Det tværfaglige element.

Det tværfaglige element. Udd. Sted Hold Prøve Aflevering Navn : UCC - Pædagoguddannelsen Nordsjælland : ME10NK : Bachelor projekt. : 17. juni 2012 kl.12.00 : Torben Andersen-Nor10926. Vejleder : Martin Sørensen Anslag : 74.098 Udlån : Rapporten må udlånes 1

Indholdsfortegnelse Indledning. Side 3. Problemfelt og problemformulering Side 4. Begrundelse for den valgte problemformulering Side 4. Metode Side 5. Teori. Side 5. Analyse. Side 33. Konklusion. Side 36. Litteraturliste Side 39. Bilag Side 40 2

Indledning. Hensigten med denne her opgave er at give et bud på hvordan det tværfaglige samarbejde kan komme bedre i spil i hverdagen, til bedst muligt gavn for den enkelte borger i socialpsykiatrien i Københavns kommune. Der tages udgangspunkt i Københavns kommunes plan for socialpsykiatri 2009-2012 1, planen bliver brugt til at give et bud på indsatsens overordnede principper og rammen for indsatsen som kommunen yder for de borgere med psykosociale problemstillinger, og hvad der kan forventes at borgeren får ud af indsatsen. Der er et politisk mål at kommunens indsats skal bidrage til at borgere med psykosociale problemstillinger oplever efter egen opfattelse af et mere værdigt liv. En øget selvoplevet livskvalitet, det at kunne tage vare på eget liv i størst muligt omfang. Samt er mere aktivt medborgerskab. Spørgsmålet er om hvordan borgeren oplever indsatsen på området, om der bliver taget de nødvendige tiltag for indsatsen og borgeren oplever at den tværfaglige indsats er til gavn for dem. Det at skulle arbejde på tværs af forskellige professioner kræver at samarbejdet er i top, så det bliver bedst muligt for den enkelte borger. Der findes dog visse udfordringer i et felt hvor mange forskellige professioner har deres egen optimale målsætning. Det er en større udfordring for den enkelte hvordan vi skal planlægge det pædagogiske arbejde så det udvikles i samværet med andre og på den måde hjælpe til at den enkelte kan være sig selv, udvikle sig efter eget ønske og behov. At arbejde på tværs af professioner kan i nogle hensigter være vanskeligt. Udfordringen er på den ene side at få alle professioner til at se helheden med hver deres fokus område. På den anden side må vi som pædagoger erkende en nutidig professionsforståelse. Lægens autoritet indenfor psykiatrien vægtes højere en pædagogers, med 1 Plan for Københavns Kommunes socialpsykiatri 2009-2012 3

deraf følgende magt i beslutningsprocesser. Dette forestås som en traditionsbunden opfattelse hvor det mere er pædagogens opgave at stå for det praktiske samt råbe op på borgerens vegne. Professionernes faglighed formidles videre til de professionelle både via uddannelsen og via socialiseringen til erhvervet som professionel. I det danske samfund er kampen mellem faggrupper en del af kampen om professionernes rettigheder og fordele ved professionernes autonomi og selvstændighed. Kernen i professioner er at kun den gruppe mennesker, der har gennem en særlig uddannelse, har erhvervet en bestemt ekspertise, er i stand til at udøve professionens praksis. Den tværfaglige indsats er bestående af forskellige professioner læger, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere mm. Mit fokus er hvordan det tværfaglige samarbejde af de forskellige professioner kan komme i spil på en arbejdsplads, for den bedst mulige indsats for borgerne. Problemfelt. Fokus på den kommunikation, der bliver brugt i relationen med borgeren og hvordan magten er en faktor i samspillet med borgeren. Problemformulering. Hvordan kan vi som pædagoger indenfor socialpsykiatrien, anvende Recovery i den tværfaglige pædagogiske indsats?? Begrundelse for den valgte problemstilling. Jeg arbejder på et botilbud 108, jeg har i mit arbejde set hvordan det tværfaglige samarbejde og indsats kan gøre en stor forskel for den enkelte medarbejder og hvordan det kan være med til at opbygge et net af indsatser som er til gavn for den enkelte beboer. Det tværfaglige kan samarbejde kan have et stort dilemma i det at hver faggruppe kommer med deres særlige profession, at få samarbejdet smeltet sammen til en fælles indsats kan være en stor udfordring. 4

Jeg ser et stort potentiale i at forbedre samarbejdet, for eks. At holde flere møder, hvor indsatsen bliver gjort mere synlig imellem de forskellige professioner og få i tale sat hvor professionerne kan komme ind med deres specifikke indsats. Metode. Dette Bachelor projekt bygger på et litteraturstudie samt praksiserfaringer i arbejdet med mennesker bosiddende på et botilbud 108, primært ud fra et socialpsykiatrisk perspektiv. Jeg vil tage citater fra Rapporten Danmark venter stadig på sin psykiatri reform og diskuterer dem i opgaven. Jeg vil tage udgangspunkt i Socialpsykiatri plan 2009-2012 da denne er mere praksis orienteret og beskrivende for indsatsen. Jeg vil starte med at definere målet med det pædagogiske arbejde på kort og på lang sigt og derefter målgruppen i 108 botilbud. Så vil jeg beskrive en af de indsatser på området en Recovery tilgang. Så vil jeg komme med mit bud på definition kommunikation, samt relationens betydning for den pædagogiske professionelle praksis. Jeg vil bruge Andy Højholt til og komme med sit syn på det tværfaglige element, Edgar Schein vil komme med sit bud på organisationskultur og her efter Donald Schon den reflekterende praktiker til at underbygge kommunikationen ved hvordan professionerne tænker når de arbejder. Jeg har valgt Michel Foucault til at komme på hans bud på magt begrebet og hans teori på området. Til sidst vil jeg bruge bogen mellem ordene til at komme med mit bud på hvordan professionerne kan arbejde sammen. Pædagogisk arbejde på kort og lang sigt. Resultater på kort sigt: 5

