S tat S a u t o i S d v i S o 2 2011 Sid 2 Moms vd salg af bygggund fa 2011 Sid 3 Ænding i konkuslovn. Ny gl om konstuktion og afskaffls af btalingsstandsning Sid 4 Hvofo skal man optt tstamnt? Sid 5 Konvtibl obli gation n attaktiv mulighd fo fi nan siing af unotd hovd aktionæ slskab Sid 6 Fodl og ulmp vd outsoucing af gnskabsfunktionn Sid 6 Stø afkast til udlj af sommhus Sid 7 Indbud i ntbankn n ovst isiko Sid 8 Vi not at... Dt konstuktiv altnativ: KRESTON DANMARK Et landsdækknd samabjd mllm uafhængig dansk statsautoisd visionsviksomhd. Vi kombin dn mind visionsviksomhds fodl md dn stos ssouc. www.kston.dk C.E. Chistiansns Vj 56, 4930 Maibo Tlfon 54 78 16 88, Tlfax 54 78 46 88 Søndgad 14, 1. sal, 4900 Nakskov Tlfon 54 92 25 00, Tlfax 54 92 88 89 K s t o n D n m a k m m b o f K s t o n I n t n a t i o n a l A global ntwok of indpndnt accountants
2 MoMS Vd SAlg Af bygggrund fra 2011 Af Jns A. Staugaad, Snio VAT manag, Rvitax Md vikning p. 1. janua 2011 blv momslovns fitaglssbstmmls vdønd salg af bygggund ophævt, og i stdt blv d indføt momspligt vd hvvsmæssigt salg af bygggund. Eft dn ny bstmmls skal d sålds fmov btals 25 pocnt i moms, nå man hvvsmæssigt sælg n bygggund, hvopå dt muligt at opfø t kommnd byggi f. ks t hus, sommhus, tagbyggi ll lignnd. Momspligtn kan dog undgås i d tilfæld, hvo man ntn som sælg ikk omfattt af momslovn, fodi man ikk som ld i slvstændig økonomisk viksomhd sælg n bygggund (f. ks pivats salg af n bygggund), ll fodi dt man sælg, ikk n bygggund i momslovns fostand. Ehvvsmæssigt salg Dn føst btingls, som skal væ opfyldt, fo at d skal btals moms vd salg af n bygggund, at d tal om t hvvsmæssigt salg (økonomisk viksomhd). Vd hvvsmæssigt salg fostås blandt andt, at bygggundn hvvt md hnblik på vidsalg md fotjnst fo øj (økonomisk viksomhd). Vd dnn vuding tillæggs anskafflsshnsigtn og hyppighdn af salg n afgønd oll. Sælg man som pivatpson, som viksomhd ll som slskab n bygggund ll fl bygggund, og salgt samtidig sk som ld i udøvlsn af slvstændig økonomisk viksomhd, så vil tansaktionn væ omfattt af dn ny momspligt. Momsgundlagt vil væ salgspisn fo bygggundn. Hvad fostås vd n bygggund Vd n bygggund fostås t ubbyggt jodaal, som ft lov om planlægning (planlovn) ll foskift udstdt i mdfø haf udlagt til fomål, som muliggø opføls af bygning. Dt udn btydning fo momspligtn, om d skt byggmodning, og/ll sn vdtagn foskift fo udnyttlsn af aaln sætt bgænsning på udnyttlsn haf, hund fastsætt spcifikk fomål md udnyttlsn af aaln til byggi. Ovnstånd dfinition på n bygggund mdfø, at aal md status i kommunplann som såkaldt pspktivaal ll ammblagt aal, d ikk muliggø opføls af bygning, som udgangspunkt ikk omfattt af bgbt bygggund. Salg af aal i landzon, hvotil d ikk givt landzontilladls md hnblik på udstykning, d muliggø opføls af bygning, ikk omfattt af momspligtn. Dtt gø, at salg af almindligt