Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1
Titel: Copyright: Forfattere: Sundhedsprofil for region og kommuner 13 - sammenfatning 14 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN 978-87-9942-6-8 Kirstine Magtengaard Robinson Maja Lykke Bodil Helbech Hansen Anne Helms Andreasen Maj Jeppesen Lone Prip Buhelt Cathrine Juel Lau Charlotte Glümer Forsidebillede: Ole Christiansen / Scanpix Udgiver: Region Hovedstaden Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 7, bygning 84/8 26 Glostrup Telefon 3863 326 Layout og grafisk produktion: Oberthur Technologies Denmark a/s Publikationen citeres således: Robinson, KM; Lykke, M; Hansen, BH; Andreasen, AH; Jeppesen, M; Buhelt, LP; Lau, CJ; Glümer, C: Sundhedsprofil for region og kommuner 13 - sammenfatning, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden; 14.
Sammenfatning Forord Det er med stor glæde, at vi kan præsentere den tredje sundhedsprofil for Region Hovedstaden. De første to sundhedsprofiler har været centrale værktøjer for kommunernes og regionens planlægningsarbejde. Blandt andet har sundhedsprofilerne dokumenteret omfanget af en af regionens helt store udfordringer, den sociale ulighed i sundhed. Sundhedsprofilerne har vist, at uligheden slår igennem både med hensyn til sundhedsadfærd, risikofaktorer og sygdomsmønster. Sundhedsprofilerne har i denne sammenhæng også vist store forskelle på borgernes sundhed på tværs af de 29 kommuner og mellem hospitalsoptage områderne i regionen. Det er vigtig viden for kommunerne såvel som hospitalerne. At denne viden er blevet dokumenteret, har været med til at fastholde fokus på særlige indsatser overfor social ulighed i sundhed i regionen. Sundhedsprofilundersøgelsen er nu blevet udarbejdet tre gange, hvilket giver mulighed for at stille skarpt på udviklingen over tid i forhold til en række sundhedsindikatorer på både regionalt og kommunalt niveau. Vi kan i den forbindelse blandt andet se, at andelen af borgere, som ryger i regionen, er støt faldende, samt at flere og flere borgere bakker op om, at rygning forbydes de steder, hvor folk færdes i det offentlige rum. Denne positive udvikling vil få stor betydning for folkesundheden i regionen både i løbet af få år, men også på den lange bane. Sundhedsprofilen viser også, at der er områder, hvor udviklingen ikke går helt så hurtigt, for eksempel i forhold til reduktion af alkoholforbruget og andelen af inaktive og overvægtige borgere. Udfordringen er nu, hvordan vi i de kommende år kan skabe en positiv udvikling også inden for disse områder. Den nye sundhedsprofil er ventet med spænding, og det er mit håb, at den viden der præsenteres vil blive anvendt bedst muligt til gavn for borgernes sundhed. Rigtig god fornøjelse. Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand 3
Sundhedsprofil for region og kommuner 13 Baggrund Sundhedsprofilen for region og kommuner 13 kortlægger sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd blandt borgerne i Region Hovedstaden. En sundhedsprofil viser ikke alene borgernes aktuelle sundhedstilstand, men afdækker også mulige indsatsområder, som vil kunne forbedre sundheden og mindske sygeligheden på kort og på lang sigt. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 13. Borgernes sundhedsadfærd i forhold til rygning, alkohol, mad og bevægelse beskrives. Sundhedsadfærd har stor betydning for muligheden for at bevare et godt helbred og undgå eller udsætte udviklingen af kroniske sygdomme. Herudover beskrives forekomsten af overvægt, der både er et resultat af uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og en risikofaktor for en lang række sygdomme. Borgernes generelle helbred, stressniveau og sociale relationer er også vigtige faktorer i forhold til trivsel, sundhed og sygelighed. Sunde rammer kan hjælpe borgerne til sundere adfærd ved at gøre det sunde valg til det nemme valg. Derfor beskrives borgernes adgang til henholdsvis rygning, alkohol og usunde mad- og drikkevarer på arbejdspladser og uddannelsessteder. Forbud mod usund adfærd er en effektiv form for forebyggelse. Tilslutningen til forbud i befolkningen har betydning for om forbuddene bliver implementeret og overholdt. Derfor beskrives borgernes holdning til forbud mod rygning, alkohol og usunde mad- og drikkevarer i forskellige offentlige arenaer. Egen læge er en vigtig kilde til information om og hjælp til adfærdsændringer. Derfor beskrives andelen af borgere, som har fået information om eller hjælp til at ændre adfærd i forhold til rygning, alkohol, mad og bevægelse hos egen læge. Metode Sundhedsprofilen bygger på spørgeskemadata fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 13 samt data fra centrale registre. Derudover er der anvendt data fra sundhedsprofilerne 7 og for at kunne belyse ændringer over tid. I alt er der udsendt spørgeskemaer til 9. borgere i hele regionen. Blandt disse valgte 41.36 personer (43, ) at udfylde skemaet. Resultaterne er siden vægtet for non-response og kommunestørrelse. 4
