Kommunikation IT Afsluttende opgave Kampagne E-learing Daniel Retsborg Nicolaj G. Moberg Jonas Munk-Klæsøe 1
Indhold Case.... 3 Kommunikationsplan... 3 Målgruppeanalyse.... 4 Målgruppe.... 4 Det Moderne Individorienterede Segment.... 4 Det Moderne Segment.... 4 Det Moderne Fællesskabsorienterede Segment... 5 Grunden til vores valg af produkt... 5 Moderne kommunikationsmodel.... 6 Attention Iinterest Desire Action... 7 Løsningsforslag til E-learning... 8 Værktøjsvalg... 9 Plakat... 9 Photoshop / Gimp... 9 Publisher:... 9 Hjemmeside... 9 Aptana Studio 2.0... 9 Valg ved skitser... 10 Endelige produkt... 12 QR-Kode... 12 Konklusion... 12 2
Case. Vedkommende som bor i udkantsdanmark har problemer med transport til og fra uddannelses sted. Derfor vil disse personer finde et alternativ til at modtage undervisning. De har så muligheden for at vælge E-learning, som der vil hænge reklamer for på skoler i udkantsdanmark og der vil være en hjemmeside som vil informere omkring E-learning. Kommunikationsplan Afsender: Regeringen. Dette er fordi de vil forsøge at få nogle E-learning centre på benene. Budskab: Informere om hvordan E-learning virker og hvilke fordele der er ved det. Medier: En plakat der har til hensigt at informere om E-learning på en let forståelig måde. En hjemmeside som folk der ønsker mere info kan besøge, ved hjælp af en qr code. Målgruppe: Udkantsdanmark. Elever som har svært ved at komme til og fra deres skole, med den offentlige transport mulighed. Ønsket reaktion: Personer i udkantsdanmark vil finde E-learning som en god og effektiv undervisningsform, og vil være med til at støtte op omkring det. Støj: Der vil være mulighed for at det bliver svært at få informationen ud til vores målgruppe, da information skal sættes op der hvor der er brug for det. Det kan være at formidlingen af vores budskab ikke virker, eller fanger vores målgruppe. 3
Målgruppeanalyse. Målgruppe. Vores målgruppe er Folkeskolelever, gymnasielever og forældre, hvilket primært ligger under den moderne, moderne fællesskabs orienteret, moderne individ orienteret og fællesskab orienteret, hvilket ligger under den lyse/gule del af kompasset. Gallup TNS segment kompas Vores målgruppe ligger i den øvre (gule) del af kompasset. Her sættes det moderne, det nye og det innovative og lysten til at blive udfordret højt. Befolkningen er villig til at prøve noget nyt, blive udfordret, enten i grupper eller individuelt e-learingen tager udgangspunkt i det centrale læringens center hvor folk kan logge sig ind på derhjemme, enten alene eller sammen med andre. http://www.gallup.dk/media/15463/kompas_internet.gif Det Moderne Individorienterede Segment. I det Moderne individorienterede segment finder man de unge, der er med fremme og oppe på beatet. De er dynamiske og karrierelystne og villige til at yde den indsats, der skal til for at nå højt op på karrierestigen. De unge er en af vores primære målgrupper. Det Moderne Segment. I det Moderne segment finder man i stor udstrækning den yngre del af befolkningen, der er i færd med at opbygge en karriere og sætte sit præg på udviklingen i erhvervslivet. 4
Det Moderne Fællesskabsorienterede Segment I det Moderne fællesskabsorienterede segment finder man kulturkonsumenterne, der ofte benytter sig af kulturelle forlystelser. Social og samfundsmæssig ansvarlighed, åbenhed over for omverdenen, tolerance og medmenneskelighed er nøgleord, der kendetegner dette segment - især når det kommer til Danmarks virke på den internationale scene, eller når det gælder hjælp til ringere stillede lande eller integrationen af flygtninge i det danske samfund. Det Fællesskabsorienteret segment. I det Fællesskabsorienterede segment er det nøgleord som medmenneskelighed, social