Borgeren skal lære at håndtere sin sindslidelse, så vedkommende kan få et så værdigt og rimeligt liv efter eget ønske og ressourcerne til dette. Det kan blandt andet ske gennem psykoedukation 2, Psykoedukation er undervisning af patienter og pårørende i psykiatriske lidelser og/eller psykiske reaktioner på forskellige kriser, fx udløst af somatisk sygdom. Formålet med at undervise patienter og pårørende i psykiatriske lidelser og reaktioner er at give dem en viden, der gør det muligt for dem at forebygge tilbagefald, reducere hospitalsindlæggelser, forhindre selvmordstanker og generelt gør det lettere at få en hverdag til at hænge sammen. En sådan viden vil medvirke til at borgeren bliver bevidst om, hvilke signaler han/hun skal være opmærksom på, og i hvilke situationer han/hun måske er mest sårbar. I den pædagogiske praksis giver det også en bedre start på det samarbejde borgerne og den professionelle skal starte op når borgeren er mere bevidst om deres egen situation. Med en sådan viden vil borgerne være i stand til at udnytte sine ressourcer bedre og vil dermed blive i stand til at mestre sin hverdag bedre. En faglig indgangsvinkel hertil kan være kognitive metoder til at styre og ændre borgerens tankemønstre. I den pædagogiske praksis ville den professionelle kunne starte niveauet for den pædagogiske indsats langt højere end hvis borgeren ikke havde den viden. En bedring mestring vil øge borgerens selvværd og medvirke til at borgeren får positive forventninger til egne evner og styrker tilliden til omverdenen og systemet. Det grundlag vil medvirke til at borgeren får en større erkendelse af sin egen livssituation og behov og derfor i højere grad kan tage ansvar for sit eget liv og forhold sig aktivt til egen tilværelse. Det øgede ansvar for eget liv vil gøre borgeren endnu bedre til at håndteret sin psykiske sygdom og cirklen kan dermed fortsætte, og der kan arbejdes med forskellige aspekter af de virkninger, der ønskes opnået på mellemlang og lang sigt. 2 http://www.psykologeridanmark.dk/om%20psykologi/leksikon/p/psykoedukation.aspx 6

En helt grundlæggende forudsætning for at borgeren kan begynde en positiv udviklingsspiral er dog, at borgeren får dækket sine helt basale behov som mad, søvn, behandling mv. Det er således der, hele indsatsen skal starte. Socialforvaltningen har en vifte af tilbud, der på forskellig vis bidrager til at skabe de ønskede resultater og virkninger med afsæt i den enkelte borgers udgangspunkt. Både tilbud og mål kan opdeles i to grundlæggende grupperinger, henholdsvis et omsorgs-spor og et recovery-spor afhængigt af om der er mest fokus på det ene eller det andet. I forhold til den enkelte borger vi indsatsen dog være en kombination af elementer fra begge spor. Recovery indsatsen bliver beskrevet senere i opgaven. Målgruppen i 108. Mål gruppen af borgere i 108 botilbud, Botilbud til længerevarende ophold, jf. servicelovens 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Der kan være tale fysiske funktionsnedsættelser i form af lammelser, hjerneskade m.v., og der kan være tale om psykiske funktionsnedsættelser f.eks. i form af udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser m.v., ligesom der kan være tale om en kombination af både en fysisk og en psykisk funktionsnedsættelse. De psykiske sygdomme: ICD-10 - det udbyggede psykiatriske diagnosesystem 7

ICD står for International Classification of Diseases, og det er verdenssundhedsorganisationen WHO, der allerede for mange år siden fik udarbejdet dette særlige diagnosesystem for alle fysiske og psykiske lidelser 3. F 00-9. Organiske psykiske sygdomme Det drejer sig hovedsageligt om demenssygdomme hvoraf Alzheimers sygdom er den hyppigste. Det er progredierende tilstande, hvor der udover selve de kognitive forstyrrelser, ofte er svære adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer. Derudover er delir ved somatisk sygdom hyppigt forekommende ikke mindst på medicinske og kirurgiske afdelinger. Hovedparten af patienterne med delir behandles af de pågældende somatiske specialer efter konsultativ bistand fra psykiatrien 4. F10-19. Misbrugsrelaterede tilstande. Der er her tale om en bred vifte af lidelser med forskelligt klinisk billede og sværhedsgrad. Der er hyppigt tale om tilstande forårsaget af alkohol, sedativa/hypnotika, cannabis eller morfika, hvor det kliniske billede kan variere fra intoksikation, afhængighed, delir og psykose. Endvidere ses psykotiske lidelser forårsaget af amfetamin, kokain og andre centralstimulerende stoffer. F 20-29. Skizofreni og andre psykoser Inden for denne gruppe er skizofreni den alvorligste lidelse. Den debuterer ofte i ungdomsårene. En del af patienterne har komplicerende misbrug af stoffer og alkohol. Skizofreni kræver en veltilrettelagt udredning og behandling, der omfatter antipsykotisk medicin, psyko- og miljøterapi, psykoedukation samt rehabilitering. Der er ofte behov for langvarig kontakt til det psykiatriske behandlingssystem 5. F30-39. Affektive lidelser De affektive lidelser omfatter unipolar depression, der ofte er tilbagevendende samt bipolar affektiv lidelse, hvor der både er depressioner og manier. Et stort antal patienter lider af unipolar depression, Behandlingen omfatter psykofarmaka, psykoterapi og psykoedukation. Patienter med unipolar depression behandles i stort omfang i almen praksis eller 3 Rapport for specialet Psykiatri dansk psykiatrisk selskab 4 Rapport for specialet Psykiatri dansk psykiatrisk selskab 5 Rapport for specialet Psykiatri dansk psykiatrisk selskab 8

speciallægepraksis. Patienter med svære recidiverende depressioner og patienter med bipolar affektiv lidelse har ofte behov for behandling i hospitalssektoren. F40-49. Angst- og tvangslidelser samt psykisk betingede legemlige symptomer og belastnings- og tilpasningsreaktioner Angstlidelser er hyppigt forekommende og det er kun en mindre del, der behandles I hospitalssektoren. Tvangslidelser(obsessiv-kompulsiv tilstand) er ofte svært invaliderende og nødvendiggør såvel psykoterapi som medikamentel behandling. Ved psykisk betingede legemlige symptomer har patienterne somatiske symptomer, hvor der trods grundig undersøgelse ikke kan påvises en organisk sygdom. Patienterne opfatter sig ikke som psykisk syge. Akutte belastningsreaktioner ses ved excessivt fysisk eller psykisk stress og behøver ofte kun kortvarig behandling. Posttraumatisk belastningsreaktion ses som en forsinket eller forlænget reaktion på svære traumatiske begivenheder (Post Traumatisk Stress Disorder PTSD) og en mindre del af patienterne udvikler over år en personlighedsforandring med social isolation. Ved længerevarende belastningsreaktioner, der udløses hos disponerede ved mindre, men langvarig belastning, har patienterne behov for især social støtte for at tilpasse sig de ændrede livsvilkår 6. F50. Spiseforstyrrelser Den praktiserende læge kan behandle lettere tilfælde af spiseforstyrrelser f.eks. patienter med ændrede spisevaner eller afvigende vægtoptagethed. I psykiatrien er det især patienter med sværere anorexia nervosa, der behandles såvel ambulant som under indlæggelse i tæt samarbejde med intern medicin, hvorimod patienter med bulimia nervosa primært behandles ambulant. F52. Seksuelle funktionsforstyrrelser Lette former for seksuelle funktionsforstyrrelser bør primært behandles hos praktiserende læger. I psykiatrien behandles fortrinsvis sværere seksuelle forstyrrelser herunder somatisk handicappede med seksuelle problemer, seksuelle problemer i forbindelse med vold, incest og lignende. F60-69. Personlighedsforstyrrelser m.m. Gruppen omfatter meget forskellige tilstande, hvoraf en del ikke søger behandling. Især personer med emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse ses såvel i det ambulante behandlingssystem som under indlæggelsen. Disse patienter er ofte meget impulsive og har en 6 Rapport for specialet Psykiatri dansk psykiatrisk selskab 9

