1
Handleplan for øget gennemførsel 2017 Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Afdeling 2012 2013 2014 2015 Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Københavns Universitet Københavns Universitet 29 21 22 23 I alt 29 21 22 23 Udviklingen i resultater Da skolen kun er godkendt til tandklinikassistentuddannelsen søger udelukkende de afklarede elever fra 9. og 10. klasse vores uddannelse, hvilket afspejles i ansøgertallet. Der undervises bredt inden for hovedområder, så det er muligt for eleven at anvende grundforløb 1 i de andre erhvervsuddannelser, hvis eleven fortryder sit uddannelsesvalg. Ansøgertallet for elever direkte fra 9. og 10. klasse har været nogenlunde konstant de seneste år, og det repræsenterer elever, der er afklaret i deres valg af uddannelse til tandklinikassistent. Skolen udbyder kun én fagretning Sundhed og tænder inden for grundforløbets første del og henvender sig primært til elever, der har besluttet, at de vil være tandklinikassistent. Indsatser I forbindelse med at tiltrække ansøgere til tandklinikassistentuddannelsen har skolen flere forskellige tiltag. Der er tale om flere forskellige indsatser inden for markedsføring: Annoncer i forskellige media Åbent hus Skolens hjemmeside Deltagelse i forskellige uddannelsesmesser i Skolens uddannelses- og erhvervsvejledere et tæt samarbejde med hovedstadsområdets UU-centre. Der vil i 2017 som noget nyt blive udviklet tiltag til markedsføring via Facebook. 2
Resultatmål Skolen forventer ikke at antallet af ansøgere vil være væsentligt større i 2017 på grundforløbets første del, og det anses for at være det omfang som på nuværende tidspunkt er passende, set i forhold til den kapacitet skolen råder over og under hensyntagen til, at der er stor søgning til grundforløbets anden del. Antallet af elever der optages på grundforløbets første del i august svarer til ca. 25 % af alle elever, der optages til grundforløbene til tandklinikassistent på dette tidspunkt. Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Institution Afdeling Status 2012 2013 2014 2015 Københavns Universitet Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultatmål I hovedforløb Uddannelsesaftale 41,3% 34,1% 37,3% 34,2% 36,7% 35,5% 37 % Skolepraktik 10,6% 1,9% 15,6% 2,7% 15,0% 2,5% 15 % Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 28,3% 30,5% 22,3% 29,3% 30,4% 29,0% 16,5 % 14,0% 29,2% 16,2% 29,2% 11,5% 27,5% 25 % 5,5% 1,9% 6,4% 2,0% 5,2% 1,9% 5 % Status ukendt 2,1% 2,7% 1,0% 3,6% 1,5 % I alt 292 6.446 327 6.473 286 7.239 Klare Mål 2: Socioøkonomisk reference Uddannelsesgrupper Gruppe: Omsorg, sundhed og pædagogik Institution Afdeling Frafald 3 mdr efter kvaifikation - gns Københavns Universitet Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere Socioøkonomisk Referene (** 25-50 pct. af eleverne mangler baggrundsoplysninger) Forskel (* = signifikant) 0,42 0,51 0,09* Det betyder, at når den socioøkonomiske reference tages i betragtning, så forventes 51% at frafalde, men kun 42% er frafaldet i 2014 3
Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Institution Afd. Frafalds indikatorer 2013 2014 2015 2016/2017 Københavns KU Universitet I alt Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grundog hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grundog hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Antal Elever Andel Andel, landsplan Antal Elever Andel Andel, Resultatmål, landsplan andel Antal Elever Andel Andel, landsplan Resultatmål 45 13,9% 12,7% 68 23,8% 14,2% 17,5 % 34 16,5% 17,3% 16,5 % 6 3,1% 3,5% 11 6,0% 5,9% 4 % 11 6,0% 6,2% 4 % 68 29,3% 48,4% 56 24,3% 46,8% 25 % 40 22,2% 42,9% 25 % 45 13,9% 12,7% 68 23,8% 14,2% 17,5 % 34 16,5% 17,3% 16,5 % 6 3,1% 3,5% 11 6,0% 5,9% 4 % 11 6,0% 6,2% 4 % 68 29,3% 48,4% 56 24,3% 46,8% 25 % 40 22,2% 42,9% 25 % 4
Udviklingen i resultater Det største frafald på uddannelsen sker i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb, det næststørste frafald ses på grundforløbet og lavest er frafaldet på hovedforløbet, når eleven har fået en praktikplads eller er i skolepraktik. Stort set alle eleverne på uddannelsen er kvinder. Grundforløb Da SKT har gennemført både GF1 og GF 2 i 2015 repræsentere data det samlede frafald, som i 2015 er på 17,5 %. Frafaldet er faldet fra 2014 til 2015 med 6,5 %. Det formindskede frafald på grundforløb 1 og 2 efter reformen skyldes højst sandsynligt at der nu er optagelseskrav i dansk og matematik. Dermed falder eleverne ikke fra på grund af, at uddannelsesniveau er for højt. Skolen har en elevsammensætning på grundforløbet, hvor ca. 50 % af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk. Nogle af disse elever er sprogligt udfordret, da deres sproglige kompetencer ikke rækker til at udfolde det danske sprog tilstrækkeligt nuanceret til at udvikle faglige og sproglige kompetencer, som er nødvendige i arbejdet med mennesker. Disse elever er også udfordret i forhold til at få en praktikplads, da den sproglige kompetence er væsentlig i forhold til jobbet og det kollegiale samarbejde i en virksomhed. På trods af dette tyder det på, at de øgede adgangskrav har medført, at de elever der er optaget i 2015 i højere grad har kunne gennemføre grundforløbet. Nedgangen i frafaldet kan ligeledes skyldes den differentieringen af elevgruppen som reformen foreskriver, hvor eleverne bl.a. går på aldersopdelte hold. Dette giver nogle mere homogene elevgrupper i forhold til eleverne modenhed og erfaringer. Ud fra egen data er den største årsag til frafaldet fortsat fortrudt uddannelse med 26 %, som dog er væsentlig mindre end tidligere. Dernæst er personlige forhold, ikke uddannelsesparat og ikke kontakt til eleven ligeligt fordelt med hver 20 %. Sygdom er fortsat den mindste årsag til frafald, da 11 % måtte stoppe pga. sygdom. Skolen er opmærksom på, at elevers frafald ofte er mere komplekst end ovennævnte data viser. Da skolen kun udbyder tandklinikassistentuddannelsen, er det vanskeligt at fastholde elever, der har fortrudt deres uddannelsesvalg, mens skolens UEvejledere arbejder på at hjælpe dem videre til f.eks. anden uddannelse. De fleste i denne gruppe giver udtryk for, at uddannelsen ikke er det, de har troet og regnet med og hellere vil noget andet. På trods af en stor indsats for at sikre den enkelte elevs fastholdelse på uddannelsen, er der på skolen bevidsthed om, at det ikke er alle frafaldstruede elever, der kan fastholdes på uddannelsen. Der vil altid være elever, der fortryder uddannelsesvalget efter mødet med erhvervet. Der ses ofte et fravalg efter eleverne har været i erhvervspraktik og har opdaget, at faget ikke levede op til de forventninger, de havde. Skolen har en del elever, der har svære personlige og sociale problemer, som har en betydning for deres muligheder for at gennemføre grundforløbet. Særligt udfordrende er det at fastholde de elever, der ikke er i stand til at møde regelmæssigt til undervisning. Disse elevers udbytte af undervisningen og dermed deres motivation for faget er ofte begrænset, og deres mulighed for at få en praktikplads er yderst svag. I faget er mødestabilitet helt afgørende, da der ofte er tale om meget små virksomheder med stor afhængighed af alle medarbejdere inkl. Elever. 5
