Murersektionens generalforsamling 12. april 2007 Hotel Munkebjerg Vejle

Murersektionens generalforsamling 12. april 2007 Hotel Munkebjerg Vejle Velkommen til generalforsamling i Murersektionen Dansk Byggeri. Vi kan vist godt sige, at vi stadig har en god og stabil beskæftigelse i byggebranchen. Vi er forsat i en højkonjunktur, antallet af beskæftigede medarbejdere, funktionærer og mestre steg med ikke mindre end 9.100 i 2006. Dansk Byggeri forudser i sin konjunkturanalyse fra februar 2007, at beskæftigelsen også vil stige i 2007, men dog med en lavere vækstrate. I år vil der komme ca. 1.300 flere i arbejde, og derved stiger beskæftigelsen til 173.000, opgjort som gennemsnitsnittet af Danmarks Statistiks fire tællinger pr. medio februar, maj, august og november. Beskæftigelsen vil kulminere i 2007, idet der er udsigt til et fald i 2008 på ca. 3.000 medarbejdere m.v., men der vil forsat være tale om et højt niveau. Højkonjunkturen har afspejlet sig i en stærk vækst i produktionsværdien ved bygge- og anlægsvirksomhed. Målt i faste priser steg væksten i den samlede produktionsværdi med 7,3 % i 2006 mod 5,4% året før. Dansk Byggeri forudser, at vækstraten vil aftage til kun 1,5% i 2007, hvorefter der er udsigt til et fald, idet væksten vil blive minus et par procent i 2008. Tilbagegangen skyldes nedgang i byggeaktiviteten, da aktiviteten ved nybyggeri af private boliger og erhvervsbygninger viger, hvortil der kommer vigende aktivitet ved renovering af boliger og erhvervsbygninger. Murersektionen. Murersektionen har i dag 2058 medlemsvirksomheder. I 2006 blev der indmeldt 230 virksomheder og udmeldt 205 i samme periode. Overenskomstforhandlingerne er nu overstået for Dansk Byggeris vedkommende. De sidste aftaler er indgået, og det betyder, at der er opnået enighed om fornyelse af samtlige de overenskomster, som Dansk Byggeri er part i. Selv om de nye overenskomster træder i kraft pr. 1.marts 2007, skal de først godkendes af begge overenskomstparter, inden de er gældende. Alle indgående forlig indgår i det mæglingsforslag, som forligsmanden fremsætter som afslutning på overenskomstfornyelsen. Dette mæglingsforslag skal sendes til afstemning på arbejdsgiversiden og i alle de forskellige forbund. På arbejdsgiversiden foregår afstemningen dels i Dansk Byggeris hovedbestyrelse og dels på en ekstraordinær generalforsamling i Dansk Arbejdsgiverforening. Erfaringsmæssigt foreligger resultatet af disse afstemninger ikke før sidst i april måned. Hvis resultatet bliver et ja, er alle overenskomster fornyede - både for dem, der selv har indgået forlig og for dem, der ikke selv kunne blive enige. Der kan således ikke blive tale om konflikter på enkelte områder. Hvis resultatet bliver et nej, er ingen af overenskomsterne godkendt, og det vil betyde, at en konflikt træder i kraft. I kan se hovedpunkterne i forhandlingsresultaterne på www.danskbyggeri.dk

Der vil ligesom tidligere blive arrangeret orienteringsmøder rundt om i landet, hvor medlemmerne har mulighed for at få en mere grundig information. Efter generalforsamlingen vil Aage Wegner redegøre for forhandlingerne og resultatet på murerområdet. Kursusaktivitet. Som I vil se på det senere regnskab for murersektionen, har 2006/2007 været rigtig flot besøgt af medlemmerne. Sektionen har haft udbudt diverse kurser om mesterprislisten, akkord og akkordaftaler, renovering af murværk, tunge gulve og vægge, oplægning af tegltage, forberedelseskurser til stopprøver ved stilladsuddannelsen og lærlingekuserne. Kurserne har været jævnt fordelt over landet, og vi er i bestyrelsen glade for den store tilslutning, der har været. Det viser, at der er behov for disse kurser. Bestyrelsen hører gerne nærmere om ønsker om udvikling af nye kurser. Lokale uddannelsesudvalg Der