hyppig forekomst at selvmordsforsøg og misbrug, og patienterne kan have kortvarig psykotiske episoder. Seksuelle afvigelser (parafilier)omfatter bl.a. ekshibitionisme, pædofili og transvestisme. Derudover er transseksualitet omfattet af denne gruppe. En del af patienterne ønsker ikke selv behandling, men bliver tvunget til det af partner, familie eller af myndighederne 7. F70-79. Psykiske sygdomme hos oligofrene Mental retardering diagnosticeres i barndommen, men en del oligofrene patienter udvikler senere andre psykiske lidelser, der p.g.a. oligofrenien frembyder såvel diagnostiske som behandlingsmæssige vanskeligheder. F80-90. Psykiske udviklingsforstyrrelser og adfærdsforstyrrelser opstået i barndommen eller adolescens I de senere år møder voksenpsykiatrien i stigende grad patienter der af børne- og ungdomspsykiatrien har fået stillet diagnosen ADHD eller autisme. En del af disse patienter behandles også i speciallægepraksis. Tvang De psykiatriske specialer er de eneste lægelige specialer, hvor patienter kan indlægges og behandles med tvang jævnfør Lov om tvang i psykiatrien. Dette stiller særlige krav til inddragelse af værdi- baserede og etiske aspekter. Dette kan kun finde sted på offentligt sygehus 8. Risikovurdering I psykiatrien skal der være en særlig opmærksomhed på vurdering af såvel risikoen for selvmordsadfærd og anden selvskadende adfærd som adfærd der udgør en risiko for andre 9. Retspsykiatri Et stigende antal psykiatriske patienter er retspsykiatriske patienter, som på grund af kriminalitet er dømt til ambulant behandling eller indlæggelse på en psykiatrisk afdeling 10. 7 Rapport for specialet Psykiatri dansk psykiatrisk selskab 8 Rapport for specialet Psykiatri dansk psykiatrisk selskab 9 Rapport for specialet Psykiatri dansk psykiatrisk selskab 10 Rapport for specialet Psykiatri dansk psykiatrisk selskab 10

Recovery. Perspektiv og udfordring i socialpsykiatrien. I afsnittet vil jeg se nærmere på begrebet Recovery og hvordan indsatsen skal komme den enkelte borger til gode, en beskrivelse af den proces der sker i det enkelte menneske og magtperspektivet i denne proces. Recovery er et udtryk for det at komme sig efter psykisk sygdom og bygger på nyere behandlingsmetoder og viden om, at det er muligt at komme sig helt eller delvist, selvom man har fået en alvorlig psykisk sygdom. Recovery er en proces, en måde at leve på, en holdning og en måde at møde hverdagens udfordringer på. Det er ikke en fuldstændig lineær proces, nogle gange er vores kurs uberegnelig og vi snubler, glider tilbage, omgrupperer og begynder igen. Det afgørende er at møde de udfordringer, handicappet sætter og at genetablere en ny og værdifuld af integritet og formål både inden for og ud over handicappets begrænsninger, håbet om at leve, arbejde og elske i et samfund som man kan give sit betydningsfulde bidrag til 11. Respekt for den enkelte borgers selvbestemmelse er således en helt grundlæggende præmis for at arbejde med Recovery. Recovery er således ikke en fagterm men netop et begreb som tager afsæt i det levede liv, i det enkelte menneske og dets sociale og kulturelle sammenhænge 12. Det er vokset ud af de erfaringer som mennesker har gjort sig i deres bestræbelser på at komme sig og skabe mening i det de har været igennem 13. Det at Recovery netop ikke er en fagterm men en proces der sker i det enkelte menneske, er der mulighed for at de enkelte faggrupper mødes på et så neutralt grundlag som muligt og tage udgangspunkt i deres fælles indsats med den enkelte borger. 11 Benny Lihme s 89 12 Benny Lihme s 89 13 Benny Lihme s 89 11

Magtperspektivet, ifølge Foucault. Interaktion opfattes i samfundsvidenskab som en grundlæggende social proces, hvor parterne gensidigt forstår hinandens handlinger på grundlag af fælles symboler og samtidig skaber en konkret mening i interaktionen, og kommunikations relationer fokuseres på magtrelationer, men selvom at parterne kan forstå hinanden i det fælles tværfaglige arbejde, skal dette ses at personligheden sætter fagligheden på spil i det tværfaglige samarbejde. Hvis der så opstår nogle udfordringer i forhold til samarbejdet, kan det for nogen være svært at skelne fagligheden frem for personligheden. Det mest centrale i det vedvarende er arbejde på at finde borgerens potentiale for recovery uanset hvor stort eller lille det måtte være. Omvendt indebærer det også en forventning om, at borgeren ud fra sine forudsætninger - selv tager ansvar i sin recovery proces. Ingen at parterne kan så og sige bare lade stå til og opgive. Samspillet mellem det individuelle element og den faglig indsats skabes via relationer. Medarbejderne skal have (eller udvikle) kompetencer i at stille de rigtige spørgsmål og støtte borgeren i at få sat ord på drømme, ønsker og mål, så bruger og medarbejder sammen kan finde vejen for den enkelte frem for at medarbejderen tager udgangspunkt i egne tolkninger og egne værdier 14. Muligheden for at komme sig kan altså fremmes og hæmmes og forventninger ser ud til at spille en stor rolle. En indsats, som udgår fra forventningen om at det kan lade sig gøre og komme sig og komme videre med sit liv og skabe nye muligheder 15. Det er i den professionelle indsats grund til at skabe fornyet opmærksomhed på det upåagtede alt det mennesker gør, alt det netværket gør og som hjælper. Den professionelle indsats kan skabe betingelser for at ting kan ske, udgangspunktet må være en ydmyg nysgerrighed som starter med at spørge dem det drejer sig om: personen selv og netværket 16. 14 Plan for Københavns Kommunes socialpsykiatri 2009-2012. 15 Benny Lihme s 100 16 Benny Lihme s 100 12