ansvarlighed, omsorg, økologi og sundhed der i overvejende grad kendetegner dette segments profilkarakteristika. Grunden til vores valg af produkt. Vi valgte at lave en plakat som produkt fordi skolebørn, hvilket er vores målgruppe, for større indtryk af en plakat i forhold til f.eks. en folder som de lige ser på og smider væk, også går deres liv videre, mens de går videre ned af gaden. En plakat der hænger evt. på deres nuværende uddannelsessted, samlingssted for unge, knudepunkt for offentlig transport ect. vil folk kigge på, tænke over, forhåbentlig give stof til eftertanke og hvis de er mere interesserede, eller ikke synes at have fået nok information omkring E-learing kan de gå ind på en hjemmeside og læse mere. Hvis vi derimod havde haft ældre som målgruppe ville folderen havet været ideel, idet de forhåbentligt ville tage den med hjem og læse den, tænke over den, og diskutere den med deres veninder og på den måde sprede budskabet. Lawsell model. Modellen blev udarbejdet i 1930 erne af Harold D. Laswell. Modellen kan virke meget simpel, men modellen blev udarbejdet under 1 verdenskrig, hvor propaganda var almindeligt i dagligdagen og befolkningen var meget påvirket af den propaganda regeringen sendte ud, I 1930 erne var man heller ikke vandt til reklamer, det var unormalt at høre en reklame i radioen, så man lod sig påvirke på en anden måde. Man kan sige at den virtuelle firewall, ikke var aktiveret på mennesket, så man lod sig forføre af hvilken som helst reklame. 5
Hvem siger. Hvad til. Hvem gennem. Hvilken kanal med. Hvilken effekt. Regeringen informerer information omkring E-learing, hvordan det virker og hvad det kommer til at betyde for børn og forældre til elever i folkeskolen, gymnasiet og forældre ved hjælp af en plakat Få en større forståelse omkring hvad E-learing er og hvilke fordele E-learing har. Moderne kommunikationsmodel. Regeringen, der vil overtale befolkningen omkring E- laering. Informere om hvordan E- learing virker og hvilke fordele der er ved E-learing. Plakat, med informatione r omkring E- learing. Nem overflade, der er pæn og overkommelig at se på. Forældre og elver, der vil informeres omkring E- learing Få forældre og elever i udkants Danmark til at vælge E- learing. I den moderne kommunikationsmodel er grundlaget stadig afsender signal modtager, men modtageren er ikke bare et led i en kæde. Moderne modtagere er udstyret med en virtuel firewall der hindrer at uønsket kommunikation, så som reklamer, derfor skal vores design virke trofast, idet vi har udarbejdet et produkt for regeringen. Normalt når vi ældes og får mere erfaring, bliver denne firewall stærkere og eventuelle huller i firewallen bliver mindre. Derfor er det også naturligt at børn ikke er i stand til at sortere og gennemskue, de signaler de modtager fordi de ikke har fået udarbejdet en sådan firewall/filter. På grund af denne menneskelige firewall er det vigtigt at produktet er clean at se på og at der ikke er støj af forskellig slags, der aktivere og fra sortere vores produkt. 6
Attention Iinterest Desire Action Attention - Opmærksomhed. Vi fanger målgruppens opmærksomhed, ved hjælp af en stor plakat placeret strategiske og logiske steder, hvor vores målgruppe befinder sig. Interest - Interesse. Vi bibeholder vores målgruppes interesse ved at lave en plakat med først og fremmest, blikfang, nyttig brugbar information som er relevant for vores målgruppe. Desire - Lyst og ønske. Vi prøver at få vores målgruppe til, at læse hele plakaten, ved hjælp af et lækkert, nytænkende, interessant spænende design. Action - Handling. Vi opfordrer interesserede til at gå på internettet og læse mere om E-learing. Vi håber at læseren har modtaget information og budskabet om E-learing. 7
