan vil forst aelse og indsigt gavne kommunikationen i et ægteskab? Hvorfor m a ægtefæller vise hinanden respekt? Hvilken virkning kan ydmyghed have i et ægteskab? JEG vil hellere bruge tid sammen med min kone end med nogen som helst anden, sagde en broder i Canada. Glæderne mangedobles, og sorgerne halveres nar jeg deler dem med hende. En ægtemand i Australien skrev: I de 11 ar vi har været gift, er der ikke gaet en eneste dag uden at jeg har talt med min kone. Hun og jeg er paingenm ade usikre pa hinanden eller pa om vores ægteskab vil holde. Det skyldes først og fremmest vores gode kommunikation. En søster i Costa Rica sagde: God kommunikation har ikke kun beriget vores ægteskab, men har ogsa givet os et nærmere forhold til Jehova, beskyttet os mod fristelser, knyttet os sammen som par og faet vores kærlighed til at blomstre. 2 Kommunikerer du og din ægtefælle godt med hinanden, eller synes du at I har svært ved at tale sammen om dybere ting? Selvfølgelig vil kommunikationen ikke altid ga lige glat. I er begge ufuldkomne og har hver sin personlighed. (Rom. 3:23) I kommer maske fra forskellige kulturer eller er blevet opdraget forskelligt. Eller maske har I bare hver sin made at kommunikere pa. Det er ikke uden grund at ægteskabsforskerne John M. Gottman og Nan Silver siger: Det kræver mod, beslutsomhed og udholdenhed at blive i et ægteskab i lang tid. 3 Der er ingen tvivl om at det kræver h at f ardt arbejde a et lykkeligt ægteskab. Men det er alle anstrengelserne værd. Ægtefæller der elsker hinanden, kan virkelig glæde sig over livet sammen. (Præd. 9:9) Tænk pa Isak og Rebekka. (1 Mos. 24:67) Deres kærlighed fal- 1. Hvordan har god kommunikation styrket ægteskaber? 2. Hvad kan komme i vejen for god kommunikation? 3. Hvad har mange gjort for at styrke deres ægteskab? 14 VAGTT ARNET

mede ikke efter at de havde været gift et stykke tid. Det samme kan siges om mange par i dag. Hvad er deres hemmelighed? De har lært at give udtryk for deres tanker og følelser paenærligmen venlig made. Det kræver indsigt, kærlighed, dyb respekt og ydmyghed. Som vi nu skal se, vil kommunikationslinjerne altid være abne nar ægtefællerne opdyrker disse egenskaber. HAV INDSIGT 4 Den der har indsigt i en sag vil finde det gode, siger Ordsprogene 16:20. Det gælder ikke mindst i ægteskabet og i familielivet. (Læs Ordsprogene 24:3). Guds ord giver os den nødvendige indsigt og visdom. Første Mosebog 2:18 siger for eksempel at Gud skabte kvinden som et modstykke til manden, ikke som en kopi af ham. At hun er anderledes, ses blandt andet i den made hun kommunikerer pa. Selvfølgelig er der forskel pafolk,men generelt kan kvinder godt lide at tale om deres følelser og om mennesker og relationer. En varm og fortrolig kommunikation far dem til at føle sig elsket. Mange mænd har derimod ikke sa meget lyst til at tale om deres følelser. De vil hellere tale om praktiske ting, problemer og løsninger.ogdekangodtlideatbliverespekteret. 5 Min mand ønsker at løse problemerne hurtigt i stedet for at lade mig tale ud, sagde en søster i Storbritannien. Det kan være utrolig frustrerende nar det eneste jeg har brug for, er te og sympati. En ægtemand skrev: Da vi var nygifte, havde jeg en tendens til at komme med en hurtig løsning uanset hvilket problem minkonebragtep a bane. Men det gik snart op for mig at det hun i virkeligheden ønskede, var et lyttende øre. (Ordsp. 