vil midt i maj måned blive afholdt et seminar for vores lokale uddannelsesudvalg. Det er vigtigt, at vores lokale uddannelsesudvalg, som repræsenterer murerfaget, kender til Undervisningsministeriets bekendtgørelse, samt har kendskab til erhvervsskolernes uddannelsesplaner og ikke mindst, hvordan man takler uoverensstemmelser mellem lærling og mester. Det er også vigtigt, at vi har de samme politiske interesser på erhvervsuddannelserne som Dansk Byggeris Murersektion står for, og at alle udpegede kender til dem. Erhvervsuddannelserne. Dansk Byggeri har i 2006 arbejdet for at få større fleksibilitet i erhvervsuddannelserne, så flest muligt kan blive uddannet, og den fremtidige arbejdsstyrke kan blive sikret. Dansk Byggeri har været repræsenteret i udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, og har arbejdet for at: Alle elever skal kompetenceafklares på grundforløbet. Grundforløbene skal kunne inddeles efter elevernes kvalifikationer og organiseres, så skolen giver undervisning på to eller flere hold. Skoleundervisningen skal gennemføres som fuldtidsundervisning - svarende til 37 timer ugentligt. Det skal være muligt at erstatte fag, som er rettet mod videregående uddannelser. Trin/moduler i uddannelsen skal afspejle jobprofiler på arbejdsmarkedet. Regeringens lovforslag på området afspejler i høj grad Murersektionens ønsker, hvor vi har arbejdet med en ekstra mulighed inden for mureruddannelsen - nemlig en modulopbygget mureruddannelse. Uddannelsesudvalget i Murersektionen har udarbejdet en brochure, som er Murersektionens udspil til, hvordan en fremtidig mureruddannelse kan etableres og på den måde være med til at sikre, at de virksomheder - som ikke kan give lærlingene den brede uddannelse - alligevel kan deltage i uddannelsesbyrden på lige fod med deres kolleger i branchen. Samtidig kan vi være med til at hjælpe regeringen med kravet om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse ved, at vi åbner op for flere uddannelsesmuligheder. Vi har ved flere lejligheder fremført et ønske overfor 3F om at indføre arbejdsmiljøuddannelsen, den tidligere 9 uddannelse i murer- og struktøruddannelsen. Det er der nu opnået enighed om, og der er udarbejdet et protokollat, sgå arbejdsmiljøuddannelsen bliver indarbejdet i murer- og struktøruddannelsen i fremtiden.

Ved årets overenskomstforhandlinger blev vi enige med 3F om, at den 1½ års arbejdsmandsuddannelsen bliver en del af overenskomsten. Som jeg nævnte i min beretning sidste år, har vi et projekt i gang om murerfaget i bevægelse. Den første del af projektet blev afleveret ved Danmarksmesterskabet og var forskellige typer indervægge. Nu er projektet udvidet med EUC Sjælland, der sammen med Selandia udarbejder vådrum. Vejle tekniske Skole har bedt om at være med i et projekt, som skal være tværfagligt omkring fremtidens energikrav, og endelig har Aalborg teknisk Skole tilbudt at deltage i et projekt om tagarbejde, som er på tværs af murer- og tømrerfaget. Men generelt nogle meget spændende projekter, som vil være med til at bringe faget frem i den udvikling, som pågår i øjeblikket, og som vil være med til at give bygherre, arkitekter mv. flere muligheder at vælge imellem. Hvad angår tilgangen af nye unge, kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på slutningen af 90erne, hvor vi diskuterede, at en tilgang til murerfaget på ca. 500 lærlinge årligt ville være nok til at sikre den fremtidige arbejdskraft inden for faget. Den gang talte vi om, at vi skulle op på ca. 2000 igangværende lærlinge totalt. I 2006 blev der indgået 1374 uddannelsesaftaler, og vi havde 2638 aftaler i gang ved udgangen af 2006. Jeg forventer, at vi inden årets udgang har rundet 3000 igangværende lærlinge, hvilket må siges at være rigtig flot. Men