Økologisk Fjerkræinformation Nr. 39 august 2002 Artikler i dette nummer Meddelelser fra landskontoret. Coliudbrud i sommervarmen Hvad er dyrevelfærd? Giver du foder ved siden af grovfoderet? Hvornår skal alle anvende øko-hønniker? Trædepudevurderinger hos (økologiske) slagtekyllinger. Møde om opstart af minikalkunproduktion i ØSA Prisen på økologisk korn styrtdykker - høsten 2002 Udgives af: Landskontoret for Fjerkrærådgivning Landbrugets Rådgivningscenter Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Fagredaktion: Hans Peter Søeberg e-mail hps@lr.dk Layout og distribution Dorthe Jensen e-mail drj@lr.dk Tlf. 8740 5385 Har du brug for en uddybning af omtalte emner - så er du velkommen til at kontakte forfatteren eller en anden på Landskontoret. Meddelelser fra landskontoret Udbrud af Newcastle disease i Danmark Der er foreløbigt etableret 3 og 10 km zoner omkring 77 besætninger. Der er vedlagt en orienteringsskrivelse fra Fødevaredirektoratet samt kort med zoner, samt særlige regler for hvordan man skal forholde sig. Man kan desuden søge mere information via hjemmesiden www.fdir.dk eller Fjerkræraadets hjemmeside www.poultry.dk Konstaterer du en kraftig stigning i dødeligheden i din besætning, skal du straks henvende dig til en af Fjerkræklinikkens dyrlæger på tlf. nr. 8740-5482, hvor samtlige dyrlægers mobilnumre og privatnumre oplyses. Newcastle disease (også kaldet fjerkræpest) kendetegnes ved åndedrætsbesvær, lammelseslignende symptomer, hoveddrejning, fald i lægning og meget høj dødelighed. Sygdommen er meget smitsom, og Danmark har i mange år været fri for sygdommen. Vores foderkonsulent gennem mange år Chr. Bønsdorff Petersen er fra den 1. juli gået på efterløn. Han tager sig i øjeblikket en lang og velfortjent sommerferie, indtil han vender tilbage til afdelingen på nedsat tid. Han vil være at træffe en dag om ugen fra den 1. oktober, så alle har endnu mulighed for at trække på hans utrolig omfattende viden på blandinger, fodermidler og næringsstoffer. Den længe ventede følgebekendtgørelse til EU-direktivet om beskyttelse af æglæggende høner blev den 9. juli 2002 omsider vedtaget. Bekendtgørelse nr. 553 foreskriver regler for indretning og drift af stalde til buræg, modificerede bure, skrabeæg og frilandsæg (der tidligere hed æg fra fritgående høner). Der tillades nu op til 9 høner pr. m 2 nytteareal og i alt 18 høner pr. m 2 gulvareal i besætninger med skrabe- og frilandshøner. Samtidig stammes kravene på kapaciterne til foder-, vand- og redesystemer samt skrabeareal, udgangshullernes størrelse m.m. Bekendtgørelsen kan fås ved at henvende sig til Fjerkrærådgivningen. Redaktøren Hans Peter Søeberg vil være på fædreorlov fra 22. juli til 30. september. Der er i øvrigt sørget for, at ægsektionen vil være bemandet gennem hele sommerferieperioden. Hans Peter Søeberg
Coliudbrud i sommervarmen Dødsfald relateret til udbrud af E. coli, er desværre det typiske billede i de alternative æglægningssystemer. Det er vel nok den hyppigste dødsårsag i det økologiske hønsehold, så her får man virkelig effekt af at yde en forebyggende indsats. I den varme sommerperiode kan coli-dødsfaldene pludseligt blusse op. Hvis der ikke gribes ind med rettidig omhu, kan man hurtigt miste mere end et par procent af flokken. Et fald i lægningen er ofte en naturlig følge af udbruddet. Sygdommen er normalt en naturlig følgevirkning af andre stresstilstande, såsom infektion med virus eller anden bakteriestamme, coccidiose, dårligt staldmiljø, mangler ved foderet m.m. Det vigtigste er at holde smittepresset nede og undgå stressede dyr. Hvordan man undgår stressede dyr og højner dyrevelfærden i økologiske systemer, kan du læse om i artiklen om dyrevelfærd i dette nyhedsbrev, skrevet af Niels Finn Johansen. Smittepresset kan minimeres ved at holde et højt hygiejneniveau - hvordan det i økologiske systemer? - Rene redemåtter inficerede høner udskil ler smitten under æglægningen, hvorved de andre høner kan smittes, når de lægger deres æg i de inficerede reder. Infektionen vandrer op gennem æggelederen og spredes til bughulen, hvor efter dyret dør. Ved syg domsudbrud er det derfor en fordel, at have et ekstra sæt redemåtter til rådighed, så måtterne kan rengøres og desinficeres på skift. Har man en rede af fabrikatet Jansson eller Van Gent er det utrolig nemt at skifte redemåtten, da hele måtten er i ét stykke, og den skal ikke fastgøres med strips eller klipses på underlaget. Uanset hvilket redefabrikat, du har, er det anstrengelserne værd, da man også sparer meget tid ved båndindsamlingen. - Skrab af foran udgangshullerne En anden faktor, der påvirker det generelle hygiejneniveau i huset, er at holde rent og tørt i området udenfor udgangshullerne og langs huset. Jeg har i mange tilfælde