værktøj2000 Vi passer Arbejdsmiljø i dagplejen osse på os selv om arbejdsmiljø i dagplejen
osse Vi passer på os selv om arbejdsmiljø i dagplejen er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Værktøjspjecen er til dagplejere og dagplejepædagoger, som vil hente råd og inspiration til opbygning af sikkerhedsorganisationen i dagplejen. Politisk ansvarlig: Sektorformand Ruth Nielsen Redaktion: Erik Nygaard Charlotte Bredal Dorte Tange Illustrationer: Rikke Heinecke Lay-out: Joe Anderson Tryk: FOA s trykkeri Oplag: 5000 Juli 2000 2
Nyttigt materiale»bekendtgørelse om lov om arbejdsmiljø«nr. 784 af 11. oktober 1999, Arbejdsministeriet»Bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem«nr. 9 af 6. januar 2000, Arbejdsministeriet»Branchevejledning om indretning af daginstitutioner«branchearbejdsmiljøråd Social og Sundhed 1999»Løft kun når det er nødvendigt«branchearbejdsmiljøråd Social og Sundhed 2000»Spørgsmål til eftertanke og diskussion - ergonomi i dagplejen«indhold Sikkerheds- og sundhedsarbejde i dagplejen.......4 Sikkerhedsrepræsentantens opgaver.............6 Godt og dårligt arbejdsmiljø....................6 Ergonomi...................................9 Psykisk arbejdsmiljø..........................10 Samarbejde og konflikter.....................12 Vold og chokerende begivenheder..............14 Udbrændthed..............................15 Alenearbejde...............................16 Gode råd om forebyggelse....................18 Arbejdsmiljøuddannelsen.....................19 Arbejdspladsvurdering (APV)...................19 Medbestemmelse/Medindflydelse (MED).........21 Arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser.......22 Arbejdsskadeanmeldelsen.....................22 Hvilken erstatning kan man få?................23 Hvem har anmeldelsespligten?.................23 Branchearbejdsmiljøråd Social og Sundhed 2000»Pas på dig selv når du passer børn - om dagplejens arbejdsmiljø«branchearbejdsmiljøråd Social og Sundhed 2000»Krisehjælp - Hvordan«KTO 1998 3
Sikkerhedsog sundhedsarbejde i dagplejen På dagplejeområdet skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres på samme måde og efter samme regler som på det øvrige arbejdsmarked. Det er fastslået i en ny bekendtgørelse. Kommunerne har pligt til at opbygge sikkerhedsorganisationen i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne. Dagplejerne skal vælge en sikkerhedsrepræsentant i hvert arbejdslederområde til at indgå i en sikkerhedsgruppe sammen med arbejdslederen. Sikkerhedsgruppen skal indgå i et samlet sikkerhedsudvalg på det pædagogiske område. Sikkerhedsudvalget skal bistå med råd og vejledning. FOA anbefaler, at dagplejepædagogerne indgår i samme sikkerhedsudvalg som dagplejerne, og at der aftales sikkerhedsgrupper i forhold til dagplejens opdeling. I en mindre kommune kan hele dagplejen være ét arbejdslederområde. I større kommuner kan dagplejen være opdelt i distrikter. Hvis der til hvert distrikt er en arbejdsleder (dagplejeleder/pædagog), skal der vælges en dagplejer til at indgå i sikkerhedsgruppen. Der er ikke faste regler for, hvordan en sikkerhedsorganisation skal opbygges. Det er derfor vigtigt, at det afklares mellem kommunen og dagplejeområdet, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at etablere en sikkerhedsorganisation. Sikkerhedsrepræsentanten bør lade sig vælge til sikkerhedsudvalget for at få mest mulig indflydelse på arbejdsmiljøet. Sikkerhedsrepræsentanten samarbejder med øvrige tillidsvalgte og arbejdslederen om forbedring af arbejdsmiljøet. Hvis man ikke kan opnå et tilfredsstillende resultat med kommunen, er der mulighed for, at den lokale FOA-afdeling kan forhandle med kommunen 4