vi har et problem med skolepraktikelever. Vi har fået nedbragt antallet af skolepraktikelever væsentlig fra ca. 150 til 114 i dag. Heraf er de 95 placeret på Københavns tekniske Skole, Roskilde tekniske Skole og Erhvervsskolen Hamlet. Det vil sige, at 83% af samtlige skolepraktikelever befinder sig på de 3 skoler. Det er en uholdbar situation, som vi skal arbejde kraftigt på at få ændret, så vi kan få de unge lærlinge ud i virksomhederne. Det betyder bl.a. også, at grundet de mange skolepraktikelever kan virksomhederne på Sjælland ikke få tilskud til voksenlærlinge. Murersektionen har 2071 lærlinge i gang og har 2038 medlemsvirksomheder. De 2071 lærlinge er fordelt på 940 virksomheder. Det vil sige, at der er over 1000 virksomheder i Murersektionen, som ikke har en lærling. Hvis blot 114 af disse virksomheder tog en lærling, havde vi fjernet skolepraktikken. Murersektionen har i dag 80% af samtlige lærlinge. Undervisningstiden på de tekniske skoler kan for mange af vores medlemmer få temperaturen til at stige, og er til tider blevet diskuteret heftigt, når vi har været samlet. Nu har dansk Byggeri sammen med Tekniq sendt et brev til undervisningsminister Bertel Haarder om, at undervisningstiden på erhvervsskolerne ikke svarer til en normal arbejdsdag på arbejdsmarkedet. Vi har endnu ikke fået svar fra Bertel Haarder. Der har gennem det sidste år været snakket meget om stillads i både murer- og struktøruddannelsen. Dette er nu afklaret, og er en del af bekendtgørelsen over murer- og struktøruddannelsen og skal fremgå af svendebrevet. De skoler, der ikke har gennemført undervisningen efter de gældende regler, vil blive indberettet til ministeriet.

Den 30. april blev der uddelt svendebreve, og murersektionens legat på 2000,00 kr. til den lærling fra hvert adgangshold, som havde udmærket sig i uddannelsens forløb. Jeg var selv på Randers tekniske Skole og oplevede en rigtig god dag, en god stemning og ikke mindst en stor interesse. Familiemedlemmer og mestre var mødt pænt frem, så det var en rigtig god afslutning på de unge menneskers læretid. Nu var jeg kun på Randers tekniske Skole og kan derfor kun udtale mig om de svendeprøver, som blev afleveret der, og generelt var det nogle flotte opgaver, som de have lavet, men når det er sagt, så er det de færreste af dem, som blev udlært, der som nybagt svend kan gå ud og lave et badeværelse, hvor der efterfølgende ikke vil blive kritik af flise- og klinkearbejdet Vi har et hængeparti her, som vi skal bearbejde noget mere. Om det skal ske med mere undervisning i flise- og klinkearbejde på skolerne eller som efteruddannelse, er noget, vi i murersektionen og det faglige fællesudvalg må tage en drøftelse om snarest. Og her skal vi også have en debat om faglærerens kvalifikationer og efteruddannelses muligheder, så de løbende også bliver opgraderet. For struktøruddannelsens vedkommende har året været præget meget af stor aktivitet. For at sikre struktøruddannelsens fremtid er der i Dansk Byggeri nedsat et udvalg på tværs af de sektioner, som har interesse i struktøruddannelsen. Udvalgets første opgave var at se på en bedre rekruttering til uddannelsen. Til det har man søgt uddannelsesfonden om en bevilling og har fået 2,7 mio. De 300.000,00 kr. bliver brugt til en undersøgelse, hvordan de unge ser på struktøruddannelsen, har de unge kendskab til struktøruddannelsen? Endvidere bliver der lavet en undersøgelse af vejledningen om struktøruddannelsen i UU-centrene, på folkeskoler og erhvervsskoler. Disse undersøgelser vil være færdige inden udgangen af maj måned og vil ligge til grund for den fremtidige reklamekampagne for at få flere ind i en struktøruddannelse. Man kan undre sig over, at der ikke er flere, som søger ind i struktøruddannelsen. Det er en rigtig