skov- og landbugsjod ikk omfattt af momspligtn. Salg af n gund, hvopå d stå n æld bygning, og hvo dt mllm køb og sælg aftalt bygningn skal ivs nd i fobindlsn md ovdaglsn, vil også bliv anst som vænd n bygggund og ikk salg af fast jndom. Momsfi salg af bygggund Sk t salg af n bygggund ikk som ld i udøvlsn af slvstændig økonomisk viksomhd, vil salgt ikk væ omfattt af dn ny momspligt. Dtt vil blandt andt væ tilfældt i følgnd situation: Pivatpsons fasalg vd udstykning af t aal d ha udgjot n dl af dn pågældnds pivat boligs gundaal. D kan udstykks op til t gund, udn at d skal btals moms vd salgn. Pivatpsons salg af bygggund som ikk hvvt som ld i økonomisk viksomhd md køb og salg af bygggund, ll i fobindls md latt viksomhd vdønd byggydls. Pivatpsons salg af bygggund som hvvt vd av. Pivatpsons salg af bygggund som hvvt md hnblik på passiv invsting. Viksomhds/slskabs salg af bygggund som hvvt md hnblik på passiv invsting. Fadagst Gnnmfø man som pivatpson ll viksomhd t salg af n bygggund udn tillæg af moms, vil d omvndt ikk væ fadagst fo momsn på afholdt omkostning i fobindls md salgt. Gnnmfø man dimod t momspligtigt salg, vil d væ fadagst fo momsn på afholdt omkostning(byggmodning, klam, ådgiv mægl, landmål mv.). Ha man afholdt omkostning i tidlig å, som vdø dt momspligtig salg af bygggundn i 2011 ll sn, vil man kunn opnå godtgøls fo momsn af diss omkostning i fobindls md gnnmfølsn af salgt.
3 ÆndRIngR I KonKuRSloVn ny RglR om RKonSTRuKTIon og AfSKAfflS Af btalingsstandsning Af Hny Hibg, Statsautoist viso Fa 1. apil 2011 indføts ny gl om konstuktion. Rgln statt d hidtidig gl om btalingsstandsning og d sjældnt anvndt gl om tvangsakkod. Rgln skal sik hutig og m ffktiv konstuktion af lvdygtig viksomhd. Rkonstuktion bting mdvikn af n konstuktø (typisk advokat) og n tillidsmand (typisk viso, mn ikk skyldnns viso). Rkonstuktion Ehvvsdivnd pson og slskab ha indtil 31. mats 2011 kunnt anmld btalingsstandsning md hnblik på at undsøg mulighdn fo at find n odning ll i mang tilfæld md hnblik på afvikling af viksomhdn foud fo konkus. Fmov gln om btalingsstandsning og gln om tvangsakkod samlt i t stækt ændt glsæt om konstuktion. D støst nyskabls i gln om konstuktion : Skyldnn kan ikk ophæv n indldt konstuktionsbhandling. Dt muligt fo n kdito at bgæ konstuktion. Skyldnn skal følg gln fo konstuktion ll gå konkus. Rkonstuktion kan om nødvndigt gnnmføs udn skyldnns mdvikn. Løsningn bhøv ikk omfatt n konstuktion af skyldnn, mn kan i stdt væ n konstuktion af viksomhdn gnnm t salg af dnn ftfulgt af skyldnns konkus. Panthav kan i konstuktionn tvings til at få ndskvt pantt til dt pantsatts vædi. Opgø md kontaktpatn kan sk alld und konstuktion og skal ikk afvnt konkus. Omstødls kan gnnmføs staks ft konstuktionns indldning. Ansvalig lån fald fmov væk i konstuktion, mdmind andt aftalt. Viksomhdsovdagls Rgln om btalingsstandsning