Vesterbro Goes Liquid. // Et strategisk forslag til håndtering af regnvand på overfladen

Vesterbro Goes Liquid // Et strategisk forslag til håndtering af regnvand på overfladen

Vesterbro Goes Liquid // Et strategisk forslag til håndtering af regnvand på overfladen // A strategic proposal for management of stormwater on the surface

30 ECTS point speciale Kamilla Aggerlund dlh749 Ved Bellahøj Syd 30B, 7.Th 2700 Brønshøj Tlf: +45 26180843 kamillaaggerlund@gmail.com Helle Rye Westphall tjm548 Vesterfælledvej 4, 4. sal 1750 København V Tlf: +45 23301000 helle_rye@hotmail.com Faglig vejleder: Lektor Torben Dam Skov & Landskab Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet April 2012 Alle kort er orienteret mod nord med mindre andet er angivet Alle fotos er taget af forfatterne med mindre andet er angivet

Forord Mennesket har altid efterstræbt at herske over naturen, og det er lykkedes os at kontrollerer den til en vis grad. Storbyer er et glimrende bevis på at mennesket har sat sit præg på denne verden og at vi inddrager land som det passer os. Men naturen er i en konstant udvikling og ligegyldigt hvor meget vi prøver at tæmme den vil naturkræfterne altid være os overlegne. Derfor er det i sidste ende os der må acceptere at vi er underlegne og kun kan overleve ved at tilpasse os naturen. Netop på grund af denne ærefrygt for naturens kræfter, i en hverdag hvor vi forsøger at kontrollere alt, kan vi ikke undgå at fascineres over naturens storladenhed og uforudsigelighed. Det er måske en lettelse, at der trods alt er noget vi ikke kan styre. Store dele af Vesterbro er bygget hvor der oprindeligt var vand, og bydelen er som sådan et udtryk for ingeniørkunstens tæmning af naturen. Behovet for klimatilpasninger viser, at naturen ikke kan kontrolleres helt, men at vi som mennesker må tilpasse vores byer under naturens præmisser spille sammen med den og ikke imod. Af den grund finder vi det interessant at arbejde med klimatilpasning i større skala i en storby som København, hvor konsekvenserne af voldsomme regnhændelser er størst. Vi må tilpasse os til de forandringer i klimaet, der allerede er undervejs og som vi ikke kan forhindre. Denne gren af landskabsarkitekturen er yderst aktuel og har vist sig at være utrolig spændende at arbejde med. Tak til Lektor Torben Dam for inspirerende vejledning. Til Katrine, Rie og Tina for opmuntring og ekstra øjne på projektet og til Helle og Andreas for opbakning og støtte. Kamilla Aggerlund Helle Rye Westphall

Abstract Vesterbro, a district of inner Copenhagen, is experiencing extensive flooding problems due to increased rainwater intensity with limited sewer capacity. This thesis is a strategic proposal as to how these costly problems can be solved by controlling the water before it becomes a problem. The thesis is based on Copenhagen s Plan for Climate Adaptability (Københavns Klimatilpasningsplan) and their vision to disconnect a third of the stormwater from the sewer system by managing it on the surface, together with the municipality s vision to create a greener Copenhagen, increasing the value to the city and urban setting, and in this way also combat heat-island effect in Vesterbro. We have researched if and how this can be possible. The thesis is a proposal for stormwater management in Vesterbro in Copenhagen. It is also an example of a method to be used in other areas when dealing with stormwater issues in the medium scale for entire neighborhoods. The proposal disconnects around 52 percent of the surface water from the sewer system. It is divided in that half the area is completely disconnected from the sewer system, while the rest reduces and delays stormwater while keeping the sewer as the main system. Analysis of the terrain explains the problematic flooding in Vesterbro. Central Vesterbro is a depression surrounded by gently sloping terrain, resulting in a collection of rainwater in this depression, where the risk of sewers backing up is greatest. The terrain analysis divides the catchment area in five smaller areas, of which three have the potential to transport water on the surface. This potential exists when the surface of the road slopes at five percent or more. The key element in the proposal is a system of gutters and canals, which collect and lead the water - around the lower-lying central Vesterbro to a main canal and continues away from the area to be cleaned and dispelled into the harbor. This relieves central Vesterbro from a large volume of stormwater and insures it further with a physical barrier of high curbs and raised crossings to be placed along the main canal. The main canals are integrated with the existing green passage at Sønder Boulevard and constitute Vesterbro s Blue Nerve. On particular streets, diverting stormwater is made possible by installing gutters with increased pitches, to create a larger and more functional collective gutter and canal system. The stormwater must remain visible and close to the surface, so in particular places it must be pumped. Upon larger rain events the stormwater is delayed on roads, squares, parking areas and in parks, to prevent bottleneck problems in both canal system as well as the sewer system. Central Vesterbro becomes a greener district by implementing beds and speedbumps with plants which at the same time delay the local downpour, so that the low points are not affected by surface water or overflow from the sewer. The green street beds with trees and smaller plantings provide character and create a frame around Istedgade as a future Shopping Street. They also provide in combination with the proposed green bicycle routes, a series of green passages and connectivity across the neighborhood, which will help regulate the temperature in the warmer periods. The area around the Shopping Street will become Vesterbro s Green Nerve. The people of Vesterbro, in turn, receive a functional solution to stormwater problems as well as a greener Vesterbro, where climate adaptability is visible in the street scene and can create precedence for other cities with similar challenges.

Resumé Bydelen Vesterbro i København har store problemer med oversvømmelser som følge af øget nedbørsintensitet og manglende kloakkapacitet. Dette speciale er et strategisk forslag til hvordan disse omkostningsfulde problemer kan løses, ved at kontrollere vandet før det bliver et problem. Specialet tager udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsplan og kommunens vision om at afkoble en tredjedel af regnvandet fra kloakken ved at håndtere det på overfladen, samt kommunens vision om at skabe et grønnere København, der kan tilføre merværdi til byen og byrummet, og på den måde også modarbejde varmeøeffekten på Vesterbro. Vi har undersøgt om og hvordan dette kan opfyldes. Specialet er et løsningsforslag for regnvandshåndtering på Vesterbro i København. Det er samtidig et eksempel på en metode der kan bruges andre steder, hvor man ønsker at løse regnvandsproblematikken i mellemskala for en hel bydel. Forslaget afkobler ca. 52 procent af overfladevandet fra kloaknettet. Det er fordelt så halvdelen af arealet afkobles helt fra kloakken, mens resten reducerer og forsinker regnvandet og stadig har kloakken som hovedsystem. Analyser af terrænet klarlægger grunden til oversvømmelsesproblematikkerne på Vesterbro. Det centrale Vesterbro er en lavning omgivet af et let skrånende terræn, som bevirker at overfladevandet fra regnoplandet samler sig i lavningen, hvor risikoen for opstuvning fra kloakken samtidig er størst. Terrænanalyserne inddeler regnoplandet i fem deloplande, hvoraf tre har potentiale til at transportere vand på overfladen. Der er potentiale, når hældningsgrundlaget for vandtransport på vejoverfladen er 5 promille eller mere. Hovedgrebet i forslaget er et system af render og kanaler, der opsamler og leder vandet i hovedkanaler udenom det lavere liggende centrale Vesterbro og videre væk fra området til rensning og udledning i havnen. Det skåner det centrale Vesterbro for store vandmængder, og sikrer det yderligere med en fysisk barriere af høje kantsten, hævede overgange m.m. som placeres langs hovedkanalerne. Hovedkanalerne integreres med det eksisterende grønne strøg på Sønder Boulevard og danner Vesterbros blå nerve. På udvalgte veje muliggøres vandtransport ved at etablere render med øget fald, for at skabe et større og mere funktionelt, sammenhængende rende- og kanalsystem. Vandet skal forblive synligt og tæt på overfladen, så strategiske steder må det pumpes til en højere kote. Ved store regnhændelser bliver vandet forsinket på veje, pladser, parkering og i parker, så der ikke opstår flaskehalsproblemer i såvel kanalsystem som kloaksystem. Det centrale Vesterbro bliver en grønnere bydel, idet der laves vejbede og vejbump med planter, der samtidig forsinker den lokale nedbør, så lavpunkterne hverken bliver påvirket af overfladevand eller opstuvning fra kloak. De grønne vejbede med planter og træer giver karakter til og skaber en ramme om Istedgade som kommende strøggade. De skaber samtidig i kombination med de kommende grønne cykelruter - en række grønne strøg og forbindelser gennem bydelen, som vil virke temperaturregulerende i varme perioder. Området omkring strøggaden bliver Vesterbros grønne nerve. Vesterbroerne får dermed en funktionel løsning af regnvandsproblemer og et grønnere Vesterbro, hvor klimatilpasningen er synlig i gadebilledet og som kan danne præcedens for andre byer med lignende udfordringer.

