Ekspertgruppemøde i maj Lisbeth Ulrich Hansen
Dagens emner Klokken Emne Ansvarlig 09.30-09.45 Kaffe og brød 09.45-09.50 Velkomst og dagens emner Lisbeth 09.50-10.10 Nyt fra VSP og budget 2015 Lisbeth og Flemming 10.10-11.10 11.10-12.00 Spændende faglige emner omkring reproduktion: KS-problemer - forebyggelse, håndtering, diskussion Udpegning af omløberproblemer baseret på E-kontrol data Klamydia, diagnostik, betydning LED-lys Løbe-/kontrolstalde med løsgående søer Kort oplæg vedr. ny lovgivning og anbefaling til indretning mv. Udpegning af problemstillinger som følge af ny lovgivning. Disse emner behandles efterfølgende i grupper Flemming Lisbeth 12.00-13.00 Frokost 13.00-14.00 Opsamling på hjemmeopgaven erfaringer fra UK-besætninger Gruppearbejde med udgangspunkt i Lisbeths indlæg. Hvilke udfordringer giver den nye lovgivning i forhold til reproduktionen. Opsamling på arbejdet Alle 14.00-14.15 Kaffe og kage 14.15-15.00 Status på den nye manual Brunstkontrolskemaet - erfaringer Artikelsamarbejdet - deadline den 4. juni og 3. september Næste møde den 5. november - emner Mette/Michael Alle Alle Alle
Overvej i løbet af dagen Nyt navn til manualen om samler polte-, løbeog drægtighedsmanagement Ny forside
Nyt fra VSP Notat nr. 1413 Nye næringsstofnormer til polte og søer i løbeafdeling Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring, der sikrer, at poltene ikke vejer mere end 135-150 kg ved ca. 8 måneder Meddelelse nr. 1001 Drægtige gylte og søer skal fodres efter huld de første fire uger efter løbning Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første fire uger efter løbning påvirkede ikke faringsprocenten og den gennemsnitlige kuldstørrelse i næste kuld. Notat nr. 1404 Referenceværdier for reproduktionen hos søer der farede i 2012 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen. Data for søer løbet til at fare i 2012 er opgjort på tværs af besætningerne. Meddelelse nr. 994 Søers opspringsaktivitet og udvikling af benproblemer i løbestalde med flokopstaldning Det var primært de ældre søer, der sprang i brunstperioden. 12 procent af de flokopstaldede søer, udviklede lettere benproblemer i brunstperioden.
Program: løbe-/kontrolstalde Aktivitet 1: LUH Review Rapport nr. 39 Udpegning af risiko søer Medd. 994 Beskyttelse af søer der belastes i løsdrift Optimeret indretning af stien Aktivitet 2: GS Fodringsstrategi i implantations-perioden (Medd. 1001 og igangsat forsøg
Søernes aktivitetsniveau Observationer dag 3 og 5 efter fravænning 30-50 pct. af søerne ude i arealet 50-90 pct. af søerne med i opspring Meget stor forskel mellem besætninger 27 % ikke springaktive på observationsdagene 42 % aktive én af dagene 31 % aktive begge dage
Hvem springer på hvem? 15-19 % af 1. 3.kuldssøerne 28 % af de ældre søer (signifikant) 33 % af 1.kuldssøerne (signifikant) 41-46 % af de ældre søer
Afvisning og flugt 93 % af opspringene blev afvist dag 3 efter fravænning 41 % blev afvist dag 5 60 % afviser, skriger/bider 31% flygter i lejet 9 % flygter ind i boksene
Benproblemer og overstående 12 pct. udviklede lettere benproblemer fra dag 3 til 6 efter fravænning og 10 pct. stod over (ikke løbet dag 7) Analyse af data viser, at der ikke var sammenhæng mellem alder (P=0,22) eller deltagelse i opspring (P=0,99) på udviklingen af benproblemer. Derimod var der effekt af benvurdering ved afprøvningens start og afslutning (P<0,0001). Analyse af data viser, at de unge søer statistisk sikkert løbes senere end de ældre søer (P<0,0001). Denne forskel kan ikke forklares, ud fra om søerne havde været ammesøer. Analyse af data viser, at 10 procent af søerne ikke blev løbet indenfor den første uge efter fravænning. Det var statistisk sikkert de unge søer, der ikke blev løbet (overstående).