Sammenfatning Kommunesocialgrupper En lang række demografiske og sociale forhold har betydning for borgernes sundhedstilstand og adfærd. Inddelingen af regionens kommuner og bydele i fire kommunesocialgrupper afspejler kommunernes og bydelenes sociale ressourcer. Kommuner i gruppe 1 (lys lilla) har den mindste andel borgere med grundskole- eller gymnasial uddannelse, den mindste andel borgere i den erhvervsaktive alder (-64 år), som er uden for arbejdsmarkedet, og den højeste gennemsnitlige bruttoindkomst per borger. Modsat har kommuner i gruppe 4 (mørk orange) den største andel borgere med grundskoleelle gymnasial uddannelse, den største andel borgere i den erhvervsaktive alder (-64 år), som er uden for arbejdsmarkedet, og den laveste gennemsnitlige bruttoindkomst per borger. Mellem disse yderpunkter findes gruppe 2 (mørk lilla) og gruppe 3 (lys orange). Inddeling i kommunesocialgrupper Kommunesocialgruppe 1 Kommunesocialgruppe 2 Kommunesocialgruppe 3 Kommunesocialgruppe 4 Gribskov Helsingør Hospitaler Optageområde Planlægningsområde Halsnæs Hillerød Fredensborg Allerød Hørsholm Rudersdal Bornholm Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Egedal Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj København Rødovre Glostrup Frederiksberg Albertslund Tårnby Dragør Brønshøj-Husum Vanløse Bispebjerg Frederiksberg Nørrebro Østerbro Indre By Amager Øst Vesterbro/Kgs. Enghave Valby Amager Vest Ophavsrettigheder: Kort & Matrikelstyrelsen, FCFS
Sundhedsprofil for region og kommuner 13 Daglig rygning og passiv rygning I Region Hovedstaden ryger af borgerne dagligt, svarende til 213.6 personer. Siden er andelen af dagligrygere faldet med procentpoint. Dette betyder, at der er 2 færre dagligrygere i 13 sammenlignet med. I alt 73 af dagligrygere ønsker rygestop i 13. Andelen af borgere, som ryger dagligt, varierer fra 9 i Allerød og Rudersdal kommuner til 21 i bydelen Vesterbro/Kongens Enghave. Borgere, som ryger dagligt 9-13 - - 17 18-21 Gribskov Helsingør Hospitaler Optageområde Planlægningsområde Halsnæs Hillerød Fredensborg Allerød Hørsholm Rudersdal Bornholm Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Egedal Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj København Rødovre Glostrup Frederiksberg Albertslund Tårnby Dragør Brønshøj-Husum Vanløse Bispebjerg Frederiksberg Nørrebro Østerbro Indre By Amager Øst Vesterbro/Kgs. Enghave Valby Amager Vest Ophavsrettigheder: Kort & Matrikelstyrelsen, FCFS 6
Sammenfatning Andelen af dagligrygere er størst blandt de 4-64 årige. Der ses en social gradient i rygning. Jo højere uddannelsesniveau, jo færre ryger dagligt. Der er næsten fem gange så mange borgere med grundskole- og gymnasial uddannelse, der ryger dagligt, sammenlignet med borgere, der har en lang videregående uddannelse. Andelen af dagligrygere er faldet i alle alders- og uddannelsesgrupper. Faldet siden skyldes dog særligt at andelen af aldrigrygere blandt de unge er steget. Blandt ikkerygere udsættes 7,4 for daglig passiv rygning, svarende til 74.8 personer. Siden er andelen af ikkerygere, som udsættes for daglig passiv rygning, faldet med 3 procentpoint. Dette betyder, at næsten 3 færre ikkerygere er udsat for daglig passiv rygning i 13 sammenlignet med. Andelen af borgere, der dagligt udsættes for passiv rygning er størst blandt de -24 årige og andelen falder med stigende uddannelsesniveau. Der er næsten tre gange så mange borgere med grundskole- eller gymnasial uddannelse, der dagligt udsættes for passiv rygning, sammenlignet med borgere, der har en lang videregående uddannelse. 3 Dagligrygning i og 13 fordelt på alder 13 3 Dagligrygning i og 13 fordelt på uddannelse 13 2 2 24 21 19 17 14 13 11-24 år 2-34 år 3-44 år 4-4 år -64 år 6-79 år 8+ år 2 14 Under uddannelse 28 24 Grundskole og gymnasial 2 Erhvervsfaglig Kort/mellemlang 8 Lang 7
Sundhedsprofil for region og kommuner 13 Risikabel alkoholadfærd og rusdrikkeri Risikabel alkoholadfærd omfatter borgere, som har et storforbrug af alkohol eller har tegn på alkoholafhængighed. I Region Hovedstaden har 21 en risikabel alkoholadfærd, svarende til 27.8 personer. Siden er andelen af borgere med en risikabel alkoholadfærd faldet med 2 procentpoint. I alt 32 af borgerne med en risikabel alkoholadfærd ønsker at nedsætte deres forbrug og 3 har tidligere nedsat/ forsøgt at nedsætte alkoholforbruget. Andelen af borgere med en risikabel alkoholadfærd varierer fra 14 i Brøndby Kommune til 29 i bydelen Indre By. Borgere med en risikabel alkoholadfærd 14-17 18-21 - 22 23-29 Gribskov Helsingør Hospitaler Optageområde Planlægningsområde Halsnæs Hillerød Fredensborg Allerød Hørsholm Rudersdal Bornholm Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Egedal Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj København Rødovre Glostrup Frederiksberg Albertslund Tårnby Dragør Brønshøj-Husum Vanløse Bispebjerg Frederiksberg Nørrebro Østerbro Indre By Amager Øst Vesterbro/Kgs. Enghave Valby Amager Vest Ophavsrettigheder: Kort & Matrikelstyrelsen, FCFS 8