indholdt ingn tvangsmidl i fohold til panthav og kontaktpatn, og t samlt salg af n viksomhd und n btalingsstandsning va oft illusoisk. D intt til hind fo, at viksomhdsovdaglsn sk til n næstånd ll t nyt slskab md samm j. Køb af viksomhdn samtidig bskyttt mod omstødls af ovdaglsn. Tvangsakkod En skyldn kan som hidtil opnå tvangsakkod ft gln i konkuslovn. Tvangslmntt ligg i, at også kdito, d stmm mod akkodn, kan bliv tvungt md i dn. Rgln hfo lmpt væsntligt. D sålds ikk læng nogt kav om minimumsdividnd. Et tvangsakkodfoslag kan sålds gå ud på gældsbotfald mod btaling af ingnting. Tilsvand stmmgln fonklt og lmpt. Et foslag om tvangsakkod (og/ll viksomhdsovdagls) vdtagt, hvis d ikk t fltal imod dt. Kditon stmm ft bløb. Rkonstuktionspocssn Pocssn indlds vd, at skyldnn ll n kdito bgæ konstuktion. Samtidig skal n konstuktø og n tillidsmand hav klæt sig villig og habil til opgavn. Nå konstuktion indldt, skal d snst 4 ug sn (kan folængs til 8 ug) gnnmføs t kditomød, hvo d fmlæggs n plan fo konstuktionn. Nå plann vdtagt, skal d snst 6 månd sn (kan folængs md 2+2 månd) fmlæggs t konstuktionsfoslag fo kditon. Omfatt konstuktionn kun viksomhdsovdagls, gå skyldnn konkus umiddlbat ft vdtaglsn. Omfatt konstuktionn tvangsakkod fo skyldnn, fotsætt dn konstud skyldn udn fo skiftttn ft akkodns stadfæstls. Afslutning D ny konstuktionsgl må fovnts at fø til bd og hutig konstuktion. Samtidig vil d sk langt hutig ovgang til konkus, hvis konstuktion ikk syns opnålig, ll hvis d ikk abjds på konstuktion.
4 HVoRfoR SKAl MAn oprtt TSTAMnT? Af bit Rasmussn, Advokat, Hjulmand Kaptain Vi ha i Danmak n avlov, som på mang punkt gul, hvad d skal sk, nå vi ngang dø. Avlovn i 2008 blvt modnist og tilpasst udviklingn i samfundt. Avlovn tag stilling til igtig mang fohold, hund hvodan avn skal fodls, hvad d tvangsav, hvm d ha føstt til at udtag bstmt aktiv, hvis fl aving intsst i dt samm aktiv, om hnstand md at udbtal av osv. Nå Avlovn tag stilling til så mang væsntlig fohold, hvofo hø man da oft, at alt fo få ha opttt tstamnt? Åsagn dtil, at nok Avlovn blvt modnist, mn fl mnnsk, nd man to, ha konkt fohold, som gø, at Avlovns gl ikk tilstækklig. D skal i mang tilfæld optts t tstamnt fo at sik, at avlads ønsk også kan opfylds. Hvis d ikk optts tstamnt, kan dt nd md, at avn bliv fodlt på n måd, som ikk sva til dn afdøds ønsk. Et typisk ksmpl på n situation, hvo t tstamnt sædls lvant,, hvo n viksomhd udgø dt væsntligst aktiv i fomun. Hvis jn dø, og ikk all aving skal av n dl af viksomhdn, så tstamntt t vigtigt væktøj til at sty, at dn ll d af avingn, som skal tag ov, også kan gø dt i viklighdn. Af og til kan dt væ nødvndigt at bgæns nogl h d and avings av. Dt kan også væ nødvndigt at fastlægg nogl btalingsvilkå fo n dl af vædin af viksomhdn, som sik, at dn aving, som skal ovtag viksomhdn, kan btal and aving ud på imlig vilkå, såfmt vædin