Introduktion 9 Indledning 10 Problemformulering 12 Afgrænsning 14 Metode 16 Program 19 Vesterbro 20 Landskabsudvikling 22 Bystruktur 24 Kvarter inddeling 26 Mødesteder 26 Parker og grønt 27 Pladser og parkering 27 Trafikdiagram 28 Bløde trafikanter 28 Kommende tiltag 29 Konteksten 30 Eksisterende forhold for regnvand i bydelen 32 Nedsivning 33 Oversvømmelsessenarier 34 Nedbørsmængder og scenarier 36 Terræn 38 Vejenes fald 44 Varmeø-effekten 46 Sammanfattende analysekort 48

Forslag 51 Målsætning for klimatilpasning af Vesterbro: 52 Koncept 54 Hovedgreb 55 Strategiforslag 56 Kanalsystemet 58 Den blå nerve 60 Kanalsystemets kapacitet 62 Princip for transport af vand på overfladen 64 Tilpasninger i kanalsystemet 66 Princip for forsinkelse på veje 68 Vesterbros blå nerve 70 Vesterbros blå nerve under ekstrem regnhændelse 72 Integreret hovedkanal på Enghavevej 74 Enghaveparken 76 Det Centrale Vesterbro 78 Den grønne nerve 80 Grønne forbindelser 82 Princip for forsinkelse i Det Centrale Vesterbro 84 Eksempel på forsinkelseskapacitet 86 Vesterbros grønne nerve 88 Vesterbros grønne nerve under ekstrem regnhændelse 90 Princip for Plan B forsinkelse 92 Etapeplan 94 Konklusion og perspektivering 96

Introduktion

Indledning Den indre bys høje procentdel af befæstede arealer skaber i stigende grad problemer, når skybrud med store vandmængder vælter ned over byen inden for kort tid. Kloaksystemet kan ikke følge med, gader og kældre oversvømmes af forurenet overfladevand og spildevand, som også løber urenset direkte ud i åløb og havn. For København er årsnedbøren steget fra ca. 550 mm i 1820 til ca. 650 mm i 2010 (Cappelen, J., 2012) og klimaforandringerne betyder fremadrettet, at nedbørsintensiteten forventes at stige med yderligere 30 procent i løbet af de næste 100 år. Ifølge DMI vil klimaændringerne fremover betyde at vi vil opleve en ændring af mængden af regn og måden den falder på. Mere intens regn på færre regnhændelser vil formodentlig blive fordelt, så vintermånederne får 25-55 procent mere nedbør og sommermånederne 0-40 procent mindre. Det forventes at de ekstreme regnhændelser primært vil ske sidst på sommeren, og at intensiteten af de kraftige byger vil stige med 20-50 procent. (Københavns Kommune 6, 2011) Det betyder at vi både får øgede nedbørsmængder og mere intense regnhændelser, samtidig med at vi får flere varme perioder og faktisk længere tørkeperioder, så det er nødvendigt at planter får en stabil vandforsyning. Håndtering af regnvand og behovet for at skabe nye fremtidssikrede løsninger i den indre by er yderst aktuelle. kloaksystemet og undgå oversvømmelser og opstuvninger. De refererer desuden til lokal afledning af regnvand (LAR) som den bedste økonomiske løsning, hvor omkostningerne holdes nede og skadesniveauet bliver reduceret maximalt. (Københavns Kommune 6, 2011) Københavns Kommune skriver: Kommunens arbejde med klimatilpasning skal derfor fremme en integreret planlægning af byen og dens infrastruktur til glæde for borgere og miljø. Et eksempel er integreret udvikling af grønne områder for at mindske opvarmningen, håndtere regnvand og samtidig øge de rekreative muligheder (Københavns Kommune 6, 2011) Københavns kommune har altså visioner om at være en både blå og grøn klimatilpasset by, der håndterer store mængder regnvand på overfladen samtidig med at nye løsninger til dette gør København grønnere ved at skabe beplantede byrum og opholdssteder, der reducerer temperaturen om sommeren. Vi finder disse visioner interessante og de er afsættet for specialet. I Københavns Klimatilpasningsplan fra feb. 2011 konkluderes det at risikoen for oversvømmelser af regnvand allerede i år 2010 er så stor at den ikke kan accepteres, og at risikoen for de økonomiske omkostninger ved skadevirkningerne er 350 mio. kr. om året. Forsikringsselskaberne vurderer de samlede skader efter ét enkelt ekstremt skybrud (2. juli 2011)til at være mellem 4 og 5 milliarder kr.(munksgaard, 2011). Københavns Kommune har derfor den ambition i klimatilpasningsplanen, at en tredjedel af nedbøren i København skal håndteres på overfladen for at aflaste 10

100 års regn 10 års regn 11 Sårbarhedskort som viser oversvømmelser på overfladen ved en 10 års regn og en 100 års regn for Københavnsområdet. Udarbejdet på baggrund af dynamisk model fra Rambøll (Rambøll 1&2, 2010). Grænsen for Vesterbros regnopland er indtegnet og det ses, at der er store oversvømmelsesproblemer på det centrale Vesterbro

Problemformulering Håndtering af regnvand og behovet for at skabe nye fremtidssikrede løsninger i den indre by er særligt grundet oversvømmelsesproblematikkerne yderst aktuelle. Problemerne er mest presserende i de topografisk lavtliggende, og mest urbane og tætte bydele i København, hvilket Vesterbro er et eksempel på. Hidtidige landskabsbaserede løsninger af problemerne tager typisk udgangspunkt i mindre områder som fx en enkelt vej. Men hvis det skal have tilstrækkelig effekt på de store mængder regnvand, må der tænkes løsninger i en noget mere omfattende skala. Det er derfor interessant at se bredere på byens muligheder og lave et løsningsforslag for en hel bydel. Københavns Kommunes målsætning om at håndtere en tredjedel af regnvandet på overfladen er meget ambitiøs. Indfrielsen af målsætningen kan sammen med kommunens vision om, at byen skal være mere grøn være med til at gøre København til et levende laboratorium for nye løsninger, hvor bylandskabet og dets potentialer udnyttes og aktiveres til at løse problemer med regnvandshåndtering. Kan det lade sig gøre at opfylde Københavns Kommunes visioner og: >> lave et strategisk løsningsforslag for regnvandshåndtering i bydelen Vesterbro i København, som afkobler minimum en tredjedel af overfladevandet fra kloaknettet? >>skabe en både blå og grøn klimatilpasset by, der håndterer store mængder regnvand synligt på overfladen samtidig med at Vesterbro bliver grønnere og gøres mere rekreativ og temperaturregulerende? 12