Skolen tilbyder derfor flere forskellige støtteforanstaltninger rettet mod frafaldstruede elever og målrettet individuelle behov, fx på baggrund af egne fortællinger om personlige, sociale eller faglige problemer eller på baggrund af en adfærd, der kan tolkes som udtryk for trivselsmæssige eller faglige problemstillinger. På trods af at skolen bruger mange ressourcer på at fastholde dem i uddannelsen, er dette ikke altid muligt. For lærerne fylder disse elever rigtig meget, da det udspilles i undervisningen og i det sociale miljø blandt eleverne. En stor pædagogisk indsats fra lærerne udfoldes for at fastholder så mange som muligt af disse udfordrede elever, men nogle har så svære vanskeligheder og har bug for så stor psykologisk og personlig støtte, at det ligger uden for skolens regi. Hos gruppen af elever som vurderes ikke-uddannelsesparate, er de ikke på nuværende tidspunkt parate til at modtage undervisning pga. manglende modenhed. Skolen oplever også, at flere af dem desuden har personlige problemer, som medfører meget fravær fra undervisningen, og til sidst ender i et frafald fra uddannelsen. Når frafaldsårsagerne drejer sig om ikke at være uddannelsesparat og fortrudt uddannelsesvalg, kan der i begge begrundelser ligge et element af manglende motivation. Hovedforløb I forhold til elevers frafald på hovedforløbet kan skolens betydning ses som sekundær, da kun 14 uger ud af 2 ½ år foregår på skolen. Frafaldet på hovedforløbet udgør en langt mindre andel sammenlignet med frafaldet på grundforløbet, og frafaldet på hovedforløbet ligger primært i praktikken og ofte inden for prøvetiden. Det er kun 4 % svarende til 11 elever, der har afbrudt deres uddannelse i 2015. Årsager til frafald på hovedforløbet er ofte ønske om anden uddannelse, hvilket eleven først erkender efter mødet med virkeligheden i tandlægepraksis. Dernæst er elever med personlige problemer ofte udfordret i forhold til at gennemføre uddannelsen. Disse årsager er det vanskeligt for skolen at gøre noget ved. Ingen elever angiver skoleundervisningen som årsag til at skifte uddannelse. Som tidligere nævnt er nogle elever særligt udfordret af psykiske og sociale problemer, hvilket afstedkommer, at de kan have svært ved at koncentrere sig om uddannelsen og at leve op til forventningerne fra en arbejdsplads. På den baggrund opsiger praktikstedet hurtigt læreforholdet ofte inden for prøvetiden, hvis de bliver den mindste smule i tvivl om elevens faglige evner, elevens tilpasningsevne og fremtidsperspektiverne på klinikken. Hvilket stemmer overens med statistikken for, hvornår eleven afbryder. Men det ses samtidig, at eleverne der opsiges i prøvetiden ofte finder en ny praktikplads. I praktikcenteret er årsagerne til frafald begrundet i økonomi og problemer med at levede op til de krav (EMMA-reglerne), der stilles til elever i skolepraktikordningen. 6
Overgang fra grundforløb til hovedforløb Skolen mister ca. 25 % ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Det vil sige, at 75 % af eleverne, der afslutter grundforløbet indgår en uddannelsesaftale eller skoleaftale og påbegynder skoleundervisningen på hovedforløbet. Det er dermed specielt i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb, at eleverne falder fra uddannelsen. Frafaldet i overgangen fra grundforløb til hovedforløb skyldes fortsat primært manglende praktikpladser og at eleven af forskellige årsager ikke ønsker skolepraktik (SKP) og/eller ikke kan godkendes til SKP (EMMA godkendelse). Desuden oplever skolen en øget tendens til ophævelser af uddannelsesaftaler, som skyldes, at eleverne har andre forventninger til deres fremtidige arbejdsplads, end det de oplever, når de kommer ud på tandklinikkerne. Skolen underviser i arbejdspladskultur, og fortæller om virkeligheden samt de forventninger der er til dem, som medarbejdere på en tandklinik. Trods dette oplever skolen alligevel en øget tendens til ophævelse af uddannelsesaftaler forårsaget af, at eleverne har andre forventninger til arbejdsmarkedet. Skolen har ligeledes indlagt virksomhedspraktik for at give eleverne mulighed for at møde virkeligheden allerede i grundforløbet og støtte dem til praktikpladssøgning. Hvis eleven ikke inden grundforløbets afslutning har fået en uddannelsesaftale, kan det bevirke, at eleven fortryder sit uddannelsesvalg og stopper kort før grundforløbet slutter, trods skolens ihærdige forsøg på at hjælpe eleven. Der er dog en del elever, der har fortrudt deres uddannelsesvalg der trods alt, på skolens anbefaling, vælger at gennemføre grundforløbet og herefter skifte til noget andet. Overgangen fra grundforløbet til en uddannelsesaftale er meget vigtig og en klar motivation for at gennemføre uddannelsen, hvorfor skolen fortsat vil arbejde intensivt med at skaffe praktikpladser til elever, og helst før de afslutter grundforløbet. Derfor er praktikpladskonsulenten fra praktikcenteret blevet knyttet tættere til grundforløbseleverne igennem en prioritering af timer til undervisning i bl.a. praktikpladssøgning, jobsamtale forventninger osv., da skolen vurderer denne indsats er vigtig i forhold til, at flere elever kan indgå en uddannelsesaftale og have balancerede forventninger i forhold til det arbejdsmarked, som eleven skal ud på. Da skolens elever primært får uddannelsesaftaler på små virksomheder, har kemi og mødestabilitet en stor betydning for et succesfuldt samarbejde mellem elev og virksomhed. Det er fortsat vanskeligt at skaffe praktikpladser til alle elever, trods skolens indsats for at skaffe flere praktikpladser. Det kan ses på det stigende antal elever, der kommer ind i skolepraktik. Skolen modtager dog også skolepraktikelever fra andre skoler på Sjælland. Der er elever, der ikke vælger at bruge tilbuddet om skolepraktik. Det er ofte de ældre elever, der ikke har mulighed for at vælge skolepraktik af økonomiske årsager, ligesom nogle af disse elever ikke føler sig i stand til at tage en praktikplads, hvis de ikke kan få voksenelevløn. Desuden skyldes frafaldet manglende EMMA-godkendelse. 7