af viksomhdn ovstig dn pågældnd avings gn av. Endlig kan dt væ nyttigt, at avn i fom af viksomhdn gøs til avingns sæj. Et andt klassisk ksmpl ægtfæll, som ha min, din og måsk også vos bøn. Ha ægtfælln ikk opttt tstamnt, kan dt væ mgt fosklligt, hvad d spktiv ægtfælls bøn av, alt afhængig af i hvilkn ækkfølg ægtfælln dø. E d fomufællsskab og ikk opttt tstamnt, kan d væ 300 % foskl på avn til t ban alt afhængig af, om dn pågældnd aving ft dn føstafdød ægtfæll ll ft dn længstlvnd ægtfæll. Dt syns mang ægtfæll alligvl fo voldsom n foskl, isæ hvis ægtfælln ha byggt n sto dl af fomun op i fællsskab. Dudov dt oftst t ønsk at sik dn længstlvnd af ægtfælln bdst muligt, så læng dn pågældnd lv og vntult at still all bønn lig, nå dn længstlvnd også afgåt vd dødn. Mang optt tstamnt fo at sik, at avn ft dm skal væ sæj fo bønn. Oft optts tstamntt dom på t tidspunkt, hvo man ndnu ikk ha fåt svigbøn, sålds at d ikk kan påstå, at dt fodi, at man ikk kunn lid svigbønn. Vd at bstmm at avn skal væ sæj fo bønn, sik man som udgangspunkt sin aving i dn situation, at d ngang mått bliv spat ll skilt. Avn skal i givt fald ikk dls md t svigban. Dt væsntlig dfo, at man i hvt fald bø optt t tstamnt, hvis Man ønsk n andn avdling nd dn avlovn mdfø. Man ønsk, at bstmt aktiv sto som små skal tilfald bstmt aving. Man ønsk, at nogl aving nok skal hav ds av, mn at dn skal udbtals kontant og ikk i fom af and aktiv. D fo n dlvædi af t aktiv, som ovstig avingns av, skal fastsætts btalingsvilkå fo stn af vædin. Man ønsk, at avn skal væ sæj fo avingn. Man ønsk at bskytt avn ovfo n avings kdito vd båndlæggls af avn i n piod. Man ønsk, at avn skal tilfald n bstmt pson, nå avingn også mått væ afgåt vd dødn. Man ønsk sit bo bhandlt som t bobstybo, hvovd piodn fo skiftt folængs. Dtt blot nogl af d god gund, d til at optt t tstamnt. Dt væsntlig, at man ha ovvjt, hvad man ønsk, d skal sk md d aktiv, som man ftlad sig dn dag, man dø. Mang ha svæt vd at fohold sig til dtt og syns, at dt kan væ svæt at tal om dt ndda også md sin allnæmst. Mang gang sk dt, at gn sygdom, dødsfald indnfo omgangskdsn ll fostånd længvand udlandsjs sætt tankn i gang om, hvad d sk, hvis man slv dø. Så få man sig tagt sammn til at gå til n advokat fo at få lavt tstamntt. Nå tstamntt undskvt, giv d allflst udtyk fo n glæd vd og oft n lttls ov at hav fåt døftt ds ønsk md advokatn og at hav fåt åd og vjldning om, hvilk mulighd man ha fo at få opfyldt sin ønsk og i sidst nd glæd ov, at man ha fåt afklat sin fohold. Et tstamnt kan optts som t notatstamnt ll som t vidntstamnt. Af bvismæssig gund må dt tilåds, at tstamntt optts fo notan. Intt gatis i dnn vdn, og udgiftn til at optt t tstamnt n pivat udgift. Dn dog givt igtig godt ud st i fohold til, at avn mått nd hos d fokt ll bliv fodlt i stid md afdøds ønsk, blot fodi man ikk fik tagt sig sammn til at få opttt tstamnt.