set, at en afskrabning af mudderet og efterfølgende opfyldning med et tykt lag muslingeskaller eller småsten, har haft en hurtig og effektiv virkning på coli-dødsfaldene. Det bliver endnu bedre, hvis man lægger et tykt lag hydratkalk på området, inden der lægges skaller/ småsten på. Når hønerne graver efter vand, vil overfladevandet blive blandet med noget af hydrat kalken. Det betyder, at hønerne værger sig ved at drikke vand af hullerne. Hydratkalken har i øvrigt en desinficerende virk ning på miljøet. Begrænses pløret foran udgangshullerne, så er det nemmere at holde såvel redemåtter som strøelse rene og tørre. - En tør strøelse En tredje faktor er en tør strøelse igennem hele produktionsperioden. Det ved de fleste, men flere producenter burde gøre en større indsats på området. Det er nemmest at holde en dybstrøelsesmåtte af halm i orden, fordi man kan efterstrø, når behovet opstår. Det kan være svært at holde en strøelse, der består af sand eller høvlspåner. Her er effekten af efterstrøning begrænset, og vedligeholdelsen må ske på andre måder Det kan være strøkorn, undgå koldluftnedslag fra ventilationsanlægget, efterstrøning med hydratkalk m.m. I det følgende vil det mest dreje sig om stalde med strøelse af sand og spåner. En god start er halvt fuldendt, siger man. Dette gælder også for strøelse. Derfor er det vigtigt, at der på forhånd er afsat tomgangstid til at få tørret det våde sand, som bliver kørt ind i huset efter rengøringen. Udtørringen tager en god uges tid, hvis man vel at mærke river i det, og har opvarmet huset i vinterhalvåret. Hønniker indsat på en våd sandstrøelse, er en af de sikreste veje til et mid delmådigt dækningsbidrag, en masse ekstra arbejde, velfærdsproblemer og ærgrelser i resten af produktionsperioden. Udover at holde hønse-
gården fri for mudder, skal man iagttage, om der er områder med dårlig strøelse. Nogle gange kan det være forkert ventilation i dette staldafsnit, hvor f.eks. den kolde luft falder ned på strøelsen. Det betyder kondensdannelse ovenpå strøelsen, som opsuges af strøelsen (den er jo varm pga. den mikrobielle omsætning i den). Andre gange er strøelseslaget for tyndt, så hønerne ikke støvbader her. Strøkorn og hydratkalk, som jævnligt fordeles på strøelsesarealet, holder dels strøelsen luftig og porøs, dels holdes smittepresset nede. En våd ensilage, der gives indenfor, kan godt gøre en strøelse tung og dårlig, fordi den fungerer som en stor svamp. Man bør om natten tilstræbe, at staldtemperaturen ligger mel lem 20-22 grader C og den relative luftfugtighed ligger under 65%, da det giver strøelsen mulighed for at afgive den opsugede fugt til luften, der ventileres ud. Den bedste virkning opnås, hvis hønerne over natter på gødningskum men. Så kan strøelsen bedre ånde, og gødningen afsættes udenfor strøelsessområdet i nattimerne. - Helhjertet bekæmpelse af gnavere En sidste ting, der bør nævnes i denne sammenhæng, er gnaver bekæmpelsen. Mus og rotter kan slæbe såvel nye colistammer som andre alvorligere lidelser til hønsehuset. En del har dog investeret i rottegiftkasser, men hvor ofte efterses de? Dette bør gøres en gang om måneden og mindst 4 gange om året. Det er falsk tryghed, at have disse kasser stående, hvis de ikke tjekkes jævnligt! - Tjek dødsårsagen rettidigt Sker der ændringer i sygdomsbilledet med pludselig opstået høj dødelighed, så bør man indsende 6 til 8 typiske selvdøde høner til undersøgelser på DVI eller Fjerkræklinikken. Husk at få det gjort, når man får den første tanke om det. Der må nemlig ikke dø ret mange høner, før udgiften til aboratorieundersøgelsen (ca. 600 kr.) er tjent ind. Det giver desuden ret til at lave en handlingsplan for bekæmpelse af coli en, hvor det måske vil være relevant at bruge midler, der normalt ikke accepteres i produktionsperioden f.eks. jod i drikkevandet. Husk at handlingsplanen skal ind sendes til Plantedirektoratet, når du går i gang med at følge den. Der kan jo også være en helt anden lidelse, der har manifesteret sig i flokken. Så er det godt at få vished, så der kan træffes de nødvendige foranstaltninger i resten af produktionsperioden og ikke mindst til næste hold. Hans Peter Søeberg