Indsatser Tydelige mål Med afsæt i et uddannelsesforløb i progressiv læring udvikler lærerne fortsat undervisning, der styrker det positive læringsmiljø og læringsfællesskaber, hvor bl.a. tydelige og forståelige mål, individuelle mål og målstyret undervisning er i fokus. Skolen forventer, at lærerne gennem anvendelse af dette pædagogiske værktøj kan understøtte en aktiv, engagerende læreproces med problemløsning og praksisorienterede opgaver, så der kan skabes læring, der fastholder, motiverer og udvikler eleverne. Dette arbejde vil fremadrettet være i fokus, da skolen endnu er i implementeringsfasen med dette, og det skal udvikles over tid efterhånden, som vi får større erfaring med værktøjet. Skolen forventer på sigt at kunne fastholde og motivere flere elever på uddannelsen. Feedback I progressiv læring er et andet fokusområde kontinuerlig og konstruktiv feedback. Derfor arbejder alle faglærere med forskellige tiltag inden for feedback, som kan gavne den enkelte elevs læring og mulighed for at gennemføre uddannelsen. Der arbejdes systematisk med at intensivere tydelig feedback til eleverne i form af løbende tilbagemeldinger og dialog med eleverne om deres arbejdsindsats og resultater og med tilbagemelding om dette til deres praktiksted, når det drejer sig om hovedforløbselever. Der benyttes forskellige feedbackmetoder således, at det er muligt at afprøve og variere forskellige former for feedback i forskellige læringssituationer. Feedback så eleven kan blive så dygtig som muligt. Feedback i situationen. Konkret feedback efter undervisningsforløb til elev og evt. praktiksted. Elevens reaktion på den feedback, hun får ved at gøre hende til part i samtalen Elevernes brug af hinanden til feedback Varierede former for feedback. Dette arbejde vil fremadrettet være i fokus, da skolen endnu er i implementeringsfasen med dette, og det skal udvikles over tid efterhånden, som vi får større erfaring med værktøjet. Skolen forventer på sigt at kunne fastholde og motivere flere elever på uddannelsen. Kollegial sparring For at forankre de 2 ovenstående indsatser, er systematisk kollegial sparring med tydelige mål og feedback som fokuspunkter for sparringen, blev en del af lærernes samarbejde. Som led i udvikling af den pædagogiske praksis vil kollegial sparring være en god måde at forankre indsatsområderne. Det vil give en fælles forståelse af den pædagogiske praksis, skolens og lærernes udfordringer i undervisningen, elevernes læring og udfordringen omkring fastholdelse af eleverne i uddannelsen. 8
Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Afdeling Antal Andel Andel, landsplan Københavns Universitet Københavns Universitet Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske 2014 2015 2016 Antal Andel Andel, landsplan Resultatmål, andel 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Tilgang eux 0 0 0 0 0 0 0 Tilgang talentspor 0 0 0 0 0 0 0 I alt Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Tilgang eux 0 0 0 0 0 0 0 Tilgang talentspor 0 0 0 0 0 0 0 Udvikling i resultater Elever på ekspertniveau og elever i gang med fag på højere niveauer end de obligatoriske Der er i øjeblikket ingen elever på grundforløbet, som er i gang med fag på højere niveauer end det obligatoriske. Elevernes forudsætninger ved uddannelsesstart har betydning for valg af fag på højere niveau. De elever, der har gymnasial baggrund, ønsker typisk at blive udfordret ekstra og har den nødvendige faglige ballast. Disse elever udgøre dog ikke den største del af elevgruppen. Volumen på antallet af elever med fag på højere niveau vil derfor være meget lille, hvilket bevirker, at skolen kun kan udbyde dette i samarbejde med andre skoler. Det betyde, at eleverne skal på en anden skole for at tage disse fag, og det er derfor meget vanskeligt at motivere dem. Eleverne på grundforløbet har meget fokus på det helt nye fagfaglige og vil gerne prioritere at fordybe sig i de fagrettede emner. Samtidig er det en udfordring i forhold til logistikken både i forhold til skolerne og elevens skema, som er vanskeligt at løse. 9
På hovedforløbet er der ikke i øjeblikket udbudt fag på højere niveauer, men skolen er påbegyndt udviklingen af dette i forhold til udvalgte fag på hovedforløbet, i samarbejde med andre hovedforløbsskoler og det faglige udvalg. Skolen forventer, at der i 2017 vil være elever der tager enkelte fag på højere niveauer. Den enkelte elevs ønsker om videreuddannelse vil også spille ind og elever, der har ambition om at videreuddanne sig til f.eks. tandplejer vil være motiverede for at tage fag på højere niveauer eller talentspor for yderligere at kvalificerer sig til videreuddannelse. EUX og talentspor EUX er pt. ikke beskrevet for uddannelsen til tandklinikassistent af det faglige udvalg. Der ses en mulighed for at udvikle EUX, hvis den kan tilrettelægges som på det merkantile område. Med den nuværende model er der ikke stort incitament for praktikværterne til at tage en EUX-elev, der er på skole i flere uger på hovedforløbet og dermed ikke til rådighed på arbejdspladsen. Eleven ønsker videreuddannelse til fx tandplejer, men klinikkerne har ofte ikke problemer med at rekruttere tandplejere. Talentspor i tandklinikassistentuddannelsen hovedforløb er netop færdigbeskrevet af det faglige udvalg (FUTKA) i samarbejde med skolerne og det forventes at gælde fra august 2017. Derfor vil skolen i foråret 2017 udvikle talentsporspakker. Indsatser Skolens lærere vil have fokus på at spotte talent hos eleverne allerede på grundforløbet 2 og opfordre og motivere disse eleven til at tage fag på højere niveau. Med hensyn til de dygtigste elever vil lærerne opfordre dem til at indgå aftale med praktikstedet om følge et talentspor. På hovedforløbet vil skolen fra august 2017 udbyde talentsporspakker på hovedforløbet, samt enkelte fag højere niveau. Elever der allerede