Recovery er ikke en metode, en model, et koncept eller et bestemt program som skal følges, man kan sammenfatte at Recovery både er et begreb, et fænomen og en tilgang 17. De fælles udfordringer er centrale i Recovery arbejdet, uanset hvor den professionelle indsats er forankret stiller Recovery perspektivet nye udfordringer. Udfordringer som også socialpsykiatrien må forholde sig til, blandt disse er at magte at tage udgangspunkt i individet men i et socialt perspektiv hvor man anerkender at den enkelte har fundamentalt ret til selvbestemmelse 18. Det indebærer at man i hjælpen må have fokus på aktivt at støtte den enkeltes mulighed for deltagelse i samfundslivet og mere konkret arbejde med fastholdelse, etablering eller genopbygning af netværk, fællesskaber og relationer 19. Citat fra Rapporten Danmark venter stadig på sin psykiatri reform Psykiatrisk behandling er i dag en kombination, hvor medicin kan spille en rolle, men hvor samtale, gruppe, aktivitet, tanker, arbejde osv. indtager en større og større plads. Det betyder også at de professionelle må arbejde med, hvordan de kan forholde sig til en række afgørende forudsætninger for at være til hjælp. Kriteriet for om det lykkes er ikke, hvordan de professionelle karakteriserer sig selv eller deres indsats men hvordan det opleves af dem hjælpen henvender sig til 20. Det er i et recovery perspektiv en afgørende udfordring at skabe plads til forskellige synsmåder og at anerkende at mennesker forstår deres problem stillinger forskelligt og har brug for forskellige former for hjælp. Vi må leve med at der findes individuelle sandheder 21. 17 Benny Lihme s 100 18 Benny Lihme s 102 19 Benny Lihme s 102 20 Benny Lihme s 102 21 Benny Lihme s 106 13

Mennesker, der oplever alvorlige psykiske problemer, er lige så forskellige som alle andre. De har forskellige konkrete problemer i hverdagslivet og har brug for mange forskellige former for hjælp afstemt efter deres individuelle og aktuelle behov 22. Derfor bør alle have ret til at træffe informerende valg om, hvilke former for behandling og støtte de har brug for. Recovery er altså ikke et fast defineret mål, men mere en fælles tilgang. Det handler om at give håb og om at skabe de bedste forudsætninger for, at borgeren kan komme videre i relation til sin psykiske sygdom og komme videre som menneske og ligeværdig borger. Indsatsen i et Recovery- perspektiv er en kvævende proces uden manual, der er efterhånden udviklet en omfattende videns base man kan trække på, vigtige principper et bud på standarder, samt erfaringer med hvordan man griber processen an 23. Indsatsen er personorienteret, det vil sige udgangspunktet tages i det enkelte menneske og ikke i en psykiatrisk diagnose. Diagnosen gør at borgeren oplever sig selv marginaliseret, i forhold til det omgivende samfund, at bo på et botilbud 108 er adgangsbilletten netop en diagnose. Vigtige forandringer er således, at magtens fordeling ændres, så de mennesker, hjælpen retter sig i mod, i langt højere grad er medskabende og medbestemmelse. Dette partnerskab og samarbejde bliver blandt andet muliggjort af at borgere individuelt og kollektivt tilføres ressourcer så de i højere grad bliver ligeværdige medspillere 24. Det at skulle sætte den omfattende transformering i gang, som udviklingen af recovery orientering er, kræver mod, risikovillighed og stærke alliancer. Det handler her om at skabe et ligeværdigt og anerkendende fællesskab mellem borgerne, deres netværk og de professionelle og det handler om at tage beslutningstagerne i ed i forhold til den magtdeling, processen uvægerligt vil resultere i. 22 Benny Lihme s 107 23 Benny Lihme s 108 24 Benny Lihme s 109 14

1. Indsatsen udformes i samarbejde med personen selv og dennes ønsker for eget liv. 2. Udgangspunktet for personen er selvbestemmelse og reelle valgmuligheder. 3. Indsatsen bygger på at alle mennesker har et potentiale for udvikling og på håbet om at alle har en mulighed for at vokse og gro. Kommunikation. I afsnittet vil jeg se nærmere på begrebet kommunikation og hvad det kan betyde at anlægge et kommunikationsperspektiv, når vi skal forstå virkeligheden. Jeg vil også se på betydningen af relationer og på hvad et relationsperspektiv betyder for forståelsen. Disse to perspektiver er at betragte som nært beslægtede, eftersom at al kommunikation foregår i relationer og man ikke forstille sig en relation uden der foregår kommunikation. For professionsudøvere er relationen til borgerne central, der kommunikeres med borgerne i forskellige sammenhænge og det er af den betydning at have en grundlæggende opfattelse af hvad forstås ved begrebet kommunikation 25. Vi mennesker lever vores liv i relation med andre mennesker, og har alle et ophav en mor og far som bliver en del af vores historie, hvad enten de er nærværende eller fraværende. Fra vi bliver født til vi dør er vi i kontakt med andre mennesker. Nogle af relationerne er tætte og omfattende og vigtige for den enkelte mens andre er flygtige og afgrænsede. I alle relationer vi indgår i, foregår der kommunikation. Hverdagen er fyldt med store og små møder mellem mennesker og kommunikationen er den lim, som holder os sammen. det er umuligt ikke at kommunikere 26.(Paul Watzlawick) Hvor meget man end anstrenger sig, er det umuligt at melde sig ud af kommunikationen med andre, derfor er det meget centralt i arbejdet med mennesker at være sin kommunikation bevidst. Hvad enten vi ser på hinanden og smiler, siger hej eller måske ser den anden vej, kommunikerer vi. Både det du gør og det du ikke gør, bliver fortolket af andre. Vi forstår og misforstår, hvor meget man end 25 Mellem ordene s 21 26 Paul Watzlawick kommunikationsteoretiker 15

