tikvirksomhedernes interesser ved indgåelsen af uddannelsesaftaler.



Relaterede dokumenter
Go d s kriv n in g a f 1. o g 2. p ra k tikp e rio d e i u d d a n n e ls e n til S o c ia l o g s u n d h e d s h jæ lp e r.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og Sundhedshjælper

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning.

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

Mål for praktikuddannelsen - Støttecenter

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen

info dag/rhe

Bilag - Praktikmål trin 1

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

assistent Om formål, temaer og mål

NB. Spørgsmål 1-8, der skal besvares, er markeret med en * Praktikvirksomhedens navn og adresse:

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

info dag/rhe

Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedshjælperprofil

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for pædagogisk assistentelever

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse

PRAKTIKHÅNDBOG FOR SOCIAL- OG SUNDHEDS- ASSISTENTELEVER I PSYKIATRI / SPECIALPRAKTIKKEN

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikerklæring. for den pædagogiske assistentuddannelse

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 2 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSH - uddannelsen

Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives.

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens sidste praktik)

Praktikstedsbeskrivelse

Vurderingsskema til godskrivning for praktik på pædagogisk assistentuddannelse

Praktikvejledertræf 2018

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune

Prøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016

Praktikvejledertræf 2018

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Social- og sundhedsuddannelsen (15/3-10)

SOSU- Randers og samarbejdende praktikker

Social - og Sundhedsuddannelsen Trin 2

Velkommen til bostedet Welschsvej

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Social og Sundhedsskolen Fredericia - Horsens

SSH - UDDANNELSESBOG 8. juni :43

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af og afkortning af den pædagogiske assistent uddannelse.

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Elev

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Lokalt bilag til praktikerklæring, PA

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Håndbog til praktikvejledere PA elever

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen

Transkript:

Ba g g ru n d e n PASS 1 har decentraliseret beslutningen om godskrivning af praktikmål og afkortning af uddannelsestiden for bl.a. social- og sundhedselever. Hovedprincipperne for den fremtidige procedure for godskrivning og afkortning af uddannelsestid bliver, at uddannelsesaftalerne i videst mulig omfang indgås lokalt og i enighed mellem elev, Social- og Sundhedsskole og arbejdsgivere. PASS inddrages ved uenighed mellem parterne. ske sagsgange, som respekterer både elevernes/ansøgernes rettigheder og prak- Denne decentralisering har til hensigt at sikre smidig tikvirksomhedernes interesser ved indgåelsen af uddannelsesaftaler. Social- og Sundhedsskolerne skal i henhold til hovedbekendtgørelsen for erhvervsuddannelsen foretage kompetencevurderingen af den enkelte elev/ansøger ved starten af uddannelsesforløbet. Når det drejer sig om praktikmål, skal Social- og Sundhedsskolen inddrage praktikvirksomheden, uanset om eleven/ansøgeren er optaget på uddannelsen af praktikvirksomheden eller skolen. Disse bestemmelser om standardgodskrivning tjener alene som rettesnor for godskrivning af eleverne. Der skal iflg. Undervisningsministeriet altid foretages en konkret vurdering af elevernes/ansøgernes kompetencer, som skal afdække i hvilket omfang eleverne mestrer uddannelsens praktikmål, som de fremgår af uddannelsesordningen (PASS, 11 marts 2009). Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning. Krite rie r fo r g o d s kriv n in g Godskrivning kan ske på forskellige tidspunkter i uddannelsesforløbet. Herunder vises hvornår, hvad der kan godskrives og de enkelte aktørers ansvar. Forudsætninger, der kan tjene som rettesnor mhp afkortning af praktikuddannelsen: Elev/ansøger skal som minimum have 1 års erfaring indenfor området for at kunne få afkortet praktikuddannelsen med normalt 50 %, eller som minimum have 2 års erfaring fra området vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %. Vejen, Varde, Billund, Fanø og Esbjerg kommune har formuleret kendetegn for målopfyldelse med henblik på godskrivning. Før start på uddannelsen: Alt, hvad der kan afklares før uddannelsesstart, skal være gjort. Der skal foreligge en endelig uddannelsesplan inden for de første 14 dage i uddannelsen. Social- og Sundhedsskolen informerer via deres hjemmeside www.sosuesbjerg.dk om muligheden for godskrivning, så ansøgere til uddannelsen på forhånd kan være afklaret, hvorvidt de kan få godskrivning. På forhånd skal ansøgeren have indhentet relevant dokumentation for sine kompetencer. Social- og Sundhedsskolen varetager godskrivning af fag i skoleperioder. Kompetencevurderingen og evt. godskrivning af praktikperiode 1 foretages i et samarbejde mellem den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads og Social- og Sundhedsskolen. 1 PASS fagligt udvalg for pædagogisk assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

