Kommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog v/ Mette Christensen Tale-hørekonsulent og kommunikationsvejleder PPR Gentofte metc@gentofte.dk Rollen som logopæd/talepædagog Fra talepædagog til kommunikationsvejleder Fra time-undervisning på talepædagogens kontor til udredningog facilitering af kommunikation og sprogudvikning i barnets daglige relationer og miljøer Væk fra ekspertrollen med tydelig faglighed Vejledning af forældre og fagfolk Tværfagligt samarbejde med lærere, pædagoger, ergo/fysioterapeut, psykologer, IKT-konsulenter Bidrage til inklusion og aktiv deltagelse i det sociale liv. Det moderne spædbarnsparadigme Det nyfødte barn er fra livets start rettet mod andre mennesker og parat til at indgå i social interaktion og kommunikation. Barnet besidder en række medfødte kompetencer, der udfoldes i interaktionen med forældrene, og forældrene besidder tavs viden om det spæde sprog, som udfoldes når barnets udtryk og handlinger, ser ud som forventet. Forældrene løfter barnet ind i kommunikationen, de tillægger barnet intention og tolker barnets udtryk og handlinger, og på den måde giver de barnet stemme. Barnets udvikling sker i samspil og kommunikation med betydningsfulde andre, som i den aktuelle situation gør det, der skal til, for at barnet kan opleve sig som en elsket og kompetent deltager i det sociale liv (Per Lorentzen). 1
Spædbarnsparadigmet og børn med multiple funktionsnedsættelser Vi må antage, at børn med multiple funktionsnedsættelser: har samme sociale og relationelle behov som andre: - nær følelsesmæssig kontakt - kærlig omsorg - deltagelse i fælles aktiviteter, samspil og kommunikation. er børn, hvis udviklingsmuligheder skal ses i lyset af andre børns udviklingsbetingelser. udvikler viden om sig selv og deres omverden i samspil og kommunikation med betydningsfulde andre. Har behov for at naturlige udviklingsbetingelser tilpasses på måder, der er fagligt begrundede (Lorentzen 2010) Børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Børn med store medfødte neurologiske og kortikale skader Efter WHO-ICD 10-listens grupper har børnene mellem 2 og 10 diagnoser med et gennemsnit på 5 (Harmon & Beck, 2005) Hyppigste diagnoser er: mental retardering, cerebral parese og muskelsygdom, epilepsi, medfødte misdannelser og synshandicap (Harmon og Beck, 2005) Antallet af børn, som modtager sociale tilbud og specialundervisningstilbud er i 2009 opgjort til 1185 fordelt på 131 institutioner over hele landet http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/landsopgorelsen-2009 Ukendt antal unge og voksne Børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Børn og unge, der lever med både nedsat kommunikativt beredskab og bevægelsesvanskeligheder. En stor del af disse børn og unge har desuden vanskeligheder med at opfatte og bearbejde sanseindtryk. Det er kendetegnende for børnene og de unge, at de ikke selvstændigt og uden hjælp kan opsøge og undersøge objekter og fænomener i deres omverden, og at de ikke ved hjælp af talesproget kan gøre sig forståelige. De er helt afhængige af, at deres samspilspartnere med indføling og intuition aktivt søger at indgå i fælles meningsskabende handlinger med dem og tilrettelægge de fysiske omgivelser, så, børnene selv får mulighed for at blive aktivt handlende. 2