Mere nyt fra VSP fra Flemming
Budget 2015 i uddrag ikke endelig afklaret LED lys (E&R, S&M), 2 Sociale interaktioner (Avl), 1 Flere topmaver (VFU, E&R), 1 Årsag til omløbere efter inseminering med bestemte sædportioner (E&R), nu Poltens reproduktion (E&R), 2 Test af polte-normer (E&R), 2 Rug til søer (E&R, S&M), 1-2 Gode so-ben (VFU, S&M), 2 Reduktion af dødfødte pattegrise (E&R), 1
Flemming med spændende emner
Løbe-/kontrolstalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen Stalde & Miljø, VSP, L&F Lovgivning Stiindretning Overgang til drægtighedssti
Lov nr. 83 om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte Fra 28. januar 2014 Gældende fra 1. januar 2015 Overgangsordning indtil 1. januar 2035 Løsgående efter fravænning i flok Gylte (polte), goldsøer og drægtige søer er omfattet af loven
Lovkrav om løsdrift i større eller mindre grupper Arealkrav og krav om strøelse som til løsgående gylte og løsgående drægtige søer i den nuværende lov 3 m gælder, undtagen i stier med gylte før løbning med færre end 6 dyr (2,4 m)
Anbefalet stibredde Min. 5 m Ca. 3 m 2 /so Dannelse af rangorden Seksuel adfærd
Dannelse af rangorden Konfrontationer/so/dag 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Store Large Små Random Small Ikke sorteret 0 0 2 3 4 5 Dage efter fravænning Days after weaning
Brunst-adfærd efter fravænning
Mulighed (lov) for opstaldning af gold-søer boks/sti i højest 3 dage i den egentlige brunst
Loven omfatter polte fra indsættelse i stald eller staldafsnit Kan ikke opstaldes i boks Overvejelser: Observation og registrering af først og anden brunst Flushing 7-10 dage før løbning Foderblanding specielt til polte Arealkrav som gylte i nuværende lovgivning Stidimensioner 3/2,4 m afhængig af flokstørrelse Strøelse i lejet
Stier til polte Gulvudformning Åbent/lukket inventar Beskæftigelses-/rodemateriale
Antal ugehold i løbestalden? Placering af flytteholdet Øget udgift til stiplads: 2,5 m 2 kontra 3 m 2 Øget fleksibilitet i relation til tidspunkt for flytning til drægtighedsstien: Unge søer senere i brunst end ældre søer Gruppering inden indsættelse i drægtighedsstien
Sortering af ugeholdet? Sorteret efter alder Unge søer fik 0,6 flere totalfødte grise pr. kuld Medd. 698 Overvejelser: Flokstørrelse Styring af huld efter løbning Fodringsprincip
Styring af huld efter løbning??
Styring af huld efter løbning Sortering af ugeholdet i fire grupper: Gylte Tynde søer Normale søer Fede søer
Alle stier ens Ornevogn i forbindelse med inseminering Overvejelser: Stabile grupper Staldudnyttelse
Æde- /insemineringsbokse Produkttest august november 2014 Egebjerg ACO Funki Vissing Agro Jyden (Big Dutchman)
Udvikling af benproblemer 12 pct. af søerne fik lettere benproblemer i løbet af opspringsperioden (Medd. 994) Der var ikke var sammenhæng mellem alder eller deltagelse i opspring på udvikling af benproblemer Færre benproblemer ved skridsikkert underlag (Medd. 559) 15-20 pct. af søerne blev behandlet for benproblemer i drægtighedsperioden ca. 10 pct. flyttet til sygesti (Medd. 959)
Drænet, strøet skridsikkert underlag Ca. 150 kg halm/stiplads/år Snittet halm Linespil
Stier til orner Gulvudformning Åbent/lukket inventar Beskæftigelses-/rodemateriale
Ornekontakt
Anbefaling Ny lovgivning fra 2015 Flokopstaldning Opstaldning af søerne i boks i brunstperioden (3 dage) Opstaldning og fodring af polte en udfodring God plads ca. 3 m 2 /so inkl. boks Æde-/insemineringsbokse Skridsikkert underlag drænet halmmåtte, linespil Antal ugehold i løbestalden Sortering af ugeholdet fodringsprincip i drægtighedsperioden
Ny manual