Dyrevelfærd Hvad er dyrevelfærd? Velfærd og dyrevelfærd er i høj grad subjektive begreber. Vurderingen af hvilke elementer der skal indgå i en velfærdsvurdering, vil være forskellig fra menneske til menneske afhængig af, hvad mennesket ved om dyr og hvordan man er opdraget. Ligeledes vil en vægtning af de enkelte elementer volde problemer. Man kan nok blive enige om, at dyrevelfærd har at gøre med, hvad dyrene oplever af behag og ubehag, men oplevelser kan ikke måles. Oplevelser er noget, der finder sted i det enkelte individs hjerne, der kan ikke sættes tal på. Lektor K.E.Simonsen, Den kgl. Veterinær og Lanbohøjskole har foreslået følgende definition: Dyrevelfærd består af dyrenes positive og negative oplevelser. Væsentlige negative oplevelser er smerte, frygt og frustration, og væsentlige positive oplevelser er glæde, leg, og tilfredsstillet forventning. Bedømmelsen af dyrevelfærd skal baseres på videnskabelig erkendelse og praktisk erfaring vedrørende dyrenes adfærd, sundhedstilstand og fysiologi. Der er fremkommet mange andre definitioner, bl.a. nogle hvor der primært lægges vægt på frihed for sygdom, lav dødelighed og tilstækkelig forsyning med foder, vand og frisk luft. Men ingen definition er bredt anerkendt. Fra et økologisk synspunkt må K.E.Simonsens mere brede definition foretrækkes. I økologien lægges stor vægt på, at dyrene skal have mulighed for at udføre normal adfærd og enhver der har iagttaget den iver og enthusiasme økologiske høns lægger for dagen, når de får lov at udføre disse aktiviteter (fødesøgning på udeareal, støvbadning, solbadning, leg på skrabeog udeareal m,m.), må erkende, at disse aktiviteter er væsentlige positive oplevelser for hønsene og altså ville trække velfærdsindekset (hvis et sådant fandtes) i den positive retning. Den frihed som det økologiske produktionssystem tilbyder dyrene, medfører desværre også nogle problemer i form af øget smittepres, højere sygdomsfrekvens og højere dødelighed i økologiske besætninger sammenlignet med produktionssystemer der i højere grad begrænser hønernes udfoldesesmuligheder. Sygdom vil alt andet lige betragtes som en negativ oplevelse især, hvis den er forbundet med smerte. Dødelighed vil umiddelbart også betragtes som en negativ oplevelse, men det kan diskuteres, om dødelighed forårsaget af klumpning eller rovdyr, skal tælle med i velfærdsvurderingen. I disse situationer er den negative oplevelse i hvertfald kortvarig. Normal adfærd Begrebet normal adfærd kunne nok også gøres til genstand for spekulationer om, hvor definerbart dette begreb er. Det er ofte hævdet, at den erhvervsmæssige fjerkræavl har berøvet hønsene mange af deres naturlige (normale) egenskaber, og hvad er så normalt?? Men naturlig adfærd er dog nok alligevel et mere håndterligt begreb end dyrevelfærd. Normal adfærd kan deles i følgende former : Fødesøgning, hvor de grundlæggende behov for føde og vand søges dækket. Hvile- og soveadfærd Socialadfærd Kampadfærd Komfortadfærd, f.eks. vingeklap, og strækning Støvbadning og anden fjerdragtspleje Redesøgning Yngelpleje Høns er dagaktive flokdyr. Hvis de levede frit i naturen ville de typisk danne flokke á 4-5 haner og 10-15 høner. En af hanerne ville være flokfører, medens de øvrige haner ville opholde sig i flokkens periferi, hvor de har en funktion som udkiggere efter ydre fjender. Der vil være en rangorden mellem hanerne, hvor flokføreren naturligvis har den højeste rang. Alle haner vil stå over alle høner i rang. Mellem hønerne vil der imidlertid også være en rangorden. Ved iagttagelse af en sådan mindre høneflok vil man kunne se, at hønerne hakker ud efter hinanden når de
kommer hinanden for nær. Nogle høner hakker mere end andre, en enkelt høne (den øverste i hirakiet) hakker alle andre uden selv at modtage et eneste hak, og at den laveste i hierakiet bliver hakket af alle andre uden at driste sig til at gøre gengæld. Rangordenen etableres altså ved denne brutale adfærd, men i den lille flok resulterer det sjældent i alvorlige skader eller dødsfald. Alle dyr kender deres plads i flokken og hakkeriet forbliver på et lavt niveau. Kyllingerne står udenfor den almindelige rangorden og tolereres af alle. Først ved kønsmodningen opstår den situation at de ved kampe med hvert enkelt individ i flokken, skal slå deres placering fast. Betingelsen for at systemet kan fungere er, at flokken ikke er større, end at individderne kan genkende hinanden. En høne kan med sikkerhed genkende 25 individer og i nogle tilfælde op mod 50, men efterhånden som flokken vokser, bliver der større problemer med at opretholde en stabil rangorden og stridighederne vokser i omfang. I naturen vil problemet blive løst ved, at flokken deler sig op i to eller flere flokke af passende størrelse, og ro og orden vil blive genoprettet. Individualafstand En høne, der går omkring for at søge føde, tåler ingen anden høne indenfor sit næbs rækkevidde. Sker en sådan tilnærmelse alligevel, besvares den øjeblikkeligt med den reaktion, der falder i tråd med de to individders placering i hierakiet. Individualafstanden, som er 1-2 m, gælder kun for dyr af samme køn. Høner og haner kan søge føde helt tæt ved hinanden. Kravet om afstand til andre dyr af samme køn har primært gyldighed i forbindelse med fødesøgningen. I forbindelse med hvile, søvn og fjerpleje reduceres eller ophæves individualafstanden og