om, hvordan sikkerhedsorganisationen opbygges. Der kan også hentes råd og bistand hos det lokale Arbejdstilsyn. Ved valg til sikkerhedsrepræsentant skal alle medarbejdere inden for det aftalte valgområde have mulighed for at afgive stemme Indkaldelse til valg af sikkerhedsrepræsentant kan foretages af tillidsrepræsentanten eller af sikkerhedsrepræsentanten Når der er valgt en sikkerhedsrepræsentant, skal dette meddeles til kommunen og den lokale FOA-afdeling For at blive valgt skal man arbejde inden for området og have været ansat mindst et halvt år Når man er valgt til sikkerhedsrepræsentant, har man samme beskyttelse som en tillidsrepræsentant Sikkerhedsrepræsentanten vælges for en to årig periode Det er kommunens ansvar at sikre, at dagplejerne får mulighed for at vælge en sikkerhedsrepræsentant. Sikkerhedsrepræsentanten skal have den fornødne frihed med løn til at forberede og udføre arbejdsmiljøarbejdet. Her kan det være fornuftigt at aftale en fast tid til sikkerhedsarbejdet. Der skal desuden være mulighed for et ekstraordinært tidsforbrug, hvis der opstår ekstraordinære problemer. 5
Sikkerhedsrepræsentantens opgaver En dagplejer siger: Vi lærer det da, men vi er nødt til at have det suppleret op en gang imellem for at huske det. Vi ved da godt, at vi står og gør det forkert, men der skal lige sparkes lidt til én en gang imellem, tror jeg. Sikkerhedsrepræsentanten varetager sammen med arbejdslederen sin faggruppes arbejdsmiljøproblemer i sikkerhedsgruppen. Et tæt samarbejde mellem samarbejds- og sikkerhedsudvalget er nødvendigt. Der, hvor der er indgået lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse med MED-udvalg, er det sikkerhedsgruppen, der skal sikre: At arbejdsforhold, -processer og -metoder er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige At der sker en effektiv instruktion af nyansatte dagplejere At der sker en opfølgende undersøgelse af skader og ulykkestilfælde for at forebygge gentagelser At sikkerhedsgrupperne deltager i projektering og planlægning af om- og tilbygninger inden for dagplejen, for eksempel legestuer At sikkerhedsgrupperne deltager i planlægning og omlægninger af arbejdsprocesser, indkøb af tekniske hjælpemidler. For eksempel barnevogne, pusleborde og beskæftigelsesmaterialer. Godt og dårligt arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø forudsætter et udviklende arbejde, hvor ansvar og kompetence følges ad, hvor der er udviklingsmuligheder og stor grad af indflydelse på eget arbejde. Et arbejde hvor man trives og ikke udsættes for risiko for arbejdsulykker eller arbejdsbetingede sygdomme. I FOA definerer vi arbejdsmiljøbegrebet meget bredt. Psykosociale forhold, trivsel og udvikling samt andre personalepolitiske områder indgår i arbejdsmiljøbegrebet. Arbejdsmiljø er altså ikke bare arbejdsulykker, ondt i ryggen og tunge løft, men inddrager også den måde arbejdet er tilrettelagt og organiseret. Kort sagt hele arbejdspladsens/institutionens menneskesyn. 6
Den gode arbejdsplads er kendetegnet ved: Lavt sygefravær Ingen tvivl om kompetencen Tryghed i ansættelsen Arbejdsopgaver svarer til ressourcer Respekt for den enkeltes indsats Miljøuddannelse af sikkerhedsgruppen Arbejdsmiljøet er en del af planlægning og beslutninger Synliggørelse og opfølgning på arbejdsmiljøproblemerne gennem et systematisk sikkerhedsarbejde Instruktion af nyansatte, vikarer m.fl. Prioritering af arbejdsmiljø og aktiv inddragelse af de ansattes viden og ressourcer Tid til arbejdsmiljøarbejdet Prioritering af uddannelse og efteruddannelse Ingen arbejdsskader Den dårlige arbejdsplads kendetegnes af: Stort sygefravær, utilfredshed og mistrivsel Uklart ledelsesansvar og kompetence Ringe grad af medindflydelse Hierarkiske og uigennemskuelige beslutningsveje Ingen prioritering af sikkerhedsarbejdet Mange arbejdsskader og manglende opfølgning heraf Ingen systematik kun hovsa-løsninger Manglende politisk og ledelsesmæssig forankring af arbejdsmiljøet Manglende uddannelse efteruddannelse og ringe udviklingsmuligheder Manglende adgang til hjælpemidler Ingen APV-systematik Stor udskiftning af medarbejdere 7