18:13; Jak. 1:19) En mand med 4, 5. Hvordan kan indsigt hjælpe ægtefæller til at forsta hinanden bedre? Giv eksempler. indsigt er opmærksom pasinkonesfølel- ser og behandler hende paenm ade der far hende til at føle sig elsket. Han forsikrer hende om at hendes tanker og følelserervigtigeforham.(1pet.3:7)tilgengæld prøver hun ogsaatforst ahvordan han tænker. Nar bade mand og kone forstar og værdsætter den rolle de har faet af Gud, og gør alt hvad de kan, for at udfylde den, vil de have et smukt og harmonisk forhold. De vil kunne samarbejde om at træffe kloge beslutninger og føre dem ud ilivet. 6 Ægtefæller med indsigt ved ogsaat der er en tid til at tie og en tid til at tale. (Præd. 3:1, 7) Nu er jeg klar over at der er tidspunkter hvor det ikke duer at tage et problem op, siger en søster der har været gift i ti ar. Hvis min mand har megetatsetilp a grund af sit arbejde eller andre ansvarsopgaver, venter jeg til et bedre tidspunkt. Det giver en meget mere gnidningsløs kommunikation. Kloge hustruer taler ogsa mildt og venligt, da de vedatetvelvalgtord taltirettetid virker bade appellerende og tiltalende. Læs Ordsprogene 25:11. 7 En kristen ægtemand magøremere endblotatlyttetilsinkone;hanm aogs a bestræbe sig for selv at sætte ord pasine følelser. En ældste der har været gift i 27 ar, siger: Jeg maarbejdep aatfortælle min kone hvad der bor i mit hjerte. En broder der har været gift i 24 ar, siger: Nogle gange lægger jeg lag patin- gene og tænker: Hvis jeg ikke taler om det, forsvinder det. Men efterhanden har jeg erkendt at det ikke er et tegn pasvag- hed at vise sine følelser. Nar jeg har svært ved at udtrykke mig, beder jeg Jehova om hjælp til at finde de rigtige ord og den rigtige madeatsigedemp a. Satagerjegen 6, 7. (a) Hvordan kan princippet i Prædikeren 3:7 hjælpe ægtefæller til at handle med indsigt? (b) Hvordan kan hustruer vise dømmekraft, og hvad bør ægtemænd bestræbe sig for? 15. MAJ 2013 15

De sm a ting gør en stor forskel i ægteskabet dyb indanding og begynder at tale. Ogsa de rigtige rammer kan hjælpe samtalen pa gled; det kunne være nar man som par sidder og drøfter dagsteksten eller læser i Bibelen. 8 Noget der er vigtigt for begge ægtefæller, er bøn og et stærkt ønske om at blive bedre til at kommunikere. Det kan selvfølgelig være svært at ændre indgroede vaner. Men nar et ægtepar elsker Jehova, beder om hans and og betragter deres forhold som helligt, har de den motivation som mange mangler. En kvinde der har været gift i 26 ar, skriver: Min mand og jeg tager Jehovas syn paægte- skabet alvorligt, og vi ikke sa meget som overvejer at ga fra hinanden. Derfor gør vi mere for at tale problemerne igennem sa vi kan fademløst. Ens adan loyalitet og gudhengivenhed glæder Jehova og medfører hans velsignelse. Sl. 127:1. LAD KÆRLIGHEDEN TRIVES 9 Kærligheden, enhedens fuldkomne band, er den vigtigste egenskab i et æg- 8. Hvilken særlig motivation har kristne til at styrke deres ægteskab? 