5 KonVRTIbl obligationr n ATTRAKTIV MulIgHd for finansiring Af unotrd HoVd- AKTIonÆRSlSKAbR Af bnt Ramskov, advokat (H), ph.d., Hd-R, dahl Advokatfima Finansiing af unotd slskab sk oft md sto hjælp fa hovdaktionæn. En hovdaktionæ n pson, d j mindst 25 % af kapitaln ll ha fltallt af stmmn i slskabt. Finansiingn sk vd t valg mllm fl tiltag f.ks. almindligt lån i pnginstitut, indskud af gnkapital som akti ll optagls af konvtibl obligationslån. Almindlig lånoptagls Almindlig lånoptagls typisk n fodl fo viksomhd, hvo dt gå godt. Slskabt kan indtjn midl til at indfi dt pågældnd lån, og kdito kan få sit udlån indfit udn skattmæssig konskvns. Få slskabt poblm, få kdito også poblm. I dt omfang udlånt ydt af hovdaktionæ, og lids d tab hvd, d ikk fadag fo t tab på dn pågældnd foding. Dtt gæld situation, hvo hovdaktionæn ll dnns famili ha m nd 25 % af kapitaln ll åd ov m nd 50 % af stmmn. Skattmæssigt almindlig lånoptagls ikk altid optimal. Konvtibl obligation Konvtibl obligation pincipilt t udlån, hvo kdito i løbt af lånts løbtid ha t til, mn ikk pligt til at konvt udlånt til aktikapital. En konvtibl obligation indhold altså dls t lånlmnt dls n tgningst. Lånlmntt skal fonts. Lånvilkå m.v. skal optags i slskabts vdtægt. Konvtibl obligation kan tabls vd udlån af kontant ll vd gældskonvting. E gældns vædi lav nd kus 100, udgø anskafflsssummn fo dn konvtibl obligation gældns kusvædi. Gå dt godt fo slskabt, kan kdito på dn konvtibl obligation undlad at konvt udlånt til aktikapital, og i stdt få bløbt indfit som t almindligt udlån. Gå dt mind godt fo slskabt, og lid kdito tab på sit udlån, bhandls n konvtiblt obligation skatttligt som n akti. D da fadagst fo tabt som ngativ aktiindkomst p.t. md n skattvædi på op til 42 %. Låndln i n konvtibl obligation skal opfyld kavn til t gældsfohold. Skattådt ha i t bindnd sva af 16. novmb 2010 bkæftt, at t sådant gældsfohold godt kan yds på anfodingsvilkå. Dt bty- d også, at kdito kan tækk midl ud som btaling på dn konvtibl obligation, nå d bhov hfo. Hvd bhøv kdito ikk at afvnt, at n bstmt fofaldstid ngang i fmtidn mått indtæd. Dtt øg flksibilittn væsntligt. Sammnfattnd vuding Finansiing af t hovdaktionæslskab, hvo hovdaktionæn n fysisk pson, skal optims sådan, at hovdaktionæn sikk mod såvl op- som ndtu. Finansiing vd indskud af almindlig slskabskapital ha ulmp, hvis dt gå godt, da dt kost SKAT at få midln ud fa slskabt. Finansiing vd almindlig lånoptagls ha n ulmp, hvis dt gå skidt, da d ikk fadagst fo dt pågældnd udlån. Dn konvtibl obligation tag dt god fa såvl udlånssidn som slskabskapitalsidn og sik n tilbagbtalingsmulighd, d skattfi, hvis dt gå godt, samt tabsfadag md n skattvædi på 42 %, hvis dt gå skidt. Dn konvtibl obligation dfo t væsntligt altnativ til taditionl finansiing st fa n skattmæssig synsvinkl. Slskabskapital Slskabskapital skal ikk fonts. Placs hl finansiingsbhovt vd slskabskapital, vil dt oft mdfø n ufoholdsmæssig sto pngbinding fo hovdaktionæn. Dnn pngbinding kan aln tilbagbtals vd at bskatt btalingsstømmn fa slskabt, ntn som udbytt ll løn ll anvnds som købsum, nå aktin sælgs. Finansiing vd gnkapital dimod n fodl, hvis dt gå skidt. Mist kapitaltgnn sin invsting, ha kapitaltgnn fadagst hfo som ngativ aktiindkomst p.t. md n skattvædi op til 42 %.
