MANUAL TIL FERIEKONCEPTET



Relaterede dokumenter
Kings Challenge. Udvikling af oplevelsesruter i Kongernes Nordsjælland. Konceptbeskrivelse. Version 1

MANUAL TIL FERIEKONCEPTET. Kærlighed på cykel i. Version 1 I FORTJENER ET FRISTED

MANUAL TIL FERIEKONCEPTET

MANUAL TIL FERIEKONCEPTET

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje.

Sportscamp 5 Egmont. Højskolen i Hou april du er inviteret!

HEKSENS, TROLDENS & ELVERPIGENS NORDSJÆLLAND

Sammen står vi stærkere!

TEAMBUILDING, SJOV OG WELLNESS

Velkommen til Gymnastikkens Hus!

Holdnavn Alder Stestrup Fritidsgård Trænere Holdbeskrivelse

Det Transformative Møde

Grønne møder med røde kinder 15 sjove og inspirerende aktiviteter skræddersyet til jer

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

K U R S U S K R Y D D E R I. Kursuskrydderi

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Langs Den Danske Riviera i

Teambuilding Møder Events. KonferenceR

Natur, strande, slotte og fantastiske København

- meget mere end golf

Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse.

Vänersborg og omegn har oplevelser for hele familien og for enhver smag. Hotel Hehrne Kök & Konferens. Hotellet tilbyder

OPLEVELSER I UNIKKE OMGIVELSER FIRMAEVENTS EGESKOV DET LEVENDE SLOT PÅ FYN

Søttrup Gymnastikforening

Kultur- og Fritidspolitik

Manual til feriekonceptet


Turismestrategi

Sommerkursus juni 5. juli 2014

Et voksenliv i udvikling. Natur- og friluftscenter for udviklingshæmmede over 18 år

Koncentration. Sigt. Ram plet. Lær at skyde i din lokale skytteforening

VELKOMMEN TIL HOTEL STRANDPARKEN

Kickstart din nye livsstil med et fysisk og mentalt træningsophold i Provence

Sæson 2014 / Ubberud. Gymnastik afdeling

ART-of-YOGA. Om ART-of-YOGA. ART-of-YOGA er det nye element i ART VESTA s palette af sanseoplevelser.

Afslapningsdag på Strandhotellet

Det nye VisitVesthimmerland. Vi arbejder med at udvikle turismen i Vesthimmerland

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

KOM TIL GYMNASTIK, ZUMBA OG BOKSNING I TØRRING

Ekstra tilbud om svømning i maj og juni

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Program for FamilieCamp den december 2014 Sandvejen 40, Ulvshale, Stege

HVAD ER AKTIV FAMILIEFERIE (AFF) & HOLTUM REJSER (HR)

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014

Læring. - Målgruppeprofil 2012

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning

Mandag Hal 2 Instruktører: Ann Louise og Claus (start uge 36)

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Christiania er informeret om, at vi kommer på forskellige køretøjer, og turen er handicapvenlig.

VARK V a l l e n s b æ k R u l l e s k ø j t e k l u b

RudersdalRutens Univers: oplevelser, bevægelse og motion i naturen i Rudersdal

OPGRADER DIN KONFERENCE TIL BUSINESS CLASS TAILOR-MADE FOR YOU. Få præcis de rammer og faciliteter, du har brug for.

Comwell Kellers Park Møder og konferencer i 5-stjernede omgivelser

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #2 April 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

GPS, kommunikation. radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms

SjovtVand.dk Præsenterer:

HIK TENNIS SKOLES TRÆNINGS STRUKTUR FOR 5-18 ÅRIGE

Fuglsøcentret. Kursus og konferencecenter

Landsmøde Unge & kræft 2014

SOMMERSKOLEN. Uge Et tilbud til børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Roning Sund og. sjov motion. i årevis

Udgivet september Sponsorkatalog

Jernbanefritids Veteranklub på tur til Hotel Christiansminde i Svendborg 2019

Velkommen i Skørping Triatlon Klub

Ring og book tid eller gå ind på vores on-line booking dk og bestem selv hvornår din bil skal til service.

SUMMER CAMPS 19. næstved ungdoms skole for fremtidens voksne

Beachvolley Studierejser Familierejser Aktiv ferie for alle. Studietureog grupperejser

Sportsweekend. du er inviteret! 5 Egmont Højskolen. Villavej 25, 8300 Odder september 2017

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

Ryder Cup VIP-tur inkl. 6 runder golf i Minnesota State

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

VELKOMMEN TIL BEST WESTERN HOTEL JENS BAGGESEN

Invitation til projektet. VærtSkaberVækst

Retreat for kvinder på Bjørnø

Viby Løbeklub. Sæsonstart 2009

Fit Fun. and oktober november 2013

Sund og glad. Uge 29 13/7-19/7 2014

ÅRSTIDS-DAGPLEJER NINNA SCHMIDT

SOMMERAKADEMI BLIV DEN BEDSTE UDGAVE AF DIG SELV. Personlig udvikling til unge

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Mennesker Succes Udvikling

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

Sct. Knuds Skole. Fredag den Er kondi en sodavand...?

CWT MEETINGS & EVENTS

EXPLORE Svinkløv-Slettestrand uge

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016

Wellness og yoga retreat

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Nyhedsbrev Klub Viadukten uge 35, 2015 og fremad

ALLER MEDIA EVENTKALENDER ALLER MEDIESALG / DIGITAL : PRINT : EVENT

Skriftlig opgave vedr. brugervenlighed og grafisk design

Transkript:

MANUAL TIL FERIEKONCEPTET Version 1 NÅR LIVET SKAL LEVES

Kære aktør... Det er med stor fornøjelse, at vi byder din virksomhed velkommen i feriekonceptet Kings Challenge i Kongernes Nordsjælland. Med denne manual præsenterer vi dig for feriekonceptets indhold, storytelling, ruteforslag, måder at kommunikere på og forvetninger til samarbejdet. Vi glæder os til at byde dig velkommen i netværket og til vores samarbejde fremover. Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland arbejder med at samle turismeaktører på tværs af kommunegrænser og brancher, og sammensætte disse i nye oplevelseskoncepter og konkrete oplevelsesruter. Nordsjælland har nemlig så meget at byde på indenfor kultur, kunst, gastronomi, velvære, sport og aktiv naturferie. Og disse temaer samler vi i nye oplevelseskoncepter for vores gæster. Vi inviterer bredt til samarbejde omkring udvikling af og deltagelse i nye feriekoncepter. Mange hilsner INDHOLD Konceptbeskrivelse................ 3 Pitchen / Storytelling............... 4 Ruteforslag...................... 5 Synlighed via digitale medier.......... 9 Synlighed via andre kanaler.......... 10 Fordele og forpligtigelser........... 10 Samarbejdsaftale om feriekoncept.... 12 Samarbejdsaftale om booking........ 13 Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland & VisitNordsjælland

Konceptbeskrivelse Kongernes Nordsjælland Kings Challenge Fænomenet aktiv ferie er steget et par hundrede procent alene i løbet af de seneste fem år. Folk vil ud at gå, cykle, vandre, røre sig få én på opleveren. Formålet med ferien er at lade op gennem fysisk aktivitet og udfordringer samt få stivet selvtilliden af. Det er gode oplevelser sammen med familien, venner eller kollegaer. Det er fornyet energi gennem moderat til hård motion, som forbrænder stresshormoner som cortisol, der ellers ophobes i blodet og svækker immunforsvaret. Så selv om det udefra kan virke uforståeligt, at hårdtarbejdende mennesker vælger at bruge ferien på at arbejde endnu hårdere, er der masser af sund fornuft i den aktive ferietrend. De stresser af, bliver mere afslappet og får ny energi. De overvinder sig selv og udretter noget og det booster i den grad selvværdet. Nordsjælland er som skabt til aktiv ferie. Her er mulighederne mange lige fra ridning, cykling, løb, golf og kitesurfing der er masser af storslået natur til friske traveture for bare at nævne nogle af de mange muligheder. Det er ambitionen at Kongernes Nordsjælland skal blive én stor adventure park fyldt med tilbud til dem, der nyder at være aktive, konkurrere og lege i naturen. Der tilbydes aktivitetspakker og oplevelsesruter af høj kvalitet til turisterne. Forbilledet er Club La Santa og Løb på Bornholm, som afvikles over en hel uge for både børn og voksne. Nuværende og kommende sportsbegivenheder får en central roller for konceptet Alle aktiviteter er naturligvis understøttet af passende mad- og overnatningskoncepter, hvor lokale producenter, restauranter og attraktioner kommer i spil. Venner - eller par uden børn - kan tage på adventure-race, løbeferie, borgklatring eller langdistancesvømning i Øresund. Familier kan booke en uge, hvor de kan dyrke naturfitness eller udfordre hinanden. Ideen med Kings Challenge handler om at bruge Nordsjællands natur til vands til land og i luften. Vi vil tilbyde ekstremsportsudøvere, børnefamilier, par uden børn og forretningsfolk nogle helt unikke fysiske aktiviteter i det fri. Kings Challenge er en oplevelsesrute, der tager turisterne ud i landskabet. Her kan de dyrke motion, konkurrere sammen og afprøve nye sportsgrene de ikke tidligere har prøvet eksempelvis windsurfing, sejllads eller skateboard. Den nordsjællandske geografi indbyder til mange udfordringer, f.eks.: Parkour i trætoppene Naturfitness Borgklatring Skating Havkajak og svømning Mountainbike Windsurfing Golf Ridning Marathon Kings Marathon Løb Landevejscykling Familien udfordres indbyrdes Familiefaderen kunne udfordres på skateboard af sine store drenge første dag. Dagen efter kunne han udfordre dem med en tur på havet. Moderen kan så sætte alle sine drenge på prøve med naturfitness i skoven. Disse udfordringer kan hvert enkelt familiemedlem vælge før afrejse, så det er en overraskelse for de andre. Konceptet skal fokusere på, at: Skabe en bevægelse hos brugeren både mentalt og fysisk Aktiviteterne skal være stedforankrede med afsæt i Nordsjællands natur, kultur og historie Aktiviteterne skal understøtte læring med fokus på kroppen, sanserne og følelserne Aktiviteterne skal skabe og udvikle relationer mellem mennesker VISION Vi vil udvikle Kongernes Nordsjælland til en af Skandinaviens mest attraktive og bookbare oplevelsesdestinationer. LØFTE Sammen med vores partnere tilbyder vi bookbare og unikke oplevelsestilbud, der øger livskvaliteten og livsglæden hos vores gæster fra Danmark og landene omkring. POSITION Kongernes Nordsjælland kendt af mange og et foretrukket fristed med plads til livskvalitet og livsglæde. VÆRDIER Livskvalitet, livsglæde, engagement, frihed, nærvær, innovation, tryghed, inspiration. Oplevelse af imødekommenhed og gæstfrihed. VISION At Kongernes Nordsjælland bliver kendt, som en aktiv ferie destination hvor der er mulighed for at prøve nye sportsgrene i naturen, på havet, stranden, søen, skoven og marken, og hvor større sportsbegivenheder afvikles. LØFTE Vi leverer faciliteterne, aktiviteterne og instruktørerne og omgivelserne der giver mulighederne for at dyrke mange forskellige sportsgrene. POSITION Konceptet tilbyder børnefamilier, par uden børn, singler og forretningsfolk helt unikke fysiske aktiviteter i det fri. Med sammensatte ugeprogrammer til inspiration og til forskellige niveauer. VÆRDIER Motion, fysisk udfoldelse, Udfordringer, spænding, konkurrence, sundhed, velvære, fællesskab og livsglæde. 3