9, 10. Hvordan kan et ægtepar styrke kærlighedens band? teskab. (Kol. 3:14) Ægte kærlighed vokser sig stærkere nar loyale ægtefæller livet igennem deler glæder og sorger. De bliver endnu bedre venner og nyder hinandens selskab. Sadanne ægteskaber næres ikke kun af nogle fa imponerende kærlighedserklæringer, som det skildres pa film, men af utallige mindre ting et knus, en venlig bemærkning, en betænksom gestus, et sigende smil eller et oprigtigt hvordan er din dag gaet? Disse sma tingkan gøre en stor forskel i et ægteskab. Et ægtepar der har været lykkeligt gift i 19 ar, ringer eller sms er til hinanden i løbet af dagen bare for at høre hvordan det gar, som manden siger. 10 Kærlighed far ogsaetægtepartilat blive ved med at lære hinanden bedre at kende. (Fil. 2:4) Jo mere indgaende de kender hinanden, jo højere vil de komme til at elske hinanden, trods deres ufuldkommenheder. Et lykkeligt ægteskab er ikke statisk; det er dynamisk og vokser sig hele tiden stærkere. Hvis du er gift, sa spørg dig selv: Hvor godt kender jeg min ægtefælle? Forstar jeg hvordan han eller hun føler og tænker i forskellige situationer? Hvor ofte tænker jeg pamin ægtefælle og pa de egenskaber der gjorde 16 VAGTT ARNET

atjegføltemigtiltrukketafhameller hende? RESPEKTER HINANDEN 11 Ikke engang de lykkeligste ægteskaber er perfekte, og ægtefæller der elsker hinanden, kan godt være uenige. Abraham og Sara saikkealtidensp atingene. (1 Mos. 21:9-11) Men deres meningsforskelle drev ikke en kile ind mellem dem. Hvorfor ikke? Fordi de behandlede hinanden værdigt og med respekt. For eksempel talte Abraham altid venligt til Sara. (1 Mos. 12:11, 13) Og Sara adlød Abraham og tænkte pa ham som sin herre. (1 Mos. 18:12) Hvis ægtefæller mangler respekt for hinanden, kommer det som regel til udtryk i deres ordvalg og tonefald. (Ordsp. 12:18) Hvis de ikke gør noget ved det underliggende problem, kan det være fatalt for deres ægteskab. Læs Jakob 3:7-10, 17, 18. 12 Nygifte ma være særlig opmærksomme pa at tale venligt og respektfuldt 11. Hvorfor er respekt en forudsætning for et lykkeligt ægteskab? Illustrer. 12. Hvorfor ma nygifte være særlig opmærksomme paattalerespektfuldttilhinanden? til hinanden. Det vil gøre det lettere for dem at kommunikere abent og ærligt. Selvom de første ar af ægteskabet er skønne, kan de ogsa være frustrerende, siger en ægtemand. Det kan være en anstrengende proces at tilpasse sig hinandens følelser, vaner og behov og man kan godt føle at man er pagyngende grund! Men I vil begge klare skærene hvis I viser rimelighed, har humoristisk sans og har de stabiliserende egenskaber ydmyghed, talmodighed og tillid til Jehova. Hvor er det sandt! VIS ÆGTE YDMYGHED 13 God kommunikation i ægteskabet er som en bæk der risler stille og fredeligt gennem en have. Bækken kan kun blive ved med at løbe hvis man er ydmyg af sind. (1 Pet. 3:8) Ydmyghed er den hurtigste vej til at faløstenuoverensstem- melse, for ydmyghed far dig til at sige undskyld, siger en broder der har væretgifti11ar. En ældste der har været lykkeligt gift i 20 ar, bemærker: Nogle gangeerdetvigtigereatsige undskyld 13. Hvorforerydmyghedenvigtigfaktoriet sundt og lykkeligt ægteskab? Bevar en god kommunikation i dit ægteskab