Kevin Funktionsnedsættelsernes betydning for samspil og kommunikation Barnets udtryk kan være sværere at tolke umiddelbart og intuitivt som meningsfulde. Børnene er mere afhængige af at være sammen med nogen som kender dem godt og mere afhængige af at være i kendte kontekster. Barnet interagerer forskelligt afhængig af samspilspartner og situation, og forældre og andre, der kender barnet, kan have meget forskellige opfattelser af barnet og dets kompetencer og særlige behov. Impressivt sprog og kognition er vanskeligt at teste - det mest valide er observationer i dagligdagen, foretaget af dem der kender barnet / den voksne bedst. Ofte har børn med multiple funktionsnedsættelser et større gab mellem deres impressive og ekspressive sprog end andre børn. Børnene har anderledes og færre erfaringer med verden som følge af deres funktionsnedsættelser og sværere ved at skabe mening i verden. Barnet har ikke samme adgang til relevante sprogmodeller som andre børn. Opgaven Observere Analysere Beskrive Planlægning af evt. indsats Vejlede Justere og evaluere Evt. udarbejde kommunikationsmaterialer og bistå implementering. Facilitere vidensdeling Barnet i samspil med sine omgivelser. I samarbejde med barnets nære personer. 3
Udpluk fra værktøjskassen VIDEO, VIDEO, VIDEEOO Kommunikativ udredning Videoanalyse i team Værktøj til vidensdeling Partnerstøttet scanning Praksisfortælling Kommunikationspas Evt. interviewskemaer (fx Social Networks) og tilpassede tests ift. impressivt sprog Hvad kan vi se efter (på videoen)? Hvordan barnet siger til og fra. Hvordan barnet viser, hvad hun/han er opmærksom på. Hvad den gode samspilspartner gør sammen med barnet. Tilrettelæggelse af aktiviteter og sammenhænge, hvor vi ser barnet aktivt og i positive samspil med sine omgivelser. Udtryksmåder hos barnet (og den voksne). Indikatorer for hvad barnet forstår sprogligt. Kommunikative funktioner hvilke ser vi, og hvordan understøtter omgivelserne? Hvordan barnet bruger sine sanser i situationen. mm. Ex. på kropsbaserede udtryksmåder Kropslige signaler for tilnærmende og afværgende udtryk (fx åndedræt, kropsspænding, hudkulør, søvn- og vågenhedstadier, motorisk aktivitet, m.fl.) Følelsesmæssige udtryk udtrykt med kropssprog og mimik (fx glæde, morskab, interesse, forventning, frustration, angst, vrede, overraskelse, kedsomhed, flovhed m.fl.) Observerende adfærd / Lytte-udtryk (fx iagttage sine omgivelser via synet eller hørelsen) Inviterende udtryk Rettethed (fx ved hoved- eller kropsretning) Se-udtryk, (fx øjenudpegning af ting i omgivelserne) Gestus (fx pegning) Vokaliseringer Gøre-udtryk, (fx at flytte sig, tage en ting) Tegn (personlige / autoriserede) Tale (ordtilnærmelser, enkeltord, sammenhængende tale) (Christensen 2011) 4
Udtryksmåder - Emily Udtryksmåder - Emily Kropsbaserede udtryksmåder Støtte brug og udvikling af kropsbaserede udtryk Skærpe blikket for udtryksmåder generelt og i situationen Tolke disse meningsfuldt i situationen Bekræfte udtryk og italesætte sin tolkning for barnet Svare og handle Være opmærksom på mønstre i barnets brug af udtryksmåder Støtte barnet i at udvikle personlige tegn i meningsfulde sammenhænge. Være rollemodel for at anvende forskellige kropsbaserede udtryksmåder som er tilgængelige for barnet Bevare åbenhed ift. at samme udtryk kan betyde forskellige ting og at samme ting kan siges på forskellige måder. Som logopæd vejlede og facilitere vidensdeling ift. ovenst. 5
Partner -baserede udtryksmåder Partneren der stiller ja/nej spørgsmål Partneren, der stiller spontant ordforråd til rådighed (som vælges ved hjælp af udpegning, partnerstøttet scanning, eller ved at lægge valg i positioner, fx hænder) Partneren som tolker og "oversætter" personens udtryk, så andre mennesker kan forstå dem. Hjælpemiddelbaserede udtryksmåder Brug af fotos, konkreter eller grafiske symboler (udpegning med finger/hånd, øjne, pegeredskab eller partnerstøttet scanning) Brug af kommunikationstavler eller kommunikationsbøger (udpegning med finger/hånd, øjne, pegeredskab eller partnerstøttet scanning) Brug af talemaskiner / talecomputer / tablet (udpegning med finger/hånd, pegeredskab, infarødt lys, hovedmus, øjenstyring, elektronisk scanning mm.) Udtryksmåder - Emilie 6