anstrenger sig, er det umuligt at melde sig ud af kommunikation med andre. Dette anerkender mennesket 27. Vi kommunikerer altid på flere niveauer, parallelt med indholdet i samtalen eller kommunikationen via e-mail, sms og brev kommunikerer vi også indirekte om hvordan vi anskuer vores forhold. Vi prøver og finde ud af om vi hjælper hinanden eller udfordre hinanden 28. Parallelt med de ord der siges, kommunikerer vi også altid på andre måder så som kropssprog og bevægelser, styrke, tempo og rytme. Kommunikationsperspektivet drejer sig om relationer, drejer sig om de forhold der er mellem mennesker og de situationer de er i og mellem vores erfaringer og en forståelse af dem. På alle niveauer er det relationer, vi forholder os til snarere end det er genstande og fysiske realiteter. Vi må have flere tanker i hovedet på en gang, kommunikation foregår altid på flere niveauer og vi kan have forskellige versioner af virkeligheden. Vi erfarer hinanden, verden og os selv i relation til andre mennesker til situationer og fænomener. Relationen mellem mennesket og verden gør at hvert enkelt menneske udvikler sin egen ide om hvordan relationen skabes af det enkelte menneske. Mennesker står et fortolkende forhold til verden og skaber mening og sammenhæng ved hjælp af den forståelse vi udvikler. Det er en relation mellem det enkelte erkendende subjekt og den virkelighed subjektet forholder sig til. Vi kan tale om konstruktivisme i mødet med dagligdags situationer. Dette gøres blandt andet med den Recovery orienteret tilgang der arbejdes med i Socialpsykiatrien, hvor borgerne inddrages i det tværfaglige samarbejde. Konstruktivisme betegner en position indenfor samfundsvidenskaberne hvor man tænker at mennesket tolker og konstruerer sin måde at forstå virkeligheden på. At opfatte er ikke af at afbilde den sandfærdigt og som en enhed eller forholde sig til en ydre objektiv verden. Dette står i modsætning til positivismen, hvor viden er begrænset til sansedata, som man kun når frem til gennem metodisk og videnskabelig observation af virkeligheden 29. Dobbeltkommunikation. 27 Mellem ordene s 23 28 Mellem ordene s 25 29 Mellem ordene s 33 16

Den grundlæggende ide er at kommunikation er organiseret i niveauer og der er diskontinuitet eller brud mellem niveauerne 30. Ideen om diskontinuitet i organisering af kommunikationen fører til ideen om pludselige forandringer, diskontinuerlig ændring Niveauerne optræder desuden ikke i et strengt hierarki, hvor for eksempel rammen altid definerer indholdet i rammen. Mennesker er ikke strengt logiske, vi er hovedsaglige intuitive og ændring af rammen kan foregå bed et lille tegn eller signal. Det er ikke ønskeligt, at vi bliver for analytiske og bevidste i forhold til kommunikation. Vi opfatter og erkender med hele os og vi misforstår og tolker. Paradokser forekommer i kommunikationen. Niveauer bliver blandet sammen og umulige udsagn forekommer. I professionelle sammenhænge kan vi komme ud i situationer med dobbelt kommunikation. I socialt arbejde kan vi komme ud i situationer, hvor vi skal hjælpe folk til at blive selvstændige. Relationens betydning i professionel praksis. Relationens betydning i professionel praksis er en af grundstene i pædagogisk arbejde, det er her samspillet med borgeren kommer til udtryk, det at kunne opbygge en relation kræver tillid til den enkelte borger, og borgerens tillid til den professionelle. Sammen kan vi starte en udvikling i den retning som borgeren ønsker det. Det at kunne bruge hinandens erfaringer og bygge videre på de situationer hvor det enten har været svært eller måske nemt, tage de ting med der kan bruges i andre sammenhænge, til hjælp og udvikling for den enkelte. Pædagoger er gode til at navigere, i de forskellige sammenhænge, hvor relationen kommer til udtryk mellem mennesker. Dette kan ses ved den tillid der bliver skabt i det rum hvor rammerne for troværdighed skabes. I en professionel sammenhæng er det ikke kun dig som enkelt person, der kommunikerer med borgere, brugere eller klienter. Din arbejdsplads skaber vigtige rammer for kommunikationen, den måde som det første møde bliver foranlediget og forløber på og den måde relationen starter på, skaber også de rammer for kommunikationen. Kendetegn på god praksis: At vi lytter til klienterne/borgerne. Den vigtigste opgave er at vi skal lytte til de klienter/borgere som vi arbejder med. Som professionsudøvere er det ikke mindst vores opgave at lytte til de svage, marginaliserede og sårbare. Dette er en af de vigtigste arbejdsopgaver i socialpsykiatrien, 30 Mellem ordene s 203 17

det er her vi kan udvikle borgerens ønsker for en den enkeltes hverdag, samspillet og relationen kan komme i spil. At vi giver klienternes erfaringer forrang. Den professionelle empati som er det du som menneske bringer ind i dit arbejde og evne til at opbygge en alliance med klienterne går igen som forklaring på et vellykket klinisk arbejde, det vil sige at vi som professionel prioritere den anseelse, altså respekten for det andet menneske i det tværfaglige arbejde. Det vigtigste er at anerkende borgerens forklaringer og erfaringer og tro på deres liv til forandring. Borgerens erfaringer skal have forrang og prioritet i forhold til den professionelles forklaringer 31. At vi beder om tilbagemelding på forholdet. Mange professionelle glemmer og spørge deres klienter om hvordan de oplever forholdet til den professionelle. Borgerne kan opleve helt andre foranstaltninger som hjælpsomme end det, professionsudøveren gør. Gevinsten ved at stille den slags spørgsmål til klienterne er at det fremmer samarbejdet og det gør det muligt at forandre måden at arbejde på eller lægge kursen om og det gør at klienternes egne vurderinger bliver hørt 32. Dette betyder også at den professionelle har opbygget en relation, hvor den især er bygget op omkring samspillet med den enkelte borger. Dette kommer især til udtryk i de dele af den professionelle praksis hvor dialogen mellem mennesker er i højsædet, Og at relationen er professionel og intentionel, altså vilje bestemt i forhold til den enkelte borger. At vi undgår at kritiske og komme med nedsættende kommentarer: Det bliver fremhævet at det er specielt vigtigt at indgå kritiske og nedsættende kommentarer, når klienter har store komplekse problemstillinger. Det kan dreje sig om kommentarer der kritiserer for eksempel adfærd og sprog. Det kan lyde selvfølgeligt, men når klienter er aggressive eller kritiske og taler nedsættende om både dig og de andre hjælpere, er det specielt vigtigt at undgå kritiske og nedsættende kommentarer fra den professionelles side 33. At vi spørger om hvad der har været til bedst hjælp i det givne arbejde. Hvis du ikke allerede har forsøgt det så spørg hvad klienten mener der har været til størst hjælp når du næste gang har 31 Mellem ordene s 49 32 Mellem ordene s 49 33 Mellem ordene s 50 18