8
Ergonomi Arbejdet som dagplejer kan være fysisk krævende, men hvis man er opmærksom på hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet og har nogle velovervejede pædagogiske rutiner, kan man nedsætte belastningen betydeligt. Det er især ryg, knæ, skuldre og arme, der belastes ved arbejdet med de mindre børn. Problemer kan opstå under lange perioder med foroverbøjet ryg med mange løfte- og bæresituationer. Arbejde med foroverbøjet ryg og dårlige siddestillinger er særligt belastende for ryggens led og muskler. Armene belastes under løft, og når børnene bæres. Tunge barnevogne og klapvogne belaster også ryg og arme. Løfteprincipper: Overvej altid et alternativ til løftet Sørg for god plads Kom tæt til barnet under løftet Ryggen holdes ret ingen vridning Brug benene gå ned i knæ Få barnet til at hjælpe til Brug bekvemt arbejdstøj så du kan holde barnet tæt ind til dig uden at være bange for at blive snavset under løftet Undgå løft når du er træt i ryggen eller har ondt Forbered dit løft: Er klapvognen i nærheden? Er døren åben? Ved løft fra klapvogn/krybbe/trip-trap-stol løftes barnet først til stående stilling herefter op på armen Spænd bækkenbunden under løftet 9
Psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø spiller ind på vores livskvalitet. Det har betydning for vores psykiske og fysiske helbred, på vores selvopfattelse og sociale liv. Et godt og udviklende psykisk arbejdsmiljø giver arbejdsglæde. Det forudsætter, at man har et selvstændigt arbejde, er motiveret og har den nødvendige kompetence og selvtillid. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan give arbejdsskader både på kort og på langt sigt. F.eks. stress og udbrændthed. Om arbejdet påvirker vores psyke positivt eller negativt, afgøres af balancen mellem rammerne for arbejdet, de krav der stilles til os i arbejdet, og de personlige ressourcer vi råder over, bl.a. de sociale og psykiske egenskaber, vi er i besiddelse af (arv/miljø). Rammerne kan f.eks. være normeringen, den tid der er til forældresamarbejde og kurser/uddannelse. Ressourcer kan f. eks. være viden, erfaring og faglig kunnen. Det kan også være information og indflydelse på, hvordan man skal udføre arbejdet. Endelig kan det være støtte og hjælp fra kolleger, dagplejepædagog m.fl. Det er af stor betydning at have en engageret sikkerhedsrepræsentant, og at alle bakker op om sikkerhedsrepræsentantens arbejde. Det er vigtigt at sikre, at ledelsen har prioriteret arbejdsmiljøet, så lederen i sikkerhedsgruppen har engagement og kompetence til at sikre et sundt og trygt arbejdsmiljø og forebygge arbejdsskader. Det er vigtigt at stå fast på, at de arbejdsmiljøproblemer, der er inden for dagplejen, skal løses, selvom kommunens økonomi kan være en barriere. Sektorformand Ruth Nielsen, Pædagogisk sektor i Forbundet af Offentligt Ansatte. 10
De fleste psykiske arbejdsmiljøproblemer opstår når: Der mangler støtte og opbakning fra dagplejekontoret/pædagogen Der er dårlige betingelser for kollegialt samvær og erfaringsudveksling Der er risiko for vold og trusler om vold under arbejdet. Det kan f.eks. være tilfældet ved arbejde med børn med alvorlige sociale og psykiske problemer. Der kan også være tale om trusler fra forældre Der opstår uklarhed om roller. Eksempelvis i forbindelse med at skille tingene ad fagligt og privat. Arbejdsliv/privatliv. Arbejdet foregår hjemme hos en selv, og det er vigtigt at have afklaret rollerne/forventningerne i forhold til eventuelle egne børn, til forældrene, til dagplejepædagogen m.fl. Der udføres modstridende opgaver på samme tid. F.eks. når der udføres pædagogiske opgaver samtidig med, at man skal være parat til at tale med forældre mv. Psykiske belastninger på arbejdet kan medføre en række fysiske symptomer. F.eks. kan man føle sig træt, have hovedpine, mangle energi, føle sig angst og have svært ved at sove. Hvis man udsættes for belastninger over længere tid, kan det bl.a. føre til psykisk træthed, kronisk stress, udbrændthed, depression, forandring af personligheden og hjerte/kar-lidelser. 11