for en stor del også hakkeordenen. Dyrene trækker sammen i fællessociale situationer, som støvbadning, fjerpleje med gensidig puslen af hinandens fjer og i særlig grad trækker de sammen i forbindelse med hvile og søvn. Her har behovet for tryghed og varme formodentlig stor betydning. Komfortadfærd Dette begreb omfatter bla. aktiviteter som støvbadning, fjer - og dunpleje, ben- og vingestrækning, vingeklap, kropsrystnig og gaben. Disse aktiviteter er betinget af en indre medfødt motivation. Det er nærliggende at forstille sig, at hønen bliver frustreret, hvis den forhindres i at udføre disse aktiviteter. Redebygning og rugning Når vi skal forstå, hvorfor vore høner lægger æg, i de reder vi har lavet til dem, eller måske imod vores hensigt lægger dem et helt andet sted (på gulvet), kan det måske være gavnligt at iagttage, hvad hønsene ville gøre i naturen. Forud for æglægning udviser såvel høne som hane redebygningsadfærd. Begge påviser redestedet ved at lægge sig på stedet, dreje sig rundt under udstødelse af særlige redebygningslyde, medens de kaster strå og andet redebygningsmateriale over skulderen. Ofte vil parterne skiftes til at udføre denne adfærd, medens den i øjeblikket ledige interesseret følger den andens aktivitet. Efter nogle dage at have gennemført denne indledende redeaktivitet, lægger hønen det første æg, og hanen interesserer sig ikke mere for den rede, men udsøger et andet redested, hvor han fortsætter sin virksomhed sammen med en anden høne. Hønen vender tilbage hver gang hun skal lægge et æg og når et passende antal æg (5-20 stk. afhængig af hønserace) er lagt, vil synet af æggene udløse hendes rugeinstinkt (hun bliver skruk) og æglægningen standser gennem hormonel påvirkning. For at reducere risikoen for ægrøvere placeres reden på et ikke alt for synligt sted. Hver gang hønen har lagt et æg, går hun i stilhed et godt stykke væk fra reden, hvorpå hun begynder i fuld åbenhed at påkalde sig omverdenens opmærksomhed ved høj kaglen og ivrig adfærd. Dette formodentlig som et forsøg på, at bortlede opmærksomheden fra reden. Unormal adfærd Unormal adfærd er adfærd, der ikke ville forekomme under naturlige forhold. Fjerpilning, kannibalisme og stereotypier er unormal adfærd.
Det økologiske erhvervsmæssige produktionssystem tilgodeser et langt stykke af vejen, og i langt højere grad end konventionelle systemer, hønernes behov for at udføre normaladfærd. Der er mulighed for fødesøgning, sandbadning, udførelse af social - og komfortadfærd, redesøgning etc. Kravet om individualafstand under fødesøgning ved foder og vandtrug er ikke opfyldt, men i hønsegården er det med 4 m 2 pr. høne rigelig opfyldt. På et enkelt punkt er vore erhvervsmæssige, både de økologiske og de konventionelle produktionssystemer dog i voldsom uoverensstemmelse med hønsenes normaladfærd, nemlig i forbindelse med flokstørrelsen. I konsekvens af ovenfor beskrevne forhold omkring flokstørrelse, dannelse af rangorden og individualafstand, må konkluderes, at vore høneflokke befinder sig i en situation af anarki med hensyn til rangorden, hvor alle hakker alle uden noget system, og hvor alle er i konstant forsvarsberedskab og derved under indflydelse af betydelig stress. Set på den baggrund kunne man måske undre sig over, at det i det fleste tilfælde går ganske godt med vore store flokke, og i nogle tilfælde endog meget godt. Fjerpilning Fjerpilning er det største og mest iøjnefaldende adfærdsproblem i erhvervsmæssig ægproduktion. Den består i, at hønerne hakker i - og trækker fjerene af hinanden. Fænomenet kan opstå allerede når kyllinger er 2-3 uger gamle. I opdrætsfasen er problemet dog ikke særlig stort, som regel kan opdrætsfasen gennemføres stort set uden fjerpilning. Det er iøvrigt også vigtigt at undgå det i denne fase. Udover selvfølgelig at have en eller anden årsag er fjerpilning også en dårlig vane. Hvis en høneflok en gang er begyndt at fjerpille, er det erfaringsmæssigt umuligt at få den til at holde op igen. Man kan med god pasning og forskellige tiltag reducere fjerpilningsfrekvensen, men stoppe den kan man ikke. Fjerpilning starter oftest i forbindelse med æglægningsstarten. Når hønerne er 22-23 uger gamle, kan man se at der mangler fjer over haleroden, de hvide dun stikker frem i en krans foran halen, fordi dækfjerene er pillet af. Dette er det sikre tegn på, at man har fjerpilning i flokken. Pilleriet vil herefter fortsætte og allerede når flokken er 25-26 uger gamle, vil der være høner der er nøgne på ryggen. Ryggen og kroppens bageste halvdel vil blive pillet først, forkroppen senere og de store svingfjer på vingerne til sidst. Hvis flokken kommer igennem æglægningsstarten uden fjerpilning, er der rigtig god chance for at komme igennem hele resten af forløbet med fuldfjerede