Pitchen / Storytelling NÅR LIVET SKAL LEVES Drømmer I om at holde aktiv ferie i smukke, naturrige omgivelser, hvor der er masser af muligheder for at dyrke motion, konkurrere med familien og afprøve nye sportsgrene? Er du til høj puls og nye udfordringer, krydret med gourmetoplevelser i særklasse? Så prøv vores nye feriekoncept Kings Challenge. Det er fyldt med spændende tilbud til jer, der ønsker en aktiv ferie - med masser af samvær. På de følgende sider har vi sammensat tre inspirerende ruteforslag. I kan naturligvis også sammensætte jeres helt egen rute med inspiration herfra. Family Explorer Familiefaderen udfordres på skateboard af sine store drenge allerede på første dag. Dagen efter det hans tur til at udfordrer børnene i windsurfing med en tur på havet. Moderen sætter familien på prøve med naturfitness i skoven. Søsteren udfordrer med ridning og alle familiens medlemmer skal prøv nye udfordringer som borgklatring, mountainbike og parkour i de nordsjællandske trætoppe. Challenge Your Friends Kongernes Nordsjælland er som én stor adventure park fyldt med tilbud til jer, der nyder at være aktive i naturen med alt fra golf, løb, cykling, ridning og elsker personlige og fysiske udfordringer i sjovt samvær med venner og måske har lyst til at lære en ny sportsgren at kende. Kings Challenge Nordsjællands smukke og alsidige natur indbyder til en række af de hårde fysiske aktiviteter i det fri året rundt. Kings Challenge er et adventure race, der vil bringe jer rundt til en række små perler i den Nordsjællandske natur indenfor løb, cykling, svømning og med store udfordringer og kampen mod naturens kræfter. Det er her man træner med stjernerne og belønnes som konge. Om aftenen kan I slappe af på et af Kongernes Nordsjællands smukke hoteller og indtage lækre, lokale måltider efter en lang og oplevelsesrig dag fyldt med fysiske udfoldelser. Programmet sammensættes efter jeres behov og temperament. I skal blot være klar på den næste dags spændende udfordringer hvad end den kommer til at foregå til vands, til lands eller i luften. Det er helt op til jer! 4

Kings Challenge Denne uge er for dig, der ønsker høj puls, stærke udfordringer og ny inspiration krydret med gourmetoplevelser. Og muligheden for at blive trænet af kongerne - nogle af verdens førende ekstremsportsudøvere. Nordsjælland byder på mange aktiviteter, der med garanti vil give dig høj puls og sved på panden. Den flotte natur indbyder til en række aktiviteter udendørs - og slottene, ruinerne og historien giver et strejf af fortidens kongelig storhed. Du får også trimmet din form i svømning, løb og cykling før feriens højdepunkt Kings Challenge - Nordsjællands egen Mini Tri! Kendte foredragsholdere, tidligere og nuværende sportsstjerner vil krydre din ferie med foredrag, inputs og de helt rigtige råd om at optimere din træning. Hør f.eks. motiverende foredrag af Rasmus Henning (IronMan 2009 vinder), Eskild Ebbesen (5 gange OL-medalje), Christian Bitz m.fl. Din aktive ferie er planlagt, så der er en række fastlagte sportsaktiviteter. Men planen er også fleksibel, så du selv kan vælge til og fra og skræddersy din egen ferie og forlænge med ekstra dage, hvor du har masser af muligheder for mere aktiv ferie med familien eller vennerne. Dette program derfor et forslag til, hvordan din ferie i Nordsjælland kan se ud TORSDAG DAG 1 Ankomst til Hotel Marienlyst Du starter eftermiddagen med den ultimative workout. Crossfits mål er, at skabe den fuldkomne atlet - et mix mellem gymnasten, vægtløfteren og sprinteren. I Crossfit træner du med frie vægte, kettlebells, armhævninger, medicinbolde, sandsække, traktordæk, mukkerter m.v. En rå træningsform giver en perfekt start på et par udfordrende dage! Kl. 19.30 middag på Restaurant Kronen på Kronborg Slot. Kl. 21.00-22.00 Foredrag med Rasmus Henning - på Kronborg Slot Hør den tidligere verdensklassetriatlet og vinder af IronMan 2009 fortælle om: At gå fra det gode, til det ekstraordinære. At finde, bevare og styrke motivationen til sin præstation. At øge sin kapacitet på det fysiske plan, for at performe bedre på jobbet. At balancere en krævende karriere med et givende privatliv. FREDAG DAG 2 Løb & Svøm 10.00-12.00 Løb i kongernes fodspor Rasmus Henning er inspirator og instruktør på dagens første aktivitet; løbetræning i skoven. De tidligere kongelige jagtmarker ved syvstjernen i Store Dyrehave danner den perfekte ramme for en inspirerende løbetræning med et historisk vingesus. Syvstjernen og de karakteristiske lange, lige veje i Store Dyrehave blev anlagt i 1670-80 af Kong Christian V med ét formål - kongens parforcejagt. Nu kan du kæmpe mod tiden i kongernes fodspor - en helt speciel oplevelse, hvor du trænes af en verdensklassetriatlet. KL. 14.00-16.00 Havsvømmetræning Havsvømning stiller høje og anderledes krav, da strømog vindforhold spiller en stor rolle. Og det er også en særlig mental øvelse, hvor du konstant skal holde fokus. Den 5