deltaget i et godt og vellykket arbejde. Antageligt vil du så få at høre at det var der hvor der blev lyttet til klienten at vedkommende følte sig set, blev accepteret, følte sig anerkendt, oplevede at blive mødt med tillid, og at det drejede sig om borgerens relation til dig og dine kollegaer 34. Hvis vi spørger klienterne om hvad der har været til hjælp vil de allerfleste henvise til forholdet eller relationen til hjælperen som den vigtigste enkeltfaktor. Det at der bliver givet en tilbagemelding fra borgeren, er en af de vigtigste faktorer til samspillet og udviklingen af samarbejdet med borgeren. Det kan udfordrende og omfattende at anlægge et relationsperspektiv og det kan foregå på mange niveauer samtidig. Mennesker må forstås i relation til hinanden, relationsperspektivet drejer sig helt grundlæggende om at vi erkender verden ved at befinde os i en relation til den verden som er vores subjektive virkelighed. Det er ikke en verden af genstande, vi forholder os til, men en verden af relationer, forskelle og kommunikation. I mødet med andre indgår vi begge i en relation til det vi sanser, erfarer og oplever. Professionel Praksis. I afsnittet vil jeg se nærmere på hvordan den professionelle udøver virker i den pædagogiske praksis. Højholdt kommer med sit syn og muligheder for den pædagogiske praksis, samt Edgar Schein med sit bud på organisationskultur. Som professionsudøver vil du altid befinde dig i et forhold til patienter, klienter og brugere som dine professionelle tjenester vil være modtagere af. Som professionel pædagog vil du altid have kontakt med den enkelte, tage udgangspunkt i dennes proces for udvikling, hvad ønsker den enkelte med eget liv og med disse ønsker starte en udvikling der drejer sig om at fremme forskellige former for ændringer for den enkelte 35. 34 Mellem ordene s 50 35 Mellem ordene s 193 19

En beskrivelse af et erhverv som en profession udtrykker med andre ord normative krav og forventninger om, både at erhvervsgruppen har et vidensgrundlag, som er til at stole på og at den tjener bestemte alment anerkendte samfundsmæssige værdier 36. Udfordringen for den pædagogiske praksis er ifølge Højholdt er i disse år at få skabt pædagogiske organisationer, der kan forebygge sociale problemer, forebyggelsen består i at borgeren tænker udvikling på egne præmisser og skabe gode rammer for det professionelle arbejde der inkludere hele målgruppen. Den socialt forebyggende indsats kan kun blive skabt hvis der er skabt et rum for det professionelle samarbejde hvor de enkelte professioner mestrer deres respektive fag og de enkelte professioner kan og vil samarbejde omkring borgeren. Fordi det er i sådant et rum hvor de professionelle kan udvikle hinanden, hvis der for eks. Inddrage Højholdts udviklingskompas. Udviklingskompasset bliver beskrevet senere i opgaven. Værdierne kan være pålagt institutionen udefra og kan være værdier som den professionelle dybest set finder umulige at realisere i den pædagogiske praksis eller som de finder det vanskeligt at identificere sig med. Der kan da eksistere et misforhold mellem værdierne som udtrykkes officielt og de grundlæggende antagelser bag dem, som en proces der er resultatet af en menneskelig aktivitet. Citat fra rapporten Danmark venter stadig på sin psykiatri reform Samspillet mellem psykiatri og socialpsykiatri er et problem, når to organisationer region og kommune skal samarbejde. Det problem søger man nu at løse ved at igangsætte ad hoc-projekter til at slå bro mellem organisationerne. Mange problemer kan sikkert løses ad denne vej, men det bliver næppe særlig holdbare løsninger. I det tværprofessionelle arbejde må man have fokus både på dybden og på bredden. Man må som professionel kunne gå i dybden og indleve sig i målgruppens situation men lige så vigtigt er det at man kan handle i bredden med henblik på at skabe hensigtsmæssige rammer i et helhedsperspektiv. Ifølge Højholdt kalder han det breddeperspektiv, dette skal forstås at breddeperspektivet om den betydning det at vi alle sammen deltager i mange forskellige 36 Mellem ordene s.194 20

sammenhænge i løbet af en dag, forskellige steder og på forskellige måder 37. Breddeperspektivet handler om at bevidst om hvilke andre professionelle borgeren har mødt den pågældende dag og hvilke krav disse har stillet. Dette bør naturligvis få betydning for det konkrete pædagogiske arbejde og for, hvordan man tilrettelægger sin pædagogiske indsats i samråd med den enkelte borger. Tilrettelæggelsen i arbejdet, og medinddragelsen af den enkelte borger skal ses som et stort udviklingsområde, da der hele tiden kan tilpasses i forhold til den enkeltes ressourcer. Højholdt udviklingskompas. I det følgende afsnit præsenteres en model til forståelse af det tværprofessionelle praksisfelt og mulighederne for pædagogisk udviklingsarbejde på området. Udviklingskompasset består af fire delperspektiver: Det pædagogiske, det sociologiske og kulturanalytiske, det organisatoriske og det didaktiske perspektiv. De fire perspektiver indgår alle i den tværprofessionelle praksis, er gensidigt forbudne og cyklisk sammen 38. Hensigten med kompasset er at skabe overblik over området og vise, hvordan det tværprofessionelle arbejde gribes an fra flere forskellige sider. Og netop ved brug af udviklingskompasset, kan de forskellige professioner komme i spil for bedst muligt gavn for den enkelte borger, men det er også her hele magtperspektivet kommer til udtryk i det tværfaglige samarbejde. Udviklingskompasset tager udgangspunkt i at den tværprofessionelle praktiker har en stor opgave at navigere mellem de mange forskellige typer af aktiviteter, der tilsammen udgør den tværprofessionelle praksis. I udviklingskompasset introduceres fire delperspektiver på tværprofessionelt arbejde, der både hænger sammen og må anskues hver for sig 39. Perspektiverne fungere som eger i et cykelhjul: hver for sig er en enkelt eger bøjelig, ustabil og skrøbelig men tilsammen er det dem, der holder hjulet samlet og kørende. Det forholder sig på samme måde med de fire perspektiver og det er nødvendigt at studere og at kunne navigere i forhold til alle fire perspektiver for at udvikle den tværprofessionelle indsats hensigtsmæssigt 40. De fire perspektiver har hver især betydning for den professionelle i en organisation, og især er det vigtigt at notere sig 37 Højholdt s 26 38 Højholdt s 42 39 Højholdt s 43 40 Højholdt s 43 21

