COPING WITH COMPLEXITY ARKITEKTUR OG STANDARDER. Parallelsession B2: Strategisk standardisering. E-Sundhedsobservatoriet, 2.

Relaterede dokumenter
ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

Interoperabilitet - hvor dybt

Standarder og referencearkitektur for tværsektoriel sundheds-it. Kommunernes digitaliseringsnetværk

Thor Schliemann, it-arkitekt, Sundhedsdatastyrelsen

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen?

Initiativ 8.1 Handlingsplan for: 7.2 Afprøvning af fælles standarder for sikker information

N O T A T. EPJ-historien...

Sikkerhedsmodeller på sundhedsområdet. esundhesobservatoriet 3. oktober 2018

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

Udbudsplan for monopolområdet

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk september 2007

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN

Forudsætningen for succesfuld datadeling af sundhedsoplysninger. e-sundhedsobservatoriet d. 10/ Michael Johansen, chefkonsulent

Vejledning til bekendtgørelse nr. 160 af 12/02/ 2013 om standarder for itanvendelse

Go / No-go exit point! Nye standarder. Tid

Fremdrift og fælles byggeblokke

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

CAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier.

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger

NATIONAL SERVICEPLATFORM

DANMARK SOM FOREGANGSLAND, DEN OFFENTLIGE SATSNING 18. SEPTEMBER 2013

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

På tur med Alm. Brand. Lars Lysdal Jensen It-Direktør i Alm. Brand

Evidensbaseret digitalisering af sundhedsvæsenet. Sidsel Villumsen PhD.-studerende ved Mærsk McKinney Møller Instituttet, SDU

MedCom og Aaaaaa Aaaaaaa. Modernisering. Standarder, Infrastruktur, Test & Governance. Michael Johansen, Standarder, test & certificering

Strategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018

Lederskab i en turbulent verden. Niels Duedahl, CEO, SE

Udvalget for Videnskab og Teknologi B Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

It-principper. Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune

Fælles Servicecenter for Telesundhed. Et tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og hospitaler i Region Midtjylland

Beskrivelse af governance for tværsektoriel sundheds-it i Region Midtjylland

Afklaringsskema til cases i Fælles Servicecenter for Telesundhed

DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER

Governance-struktur vedr. tværsektoriel arkitektur og standarder

Hverdagsfortællinger om det gode ældreliv. Kolding Kommune

Notat om Single sign-on for kliniske brugere af telemedicinsk sårvurdering i det nationale projekt for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering

Digitaliseringsstrategi

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")

Oplæg telemedicin KL IT-råd 15/3 2017

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

Baggrund og information vedr. Center for it- Medico og Telefoni (CIMT) og Sundhedsplatformens drifts- og udviklingsorganisation (bilag 2)

Region Midtjylland. Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. juni Punkt nr.

CAMSS vurdering af IEEE standarder

IKA e-tænketank 20. august 2015

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden

ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK

FLIS-projektets mål og prioritering

Konference om Cloud Computing 18. maj Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

16. DECEMBER Netværksmøde. Udbud med forhandling. v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh

MedCom moderniseringsprojekter. Modernisering af infrastruktur Koordineringsgruppemøde d. 9/5-2019

OpenTele3 forprojekt

Odder Kommunes vision

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Notat om teknisk opgradering af sundhed.dk til MedComs kommunikation-standard for Den Gode Webservice

Skitse til Nationalt Patient Indeks (NPI) - en genvej til landsdækkende kommunikation på tværs? HBJ

Det sikre kommunikationsknudepunkt for tandlægeinformation. Nem og sikker elektronisk kommunikation på tværs af sundhedsvæsenet

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ

Til: Forretningsudvalget. FU temadrøftelse om ressourcepolitikken Fakta om og Udbud og Indkøb.