13

Afgrænsning Specialet afgrænses emnemæssigt til en landskabsarkitektonisk strategi for håndtering af regnvand dvs. et løsningsforslag til, hvordan man kan udnytte bylandskabets potentiale i planlægningen for håndtering af regnvand på overfladen for en hel bydel og samtidig hermed gøre byen grønnere. Opgaven behandler nedbørsproblematikken, som udgør den største oversvømmelsesrisiko nu og de næste 50 år. Prognoser viser, at havvandsstigning først bliver virkelig problematisk omkring år 2060 (Københavns Kommune 6, 2011), og disse medtages ikke. Specialet er et strategisk forslag for en hel bydel og ikke et detaljeret formgivende design. Det vil sige primært et forslag til en konkret løsning, men også en strategi som kan bruges i andre byer med lignende udfordring med regnvandshåndtering. Derfor vil ordene strategi og forslag begge blive brugt om opgaven. Udgangspunktet er Københavns Klimatilpasningsplan og hermed afgrænses opgaven også geografisk til Københavns Kommune. Opgaveområdet identificeres indenfor Renseanlæg Lynettens opland (Københavns Kommune 7, 2008) på baggrund af en samlet vurdering af data om a) regnvandets bevægelse i området, b) områder hvor der historisk har været problemer med overløb, samt c) lavtliggende områder. Vi har i afgræsning af projektområde fokuseret på, hvor problemet med oversvømmelse er størst, og hvor en løsning dermed er mest presserende. Udgangspunktet er et kort fra en detaljeret hydraulisk analyse over vand på overfladen ved en 100-årsregn, der tager højde for både overfladeafstrømning, kloakkapacitet og opstuvning (Rambøll, 2010). Her ses det at det østlige Frederiksberg og centrale Vesterbro er hårdest ramt. Vi har fra Københavns Energi fået oplyst (Kilde: Nis Fink, Københavns Energi), at der er fejl i beregningerne for Frederiksberg og banegraven, og at man derfor ikke kan regne med disse. Hermed er valget af område det centrale og hårdt oversvømmelsesramte Vesterbro. For at finde ud af hvordan problemet kan løses, må man vide, hvor vandet kommer fra. Vi har ved hjælp af DTM-model i GIS bestemt regnvandsoplandet til det centrale Vesterbro og tilgrænsende regnoplande. Regnoplandet er defineret af landskabelige højderygge og baneterrænet. Der fokuseres på Vesterbro og Vesterbros regnopland i opgaven, mens tilstødende regnvandsoplande ikke inddrages. Indenfor Vesterbros regnopland er projektområdet defineret som alle offentlige arealer samt 50 procent af alle tage. Det vil sige, at vi i beregninger af nedbørsmængder m.v. medtager den halvdel af regnvandet, der falder på tagene ud mod gaden. Det antages at de resterende 50 procent af det vand, der falder på tagene håndteres i baggårdene sammen med det vand, der falder her og håndteres lokalt af ejerne. Dette areal er altså ikke en del af projektområdet og indgår ikke i mængdeberegninger. I opgavens programdel inddrages hele regnvandsoplandet til Vesterbro (263ha/2.634.427m2), mens den nordlige tange øst for søerne ikke medtages i forslagsdelen, da det i mere detaljerede terrænundersøgelser viser sig, at denne ikke har direkte indflydelse på problemområdet på det centrale Vesterbro (243ha/2.425.199m2). 14

Vesterbros regnopland 15 Grænser for regnvandsoplande optegnet på baggrund af DTM-model i GIS. Vesterbros regnopland ses markeret med lys gul.

Metode Der er inden for landskabsarkitektur kun begrænset erfaring med urban landskabsbaseret afvanding i stor skala, og der er derfor heller ingen praksis for, hvordan et projekt af denne karakter gribes an. Derfor har processen været en slags Research by design ; dvs. en løbende udvikling af en undersøgende metode, hvor mange elementer skulle klarlægges for at finde frem til de afgørende og bestemmende faktorer. Specialet består af to dele: Program og forslag. Programmet indeholder registreringer og analyser med hovedvægt på Vesterbro, eksisterende forhold for regnvand i bydelen, nedbørsmængder og regnscenarier, terræn, vejenes hældninger og fald, og varmeø-effekten. Vi har undersøgt de topografiske forhold for at få en forståelse for terrænet og vandets bevægelse på overfladen. Et væsentligt element er undersøgelsen af hældningen på samtlige veje på Vesterbro, som generelt er ret fladt. Det har vi brugt til, at identificere potentielle systemer i projektområdet ved at kortlægge, hvor vi kan udnytte det begrænsede naturlige fald og hvor terrænet skal justeres for at lede vandet udenom problemområdet. Vi har identificeret de huller, der er i systemet, og de lavpunkter, der kan fungere som udgang og lede vandet væk fra området. Vores konklusion er, at vi med terrænanalyserne kan inddele regnoplandet i fem deloplande, hvoraf tre har potentiale til at transportere vand på overfladen. Programmet er lavet på baggrund af kortfremstillinger og registreringer i GIS og CAD, litteraturstudier, studier via digitale medier/worldwide web, udregninger og dimensioneringer i Excel, workshop med Byer i Vandbalance og samtaler med fagfolk fra LIFE, Københavns Energi, Rørcentret og Københavns Kommune. Programmet opsamles på et sammenfattende analysekort, som det strategiske forslag tager udgangspunkt i. Forslagsdelen indeholder en plan for det overordnede strategiske forslag for klimatilpasning af Vesterbro med beskrivelse af udformning og placering af det større rende- og kanalsystem, den blå nerve, den grønne nerve, vandhåndterende park, lokal forsinkelse og plan B forsinkelse. Vi har for både kanalsystemet og forsinkelseskoncepter for det centrale Vesterbro lavet principielle udregninger, for hvordan systemet fungerer i både hverdags- og ekstremsituationer. Det giver et billede af løsningernes kapacitet og dimensionering, som kan bruges som til grundlag for videre arbejde. Vores undersøgende metode betyder, at vi løbende har brugt nye indsigter til at tilpasse vores strategi. En vigtig erfaring fra mere detaljerede skitseringer på Valdemarsgade, som vi lavede i første del af projektperioden er, at det ikke er muligt at lave en løsning for et mindre område og uden videre bruge den som en skabelon på resten af oplandet. For at lave et overordnet forslag er det nødvendigt at lave mere detaljerede lokale analyser af terræn og vejenes fald i hele oplandet. Denne erkendelse har vist sig at være en styrke og med den, vender vi fokus mod potentialerne i den mellemskala for en hel bydel, som forslaget er baseret på. Det er dermed først med den strategiske plan for de fem oplande, at detaljerede skitseringer vil give mening, og det ligger uden for rammerne af specialet. Derfor har kommunen f.eks. brug for mere viden om lokal afledning af regnvand i stor skala. De hidtidige erfaringer stammer typisk fra mindre områder, og spørgsmålet er, hvordan det oversættes til en hel bydel med 30-40.000 mennesker. Her er der brug for samarbejde og udveksling af erfaringer om, hvad der skal til, for at effekten af den lokale afledning bliver stor nok. (Lykke Leonardsen, Områdechef for Strategi og Myndighed, Center for Park og Natur, Københavns Kommune, tmf.kk.dk, 08.01.2012) 16