Ny manual highlights Forord Rådgivningsbesøg Sundhedsstyring af polte Fodring af polte Brunst og løbning af polte Orner og sæd Løbning af søer Håndtering af drægtige søer og gylte Fodring af gylte og søer ESF Dimensionering og indretning af soholdet Minimanualer
H 5A Styring af første brunst hos polte.18.03.2014 Brunststyring Systematisk styring af poltene første brunst sikrer at du kan løbe polten i 2. eller 3. brunst. 1. En god systematisk brunststyring: giver et ensartet antal løbeklare polte pr hold giver en ensartet holdstørrelse i farestalden reducerer spredningen på alderen hos polten ved 1. løbning reducerer antallet af foderdage pr polt 2. Selve brunststyringen En polt skal være 26-28 uger (6-6½ måned), når brunststyringen sættes i gang. Følgende påvirkninger kan stimulere polten til at komme i brunst: Flytning til ny stald/nyt miljø Sammenblanding med nye stifæller Ornekontakt (ornen skal være min. 10 måneder) i poltesti 1-2 gange dagligt á 10-15 min. Lys med minimum 100 lux i 16 timer/døgn. Mindst 2,5FEso/dag til de polte som ønskes i brunst. Hovedparten af poltene, som udsættes for ovennævnte påvirkninger, vil komme i første brunst i løbet af 5 til 10 dage. En mangelfuld brunststyring gør det vanskeligt at få løbet det rette antal polte pr. hold i 2. brunst. Vær opmærksom på om: Poltene bliver for gamle så første brunst allerede er indtrådt. Poltene er yngre end 6 måneder, da kan polten have svært ved at komme i brunst. Har poltene haft ornekontakt fra 24 ugers alderen. Er poltene i dårligt huld eller mistrives de generelt, viser de ikke brunst. Systematisk registrering af 1. brunst giver: - en besparelse på 126 kr. per polt i form af reduktion af foderdage. Erfaring fra 10 besætninger Forvent at 80 % af poltene kommer i 2. brunst 3 uger efter 1. brunst. Polte i samme alder og størrelse. H5b 2. brunst hos polte 18.03.14 Registrering af brunsten Registrering af første brunst er nødvendig for at kunne synkronisere polteholdet og opnå høj kuldstørrelse ved at løbe poltene i 2. eller 3. brunst. 1. Brunstkontrol af polte: En gang dagligt, når den er 26-28 uger 5-punktsplan eller minimum rideprøven Orne med inde i stien Brunsttidspunktet registreres enten på skema eller på polten Hver uge har sin egen farve. Skriv gerne ugedag. Manuel styring af 2. brunst: Ugen efter registrering af 1. brunst: -Polte med samme farve flyttes i samme sti eller til løbebokse. - Hæv foderstyrken til 3,5 FEso To uger efter registrering af 1. brunst: - Påbegynd daglig ornekontakt - Påbegynd daglig brunstkontrollen - Løb polten daglig ved stående brunst to gange dagligt før kl. 9 og efter kl. 15 eller større interval, hvis det er muligt Eksempel på løbning i 2. brunst. Hormonel styring af 2. brunst (Eksempelvis med Altresyn ) Når første brunst er indtrådt, vil 2. brunst indtræde 21±2 dage efter for 90% af poltene. Eksempel på notering på skema: Uge/dag metode: 43/M = uge43/man 45/S = uge45/søn Læs indlægssedlen om forsigtighedsregler vedrørendes håndtering af lægemidlet. Brug handsker. - Polten skal have vist 1. brunst - Træn polten i at indtage hormonet ved at bruge juice i 3 dage - Giv Altresyn i 18 dage - Giv altid Altresyn på samme tidspunkt (±15 min.) hver dag - Hæv foderstyrken til 3,5 FEso dag 13 efter start Altresyn - Påbegynd brunstkontrollen ca. 5 dage efter endt behandling - Poltene viser stående brunst 6-8 dage efter endt behandling - Løb polten ved stående brunst to gange dagligt før kl. 9 og efter kl. 15 eller større interval, hvis det er muligt