høns. Pilningen kan dog godt starte senere, hvis flokken udsættes for en eller anden stressituation f.eks mangel på foder, dårligt klima eller sygdom. Hvordan undgår man fjerpilning? Der er forskellige teorier om at fjerpilning skyldes fejlprægning af kyllingerne i deres første levedøgn, at fjerpilning opstår som en omdirigering af fødesøgningsadfærd og/eller at fjerpilningen udvikles ved en fejlprægning af, hvad der måtte være egnet støvbadningssubstat. Det er forsøgsmæssigt bekræftet, at kyllinger der er opdrættede på strøelse i form af sand og halm, har mindre tendens til fjerpilning både i opdræt og den senere æglægningsperiode, sammenlignet med kyllinger der er opdrættede på trådnet. Erfaringer fra praksis med æglæggende høner er også, at jo bedre strøelse og jo større strøelsesarealet er, jo mindre er risikoen for fjerpilning Dyrene, og i særlig grad kyllingerne, skal altså have let adgang til et strøelses materiale, der tillader dem at udføre fødesøgningsadfærd og et materiale, der egner sig til støvbadning. Stress kan udløse - eller forstærke tendensen til fjerpilning. Påvirkninger der fremkalder ubehag eller frygt hos hønen, medfører stress. I forbindelse med stress øges aktiviteten i hønens sympatiske nervesysten og der produceres en række stoffer (bl.a. Adrenalin, Noradrenalin, corticosteroid m.fl.). Formålet med denne reaktion er at mobilisere hønens energireserver til flugt- eller kampreaktioner. Stresspåvirkninger gør således dyrene mere aktive og aggressive og risikoen for uhensigtsmæssig adfærd som fjerpilning og kannibalisme øges. Påvirkningerne (stressorerne) kan være af af kortvarig karakter, f.eks. angreb af rovdyr eller
af mere langvarig karakter som f.eks. mangelfuld ernæring, dårligt indeklima m.m. De langvarige påvirkninger er de værste, dyrene vil befinde sig i en langvarig tilstand af stress og får god tid til at udvikle uhensigtsmæssig adfærd. Den uhensigtsmæssige adfærd bliver en dårlig vane, som vil fortsætte, selvom stresspåvirkningen ophører. Kortvarige stresspåvirkninger vil i de fleste tilfælde, ikke medføre uhensigtsmæssig adfærd på længere sigt, stresstilstanden er så kortvarig, at dyrene ikke når at udvikle unoderne. Meget voldsomme kortvarige stresspåvirkninger f.eks. en ventilator der falder ned, en port der blæser op i stormvejr m.m., kan dog i visse tilfælde føre til udbrud af sygdom, oftest coliinfektion. Sygdomssituationen opstår fordi dyrenes modstandskraft nedsættes i forbindelse med stresspåvirkningen. Sygdommen er en langvarig stresspåvirkning, som så inducerer uhensigtsmæssig adfærd i form af f.eks. fjerpilning. Man skal således undgå påvirkninger, der skaber frygt og stress blandt dyrene. Flytning af hønniker fra opdrætsstald til æglægningsstald Flytning er en stressende situation for dyrene. Man bør i den situation tilstræbe: Læsning, transport og aflæsning skal ske på kortest mulig tid (få timer). Dyrene bør have mulighed for at æde og drikke både før og efter transporten. Håndteringen af dyrene skal være skånsom, der må ikke opstå panik blandt dyrene. Transportvognen skal være udstyret således, at der sikres frisk luft og en temperatur på 20-25 grader til alle dyr under transporten. Efter indsætning i æglæggerstalden er det vigtigt, at hønnikerne hurtigst muligt kommer til at æde og drikke. Her har staldindretningen stor betydning. I dybtrøelsessystemer hvor foder og vand er placeret over strøelsesarealet, er der ingen problemer. Er stalden derimod udstyret med kummesystem med foder og vand placeret over kummen, vil det ofte vare noget længere tid, inden alle høner finder foder- og vandtrug. Det er hønens natur at søge føde på jorden. Den vil derfor starte sin søgen på strøelsesarealet. Chancen for at den alligevel finder foder og vandtrugene, øges ved at hønnikerne ved indsætningen placeres på kummen, at adgangen mellem strøelsesareal og kumme er let, dvs. kummen er lav eller at der placeres trapper, halmballer eller et tykt lag sand foran kummen, så det er let for dyrene at komme op og ned. Endelig kan man placere vågelamper over kummen, dvs. 4-5 25 watts pærer som er tændt 15-30 min. efter, at hovedlyset er slukket. Det svage lys vil lokke hønerne op på kummen, således at de overnatter her. Der er så en stor chance for, at de finder foder og vand næste dags morgen. For at sikre, at hønerne overnatter på kummen har det været anbefalet og praktiseret, at man genner (sætter eller smider) hønnikkerne op på kummen om aftenen i den første tid. Dette er helt sikkert en effektiv måde at sikre, at hønerne får foder og vand og en måde at reducere risikoen for gul væg, men denne voldsomme aktivitet er også meget stressende for dyrene. Vi bør derfor fremover i højere grad fokusere på, hvordan vi med hensigtsmæssig stald indretning kan sikre at dyrene selv hopper op på kummen. Ved indsætning af hønniker bør temperaturen i stalden være minimum 10-15 grader. Hvis der er koldt i stalden, vil dyrene klumpe sammen for at holde varmen, og altså ikke få foder og vand nok. I æglægningsperioden er der en lang række forhold, som har betydning for, om flokken bliver fjerpillere eller ej. Her skal blot nævnes nogle af de vigtigste : Første forudsætning er naturligvis, at dyrene ikke har fået uvanen allerede i opdræt Næste forudsætning er en succesfuld flytning og indsætning som beskrevet ovenfor Et lys- og foderprogram der sikrer, at der er balance mellem hønens næringsstofforsyning og dens behov. Perioden fra ind-