Kommunikative funktioner (Per Lorentzen) Dele perspektiver på objekter, oplevelser, fænomener, hinanden og andre mennesker og deres handlinger og prøve at forstå dem og skabe mening (Janice Light, 2001) Udtrykke ønsker og behov Udvikle og bekræfte social nærhed Udveksle information Opfylde sociale konventioner / etikette (Gayle Porter, 2007) Lave sjov, spørge, svare, kommentere, berette, give udtryk for mening Videoanalyse i team Videoanalyse i team Didaktisk redskab i det specialpædagogiske arbejde med mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog Fokus er på Relationen Kompetencer i relationen, det de to kan lykkes med at gøre sammen Dannelse, dialog og etablering af rum for udvikling, der bygger på den enkeltes eget initiativ, egenaktivitet og personlige dannelsesproces 7
Formålet med videoanalyse i team Formålet med at anvende videoanalyse i reflekterende team er at få en udvidet forståelse af personen med multiple funktionsnedsættelser i samspil med sin nære fagperson og finde gode måder at være sammen på for personen og den nære fagperson Hvorfor skal vi være flere om at se på video? Udvidelse af perspektiver 8
Deltagere i teammødet? Personens nære fagperson og de, der er sammen med personen i dagligdagen, pædagoger, lærere, medhjælpere, fysio- og ergoterapeuter, musikterapeuter Konsulenter: kommunikationsvejleder/talepædagog, synskonsulent, hørekonsulent, neuropsykolog m.fl. Personens nære omsorgsgivere (fx forældre), som kan tilføre teamet en ganske særlig ressource. Alles erfaringer bringes i spil og er værdifulde. Ingen ejer sandheden om, hvordan personens livsverden ser ud. Hvilke situationer skal optages? Vi optager situationer, som vi erfaringsmæssigt ved, har stor mulighed for at gå godt. Situationer der er præget af fælles handlinger, og hvor vi oplever kontakt og gensidighed, fx rutinesituationer spisning, påklædning, forflytninger mm. pædagogisk tilrettelagte situationer fx sang og musik Videoanalyse i team Barnets nære fagperson optager/får optaget video af udvalgte samspilssituationer i hverdagen og udvælger et godt klip (ca. 2-5 minutter), som hun ønsker at drøfte med teamet. Hun beskriver klippet i videoanalyseskemaet og tilføjer egne prøvende fortolkninger. Hun beskriver, hvordan hun ser og forstår samspillet på videoklippet, og hvad hun undrer sig over. Teammedlemmerne beskriver, hvordan de forstår, det de ser deres prøvende fortolkninger - og kommer med ideer til udvidelse. Mødelederen sørger for, at mødet forløber i en tryg og anerkendende atmosfære, herunder hjælpe teammedlemmerne med at formulere spørgsmål og kommentarer positivt ved f.eks. at sige: Kunne det tænkes at? og Hvad ville der ske, hvis.? 9
Den nære fagpersons refleksioner efter mødet Refleksioner over teamets intput og udvælgelse af pædagogiske ideer til implementering Erfaringer med om udvalgte prøvende fortolkninger og pædagogiske ændringer i praksis åbner for gode og udviklende situationer. Er det ikke tilfældet kan hun inddrage referatet af mødet og afprøver flere ideer. Forløbet kan følges op med nye videoanalyser. Ligeledes kan teamets øvrige medlemmer prøve at inddrage nogle af de prøvende fortolkninger og ideer i deres samspil med personen, hvis det er relevant. De kan også have fået ideer til, hvordan de kan være sammen med andre børn/personer. Eventuelle nye forståelser af barnet/personen i samspil kan indgå i beskrivelser og handle/undervisningsplaner. Eksempler på temaer i analysen Dyade Triade Brug af sanser Tilnærmende og afværgende udtryk Følelsesmæssig afstemning Fælles rettet opmærksomhed Kommunikative motiver Udtryksmåder Videoanalyse og beskrivelses- og handleplansarbejdet Eventuelle nye forståelser af barnet/personen i samspil kan indgå i beskrivelser og handle/undervisningsplaner. Fx sammen med nære opmærksomme voksne, som han har erfaring for forstår ham, anvender Laurids øjenudpegning til at fortælle, hvad han gerne vil Det er et mål at styrke Laurids anvendelse af øjenudpegning. Det skal ske ved at sørge for, at alle de nære voksne omkring Laurids bliver opmærksomme på denne udtryksmåde og italesætter den over for ham, fx ved at sige jeg kan se, du kigger på cd-afspilleren. Siger du, at du gerne vil høre musik? 10