Sammenfatning Andelen af borgere med risikabel alkoholadfærd er størst blandt de -79 årige. Faldet i den samlede andel af borgere med risikabel alkoholadfærd synes især at skyldes et fald blandt de -4 årige. Der ses ingen tydelig social gradient i andelen af borgere med risikabel alkoholadfærd, men andelen er dog størst blandt borgere med lang videregående uddannelse. I Region Hovedstaden rusdrikker af borgerne, svarende til 198.8 personer. Rusdrikkeri er her defineret som et indtag på fem genstande eller mere ved samme lejlighed mindst én gang om ugen. Andelen af borgere der rusdrikker, er faldet med 2 procentpoint siden 7 (blandt de 2-79 årige). Det betyder, at der er 13 færre borgere i alderen 2-79 år, der rusdrikker i 13 sammenlignet med 7. Det er ikke muligt, at måle ændringer fra til 13. Andelen af borgere, der rusdrikker er størst blandt de -24 årige, hvor mere end hver fjerde borger rusdrikker. Der ses ingen tydelig social gradient i andelen af borgere, som rusdrikker. 3 2 Risikabel alkoholadfærd i og 13 fordelt på alder 13 29 29 28 26 26 24 22 21 19 18 17-24 år 2-34 år 3-44 år 4-4 år -64 år 6-79 år 8+ år Risikabel Risikabel alkoholadfærd alkoholadfærd i og og 13 13 fordelt fordelt på på uddannelse uddannelse 13 13 3 3 2 2 27 27 24 24 22 22 22 21 22 21 22 21 21 22 21 21 21 21 Under uddannelse Grundskole og Erhvervsfaglig Kort/mellemlang Lang Under uddannelse Grundskole gymnasial og Erhvervsfaglig Kort/mellemlang Lang gymnasial 9
Sundhedsprofil for region og kommuner 13 Madvaner og sodavand I Region Hovedstaden har af borgerne meget usunde madvaner, svarende til 139. personer. Usunde madvaner er her defineret som et meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af fedt og især mættet fedt. Andelen af borgere med usunde madvaner har ikke ændret sig fra til 13. Men i samme periode er andelen af borgere med sunde madvaner faldet med 3 procentpoint. I alt 6 af borgerne med meget usunde madvaner ønsker at spise sundere. Andelen af borgere med meget usunde madvaner varierer fra 6 i Frederiksberg og Gentofte kommuner til 17 i Bornholms Regionskommune. Borgere med meget usunde madvaner 6-9 - 11-13 14-17 Gribskov Helsingør Hospitaler Optageområde Planlægningsområde Halsnæs Hillerød Fredensborg Allerød Hørsholm Rudersdal Bornholm Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Egedal Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj København Rødovre Glostrup Frederiksberg Albertslund Tårnby Dragør Brønshøj-Husum Vanløse Bispebjerg Frederiksberg Nørrebro Østerbro Indre By Amager Øst Vesterbro/Kgs. Enghave Valby Amager Vest Ophavsrettigheder: Kort & Matrikelstyrelsen, FCFS
Sammenfatning Andelen af borgere, der har meget usunde madvaner, er størst blandt de -24 årige og borgere over 6 år. Der ses en social gradient i forekomsten af meget usunde madvaner. Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af borgerne har meget usunde madvaner. Andelen af borgere med meget usunde madvaner er tre til fem gange større blandt borgere med grundskole-, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med borgere med videregående uddannelser. I Region Hovedstaden drikker 14 af borgerne sodavand mindst tre gange om ugen, svarende til 19.6 personer. Betegnelsen sodavand omfatter også læskedrikke og frugtsaft med sukker. Andelen af borgere, der ofte drikker sodavand, er faldet med 4 procentpoint siden. Det betyder, at der er 22 færre borgere, der drikker sodavand mindst tre gange ugentligt i 13 sammenlignet med. Andelen af borgere, der ofte drikker sodavand faldt endnu mere i perioden fra 7 til. Andelen af borgere, der drikker sodavand mindst 3 gange om ugen, er størst blandt de -24 årige og borgere over 8 år. Der ses en social gradient i sodavandsindtag. Andelen af borgere, som ofte drikker sodavand, er dobbelt så stor blandt borgere med en grundskole-, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med borgere med en lang videregående uddannelse. Meget usunde madvaner i og 13 fordelt på alder Meget usunde madvaner i i og og 13 13 fordelt på på uddannelse 13 13 13 18 18 18 14 8 6 4 2 13 13 11 9 9 8 8 8-24 år 2-34 år 3-44 år 4-4 år -64 år 6-79 år 8+ år 14 14 8 8 6 6 4 4 2 2 Under uddannelse Grundskole og Under uddannelse Grundskole gymnasial og gymnasial 14 14 13 13 Erhvervsfaglig Kort/mellemlang Erhvervsfaglig Kort/mellemlang 3 3 3 3 Lang Lang 11