end jegelskerdig. Oghantilføjer: En af de hurtigste genveje til ydmyghed er bøn. Nar min kone og jeg sammen beder til Jehova, bliver vi mindet om vores ufuldkommenhed og om Guds ufortjente godhed. Denne blide pamindelse hjælper mig til at se tingene i det rigtige perspektiv. 14 I modsætning hertil virker stolthed alt andet end forsonende. En stolt person kvæler kommunikationen fordi han hverken ønsker eller tør at sige undskyld. I stedet for ydmygt at sige det er jeg ked af, tilgiv mig kommer han med bortforklaringer. Frem for modigt at indrømme en svaghed papeger han fejl hos den anden. Nar han føler sig forurettet, gør han ikke noget for at stifte fred, men giver igen med hardeordellerreagerermed isnende tavshed. (Præd. 7:9) Ja, stolthed kan ødelægge et ægteskab. Husk at Gud star de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed. Jak. 4:6. 15 Det ville naturligvis være naivt at tro at stolthed aldrig vil stikke hovedet frem. Nar det sker, ma vi erkende det og straks gøre noget ved det. Paulus radede kristne: Lad ikke solen ganedmensistadiger opbragte, og giv ikke plads for Djævelen. (Ef. 4:26, 27) Hvis man ikke følger dette rad, kan det føre til unødig bekymring og uro. Min mand og jeg har ikke altid været sa gode til at leve efter det der star i Efeserbrevet 4:26, 27, sukkede en søster. Det har flere gange ødelagt min nattesøvn! Er det ikke meget bedre med det samme at tale tingene igennem og blive forsonet? Selvfølgelig kan det være nødvendigt at give hinanden lidt tid til først at falde ned. Man bør ogsa bede Jehova om 14. Hvordan p avirker stolthed et ægteskab? 15. Forklar hvordan princippet i Efeserbrevet 4:26, 27 kan hjælpe et ægtepar til at klare uoverensstemmelser. hjælp til at have den rigtige indstilling. En ydmyg andvilhjælpedigtilatfokuserep a problemet, ikke padigselv,s aduundg ar at forværre situationen. Læs Kolossenserne 3:12, 13. 16 Ydmyghed og beskedenhed hjælper ægtefæller til at fokusere pa hinandens styrker. For eksempel har hustruen maske nogle specielle færdigheder som hele familien nyder godt af. Hvis hendes mand er ydmyg og beskeden, vil han ikke føle sig udfordret af hende, men vil derimod opmuntrehendetilatbrugesinegodeevner. Derved viser han at han elsker og værdsætter hende. (Ordsp. 31:10, 28; Ef. 5:28, 29) En ydmyg og beskeden hustru vil pa den anden side ikke prale med sine evner eller nedgøre sin mand. Nar alt kommer til alt, er de to jo et kød, og det der skader den ene, skader ogsa den anden. Matt. 19:4, 5. 17 Duviludentvivlgernehaveatdit ægteskab skal være ligesom Abraham og Saras eller Isak og Rebekkas at det skal være lykkeligt, vare ved og være til pris for Jehova. Sam aduhavegudssynp aægteskabet. Søg indsigt og visdom i hans ord. Giv den ægte kærlighed Jahs flamme næring ved at tænke pa din ægtefælle med værdsættelse. (Højs. 8:6) Arbejd pa at opdyrke ydmyghed. Vis din ægtefælle respekt. Hvis du gør disse ting, vil du kunne glæde dig over dit ægteskab, og din himmelske Far vil fryde sig. (Ordsp. 27:11) Du vil sikkert have samme følelse som den mand der efter 27 ars ægteskab skrev: Jeg kan ikke forestille mig at leve uden min kone. Vores forhold bliver stærkere for hver dag der gar. Det skyldes vores kærlighed til Jehova og vores gode kommunikation. 16. Hvordan kan ydmyghed hjælpe et ægtepar til at se hinandens styrker i det rette lys? 17. Hvordankanmanf aetlykkeligtægteskab som er til ære for Gud? 18 VAGTT ARNET