Eksempel praksisfortælling (Efter Schou, N. (2007) Praksisfortælling som pædagogisk værktøj. VIKOM nyhedsbrev, nr. 20) Praksisfortælling Morten og den gule badering (Småbørnstilbuddet) fortalt af Mette Sådan oplevede jeg det Vi modtager vi familierne på parkeringspladsen så de kan gå hen til den anden elevator. Morten og mor ankommer, Morten hilser glad, og mor spørger om bassinet er åbent igen. Det er det, fortæller vi. Morten, som nu sidder i sin stol ved siden af den åbne bildør, kigger ind i bilen på en gul badering og tilbage på os. Flere gange skifter han hurtigt sit blik og hovedretning mellem baderingen og os. Jeg får en tydelig fornemmelse af, at han prøver at henlede vores opmærksomhed på baderingen. Jeg spørger ham, om han siger, at han vil have baderingen med og giver den til ham. Det virker han vældig tilfreds med. Spørgsmål til overvejelse Skifter Morten sit blik, som en bevidst strategi for at fortælle os noget? Ser vi ham gøre det samme i andre situationer? Ville det støtte ham yderligere, hvis jeg fx havde sagt Jeg kan se at du kigger frem og tilbage på baderingen og på mig. Skal jeg tage til dig? så han ved, hvad det er, jeg reagerer på? Hvad er Morten ved at lære sig i situationen? Morten lærer, at han ved at skifte sit blik bevidst, kan gøre sine samspilspartnere opmærksomhed på ting i omgivelserne. Hvad kan vi voksne lære? Vi skal være opmærksomme på Morten brug af blikket. Vi skal prøve at støtte ham i at det kan blive en strategi, han kan bruge som en vigtig udtryksmåde. Partnerstøttet scanning Partnerstøttet scanning En kommunikationsstrategi, hvor samtalepartneren stiller ordforråd til rådighed for personen uden talesprog. Kommunikationspartneren scanner ved at vise, pege på eller sige valgmulighederne Barnet signalerer JA ved den ønskede valgmulighed, fx med et smil eller en bestemt bevægelse eller gestus, der betyder JA. Nogle børn har også et signal for nej/gå videre. Kan laves med spontant ordforråd, fx Hvad synes du om den historie? Her er dine valgmuligheder: Kedelig, sjov, sørgelig, noget andet. Nu kan du vælge: Kedelig sjov sørgelig noget andet? Eller med fast ordforråd med hjælpemidler, fx kommunikationstavler, -bøger, -strimler, løse symboler mv. Giv altid alle valgmuligheder først. Sig derefter Nu kan du vælge og list dem igen stille og roligt i et tempo, hvor personen kan vælge 11
Former for partnerstøttet scanning Visuel: Personen bruger visuel genkendelse af symboler der peges, fx med finger eller lygte Auditiv: Partneren læser ordene op for hvert symbol eller gruppe er af symboler. Det er de talte ord, der genkendes Visuel + auditiv: Partneren viser/peger på symbolerne samtidig med, at hun benævner verbalt. Anders Fordele ved partnerstøttet scanning De motoriske krav reduceres fokus er på kommunikationen og samtalen frem for koordinering af bevægelser og betjening Partneren kan ændre hastigheden på scanningen efter behov Partneren kan se mindre præcise bevægelser og ignorere ufrivillige En teknik man bruger, når andre kommunikationsmåder ikke er til rådighed eller tilgængelige Mere interaktion, fx øjenkontakt 12