Program

Vesterbro Vesterbro er én af Københavns tre tætbebyggede brokvartere, beliggende sydligst mod banen og havnen. Vesterbro har udviklet sig gennem tiden fra at være våd eng til landbrugsareal, central plads for kornmøller og kvæghandel til i dag at være eftertragtet boligkvarter som er kendt for at være trendsættende og hipt. Dette opleves både gastronomisk, kulturelt og på vesterbroerne selv, som er bredt repræsenteret i klassesamfundet. Dette bidrager til Vesterbros identitet og personlighed. 20 Studehakker fra Kvægtorvet 1913

Oplandsgrænse Vesterbros administrative grænse Hipster i Kødbyen 2012

Landskabsudvikling Maleri af Københavns Gasværk, Kalvebod Strand 1857. Hvor gasværket lå, ligger i dag Den Hvide Kødby 22

Den oprindelige kystlinie viser tydeligt hvordan vandet var det fremherskende element på Vesterbro-egnen. Åer skærer sig gennem det flade og våde landskab mod Øresund. (Kirkeby, C.,2009) Den første jernbanen blev anlagt i 1847 på det nuværende Sønder Boulevard. Frem mod århundredeskiftet foretages omfattende opfyldning ved Kalvebod stranden og jernbanen rykker til sin nuværende placering. I den udvikling blev der behov for broer for at krydse banen og det resulterede i at terrænet mod banearealet blev hævet til det Vesterbro vi kender i dag. (DSB, 2012) Oprindelig kystlinie Opgaveområde Rest af gammelt voldanlæg kaldt Rosenåen Sankt Jørgens Å Bro Opgaveområde BANEN TERRÆN HÆVET MOD BANEN // TER RÆN HÆVET MOD Jernbanen 23

Bystruktur Vejstruktur En vejstruktur med referencer til de tidligere markskel i landbrugslandet Bygningsstruktur Domineret af tæt karrébebyggelse (fra forskellige tidsperioder) Bebyggelsesstruktur Ultra urbant 24

25

Kvarter inddeling Mødesteder Bolig Erhverv Hoteller Café og restauranter Butikker Det centrale Vesterbro er domineret af boligbebyggelser, og er indrammet af hotelområdet mod Hovedbanegården og de tre erhvervsområder; Carlsberg mod vest, Kødbyen og DGIbyen mod sydøst og kontor området mod nordøst. Vesterbros mødesteder er intensiveret omkring de tværgående gader. Hovedtrafikåren Vesterbrogade, Handelsgaden Istedgade og det grønne strøg Sønder Boulevard. Tværgaderne gennemskærer det centrale Vesterbros boligkvarter. (Google, 2012) 26

Parker og grønt Pladser og parkering Pladser Parkering Vesterbros få parker er meget velbesøgte. Vesterbro er den bydel i København som har færrest kvadratmeter grønt pr indbygger og har derfor fået kaldenavnet Stenbroen (Københavns Kommune 1, 2010) Vesterbros pladser er lige så besøgte som parkerne da vesterbroerne ikke altid har adgang til grønne gårde og haver. Af denne grund anvendes gadens rum også i stigende grad til rekreation. De bliver til folks forhaver med bænke og planter (Københavns Kommune 1, 2010) 27

Trafikdiagram Bløde trafikanter TRAFIKSTRØMME - antal biler, årsdøgntrafik (data fra 2007) Cykelsti > 60.000 Grøn cykelrute 20.000-59.999 S Planlagte grønne cykelruter 15.000-19.999 Søruten cykelmulighed 10.000-14.999 5000-9.999 < 5000 S IC S S S Vejnettet på Vesterbro består af tre trafikerede øst-vest gående veje, og herimellem lavtraffikerede nord-syd vendte boliggader. De to hovedfærdselsårer, Vesterbrogade og Ingerslevsgade, indrammer Vesterbros boligkvarter mod nord og syd. Istedgade skærer sig pallaelt med disse igennem boligkvarteret. (Københavns Kommune 2, 2011) De nuværende cykelstier følger de mest trafikerede veje med undtagelse af Istedgade som endnu ikke har cykelsti. Københavns kommune har planlagt en grøn cykelforbindelse som skal binde Søruten og Bryggebroen sammen via Gasværksvej, Sønder Boulvard og Skelbækgade. (Københavns Kommune 3, 2010) 28

Kommende tiltag Strøggade Kommende cykelsti Eksisterende cykelsti Kommende grøn cykelrute Eksisterende grøn cykelrute Søruten cykelmulighed Københavns Kommune har udover planen om en grøn cykelforbindelse mellem Søruten og Bryggebroen også udvalgt Istedgade til én af byens kommende 12 strøggader. En strøggade er en lokal handelsgade hvor man stiler efter at fremme bylivet ved at forbedre fodgængernes muligheder for at promenere og krydse gaden, som vil få dæmpet trafikken.(københavns Kommune 4, 2011) 29

Konteksten Vesterbro er omkranset af baneterrænet mod syd og øst, Valby bakke mod vest og søerne og Frederiksberg mod nord. Der er flere aktuelle udflugtsmål for vesterbroerne. De mest attraktive er Frederiksberg Have, Søndermarken og Bryggen som repræsenterer det grønne og det blå København. 30

31

Eksisterende forhold for regnvand i bydelen I dag løber alt regnvand der falder på Vesterbros veje, tage og pladser i kloakken og transporteres via det underjordiske kloaknet til Lynettens rensningsanlæg på Refshalvøen hvor det renses inden det udledes i Øresund. Kloaknettet på Vesterbro er etableret omkring år 1900 som fælleskloakering, hvilket vil sige at overfladevandet (2/3) løber i de samme rør som spildevandet (1/3), og at det hele skal igennem samme rensning selvom overfladevandet kunne renses mindre end spildevandet er nødt til. Grundet kloakkens kapacitet og den enormt høje bebyggelses- og belægningsprocent der findes på Vesterbro, er de store øgninger i fremtidige regnmængder og regnintensiteter et stort problem for bydelen. De impermeable overflader mindsker naturlig infiltrationen og fordampning, og øger overfladeafstrømningen betydeligt. Øgningen i regnhændelsernes intensitet vil resultere i at kloaknettets kapacitet til tider ikke er tilstrækkelig og opstuvninger fra fælleskloakeringen vil opstå som det allerede er set under ekstremregn. Problemerne vil kun blive større i takt med klimaets ændringer. Hvis den negative udvikling skal hindres er det nødvendigt at klimatilpasse byen som Københavns Kommune foreslår i deres Klimatilpasningsplan. Udover indtænkning i fremtidige projekter er det nødvendigt at foretage snarlige tilpasninger såsom afkobling af overfladevand for at mindske presset på kloakken, øge infiltrationsmulighederne og fordampningsmulighederne. Spildevand Overfladevand Fælleskloakering Nedbør Fordampning Overfladeafstrømning Infiltration 32

Nedsivning Nedsivning af overfladevandet på Vesterbro er en tiltalende metode til at afsætte dele af overfladevandet lokalt, men mulighederne for nedsivning på Vesterbro er begrænsede og omstændige at få tilladelse til, da det i København kræver lokale undersøgelser inden der kan gives tilladelse til nedsivning. Dette skyldes blandt andet at, selvom overfladevandet renses, kan der være forurening i jordlagene der skal nedsives igennem. Jordkomprimering, jordtyper og grundvandsspejlets højde er også faktorer der spiller ind i undersøgelserne. På grund af dette omstændige godkendelsessystem og uvished om udfaldet, har vi valgt at stile efter en løsning som kan bruges både ved afslag og godkendelse. Forslaget tager i den forbindelse udgangspunkt i lokal forsinkelse, og at Københavns Kommune så kan opstille nogle generelle kriterier og krav for nedsivning af overfladevand i København. En anden mulighed er at acceptere nedsivning som man ser det i Sverige hvor nedsivning af overfladevand accepteres på offentlige gader med op til 15.000 biler/døgn uden rensning. (Svenskt Vatten, 2011) ikke egnet måske egnet egnet Egnethed for nedsivning på Vesterbro. På baggrund af konklusivt kort fra Orbicon (Orbicon, 2009) 33