at de alle rummer udfordringer, som den professionelle skal være indstillet på at udvikle sig i forhold til. 1. Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt(indsigt og forståelse) hvor udfordringen for den professionelle er at opnå indsigt i og forstå det senmoderne liv som leves i mødet med andre organisationer og andre aktører. 2. Det pædagogiske udviklingsfelt(vision og vilje) hvor udfordringen for den professionelle er at medudvikle visionen for organisationen og det professionelle virke i relation til de andre aktørers rolle for målgruppen. 3. Det organisatoriske udviklingsfelt(design og rammesætning) hvor udfordringen for den professionelle er at designe og rammesætte det gode samarbejde og etablere konstruktive dialoger med andre organisationer og professionelle. 4. Det didaktiske udviklingsfelt (begrunde og gennemføre) hvor udfordringen for den professionelle er at gennemføre konkrete aktiviteter i dialog og samspil med andre professionelle under hensyntagen til borgeren liv i andre pædagogiske organisationer og i familien. Citat fra Rapporten Danmark venter stadig på sin psykiatri reform Granhøjen kalder sig et miljøterapeutisk tilbud, og der er et tværfagligt personale. Det pædagogiske personale på stedet gennemgår en 3-årig uddannelse i systemisk og narrativ terapi og har på den måde en fælles referenceramme for sin aktivitet. Her er en institution som har taget det tværfaglige samarbejde alvorligt, netop og give deres personale et fælles grundlag for det pædagogiske arbejde, til gode for de borgere der er bosiddende der. Professionel praksis kan inddeles i fire områder som til sammen bidrager til en helhedsorienteret forståelse. For det første hører en professionel praksis hjemme i en organisatorisk sammenhæng 22

om er med til at danne kontekst for virksomheden. For det andet er professionel praksis baseret på forskning og teori, for det tredje er professionel praksis en virksomhed hvor erfaring og dømmekraft danner basis og for det fjerde er professionel praksis, hvor brugermedvirken er central 41. Den organisatoriske sammenhæng. Den danner udgangspunkt for fag personens professionelle praksis. Der sættes forskellige rammer op for den professionelle praksis, kommer an på hvilket arbejdsfelt man arbejder inden for. Professionel praksis inden for det pædagogiske felt retter sig først og fremmest mod brugere, elever, klienter og patienter og deres familier og netværk 42. Forskning og teori. Der tilbyder referencerammer for fagkundskab og generelle regler for praksis. Teori inkluderer i denne sammenhæng videnskabsteori, etik og fagteori. Forskning og teori repræsenterer det analytiske grundlag for den professionelle praksis. Gennem grundforskning og forskning inden for praksis får en professionel til viden som er nødvendig ved skelnen mellem god og dårlig praksis og deraf følgende sikring af god praksis 43. Erfaring og dømmekraft. det står i relation til forskning og fagkundskab ved, at erfaring og dømmekraft bidrager til tolkning og forståelse af forskningen og fagkundskabens generelle regler for praksis og tilpasser og anvender disse regler i relation til det enkelte menneske. Erfaring og dømmekraft udvikles først og fremmest gennem systematisk og langvarig praksis. En professionel praksis udvikles gennem arbejde med en lang række enkelt sager 44. I erfaring og dømmekraft indgår også den professionelles private og personlige livserfaring. Disse elementer vil også være med til at danne den professionelle praksis. Dette kommer især til udtryk i de dele af den professionelle praksis hvor dialogen mellem mennesker er i højsædet. I den professionelle praksis vil man kunne genkende og opleve klienters historier og erfaringer fra eget ændret sig gennem de sidste årtier. Historisk set er relationen mellem fagfolk og lægfolk været skæv og både kundskaber, magt og myndighed tilhørte fagfolkene 45. Også fagligt set har man ændret sit syn og ser at kvaliteten af det faglige arbejde øges ved inkludere borgerne aktivt i 41 Mellem ordene s 194 42 Mellem ordene s 194 43 Mellem ordene s 195 44 Mellem ordene s 195 45 Mellem ordene s 202 23

forandringsarbejdet. Skal man virkeliggøre brugermedvirken, må en forståelse af forskellige sider kommunikationen være noget centralt. Her skal vi koncentrere os om den medvirken, der kan ske i det konkrete møde med mellem professionsudøveren og borgeren. Brugermedvirken er en demokratisk rettighed og vil også indebære en overføring af borgerens erfaringer til professionsudøvere. Idealet om brugermedvirken er fremhævet eksplicit inden for institutioner, og vil have betydning for, hvordan samarbejdet arter sig og relationen udvikler sig. Der kan være dilemmaer og udfordringer knyttet til spændingsforholdet mellem magtperspektivet og brugermedvirken, og vi kan risikere at blive utydelige og at dobbeltkommunikere 46. Brugermedvirken. En bruger er i den sammenhæng en person, som benytter sig af relevante social og sundhedstjenester i en eller anden form 47. Forholdet mellem den professionelle og borgeren har taget en ny drejning efter at den tiltagende demokratisering af samfundet, har påvirket denne relation i en mere ligeværdig retning 48. En definition på brugermedvirken er: De, der berøres af en beslutning eller er brugere af tjenester, får indflydelse på beslutningsprocesser og udformning af tjenestetilbud 49. God professionel praksis kan udvikles gennem samarbejde og dialog med borgerne. Det at kunne møde borgeren, ligeværdigt og tage udgangspunkt i dennes ønsker og behov. Det at kunne opbygge en bæredygtig relation, være troværdig og tillids skabende er nogle af de vigtigste elementer i den pædagogiske professionelle praksis. Ifølge Højholdt er udviklingen af den ramme, hvori det tværfaglige samarbejde foregår, faggruppernes særlige faglighed og deres evne til kommunikation samt deres bevidsthed om kvaliteten af de forskellige faggruppers relation til målgruppen er hver for sig bestemmende for det professionelle udbytte af samarbejdsrelationerne 50. I den pædagogiske praksis er det så her de forskellige professioner kommer i spil, med stor modstand netop fordi det er her hvor de forskellige faggrupper holder på deres professioner. Magten spiller her en stor rolle i omkring positionerne og dennes diskurs altså forståelsen som er omdelt i selvafgrænsende praksisfelter og at positionere sig i en symbolsk konkurrence omkring positionerne. 46 Mellem ordene s 203 47 Mellem ordene s 195 48 Mellem ordene s 202 49 Mellem ordene s 203 50 Højholdt s 28 24