FORÆLDRE OG BØRN KOMMUNIKER IKÆRLIGHED Ethvert menneske bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale, langsomt til vrede. JAK.1:19. HVAD VIL DU SVARE? Hvorfor er det vigtigt at tage sig tid til at kommunikere? Hvordan kan forældre følge radet i Jakob 1:19? Hvordan kan børn følge r adet i Jakob 1:19? HVIS du fandt ud af at dine forældre skulle dø i morgen, hvad ville du sagernen a at sige til dem i dag? Det spurgte man flere hundrede børn i USA om. Omkring 95 procent ville ikke nævne noget om problemer eller uoverensstemmelser, men derimod sige undskyld og jeg elsker jer rigtig meget. For Parents Only (Kun for forældre) af Shaunti Feldhahn og Lisa Rice. 2 Generelt elsker børn deres forældre, og forældre elsker deres børn. Det gælder ikke mindst blandt JehovasVidner.Menselvomforældreogbørnønsker at være nært knyttet til hinanden, kan de indimellem have svært ved at kommunikere. Og selv i de familier hvor man taler abent og ærligt om tingene, er der nogle emner man helst gar helt uden om. Hvordan kan det være? Hvad kan gøre det vanskeligt at kommunikere? Hvordan kan man fjerne barriererne? KØB TID TIL AT KOMMUNIKERE 3 Mange familier synes det er svært at finde tid til meningsfyldt kommunikation. Sadan har det ikke altid været. Moses gav israelitiske fædre følgende pabud: Du skal indprente din søn [Guds ord] og tale om dem nar du sidder i dit hus og nar du vandrer pa vejen og nar du lægger dig og nar du star op. (5 Mos. 6:6, 7) Børnene tilbragte enten dagen sammen med deres mor derhjemme eller sammen med deres far i marken eller pa hans arbejde. Der var rigeligtidtilsamværogsamtaler.detgjordedetmuligt for forældrene at lære deres børns behov, ønsker 1, 2. Hvordan har forældre og børn det generelt med hinanden, men hvad kan de indimellem have svært ved? 3. (a) Hvorfor er god kommunikation en udfordring for mange familier? (b) Hvad gjorde det let for familier i det gamle Israel at fa tid nok sammen? 19

Kommuniker med din familie i stedet for at isolere dig eller blive opslugt af andre ting og personlighed at kende. Børnene havde ogsamasseraftidtilogmulighed for at lære deres forældre godt at kende. 4 Tilværelsen er noget anderledes i dag. I nogle lande begynder børnene meget tidligt i skolen, maske allerede i toarsalderen. I mange familier er begge forældre udearbejdende. Nar forældre og børn endelig er sammen, bliver kommunikationen udkonkurreret af computere, tv og andre elektroniske medier. Børn og forældre lever ofte separate liv og kender nærmest ikke hinanden. Meningsfyldt kommunikation eksisterer stort set ikke. 5 Kan du købe dig tid fra andre ting og være mere sammen med din familie? (Læs Efeserne 5:15, 16). Nogle familier er blevet enige om at bruge mindre tid pa fjernsyn eller computere. Andre har 4. Hvad gør kommunikation til en udfordring for mange familier i dag? 5, 6. Hvordanharnogleforældre købt sig mere tid til at være sammen med deres børn? besluttet at spise mindst et maltid sammen hver dag. Den Teokratiske Familieaften giver ogsaforældreogbørnen dejlig mulighed for at blive knyttet nærmere til hinanden og tale om andelige emner i ro og mag. At sætte en time eller deromkring af til dette hver uge er en god begyndelse, men der skal mere til for at abne op for en dyb, fortrolig kommunikation. Man ma finde tid til at tale sammen hver eneste dag. Inden du sender dit barn i skole, sasignogetopmun- trende, tal om dagsteksten, eller bed en bøn sammen med dit barn. Det kan gøre en stor forskel for hvordan barnets dag bliver. 6 Nogle forældre har foretaget ændringer i deres dagligdag for at kunne bruge mere tid sammen med deres børn. For eksempel sagde en mor til to sma børn sit fuldtidsarbejde op. Hun fortæller: Om morgenen styrtede vi alle sammen ud af døren for at komme paar- bejde eller i skole. Nar jeg kom hjem om 20 VAGTT ARNET