Oversvømmelsessenarier Sårbarhedskort som viser oversvømmelser på overfladen ved en 10 års regn og en 100 års regn. Oversvømmelsernes koncentration er størst i det centrale Vesterbro. Lavet på baggrund af dynamisk beregning af overfladeafstrømning, kloakkapacitet og opstuvning. (Rambøll 1&2, 2010) 100 års regn 10 års regn 34

35

Nedbørsmængder og scenarier Ved beregning af nedbørsmængder og regnscenarier er det nødvendigt at indhente informationer om regnhændelser, eller antal overbelastninger pr. år, og den intensitet som regnen falder med. En regnhændelse der statistisk set forekommer én gang hvert tiende år kaldes en 10-års regn. I regnrækken nedenfor er indregnet en klimafaktor på 130 procent, for at tage højde for fremtidige stigninger i intensiteten af nedbør. I et kanalsystem vil regnens intensitet udgøre den største risiko for overbelastning af systemet. Derfor er det yderst vigtigt at etablere forsinkelsesmuligheder løbende undervejs, og specielt i særligt pressede led i systemet hvor flere render og kanaler samles og flaskehalsproblematikker kan opstå. Desuden vil det være hensigtsmæssigt med store Plan B forsinkelsesbassiner og områder for at undgå overbelastninger af systemet. Udover intensiteten på regnen og dens varighed er det også afgørende hvor langt der er mellem regnhændelserne. Hvis der kommer to intense regne indenfor kort tid, er der risiko for opstuvning, selvom den ene regn ikke i sig selv giver kapacitetsproblemer. Forsinkelsbassiner aflaster fuldt i starten, men når de er fyldt op, eller endnu ikke er tømte efter sidste regnhændelse, har de ingen eller begrænset kapacitet. Denne problematik er vanskelig og må indtænkes i overvejelser om dimensionering. Det er med andre ord vigtigt med planlægning i forskellige skala og til forskellige hændelsestyper. Ved dimensionering af afvandingsanlæg, gælder også kloak, tillades en overbelastning hvert tiende år. Dvs. at det er praksis, at systemerne dimensioneres efter en 10-års regn. (Dette gælder også for eksemplerne på dimensionering i forslagsdelen). Hovedsystemet har kapacitet til den dimensionsgivende regn og vandmængder derunder. Dette benævnes Plan A og er en hverdags eller normalsituation. Ved regne større end den diminsionerede kapacitet af hovedsytemet, må alternative forsinkelsesløsninger, der kan håndtere den ekstra mængde vand, supplere. Dette er Plan B og inkluderer vandmængder over normalen og er en mere ekstrem situation. REGNRÆKKE (Efter befæstelser s.202) x 130% KLIMAFAKTOR Antal overbelastninger Regnintensitet, liter/sek./ha. Regnvarighed, timer pr. år 0,083(5min) 0,5 1 12 24 1/100 614,9 319,8 222,3 31,72 15,21 1/50 503,1 239,2 148,2 22,88 13,65 1/20 438,1 200,2 111,8 17,29 9,1 1/10 399,1 163,8 93,6 12,74 7,15 1 195 67,6 43,29 7,28 4,368 5 104 33,93 22,36 4,095 2,405 AFSTRØMNING FRA PROJEKTOMRÅDE, samlet mængde Hændelse Volumen, m³ Regnvarighed, timer 0,083(5min) 0,5 1 12 24 100-års 22.733 70.967 98.661 168.935 162.012 50-års 18.600 53.081 65.774 121.855 145.395 20-års 16.197 44.426 49.619 92.084 96.930 10-års 14.755 36.349 41.541 67.851 76.159 1-års 7.209 15.001 19.213 38.772 46.526 0,2-års 3.845 7.529 9.924 21.809 25.617 36

The Three Points Approach Baggrunden for udregning af den samlede afstrømning fra projektområdet er som beskrevet i afgrænsningen alle offentlige arealer samt 50 procent af det samlede tagareal. Afstrømningen er beregnet udfra formlen nedenfor. Arealet er overordnet inddelt efter overflademateriale i hhv. tage(f=0,95), tæt belægning(f=0,9) og grønne områder(f=0,1). Areal til regnvandshåndtering_udspecificeret Areal i ha. Areal_red i ha. Tage 34,48 32,76 Tæt belæg. 97,89 88,10 Grønt 24,21 2,42 I alt 156,58 123,28 Afstrømning q = A * F * i q: Afstrømningstallet i liter/sek. A: Areal i ha. F: Afløbskoefficient i: regnintensitet i liter/sek./ha. Omkostning/ konsekvens Fare Skade Gene 1 0,2 år Hverdagsregn 2 10 år 100 år 3 Dimensionsgivende regn Intensitet Ekstrem regn Hyppighed 3 2 1 AFSTRØMNING FRA PROJEKTOMRÅDE, hastighed Hændelse Afstrømningstal, liter/sek (areal_red x intensitet) Regnvarighed, timer 0,083(5min) 0,5 1 12 24 100-års 75.807 39.426 27.406 3.911 1.875 50-års 62.024 29.489 18.271 2.821 1.683 20-års 54.010 24.681 13.783 2.132 1.122 10-års 49.202 20.194 11.539 1.571 881 1-års 24.040 8.334 5.337 898 539 0,2-års 12.821 4.183 2.757 505 296 The Three Points Approach (3PA) er lavet som et redskab til diskussion i beslutningsprocesser omkring kontrollering af overfladevand og forebyggelse af oversvømmelser. 3PA introducerer tre områder man kan handle ud fra: 1; Hverdagssregn og daglige værdier, 2; Dimensionsgivende regn og teknisk optimering udfra standarder, 3; Ekstrem regn og planlægning af byen til fremtidens ændrede forhold. Skemaet til venstre viser udover hastigheden af afstrømning fra projektområdet også hvordan hændelsernes hyppighed svarer til hhv. hverdagsregn, dimensionsgivende regn og ekstrem regn. (Bearbejdning efter: Fratini et al, og Sørup et al.) 37

Terræn Terrænet på Vesterbro opfattes ved første øjekast som værende meget fladt. Ved nærmere undersøgelse viser det sig at det flade centrale Vesterbro er midte for et større grydeformet terræn, hvor kanterne er repræsenteret ved den naturligt fremkomne Valdby bakke mod vest, det menneskeskabte stigende terræn mod banenarealet mod syd og øst og en mindre højderyg mod Frederiksberg mod nord. Dette ses også på landskabssnitene på de følgende sider. Det er derfor ikke overraskende at langt de fleste oversvømmelsesproblematikker opstår på det store lavningsområde i det centrale Vesterbro. To områder er ekstra sårbare. Et større plateau ved Enghave Plads og det absolut lavest liggende område ved Istedgade og Absalonsgade. I forslagets planlægning må der være fokus på at sikre det centrale Vesterbro og det vil være nødvendigt at have særlig fokus på de to særligt udsatte områder heri. I det hævede terræn mod broerne over banearealet findes to lavpunkter hvor højdeforskellen mellem det centrale Vesterbro og havnen er mindst. 38