Løsningsforslag til E-learning Kommunerne landet over skal spare, og den sparringsrunde vil ingen ende tage. Det har resulteret i at Regeringen har opsat et forslag om at lukke flere af de små lokale skoler, og i stedet oprette nogle få E-learningcentre, så de på den måde kan spare mange lønninger til mange lærere, og blot have nogle få ansatte lærere andre steder i Danmark. Det vil gøre det muligt for elever i udkants Danmark at modtage undervisning, hvis de ikke skal tilbagelægge adskillige kilometer for at komme til skole. Specielt på Langeland har der været problemer med at elever der ønsker en uddannelse efter 10. klasse, bliver nødt til at rejse op til 40km i bus, for at komme på gymnasium. 1 Undersøgelser har også vist at eleverne i udkants Danmark får ringere karakterer end eleverne i storbyerne. 2 Vi mener at det kan skyldes at eleverne har længere mellem deres kammerater, og at de skal bruge mange kræfter på at komme i skole. Og hvis vejret et skidt, kan det for nogle være helt umuligt at komme frem og tilbage. Ved så at oprette E-learningcentre, vil eleverne kunne modtage undervisning derhjemme bag deres computer i alt slags vejr, og holde deres personlige fravær nede. Man slipper også for at blive forstyrret af andre larmende og ukoncentrerede elever, så man får mere ud af undervisning. Så med E-learningcentre kan man få mere kvalificeret undervisning uden at blive distraheret, og samme tid altid have mulighed for at komme i skole. Ydermere vil Staten spare rigtig mange penge på at lukke alle de små lokale skoler, eller i hvert fald bare fjerne alle klasserne over 7. klasse. Det kan i praksis også gives som tilbud til børn i andre dele af Danmark, som bliver mobbet, eller har andre grunde til ikke at passe deres skole til hverdag. Ligeledes kan det også anvendes til gymnasier i udkants Danmark, hvis vejen til skolen bliver for uoverkommelig. 1 http://www.louisedreehsen.dk/langeland/del-2/ 2 http://jp.dk/indland/article2369211.ece 8
Værktøjsvalg Plakat Photoshop / Gimp Photoshop/Gimp ville være et oplagt valg at lave vores plakat i. Der er mange muligheder for at lave effekter og forskellige designes. Det kræver rigtig meget af brugen før det kommer til at tage form, for det er meget selvstændigt. Så det er ikke særlig bruger venligt, hvilket vi vægter højt, da det er meget tidskrævende at knokle med noget som ikke er nemt arbejde med. Der er ikke skabeloner, så man starter fra bunden og bygger det op som man ønsker det. I vores grupper er vi ikke sikre på at vi ville kunne mestre brugen af Photoshop/Gimp, da vi ikke er så godt inden i det. Publisher: Publisher ville også være et fornuftigt valg at fremstille vores plakat i. Publisher også blevet bygget op omkring skabeloner til brocher, kort, invitationer og meget mere. Det kan vi udnytte da vi ikke er så skabe mht. opbygning af plakater. Mulighederne i Publisher er ikke helt de samme som i photoshop, men eller lige så mange muligheder. Dog er der det nødvendige som vi har brug for, hvilket er det vigtigste. Bruger fladen i Publisher lidt bedre end i photoshop, dog er det stadig svært at finde rundt i Publisher hvis man ikke har haft kendskab til det før. Vi har valgt at bruge Publisher til at fremstille vores plakat, da vi har mere kendskab til det i forhold til de andre programmer, og pga. der er mulighed for skabeloner man kan lave lidt om på, så vi ikke skal bruge al for lang tid på at opbygge en plakat. Hjemmeside Aptana Studio 2.0 Vi valgte at lave en hjemmeside ud fra hvad vi har lært tidligere omkring html koder. Hjemmesiden er midtercenteret og alt indhold står let tilgængeligt for brugeren så alle kan finde ud af at bruge siden Billederne brugt på siden er taget med rettigheder fra www.polfoto.dk 9