Sundhedsprofil for region og kommuner 13 Bevægelse og stillesidning I Region Hovedstaden lever 32 af borgerne ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om 3 minutters moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden om dagen. Dette svarer til 417.3 personer. Andelen af inaktive borgere, har stort set ikke ændret sig fra til 13. I samme periode er andelen af borgere, der cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted dog steget med 2 procentpoint. I alt 71 af de fysisk inaktive borgere ønsker at være mere fysisk aktive. Andelen af inaktive borgere, varierer fra 2 i bydelene Nørrebro og Østerbro til 4 i Frederikssunds Kommune. Borgere, som i fritiden er fysisk aktive med moderat til hård intensitet mindre end 3 minutter om dagen 2-28 29-33 34-38 39-4 Gribskov Helsingør Hospitaler Optageområde Planlægningsområde Halsnæs Hillerød Fredensborg Allerød Hørsholm Rudersdal Bornholm Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Egedal Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj København Rødovre Glostrup Frederiksberg Albertslund Tårnby Dragør Brønshøj-Husum Vanløse Bispebjerg Frederiksberg Nørrebro Østerbro Indre By Amager Øst Vesterbro/Kgs. Enghave Valby Amager Vest Ophavsrettigheder: Kort & Matrikelstyrelsen, FCFS
Sammenfatning Andelen af borgere, der er fysisk aktive i fritiden mindre end 3 minutter om dagen, stiger med alderen. Sammenlignet med de -24 årige, er andelen af inaktive borgere to til tre gange større blandt borgere over 6 år. Der ses en social gradient i andelen af borgere, der ikke er moderat til hårdt fysisk aktive i fritiden. Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af borgerne er fysisk inaktive. I Region Hovedstaden er 28 af borgerne stillesiddende i fritiden mere end fire timer om dagen, svarende til 369.4 personer. Det vil sige, at borgerne dagligt bruger mere end fire timer af deres fritid på at sidde ned og slappe af, se TV, spille computer, læse eller lignende. Andelen af stillesiddende er stort set uændret fra til 13. Stillesidning i fritiden er mindst udbredt blandt de 3-44 årige og mest udbredt blandt de -24 årige og borgere over 6 år. Hver tredje borger på -24 år og hver anden borger over 6 år er stillesiddende i fritiden, mens det kun gælder hver tiende borger på 3-44 år. Der ses en social gradient i forekomsten af stillesidning. Blandt borgere med grundskole- eller gymnasial uddannelse er andelen af borgere med stillesiddende adfærd tre gange større sammenlignet med borgere, som har en lang videre gående uddannelse. Fysisk aktiv <3 min i fritiden i og 13 fordelt på alder Fysisk Fysisk aktiv aktiv <3 <3 min min i fritiden fritiden i og og 13 13 fordelt fordelt på på uddannelse uddannelse 7 13 7 7 13 13 6 64 67 6 6 4 3 19 24 2 3 3 31 32 34 36 43 44 4 3 17 17 4 41 3 37 28 3 26 27-24 år 2-34 år 3-44 år 4-4 år -64 år 6-79 år 8+ år Under uddannelse Grundskole og gymnasial Erhvervsfaglig Kort/mellemlang Lang 13
Sundhedsprofil for region og kommuner 13 Overvægt I Region Hovedstaden er 11 af borgerne svært overvægtige (BMI 3), svarende til 4.6 personer. Andelen af svært overvægtige er uændret siden. Næsten alle de svært overvægtige (94 ) ønsker at tabe sig. Andelen af svært overvægtige borgere varierer fra 6 i bydelen Indre By til 18 i Brøndby Kommune. Borgere, som er svært overvægtige 6-9 - 13-14 - 18 Gribskov Helsingør Hospitaler Optageområde Planlægningsområde Halsnæs Hillerød Fredensborg Allerød Hørsholm Rudersdal Bornholm Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Egedal Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj København Rødovre Glostrup Frederiksberg Albertslund Tårnby Dragør Brønshøj-Husum Vanløse Bispebjerg Frederiksberg Nørrebro Østerbro Indre By Amager Øst Vesterbro/Kgs. Enghave Valby Amager Vest Ophavsrettigheder: Kort & Matrikelstyrelsen, FCFS 14
Sammenfatning Der ses en aldersgradient for svær overvægt, hvor andelen af overvægtige borgere stiger med alderen frem til 64 års alderen, hvorefter forekomsten falder igen. Dette fald kan skyldes, at de overvægtige borgere dør tidligere af følgesygdomme, eller at der blandt de ældste er flere borgere med kroniske sygdomme, der fører til sygdomsrelaterede vægttab. Der ses en tydelig social gradient i forekomsten af svær overvægt. Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af svært overvægtige borgere. Andelen af svært overvægtige borgere er mere end dobbelt så stor blandt borgere med grundskole-, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med borgere med lang videregående uddannelse. I Region Hovedstaden er 3 af borgerne moderat overvægtige (BMI 2-<3), svarende til 4.9 personer. Andelen af moderat overvægtige borgere er uændret siden. Blandt de moderat overvægtige borgere ønsker 82 at tabe sig. Andelen af moderat overvægtige stiger med stigende alder. Forekomsten af moderat overvægt er højere blandt borgere med kortere uddannelser sammenlignet med borgere med længere uddannelser. Svær overvægt i og 13 fordelt på alder Svær overvægt i og 13 fordelt på uddannelse 18 13 18 13 14 8 6 4 2 17 14 14 11 11 11 8 7 4-24 år 2-34 år 3-44 år 4-4 år -64 år 6-79 år 8+ år 14 14 8 6 4 2 2 4 4 4 4 Under uddannelse Under uddannelse 17 Grundskole og Grundskole gymnasial og gymnasial Erhvervsfaglig Erhvervsfaglig Kort/mellemlang Kort/mellemlang 6 Lang Lang
