Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed og andre følgeomkostninger. Foto: Torben Riis Tema > > Michael Højholdt, specialkonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis kapacitetskrav og teknologi tillader det, er det ofte billigst at nedslide maskinerne frem for at udskifte dem efter få års brug. Sammenlignende analyser viser god sammenhæng mellem de forventede og de realiserede gennemsnitlige maskinomkostninger. Analysen viser desuden, at større bedrifter i gennemsnit har højere maskinomkostninger end de mindre. Men de store bedrifter opnår alligevel et højere DB2 end de mindre. 54 Produktionsøkonomi Planteavl
Solgte maskiner og total kapacitet 7 5 3 1 1996 2 24 28 Såbedsharve, total arbejdsbredde (m) Rotorharve, total arbejdsbredde (m) Kombiharve, total arbejdsbredde (m) Totalt antal plovlegemer, (stk) Stubharver, total arbejdsbredde (m) Såmaskiner (stk) Figur 12. Solgte jordbearbejdningsredskaber og såmaskiner i perioden 1994-28. Med betydelig variation i afgrødepriser og deraf følgende variation i bedrifternes dækningsbidrag, er det interessant at se, hvorledes markedet for markredskaber varierer. Statistikken over solgte landbrugsmaskiner indikerer en ganske væsentlig variation i mellem år i antallet af både solgte enheder og total arbejdsbredde. Figur 12 viser en svag tendens til et faldende salg set over perioden 1994 til 28. Særligt på kombiharver og plovkapacitet ses det, at der blev investeret kraftigt i anden halvdel af 199 erne, mens salget har været mere moderat i starten af erne. Plovsalget er så igen steget i 2. halvdel af erne. Det vil være realistisk at tro, at oven på god investeringslyst i 27-28, og med den generelle, aktuelle afmatningsperiode, vil maskininvesteringerne ikke stige væsentligt i 29-21. Ved at beholde maskinerne og slide dem ned, reduceres de gennemsnitlige årlige omkostninger til forrentning og afskrivning - til gengæld er der risiko for højere vedligeholdelsesomkostninger og uventede reparationer. Hvor meget af dækningsbidraget går op i maskin- og arbejdsomkostninger? Maskin- og arbejdsomkostningerne har typisk samme størrelsesorden som stykomkostningerne. I figur 13 vises udbytte, styk-, arbejdsog maskinomkostninger samt DB1 og DB2 for en række udvalgte salgsafgrøder på JB 5-6. Udgangspunktet for figur 13 er de forventede udbytter, priser og omkostninger fra budgetkalkuler 28. De forventede omkostninger til arbejde og maskiner er kalkuleret som gennemsnitsomkostninger ved forventet normal anvendelse og værditab af de relevante maskiner og redskaber. Disse forventede omkostninger - også kaldet normomkostninger - til maskiner og arbejde for korn, frø, raps og ærter er på et niveau mellem ca. 3. og 4.2 kr. pr. ha. De fleste afgrøder har stykomkostninger i samme størrelsesorden, mellem ca. 2.6 og 4.1 kr. pr. ha. Produktionsøkonomi Planteavl 55
DB beregninger fra Budgetkalkuler 28, udvalgte afgrøder 13 12 11 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1-1 Vinterhvede 1. år foder Vinterrug hybrid Udbytte (inkl. bjærget halm ved korndyrkning) Stykomkostninger DB1 Maskin- og arbejdsomkostninger DB2 Vårbyg foder Havre foder Vinterraps efter korn Markært til foder Rajgræs 1. års Rødsvingel 2. års Figur 13. Udbytte, stykomkostninger, DB1, maskin- og arbejdsomkostninger samt DB2 for udvalgte afgrøder. Fra Budgetkalkuler 28, Landscentret, Planteproduktion. DB2 i flere af afgrøderne er dermed under 1. kr. pr. ha, og hver sparet krone i omkostninger er vigtig. Med andre ord en besparelse i maskin- og arbejdsomkostninger kan være afgørende