sætning og indtil topproduktion er i denne sammenhæng den kritiske periode. Dyrenes mulighed for at udføre naturlig adfærd. Jo mere dyrene har mulighed for at skrabe, støvbade, bruge udeareal og søge føde på jorden, jo mindre er risikoen for fjerpilning. Godt indeklima. Støv og ammoniak er stressfaktorer og gør dyrene mere modtagelige for infektioner. Tilstrækkelig ventilation er uhyre vigtig. Hellere lidt for lav temperatur end dårlig luft. Fuldfjerede høns kan sagtens tåle temperaturer ned til 10 grader, blot skal man passe på det ikke trækker. Kontinuitet i pasningsprogrammmet. Høns er vanedyr. De udfører de samme aktiviteter hver dag efter et fast mønster. Enhver ændring fra det normale m.h.t. f.eks. tænd/ sluktidspunter af lys, åbning af udgangslåger, fodringstidspunkter m.m. vil stresse dyrene. Enhver aktivitet skal udføres på samme tidspunkt, på samme måde, hver dag. Et af de områder hvor der oftest gås på kompromis med kontinuiteten er m.h.t. grovfoder. Der gives store mængder en dag eller i en periode, hvorefter der kommer en periode med meget lidt eller slet intet grovfoder, hvorefter der så igen gives store mængder, men måske af en helt anden type. Et sådant forløb vil stresse dyrene og der vil være risiko for fejlernæring og fjerpilning. Rettidig omhu. Selvom det ovenfor slås fast, at høns skal passes på samme måde hver dag, kan der være brug for korrigerende handlinger ind imellem. Her er rettidig omhu vigtig. At forebygge at problemer opstår, at gribe ind når det er nødvendigt. Når det eksempelvis er dårligt vejr åbnes et passende antal låger, eller når evt. vejret er så dårligt, at hønsene slet ikke kan komme ud, gives ekstra strøelse og/ eller ekstra grovfoder for at reducere den frustration hønsene vil føle, fordi de ikke kan komme ud. Kannibalisme Kannibalisme kan defineres som aggressive hak rettet mod hud, muskelvæv, kloak eller indvolde. Meget alvorlig fjerpilning mod vinger, ryg eller halerod kan ende med kannibalisme, og man antager, at det i den tidlige fase af kannibalisme i nogen grad er den samme motivation, der ligger til grund for disse hak. I andre tilfælde kan der opstå kannibalisme rettet mod huden omkring kloakåbningen, og her er der tale om en adfærd, der ikke umiddelbart hænger sammen med fjerpilning. Kannibalisme har som nævnt et langt stykke af vejen de samme årsager som fjerpilning, hvorfor forebyggelsen også et langt stykke af vejen er den samme. At lysstyrke og næbtrimning ikke er nævnt som forebyggende foranstaltninger mod fjerpilning, skyldes at disse virkemidler næsten ingen effekt har mod fjerpilning, det har de derimod når det drejer sig om kannibalisme. Lysdæmpning eller ændring af lysets farve til rødt er det effektive middel til at stoppe kannibalisme. (Næbtrimning er ikke tilladt i økologisk hønsehold). Lysdæmpning bør ske øjeblikkelig når kannibalismen er ved at opstå, men bør kun betragtes som en nødløsning. Man bør forsøge at finde og afhjælpe de bagvedliggende årsager. Næringsstofforsyningen synes at spille en særlig vigtig rolle, når det drejer sig om kannibalisme. Mangel på salte, mineraler og amino-syrerne methionin og cystin øger risikoen for udbrud af især kloakkannibalisme. Selvom man ikke ved præcist hvorfor, ser det ud til, at animalske fodermidler som kød- og benmel samt fiskemel har en forebyggende effekt. Kød- og benmel er desværre ikke længere tilladt at anvende, men indtil videre kan man anvende fiskemel. De første tegn på kloakkannibalisme er, at der er blod på nogle af æggene. Om man har et problem afhænger af hvor mange æg det drejer sig om og hvor meget blod der er på dem. Har man eksempelvis 3.000 høner og har man under 5 æg om dagen med lidt blod på, kan det betragtes som normalt. Har man derimod mere end 10 æg med meget blod, er der grund til at gribe ind. Man bør indledningsvis undersøge lysforholdene i rederne. Meget lys i rederne vil øge risikoen for hak i kloakslimhinden i forbindelse med æglægningen. Redelyset bør i såfald dæmpes. Herudover bør naturligvis undersøges, om der kunne være andre årsager.