på grundforløbet er spottet til at være egnet til fag på højere niveau, vil blive opfordret til dette af sin kontaktlærer, inden eleven starter på hovedforløbet. Desuden vil skolen informere praktikstederne om mulighederne for at deres elev kan tage enkelte fag på højere niveau eller talentspor, så de kan motivere og støtte eleven. Praktikpladsen kan have en betydning for hvilke fag, eleven kan løfte til højere niveau, da kompetencer inden for de forskellige fag i høj grad er afhængig af de behandlinger, som den enkelte tandklinik tilbyder. Således vil elever i privat praksis have mulighed for at løfte andre fag til højere niveau end elever i kommunal tandpleje og omvendt. Resultatmål Skolen forventer at der i 2017 kun vil være et meget lille antal elever der vil vælge fag på højere niveau. En del elever vil heller have det obligatoriske niveau og få en højere karakter på dette niveau end at vælge fag på højere niveau med risiko for at få en lavere karakter. 10
Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Instit. Afd. Beskæfti gelsesfrekvens Beskæftigelsesf rekvens, landplan 2012 2013 2014 Antal færdiguddan nede Antal færdiguddanned e, landsplan Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelse sfrekvens, landplan Antal færdiguddan nede Antal færdiguddann ede, landspl an Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesf rekvens, landplan Antal færdiguddan nede Antal færdiguddann ede, landspl an KU KU 0,53 0,57 137 359 0,61 0,59 149 379 0,6 0,57 153 414 Vurdering af resultater Tandklinikassistentfaget er et kvindefag, som er præget af dels kvinder med anden etnisk baggrund og kvinder i den fødedygtige alder, hvor barsel efter endt uddannelse kan være en forklaring på, at beskæftigelsesprocenten er lavere end på landsplan. Når der medtænkes, at kun 25% af det samlede antal elever på erhvervsuddannelserne er kvinder, vil den gennemsnitlige erhvervsfrekvens repræsentere flere mænd, hvorfor beskæftigelsesfrekvensen for et kvidefag med kvinder i den fødedygtige alder må forventes at være lavere det første år. Desuden er op mod 40% af dimittenderne indvandrere eller efterkommere, og blandt denne gruppe ses en større andel af kvinder, som forlader arbejdsmarkedet efter barsel for at passe børnene hjemme. Der er ikke en direkte videreuddannelsesmulighed for tandklinikassistenter til fx tandplejer men i antallet af ansøgningerne til tandplejeruddannelsen ses der en stigning af kvinder, der efter endt uddannelse til tandklinikassistent ønsker at læse videre til tandplejer eller anden videreuddannelse. Nogle af disse kvinder vælger efter endt erhvervsuddannelse at kvalificere sig til tandplejeruddannelsen ved fx at tage en HF. Tandlægebranchen har i flere år været ramt af lavkonjunktur. I en personaleundersøgelse som Tandlægeforeningen har foretaget i 2015 viser det at tandklinikkerne på grund af forringet økonomi har varslet en eller flere personalegrupper ned i tid eller foretaget afskedigelser. Det har i høj grad ramt tandklinikassistenterne, da det af undersøgelsen fremgår, at det oftere er tandklinikassistenter frem for tandplejere, der er blevet afskediget frem for varslet ned i tid, når klinikkerne har lavet personaleændringer på grund af økonomi. Dette forhold medvirker til at begrunder, at det de senere år har været vanskeligere for tandklinikassistentelever at få en elevansættelse, hvor der tidligere praktisk talt ingen arbejdsløshed var. Der ses dog af ovenstående, at denne tendens er aftagende, og der fremadrettet forventes en højere beskæftigelsesfrekvens 11
Indsatser En vigtig indsats for at styrke beskæftigelsesfrekvensen for skolens elever på tandklinkassistentuddannelsen er efter- og videreuddannelse. Før 2010 var der kun videreuddannelsesmuligheder for tandklinikassistenter, hvis de læste videre til tandplejer. I 2010 blev SKT-KU godkendt til at udbyde Akademiuddannelsen i odontologisk praksis (AOP), og hermed blev der skabt mulighed for at tandklinikassistenter der ønskede at læse videre inden for deres eget fagområde kunne gå videre i uddannelsessystemet. Akademiuddannelsen giver tandklinikassistenterne chancer for at øge både dybden og bredden af kompetencer, og sikrer at de er fagligt opdateret, hvilket giver muligheder både for fastholdelse i erhvervet og øge markedsværdien for den enkelte. Mange tandklinikassistenter har forladt faget på grund af manglende udfordringer, og dette kan AOP være med til at modvirke, da det understøtter livslang læring inden for eget fagområde. Akademiuddannelsen har i høj grad medvirket til øget kompetenceudvikling af tandklinikassistenter i den kommunale sektor, hvor flere kommuner nu kræver videreuddannelsen for, at tandklinikassistenterne kan varetage flere selvstændige arbejdsområder og dermed bidrage til, at LEON-princippet kan udfoldes og derigennem reducere udgifterne i tandplejen. Det giver mulighed for, at erstatte nogle tandlæger med klinikassistenter i forbindelse med generationsskifte i tandplejen, hvilket øger beskæftigelsesfrekvensen for tandklinikassistenterne. Derudover udbyder SKT- KU en række efteruddannelseskurser med udgangspunkt i efterspørgsel fra erhvervet både som AMUkurser og som individuelt tilrettelagt efteruddannelse. Skolens erfaring gennemflere år er, at erhvervet efterspørger efteruddannelsesskurser, men det er yderst vanskeligt at få tandklinikassistenter til at deltage i efteruddannelse trods forskellige former for markedsføring. 12