for, om der rent faktisk tjenes penge til forrentning og jordleje på at dyrke afgrøderne. Det typiske omkostningsforløb Hver maskine vil have et omkostningsforløb over tid. Det vil sige, at man for hvert år kan opgøre omkostningerne inden for hver af kategorierne værditab, forrentning og vedligehold. Jo nyere maskine desto større værditab. Kapacitetsomkostninger til forrentning og afskrivning er således størst i maskinens første år, mens det typisk forventes, at omkostningen til vedligehold er mindst, når maskinen er ny, og stiger med alderen. De variable omkostninger til brændstof og løn forventes stort set at være uafhængige af maskinens alder. Dermed kan der beregnes en gennemsnitlig årlig omkostning for den enkelte maskine - og det er denne værdi, der skal sammenlignes, når man vurderer flere alternativer op mod hinanden. Maskin- og arbejdsomkostninger udgøres af: Maskinstation (netto) + brændstof + vedligehold + værditab + forrentning + lønomkostninger = Maskin- og arbejdsomkostninger Ud fra en økonomisk betragtning skal en maskine udskiftes med en nyere, når marginalomkostningerne (altså værditab, forrentning, drift og vedligehold tilsammen) for den gamle maskine er på samme niveau som de forventelige gennemsnitlige omkostninger (værditab, forrentning, drift og vedligehold tilsammen) for den nye maskine. Det vil sikre de lavest mulige omkostninger direkte relateret 56 Produktionsøkonomi Planteavl
Vedligehold traktorer som funktion af timetal 25 2 15 1 5 2 4 6 8 1 12 Vedligehold (kr. pr. driftstime) Figur 14. Omkostninger i kr. pr. driftstime til vedligehold af 122 traktorer mellem og 11. driftstimer. til maskinen. Hertil kommer så de afledte effekter af ændrede kapacitetsbehov som følge af f.eks. udvidelser eller ændrede sædskifter. Der er dog mange grunde til at udskifte maskiner før dette tidspunkt f.eks. udvidelser og deraf følgende krav om større kapacitetsbehov. Typisk går den teknologiske udvikling også så hurtig, at maskinerne forældes økonomisk, inden de teknisk set er slidt ned. Nye krav til teknologi kan f.eks. omfatte autostyring, eller krav om bedre arbejdsmiljøbeskyttelse som skylleudstyr på sprøjter. Hvad koster en nedslidningsstrategi? Hvis man alligevel vil slide sine maskiner helt op hvilke konsekvenser har det så for vedligeholdelsesomkostningerne? I figur 14 ses omkostningerne til vedligehold for 125 traktorer, der har gået mellem og 11. driftstimer. Der er ikke nogen umiddelbar klar sammenhæng mellem antallet af driftstimer og omkostningen til vedligehold i kr. pr. time. Der er dog en tendens til, at risikoen for nødvendige større reparationer/vedligeholdelsesomkostninger stiger med traktorens timetal. Som eksempel viser figur 15 omkostningen til vedligehold, den årlige omkostning samt den gennemsnitlige årlige omkostning til forrentning, værditab og vedligehold. Brændstof arbejdsløn, forsikring mv. er således ikke med i betragtningen. På en traktor til 1 mio. kr., der kører 1 timer om året, og 1. år har en forventet omkostning til vedligehold på 4 kr. pr. driftstime, kræves der en stigning på 12 % om året (udover inflation) på vedligehold, for at den gennemsnitlige årlige omkostning er lavest efter 13 år. Hvis vedligeholdet er billigere, varer det længere, inden traktoren når det økonomisk optimale udskiftningstidspunkt. Det betyder, at traktoren har kørt 13. timer, og vedligeholdet nu koster 156 kr. i timen eller Produktionsøkonomi Planteavl 57