god og bred uddannelse, som dækker lige fra anlægssiden over til bygningssiden, og hvor man når mange forskellige mål. Hvad angår statistikken, er det dog gået fremad i 2006. Der er indgået 219 uddannelsesaftaler på anlægsstruktørområdet og 132 på bygningsstruktørområdet. Totalt er der 461 anlægsstruktører og 244 bygningsstruktører. Den 29.april var jeg på Teknisk skole i Århus, hvor der blev udleveret svendebreve til 6 nye bygningsstruktører, en blev antaget med bronze og en med ros. Det var nogle rigtig flotte og veludførte svendeprøver, som de havde lavet. Der blev i 2006 gennemført Danmarksmesterskab for både murere og struktører med stor succes. Dog mangler vi fra Dansk Byggeri, at Danmarksmesterskabet afholdes i forbindelse med en byggeudstilling, der kan være interessant for virksomhederne. Derfor har vi nu sat en debat i gang om placeringen af Danmarksmesterskabet i Herning. Burde Danmarksmesterskabet ikke holdes i forbindelse med en byggeudstilling og eventuelt gå på skift mellem landsdelene, så man sikrer, at det ikke kun er et regi-

onalt projekt, men et landsprojekt, hvor man præsenterer samtlige bygge- og anlægsuddannelser. MURO ( Murerfagets Oplysnings Råd) Her samarbejder producenter, murervirksomheder og udførende om flere projekter, og alle projekter har stor betydning for faget og ikke mindst i udviklingen af faget. MURO er også med i murerfaget i bevægelse, hvor de arbejder med at udvikle konkurrencedygtige murerydelser. Afprøver uddannelsestilbud og undervisningsformer til fornyelse af murerfaget. MURO står for formidlingsdelen: Udarbejdelse af fælles identitet Etablering af og vedligeholdelse af hjemmeside Udarbejdelse af nyhedsbreve Redigering og udarbejdelse af rapporter og fælles vejledninger Koordinering af eventuelle udstillinger. Bladet Viden om byggeri udkommer 4 gange om året, og et abonnement giver adgang til både den trykte og den digitale udgave, som løbende opdateres. Målgruppen er bygherrer, rådgivere, entreprenører og håndværkere og emneområderne konstruktions-, installations- og apeteringsfag. I kan læse mere på www.videnombyggeri.dk Lige før jul afsluttede ca. 20 ingeniører og ingeniørstuderende et kursus i statisk beregning af murede konstruktioner. Alle bestod med et fint resultat og har nu diplom på, at de behersker de ofte komplicerede statiske forhold, der forekommer i murede konstruktioner. I samarbejde med CINARK - Center for industriel Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole - har Københavns Murerlaug i januar igangsat et forskningsprojekt med titlen Fremtidens murværk. Projektet har til formål at undersøge udviklingspotentialet i murværk og at gennemtænke det i forhold til moderne byggeskik og arkitektur ud fra et arkitektonisk synspunkt. MURO deltager i projektforløbet og koordinerer forskningsresultaterne med fagets øvrige udviklingstiltag. Sammen med Danmarks designskole arbejdes der med at nyudvikle teglfliser i store formater. Projektet gennemføres med støtte fra Realdania. Vejdirektoratet har stillet en længere vejstrækning til rådighed, hvor teglfliserne i samarbejde med Rockwool kan afprøves som støjværn. Stofligheden og meget fine egenskaber til at optage og afgive fugt gør dem tillige velegnet som facadebeklædning. Parterne bag MURO ønsker, at der bliver udarbejdet en anvisning/vejledning, der beskriver de forhold, som i praksis giver anledning til skader og fejl i opmuringen af murværk. Der er truffet aftale om at udarbejde to publikationer - en der beskriver korrekt udførelse af murværk og en, der angiver udfaldskrav for blankt murværk. MURO lancerede i efteråret en ny hjemmeside, som I kan se på www.muro.dk. Ligeledes arbejder MURO på at arrangere ekskursioner fortrinsvis til murede byggerier i København og omegn.