Klare mål 4: Elevernes trivsel 2015 2016 2017 Institution Afdeling Resultat Resultat, landsplan Resultatmål Resultat, landsplan Resultatmål Københavns Universitet Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere Elevtrivsel (Generel indikator) 4,2 4,4 4,4 4,3 4,4 Trivsel i praktik 4,1 4,1 4,2 4,0 4,2 Vurdering af resultater Elevtrivselsundersøgelse 2016 Med en samlet svarprocent på 79 % har SKT et godt grundlag for at vurdere den generelle elevtrivsel. Elevtrivslen på SKT ligger på en 15. plads ud af 35 EUD skoler. SKT ligger i top 3 på landsplan hvad angår mål & feedback, pædagogik & didaktik samt egen indsats, og på de øvrige parametre (foruden fysisk miljø) ligger SKT blandt de 7 bedste i landet. Det fysiske miljø er det lavest rangerede af alle parametre, og er her det 20. bedste. De vigtigste parametre ift. elevtrivslen er underviserne, herunder primært oplevelsen af respekt, ansvar, hjælp og forklaring fra underviserne. Der er en lille tendens til, at de ældre elever trives bedst, men også er de der er mest utilfredse med det fysiske miljø og undervisernes respekt. Undersøgelsen viser at der er stor forbedring ift. sidste år på undervisernes tydelige tilbagemelding på elevernes indsats, samt på om der er opstillet klare personlige mål. Eleverne på SKT vurderer generelt deres egen indsats meget højt. Langt hovedparten oplever, at de faglige krav er tilpas, ca. 10 % oplever dem for store og ca. 10 % oplever dem for små. Rapporten viser, at der hvor den største effekt på elevtrivslen af en indsats, vil være at arbejde med tydelighed af klare mål for hvad eleverne skal lære samt forklaring af tingene så eleverne forstår. På grundforløbet er 69 % af elevernes oplevelse af trivsel afhængig af underviserne, særligt oplevelsen af at underviserne har respekt og giver ansvar. Eleverne på grundforløbet vurderer deres egen indsats højt, men rapporten viser, at elevernes pålidelighed og vedholdenhed er de vigtigste parametre at arbejde med. 12 % af grundforløbseleverne skriver at de er på vej væk og de der oplever de faglige krav som for høje, er de der trives dårligst. 13
På hovedforløbet er der færre skoler at sammenligne sig med og her ligger SKT generelt under landsgennemsnittet. Rapporten peger på, at en indsats om elevernes forberedelse til og aktive deltagelse i undervisningen, vil have effekt på trivslen. Elevtrivslen ved de elever der har praktikplads/uddannelsesaftale er 11 % højere end de elever der er i skolepraktik. Der er en forbedring på vurdering af indsats samt opstilling af klare personlige mål. Indsatser Pædagogisk udvikling I forhold til den pædagogiske udvikling er der sat fokus på tydelige mål og feedback, samt differentieret undervisning. Elevernes vurdering af dette ligger stadig højt, men da det opleves som et tiltag, der spreder mange gode ringe i vandet, også på det sociale plan og i forhold til ansvar for egen læring, er det et område, skolen fortsat ønsker at excellere i. Det fokus er i direkte forlængelse med den ønskede pædagogiske praksis, som er beskrevet i SKTs pædagogiske grundlag og vil underbygges yderligere af, at alle faglærerne er i gang med et i diplommodul i Undervisning og Læring. Da rapporten viser, at der hvor den største effekt på elevtrivslen af en indsats, vil være fortsat at arbejde med tydelighed af klare mål for hvad eleverne skal lære samt forklaring af tingene så eleverne forstår, er dette stadig et fokusområde. Differentiering Rapporten viser at en indsats om elevernes forberedelse til og aktive deltagelse i undervisningen, vil have effekt på trivslen. Derfor vil der fortsat blive udformet nyt undervisningsmateriale og metoder til differentiering af undervisning, så der skabes endnu bedre mulighed for at eleverne i højere grad udfordres, specielt på hovedforløbet. Dette vil forhåbentlig tilgodese de elever der har et lærings- og ambitionspotentiale ud over minimumskravet. På den måde vil det være muligt at udfordre eleverne, så de bliver så dygtige, som de kan. Det fysiske miljø: De fysiske rammer var den faktor, der er lavest rangerede af alle parametre. Elevernes svar har i 2016 placeret SKT KU på en 20. plads på landsplan, hvad angår det fysiske miljø. Der er i 2016 taget et nyt læringscenter på 4. sal på fakultetet i brug, hvor eleverne har fået forbedrede forudsætninger for læring via bedre faciliteter, plads, lys og indeklima. I trivselsmålingen i 2016 er det ikke undervisningsfaciliteterne der er utilfredshed med, men det handler om rengøring på toiletter og garderobe, kantinepriser osv. Dette bringes videre til KU s driftsafdeling, men det er noget SKT har svært ved at påvirke yderligere. Virksomhedernes tilfredshed Skolen har netop gennemført en virksomhedstilfredshedsmåling(vtu). Resultaterne af denne undersøgelse er i øjeblikket ved at blive analyseret og skolen vil herefter træffe beslutning om indsatsområderne i forhold til dette. 14
2. Praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? Institution Københavns Universitet OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2014 (1.1.-31.12.2014) 2015 (1.1.-31.12.2015) 2016 (1.1.-31.12.2016) INDIKATORER Antal, institution Andel, institution Andel, Landsplan Antal, institution Andel, institution Andel, Landsplan RESULTAT MÅL, andel I hovedforløb I ordinær aftale 57 23,55 28,02 26 12,75 27,40 13 I skolepraktik 43 17,77 12,92 64 31,37 12,93 31 I restaftale 5 2,07 1,03 2 0,98 1,11 1 I anden type aftale 81 33,47 9,67 71 34,80 10,26 I uddannelse uden praktik 2,25 1,99 Ikke i Praktikpladssøgende 23 9,50 7,79 13 6,37 7,85 6 hovedforløb Ikke praktikpladssøgende 33 13,64 38,31 28 13,73 38,46 14 Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Vurdering af udviklingen i resultater Andelen af indgåede ordinære uddannelsesaftaler, er væsentlig mindre end på landplan i 2015. Til gengæld er der en væsentlig stigning i andelen af andre aftaletyper specielt kort- og delaftaler. Skolen har i 2015 og 2016 oplevet en vis tilbageholdenhed med hensyn til ansættelse af elever. Praktikstederne har givet udtryk, for at de grundet ny overenskomst på tandplejeområdet ikke var sikre på deres økonomiske situation og derfor ikke ville binde sig til en elev, hvorfor speciel kortaftaler har været en mulighed for at have elev. Det ser dog ud til, at praktikstederne ikke som frygtet taber økonomisk på den nye overenskomst, og der har derfor i sidste halvdel af 2015 og i 2016 været en svag stigende efterspørgsel efter elever. Ved indgåelse af kort uddannelsesaftaler har praktikvirksomheden mulighed for at ændre på personalesammensætningen uden at skulle afskedige medarbejdere. Desuden er der nogle praktikvirksomheder, som har haft uhensigtsmæssige oplevelser med elever, hvorfor de som udgangspunkt ikke ønsker at binde sig for den fulde periode. Hvis praktikvirksomhed og elev matcher, bliver de korte uddannelsesaftaler ofte forlænget med resten af uddannelsestiden som restuddannelsesaftaler. 15