H04 Fodring af polten Korrekt fodring af poltene skal sikre at de vokser 700-725 g pr dag og fremadrettet bliver til stærke og frugtbare søer 1. Optimal fodring under opvækst Optimal tilvækst hos polte er 700-725 g pr dag Der ønskes en vægt på 130-140 kg ved 32-34 uger Poltene fodres restriktivt fra senest 65 kg Huldet skal være normalt dvs. 12-18 mm rygspæk Undgå konkurrence mellem poltene under fodring Polten skal flushes 7-14 dage før løbning for optimal ægløsning 2. Fodersammensætning og struktur Grov formaling og foderstruktur giver god mavesundhed Optimal knoglestyrke opnås ved korrekt næringsstofsammensætning (efter normen) Evaluer poltens mavesundhed ved USK OBS på poltefodring: - Nyløbne gylte og polte skal ikke gå sammen, da fodertildelingen til gyltene bliver for høj - Polte er meget følsomme over for fusarietoksiner fra den fravænnes til den løbes NYT BILLEDE Ved fodring i langtrug skal der være én ædeplads pr polt Symptomer på dårlig mavesundhed hos polte: - Uens vækst - Nedsat foderoptagelse - Opkast ved fodring - Pludselige dødsfald - Blege og strithårede - Sort og knoldet afføring Hvis der er mistanke om mavesår skal der laves USK på poltene. Dette gøres i samarbejde med dyrlægen. Bilag 4.1 Fodring af polten Målet med poltene er at opnå en polt som får en lang holdbarhed som so samt føder og fravænner mange grise. Korrekt fodring er en væsentlig faktor for at det lykkes. Restriktiv fodring af polte Det anbefales at poltene fodres restriktivt. Ved denne udfodringsmetode er nedenstående anbefalinger gældende: Vægt, kg 30-65 65-105 105-løbning Fodringsprincip Restriktivt/ad libitum Restriktivt Restriktiv Enhedsblanding, st. f. lysin, g pr FEsv/so 6,0 6,0 4,0 (5,0)* Fasefodring, st. f. lysin, g pr FEsv/so 6,6 5,0 4,0 (5,0)* St. f. råprotein, g pr FEso 110 95 90 *Hvis lysinindholdet er 5 g eller højere reduceres foderstyrken med ca. 10 % i forhold til et lysinindhold på 4 g pr FEso (se nedenstående tabel) Dag fra 30 kg 0 14 28 42 56 70 84 98 112 126 140 154 Alder, dage 80 96 108 122 136 150 164 178 192 206 220 234 Kurve 1, 2,7 2,7 2,7 3,3* FE pr dag 1,4 1,65 1,9 2,1 2,3 2,5 2,6 2,7 Kurve 2, 3,0 3,0 3,0 3,3* FE pr dag Vægt, kg 30 38 47,5 57,5 68 79 90 101 111 121 130,5 141 Kurve 1: Der anvendes en polteblanding med 5 g ford. lysin fra 105 kg til løbning. Kurve 2: Der anvendes en polteblanding med 4 g ford. lysin fra 105 kg til løbning. *3,3 FE pr dag er i forbindelse med flushing inden løbning i 2. brunst I flere tilfælde vil der kun anvendes de eksisterende blandinger i sobesætningen: Polte 30-65 kg svarer til diegivningsnormen Polte 65-105 kg kan anvendes til løbe/kontrolstald Polte over 105 kg kan også anvendes til drægtige søer Polte fra 30-105 kg kan anvendes i løbeafdeling uden kontrolafsnit Ad libitum fodring af polte Det anbefales ikke at fodre poltene ad libitum men ofte er der ikke andre muligheder i det eksisterende staldanlæg. Hvis det er tilfældet er det væsentligt at anvende en forholdsvis tynd foderblanding hvad angår lysin og energi. Følgende anbefalinger er gældende: Vægt, kg 30-65 65-105 30-105 105-løbning St. f. lysin, g pr FEsv/so 6,0 4,5 5,0 3,5-4,0 FEsv/so pr kg foder 1,00-1,03 0,97-1,00 0,99-1,02 0,90-0,95 Forsøg har vist at ad libitum fodring giver anledning til en højere frekvens af maveforandringer hvilket taler for at der her anvendes en blanding med god struktur. Energiindholdet i blandingerne er ligeledes en stærk parameter at regulere dyrenes vækst på. Modelberegninger har vist at tilvæksten reduceres med ca. 40 g pr dag ved at gå fra 1,07 til 1,00 FEsv pr kg foder. Dette taler for at holder energiindholdet nede.
Næste møde
Næste møde Kent Myllerup overtager gruppen (kmy@lf.dk) Næste møde 5. november ELLER FØR? 1 eller 2 dags møde? Emner?