Hvor går grænsen? Den 5.marts 2007 offentliggjorde Dansk Byggeri sit toleranceprojekt. Et projekt der har været arbejdet på siden 2003, toleranceprojektet er udviklet af 12 faglige sektioner og interessegrupper i Dansk Byggeri. Vi har ofte i håndværks- og entreprenørvirksomhederne peget på, at det tit er i grænsefladerne mellem de forskellige fag, der opstår problemer med kvaliteten i byggeriet. Det, som et fag opfatter som et acceptabelt udfaldskrav, kan give problemer for næste faggruppe, der skal bruge forgængerens udfaldskrav som indfaldskrav. Dansk Byggeris toleranceprojekt præsenterer et sammenhængende system af indfalds- og udfaldskrav for en række byggematerialer og fagområder. Tolerancekravene er suppleret med måleregler, der giver anvisninger på, hvordan tolerancekravene skal bestemmes. Projektet skal være med til at forbedre byggeriets kvalitet og produktivitet ved at øge fokus på de problemer, der typisk opstår i grænsefladerne mellem konstruktionsdele og fag. Der er udarbejdet 5 faghåndbøger Hvor går grænsen? Murerfaget (Tolerancer og Overflader) Tømrer/Træelementer/Snedker/Gulv/Glas - alufacader (Tolerencer og overfladespecifikationer) Beton-insitu, elementer og montage (Tolerancer og kontrolmetoder) Malerfaget (forudsætninger for malerbehandling og kontrolmetoder) Elementer af Letklinkebeton (Tolerancer og Overfladespecifikationer) Utallige eksempler fra byggeriets hverdag viser, at der i alt for ringe grad tages højde for tolerancer i det projektmateriale, som byggeriets udførende virksomheder får som grundlag for deres produktion. Toleranceprojektet er derfor en håndsrækning til de projekterende, der tydeliggør kravene til de fag, der er involveret i et byggeri. Ved at tage afsæt i de opstillede indfalds- og udfaldskrav har såvel de projekterede som de udførende et godt grundlag for at tilrettelægge en sammenhængende og værdiskabende byggeproces. Hvis rådgivere erkender og tager højde for tolerancerne i udformningen af deres projektmateriale, og de udførende efterfølgende anvender toleranceprojektets informationer som grundlag for projektgranskning og planlægning af byggeprocessen, vil mange problemer kunne undgås. Der er i Dansk Byggeri nedsat et redaktionsudvalg, hvor murersektionen er repræsenteret, som skal videreudvikle og ajourføre håndbøgerne. Arbejdsmiljø Arbejdstilsynet indleder i disse dage screening af alle bygge- og anlægsvirksomheder med ansatte. At det først sker nu skyldes justeringen af Arbejdsmiljøreformen, der trådte i kraft her den 1.april. Hvis det ikke allerede er sket, vil jeg kraftigt opfordre medlemsvirkssomhederne til at indarbejde den nye metode i virksomhedens APV. Her kan man tage udgangspunkt i BARs faktablad Tunge løft, tungt arbejde og belastende arbejdsstillinger i murerfaget, der kan findes på BARs hjemmeside www.bar-ba.dk under faggruppen murer.