Samtidig se en stigning fra 2014- til 2015 i indgåelse af skoleaftaler, som udtryk for flere elever er i skolepraktik dette understøttes af egne data, hvor der ses en stigning i ÅE i skolepraktik fra 73,6 i 2014 til 100,45 i 2015, men igen et fald til 93,03 i 2016. Skolens praktikcenter gør fortsat en stor indsats for at få elever i VFU og delaftaler under skolepraktik med det formål, at eleven ender i en restuddannelsesaftale. Af egne dataudtræk for 2016 fremgår det, at der er indgået 214 delaftaler under SKP og at 25,15 ÅE har været i VFU. Der er sket en halvering i antallet af elever, der var praktikpladssøgende fra 2014 til 2015. Dette skyldes bl.a. skolens store indsat i det praktikpladsopsøgende arbejde både før eleverne er færdige med grundforløbet, og når eleverne er i skolepraktik. 16
Data for elever i skolepraktik Tabel 2: Gennemsnitlig tid for en skolepraktikelev i skolepraktik, medtaget VFU Institution Københavns Universitet OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd) 2013/2014 (1.8.2013-1.8.2014) 2014/2015 (1.8.2014-1.8.2015) 2015/2016 (1.8.2014-1.8-2015) Gennemsnitligt antal dage i SKP Gennemsnitligt antal dage i Gennemsnitligt antal dage i INDIKATORER SKP, medtaget VFU SKP, medtaget VFU UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser 197 175 193 168 Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 172 159 176 154 183 177 214 159 205 155 177 169 170 Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 17
Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Institut ion Københa vns Universit et OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) UDDANNELSER Alle uddannelser INDIKATORER 2013/2014 (1.8.2013-1.8.2014) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/kort aftale 2014/2015 (1.8.2014-1.8.2015) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/kort aftale Instituti Landsplan Instituti Landspla Instituti Institu Landspla Landsplan on on n on tion n 187 171 132 131 182 178 138 118 2015/2016 (1.8.2015-1.8.2016) Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinat ionsaftale 1. delaftale/ korte aftale RESULTATMÅL Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 176 164 127 139 176 171 126 112 183 216 184 162 Ikke relevant 196 153 135 128 189 155 145 115 Ikke relevant 174 126 185 115 Ikke relevant 175 125 Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 18
Tabel 4: Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale efter 12 måneder i skolepraktik Institution OPGØRELSESPERIODE UDDANNELSER Københavns Alle uddannelser Universitet Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik (n = xx) Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice (n = xx) Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser (n = xx) Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport (n = xx) Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 2013/2014 (1.6.2013-1.6.2014) 2014/2015 (1.6.2014-1.6.2015) Antal uden Andel uden Andel, Antal uden Andel uden Andel, aftale aftale Landsplan aftale aftale Landsplan 202 100 100 232 100 100 74 36,63 3,85 93 40,09 3,53 23,78 25,94 128 63,37 13,57 139 59,91 13,95 58,80 56,58 2015/2016 (1.6.2015-1.6.2016) RESULTATMÅL, andel 90 Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Vurdering af udviklingen i resultater Skolen færdiggøre meget få elever i skolepraktik, så skolen har stor succes med at få skolepraktikelever ud i en uddannelsesaftale. Ligeledes vælger flere elever end tidligere skolepraktik, da eleverne anser deres chancer for at opnå en uddannelsesaftale med en tandklinik for højere end uden for skolepraktikken. Skolens erfaring er desuden, at VFU-forløb ofte fører til uddannelsesaftaler, og muligheden i anvendelse af VFU har derfor en positivt indflydelse i forhold til at få eleverne i uddannelsesaftaler. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Strategi Skolens praktikpladsopsøgende arbejde er strategisk forankret i to formål: at sikre at flest mulige elever, der opfylder de faglige adgangskrav, men som ikke selv har været i stand til at skaffe sig en uddannelsesaftale, bliver tandklinikassistenter, at erhvervet får uddannet den arbejdskraft, der er brug for også i fremtiden. En uddannelsesaftale med en tandklink giver eleverne den bedst mulige uddannelse og skaber et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet, derfor har skolen et særligt fokus på at skabe de bedste forudsætninger for at så mange elever som muligt indgår en uddannelsesaftale på en tandklink så hurtigt som muligt. 19
Praktikpladser for tandklinikassistenter findes udelukkende på tandklinikker i enten privat praksis eller i kommunal tandpleje. Dentaljob.dk er landets største jobportal for alle ansatte inden for dentalverdenen og henvender sig både til folk, der søger job samt til arbejdsgivere, der søger klinikpersonale. Her er det muligt at søge efter eller tilbyde job som tandlæger, tandplejere, klinikassistenter, klinikassistentelever, tandteknikere, dentalkonsulenter og serviceteknikere. Portalen ligger i regi af Tandlægeforeningens og drives af Tandlægebladet. I skolens lokaleuddannelsesudvalg med repræsentation fra både privat praksis (Tandlæge fra det faglige udvalg, klinikassistent fra privat praksis) og fra den kommunal tandpleje (en klinikassistent) drøftes løbende praktikpladssituationen, samt mulighederne og barriererne for at skaffe flere praktikpladser i begge sektorer. Langt hovedparten af praktikpladserne er i privat praksis og dermed i små private virksomheder. Skolens indsatser for det praktikpladsopsøgende arbejde er opdelt i indsatser over for praktikvirksomheder, for elever på grundforløbet eller umiddelbart derefter og elever i skolepraktik. Udfordringer Skolens arbejde retter sig mod både offentlige og private praktikvirksomheder samt skolens elever. En udfordring er, at praktikvirksomhederne fortsat kvier sig ved at indgå ordinære uddannelsesaftaler i samme omfang som tidligere. Dertil er konjunkturerne stadigvæk for usikre generelt set. Til gengæld vil flere og flere praktikvirksomheder gerne bidrage med et mindre forpligtigende uddannelsessamarbejde, der formentligt i højere grad passer med aktiviteten. I forhold til praktikvirksomheder er udfordringerne: 1. at klinikkerne blive mere opmærksomme på de muligheder for forskellige aftaletyper der findes og den hjælp og vejledning, som skolen tilbyder i forbindelse med ansættelse af en elev 2. at få flere klinikker, som ikke tidligere har haft elever til at uddanne elever 3. at få flere kommunale tandklinikker til at ansætte elever 4. at få klinikejer til at uddelegere en del af ansvaret for oplæring af eleven til en uddannet tandklinikassistent. I forhold til skolens elever er udfordringerne: 1. at eleven opnår en praktikplads helst før grundforløbet slutter 2. at skolepraktikeleven opnår en praktikplads så hurtigt som muligt efter start i skolepraktik 3. at afstemme elevernes forventninger til jobbet som tandklinikassistent i forhold til erhvervet Indsatser i forhold til praktikvirksomheder Skolens praktikpladskonsulent er en person med stort branchekendskab, da hun selv er rundet af faget og har mange samtaler med praktikværter. Praktikpladskonsulenten er kendt i branchen og deltager i dentalmesser med henblik på at skaffe flere praktikpladser. Her informeres om de forskellige aftaleformer og om, hvordan skolen kan hjælpe praktikvirksomhederne ved ansættelse af elever. Aktiviteten fører til, at praktikpladskonsulenten efterfølgende får flere henvendelser og praktikværter henviser ofte til mødet på messer ved senere kontakt til skolen. 20