Sundhedsprofil for region og kommuner 13 Selvvurderet helbred I Region Hovedstaden vurderer 13 af borgerne, at de har et mindre godt eller dårligt helbred, svarende til 186. personer. Der ses et lille fald i andelen på 2 procentpoint fra til 13, mens der fra 7 til var en stigning af tilsvarende størrelse. Derfor er der næppe tale om et reelt fald i andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selv vurderet helbred fra til 13, men snarere om et lille udsving i en situation med konstant andel. Andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred varierer fra 8 i bydelen Indre By og Gentofte Kommune til 19 i Brøndby Kommune. Borgere, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred 8-11 - 13 14 - - 19 Gribskov Helsingør Hospitaler Optageområde Planlægningsområde Halsnæs Hillerød Fredensborg Allerød Hørsholm Rudersdal Bornholm Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Egedal Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj København Rødovre Glostrup Frederiksberg Albertslund Tårnby Dragør Brønshøj-Husum Vanløse Bispebjerg Frederiksberg Nørrebro Østerbro Indre By Amager Øst Vesterbro/Kgs. Enghave Valby Amager Vest Ophavsrettigheder: Kort & Matrikelstyrelsen, FCFS
Sammenfatning Andelen af borgere, med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred stiger med stigende alder. Sammenlignet med de -34 årige, er andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred tre gange større blandt de -79 årige og seks gange større blandt de 8+ årige. Den store andel blandt de ældste borgere kan skyldes, at denne aldersgruppe i større grad er plaget af sygdomme, som påvirker deres vurdering af eget helbred. Der ses en social gradient i forekomsten af mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred. Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af borgerne har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred. Mens hver fjerde borger, som har en grundskole- eller gymnasial uddannelse, har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, er det kun hver femtende borger med en lang videregående uddannelse. Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred i og 13 fordelt på alder Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred i og 13 fordelt på uddannelse 4 13 4 13 3 3 37 36 3 3 2 22 19 9 6 6 6 6-24 år 2-34 år 3-44 år 4-4 år -64 år 6-79 år 8+ år 2 2 Under uddannelse Under uddannelse 24 24 24 24 Grundskole og Grundskole gymnasial og gymnasial Erhvervsfaglig Erhvervsfaglig 11 11 Kort/mellemlang Kort/mellemlang 7 6 7 6 Lang Lang 17
Sundhedsprofil for region og kommuner 13 Stress I Region Hovedstaden har 21 af borgerne et højt stressniveau i 13, svarende til 289. personer. Andelen af borgere med et højt stressniveau er faldet med 2 procentpoint fra til 13, mens der fra 7 til var en lille stigning af tilsvarende størrelse. Derfor er der næppe tale om et reelt fald i andelen med højt stressniveau fra til 13, men snarere om et lille udsving i en situation med konstant andel. Andelen af borgere med et højt stressniveau varierer fra i Allerød og Gentofte kommuner til 3 i Ishøj Kommune. Borgere, som har et højt stressniveau - 17 18-21 22-23 24-3 Gribskov Helsingør Hospitaler Optageområde Planlægningsområde Halsnæs Hillerød Fredensborg Allerød Hørsholm Rudersdal Bornholm Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Egedal Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj København Rødovre Glostrup Frederiksberg Albertslund Tårnby Dragør Brønshøj-Husum Vanløse Bispebjerg Frederiksberg Nørrebro Østerbro Indre By Amager Øst Vesterbro/Kgs. Enghave Valby Amager Vest Ophavsrettigheder: Kort & Matrikelstyrelsen, FCFS 18
Sammenfatning Andelen af borgere med et højt stressniveau falder med stigende alder, men stiger igen blandt borgere på 8 år eller derover. Den store andel af borgere på 8 år eller derover med et højt stressniveau kan blandt andet hænge sammen med, at denne aldersgruppe oftere oplever fysisk og mental funktions nedsættelse som følge af sygdom eller manglende social kontakt. Der ses en social gradient i forekomsten af højt stressniveau. Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af borgere med højt stressniveau. Mens hver fjerde borger med en grundskoleeller gymnasial uddannelse har et højt stressniveau, gælder dette kun for hver ottende borger med en lang videregående uddannelse. Højt stressniveau fordelt på alder Højt stressniveau fordelt på uddannelse 13 13 3 3 3 3 2 2 21 21 19 17 3 2 23 28 21-24 år 2-34 år 3-44 år 4-4 år -64 år 6-79 år 8+ år Under uddannelse Under uddannelse Grundskole og Grundskole gymnasial og gymnasial Erhvervsfaglig Erhvervsfaglig Kort/mellemlang Kort/mellemlang Lang Lang 19