6 fordl og ulmpr Vd outsourcing Af RgnSKAbSfunKTIonn Af finn lkjæ, Statsautoist viso En lang ækk viksomhd ha valgt at outsouc ds gnskabsfunktion ll dl af dnn. D natuligt isæ tal om mind viksomhd, mn d også stø viksomhd, d vælg dnn løsning. Hvilk funktion outsoucs? D funktion, viksomhdn vælg at outsouc, typisk nogl af ndnstånd: Piodisk bogføing, dagligt, ugntligt ll ft aftal. Momsgnskab, hund indbtning og fobdls til btaling. Dbitognskab, inklusiv ykning af dbito. Kditognskab, hund fobdls til btaling. Lønadministation. Hudov kan man fostill sig, at d sk outsoucing af lag- og/ll pojktstying, samt ldlssappoting i m ll mind avanct fom. Dn viksomhd, d outsoucs til og altså yd ovnnævnt hvvssvic, vil i gln båd kunn tilbyd, at opgavn løss hos opdagsgivn slv ll i dn viksomhd, d udfø ydlsn. Fodl vd outsoucing Viksomhdn kan koncnt sig om dt, dn ha mst fostand på. Viksomhdn ha altid utind, udfakommnd mdabjd. D altid n sv i tilfæld af sygdom, fi, basl m.v. Man btal kun fo dn tid, d bugs Udbyd af svicydlsn ha mulighd fo at tilbyd IT-løsning, sålds at viksomhdn slv undgå invsting i sådann. Dn viksomhd, d outsoucs til, ha indgånd kndskab til d mstgængs pogamm indnfo dt administativ omåd og dn løbnd opdating af diss. Outsoucingsaftal kan typisk opsigs md kot vasl. Ulmp vd outsoucing Dn viksomhd, d udfø opgavn, div n fotning og skal tjn png, hvofo timpisn fo hvvssvicydls måsk umiddlbat kan syns høj i fohold til n almindlig bogholdtimløn. Dtt fohold opvjs dog af, at man kun btal fo d tim, man få ydls fo. Altså: Ingn spildtid, social bidag ll fipngadministation. Hvis hvvssvicydlsn sk hos dn viksomhd d udbyd ydlsn, ha opdagsgivn lidt m bsvælig tilgang til data. D opstå t vist afhængighdsfohold mllm patn. Afslutning Outsoucing af administativ ydls kommt fo at bliv, og omfangt må antags at stig i takt md dn øgd anvndls af intnttt og avancd IT-løsning. Udbyd typisk visionsfima ll gntlig bogføingsbuau. Også pson, d lidt spktløst kalds cyklboghold, udfø opgav som anføt ovnfo, mn fo kundn fosvind n dl af d ovnnævnt fodl, hvis ydlsn udføs af nkltpaktisnd pson. STØRR AfKAST TIl udljr Af SoMMRHuS Af Stn Møup, Snioskattkonsulnt Ny skattgl bvik t stø nttoafkast af sommhusudljning. Folktingt ha vdtagt gl, hvoft n stø dl af ljindtægtn skattfi i fohold til tidlig. Nå man udlj t sommhus, kan man vælg mllm 2 mtod, nå ljindtægtn skal slvangivs. Eft dn gnskabsmæssig mtod skal all buttoindtægtn mdgns, og d fadag fo all udgift fobundt md udljningn. Dt btyd, at man skal hold sty på all udgift og gmm all udgiftsbilag som dokumntation. Mang afhold sig fa at bnytt dn mtod, da dn foudsætt, at d føs t gnskab. Som altnativ kan man vælg at slvangiv ljindtægtn ft n såkaldt skmatisk mtod. Dt btyd, at all buttoindtægt udov n vis bundgæns skattpligtig, mn dog kun md 60 %. Vd anvndls af dn gnskabsmæssig mtod ndsætts jndomsvædiskattn foholdsmæssigt, sålds at d ikk opkævs jndomsvædiskat fo dn piod, sommhust ha væt udljt. Vd anvndls af dn skmatisk mtod sk d ingn ndsættls af jndomsvædiskattn. Dn skattfi bundgæns md vikning fo indkomståt 2010 fohøjt fa 7.000 k. til 10.000 k. All indtægt hudov skal