Omkostninger i kr. pr. time som funktion af maskinens alder - kraftigt stigende vedligehold 5 4 3 2 1 1 3 5 7 9 11 13 15 Vedl. Årlig omkost. Gns. årlig omkost. Figur 15. Omkostninger i kr. pr. time som funktion af maskinens alder - kraftigt stigende vedlighold. 156. om året en meget stor omkostning. En vurdering af, hvorvidt der skal investeres i en ny traktor, vil teoretisk set afhænge af, om den forventede gennemsnitlige årlige omkostning på den nye traktor er højere end den gældende årlige omkostning til den gamle traktor. Men ved så højt et timetal og høj en alder vil tiden være løbet fra de fleste maskiner. Selv om vedligeholdelsesomkostningerne stiger til et meget højt niveau på en ældre maskine, kan det altså stadig være den billigste løsning, fordi værditab og forrentning er på et meget lavt niveau på en ældre maskine. I øvrigt vil omkostninger til vedligehold sjældent fortsætte med at stige. Typisk vil man på maskiner se et relativt lavt niveau på vedligeholdelsesomkostninger i de første driftsår. De stiger med alderen, indtil maskinerne er så gamle, at man ikke længere stiller så høje krav til dem, og derfor heller ikke bruger så mange midler på vedligehold. Et andet forhold er, at ældre maskiner ofte bliver udfasede over en årrække, og dermed påvirkes økonomien også af den ændrede anvendelse. Fra praksis er der kun få data til rådighed til at belyse dette forhold, men på det tilgængelige grundlag er det rimeligt at antage, at vedligeholdelsesomkostningerne kun stiger svagt til moderat med stigende timetal men selvfølgelig med betydelig variation imellem maskintyper, mærker og anvendelse. Der er en risiko for at få store uforudsete omkostninger til reparationer ved nedslidning af ældre maskiner. Noget, der kan forventes at blive forstærket af, at moderne maskiner med høj grad af automatisering kræver, at elektronikken fungerer, for at man kan udføre arbejdet. 58 Produktionsøkonomi Planteavl
Årlige omkostninger samt gennemsnit 3 2 1 år 1 år 7 år 13 Gns. efter 13 år Gns. efter 7 år Vedl. Forrentning Værditab Figur 16. Årlige omkostninger til vedligehold, forrentning og værditab samt gennemsnit efter 7 og 13 år. I figur 16 ses det, hvordan omkostningerne fordeler sig i år 1, 7 og 13 i det beregnede eksempel, samt hvordan gennemsnitsomkostningen ligger efter år 7 og 13. Beregning af de gennemsnitlige årlige omkostninger kan let og enkelt udføres i regneprogrammet Inve Online, som findes på landmand.dk og landbrugsinfo.dk. For at beregne omkostningerne, skal der indtastes en række forudsætninger vedrørende anvendelse. Hvis du ikke bruger egne tal, kan du finde eksempler på normomkostninger i Inve Online. Her er værdierne for vedligehold og brændstofforbrug forventede gennemsnitsværdier. Brændstofforbrug Brændstofforbruget betyder selvfølgelig noget for den samlede økonomi i anvendelsen af redskaberne. I traditionel planteavl ligger brændstofforbruget mellem ca. 5 og 125 l pr. ha, afhængigt af omfanget af jordbearbejdning, udbytteniveau, husdyrgødning og selvfølgelig maskinernes brændstofudnyttelse. Større, tungere maskiner og en tendens til dybere jordbearbejdning trækker i retning af et stigende brændstofforbrug. Men ved et forbrug på 1 l pr. ha og en pris på 4 kr. pr. l er den samlede omkostning til brændstof kr. 4 pr. ha, og den udgør dermed en beskeden post af de samlede arbejds- og maskinomkostninger på forventeligt ca. kr. 4. pr. ha. Og selv en 5 % reduktion udgør altså kun 2 kr. pr. ha. Strategier i maskinparken En strategi for maskinparken omfatter en beskrivelse af det fremtidige dyrkningssystem, afgrødevalg, jordtilliggende, -type og -arrondering, særlige kapacitets- og kvalitetskrav. Strategi er langsigtet planlægning, og netop ved langsigtet planlægning er der mu- Produktionsøkonomi Planteavl 59