Ifølge Edgar Schein 51 s kultur model beskrives organisationskulturen i tre niveauer der er indbyrdes forbudne og hvorfra man kan indhente information om kulturen. Modellen giver den enkelte mulighed for at beskrive, analysere og reflektere over kendte eller ukendte institutioners organisation og pædagogisk praksis. Artefakter(symptomer) synlige, organisatoriske kendetegn, strukturer og processer, men vanskelige at tyde, i den pædagogiske praksis kan det være svært, altid og kunne finde ud af præcis hvad der er tanken med for eks. Nogle af de processer der bliver sat i gang. Skueværdier(synlige værdier) Strategier, mål og filosofier, som har synlige begrundelser. Kan f.eks findes i virksomhedsplaner, og i pædagogens verden er de pædagogiske mål og tilgange beskrevet. Nogle værdier er lovbestemte som f.eks medbestemmelse. Nogle værdier er tomme værdier, altså for et syns skyld. Grundlæggende(underliggende) antagelser ikke bevidste tages for givet anskuelser, opfattelser, tanker. Handler om mennesker, deres natur, relationer og behov. En ultimativ kilde til værdier og handling men er svære at få fat i, fordi de ikke er bevidste. Kulturen har sin base her 52, fordi det er her at udviklingen sættes i spil i relationerne mellem mennesker. Edgar Schein gør opmærksom på organisationskulturers uigennemskuelighed 53. Det, der ser vældig pænt ud på overfladen, altså artefaktniveauet og på værdiniveauet, kan vise sig at indeholde et menneskesyn, vi ville tage afstand fra, hvis vi forstod de grundlæggende antagelser bag dem. Sådanne kulturer vil have en interesse i at udsende bestemte signaler via artefakter og værdier til omverden, men med et tilsløret formål, som ligger i de grundlæggende antagelser. Jeg vil i næste afsnit beskrive to fag grupper, for at klarlægge den grundlæggende forskel på de to fag grupper. Pædagogerne fortæller at de uddannes til at stimulere menneskelig udvikling med et formål at selvstændiggøre og at øge borgerens livskvalitet. Ved livskvalitet forstås den enkeltes syn på egne muligheder og egen livskvalitet 54. Samfundsmæssigt uddannes pædagogerne til at løse opgaver i 51 Edgar Schein organisationspsykolog. 52 Idurn Mørch s 179 53 Idurn Mørch s 212 54 Idurn Mørch s 308 25

forhold til svage samfundsborgere med det formål at øge den fysiske og psykiske sundhed og skabe et bedre liv. En grundlæggende værdi for det pædagogiske arbejde er personlig udvikling, fordi dette hænger nøje sammen med livskvalitet og socialisering. Pædagogen tager først og fremmest udgangspunkt i borgerens sunde eller stærke sider for at skabe udvikling som den enkelte borger ønsker og i samarbejde med denne. Pædagogen skaber en ægte gensidig kontakt og tager afsæt i det niveau, hvorpå borgeren befinder sig, eller kan, uden på forhånd opstiller begrænsninger, det er netop omkring begrænsningerne at pædagoger skiller sig ud i det tværfaglige professionelle arbejde 55. Desuden fungere pædagogen som rollemodel eller forbillede, pædagogen lærer at bruge sig selv som menneske i den pædagogiske proces, hvilket gør dem i stand til at handle sammen med de mennesker, de skal arbejde med. Diskussioner ses som et vigtigt element i det tværfaglige arbejde, fordi sådanne rummer muligheder for erkendelse, igangsætning, afgrænsning, at skabe konsensus eller synliggørelse. Pædagoger betragter store systemer eller et ekspertvælde som noget negativt, der forhindrer et helhedssyn på borgeren. Pædagoger adskiller sig fra andre faggrupper ved at prioritere utraditionelle løsninger, menneskelig udvikling, mod til at flytte grænser, dynamisk tænkning og handling, evnen til at skabe alliancer og evnen til at være uhøjtidelig 56. Sygeplejerskerne er uddannede til at drage omsorg for mennesker, der er ramt af sygdom. Fag gruppen betegner sig selv som generalister, idet den gode sygepleje tager sit udgangspunkt i et helhedssyn, hvor patientens sociale og psykologiske forhold inddrages. Den grundlæggende baggrundsviden er dog naturvidenskabelig og de traditionelle samarbejdspartnere er lægerne. Sygeplejerskerne socialiseres i gennem deres uddannelse til at forstå sygdom, lægge mærke til sygdomsramte sider og til menneskers behov, observere menneskers fysiske og psykiske tilstand og at yde sygepleje 57. Sygeplejen kompenserer ofte for det patienten ikke kan, i modsætning til pædagogen der tager sit udgangspunkt i det borgeren kan. Sygeplejersker er også overvejende en kvindelig fag gruppe, der er præger af traditionel pigeopdragelse og kan derfor virke tilbageholdende, regelbundet og autoritetstro. Faggruppen er dog socialiseret til at vægte den 55 Idurn Mørch s 308 56 Idurn Mørch S 308 57 Idurn Mørch s 309 26

kritiske sans dels for denne kritik er et middel til at højne kvaliteten i arbejdet men også fordi den er nødvendig for at undgå katastrofale fejl i arbejdet med meget syge mennesker 58. Donald A Schon. I afsnittet vil jeg se nærmere på Donald Schon syn på den reflekterende praktiker. Donald Schon skrev Bogen Den reflekterende praktiker 59 kom han med et helt nyt billede af professionel kompetence og af forholdet mellem praksis og viden. Donald Schon tager sit udgangspunkt i den kritik af de rationelle beslutningsmodeller som dominerede billedet af professionel kompetence frem til begyndelsen af 1980 erne. Donald Schon gjorde opmærksom på at dette billede ikke svarer til professionernes virkelighed. Det særlige ved professionel kompetence er slet ikke evnen til at kunne planlægge, forudse og kontrollere. Det særlige er evnen til at forstå, fortolke og anvende den feedback man får fra det, man arbejder med. Kvalificeret professionel praksis bliver hele tiden korrigeret og justeret. Dette kan i praksis arbejde være svært hele tiden at skulle reflektere over egen praksis og hele tiden vurdere hvor borgeren er i processen. Det at skulle sætte sig i scene, spille med sig selv som indsats, er det sværeste i det pædagogiske arbejde. Dette fordrer at man står ved sin pædagogiske profession, følge sine pædagogiske metoder og målbare indsatser. Den professionelle tager kun små skridt ad gangen, noterer sig hvilken feedback giver resultat og korrigerer sin kurs, lægger mærke til hvilken feedback det giver og så videre. Det er denne konstante lytten til, fortolkning af og brug af situationens feedback som Schon betegner som refleksion. Så længe den professionelle praksis forløber rutinemæssigt, sker fortolkning af feedback og justering af kursen som en løbende og implicit del af praksis. Dette er denne praksis som der kan udvikles i forhold til borgeren ønsker for fremtiden, ved at have en god relation kan dette være med til at give samspillet en dynamisk dimension. Donald Schon har tidligere beskæftiget sig med den manglende tillid til professionerne, at tilliden generelt er vigende (Schon 1998). Ifølge Donald Schon er ikke, at de professionelle skal sidde på 58 Idurn Mørch s 309 59 Schon, Donald (2009): Den reflekterende praktiker. Forlaget Klim. 27