I n s p ira tio n til m e to d e r Metoder til afklaring af kompetencer: Case Dialog Spørgeskema Følgetimer/observation Simulererede situationer Dagbogsskrivning MinKompetenceMappe 2 Indhentning af referencer fra tidligere/nuværende samarbejdspartnere 2 MinKompetenceMappe. dk. Denne kompetencemappe kan brug il at give den enkelte og virksomheder et overblik over den enkeltes kompetencer, men også til at fremme realkompetencevurderinger og kompetenceudvikling blandt ansatte. Læs mere på www..minkompetencemappe.dk 2

Ko m p e te n c e v u rd e rin g. An s ø g e r: Go d s kriv n in g a f 1. p ra k tikp e rio d e i u d d a n n e ls e n til S o c ia l o g s u n d h e d s h jæ lp e r. Cp r.n r Pra kt ikm å l: Eks e m p le r p å ke n d e t e g n : Go d ke nd t / g o d s kriv e s A. I samarbejde med borgeren Følgende kendetegn viser at, ansøgeren er i stand til at samarbejde: Er imødekommende, kan arbejde støttende, indgå i en god dialog, er positiv, er i stand til at skabe t lid, har indfølingsevne, udviser situa- vejledende og igangsættende tionsfornemmelse, har pli, har et pænt sprog, er lyttende. i forhold til borge- Ved personlig hygiejne, f.eks. tandbørstning, tager ansøgeren udgangspunkt i det, borgeren rens dagligdag og deltagelse kan. Ansøgeren støtter borgeren til at bevare nuværende færdigheder og evt. i at styrke disse. i aktiviteter, så Ansøgeren kan give eksempler på, hvad der er livskvalitet for borgere. borgerens livsudfoldelse Ansøgeren kan arbejde støttende, vejledende og igangsættende i forhold til borgeren. og livskvalitet understøttes og styrkes B. Observere fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand hos borgeren samt vurdere, planlægge, gennemføre og evaluere elementære sygeplejeopgaver med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret C. Vurdere, planlægge, udføre og evaluere omsorgsopgaver og personlig og praktisk hjælp ud fra hensigtsmæssige miljøvalg og med respekt for borgerens ressourcer og i den sammenhæng forholder sig til kommunens kvalitetsstandarder D. Formidle informationer om såvel kommunale som private servicetilbud samt vejlede den enkelte borger om tilbud i nærmiljøet ud fra borgerens muligheder, ønsker og behov E. Arbejde ud fra lokale institutioners værdigrundlag og voldpolitik samt forholde sig til disses betydning for eget uddannelsesforløb og so- Ansøgeren kan formidle observationer. Ansøgeren kan redegøre for forskellen på begreberne fysisk, psykisk og social evt. vha. eksempler. Ansøgeren kan videregive observationer/symptomer på ændringer i sundhedstilstanden. Ansøgeren kan evt. udføre elementære sygeplejeopgaver eksempelvis skifte stomipose. Ansøgeren respekterer borgerens selvbestemmelsesret. Ansøgeren har kendskab til problemløsningsmodellen, eller kan fortælle, hvad det vil sige at arbejde problemløsende. Ansøgeren kan udføre pleje- og omsorgsopgaver efter serviceloven og ud fra kommunens kvalitetsstandarder i kendte situationer. Ansøgeren kan udføre pleje- og omsorgsopgaver efter de fastlagte hygiejniske principper. Ansøgeren anvender rengøringsredskaber og midler efter gældende retningslinjer. Ansøgeren har kendskab til kommunens servicetilbud og kan foreslå borgeren relevante tilbud. Ansøgeren går i dialog med borgeren om dennes ønsker. Ansøgeren støtter den enkelte borger i deltagelse i aktiviteter. Ansøgeren kan i generelle vendinger fortælle, hvornår og hvordan man er professionel socialog sundhedshjælper. Ansøgeren har viden om arbejdspladsens værdier og arbejder ud fra disse. Ansøgeren har viden om arbejdspladsens voldspolitik og handler herud fra. Ansøgeren har viden om og overholder de fastlagte ansvars- og kompetenceområder. I kke - g o d ke n d t 3