slvangivs md 60 %. Dt btyd så også, at man ikk få skattfadag fo d udgift, som knytt sig til udljningn. Eksmpl: Ljindtægt 35.000 k. bundfadag -10.000 k. 25.000 k. Haf udgø dt skattpligtig bløb 60 % 15.000 k. D skattpligtig indtægt fa sommhusudljning bskatts som kapitalindkomst. Foudsat jn ikk ha positiv kapitalindkomst, skal d sålds btals ca. 5.600 k. i skat af dn samld ljindtægt på 35.000 k. Indbtningspligt fo udljningsbuau Folktingt ha vdtagt, at viksomhd (udljningsbuau), d fostå udljning af sommhus, skal fotag indbtning til SKAT om d ljindtægt, som jn af t sommhus ha opnåt gnnm udljning via udljningsbuaut. D skal føst gang sk indbtning i 2012 om dn udljning, d ha fundt std i 2011. 7 Høj bundfadag til sommhusudlj Fo at motiv sommhusudlj til at udlj gnnm udljningsbuau ha gingn dsudn vdtagt, at dt skattfi bundfadag hævs fa 10.000 k. til 20.000 k., nå ovnnævnt skmatisk gl anvnds. Dt fohøjd bundfadag gæld altså kun fo d sommhusj, d automatisk få indbttt ds ljindtægt til SKAT. Altså dm som udlj via t udljningsbuau. Dt fohøjd bundfadag ha vikning fo udljning i 2011 og fmft. Fa og md 2011 få udlj af sommhus sålds båd md piskn og gulodn. IndbRud I ntbankn n ovrst RISIKo Af Motn Jppsn, Affinity businss dvlopmnt lad, Mash A/S Mang viksomhd ikk opmæksomm på, at d slv skal dækk tabt, hvis n IT-kiminl byd ind i ntbankn og tømm konton. Sk dt, kan dt væ livstund fo viksomhdn. Nu foligg d n fosikingsløsning. Indtil 2006 va indbud i ntbankn ukndt i Danmak. I 2009 oplvd n viksomhd t indbud, hvo d IT-kiminll fik hld md at læns viksomhdn fo 1,8 mio. k. Dt skabt sto fokus blandt hvvslivt og politik, da stot st ingn tidlig havd væt opmæksomm på dnn isiko. Hvad t ntbankindbud? Indbuddn hidtil skt vd, at d IT-kiminll lægg spionpogamm ind på viksomhdns comput. Spionpogammt giv d IT-kiminll adgang til alt på viksomhdns comput fo ksmpl dokumnt, fotos, mailboks, adgangskod og sikkhdsnøgl og dmd også adgang til viksomhdns ntbank. Lykkds dt, kan dn IT-kiminll udn viksomhdns vidn tømm viksomhdns konti via ntbankn og ovfø bløbt til sig slv ll oft til t såkaldt muldy, d via t ntvæk af tansaktion skjul dn ITkiminlls idntitt. Dækk bankn ikk? E man pivatkund, og d sk t indbud i ntbankn, dækk bankn tabt. Ha man sin ntbank på hvvskundvilkå, skal bankn ikk dækk, md dt skal viksomhdn slv. D dog viksomhd, d ha n ntbankaftal på pivatkundvilkå. I d tilfæld skal bankn dækk. Dt kan væ i tilfæld, hvo man som slvstændig hvvsdivnd ha statt op i dt små som bibskæftigls vd sidn af t lønmodtagjob mn også anvnd dn pivat ntbank til viksomhdn. Sidnhn viksomhdn blvt fuldtidsbskæftigls, mn ntbankaftaln aldig blvt lavt om til hvvskundvilkå. NmID NmID ha væt n igtig god fobding af ntbanksikkhdn, mn dn fjn ikk isikon fo ntbankindbud 100 %. Ikk all viksomhd bug ndnu NmID, og d IT-kiminlls kativitt i pincippt ubgænst. Eksmplvist kæv nogl ntbank kun NmID, nå man logg sig ind. Fo at autois btalingn kævs d ikk NmID, mn kun adgangskodn. Sidd dn IT-kiminll og kigg md, kan man ikk afvis, at t øjbliks uopmæksomhd bliv udnyttt. Ntbankfosiking Nu foligg d n fosikingsløsning Ntbankfosiking som ntop dækk isikon vd ntbankindbud. Fo d flst viksomhd kost dn und 700 k. om åt. Hvad skal viksomhdn gø? 1. Undsøg om viksomhdns ntbankaftal md bankn på pivatkundvilkå ll hvvskundvilkå. E dn på hvvskundvilkå, skal viksomhdn slv dækk tabt, og man skal fohold sig til isikons påvikning på viksomhdn. 