Samarbejde og konflikter Frustration og konflikter vil altid opleves i større eller mindre grad. Det er imidlertid meget vigtigt, at konflikterne bliver standset i opløbet, fordi de negativt påvirker vores relationer til de mennesker, vi er i konflikt med. Når man skal løse en konflikt, er det vigtigt, at man går efter sagen og ikke efter personen. Oplever man omsorgssvigtede eller truede børn, er det vigtigt at stole på sin egen faglige kunnen. Den er den bedste strømpil for, hvornår man selv skal tage en snak med forældrene, og hvornår sagen skal videre i systemet. Der kan måske opstå tvivl om, hvordan tavshedspligten skal håndteres. Tavshedspligten betyder, populært sagt, at personer, der arbejder i offentlig tjeneste, ikke må videregive oplysninger om klienter, brugere mv., til personer uden for forvaltningen. Men, og det er meget vigtigt for samarbejdet i dagplejen: Der er ingen hindring for, at man f.eks. i legestuen taler sammen om børn med problemer, sålænge det sker i anonymiseret form. De andre kolleger er nemlig også omfattet af tavshedspligten. I en del kommuner har man den opfattelse, at dagplejerne ikke må diskutere problemer, der har forbindelse med børnene eller forældrene, men denne holdning kan ikke begrundes i tavshedspligten. Ifølge en undersøgelse 1 oplever mange dagplejere vanskeligheder ved at gennemføre mere komplicerede samtaler med forældre. De står ofte fagligt alene i de konkrete situationer, samtidig med at de til dagligt er meget tæt på forældrene. At dette kan være et alvorligt problem, understreges af at dagplejepædagogerne, i en undersøgelse foretaget af FOA, tilkendegiver, at de mangler tid til at rådgive, vejlede og følge op på de vanskeligere sager. Der er derfor et stort behov for at få relevant efteruddannelse i samtaleteknik samt i forebyggelse og løsning af konflikter. 1 John Aasted Halse Børn i risikozonen, 1999 12
Gode råd er: Lær at se baggrunden for de andres frygt Acceptér virkeligheden/de rammer der er for arbejdet Ha mod til at løbe en risiko Vær god til selvreflektion Vær konkret Fokuser på nutiden og fremtiden Gå efter problemet - ikke efter personen Overskrid hverken egne eller andres personlige grænser 13
Vold og chokerende begivenheder Vold og chokerende begivenheder omfatter både fysisk og psykisk vold f.eks. fra forældre samt traumatiserende hændelser som alvorlige ulykker eller dødsfald. Fysisk vold kan f.eks. være slag, bid eller spark. Psykisk vold kan være verbale trusler, krænkelser eller truende adfærd. Vold kan forebygges på forskellige måder. Der skal være klare retningslinier for, hvordan man skal forholde sig i situationer med vold eller trusler om vold. Der kan f.eks. laves procedurer for, hvordan man hurtigt kan tilkalde hjælp. Uddannelse og kendskab til psykologisk krisehjælp er vigtig, for eksempel i forhold til belastede børn og forældres tilstand og adfærd. Har man oplevet svært chokerende hændelser, bør der tilbydes lægelig og psykologisk behandling efter behov. Det er vigtigt, at der er etableret retningslinier og procedurer, der sikrer anmeldelse og opfølgning når en kollega har været udsat for en chokerende begivenhed. 14