Skolen har tilrettelagt en del tilbud til klinikker, der ansætter en elev, for at gøre det mere overskueligt at rekruttere, ansætte og uddanne en tandklinikassistentelev, og samtidig styrke samarbejdet mellem skole og praktiksted. Den hjælp og vejledning skolen tilbyder klinikker gennem hele elevens uddannelsesforløb er: hjælp til godkendelse som praktiksted kontaktlærerordning. Alle elever er tilknyttet en kontaktlærer, som følger eleven gennem hele uddannelsesforløbet og har tæt kontakt til praktikpladsen ved besøg på klinikken og telefonisk kontakt kursus til de klinikker der uddelegerer en del af ansvaret for oplæringen af eleven i praktikken til en uddannet klinikassistent møder med praktikpladskonsulenten, der er tilpasset den enkelte kliniks behov for rådgivning og vejledning omkring de forskellige aftale-typer, uddannelsens opbygning, løn/tilskud og lignende, udfyldelse af aftaleformular og uddannelsesaftaler, rekruttering af elev m.m. tilbud om hjælp og inspiration til opsætning og indhold i et stillingsopslag, som efterfølgende kan lægges på skolens hjemmeside afholdelse af jobcafe, hvor praktikpladssøgende elever og klinikker der ønsker at ansætte en elev, kan møde hinanden. Indsatser i forhold til elever I forhold til eleverne har praktikpladskonsulenten undervisning på GF2 i praktikpladssøgning og er løbende i dialog med eleverne på grundforløbet. På grundforløb 2 er eleverne i praktik i erhvervet. Under disse praktikbesøg opfordres eleverne til at tale med praktikstedet om muligheden for uddannelsesaftale. Hvis eleverne gerne vil have uddannelsesaftale på praktikstedet, men ikke selv har haft mod til at tale med praktikstedet om det, tilbyder praktikpladskonsulenten at opsøge virksomheden og forhøre sig om muligheden for uddannelsesaftale. Praktikpladskoordinatoren orienteres ligeledes om praktikpladssituationen og hvad virksomhederne ligger vægt på ved valg af elever. Eleverne får rådgivning i praktikpladssøgning herunder udfærdigelse af cv/ansøgning og personlig præsentation. De informeres om aftaleformer, voksenlærlinge regler og refusionsregler og ikke mindst om mulighederne for uddannelse i skolepraktik, hvis de ikke finder en praktikplads. Målgruppe Målgruppen for det praktikpladsopsøgende arbejde, er fortsat rettet mod godkendte og ikke godkendte tandklinikker både private og kommunale. Elevgruppen, som indsatserne retter sig mod er, fortsat skolepraktikelever og elever der endnu ikke har afsluttet grundforløbets anden del. Tilrettelæggelse Det praktikpladsopsøgende arbejde foretages primært af praktikpladskonsulenten og arbejde er tilrettelagt, på baggrund af den erfaring skolen har gjort sig i forbindelse med tidligere indsatser på området. I praksis er indsatserne at kontakte tandklinikker telefonisk, mails, messer og besøg på klinkker af praktikpladskonsulenten. 21
Erfaringen er, at tandklinikker der har elever, eller tidligere har haft elever, i langt større grad er interesserede i at fortsætte med at ansætte elever, end klinikker der aldrig har haft elever og udelukkende ønsker at køre med uddannet personale. Mange ikke godkendte klinikker har truffet et valg om ikke at have elever, men udelukkende færdiguddannet personale. Skolens strategi vil dog fortsat være at opsøge de ikke godkendte klinikker, som ikke klart har truffet en beslutning om ikke at have elever og at lægge en stor indsats i at fastholde de praktiksteder, der har elev i at fortsætte med dette, for at undgå ikke besatte praktikpladser. Gennem skolens arbejde med at skaffe flere praktikpladser er SKT blevet opmærksom på, at det for nogle tandklinikkers vedkommende synes som et stort og uoverskueligt arbejde at rekruttere, ansætte og uddanne en tandklinikassistent. Derfor har skolen, udover fortsat at kontakte klinikker, også fortsat et tilbud hjælp og vejledning gennem elevens uddannelsesforløb. Koordinering For at skaffe overblik over ledige praktikpladser anvendes Praktik+ samt skolens elevadministrationssystem over de tandklinikker, der er ved at færdiguddanne en elev. Koordinering sker også i samarbejde med praktikcentret. Praktikcentret har tæt kontakt med mange af de klinikker, som allerede uddanner elever. Praktikcentret har her igennem kendskab til, hvornår de enkelte klinikker har behov for elever, og hvornår de har elever, som er ved at være færdiguddannet. Derudover er det opsøgende arbejde i Københavnsområdet koordineret i samarbejde med NEXT, hvor der er aftalt hvilke geografiske område hver skole dækker Forankring Praktikpladskonsulenten er tilknyttet skolens praktikcenter, hvilket betyder, at der er et tæt samarbejde mellem praktikpladskonsulenten og medarbejderne i praktikcentret. Det tætte samarbejde og det, at praktikpladskonsulenten har stort kendskab til de praktikpladssøgende elever i praktikcentret, giver mulighed for at øge antallet af uddannelsesaftaler for skolepraktikelever. Det ses fortsat, at antallet af delaftaler er øget, men der er også langt flere kortaftaler. Kortaftalerne er blevet attraktive uddannelsesaftaler, for specielt tandklinikker, som ikke tidligere har taget elever. Det at klinikken ikke er forpligtiget til at have eleven under uddannelse i 2 ½ år gør, at flere har mod på at tage en elev, og skolens erfaring er, at en kortaftale ofte bliver forlænget til den fulde uddannelsestid. Forventede resultater Skolen forventer af flere praktikvirksomheder vil benytte sig af tilbuddet om øget hjælp og vejledning i forbindelse med ansættelse af elever og dette vil forhåbentlig føre til at flere klinikker får lyst til og mod på at uddanne elever. Det forventes, at denne indsats vil virke, når klinikkerne oplever, at det ikke behøver at være et stort og uoverskueligt arbejde, og at skolen står til rådighed med hjælp og vejledning og som sparringspartner igennem hele elevens uddannelsesforløb. Skolen forventer også, at flere klinikker vil uddelegere en del af oplæringsansvaret til en færdiguddannet tandklinikassistent og benytte sig af skolens tilbuddet om kursus for praktikansvarlig. Tandklinikassistenten vil herefter kunne overtage en del af ansvaret for oplæringen, samt de praktiske og administrative opgaver. På den baggrund forventer skolen, at interessen for at uddanne elever øges. Skolen forventer at kunne opretholde sin succes med at skaffe praktikpladser, hvor vi igennem flere år har overgået de fastsatte måltal for indgåelse af uddannelsesaftaler. 22
Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Forandring Skolens fælles pædagogiske grundlag er, at sætte læring, undervisning og udvikling i fokus som SKTs kernevirksomhed. Samtidig skaber grundlaget en stærkere sammenhæng mellem pædagogisk vision, praksis, ressourcer og vilkår på tværs af SKT. Gennem et fælles sprog og en fælles reference om kvalitet i pædagogisk og didaktisk praksis, udgør det fælles pædagogiske grundlag grundstammen i SKTs uddannelser. Den pædagogiske efteruddannelse hvor nye faglærere løftes fra Pædagogisk grunduddannelse (PG) til Pædagogisk diplomuddannelse (PD) i Erhvervspædagogik og et løft af gamle faglærere med et diplommodul vil bidrage til udvikling af den pædagogiske praksis på skolen. Gennem pædagogisk opkvalificering styrkes lærernes kompetence, så de gennem deres undervisning kan skabe læring, der fastholder, motiverer og udvikler eleverne. Aktiviteter Skolen har valgt som strategisk indsatsområde i 2016 og 2017 at gennemføre det pædagogiske kompetenceløft på 10 ECTS- point for alle lærere via et pædagogisk diplommodul i Undervisning og læring. Herefter skal alle nyere ansatte i de kommende år gennemføre en fuld pædagogisk diplomuddannelse, hvor modulet Undervisning og læring indgår. Opfølgning I foråret 2017 forventes hele faglærergruppen at have gennemført og bestået kompetenceforløbet. Skolen vil måle, om der over tid sker forandring på følgende måde: Øget arbejdsglæde og tilfredshed med jobbet som faglærer. Dette måles gennem den årlige trivselsundersøgelse Tilfredshed med kompetenceforløbet og mulighed for at anvende det lærte. Emne ved den årlige MUS samtale med den pædagogiske leder Øget tilfredshed hos eleverne med undervisningen. Måles gennem den intern undervisningsevaluering og ved den årlige elevtrivselsundersøgelse Da kompetenceudviklingsforløbet gennemføres som en samlet aktivitet for alle faglærere medvirker det til, at skabe et fælles sprog og fælles reference om kvaliteten og udviklingen af den pædagogiske og didaktiske praksis. Skolen forventer et stort udbytte i forhold til udvikling af skolens kerneopgave. Løbende og systematisk opfølgning Der er valgt følgende aktiviteter som opfølgning: et fælles opkvalificeringsforløb for alle faglærere på SKT med et diplommodul i Undervisning og læring, hvor progressiv læring er en del af dette forløb på lærermøder diskuteres lærernes erfaringer i forbindelse med kompetenceudviklingsforløbet, og hvordan de nye kompetencer kommer i spil på den bedste måde i forhold til kerneopgaven 23
øget tilfredshed hos eleverne med undervisningen, som skal måles gennem de interne undervisningsevalueringer og ved den årlige elevtrivselsundersøgelse de interne undervisningsevalueringer danner grundlag for opfølgningssamtaler med de enkelte teams efter hvert skoleforløb med den pædagogiske leder kollegial sparring som skal fastholde det pædagogiske og didaktiske fokus og udvikle en erfarings- og videndelingskultur i faglærergruppen. Opsamling af erfaringer fra undervisningens praksis? Behov for justeringer i det pædagogiske og didaktiske grundlag og lærerenes praksis sikres ved: afholdelse af årlige fælles pædagogiske dage, hvor ledelse og alle undervisere på SKT udveksler erfaringer og drøfter udvalgte emner/indsatser og evt. behov for justeringer i det pædagogiske grundlag afholdelse af lærermøde én gang om måneden, hvor den pædagogiske leder deltager og hvor bl.a. resultaterne af den årlige elevtrivselsundersøgelse drøftes afholdelse af teammøder i de forskellige lærerteams hver anden uge, hvor den pædagogiske leder deltager. Disse møder indeholder altid ét pædagogisk emne og på baggrund af teamets erfaringer og resultaterne f.eks. fra de interne undervisningsevalueringer planægge evt. nye tiltag Styrket undervisningsdifferentiering Forandring I de didaktiske og pædagogiske overvejelser er grad og form for differentiering et væsentligt område. Differentieringen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger. Differentieringen er både en pædagogisk og didaktisk differentiering, hvor eleverne via differentierede undervisningsstile og læreprocesser, som udgangspunkt når den samme slutkompetence. Differentieringen skal ligeledes komme til udtryk i undervisning og opgaver på forskellige niveauer, således at alle elever udfordres. Skolen vil fortsat arbejde med udvikling af differentierede opgaver, således at flere elever oplever, at de bliver udfordret og bliver så dygtige, som de kan. I forhold til det grundforløb og hovedforløb på tandklinikassistentuddannelsen er skolens lærere forsat i gang med udvikling af nye undervisningsmaterialer, som er bygget op omkring opgaver af forskellig sværhedsgrad og dybde. Dette giver mulighed for, at eleverne kan arbejde på forskellige niveauer og vil kunne udfordre både stærke og svage elever, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Skolen vil fortsat fastholde indsatser fra tidligere som dobbeltlærerfunktionen med to undervisere, da det herved er muligt at give enkelte elever særlig støtte og undervisning. Ligeledes anvendes Co-operativ learning (CL), som giver mulighed for at bruge de stærke og de svage elever i forskellige strukturer, hvor der er taget højde for deres niveau. Skolen forventer, at en samlet indsats omkring styrkelse af den differentierede undervisning og brugen af differentieret undervisningsmateriale vil øge elevernes læringsudbytte, og at de oplever, at de bliver udfordret mest muligt. Når elever oplever at 24