cial- og sundhedshjælperens rolle og arbejdsområde F. Arbejde med redskaber til elektronisk kommunikation, der anvendes lokalt, med henblik på kommunikation, formidling og videnssøgning og udvikler færdighed i at forholde sig kritisk til informationerne G. Kommunikere og dokumentere faglige overvejelser og begrundelser til borgere, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere samt indgå i tværfagligt samarbejde H. Alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre og reflektere over arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, herunder med særlig henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen I. Vurdere og anvende hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og i forhold til regler og lovgivning på området Ko m p e t e n c e m å l p e rs o n - lig e ko m p e t e n c e r 1. Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer 2. Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på Ansøgeren kan anvende de elektroniske redskaber, der benyttes på institutionen/arbejdspladsen: F.eks. mobiltelefon, Mobil-omsorg/ PDA, elektronisk omsorgssystem, kaldeapparat m.fl.. Ansøgeren reagerer på dilemmaer, der opstår i det dagl arbejde. Ansøgeren dokumenterer efter gældende retningslinjer og ved hjælp af de redskaber, der anvendes på arbejdspladsen. Ansøgeren overholder de aftaler, der er indgået både i forhold til borgerne og i forhold til kolleger. Ansøgeren deltager i samarbejdet i gruppen og indgår i faglige drøftelser omkring borgerne. Ansøgeren er bevidst om det skriftlige sprog og dets konsekvenser for borgerne, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere. Ansøgeren kan formulere, hvordan pågældende tager ansvar for det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Ansøgeren kan formulere, hvad der forstås ved et godt arbejdsmiljø. Ansøgeren kan formulere, hvad arbejdspladsen gør for at forebygge vold. Ansøgeren deltager aktivt i at skabe et godt arbejdsmiljø. Ansøgeren kan formulere, hvordan det verbale og nonverbale sprog påvirker arbej miljøet. Ansøgeren viser, hvordan hjælpemidler anvendes, og hvordan der personforflyttes under hensyntagen til borgerens ressourcer og begrænsninger. Ansøgeren søger råd og vejledning i komplicerede arbejdsopgaver. Ansøgeren er bevidst om og vælger hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Ansøgeren bruger APV bevidst i udførelsen af arbejdsopgaverne. Eks e m p le r p å ke n d e t e g n Ansøgeren viser nærvær, imødekommenhed og respekt både i det verbale og nonverbale sprog. Ansøgeren er åben og modtagelig for vejledning, såvel i forhold til det faglige som det personlige. Ansøgeren viser i sit daglige arbejde respekt og forståelse for borgerens forskellighed. Ansøgeren viser ansvar for egen sundhed. Ansøgeren kan sige fra og til på en ordentlig måde. 4

en nærværende og professionel måde 3. Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis 4. Evnen til ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning 5. Indsigt i læreprocesser og egne lærings og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer 6. Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser samt til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed 7. Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt evne til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer 8. Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces Ansøgeren har situationsfornemmelse. Ansøgeren viser interesse for andre mennesker (kolleger og brugere). Ansøgere kan formulere hvilken betydning kommunikationen har i forhold til: At modtageren har forstået budskabet. At møde borgere med forskellige handicaps/sygdomme. At være bevidst om sit kropssprog og betydningen heraf. Ansøgeren viser respekt for andre kulturer. Ansøgeren kan fortælle om en situation, hvor samarbejdet gik godt, og en situation hvor samarbejdet ikke lykkedes. Ansøgeren viser stabilitet i ansættelsesforholdet (møder til tiden, lavt fravær mm.). Ansøgeren kan formulere, hvad der motiverer til egen læring. Ansøgeren kan formulere, hvordan pågældende lærer bedst. Ansøgeren kan fortælle om sine drømme, behov og forventninger for fremtiden. Ansøgeren kan fortælle, hvornår og hvordan man kan være nysgerrig. Ansøgeren er reflekterende over for egen rolle på arbejdspladsen ved f.eks. nye arbejdsmetoder, nye kolleger, og nye borgere. Ansøgeren kan handle hensigtsmæssigt ved eksempelvis: Opstået sygdom i gruppen, hvor man deles om opgaverne/får en ny køreplan. En borger som ikke lukker op/ at komme til en låst dør. En borger, der pludselig bliver dårlig. Et pludseligt opstået dødsfald. Ansøgeren holder hovedet koldt og bevarer overblikket og tilkalder hjælp. Ansøgeren kan fortælle, hvordan pågældende evaluerer egne handlinger. Ansøgeren kan fortælle, hvordan pågældende følger op på egne/gruppens igangsatte handlinger hos borgeren. Ansøgeren er åben og modtagelig for vejledning og bruger det som hjælp til at komme videre med opgaven. De r u n d e rs kriv e s p å n æ s t e s id e. 5

Arb e jd s p la d s e n v il p å b a g g ru n d a f s ke m a e t a n b e fa le, a t a n s ø g e re n få r g o d s kre v e t p ra ktik 1 : Stempel fra arbejdsgiver påføres. Ja: Nej: Underskrift (praktikansvarlig leder) Ansøgers underskrift 6