Her kan man også finde den APV startpakke, som Murersektionens miljøudvalg har ladet udarbejde i BAR-regi, og som blev præsenteret på 15 områdemøder i 2006. Branchevejledningen om murerergonomi, er efterhånden ved at blive et fast punkt i min beretning, men noget tyder nu på en løsning. Arbejdsgruppen lagde sidste hånd på branchevejledningen i forsommeren 2006, der herefter i juli måned blev sendt til høring i Arbejdstilsynet. Her ligger den stadigvæk, men vi forventer en afklaring herfra i denne måned. Tilsyneladende bliver deres accept betinget af, at der inden for en forholdsvis kort periode (måske 2 år) udvikles en tralleløfter, som kan minimere murerarbejdsmændenes belastninger væsentligt, men vi forventer først en afklaring herpå i morgen, hvor BAR holder kvartalsmøde med Arbejdstilsynet. Også problematikken om 80-stens-hoveder syntes på vej til en løsning. På et møde i december 2006 blev vi enige med KT93 om at nedsætte en hurtigarbejdende arbejdsgruppe med Murerværkscentret som tovholder, der skal se på hele fremgangsmåden med friske øjne. Fra murersektionen deltager Niels Præstkjær og Claus Esmark. KT93 betaler 1 mio. kr. hertil, og gruppens eventuelle nye forslag skal være godkendt af Arbejdstilsynet senest den 1.juli 2007. Hvis gruppen ikke fremkommer med andre brugbare løsninger, har KT93 erklæret sig enig i at levere 80-stens-hoveder efter en kort omstillingsproces. Det er forsat lovpligtigt at være tilsluttet et BST, med mindre man er arbejdsmiljøcertificeret. Tilslutningspligten ophører ved screeningen, så hvis man har timer til gode hos BST, er det en rigtig god idé at få dem brugt nu - f.eks. til en screening, så man er godt forberedt til Arbejdstilsynets besøg. Dansk Byggeri har nedsat et arbejdsmiljøudvalg, hvor murersektionen er repræsenteret ved Hans Peter Jensen fra bestyrelsen. Opgaven for Arbejdsmiljøudvalget er f.eks.: At bidrage til at reducere antallet af arbejdsulykker, især dødsulykker, samt begrænse nedslidning og andre arbejdsmiljøproblemer. At følge udviklingen i anmeldte arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser. At koordinere Dansk Byggeris arbejdsmiljøpolitiske indsats i de nævn og udvalg, hvor foreningen er repræsenteret, herunder Arbejdsmiljørådet og Branchearbejdsmiljørådet for bygge- og anlæg (BAR). At tage initiativ til kampagner, som kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet på danske bygge- og anlægsarbejdspladser. At drøfte, hvor der med fordel kan indgås kollektive aftaler på arbejdsmiljøområdet med det formål at forbedre medarbejdernes sikkerhed og sundhed. At afgive indstilling til Dansk Byggeris bestyrelse om udformningen af foreningens generelle arbejdsmiljøpolitik samt forslag til Dansk Byggeris arbejdsmiljøpolitiske grundlag med tilhørende handlingsplan, som forelægges bestyrelsen til godkendelse. Udvalget på 10 medlemmer er sammensat, så det dækker de væsentlige brancheområder indenfor foreningens medlemskreds.

På Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde den 9. maj i Århus vil der blive afholdt et temamøde over emnet På vej mod nul arbejdsulykker, hvor bl.a. beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har et indlæg om regeringens arbejdsmiljøfocus. Teleskoplæssere. Der har været en del forvirring omkring tidspunktet for certifikatkravet, som først var bestemt til 1. marts 2007 og så skubbet til 1. juni 2007. Men et enigt regeludvalg foreslår nu, at kravet skal gælde fra 1. januar 2008. Der indføres 2 certifikattyper: A & B. Regeludvalget har udarbejdet et forslag, som er sendt til høring i arbejdsmiljørådet, og når de har sagt god for det, skal det endeligt godkendes af Arbejdstilsynet. Men lige så snart vi ved noget helt konkret, vil I få meddelelse herom. Implementeringen af Det Digitale Byggeri. Udviklingsprojektet Det Digitale Byggeri, der er gennemført i et tæt samarbejde mellem erhvervet og Erhvervs- og Byggestyrelsen, trådte i kraft den 1. januar 2007. Det Digitale Byggeri har til formål at øge produktivitet og kvalitet i byggeriet. Midlet til dette er en digitalisering af kommunikationen og videndeling gennem