Ruteforslag 1 nordsjællandske kystlinje har mange gode svømmeområder, hvor du er sikker på at blive udfordret. Denne træningsaktivitet afvikles af arrangøren af det internationale triatlon KMD Challenge Copenhagen i samarbejde med Rasmus Henning. Så bliver du rigtig godt forberedt til ugens højdepunkt Nordsjælland egen mini-tri Kings Challenge Kl. 20.00-21.00 Ølsmagning og gourmet Om aftenen skal du til ølsmagning på Esrum kloster. Den nye klosterøl er brygget byg, der er maltet som karamelmalt, münchnermalt og pilsnermalt og som et ekstra raffinement ristet byg. Også hvedemalt er anvendt. Alkoholprocenten er 7,5 hvilket er med til at raffinere smagen. Esrum kloster er ægte middelalderstemning. Cistercienserklostret blev grundlagt i 1151 på ærkebiskop Eskils initiativ. Klosteret blev med tiden det mest betydningsfulde cistercienserkloster i Norden og et af knudepunkterne i ordnens fælleseuropæiske netværk. I dag er Esrum Kloster & Møllegård en oplevelsesattraktion med faste og skiftende udstillinger, events, foredragsrækker, koncerter, undervisning, café, butik og meget mere. Attraktionen modtager mere end 60.000 besøgende årligt. I dag er klosteret et oplevelsescenter, som også producerer sin egen ost, som du også skal smage. Ølsmagning, lokale delikatesser og råvarer i særklasse er kodeordet for denne oplevelse. LØRDAG DAG 3 Kings Challenge 10.00-12.00 Bueskydning Som optakt til eftermiddagens ultimative styrkeprøve skal du prøve bueskydning - en mere rolig, men stadig udfordrende disciplin. Konkurrér med, eller mod andre i hold. Denne gamle jagtform er i dag en fascinerende konkurrencesport, der stiller krav til både styrke, koordination og motorik. Denne aktivitet vil derfor udfordre dig på nye og anderledes måder, og du får mulighed for at prøve både skiveskydning og mere jagtprægede øvelser. 14.00-16.00 Kings Challenge Skub til dine grænser med Nordsjællands egen mini-tri; Kings Challenge! Kæmp mod dig selv og andre jernhårde deltagere, der har samme mål at komme først over stregen. Kombinationen af de kulturelle og historiske rammer og det unikke nordsjællandske landskab skaber de perfekte omgivelser for feriens højdepunkt. Test dig selv, dine grænser, og din tri-form i Kings Challenge 2013. Kings Challenge afvikles af arrangøren af det internationale triatlon (KMD Challenge Copenhagen). Info om Kings Challenge 2013: (udfyldes af YWC Sport) Havsvømning rute, km. mv. Cykling rute, km. mv. Løb rute, km. mv. Kl. 20.00-21.00 Rawfood med Thomas Rode Den kendte TV-kok og foredragsholder Thomas Rode giver et grundigt indblik i Rawfood ens verden og vil tale om følgende emner Bliv klogere på hvilken kost, din krop i virkeligheden har brug for. Få tips til, hvordan du starter op, og ikke mindst hvordan du holder dig inden for palæokostens/livsstilens principper. Få overblik over fælder og faldgruber og lær lidt om, hvordan du undgår at falde i. Få aflivet en masse myter, fordomme og ikke mindst de officielles kostråd. SØNDAG DAG 3 Kings Challenge 10.00-12.00 Tilvalg Check-out Tilvalg: Beachvolley, Pistolskydning, Tennis, Zumba, Fitness, Mountainbike, Golf Events: Kong Vinter (jan), Spring Cup (apr), Gribskovløbet (okt), Helvede i Nord (påsken), Extreme Mandehørm (okt), Rock Shox H12 (maj), Merida MTB Marathon (okt), Esrum Sø rundt til fods (aug), Skovmarathon (nov), Kanojak Trim (aug), MTB Fall race (nov), Kronborgløbet (aug), MTB Slush/Dust/Hot Cup (Hele vinteren), Esrum Open water (sept) Mulige foredragsholdere SPORT/TRI Arne Nielsson Nicolaj Moltke-Leth Brian Holm Lothar Friis Rolf Sørensen Torbjørn Sindballe KOST/SUNDHED Claus Meyer Christian Bitz Thomas Rode Henrik Boserup Eskild Ebbesen Henrik Programmet skal tages med forbehold for ændringer på grund af eventuelt dårligt vejr. For nogle af aktiviteterne kan der være krav om et bestemt minimum af antal deltagere. Dette vil fremgå af den enkelte aktivitet. 6

Challenge Your Friends Denne uge er for jer, som ønsker en aktiv venne- eller parferie i naturskønne, kulturelle og historiske rammer. Nordsjælland har et varieret udbud af aktiviteter. Her er både historie, kultur og natur, men også wellness og shopping. Slottene i Nordsjælland står som symboler på en svunden tid - en flot ramme for en ferie med aktivitet og samvær. Gennem en række udfordrende og spændende aktiviteter kommer I rundt i grønne områder, som indbyder til velvære, samvær, og ikke mindst - til at prøve noget nyt. Nordsjælland er det helt rigtige sted at øge jeres livsglæde og velvære! Jeres aktive ferie er planlagt, så der er en række fastlagte aktiviteter. Men planen er også fleksibel, så i selv kan vælge til og fra og skræddersy jeres egen ferie og forlænge med ekstra dage, hvor du har mulighed for mere aktiv ferie. Dette program er derfor et forslag til eller en ramme for, hvordan jeres ferie i Nordsjælland kan se ud. TORSDAG DAG 1 Chek in på Comwell Borupgaard spa-hotel. En smuk gammel herregård. Benyt den sene eftermiddag i wellness-centret, som giver adgang til 14 behandlingsrum med forskellige former for massage og wellness-behandlinger, bl.a. fodmassage, -peeling, bodyscrub, ungarsk lerindpakning, ansigtsmassage, karbad, ansigtskur etc. Behandlingerne tilbydes også parvis. Spis middagen hos Restaurant Spiseri- og Enotek i Skotterup en dejlig gåtur langs vandet på ca. 10 min. FREDAG DAG 1 Kl. 8.00-9.00 Zumba (eller Pilates/Yoga) Sved på panden, og smil på læben. Her kan i se hinanden på en ny og anderledes måde, til de salsa- og samba inspirerede Zumba-rytmerne. Der er underholdnings-garanti når i smider dansehæmningerne og har en sjov morgen sammen. Kl. 10.00-12.00 - Mountainbike I skal ud i skoven, hvor formiddagen foregår på to hjul. I lejer mountainbikes, hvor I skal rundt i de smukke omgivelser, som bedst opleves på to hjul. Sammen med guiden fra Food n Motion kommer I rundt i et varieret landskab med skov, kyst og slotte. Eftermiddagen - Golf Naturen i Hornbæk danner rammerne for jeres golfoplevelse. Her kan i både snakke og konkurrere uanset jeres golf-handicap, mens I går en runde. Start med at øve jer på driving range en og putting green en, hvor i kan finpudse jeres spil inden en tur på ni eller 18 huller. Hornbæk Golfklub sørger for kyndig instruktion og vejledning både for begynderen og den rutinerede golfspiller. Nyd hinandens selskab, og den flotte omgivende natur (mens i evt. dyster indbyrdes, om hvem der skal betale frokosten i golfklubbens restaurant). Middag på Cafe Divino i Espergærde en rask gåtur fra hotellet på ca. 5 km. 7