Sundhedsprofil for region og kommuner 13 Sociale relationer Sociale relationer er målt ved borgernes kontakt med venner eller familie, som de ikke bor sammen med, hvor ofte borgerne er uønsket alene og om de har nogen at tale med ved behov. Borgere med svage sociale relationer omfatter de borgere, som har svage sociale relationer målt i forhold til én eller flere af de fire indikatorer. I alt 19 af borgerne i Region Hovedstaden har svage sociale relationer, svarende til 2. personer. Andelen af borgere med svage sociale relationer varierer fra i Hørsholm Kommune til 26 i Brøndby Kommune. Borgere, som har svage sociale relationer - 17 18-19 21-26 Gribskov Helsingør Hospitaler Optageområde Planlægningsområde Halsnæs Hillerød Fredensborg Allerød Hørsholm Rudersdal Bornholm Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Egedal Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj København Rødovre Glostrup Frederiksberg Albertslund Tårnby Dragør Brønshøj-Husum Vanløse Bispebjerg Frederiksberg Nørrebro Østerbro Indre By Amager Øst Vesterbro/Kgs. Enghave Valby Amager Vest Ophavsrettigheder: Kort & Matrikelstyrelsen, FCFS
Sammenfatning Andelen af borgere, der har risikabel sundhedsadfærd, er større blandt borgere med svage sociale relationer. Særligt i forhold til rygning, fysisk inaktivitet og usunde madvaner er andelen større blandt borgere, der har svage sociale relationer sammenlignet med borgere med stærke sociale relationer. Andelen af borgere med risikabel sundhedsadfærd, der er motiveret til at ændre sundhedsadfærd i forhold til rygning, fysisk aktivitet og madvaner, er lidt mindre blandt borgere, der har svage sociale relationer sammenlignet med borgere med stærke sociale relationer, mens det forholder sig omvendt i forhold til alkohol. Der er ingen væsentligt forskel i andelen af borgere med henholdsvis svage og stærke sociale relationer, der er blevet informeret om eller har taget imod hjælp til rygestop eller ændring af madvaner indenfor det seneste år. Andelen af borgere med risikabel alkohol adfærd, som har fået information eller taget imod tilbud om hjælp til ændring af alkoholvaner hos egen læge, er dobbelt så stor blandt borgere med svage relationer sammenlignet med borgere med stærke sociale relationer. Andelen af fysisk inaktive borgere, som har fået information eller taget imod tilbud om hjælp til ændring af motionsvaner, er lidt større blandt borgere med svage sociale relationer sammenlignet med borgere med stærke sociale relationer. 9 Motivation til adfærdsændring fordelt på sociale relationer Svage sociale relationer Stærke sociale relationer Forebyggelse hos hos egen læge fordelt på på sociale relationer Svage Svage sociale sociale relationer Stærke Stærke sociale sociale relationer 4 4 8 7 6 4 3 71 74 37 31 6 74 3 7 4 4 3 3 3 3 2 2 41 41 39 39 19 19 28 28 22 22 14 14 9 9 Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Mad Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Mad Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Mad 21
Sundhedsprofil for region og kommuner 13 Sunde rammer på arbejdspladser og uddannelsessteder Rygning: I Region Hovedstaden er 11 af borgerne på en arbejdsplads eller et uddannelsessted, hvor det er tilladt at ryge indendørs (overalt eller i rygeområder/rygerum), svarende til 94.8 personer. Siden 7 er der sket et fald på 24 procentpoint i andelen af borgere, som er på arbejdspladser, hvor rygning er tilladt indendørs. Blandt dagligrygere ryger 8 på deres arbejdsplads/uddannelsessted, mens 9 af dagligrygere, som er under uddannelse, ryger på deres uddannelsessted. Andelen af borgere, som må ryge indendørs på deres arbejdsplads er næsten dobbelt så stor blandt privatansatte sammenlignet med offentligt ansatte. Blandt ansatte i regionen ryger halvdelen af dagligrygerne på deres arbejde, mens det gælder 7 blandt kommunalt ansatte daglig rygere, og over 8 blandt dagligrygere, som er ansat i staten eller i en privat virksomhed. Der er en tydelig social gradient i hvem, der må ryge indendørs på deres arbejdsplads. Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af borgerne må ryge indendørs. Andelen af borgere, som må ryge indendørs, er dobbelt så stor blandt borgere med en kortere uddannelse sammenlignet med borgere med en videregående uddannelse. 