hele byggeprocessen - fra idé over projektering og udførsel frem til drift og vedligeholdelse. Det Digitale Byggeri gennemføres ved, at statslige bygherrer via en bekendtgørelse pålægges at stille krav til aktørerne - projekterende, udførende og materialeleverandører/producenter - om anvendelse af digital kommunikation og videndeling. Tanken er, at de statslige bygherrer skal trække processen, og at alle øvrige større bygherrer efterhånden vil anvende principper og værktøjer i Det Digitale Byggeri - simpelthen fordi det er en fordel. Det Digitale Byggeri gennemføres ved, at statslige bygherrer skal stille krav indenfor følgende hovedområder: Digitalt udbud og tilbud Anvendelse af projektweb Anvendelse af 3D modellering Digital aflevering. Erhvers- og Byggestyrelsen har været en væsentlig part i udviklingsfasen, mens Styrelsen i implementeringsfasen er trådt noget i baggrunden og i høj grad overladt ansvaret for denne vigtige fase til erhvervet. Byggeerhvervet har løftet opgaven, ved i efteråret 2005 at etablere implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri. Dansk Byggeri er en væsentlig aktør i dette netværk i samarbejde med Bygherreforeningen, Dansk Ark, FRI,Tekniq og BAT.kartellet. Der har i efteråret 2006 været gennemført en landsdækkende oplysningskampagne med mere end 1.400 deltagere. Byggeriets Ankenævn I 2006 indkom der i alt 644 klagesager, hvilket ligger på niveau med sagsmængden i 2005. Sagerne er indkommet jævnt over hele året og fordeler sig på de forskellige fag som tidligere år. Murer- og tømrerarbejder står for hver 32 % af klagerne, gulvarbejder og køkkener 10%.

De resterende 16% af klagerne fordeler sig jævnt over de resterende fag. Nævnene for de forskellige fagområder afgjorde i alt 653 sager. Sagsbehandlingstiden var i gennemsnit for alle fag 4,1 måned. De sager, hvori der blev afholdt syns- og skønsforretning, havde en lidt længere sagsbehandlingstid. Fik klager medhold i klagen, tog det i gennemsnit 5,6 måneder at afslutte sagerne, og fik klager ikke medhold, var sagsbehandlingstiden 5,3 måneder. Sagsomkostningerne i forbindelse med afholdelse af syn og skøn holder sig på et stabilt niveau. I sager, hvor klager fik medhold i klagen, var sagsomkostningerne i gennemsnit 7.400,00 kr. Og fik klager delvis medhold, lå sagsomkostningerne på 8.300,00 kr. Sagsomkostningerne er pålagt de indklagede virksomheder i forbindelse med sagernes afslutning. Det skal bemærkes, at der udover omkostninger til skønsmændene også pålægges virksomhederne et klagegebyr, der beløber sig til 6.000,00 kr., hvis klager får medhold i sin klage. Sekretariatet har i løbet af året bemærket, at flere forbrugere end tidligere forhører sig om muligheden for at få tilkendt kontanterstatning, idet de ikke ønsker, at den indklagede virksomhed skal få mulighed for at udbedre manglerne. Det giver anledning til at bemærke, at udgangspunktet i nævnets praksis er, at forbrugeren har krav på en mangelfri ydelse. Af samme grund får indklagede virksomhed mulighed for at udbedre anerkendte mangler, inden der eventuelt iværksættes syn og skøn. Afviser virksomheden, at der er mangler ved arbejdet, iværksættes der syn og skøn, hvorefter nævnet træffer afgørelse i sagen. Får forbrugeren medhold i klagen, pålægger ankenævnet som hovedregel virksomheden at udbedre de konstaterede mangler. Forbrugeren skal derfor ikke indgive en klage over et håndværksarbejde til Byggeriets Ankenævn i forventning om at få tilkendt en kontanterstatning. Afslutning. Her til sidst vil jeg gerne sige tak til alle Jer, som repræsenterer Murersektionen i råd, nævn og udvalg herunder også de lokale uddannelsesudvalg, på tekniske skoler og AMUcentre. Til en meget aktiv bestyrelse vil sige tak for et rigtig godt samarbejde. Vi har en velfungerende bestyrelse og ikke mindst udvalg, som yder en stor indsats på de forskellige områder. Tak til alle medarbejderne i Dansk Byggeri for det arbejde, som I gør for murersektionen, og det skal I vide, at bestyrelsen sætter stor pris på. Og hermed overlader jeg min beretning til repræsentantskabet. Tak. Hans-Ulrik Jensen Formand