Udbrændthed Udbrændthed er en særlig reaktion, der kan følge af langvarig belastning ved arbejde med mennesker. Tilstanden udvikles, fordi man over en længere periode belastes følelsesmæssigt uden at have tilstrækkelige ressourcer eller indflydelse til at håndtere belastningerne. Oftest er udbrændthed en sammensat følelsesmæssig tilstand, der indebærer: Følelsesmæssig udmattelse, hvor man f.eks. ikke orker at forholde sig til andre menneskers problemer Negative, kyniske holdninger og følelser over for mennesker man skal tage sig af/hjælpe Reduceret selvværd og arbejdsevne, bl.a. har man en oplevelse af, at man er blevet dårligere til sit arbejde Udbrændthed udvikler sig langsomt ofte sker det over flere år. Det er vigtigt, at både dagplejepædagog og kolleger spiller en aktiv rolle for at genskabe den udbrændte kollegas engagement. Det er også vigtigt, at dagplejeledelsen formulerer klare og realistiske mål til medarbejderens indsats, og at der foregår en løbende tilpasning af gensidige forventninger til arbejdet. Endelig er det vigtigt, at den enkelte dagplejer f.eks. gennem supervision får mulighed for at bearbejde følelsesmæssige belastninger. 15
Alenearbejde Arbejde som dagplejer kan i en vis grad beskrives som socialt isoleret arbejde, selvom der er pædagogisk tilsyn, og der holdes ugentlige legestuer. Man kalder også isoleret arbejde for alenearbejde. Man er ikke fysisk alene, men man er alene om ansvaret for arbejdet, og man har ikke kolleger lige ved siden af, som man kan snakke med om eventuelle problemer. Psykiske reaktioner på isoleret arbejde vil afhænge af, hvad det er for arbejde, man har. Hvis man har svært ved at leve op til kravene i arbejdet, f.eks. fordi man ikke har mulighed for at få den støtte, man behøver, vil der opstå stressreaktioner. Det er ubalance mellem arbejdets krav og de personlige ressourcer. Alenearbejde kan føre til: Ringe tilfredshed med arbejdet Hyppige arbejdsskift Højt sygefravær Stress Om alenearbejde er psykisk belastende afhænger bl.a. af de personlige forudsætninger. Der kan opleves både fordele og ulemper ved alenearbejde. 16
Undersøgelsen Dagplejernes arbejdsvilkår, FOA 1999, viser at: 55 procent svarer, at arbejdet som dagplejer er isoleret 24 procent mener, at jobbet, i nogen eller høj grad, giver dårlige betingelser for kollegialt samvær 23 procent mangler opbakning fra dagplejepædagog/- kontoret 8-10 procent savner faste daglige kolleger og føler sig alene om problemer med børn og forældre 88 procent mener, at det samtidig giver frihed og selvstændighed at arbejde alene I en tilsvarende undersøgelse om dagplejepædagogerne, FOA 1998, oplever godt halvdelen: Dårlig ledelse fra kommunernes side (ca. 60 procent) Følelse af at være alene med problemerne Vanskeligheder ved at planlægge arbejdet Uklar præcisering af arbejdsfunktioner Misforhold mellem kompetence og ansvarsfølelse over for børnene 17
Gode råd om forebyggelse 2 Ifølge undersøgelsen Dagplejernes arbejdsvilkår fra 1999 Psykiske arbejdsmiljøproblemer forebygges bedst, hvis man anvender en vifte af forskellige forebyggelsesmetoder. Det er vigtigt, at de faglige og personlige kvalifikationer passer til det arbejde, man udfører. Derfor er løbende efter- og videreuddannelse nødvendig. Kun knap 30 procent af dagplejerne har været på introduktionskursus. 88 procent har været på grundkurset de fleste mellem et og to år efter ansættelsen 2. Målet er en uges introduktionskursus inden eller umiddelbart efter ansættelsen og et grundkursus af 2 ugers varighed inden for det første år. Dette anbefales også af Kommunernes Landsforening. Det er vigtigt, at man som dagplejer har grundigt kendskab til det kvalitetsniveau, som kommune, dagplejepædagog, forældre og børn forventer. Og at man i den forbindelse ikke stilles over for modsatrettede krav! Der skal være en god dialog og en tydelig formidling af information, f.eks. fra dagplejepædagog til dagplejer. Og hjælp til og træning i intern konfliktløsning, voldsforebyggelse m.v., hvis det er nødvendigt. Endelig er det vigtigt, at jobbet giver mulighed for kollegialt samvær. Det er vigtigt, at der er et forum, hvor man som dagplejere kan samles uden børn, og hvor målet med samværet er arbejdsvilkårene og ikke børnene. 18