39

Valby Bakke Carlsberg plateau ved Enghave Plads SNIT01 Valbybakke >> Hovedbanegården, 1:5000 // TREDOBBELT HØJDE SNIT01 Valbybakke >> Hovedbanegården, 1:5000 40

laveste område Istedgade-Gasværksvej banegrav ved Hovedbanen det lavtliggende centrale Vesterbro 41

Frederiksberg højderyg skiller Vesterbro og Frederiksberg laveste område Istedgade-Gasværksvej SNIT02 Frederiksberg >> havnen, 1:5000 // TREDOBBELT HØJDE SNIT02 Frederiksberg >> havnen, 1:5000 42

hævet terræn til bro over banen (Skelbækgade) hævet terræn ved Fisketorvet havnekanal baneterræn Kalvebod Brygge havneløb Islands Brygge 43

Vejenes fald 0 promille 0-3 promille 3-5 promille 5-7 promille < 7 promille Alle veje 44

Vejenes hældning bestemmer vandets bevægelse på overfladen. Da området som nævnt generelt er ret fladt, skal disse (omfattende) registreringer af samtlige veje på Vesterbro og Vesterbros regnopland vise hvor vi kan udnytte det begrænsede naturlige fald til at fange og lede vandet på overfladen. Vejenes fald i promille er indelt i intervallerne 0, 0-3, 3-5, 5-7 og over 7, for at vise koncentrationen af vejene i intervallerne og lokaliteten af de forskellige. Vi har sat grænsen for hvornår vi kan formode at vandet vil løbe på overfladen til 5 promille efter Normer for Anlægsgartnerarbejde. (Dam et al, 1993) Dette er vores udgangspunkt for behandling og transport af overfladevand. Vi er senere i processen blevet opmærksomme på at standarten, grundet forsætningsrisiko er hævet til 7 promille. (Jørgensen et al, 2010). Vi har imidlertid valgt at holde fast i grænsen på 5 promille da antallet af veje i intervallet 5-7 promille udgør en mindre del af de først antagede mulige, og tilpasning af disse antageligt kun kræve små ændringer i en fremtidig udførelse af projektet. Kortene er lavet på baggrund af DTM-kort(præcist navn og beskrivelse) i GIS, med højdeoplysning for hver 1,6 m x 1,6 m, kort med 10 cm-højdekurver). Registrering af koteoplysning med 10 cm-nøgagtighed i vejenes ender, samt vejlængde opmåling, højdeforskel og udregning af fald i promille. 0 promille 0-3 promille 3-5 promille 5-7 promille < 7 promille 45

Varmeø-effekten Temperaturstigningerne forårsaget af klimaændringerne skaber, som de øgede regnmængder, desuden en fremtidig problematik i storbyer. Byens høje bebyggelsesog befæstelsesprocent gør at varmen fra solens indstråling lagres i bygninger og befæstelser som køler betydeligt langsommere af end det omkringliggende landskab samt parker og søer i byen. Dette resulterer i en generelt højere luftemperatur, og denne kombineret med ofte dårlig luftcirkulation i byer, kan skabe de såkaldte varmeøer i byrummene som kan påvirke menneskets velvære negativt. I undersøgelser af overfladetemperature i København sommeren 2006 blev Vesterbro udpeget som den bydel med den højeste overfladetemperatur med op til 12 C mere end det tilgrænsende land. (Bühler et al, 2010) Varmeø-effekten er ikke det mest presserende klimaproblem i København i dag, men det bør indtænkes i fremtidig planlægning da problemet vil blive større på sigt. Temperatur lagring og opvarmning kan bl.a. mindskes ved at tilføre byen mere beplantning og flere vandelementer - grønt og blåt og dermed forhindre dele af solens indstråling og øge fordampningen. 46

Varmeø-effekten beskriver det forhold, at temperaturen i byområder er højere end temperaturen i tilgrænsende landområder (Bühler et al, 2010) 47

Sammanfattende analysekort Kortet på modsatte side er en sammenfatning af programdelens analyser og viser konturerne af potentielle sammenhænge og systemer. Det er grundlaget for udarbejdelsen af det overordnede strategiske forslag. Kortet i 1 : 4000 er vedlagt opgaven. 48