E-mobilitet Køreplan 2020

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme

NATIONAL PATIENTINDEKS

DBC Strategi DBC har nye udfordringer i de kommende år

MedCom 11 Koordinationsgruppe. 24. Januar 2019

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

KOMMUNAL DIGITALISERING. v/thomas Rysgaard Christiansen

IKA e-tænketank 28. Januar 2015

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Strategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET MEDCOM 21. MARTS 2018

Tillid og sikkerhed om data

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Nationalt tværgående arkitektur på sundhedsområdet

Indkøbsstrategi Herning Kommune

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

IT på tværs Danmark som telemedicinsk foregangsland

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

MedComs understøttelse af den kommende IT strategi på sundhedsområdet

Hurtig og sikker adgang til sundhedsfaglige data. Esben Dalsgaard, chef it-arkitekt, Digital Sundhed

Hvad er capex-investeringer?

MedCom moderniseringsprojekter. Status Koordineringsgruppemøde d. 24/1-2019

ARKITEKTURDAG - OM STRATEGISK ARKITEKTURSTYRING

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

Notat vedrørende dansk profilering af HL7/CDA standarder til brug for BRO (spørgeskemaer)

Notat Føderation af den fælles sårjournal

IT- og Arkitekturkonferencen 2009

Tillitsreformen et regeringsbeslut med fokus på ansvar och tiltro till medarbeterne

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen

Fortsat udvikling af det offentligtprivate

Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. Marts 2010

Transkript:

COPING WITH COMPLEXITY ARKITEKTUR OG STANDARDER Parallelsession B2: Strategisk standardisering E-Sundhedsobservatoriet, 2. oktober 2014

SPØRGSMÅL, DER SØGES BESVARET Bidrager standardisering positivt til digitaliseringen af sundhedsvæsenet? - Kan standardisering gøre det lettere at skabe sammenhængende løsninger? - Kan standardisering stimulere udvikling og fornyelse af løsninger? - Kan standardisering medvirke til at reducere omkostninger ved løsninger?

SYNSPUNKTER Digitalisering af sundhedsvæsenet er en så stor opgave, at den ikke kan løftes af enkelt-aktører. Det er fint at være first-mover på et område. Man skal bare forstå at migrere over på markedsløsninger, hvis man ikke længere kan følge med markedet (funktionalitet, service, pris). Et åbent, standardiseret og konkurrencepræget marked med reel udskiftningsmulighed er den bedste garanti for innovation, lav sårbarhed, god service og lave priser.

ERFARET PRODUKT-LIVSCYKLUS Nye muligheder en væsentlig gevinst Produkter kan erstatte hinanden Stort set samme serviceydelser Konservativt, stagnerende marked Fokus på nedbringelse af omkostninger 1. Fokus på nye muligheder Udvikling forbundet med store omkostninger Relativt mange fejl (børnesygdomme) løsninger undergår store forandringer Risiko for opkomst af bedre alternativer Udviklingsprojekter, Proof of Concepts etc. 4. Fokus på pris 2. Fokus på funktionalitet Standardiseret funktionalitet (De Facto) Fokus på sammenhæng (integration) Konkurrence på serviceydelser (support, implementering ) TCO (total cost of ownership) vigtigere end produktpris 3. Fokus på helheden Koncept etableret, egentlige produkter Time-to-market afgørende ift. ny funktionalitet Det er produktet selv der sælger Markedsstandarder findes ikke Produkter kan ikke blot udskiftes

HVOR KAN STANDARDER BENYTTES? Fase 1: Standarder kan tages ind i det omfang, at de giver fremdrift for projektet (ikke at skulle bygge alt fra scratch ) og reducere risici i dele af projektet (undgå at gentage fejl). Eksempel: MedCom gode EDI breve har taget afsæt i internationalt EdiFact arbejde. Erfaringer fra andre projekter (Sign-on, NPI m.fl.): At basere sig på internationale profiler har givet kvalitativt bedre specifikationer (og afværget potentielle problemer). Men det er vigtigt, at have projektfokus på dette stadie. Generelt krav om at følge bestemte standarder kan skabe øget kompleksitet (og stille store krav til kompetencer).