Stereotypier Stereotypier kan defineres som tillærte ensformige adfærdsmønstre, som gentages hyppigt uden noget egentlig mål eller funktion. Stereotypiernes form er gerne meget ensartet hos det enkelte individ, men kan have meget forskelligt udtryk hos forskellige individer. Eksempler på stereotypier er bedst kendte fra andre dyrearter, f.eks. krybbebidning hos heste, rytmiske tyggebevægelser i inventaret hos svin og kvæg og små rovdyrs løben frem og tilbage i buret. Det angives at stereotypier udvikles på grund af uløste konflikter. Det er spørgsmålet om hønsenes fjerpilningsadfærd kan tilføjes listen af eksempler på stereotypier??? Dødelighed hos økologiske høns Den økologiske ægproduktion kritiseres fra flere sider for, at dødeligheden er for høj. Sidste opgørelse fra Fjerkræraadets E-kontrol viser, at i år 2001 døde i gennemsnit af de flokke der deltog i E-konrollen 17,1% af hønerne. Om dette tal er for højt beror naturligvist på et subjektivt skøn? Der verserer imidlertid den fejlopfattelse at dødeligheden primært skyldes kannibalisme. Det er ikke korrekt. En oplistning af primære dødsårsager efter hyppighed ville efter forfatterens vurdering være: 1. Coliinfektion 2. Pasteurellainfektion 3. Rovdyr 4. Klumpning 5. Rødsygeinfektion 6. Kannibalisme 7. Aflivning på grund af forstoppelse, tilskade komst eller andet. Niels Finn Johansen Giver du foder ved siden af grovfoderet? Det færdigfremstillede indkøbte fuldfoder er i sagens natur et foder, der burde dække hønens behov til æglægning, tilvækst og vedligehold. Mange producenter vælger at tilbyde flokken grovfoder, strøkorn, østersskaller udover, hvad der kan hentes i hønsegården. Det kan derfor være en hjælp, at få regnet ud, om kravet til mindst 80% økologisk andel af foderets samlede tørstofindhold er opfyldt, eller hvad der så kan gøres for at overholde kravet. Landskontorets konsulenter har udarbejdet et regneark, som hurtigt og nemt kan udregne øko-tørstofprocenten udfra det daglige forbrug af de tilbudte foderemner. Det vil være en fordel at få bestemt foderkvaliteten af ensilagen, men tabelværdier kan også anvendes. En sådan udregning kan være nyttig information for producenten og gavnlig dokumentation til kontrollen. En sådan beregning er gratis, hvis du har rådgivningsaftale med os, og ellers koster det en enkelt konsulenttime á 425 kr. Hans Peter Søeberg Hvornår skal alle anvende øko-hønniker? Tidspunktet for hvornår det er slut med at anvende konventionelt opdrættede hønniker til ægproduktion ligger fast - nemlig den 31. december 2003. Det tror de fleste i hvertfald! Men denne dato er faktisk til genovervejelse i en særlig ekspert arbejdsgruppe under EU-kommissionens Stående Komité for Økologisk Jordbrugsproduktion. Denne arbejdsgruppe deltager Plantedirektoratet i sammen med repræsentanter for 6 andre lande. I forbindelse med dette arbejde i gruppen har Plantedirektoratet sendt de relevante områder af EU-Forordningen i høring til blandt andet Landbrugets Rådgivningscenter. Høringen drejer sig primært om de opstillede tidsfrister i Forordningen er realistiske. Altså om det er OK, at det er slut pr. 31/12-2003 med: Indsætning af konventionelt opdrættede hønniker under 18 uger (alle skal fremover anvende økologisk opdræt). Konventionelt producerede kyllinger under 3 dage gamle (daggamle slagte- og levekyllinger skal stamme fra
økologisk rugeægsproduktion). Førstegangsindsættelse af konventionelle hønniker (også øko-opdræt i disse tilfælde). Kornandel i slagtekyllingefoderet. Gennemgang af positivlisterne på ikke-økologiske foderemner. Gennemgang af tilladte mineralske foderemner samt tilsætningsstoffer. Der var svarfrist den 15. juli 2002, og Fjerkrærådgivningen har givet svar på høringen. Nærmere oplysninger kan fås hos Niels Finn Johansen eller Birgit Ingvorsen, Sektion for Økologi. Hans Peter Søeberg Trædepudevurderinger hos (økologiske) slagtekyllinger Den første januar trådte en ny lov i kraft, som blandt andet indeholder et krav om, at trædepuderne hos slagtekyllinger skal vurderes efter slagtning. Det sker på slagteriet, hvor en tilsynsførende (tekniker eller dyrlæge) udtager 50 fødder af den første tredjedel af holdet, og 50 fødder af den sidste tredjedel af holdet. De i- alt 100 fødder vurderes nu samlet, og bliver tildelt karakteren 0 (ingen skader), 1 (få eller mindre alvorlige svidninger) eller 2 (mange eller alvorlige svidninger). Herefter udregnes det samlede pointtal. Karakteren 0 giver 0 point, karakteren 1 giver 1 point og karakteren 2 giver 2 point. Det lavest mulige samlede pointtal kan således være 0, medens den maksimale totalscore er 200 point. Hvad accepteres? Ved en vurdering af fødder fra konventionelle slagtekyllinger i august 2001 viste det sig at resultatet var langt værre, end man havde forestillet sig. Der var lagt op til, at den maksimalt tilladte pointsum skulle være 40, men ved denne foreløbige undersøgelse viste det sig, at kun 4,7% af de undersøgte hold lå under denne grænse. I den endelige bekendtgørelse er derfor medtaget en overgangsordning: Gælder i perioden Pointtildeling Sanktioner Indtil udgangen af 2002 0-120 point 121-160 point 161-200 point 1. januar 2003 til udgangen af 2003 0-80 point 81-120 point 121-200 point A B C 1. januar 2004 og frem 0-40 point A 41-80 point B 81-200 point C Embedsdyrlægen foretager sig ikke yderligere (=A) Embedsdyrlægen skal gøre den ansvarlige producent opmærksom herpå med henstilling om straks at rette op på utilstrækkelige forhold. Dette bliver kontrolleret ved indlevering af næste hold kyllinger (=B) Embedsdyrlægen skal straks indberette forholdet til vedkommende fødevareregion (=C) Som det fremgår, bliver kravene større til trædepudesundhed de næste 2 år