8,1 7,9 8,9 7,9 4,6 1,6 N 2,3 7,8 0 1,8 8,4 8,0 3,3 2,7 8,7 1 8,2 1,9 8,2 9,3 8,0 4,7 6,7 8,1 10 10,1 7,6 7,7 Oversvømmelse på overfladen ved en 100-års regn 0,7 Lavtraffikerede veje < 5.000 biler pr. årsdøgn 2,1 Pladser og parkering 9,4 8,6 4 Grønne strøg og grønne områder 9,1 3,7 0 6,9 8,7 0 8,0 2,6 Parker 8,3 10 De værst udsatte områder ved oversvømmelse 9,2 2,4 7,5 Planlagte strøggader 1, 9 6,7 7,5 1,6 0 Fald i promille 6,4 Lavpunkter i oplandets kant, der kunne være mulige udløbsteder for overfladevandet 10,1 7,2 0 Højdekote, eksisterende 7,3 3,2 6,4 Retning for gadens fald 7,0 6,7 2 1,7 6,8 3,6 6,8 7,3 7,2 0,6 1,7 4,6 6,7 8,3 0,8 8,3 5,2 5,0 6,1 6,2 6,6 7,2 7,3 8,3 2,2 2,8 1,1 0,6 6,2 6,4 6,7 7,7 6,5 5 11,7 6,8 5,47,1 6,9 6,4 Søruten 3,5 3,9 6,6 5,9 4,7 5,1 4,3 14,3 4,6 de rbroga Veste 11,2 2 14,6 8,0 1 3,8 0 2,4 10,4 3,2 2,3 1,1 3,4 2,8 4,8 4 2,2 1,6 0,6 0 2,2 j 4 4, 4 0,7 0 Enghaveve 2,8 13 4,3 5 3,6 10,8 5,9 14 1,7 3,0 0,8 1,7,2 13 4 6,5 13,9 5,1 7 5 4,4 2,9 0 6, 5 14 9,5 1,6 0,9 13 3,2 0,7 15 3,2 3 11,3 1 0,9 1,7 2, 6 Kødbyen 1,6,5 11 8 6,5 3,7 1,3 5,1 3,6 1, 7 0 4,8 2,9 4,5 2,5 2,7 7,4 6,0 8,5 7,8 2,4 2,7 4,3 3,0 2,5 2,6 9,8 5,4 6,6 1,7 6,9 12,6 7,8 7,0 3,6 rve 1 2,8 3,3 6,4 5,8 5,4 7,7 4,1 2,9 DGI byen 3,2 0 2,7 2,3 2,4 3,3 3,5 4,0 4,5 11 7,8 7,2 4,9 2,8 3,2 3,4 2,2 5,5 3,4 8,2 5,6 7,4 6,8 7,3 11,1 4,9 5 8,1 4,6 10,4 7,2 6,2 4 2,4 ne 3,5 1,7 6,7 6,5 Liva Weels Plads 4,0 2,9 1,4 2,9 2,4 2,3 2,7 2,9 3,9 3,3 3,8 4,1 6,2 8,7 7,8 4,3 ard 2,5 2,8 1 9,7 8,8 Carlsberg 5,4 u Bo 2,9 5,3 3,4 3,4 2,1 25,5 12, 6 8,8 3,1 3,6 3,8 19 3,2 1,1 0,5 2,1 3,6 3,6 4,0 2,3 er nd Sø 2,6 2,9 4,2 0 4,6 4,6 2,7 3 3,4 6 2,2 4,9 3 3 6,3 2,3 lev 3,1 3,3 lå nb De 2,9 0 4,7 19 2,9 2,4 2,3 2,4 2,1 8,6 Litauns Plads 3,5 3,3 3,4 3,1 2,3 5,3 3,5 1,2 3,6 3,0 3,3 3,5 4,0 Enghave Plads 3,1 2,6 2,3 2,3 0 2,9 2 2,7 2,6 0 2,2 2,3 2,4 1,8 2,1 4,6 1,4 3,7 4,3 4,5 6,6 5,2 20,8 4 6,5 13 11,8 3 1,4 10,2 5,1 3,5 3,8 29,6 46,3 3,6 3,7 Enghaveparken 8,8 3,2 3,3 3,0 3,0 2,9 2,8 2,3 2,4 ade dg Iste 2,9 3,1 3,7 0 3,7 2,7 2,2 1,7 4,2 2,1 2,3 3,1 0 2,9 3,0 0 2,2 1,5 1,8 4 2,1 2,9 4,1 Den grønne nerve 3,4 3,1 3,8 3,8 12,3 20,6 3,9 1,5 7,8 1,4 3,8 3,7 3,2 3,9 4,1 3,2 2 6,8 4,7 22,8 13,5 5,2 5 15, 2 4,5 5,5 9,8 4 15, Matthæus Kirken 3,6 3,8 3,8 5,6 16,2 3,7 2,1 4,3 Hovedbanegården 3,5 3,2 0 7,8 0 1,7 1,7 1,7 2,2 2,4 6,2 6,5 3,2 3,2 2,2 2,1 6,4 3,6 7 9,6 4,0 3,5 3 4,3 5,6 8 5,3 2 5,3 2,9 3,6 4,8 3,3 2,7 3,4 3,2 3,5 4 1,9 Skydebanehaven Otto 3,3 Krabbes Plads 3,4 4,4 4,5 9,7 5,7 5,7 12, 5,7 5,7 Saxoparken 25,1 10, 5,4 8 3,1 2 4,5 6 7,5 10,5 8,2 4,3 6,0 3,1 3,9 4,1 3,9 6,9 2,7 2,6 3,9 3,9 3,5 3,0 2,7 3,4 4,7 5,1 5,3 2,4 2,4 Vesterbro Torv 3 0 0 4,7 4,7 2,5 4,5 0 4,7 3 2,6 4,2 13 4,7 3,0 3,4 7,1 10,3 4,4 3,9 7,4 2,6 4,9 5 5,5 0,7 5,5 9, 6 14,1 5,1 5,4 12,8 4,6 2,9 6,4 1,7 6,5 4,1 3,5 5,6 8,4 4,8 3,2 9,2 6,1 6,4 8,6 7,6 Veje hvor hældningen er min. 5 promille og hvor der er potentiale til transport af vandet på overfladen 0,5 8,6 8,4 4,5 Kamilla Aggerlund dlh749 og Helle Rye Westphall tjm548 April 2012 Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 2 Vesterbro Goes Liquid // Et strategisk forslag til håndtering af regnvand på overfladen 1 : 4000 0,9 Sammenfattende analysekort 3,8 4,6 sgade lev Ingers 3,1 3,5 4,0 1 : 15000 8 4,6 5,1 Baneterræn Fisketorvet

Forslag

Målsætning for klimatilpasning af Vesterbro: Problemløsning for overbelastning af kloak At afkoble minimum 30% regnvand fra fælleskloakeringen og lede det på overfladen væk fra området til rensning og videre ud i havnen, samt sikre særligt udsatte områder mod oversvømmelser. Urban Heat At skabe grønne og blå forbindelser og strøg i bydelen som mindsker tendensen til opvarmning, forsinker regnvand og øger den rekreative værdi. Synergi At gøre det afkoblede regnvand synligt i gadebilledet, hvilket sammen med begrønning, bidrager til et mere blåt og grønt København. Frontfigur At skabe en synlig klimatilpasning som skaber lokalt fokus på nødvendigheden af at forberede byen på fremtidens udfordringer og globalt fokus på København som frontfigur for klimatilpasning af storbyer. 52

53

Koncept Konceptet er baseret på at de store regnvandsmængder, der løber ned mod det centrale Vesterbro, skal håndteres højere oppe i terrænet, før det bliver et problem. Opgaveområdet inddeles i deloplande efter vandhåndteringsmetode. Overfladeafvanding Nord > Regnvand løber på gaden > Udvalgte gader får nye vandrender > Afskærende hovedkanal langs barriere opsamler vand og leder det til tilpasset de vandhåndterende Enghaveparken > Hovedkanalen indarbejdes i nuværende infrastruktur ved at placere den under cykelstien, der får en permeabel overflade Centrale Vesterbro > Barriere mod regnvand fra omkransende arealer > Det lavestliggende område og plateauet sikres yderligere/lokalt ved inddragelse af planlagt strøggade som åbner mulighed for regulering af regnvandsafstrømning vha intensivering af regnbede > Vejbede intensiveres mod strøggade og udgører sammen byens grønne nerve > Overskydende regnvand opsamles i eksisterende kloak Delopland med svag sammenhæng til det resterende område ift. overfladeafstrømningens indvirken på oversvømmelses problemet og ift. lokalområdets identitet. Området er en del af København K og bør planlægges isammenhæng med denne bydel for større samhørrighed. Oplandet behandles ikke videre i forslaget men er stadig med i udregningsgrundlaget for arealet af Vesterbros regnopland. Overfladeafvanding Vest > Regnvand løber på gaden > Udvalgte gader får nye vandrender > Afskærende hovedkanal langs barriere opsamler vand og leder det mod havnen > Hovedkanal bliver centralt element i visualiseringen af vand på overfladen langs Sønder Boulevard og udgør sammen med barrieren byens blå nerve 54 Overfladeafvanding Øst > Regnvand løber på gaden > Udvalgte gader får nye vandrender > Afskærende hovedkanal langs barriere opsamler vand og leder det mod havnen > Hovedkanal bliver centralt element i visualiseringen af vand på overfladen langs Sønder Boulevard og udgører sammen med barrieren byens blå nerve

Hovedgreb Eksisterende fald i terræn udnyttes. Regnvand løber på gaden, i render og kanaler Barriere beskytter det centrale Vesterbro langs vandopsamlende kanaler Lokal sikring af lavestliggende områder ved regulering af regnvandsafstrømning med vejbede med planter 55