HVOR KAN STANDARDER BENYTTES? Fase 2: Fælles krav (herunder mindstekrav til funktionalitet) kan medvirke til at ensrette efterspørgsel. Hvor stor påvirkningen af markedet er afhænger af markeds størrelse og af antallet af kunder der går sammen.

HVOR KAN STANDARDER BENYTTES? Fase 3: Rammeværk og referencearkitekturer kan være med til at definere produkterne på et marked og deres indbyrdes relationer. Der kan træffes valg af snitfladestandarder (semantisk og teknisk).

HVOR KAN STANDARDER BENYTTES? Fase 4: Standardkontrakter, rammeudbud mm. (med standardiserede ydelser) kan gøre det lettere og hurtigere at foretage anskaffelser.

(KRYDDERI) EKSEMPEL: ELEKTRONISKE PATIENTJOURNALER (EPJ) Første generation handlede om at sætte strøm til papir Anden generation handler bl.a. om at procesunderstøtte kliniske afdelinger (standardplaner, status på igangsatte opgaver, beslutningsstøtte etc.) Denne anden generation befandt sig på udviklingstrin 1, da Sundhedsstyrelsen forsøgte at skabe nationale standarder (G-EPJ) Er EPIC s indtræden på det danske marked et udtryk for, at markedet er ved at kunne levere produkter med de funktionaliteter out-of-the-box, som brugerne efterspørger? (dvs. er EPJ-systemer ved at nå udviklingstrin 3?) Har Meaningsful Use -initiativerne (USA) medvirket positivt til denne udvikling? Eller ender dette også som et mislykket nationalt forsøg på at styre et marked?

VIGTIGT AT HOLDE SYSTEM- PORTEFØLJEN FIT Transformeres ikke løbende til markedsstandarder og markedsløsninger tynges man af en voksende vedligeholdelsesbyrde. 4. Fokus på pris 1. Fokus på nye muligheder 2. Fokus på funktionalitet Frigørelse af ressourcer til vedligehold kan bruges til at investere i innovative løsninger på andre områder (hvor der endnu ikke er et modent marked at basere sig på ) 3. Fokus på helheden Faldende omkostninger (TCO) - Inklusiv omkostninger til support, - vedligehold mm.

MARKEDSUDVIKLING 1. Fokus på nye muligheder 4. Fokus på pris 2. Fokus på funktionalitet 3. Fokus på helheden 2 3 4 1

GULEROD OG STOK Øget standardisering på produkt og service vil hjælpe til at få Late Majority til at adoptere løsninger Laggards nås nok ikke af frivillighedens vej, men er nødt til at gå over på ny teknologi, når gammelt marked bortfalder eller der stilles krav udefra ( obligatorisk eller frarådet ) Hvis der sættes obligatoriske krav i en periode for at konsolidere løsninger, er det vigtigt igen at løsne op, så disse ikke sår i vejen for innovation (fra obligatorisk til anbefalet de-standardisering).

EKSEMPEL PÅ OPLÆG TIL MIGRERING (DEN GODE WEB SERVICE) Udbredelse Go / No-go exit point! DGWS (status: opretholdes) DGWS (status: under udfasning) DGWS (status: anbefalet) IDWS-profil (Status: anbefalet) DGWS (status: frarådet) Tid

KONKLUSIONER Hvis der skabes et fornuftigt samspil mellem marked og standardiseringsindsats, kan disse påvirke digitaliseringen af sundhedsvæsenet positivt. Danmark er stadig langt i digitaliseringen af væsenet, men vi har brug for at rette os mere internationalt, hvis vi skal bevare denne position. - Der skal investeres i modernisering af infrastruktur - Vi skal deltage mere i det internationale arbejde