aftenen, havde en barnepige lagt børnene i seng, og de sov allerede. Nu hvor jeg har sagt mit job op, maviklareos med færre penge, men til gengæld har jeg meget bedre føling med mine børns tanker og problemer. Jeg lytter til hvad de siger i deres bønner, og kan vejlede, opmuntre og undervise dem. VÆR HURTIG TIL AT HØRE 7 Pa baggrund af en lang række interviews med unge peger forfatterne til bogen For Parents Only pa endnu en kommunikationsbarriere. De siger: Børnenes mest almindelige klage over deres forældre var: De lytter ikke. Men problemet gælder begge veje, for forældre siger ofte det samme om deres børn. For at holde kommunikationslinjerne abne ma familiens medlemmer lytte virkelig lytte til hinanden. Læs Jakob 1:19. 8 I forældre, lytter I virkelig til jeres børn? Det kan være svært nar I er trætte, eller nar børnene taler om noget I synes er ret ligegyldigt. Men det der virker ligegyldigt i jeres øjne, kan være meget vigtigt for jeres barn. At være hurtig til at høre vil sige at man ikke kun er opmærksom pahvadensbarnsiger,men ogsap a hvordan han eller hun siger det. Tonefaldet og kropssproget giver et hint om hvad barnet føler. Men man maogs a stille spørgsmal. Et menneskes tanker er som vand i en dyb brønd, siger Bibelen, men en der har indsigt, kan hente dem frem. (Ordsp. 20:5, Today s English Version) Det er særlig vigtigt at have indsigt og vise dømmekraft nar der er følsomme emner pabordet. 7. Hvad klager b adebørnogforældreofte over? 8. Hvordan kan forældre virkelig lytte til deres børn? 9 I børn, adlyder I jeres forældre? Hør, min søn, padinfaderstugt, si- ger Guds ord, og forlad ikke din mo- ders lov. (Ordsp. 1:8) Jeres forældre elsker jer jo og ønsker at det skal gajer godt, sa det vil være fornuftigt at lytte til dem og adlyde dem. (Ef. 6:1) Nar der er en god kommunikation mellem jer og jeres forældre og I husker paatdeelsker jer, er det lettere at være lydig. Fortæl jeres forældre hvad I tænker og føler. Det vilhjælpedemtilatforst ajer.im as a ogsa prøve at forstadem. 10 Søger du rad hos nogle pa din egen alder hvis du har et problem? Pas pa med det. Dine kammerater siger sikkert det du gerne vil høre, men deres rad vil maske slet ikke hjælpe dig. Faktisk kunne de ligefrem skade dig. Da børn og unge ikke har den visdom og erfaring voksne har, tænker de som regel ikke sa langt ud i fremtiden og kan ikke altid overskue konsekvenserne af forskellige valg. Husk hvordan det gik kong Salomons søn Rehabeam. Da han blev konge i Israel, burde han have lyttet til de rad som de ældre mænd gav ham. Men i stedet fulgte han de ufornuftige rad han fik af de unge som han var vokset op sammen med. Det fik de fleste af hans undersatter til at vende ham ryggen. (1 Kong. 12:1-17) Følg ikke Rehabeams eksempel, men arbejd paathave en aben kommunikation med dine forældre. Fortæl dem om dine tanker og følelser. Følg deres rad, og lær af deres visdom. Ordsp. 13:20. 11 Hvis I forældre ikke ønsker at jeres 9. Hvorforskalbørnlyttetilderesforældre? 10. Hvad lærer vi af beretningen om Rehabeam? 11. Hvadkanderskehvisforældreikkeer letteattalemed? 15. MAJ 2013 21