Ruteforslag 2 Kl. 18.00-19.00 Foredrag Sund Kost og Velvære Food n Motion giver i dette oplæg en grundlæggende forståelse for kostens betydning for vores generelle sundhed og velvære er vigtig, uanset om målet er at tabe overflødige kilo eller at få bedre udbytte af træningen. Gåtur fra cafeen på ca. 10 min. Og derfra ca. 15 min. gåtur til hotellet. LØRDAG DAG 3 8.00-9.00 - Yoga (eller Pilates/Zumba) Morgenen starter med Yoga. Målet med morgenens aktivitet er, at øge kropsbevidstheden, koncentrationen, energiniveauet og det generelle velvære. 10.00-12.00 High Tree Climbing I skal helt til tops i den nordsjællandske natur. I tager til Havreholm Slot, hvor skoven danner ramme om aktiviteten. Klatring træner hele kroppen; fingre, ben, arme og ikke mindst balance-evnen! Prøv den gule, blå eller grønne bane, hvor alle kan være med. Er i rigtig modige kan i også prøve den røde bane, hvor i kommer op i 14 meters højde. På banerne skal i hjælpe hinanden med at nå et fælles mål - nemlig toppen. Slut af på den 151 meter lange svævebane. Det er krævende, men sjovt! Klatringen ledes af erfarne instruktører, som sørger for jeres sikkerhed. 13.00-17.00 Shopping Bliv inspireret af originale og anderledes varer i de mange specialbutikker i Helsingørs gader eller kom indendørs i et af butikscentrene. Helsingør byder på en luksuriøs og alsidig shoppeoplevelse. Kronborg Slot ligger ganske tæt på de små gader i Helsingør, og kan nås til fods inden for få minutter. Middag på Restaurant Madam Sprunck SØNDAG DAG 4 8.00-9.00 - Pilates (eller Yoga/ Zumba) Morgenen starter med pilates, hvor du kommer hele kroppen rundt - også de muskler, du måske slet ikke aner, du har, bliver trænet. Pilates giver en sund og god modvægt til de mange uhensigstmæssige arbejdsstillinger, de fleste af os udsætter kroppen for. Udover det, er det meget skånsomt, og derfor kan alle uanset køn, alder og forudsætninger være med. (Morgenen kan også startes med Yoga, Zumba eller Naturfitness - valget er jeres) Kl. 10.00-11.00 Crossfit (evt. boksetræning) I Crossfit bruger I frie vægte, kettlebells, ringe, medicinbolde, sandsække mv. Denne nye og seje træningsform slutter ferien af. Check-out Tilvalg Fisketur, Tennis, Ridning, Beachvolley, Tennis, Naturfitness, kulturnat på Kronborg, Naturfitness Events Kulturens motionsdag (maj), Kanojak Trim (aug), Rock Shox H12 (maj), Smuk kvindeløb (sept), Slotssø løbet (juni), Sommersang på slottet (Kronborg) (jun). Programmet skal tages med forbehold for ændringer på grund af eventuelt dårligt vejr. For nogle af aktiviteterne kan der være krav om et bestemt minimum af antal deltagere. Dette vil fremgå af de enkelte aktiviteter. Kl. 20.00 - Danse-arrangement i Helsingør Med Marc Mariboe Christensen fra Vild med Dans 8

Family Explorer Vil I udfordre hinanden med aktiviteter, sjov og konkurrencer i kongelige omgivelser? Så er denne ferie lige noget for jer! Tag hele familien med og nyd en ferie i det skønne Nordsjælland. Vi garanterer, at I nok skal blive rystet godt sammen gennem mange sjove og udfordrende aktiviteter til vands, til lands og i luften. Undervejs vil I opleve sjove, nye, kendte og anderledes aktiviteter, der skaber en ramme om hyggelige familiekonkurrencer. Jeres aktive ferie er planlagt, så der er en række fastlagte aktiviteter. Men planen er også fleksibel, så I selv kan vælge til og fra og skræddersy jeres egen ferie. Derfor er dette program et forslag til eller en ramme for, hvordan jeres ferie i Nordsjælland kan se ud. LØRDAG DAG 2 Ankomst Check-in på Sankt Helene Feriecenter, og gå en tur i området og besøg måske et af de lokale ishuse, spil et spil vikingespil, kroket el. lign. Velkomstmiddagen indtages på Sankt Helene Feriecenters Restaurant Sofie. SØNDAG DAG 2 En dag på toppen Heldagsarrangement High Tree Climbing I skal helt til tops i den nordsjællandske natur. I tager til Havreholm Slot, hvor skoven danner den flotte ramme om dagens aktivitet. Klatring træner hele kroppen; fingre, ben, arme og ikke mindst balance-evnen! Prøv den gule, blå eller grønne bane, hvor alle kan være med. Er I rigtig seje kan I også prøve den røde bane, hvor i kommer op i 14 meters højde. På banerne skal I hjælpe hinanden med at nå et fælles mål - nemlig toppen. Slut af på den 151 meter lange svævebane. Det er kræven- de, men sjovt! Klatringen ledes af erfarne instruktører, som sørger for jeres sikkerhed. Frokosten indtages på Havreholm Slot. Middagen spises i dag på Tisvilde Bistro MANDAG DAG 2 Fars dag 10.00-12.00 Gun-man I dagens pletskud - Gun-Man - får I muligheden for at prøve rigtig pistol- og riffelskydning. Det er en svær, men sjov disciplin. Der er flere forskellige baner, kort- og langdistance, hjortebane og terræn. Her gælder det om at være koncentreret og holde fokus. Dygtige instruktører leder jer gennem aktiviteten, så det forløber sikkert. Dyst med og mod hinanden, og se hvem der har det skarpeste sigte og den mest rolige hånd. Kl. 13.00-17.00 Glenten Motions- og legerum (ankomst- og afgangstid vælger I selv) Medbring evt. en picnic kurv og spis frokosten ved Glenten. Efter frokost tager I til Glenten Motions- og Legerum, der er et anlæg i Knurrenborg Vang i Fredensborg, hvor børn og voksne sammen og hver for sig kan få sved på panden og rigtig god motion. Anlægget er det første af sin art i landet, og her kan børn i alle aldre prøve de mange aktiviteter. For de voksne Motionsrummet består af 12 træningsinstallationer. En balancebom er placeret mellem alle motionselementer, så en tur rundt på pladsen giver træning af alle større muskelgrupper samt balance, koordination og kondition. For børnene Legepladsen er bygget op over temaet danske dyr og insekter og kombinerer fysisk udfordring med mulighed for naturformidling. Installationerne rummer hver især flere aktivitetsmuligheder, f.eks. kan Den Røde Glente både anvendes til klatring, balancering og hulebygning. Området er en kombination af en legeplads og et motionsrum, så her kan der leges og man kan få sved på panden! Naturen er flot, og indbyder til en hyggelig eftermiddag sammen med familien. Derudover er der en bålplads med shelter (ca. 350 m syd for Glenten) 9