Strategiforslag Forslaget giver et bud på løsning af Københavns Kommunes udfordringer med at klimatilpasse bydelene i København Det lever op til deres visioner for klimatilpasning af København ved at afkoble ca. 52 procent af overfladevandet fra kloaksystemet. Dette gøres i et overjordisk rende og kanalsystem, som opsamler og leder overfladevandet udenom det lavtliggende centrale Vesterbro. Området er inddelt i 4 deloplande defineret af vejenes hældning, og dermed vandets bevægelsesmønster og vejenes evne til at transportere vand på overfladen. Tre af deloplandende håndterer regnvand på overfladen. Delopland Nord, Vest og Øst. To af disse deloplande, Vest og Øst, har vandtransporterende hovedkanaler som leder overfladevandet ud af bydelen til rensning inden det udledes til havnen. Disse hovedkanaler integreres og fungerer som et ekstra og berigende lag i det eksisterende grønne strøg på Sønder Boulvard og sammen representerer de Vesterbros blå nerve. Delopland Nord har en vandtransporterende hovedkanal som leder overfladevandet til Enghaveparken som klimatilpasses til at blive en vandrensende og park med høj reakreativ værdi til glæde for befolkningen. Desuden fungerer Enghaveparken som bindeled mellem Vesterbros blå nerve og det 4. delopland, Centrale Vesterbro, og heri Vesterbros grønne nerve som løber fra Enghaveparken til Hovedbanegården langs og omkring strøggaden, Istedgade. Vejene i Det Centrale Vesterbro er forsat tilkoblede kloaknettet. Men for at sikre de mest udsatte områder, Plateauet og Smørhullet mod lokalt tilstrømmende overfladevand, er der etableret vejbede og vejbump med forsinkelseskapacitet i, omkring og imellem områderne. Den grønne nerve er, som også Den blå nerve, én af Vesterbros absolut mest besøgte gader og mødested for vesterbroerne. Den grønne nerve danner, sammen med grønne cykel- og gangruter, flere lange grønne forløb og grønne forbindelser gennem bydelen som bidrager til højt rekreationsniveau og mindsker varmeø-effekten. Det centrale Vesterbro er ændret fra at være det udsatte og oversvømmelsesramte område til at være fysisk beskyttet, af barrierer langs de store hovedkanaler, mod de store vandmængder fra de omkringliggende og højereliggende områder. Kortet i 1 : 4000 er vedlagt opgaven. 56

Forslag 1 : 4000 Vesterbro Goes Liquid N //Et strategisk forslag til håndtering af regnvand på overfladen Kamilla Aggerlund dlh749 og Helle Rye Westphall tjm548 April 2012 Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Kanalsystem _ Delopland Øst og Vest Kanalsystem _ Delopland Nord Kloaksystem Den grønne nerve med vejbede og vejbump Parker og grønne strøg Grønne rensningssystemer Forsinkelse med vejbede og vejbump Plan B forsinkelse i parker, på pladser og parkering Hovedkanal Barriere _ ydre Strøggade Barriere _ indre Gader hvor vandet løber på eksisterende vej Gader hvor vandet løber i render Gader der falder mod Istedgade/lavpunkterne 1,9-2,9 0,5 Pumpe _ fra kote til kote Højdekote Udløb til rensning og havn 6,2 6,4 7,7 6,9 7,1 6,4 5,6 Søruten 4,8 6,6 4,1 5,7 6,1 4,9 3,9 4,6 Vesterbrogade 2,6 Delopland Øst 3,9 Hovedbanegården 2,4 Vesterbro Torv 2,3-3,0 2,7 3,1 3,5 3,1 3,5 3,2 2,7 2,6 3,0 4,7 1,7 2,0 2,7 2,8 22,8 20,6 Carlsberg 12,3 Delopland Vest 13 11,8 8,8 9,8 8,8 7,8 6,6 5,1 3,9 4,3 5,1 6,9 5,7 5,7 3,2 4,8 3,6 5,3 6,2 5,7 5,6 5,2 5,2 5,1 4,1-5,2 4,8 4,6 5,3 5,4 6,2 Delopland Nord 4,7 Enghaveparken 4,5 3,8 2,6-3,8 4,5 3,8 3,8 3,7 Enghave Plads Matthæus Kirken Den grønne nerve 3,7 3,4 2,4 3,9 4,1 3,1 3,0 3,1 3,1 3,2 3,1 3,3 Litauns Plads 2,3 3,3 3,6 1,1-2,3 3,5 3,5 2,4 2,8-3,8 2,1 2,1 Saxoparken Skydebanehaven Otto Krabbes Plads 2,2 3,4 2,9 2,1 2,7 2,1-2,7 3,3 4,3 4,2 3,9 3,5 2,9-3,9 2,5 3,7 Liva 4,1 3,8 4,3 Weels 3,2 4,0 Plads 3,0 4,6 3,0 4,9 4,0 3,5 2,0 Enghavevej Centrale Vesterbro Istedgade Sønder Boulevard 2,5 3,2 Den blå nerve Ingerslevsgade 1,7 1,8 1,8 2,3 2,3 4,0 1,7 1,5 1,7 2,2 2,1 2,3 1,2-2,3 5,1 4,6 2,9 1,4 2,9 2,7 3,0 2,9 6,3 2,2 2,5 0,9 1,9-2,9 DGI byen 0,9-2,6 3,2 2,6 2,9 1,9-2,9 2,9 2,5 0,7 0,5 1,6 Kødbyen 1,6 1,7 7,0 2,5 2,5 20,8 7,8 6,8 7,3 7,8 6,5 7,2 7,7 7,0 6,5 6,6 5,5 5,8 4,9 5,4 5,4 6,0 4,5 4,5 5,1 4,1 4,6 4,0 3,5 3,1 Baneterræn 1 : 15000 8,5 57 Fisketorvet

Kanalsystemet Tre deloplande er afkoblet fra kloaknettet 100%, og håndteres nu på overfladen; Overfladeafvanding Nord, Vest og Øst. Fælles for deloplandene er princippet for vandtransporten på overfladen og funktionaliteten og effektiviteten i rende- og kanalsystemet. Som udgangspunkt lukkes tilgangen til kloakken og overfladevandet løber i gadernes naturlige opsamlingsrender langs kantstenene. Kantstenene skal opnå en hvis standard, en hvis højde og være et gennemgående ledende element for vandet på dets vej, så vandet ikke skaber problemer og oversvømmelser. Kantstenens højde muliggører at overfladevandet kan variere i volumen og øger dermed systemets evne til at tilpasse sig forskellige regnscenarier. For at opnå størst mulig funktionalitet i systemet er hældningen på udvalgte gader justeret i render for at inkludere dem og andre gader til et større sammenhængende afvandingssystem. Dette enten ved en simpel fræsning af render i eksisterende asfalt eller ved anlæggelse af mindre eller større opsamlende kanaler. Således har alle veje eller transportelementer i kanalsystemet et fald på minimum 5 promille. Delopland Vest og Øst er de to største afkoblede deloplande og udgør ca. 4/5 af det samlede kanalsystem. De er begge tilknyttet de to store opsamlende kanaler langs Sønder Bouldvard, som sammen med det eksisterende grønne strøg udgører Den blå nerve. Hovedkanalerne skal her være åbne og vise vandet med varierende udtryk under transporten, og dermed være et foranderligt element. De to hovedkanaler transporterer overfladevandet væk fra opgaveområdet, under baneterrænet, gennem nødvendige filtre, som dobbeltporøst filter, eller et rensende landskab med fokus på vegetationsbaseret rensning før det udledes til havnen. Hovedkanalernes udløb fra oplandet er placeret i de to lavpunkter i terrænet mod banearealet, hvor højdeforskellen mellem det centrale Vesterbro og havnen er mindst. Det mindste delopland, Delopland Nord, skiller sig ud fra de øvrige da oplandets hovedkanal ikke ender i havnen men i Enghaveparken. Enghaveparken er udvalgt til at blive tilpasset til vandhåndterende park pga. parkens størrelse og beliggenhed i det mindre Delopland Nord. Enghave Parken skal forsat fungere som rekreativt udflugtsmål for vesterbroerne, men nu med flere funktioner. Der skal ske en rensning af deloplandets overfladevand i parken så vandet kan bruges til rekreative tiltag og leg. Desuden vil den øgede mængde af vand, vandrensende vegetation og træer resultere i temperatursænkning i varme perioder i og omkring Enghaveparken. Kanalsystemet dimensioneres med udgangspunkt i tidligere nævnte 3PA efter en 10-års regn indregnet klimafaktor. Eksempler på dimensionering følger. 58