Arbejdsmiljøuddannelsen Alle sikkerhedsrepræsentanter/arbejdsledere skal tilmeldes den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse på 37 timer, senest fire uger efter man er valgt/udpeget. Den skal være gennemført senest otte måneder efter valget. Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsmiljøuddannelsen anbefaler, at lederen og medarbejderen fra sikkerhedsgruppen deltager i den samme arbejdsmiljøuddannelse, og at der i uddannelsesforløbet gennemføres en hjemmeopgave med udgangspunkt i egne arbejdsmiljøforhold. Der er mellem de kommunale arbejdsgivere og arbejdstagere etableret et samarbejde om at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen. Henvendelse kan ske til Den Kommunale Højskole i Grenå. Større kommuner gennemfører egen uddannelse. Yderligere information om arbejdsmiljøuddannelsen kan du få i forvaltningen (ledelsen for dagplejen) eller i den lokale FOA-afdeling. Herudover tilbyder FOA kurser for tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter, hvor du skal kontakte din lokale FOA-afdeling for at komme på disse kurser. Det er en forudsætning for at kunne arbejde optimalt som sikkerhedsrepræsentant, at man deltager i den uddannelse, der er mulighed for som sikkerhedsrepræsentant. Arbejdspladsvurdering (APV) Alle arbejdspladser skal udfærdige en skriftlig APV. APV en er et redskab, som kan styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, men giver også mulighed for at komme et stort skridt videre med arbejdsmiljøet. Her har dagplejerne en god anledning til at få synliggjort de fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer. Det er arbejdsgiverens ansvar, at der gennemføres en APV, men det er vigtigt, at det er sikkerhedsorganisationen, der står for at vælge den praktiske gennemførelse af APV en. 19
Der er ikke fastlagt nogen rigtig måde at lave APV på, men sikkerhedsorganisationen kan vælge en metode med udgangspunkt i den måde dagplejen organiseres, og hvordan samarbejdet er planlagt. I forlængelse af en APV, skal der udarbejdes en handlingsplan for, hvilke forebyggende initiativer der skal iværksættes. Det skal også aftales, hvordan de gennemføres, og hvordan der følges op. Der skal laves en tidsplan for effektvurdering, evaluering og opfølgning af iværksatte initiativer. For at gennemføre de forskellige faser i APV en, er det en god idé at udarbejde en tjekliste inden for dagplejens sikkerheds- og sundhedsarbejde. Eksempel på tjek-liste: Ergonomiske forhold, herunder arbejdsstillinger/løft Ergonomiske forhold vedrørende inventar, for eksempel pusleborde, stiger, senge/krybber Arbejdsstillinger, herunder løftehøjde, bordhøjde, om det er siddende, stående eller gående Man gør samme bevægelse mange gange (ensidigt gentaget arbejde) Fysiske forhold, herunder pladsforhold, spiserum, puslerum og legerum Psykiske forhold, herunder om du har indflydelse på tilrettelæggelse af din egen arbejdsdag, om der er muligheder for pauser i løbet af dagen Tidspres, herunder om der er højt arbejdstempo, om der er tider på dagen, hvor arbejdet er ekstra belastende Ulemper af alenearbejde om det er ensformigt, om du får kollegial støtte Man kan også på personalemøder kortlægge arbejdsmiljøet i fællesskab, og den enkelte dagplejer kan selv vurdere sit arbejdsmiljø. For at sikre, at alle forhold kommer med i APV en, kan det være en fordel, at det foregår anonymt. Det er vigtigt, at alle dagplejere får mulighed for at deltage i APV en, og det kan være forskelligt, om arbejdet foregår i hjemmet eller i en legestue. 20