som også gør den til et godt udflugtsmål for familier, der vil på skovtur. Nyd middagen på Restaurant Under Kronen i Fredensborg. TIRSDAG DAG 2 Mors dag Heldagsarrangement - Kanotur I tager til Esrum sø Danmarks 2. største sø hvor en kano til hele familien venter. Efter kyndig instruktion bliver I klar til at komme på vandet. Medbring en sandwich eller picnic kurv og nyd frokosten på vandet eller et helt særligt sted langs med søen. Her får I tid til at være aktive og samtidig nyde hinandens selskab. Smukt beliggende mellem Sørup s gamle huse, ved bredden af Esrum Sø, finder I den idylliske Sørup Havn. Her mødes fiskere, de lokale og naturelskere for at nyde udsigten over søen fra den hyggelige havn. Tag et pusterum, eller nyd frokosten her. Skipperhuset er et hyggeligt sted at spise middag, inden I forlader Esrum Sø. ONSDAG DAG 2 Børnedag 10.00-12.00 Ridning I starter dagen på fire ben. Pigerne kan virkelig udfordre drengene. Ridning er en rigtig sjov måde, at være sammen på. Søborggård Rideskole tager imod jer, og I får en skøn eftermiddag på hesteryg. Der er selvfølgelig instruktører med på hele turen for både begynderen og den mere rutinerede rytter. Kl. 13.00-17.00 Multiparken Så er det drengenes tur til at udfordre pigerne! I skal til Multiparken i Helsingør, hvor der for alvor bliver fart over feltet. Her skal I prøve parkour og at skate på det 3000 kvm. store areal BOWLEN. Der er også et FLOW areal, som er abstrakt og kreativt designet med spine, wallride, m.m. Efter skate eller parkour kan I prøve streetbasket, eller Messi kan snøre Ronaldo, på boldbanen. Multiparken er et paradis for den aktive familie. Det giver alt sammen appetit til en god familiemiddag på Restaurant Madam Sprunck i Helsingør. TORSDAG DAG 2 Børnedag 10.00-12.00 Deerhunter Bueskydning er en sjov og anderledes måde at konkurrere på. I kan dyste indbyrdes i familien, eller mod andre familier om at blive den bedste "Robin Hood. Denne gamle jagtform er i dag en fascinerende sport, der stiller krav til både koncentration, koordination og motorik. Aktiviteten vil udfordre familien på nye og anderledes måder, og I får mulighed for at prøve både skiveskydning og at skyde til måls på skumdyr. I skal heldigvis ikke selv skyde jeres frokost, som venter på Restaurant Krydderiet i Hillerød Kl. 13.00-17.00 Tilvalg Tilbring en dejlig eftermiddag på et af de mest spændende slotte i Danmark, Frederiksborg Slot. Her er historiske billeder, fine gamle møbler og våben, og her kan man besøge Christian IV s skolestue, så der er noget at se og opleve for hele familien. 19.00-21.00 Marsvinesafari se og oplev hvaler! Marsvinet er en hval, der yngler i danske farvande, og de danske farvande vrimler med dem (omkring 37.000). Men det er ikke så ofte, man kan se marsvinet. Her har I mulighed for at komme tættere på de flotte dyr. Undervejs spejder vi efter marsvinene, og imens får I historier om den fascinerende lille hval. Familien får hyggelige oplevelser på vandet, og historier om marsvin at tage med hjem. En sen middag venter på Restaurant Seaside i Helsingør. FREDAG DAG 7 Skov-sjov 10.00-12.00 Naturfitness Naturfitness er motion i naturens eget fitness-center, og er meget sjovere end indendørs træning i et fitnesscenter. Kl. 13.00-17.00 Mountainbike I bliver i skoven, men eftermiddagen foregår på to hjul. I lejer mountainbikes, hvor i kører rundt på i de smukke omgivelser. Nordsjælland byder på en masse flot natur, som bedst opleves på to hjul. Prøv en af de mange cykelruter med masser af variation eller kør-selv - det er helt op til jer. Kl. 19.00 - Kings Feast Om aftenen skal I møde de andre feriegæster til en festlig aften med fælles middag og sjove konkurrencer på Restaurant Sofie; Kings Feast. DAG 8 10.00-12.00 tilvalg En dejlig uge er slut, og i kan checke ud med masser af gode familie- og naturoplevelser i bagagen. Tilvalg Vandreruter, Fisketur, Fægtning, Tennis, Golf, Havsvømning, Familie Tri, Foredrag om sund kost Familie Tri Hele familien kan deltage i familie tri, der foregår som en stafet. I skal svømme, cykle og løbe distancer hvor alle kan være med. For eksempel kan far svømme, sønnen kan cykle, og mor og datter kan skiftes til at løbe ruten. I kan også tage en disciplin hver - i bestemmer selv. Her gælder det ikke om at komme først, men at have det sjovest! Udover det er der en række events, familien kan vælge at deltage i. Events Kongens Rollinger på Fredensborg Slot (apr), Kanojak Trim (aug), Kulturens motionsdag (maj), Smuk kvindeløb (sept), Slotssøløbet (juni), Jagt og jagtmiddag (sept), Kanondag på Kronborg (juni), Spøgelsestur på Kronborg (uge 42). Sammensæt jeres eget program ud fra den overordnede ramme og supplér med tilvalg eller en event. Programmet skal tages med forbehold for ændringer på grund af eventuelt dårligt vejr. For nogle af aktiviteterne kan der være krav om et bestemt minimum af antal deltagere. Dette vil fremgå af den enkelte aktivitet. Ruteforslag 3 10