18 14 8 6 4 2 Rygning tilladt på arbejdsplads/uddannelsessted fordelt på ansættelsessted 13 7 Privat Kommune Region Stat 8 7 18 14 8 6 4 2 Rygning tilladt på arbejdsplads/uddannelsessted fordelt på uddannelse 14 9 8 6 Under uddannelse Grundskole og Under uddannelse Grundskole gymnasial og gymnasial Erhvervsfaglig Kort/mellemlang Lang Erhvervsfaglig Kort/mellemlang Lang Alkohol: Det antages, at adgangen til alkohol i kantinen eller i en automat på arbejdspladsen eller uddannelsesstedet i vid udstrækning afspejler alkoholpolitikken på stedet. I Region Hovedstaden har 13 af borgerne adgang til alkohol disse steder, svarende til 69.8 personer. Blandt de borgere, som har et storforbrug af alkohol (over 14/21 genstande ugentligt), drikker alkohol ugentligt på deres arbejdsplads eller uddannelsessted. Andelen af borgere med adgang til alkohol i kantinen eller i en automat på deres arbejdsplads er størst blandt privatansatte og ansatte i staten og mindst blandt regionalt ansatte. Kun én ud af 2 regionalt ansatte har adgang til alkohol på deres arbejdsplads, mens det gælder cirka hver tiende ansat i kommunen, staten eller det private. Blandt privat- og statsansatte drikker fem til seks gange så mange alkohol på arbejdspladsen hver uge sammenlignet med borgere, som er kommunalt eller regionalt ansat. 22
Sammenfatning Der er en social gradient i hvem, der har adgang til alkohol på deres arbejdsplads. Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af borgere har adgang til alkohol på deres arbejdsplads. Særligt blandt borgere under uddannelse, har mange adgang til alkohol. 8 6 4 2 Adgang til alkohol på arbejdsplads/uddannelsessted fordelt på ansættelsessted 11 9 Privat Kommune Region Stat 4 11 3 2 Adgang til alkohol på arbejdsplads/uddannelsessted fordelt på uddannelse 21 11 11 9 8 Under uddannelse Grundskole og Under uddannelse Grundskole og gymnasial gymnasial Erhvervsfaglig Kort/mellemlang Lang Erhvervsfaglig Kort/mellemlang Lang Fastfood og sodavand: I Region Hovedstaden har 36 af borgerne adgang til fastfood på deres arbejdsplads eller uddannelsessted og 7 har adgang til sodavand. En større andel af de borgere, som har adgang til fastfood og sodavand, indtager disse fødevarer sammenlignet med borgere uden adgang. I alt spiser 13 af borgerne fastfood og 27 drikker sodavand på deres arbejdsplads/uddannelsessted mindst én gang om ugen. Blandt de borgere, som generelt har usunde madvaner, er der flere, der spiser fastfood eller drikker sodavand på deres arbejdsplads eller uddannelsessted. Der er ikke betydelig forskel på adgangen til fastfood på offentlige og private arbejdspladser mens adgang til sodavand er mest udbredt i staten. Andelen af borgere, som spiser fastfood eller drikker sodavand mindst én gang om ugen på deres arbejdsplads, er næsten dobbelt så stor blandt privatansatte sammenlignet med offentligt ansatte. Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af borgere, har adgang til fastfood eller sodavand på deres arbejdsplads. Særligt blandt borgere under uddannelse har mange adgang til fastfood eller sodavand. Næsten dobbelt så mange blandt borgere med kortere uddannelse indtager fastfood eller sodavand på deres arbejdsplads sammenlignet med borgere med en videregående uddannelse. 8 6 4 Adgang til fastfood og sodavand på arbejdsplads/uddannelsessted fordelt på ansættelsessted 32 Privat Kommune Region Stat 32 Fastfood 34 34 6 8 64 Sodavand 77 Adgang Adgang til fastfood til fastfood og og sodavand sodavand på på arbejdsplads arbejdsplads eller eller uddannelsessted uddannelsessted fordelt fordelt på på uddannelse uddannelse Under uddannelse Erhvervsfaglig Lang Under uddannelse Erhvervsfaglig Lang Grundskole og gymnasial Kort/mellemlang Grundskole og gymnasial Kort/mellemlang 8 8 86 86 6 69 6 6 69 6 9 61 4 9 61 4 43 43 36 32 36 31 31 32 31 31 Fastfood Sodavand Fastfood Sodavand 23
Sundhedsprofil for region og kommuner 13 Holdninger til forbud Rygning: I Region Hovedstaden mener seks ud af ti borgerne, at rygning bør være helt forbudt på arbejdspladser, mens syv ud af ti mener, at det bør være forbudt på ungdomsuddannelser. Et stort flertal af borgerne foretrækker, at der også er rygeforbud en række steder i lokalområdet. Mere end fire ud af fem borgere ønsker, at rygning skal være helt forbudt i fritids- og ungdomsklubber og opgange i boligblokke. Flertallet ønsker ligeledes rygeforbud i restauranter, og næsten halvdelen ønsker rygeforbud på caféer og værtshuse og ved busstop/togperroner. Andelen af borgere, som ønsker rygeforbud på arbejdspladser, ungdomsuddannelser og i lokalområdet, er steget siden. De største stigninger ses i andelen af borgere, der ønsker, at der er rygeforbud på arbejdspladser, værtshuse/caféer og i restauranter. Alkohol: Langt størstedelen af borgerne mener, at alkohol bør være forbudt i fritids- og ungdomsklubber og idrætsklubber/sportshaller, i folkeskoler og børnehaver/ vuggestuer for forældre til møder samt for de ældste klasser i folkeskolen til fester. Omkring halvdelen af borgerne mener desuden, at alkohol bør være forbudt for elever til fester på ungdomsuddannelser, ved udendørs sportsarrangementer og i kommunale grønne områder. Opbakningen til alkoholforbud er steget for de