Partnerstøttet scanning med fast ordforråd Bruges med hjælpemiddel som fx strimler, tavler eller kommunikationsbøger med det faste ordforråd Personen er sikret adgang til et relevant ordforråd, som ikke forsvinder, og som der kan bygges videre på Giver personen en systematik i den måde ordforrådet præsenteres på stiller mindre krav til arbejdshukommelsen Mindre kendte kommunikationspartnere kan bedre give relevante muligheder Kan være nødvendigt med strategier eller måder at fortælle på, at man gerne vil sige noget med sit ordforråd til partnerstøttet scanning. Vigtige overvejelser Vokabularet indhold og opbygning/organisering? Tænk i at give personen mulighed for at sige noget, som han eller hun ikke allerede har effektive måder at udtrykke på Vær en god model for brugen tanke og handling Vær model for at gøre opmærksom på, at man vil sige noget Vær model for JA og evt. NEJ start med barnets måde at bekræfte på, fx et smil fortæl hvilke signaler du reagerer på Kommunikationspas 13
Kommunikationspas hvad er det? Et lille hæfte eller side med vigtige oplysninger om barnets/den unges/den voksnes kommunikation Skrevet i 1. person, fx Jeg kan ikke tale, men forstår næsten alt hvad du siger Skrevet i et lettilgængeligt og uformelt sprog som alle kan forstå Følger personen rundt i hverdagen, så det altid er tilgængeligt og synligt fx placeret på kørestolen Laves i samarbejde mellem dem, der kender barnet bedst og sammen med barnet selv når det er muligt. Kommunikationspas - hvorfor? Hurtigt at kunne præsentere sig selv for nye mennesker En hjælp til kommunikationspartneren, som kan være usikker på, hvordan man kan snakke sammen At kunne præsentere sig selv på en personlig måde At give information om sine kommunikationsmåder (et kommunikationspas er ikke en kommunikationsbog) Især vigtigt ifm. en hverdag med mange miljøskift (fx hjemmet, skole, fritidstilbud, aflastning) eller ved overganget fx fra bh til skole - eller hvis man er i en sammenhæng med stor personaleudskiftning, fx i et botilbud. Hvad KAN et kommunikationspas indeholde? Om mig Sådan kommunikerer jeg / Sådan siger jeg til og fra Vigtigt at vide om mig når vi skal tale sammen Du kan hjælpe mig ved at Vigtige personer i mit liv Jeg kan godt lide Jeg kan ikke lide Sådan fungere min udpegningstavle / talemaskine Vigtig at vide (fx ifm. medicinering, spisning el. andet) Ex.: http://socialstyrelsen.dk/filer/handicap/multiplefunktionsnedsaettelser/kommunikationspas.pdf 14
Eksempel Ludvig udarbejdet af ergoterpeut Birgitte Brandt, Platanhaven, Odense 15
16
Mere viden Pragmatisk organiserede kommunikationsbøger www.podd.dk International Society for Augmetative and Alternative Communication (interesserog.) www.isaac.dk Social Networks http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/social-networks Partnerstøttet scanning http://socialstyrelsen.dk/handicap/multiplefunktionsnedsaettelser/metoder/partnerstottet-scanning http://www.isaac.no/wpcontent/uploads/2010/05/trein_auditiv_kom.pdf http://www.handikram.dk/jml/index.php?option=com_content&view =article&id=54:psas&catid=34:information Referencer Christensen, M. (2011). Alternativ og supplerende kommunikation - pædagogisk arbejde med mennesker uden talesprog. I: Sørensen, Mogens (red.): Dansk, kultur og kommunikation. Et pædagogisk perspektiv (3. udg.) København: Akademisk Forlag, 144-193 Harmon & Beck (2005) http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/projektrapport-vedr-diagnoser-hosskoleborn-med-multihandicap-og-uden-et-talesprog/@@download/publication Light, J. (2001). There s more to life than cookies. Developing interactions for social closeness with beginning communicators who use AAC. I: J. Reichle, D.R. Beukelman & J. Light (red.). Exemplary practices for beginning communicators Implications for AAC, s. 187-218. Baltimore: Brookes Publishing. Lorentzen, P. (2010). Dialog med usædvanlige børn. Aalborg: Materialecentret Porter, G. (2007). PODD Kommunikationsbøger. Gistrup: Handikram Schou, N. (2007). Praksisfortælling som pædagogisk redskab. VIKOMs nyhedsbrev (20), s. 8-12. 17