Tabel 24. Produktionsoplysninger på planteavlsbrug i den sammenlignende regnskabsanalyse. Gruppering Alle -1 ha 1-15 ha 15-2 ha Over 2 ha År 28 Antal 1.892 1.349 251 119 173 Landbrugsareal, ha 89 45 122 173 325 Antal årskøer 1 Antal årssøer 1 1 4 2 Antal slagtesvin produceret 228 54 316 494 1.274 lighed for at opnå de laveste omkostninger og de højeste nettoudbytter. En nedslidningsstrategi kan ende med at blive dyr, hvis fastholdelse af en gammel maskinpark medfører tab af rettidighed i arbejdet eller et økonomisk ugunstigt afgrødevalg. I dette tilfælde kan udlicitering af arbejde overvejes, enten til naboer, et maskinsamarbejde eller brug af maskinstation. De opgaver, der skal udliciteres, bør prioriteres efter følgende Opgaver, som du ikke kan nå Opgaver, som du ikke kan udføre rigtigt Opgaver, der er for dyre i forhold til alternativ udførelse Opgaver, der ikke passer dig og dine medarbejdere. Normomkostninger til arbejde og maskiner Normomkostningerne er et udtryk for, hvad arbejds- og maskinomkostningerne kan forventes at være og de realiserede omkostninger på bedriften kan udvise betydelig variation herfra, som analysen Maskinomkostninger på planteavlsbrug viser. Normomkostningerne for den enkelte arbejdsoperation kan findes i de aktuelle budgetkalkuler for planteproduktion på landbrugsinfo.dk. Sammenlignende regnskabsanalyse 28 Der er udtrukket 1849 regnskaber fra planteavlsbrug fra regnskabsdatabasen. De har i gns. 89 ha tilliggende, fordelt som det ses i tabel 24. Der er en overvægt af landbrug under 1 ha. Ud fra regnskabets produktionsoplysninger er hver enkelt afgrøde opgjort og multipliceret med den forventede maskin- og lønomkostning for de enkelte afgrøder på de tilhørende JB-grupper, iflg. budgetkalkuler 28. Disse tal er efterfølgende sammenholdt med de realiserede udgifter. Arealfordelingen i udtrækket er ca. 5 % JB 1-4 og 5 % JB 5-9, så der regnes med middel maskinomkostninger for hhv. JB 1-3 og 5-9. Der er ikke taget højde for, at de bedst ydende afgrøder fortrinsvis dyrkes på den bedste jord. Enkelte afgrøder (f.eks. kartofler og sukkerroer) dyrkes kun på udvalgte jordtyper, hvilket indgår i grundlaget, ligesom der er regnet med vanding af sædskiftegræs på JB 1-3. Lønomkostningerne omfatter kun de bogførte omkostninger og ikke eget arbejde. Derfor belastes de større bedrifter forholdsvis mere end de mindre, da andelen af medarbejdertimer i forhold til ejers eget arbejde, alt andet lige må forventes at være større her. En anden årsag til, at de større brug har en højere lønandel skyldes en større animalsk produktion på enkelte af de større ejendomme. Til gengæld vil tidsforbruget til driftsledelse alt andet lige kunne forventes at falde ved større jordtilliggende. Forrentning af maskinsaldoen er bereg- 6 Produktionsøkonomi Planteavl
Forventede og realiserede maskin- og arbejdsomkostninger 4. 3. 2. 1. Alle -1 ha 1-15 ha 15-2 ha Over 2 ha Budgetkalkuler 28 kr. pr. ha Realiseret 28 kr. pr. ha Realiseret 28 ekskl. løn kr. pr.ha Figur 17. Sammenligning af normomkostninger til maskiner og arbejde ifølge budgetkalkuler 28, samt realiserede omkostninger fra afgrødebaseret regnskabsanalyse. net som 5 % rente af en maskinsaldo, der er estimeret til afskrivning, her ansat til 15% afskrivning i gennemsnit. I gennemsnit ses det, at de realiserede omkostninger ligger lidt over niveauet for de forventede omkostninger. Bemærk, at de dækker over 1849 forskellige bedrifter med varierende sædskifter, dog fortrinsvis