Touch points Synlighed via digitale medier Kommunikation og synliggørelsen af Kings Challenge i Kongernes Nordsjælland vil primært ske på de digitale medier. Nyt website/ mobilsite Feriekoncepterne skal vises bedst muligt via de digitale medier. Derfor bruger projektet den nyeste teknologi, når det kommer til websitet. Websitet er visuelt og inspirerende, og giver optimal eksponering af din tilknytning til ruten. Websitet er desuden opbygget således, at indholdet tilpasses alle skærmtyper og platforme. Subsite til feriekonceptet Hvert koncept får sit eget subsite hvor konceptets unikke storytelling fortælles og visualiseres til inspiration for gæsten. Mobilapplikation Mange gæster har i dag deres egen mobiltelefon med på rejsen og bruger den til at søge information undervejs. Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland har sin egen mobilapplikation, der dækker alle projektets feriekoncepter og indeholder alle turismeprodukter i Nordsjælland og København. Applikationen kan fungere offline og muliggør derfor, at gæsten altid kan finde information om din virksomhed. Gæsten kan også bruge applikationen til at scanne QR-koder og derigennem modtage yderligere inspiration til at opleve ruterne. Informationsstandere Otte nye interaktive informationsstandere placeres i Nordsjælland. Her kan gæsten få inspiration til at opleve lokalområdet og få information om kommende begivenheder og arrangementer, se vejrudsigt osv. Der vil være mulighed for, at gæsten kan printe et visitkort fra din virksomhed og få vist placeringen på et kort. Standerne er tilgængelige hele døgnet og indeholder gratis wi-fi, hvilket gør det muligt for gæsten at hente dine virksomhedsoplysninger direkte ned på egen computer eller mobiltelefon. Bookingsystem Alle produkter knyttet til oplevelsesruterne kan bookes via en speciel rutefunktion i bookingsystemet. Let tilgængelig booking sikrer, at der er kort beslutningsproces mellem inspiration og købsbeslutning. Kort- og guidefunktion For at gøre det muligt for gæsten at planlægge sin ferie både før afrejse og undervejs, får du mulighed for at blive synliggjort via en speciel kort- og guidefunktion. Gæsten kan bruge guiden via computer, mobiltelefon eller ved at bruge en af de otte informationsstandere. Guiden viser din virksomhed på et kort sammen med de andre produkter under konceptet og er med til at understøtte den overordnede sammenhæng i konceptet. Gæsten kan via kort- og guidefunktionen selv vælge hvilke produkter han eller hun vil besøge og gemme produkterne i sin egen, personlige profil. Guiden muliggør også, at gæsten kan anbefale konceptet og dit produkt til andre gennem sociale medier. 11

Touch points Synlighed via andre kanaler Feriekoncepterne og de tilhørende ruteforslag, vil blive synliggjort i relevante publikationer i både indog udland. På PR-fronten arbejdes der på presseture i samarbejde med VisitDenmark og Wonderful Copenhagen. I samarbejde med turismeaktører vil der løbende blive annonceret i trykte medier både VisitNordsjællands egne og eksterne. Det kan f.eks. være i rejsetillæg i aviser og magasiner eller i relevante publikationer fra andre turismeaktører eller samarbejdspartnere. Udover de digitale og trykte kanaler synliggøres Kings Challenge i Kongernes Nordsjælland via VisitNordsjællands modtageapparat (turistbureauer, turistinformationer, turistinspirationer og cykelturistinformation) samt ved deltagelse på feriemesser og ved strategiske partnerskaber. VisitNordsjælland deltager hvert år på flere store ferie- og rejsemesser i Skandinavien. De nye feriekoncepter vil her blive synliggjorte intensivt via eksisterende publikationer og ruter. Det samme gælder på turistbureauer, turistinformationer og turistinspirationer under VisitNordsjælland Desuden vil der blive indgået strategiske partnerskaber med tredjeparts formidlere, f.eks. rejsearrangører, agenter eller online-baserede tilbudsservices. 12

Fordele og forpligtigelser Bliv en del af feriekonceptet Kings Challenge i Kongernes Nordsjælland Hvad får du ud af det? Hvad forpligter du dig til? Hvad forventer vi af dig? Øget omsætning i kraft af de gæster der besøger dig i forbindelse med feriekonceptet. Mersalg og synergieffekt i kraft af andre deltagende aktører, der eksponerer konceptet, samt evt. rejsearrangører, der indgår samarbejde med VisitNordsjælland. En inspirerende ramme for markedsføring og salg af dit eget produkt. Massiv digital eksponering på VisitNordsjællands eksisterende og kommende platforme, herunder mobilapplikation, website, mobilwebsite og informationsstandere. Samarbejde om øget eksponering i trykte medier (både VisitNordsjællands egne og via PR og annoncering i andre medier). Øget eksponering i VisitNordsjællands modtageapparat (turistinformationer, turistinspirationer m.v.). At du bidrager med din oplevelse/produkt/ ydelse som en aktiv del af konceptet fra indgåelse af samarbejdet. Synlig eksponering af co-branding logoet på dit website (inkl. link til feriekonceptets subsite). Logoet skal desuden være synligt gerne i reception/hovedindgang samt benyttes i forbindelse med relevant trykt materiale/annoncering. Information og inspiration til dit personale, så de personer, der tager imod gæsterne, er sat ind i konceptet og de evt. tilbud/services, som I tilbyder. At du lever op til storytellingen og de værdier, der er beskrevet i denne konceptmanual, og tilbyder et produkt og en service der korresponderer hermed, og således skaber en rød tråd for gæsten under hele opholdet. Tematisering af dit konkrete produkttilbud, så det så vidt muligt, matcher konceptet og dermed ska ber merværdi for gæsten. At du tilbyder gæsterne noget ekstra i forbindelse med feriekonceptet. Det kan f.eks. være en ekstra service, en rabat eller en gave/overraskelse når de ankommer. Aktiv markedsføring af konceptet Dessertweekend overfor dine gæster, og så vidt muligt omtaler/eksponerer konceptet i forbindelse med din egen markedsføring. At du bidrager i videreudviklingen af kon ceptet og netværket i samarbejde med andre aktører og Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland. 13