Hver gang der sker en ændring i udførelsen af arbejdet eller ændring i arbejdets organisering, skal der udføres en ny APV. Ellers skal det aftales, hvor ofte der skal gennemføres en ny APV. Det anbefales, at der gennemføres en ny APV hvert andet år. Der er mulighed for at hente ekstern bistand til udarbejdelse/gennemførelse af APV. For eksempel i Bedriftsundhedstjenesten. Dagplejen er endnu ikke obligatorisk omfattet af Bedriftsundhedstjenesten, hvorfor kommunen skal betale for en sådan konsulentfunktion. Medbestemmelse/ Medindflydelse (MED) Der er indgået en central rammeaftale om, at der inden for den enkelte kommune kan indgås lokalaftaler om at organisere medbestemmelses- og sikkerhedsarbejdet på en anden måde end der, hvor der er en SU-aftale og en lovpligtig sikkerhedsorganisation. Rammeaftalen giver mulighed for lokalt at aftale, at sikkerhedsudvalget og samarbejdsudvalget sammenlægges, eller at der aftales et tæt samarbejde mellem sikkerhedsudvalget og samarbejdsudvalget. Kontakt din lokale FOA-afdeling for at få afklaret, om der er indgået lokalaftaler i din kommune, og hvad en eventuel lokalaftale indeholder vedrørende medbestemmelse og sikkerhedsarbejdet for dagplejen. 21
Arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser Kommer du til skade i forbindelse med dit arbejde, er det vigtigt, at du straks kontakter din sikkerhedsrepræsentant/dagplejepædagog. Vigtigt, dels fordi der skal udfyldes en skadesanmeldelse, og vigtigt fordi der bør ske en klarlægning af ulykken, så evt. lignende tilfælde kan undgås fremover. Arbejdsgiver har dog kun pligt til at anmelde ulykken til Arbejdstilsynet, hvis den har medført uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag, udover den dag skaden skete. Din arbejdsgiver skal desuden anmelde skaden til sit forsikringsselskab, hvis det skønnes, at du kan blive berettiget til ydelser efter arbejdsskadeloven. Dette skal ske senest 9 dage efter skaden. Hvis der er tale om fravær i over 5 uger, skal arbejdsgiver dog altid anmelde til sit forsikringsselskab, uanset om der må formodes at blive behov for ydelser. Ved formodede eller konstaterede arbejdsbetingede lidelser regnes anmeldelsesfristen fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen er arbejdsbetinget. Arbejdsskadeanmeldelsen Der er desværre talrige eksempler på, at arbejdsgiver eller sikkerhedsrepræsentant udfylder anmeldelsesblanketten kortfattet eller ufuldstændigt. Det er derfor meget vigtigt, at man selv er med til at få beskrevet hændelsen så uddybende som muligt. Er der ikke plads på selve blanketten, kan der vedlægges en supplerende beskrivelse. Forlang endvidere kopi af anmeldelsen. Ved tvivlsspørgsmål: Søg hjælp i den lokale FOA-afdeling eller i Arbejdsskadestyrelsen. 22
Hvilken erstatning kan man få? Hvis arbejdsskaden bliver anerkendt efter lov om arbejdsskade, er der mulighed for: Betaling af behandlingsudgifter mv. Erstatning for tab af erhvervsevne Godtgørelse for varigt mén Overgangsbeløb ved dødsfald Erstatning for tab af forsørger Hvem har anmeldelsespligten? Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde arbejdsulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader. Læger og tandlæger har pligt til at anmelde såvel klare som formodede tilfælde af arbejdsbetingede lidelser. Læger har desuden pligt til anmelde klare som formodede pludselige løfteskader. 23
værktøj2000 Arbejdsmiljø skal på dagsordenen i de enkelte dagplejegrupper. Ikke mindst nu, hvor dagplejerne endelig er omfattet fuldt ud af reglerne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Det betyder, at der skal være en sikkerhedsorganisation inden for dagplejen på linie med andre områder. FOA vil med denne pjece bidrage til at styrke interessen og engagementet for arbejdsmiljøet i dagplejen. Pjecen giver gode råd om arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejde. I pjecen kan dagplejere tillige hente inspiration til diskussioner om det daglige arbejde, da emner som psykisk arbejdsmiljø, alenearbejde og arbejdsstillinger beskrives. Forbundet af Offentligt Ansatte