med korn-, olie- og frøafgrøder. Fordelt på grupper er det en meget god sammenhæng mellem forventede og realiserede udgifter på grupperne -1 ha og 1-15 ha. På de større brug er der tilsvarende en større animalsk biproduktion, som på tilsvarende måde er med til at lægge en større lønudgift på de større brug. Hvis lønomkostningen trækkes ud af de realiserede omkostninger, fås den rene maskinomkostning (røde søjler). Nu ses det, at de realiserede maskinomkostninger uden løn ligger under - eller på niveau med de forventede omkostninger. På grupperne 15-2 ha og over 2 ha er de realiserede omkostninger større end forventet. Dette skyldes fortrinsvis, at de større brug har mere behov for medhjælp, der indgår i den bogførte lønomkostning, mens ejerens tid ikke bogføres her. Produktionsøkonomi Planteavl 61
3. Fordeling af maskinomkostninger på bedriftsstørrelser 1.343 2.5 2. 1.5 978 799 968 1.343 1.47 584 544 1. 5 518 12 81 477 56 691 511 75 912 73 937-19 Alle -1 ha 1-15 ha 15-2 ha Over 2 ha -11-5 Brændstof og energi Vedligehold Maskinstation netto Afskrivning og forrentning Figur 18. Fordeling af maskinomkostninger på bedriftsstørrelser. Konklusionen på dette er, at budgetkalkulerne for de forskellige afgrøder og de dertil knyttede maskinoperationer giver et rimeligt godt og retvisende billedet af niveauet på maskin- og arbejdsomkostninger. En analyse af de rene maskinomkostninger ses i figur 18. Brændstof og energi omfatter dieselolie brugt til markarbejde, transport og andet, samt energi brugt på bedriften, herunder til nedtørring af afgrøderne. Posten varierer mellem 691 og 937 kr. pr. ha imellem grupperne, men variationen imellem de enkelte bedrifter er naturligvis større. Gennemsnittet på 81 kr. modsvarer knapt et par hundrede liter dieselolie pr. ha, hvilket er langt mere, end det kan forventes. Det skyldes, at elforbruget tæller med i denne post. Maskinstation netto dækker over store variationer i køb og salg af maskinstationsydelser. I gennemsnit udgør posten dog kun 12 kr. pr. ha, og variationen er fra 73 til -11 kr. pr. ha imellem grupperne. Vedligehold er meget stabilt imellem grupperne. Omkostningen udgør mellem 477 til 584 kr. pr. ha, og det er tankevækkende, da afskrivninger og forrentning udviser en langt større variation imellem grupperne. Her er billedet, at bedrifterne mellem 15 og 2 ha har højere omkostninger end de mindre bedrifter, og på bedrifter over 2 ha falder omkostninger til forrentning og afskrivning igen. Måske fordi, at mellemstørrelsen har fået købt for stor maskinkapacitet. 62 Produktionsøkonomi Planteavl
Udbytter, omkostninger og DB fordelt på bedriftsstørrelser 12. 1. 8. 6. 4. 2. Alle -1 ha 1-15 ha 15-2 ha Over 2 ha Bruttoudbytte, planteavl, pr. ha Stykomkostninger mark DB1 Maskiner DB2 før arbejde Arbejde DB2 Figur 19. Bruttoudbytte, stykomkostninger, DB1, maskinomkostninger, DB2 før arbejde, lønomkostninger og DB2 for 1.849 planteavlsbedrifter i 28. Bedste DB2 på de større bedrifter I figur 19 ses en DB2-analyse. De større bedrifter klarer sig bedst målt på DB2, også selv om de bærer højere løn- og maskinomkostninger end de mindre brug. Det skyldes et væsentligt højere bruttoudbytte end på de mindre bedrifter. Desuden ligger stykomkostningerne på samme niveau uanset bedriftsstørrelsen. Sammenlignes med tabel 8, side 22 og figur 4, side 23 skal det erindres, at DB2 svarer til resultat af primær drift pr. ha. Da analyserne ikke er udarbejdet på samme datasæt, er tallene ikke direkte sammenlignelige, men på samme niveau i begge analyser. Produktionsøkonomi Planteavl 63