Samarbejdsaftale om feriekoncept Kongernes Nordsjælland, den Det er med stor glæde, at jeg hermed deltager aktivt og engageret i feriekonceptet Kings Challenge i Kongernes Nordsjælland. Jeg er indstillet på at dele konceptet med andre aktører i Kongernes Nordsjælland og sammen skabe det bedste feriekoncept til glæde for gæsterne og for at skabe forretning til os alle. Som aktør og deltager I konceptet forpligter jeg mig til at Giv dine gæster noget ekstra... En central del af Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjællands feriekoncepter er at gæsterne oplever, at de får mere end forventet, og at de bliver positivt overraskede undervejs. Det vil være med til give dem en uforglemmelig oplevelse og hjælpe med at skabe nogle gode ambassadører for området, når de kommer hjem. I forbindelse med Kings Challenge i Kongernes Nordsjælland kunne eksempler på små ting der skaber merværdi for gæsterne være: Byd gæsterne velkommen med frisk juice Fokuser på at gæsterne har købt en aktiv ferie, så tilbyd dem steder hvor de kan handle godt udstyr, sportsøj etc. Jeg deltager desuden i netværksgruppen, hvis formål er: at videreudvikle konceptet i samarbejde med andre aktører og Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland at bidrage med min oplevelse/mit produkt/min ydelse som en aktiv del af konceptet Vær opmærksom på hvor gæsterne kan opbevare deres udstyr, når de holder ferie hos dig HUSK at vær opmærksom på hvilke aktiviteter gæsten har booket og guid gæsterne til flere aktiviteter eller andre hvis vejret eller andre forhold skulle ændre sig Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland Aktør 14

Fordele og forpligtigelser OBS: Husk at sende min. 4 billeder i størrelsen 600 x 300 pixels Samarbejdsaftale om booking På booking.visitnordsjaelland.com kan gæsten både booke inspirationsruterne og sammensætte sine individuelle oplevelsesruter. Firma Sæson Overnatningen, attraktionen og aktiviteten oprettes i systemet med visning af stedet, billeder, informativ tekst, henvisning til egen hjemmeside og mailadresse samt prisliste. Kontaktperson Adresse Postnummer/by Website E-mail Telefon Telefax Bank / reg. nr. / kontonummer Beskrivelse af stedet Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland/ Visitnordsjælland (dato og underskrift) Åbningstider Aldersfordeling Billettyper Priser Antal allotments Priser/pris pr. person Typer af overnatninger Beskrivelse af overnatning Aktør (dato og underskrift) Der afregnes ingen provision for bookinger foretaget på ruterne gennem bookingsyste met booking.visitnordsjaelland.com i 2012/13. Overnatninger, attraktioner eller aktiviteter afregnes fra VisitNordsjælland efter fremsendelse af faktura. Fakturaen kan fremsendes, før gæsten har benyttet ydelsen. Aktøren har ansvaret for de allotments og priser, der lægges ind i systemet. VisitNordsjælland stiller personale til rådighed mht. hjælp til oprettelse og indtastning af priser, sæsoner m.m. uden beregning. Aftalen er gældende for kalenderåret 2012/13. Aftalen bekræftes gensidigt med underskrift. Senest en måned efter unnderskrift forpligter Destinationsud vikling af Kongernes Nordsjælland og VisitNordsjælland sig til at have oprettet over natningsstedet, attraktionen og aktiviteten i systemet forudsat, at de nødvendige oplys ninger (priser, allotment, billedmateriale) er modtaget. Anvendt billedmateriale til booking.visitnordsjaelland.com skal være godkendt af aktøren/fotografen til brug på sitet. Visit Nordsjælland hæfter ikke for anvendelse af fremsendt billedmateriale fra aktøren. Der vil derfor blive fremsendt en fotoaftale, som underskrives og returneres til Visitnordsjælland. Herefter vil billederne blive oploadet på websitet. 15

Fra 2011 og foreløbig tre år fremover er der nu ressourcer til at gøre en ekstra indsats for at udvikle Nordsjælland som rejsemål. Region Hovedstaden, Wonderful Copenhagen, Vækstforum Hovedstaden, Fredensborg, Gribskov, Hillerød, Helsingør og siden Halsnæs Kommune står bag den EUansøgning, der udløste financieringen på de 21 mio. kr. Under navnet Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland gennemfører VisitNordsjælland projektet i tæt samarbejde med Wonderful Copenhagen, der er ansvarlig for projektadministrationen. Formålet med projektet er at udvikle Nordsjælland til en egentlig destination et attraktivt og synligt rejsemål for flere forskellige målgrupper. Det sker gennem en række tværkommunale aktiviteter, netværk og produkter, der samler og styrker det nordsjællandske oplevelsesudbud og skærper kommunikationen heraf. Målsætningen er at realisere det store besøgs- og omsætningsmæssige vækstpotentiale, der ligger i Nordsjælland. Derudover kommer destinationsprojektet til at samle Nordsjællands mange turismeaktører i tematiserede oplevelsesspor, styrke områdets teknologiske formidling og udvikle digitale markedsføringsplatforme. Parterne, der arbejder sammen om Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland er VisitNordsjælland kommunerne: Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød, Region Hovedstaden, Wonderful Copenhagen og VisitNordsjælland. Projektleder hos VisitNordsjælland for koncept- og netværksudvikling i EU destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland projektet: Birgitte Bergman bbe@visitnordsjaelland.com Mob. (+45) 41 78 67 71 Mørdrupvej 15 3060 Espergærde www.visitnordsjaelland.com