Hvad med de økologiske kyllinger? De nævnte regler gælder selvfølgelig også for økologiske kyllinger. Og der er grund til at holde øje med vurderingerne fra slagteriet. Trædepudevurderinger fra 5 hold økologiske slagtekyllinger foretaget i 2001 viser værdier mellem 14 og 94 point. Der er således ingen af de undersøgte hold, som på nuværende tidspunkt overskrider gældende lov, men det er værd at bemærke, at kun et enkelt hold er under de 40 point, som er grænsen ved indgangen til år 2004. Tilbud fra Dansk Slagtefjerkræ Alle danske slagtekyllingeproducenter (og dermed også de økologiske) har modtaget et tilbud om et frit trædepudebesøg, som betales af Dansk Slagtefjerkræ. Ved besøget foretages en foreløbig trædepudevurdering. Dette foregår som regel når kyllingerne er omkring 3 uger gamle. Af hensyn til kyllingerne, og risiko for tumult i stalden, bør det under alle omstændigheder ske inden udflytning af kyllingerne. Ved tidligere undersøgelser er der påvist en sammenhæng mellem status ved 3 uger og status ved slagtning. Ved besøget gennemgås også de faktorer, der har betydning for forekomsten af trædepudeskader i den enkelte stald. Hvad kan du gøre lige nu? Strø. Hver dag. Undgå vandspild. Sørg for at luftfugtigheden i startstalden ikke bliver for høj (max. 72%), og spar ikke på varmen i starten. Kig kyllingerne under tæerne. For at undgå for meget uro kan det gøres om aftenen med en lommelygte under armen. Det kan muligvis være svært at vurdere om kyllingen har en let eller en svær skade, men hænger strøelsen godt fast under fødderne på kyllingerne er der under alle omstændigheder basis for en trædepudeskade. Og så husk at strø. Hver dag. Flere oplysninger Ønsker du at tage imod tilbuddet om et frit besøg, eller vil du have mere at vide om trædepudeskader, kan du henvende dig til Fjerkrærådgivningen. Camilla Fisker Møde om opstart af mini-kalkunproduktion i ØSA Den 25. juni tog ØSA initiativ til at afholde et orienteringsmøde om opstart af en produktion af økologiske mini-kalkuner. Alle interesserede var velkomne. Der er udarbejdet et referat af undertegnede, som kan rekvireres ved at henvende sig til Økologiens Hus tlf: 8732-2700 eller Formand Jens Bo Jacobsen tlf: 6225-2506. Formanden har desuden udarbejdet et nyhedsbrev, der også indeholder faglig information samt en dækningsbidragskalkule. Der er stadig brug for lidt flere producenter, der har lyst til at etablere en produktion af mini-kalkuner. Hans Peter Søeberg Prisen på økologisk korn styrtdykker - høsten 2002 Fodervirksomhederne, specielt de to store ligger inde med store mængder korn fra høsten 2001, der er slet ikke blevet forbrugt de mængder som virksomhederne havde forventet. Priserne på økologisk korn er derfor styrtdykket til et niveau, der skønsmæssigt ligger 60 70 kr./100 kg under sidste års niveau. I hvert fald et enkelt selskab vil slet ikke afregne kornet som økologisk. Det økologiske korn bliver som udgangspunkt afregnet til konventionel pris (65 kr./100 kg). Det øklogiske korn bliver lagt på lager og 3 gange i løbet af året bliver det gjort op hvor stor en del af lageret der i mellemtiden er blevet afsat (forbrugt eller solgt) som økologisk. Leverandøren efterbetales herefter øko-pris for den del af hans leverance der er solgt økologisk. Alle leverandører opnår samme relative efterbetaling. Der er dog mulighed for at opnå øko-pris med det samme, hvis man binder sig til
at tage kornet tilbage igen i form af økologisk foder fra firmaet. Vi kan ikke i øjeblikket få sikre meldinger på i hvor høj grad prisfaldet på korn vil slå igennem på færdigfoderpriserne. Hvis det skal slå igennem 100 % skal færdigfoderet falde 40 45 kr./100 kg. Der er ikke meget der tyder på at foderet vil falde så meget. Der er derfor god grund til at overveje muligheden for: 1. At bruge kornet selv hjemmeblanding helt fra bunden at indkøbe et koncentrat og tilsætte 30 60 % eget korn at tilsætte 5 20 % eget korn til fuldfoderet. 2. At sælge kornet til en anden økologisk land mand Inden man beslutter sig til at beholde kornet hjemme skal man imidlertid være sikker på at man kan opbevare det forsvarligt, dvs. kan tørre det, opbevare det tørt og holde det beskyttet mod forurening fra fugle og gnavere. Landskontoret vil på baggrund af den opståede situation sætte ekstra ressourser af til rådgivning omkring brug af eget korn og hjemmeblanding. Vi vil desuden udarbejde en vejledning om opbevaring af korn, hjemmeblanding mv. Niels Finn Johansen