fleste steder siden. Den største stigning ses i andelen af borgere, der ønsker alkoholforbud for elever i de ældste klasser i folkeskolen til fester. Der er også sket en betydelig stigning i opbakningen til alkoholforbud for forældre til fester i folkeskolen. Fastfood og sodavand: Opbakningen til forbud mod salg af usunde mad- og drikkevarer er generelt størst på steder, hvor mange børn og unge opholder sig, som skoler, idræts klubber/ sportshaller og på ungdomsuddannelser. Over halvdelen af borgerne ønsker forbud mod salg af både sodavand og fastfood i skoler. Til gengæld mener kun hver tiende borger, at der skal være forbud mod salg af sodavand på arbejdspladser, mens hver tredje vil have forbud mod salg af fastfood. 24
Sammenfatning Opbakning til forbud mod rygning, alkohol og salg af sodavand og fastfood i forskellige arenaer Rygning på arbejdspladser 6 Rygning på ungdomsuddannelser 74 Rygning i fritids- og ungdomsklubber Rygning i opgange i boligblokke 8 87 Rygning i restauranter 68 Rygning på værtshuse og caféer Rygning ved busstop/togperroner 47 4 Alkohol i fritids- og ungdomsklubber 88 Alkohol i idrætsklubber og sportshaller Alkohol i folkeskoler for forældre til møder Alkohol i børnehaver/vuggestuer for forældre til møder Alkohol i folkeskoler for ældste elever til fester 72 78 83 71 Alkohol på ungdomsuddannelser for elever til fester Alkohol til udendørs sportsarrangementer Alkohol i kommunale grønne områder 41 4 41 Salg af sodavand på arbejdspladser Salg af sodavand på ungdomsuddannelser Salg af sodavand i idrætsklubber/sportshaller Salg af sodavand i folkeskoler/skoler 63 Salg af fastfood på arbejdspladser 34 Salg af fastfood på ungdomsuddannelser Salg af fastfood i idrætsklubber/sportshaller 43 49 Salg af fastfood i folkeskoler/skoler 6 4 6 8 2
Sundhedsprofil for region og kommuner 13 Individorienteret forebyggelse Egen læge er den primære kilde til information om og tilbud om hjælp til ændring af risikabel sundhedsadfærd blandt borgerne i Region Hovedstaden. Rygning: I alt 4 af dagligrygerne i Region Hovedstaden har talt med egen læge om rygestop indenfor det seneste år, svarende til 61. personer. Andelen varierer fra 28 i Dragør Kommune til i Bornholms Regionskommune og har stort set ikke ændret sig siden. Alkohol: I alt 11 af borgerne med risikabel alkoholadfærd, har talt med egen læge om at ændre alkoholvaner indenfor det seneste år, svarende til 22.3 personer. Andelen varierer fra 7 i Gentofte Kommune og bydelene Amager Vest og Østerbro til 18 i Brøndby Kommune og er i gennemsnit steget med 2 procentpoint fra til 13. Det betyder, at 22 flere borgere med risikabel alkoholadfærd, har talt med egen læge om ændring af alkoholvaner i 13 sammenlignet med. Madvaner: I alt af de borgere i Region Hovedstaden, som har meget usunde madvaner, har talt med egen læge om ændring af madvaner indenfor det seneste år, svarende til 14.7 personer. Andelen varierer fra 2 i bydelen Indre By til 2 i bydelene Bispebjerg og Nørrebro og har stort set ikke ændret sig siden. Bevægelse: I alt 23 af de fysisk inaktive borgere har talt med deres egen læge om at ændre bevægelsesvaner, svarende til 71.6 borgere. Andelen varierer fra 17 i Gentofte Kommune til 32 i bydelen Brønshøj-Husum og har ikke ændret sig i perioden fra til 13. Andelen af borgere, der hos egen læge har fået information om eller tilbud om hjælp til ændring af risikabel sundhedsadfærd, er generelt størst blandt de 4-79 årige. Hvor det er hver fjerde blandt de -34 årige rygere, som har talt om rygestop med egen læge indenfor det seneste år, er det hver anden blandt de -64 årige. Mens én ud af seks 4-64 årige borgere med risikabel alkoholadfærd har talt med egen læge om at ændre vane, er det kun én ud af 2 blandt de -34 årige. Og mens hver femte borger med meget usunde madvaner blandt de -64 årige har talt om at ændre madvaner med egen læge, er det kun én ud af blandt de -34 årige. Der ses en social gradient i forhold til hvilke borgere, der har talt med egen læge om at ændre ryge-, alkohol- eller madvaner. Generelt ses det, at jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af dagligrygere, borgere med risikabel alkoholadfærd, borgere med meget usunde madvaner eller fysisk inaktive borgere har talt med egen læge om at ændre adfærd. 26
Forebyggelse hos egen læge fordelt på alder -24 år 2-34 år 3-44 år 4-4 år -64 år 6-79 år 8+ år 6 4 3 1 47 43 37 38 26 24 4 21 17 17 17 11 13 11 13 6 28 27 2 22 21 17 19 Rygning Alkohol Mad Bevægelse Forebyggelse hos egen læge fordelt på uddannelse 6 Under uddannelse Grundskole og gymnasial Erhvervsfaglig Kort/mellemlang Lang videregående 4 3 44 41 39 32 26 27 24 21 22 19 18 14 18 8 7 9 11 6 3 Rygning Alkohol Mad Bevægelse
Region Hovedstaden Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 7, bygning 84/8 26 Glostrup Telefon: 3863 326 www.fcfs.dk