Valg ved skitser For at lave vores plakat startede vi ud med at lave nogle skitser tegnet i hånden, som vi i gruppen kunne diskutere. Det var den letteste metode, og det var let at vælge elementer til og fra, og flytte rundt på billeder og tekst. Vores første skitse ses her til venstre, og er skrevet meget groft op med firkanter og overskrifter. Det var det første udkast, for at danne sig et overblik over plakatens opbygning i grove træk. Vores idé med den var at fange folks interesse ved først at give lidt baggrundsviden om selve konceptet, om at blive undervist hjemme bag computeren. Dernæst lidt om hvorfor det overhoved er relevant at indføre, og hvorfor det er smart for de unge. Et billede eller to havde vi også tænkt os; både for at fange læserens interesse, men også for at visualisere konceptet. Og bunden var tiltænkt til kontaktoplysninger, hjemmeside og hvad der ellers hører til. Vores anden skitse valgte vi at lægge ned, for at prøve i et andet format, da vi havde erfaret at de nederste punkter nærmest blev overset. Denne gang prioriterede vi også anderledes, og valgte at have emner som kontakt og hvorfor vælge E-learning? højt oppe på siden. Sådan at vi kommer ud med budskabet som førsteprioritet, og dernæst kommer ud med baggrundsviden og lign. 10
Vores 3. skitse blev lidt mere overskuelig, da vi fik sat det hele i kasser og rammer. Vi erfarede at billeder er det værktøj der fanger interessen allerbedst, så derfor har vi skåret ned på mængden af tekst, så det kun er det vigtige der er tilbage. Denne plakat er også mere henvendt mod dem der virkelig viser en interesse i E-learning, da lokkemidlet er placeret nederst på siden. Det at der er mindre tekst, gør den også mere overskuelig, og ligetil at læse, så man kan læse nogle dele, uden absolut at læse hele plakaten fra ende til anden. Så med de endelige valg, var vi klar til at producere den endelige plakat ud fra vores sidste skitse. Dog manglede der nogle elementer, så som kontakt, som vi har tænkt os at indsætte alligevel. Senere fandt vi på at indsætte en barcode/qr-kode, så vores hjemmeside blev mulig at læse vha. mobiltelefonen. På den måde kan vi komme ud til vores målgruppe på en enklere måde, da de fleste børn i dagens Danmark har deres mobiltelefon med sig, med adgang til internettet. Så hvis de er interesserede i konceptet med E-learning, har de mulighed for at læse mere og uddybende information på internettet. Og derfor er vi også sikret at flere interesserede rent faktisk vil besøge vores hjemmeside, i stedet for at de skal huske URLadressen, og først kan skrive den når de kommer hjem. Hvis de da overhoved kan huske den. 11
Endelige produkt. Vores endelig produkt er blevet som vist i bilag. Den er blevet noget mere overskuelig end vores sidste skitse. Vi har prøvet at holde os meget til den 3. skitse men vi har ændret lidt ved produktion af plakaten. Som nævnt ved den 3. skitse, så har vi prøvet at holde os til ikke så meget tekst så det er mere fangende. QR-Kode Vi valgte at lave en QR-kode på vores plakat, fordi man med en smartphone kan scanne hvis man har applikationen, denne kode og enten blive guidet ind på en hjemmeside, få en sms skabelon med indtastet nr. en note ect. Vi valgte at bruge ideen med en hjemmeside som man bliver guidet ind på. Konklusion Vi synes at vores informations kampagne er gået godt, vi har fået kreeret en flot plakat og en informationsfuld hjemmeside der henvender sig til vores målgruppe. Mht. test har vi selv testet QR-koden med vores egne telefoner, med forskellige browsere, og det har fungeret fejlfrit. Ligeledes på vores computere er hjemmesiden som QR-koden linker til blevet testet med forskellige browsere, dog kun af gruppens medlemmer. Produktet 12
13