2. Undsøg hvad viksomhdn typisk ha stånd på konti(), hvotil d adgang via ntbankn, og hvilk uudnyttd tækningstt d på fo ksmpl kasskdittn? Hvodan vil viksomhdn væ stillt, hvis dtt bløb blv stjålt af n IT-kiminl vd indbud i ntbankn? Nogn ha ntn så bskdn indstånd ll kditt, at dt ikk vil påvik viksomhdn nævnvædigt. And ha bundt gnkapitaln i and aktiv, som gø, at viksomhdn kan lv md tabt slv. Langt d flst viksomhd vil dog bliv påvikt i n sådan gad, at dt i bdst fald bgæns dns ådum og i væst fald kan lukk viksomhdn. E viksomhdn i tvivl, vil dt væ fonuftigt at ådfø sig md vison ll andn økonomisk ådgiv. E konklusionn, at viksomhdn i nogn ll i høj gad vill bliv påvikt at t ntbankindbud, bø dn tgn n ntbankfosiking.
8 VI notrr AT... Af ik Høgh, Tax patn Psonalgod und bagatlgænsn God, som abjdsgiv i ovvjnd gad ha ydt at hnsyn til abjdts udføls, bskatts kun, hvis dn samld vædi ovstig n bagatlgæns. Bagatlgænsn fo 2011 fastsat til 5.500 k., og mdabjdn skal slv hold sty på, om gænsn ovskids. Følgnd god ksmpl på god, som fald ind und bagatlgænsn: Vaccination af mdabjd. Fi avis til bug fo abjdt. Gatis mad og dikk i fobindls md ovabjd. Afholdls af fi i fobindls md fotningsjs. Bklædning, som ønskt og btalt af abjdsgivn, og hvo abjdsgivs logo påføt. Kditkotodning. Pas på stskat vd ntænding Foskudsgistingn fo dn nklt bog bygg oft på n fmskivning af talln fa tidlig ås slvangivls ll n tidlig foskudsgisting. Dtt gæld også ntudgift, sålds at dtt bløb oft fo højt i fohold til nuvænd ntnivau. Dtt vil sålds mdfø, at pimæt boligj vil hav t fo lavt løbnd skatttæk og dmd i fobindls md åsopgølsn oft vil få n btydlig stskat. Såfmt dn skattpligtig ikk kla ov poblmt, vil dt oft giv uhldig vikning fo pivatøkonomin. Dnn stskat kan undgås vd n løbnd tiltning af foskudsgistingn på baggund af f.ks. oplysning fa dn ålig nt vd konvting af F1 lån m.m. Dtt sk gansk lt vd anvndls af SKAT s hjmmsid via tast slv. Ny jndomsvuding fo hvvsjndomm D ny jndomsvuding fo hvvsjndomm på gadn, idt dn offntlig jndomsvuding p. 1. oktob 2010 nu offntliggjot på nttt. Mang vil oplv t fald i jndomsvudingn, mn d kan dog væ mang png at spa vd at fohold sig kitisk til vudingn og som n konskvns klag ov dn. En ækk j vil stadig få vuding, som ligg ov makdsfoholdn. Dtt kan bl.a. skylds, at æld klagsag fo d pågældnd jndomm fo 2006-2008 vudingn ikk fædigbhandlt i klagsystmt, og gistingn dfo ikk kokt. Ejn skal væ opmæksomm på følgnd: E pincipgundlagt fo skønnt kokt? E skønsudmålingn dft kokt? E vædin af jndommn imlig fastsat, hund: tag vudingn hnsyn til jndommns stand? E bnyttlsn kokt angivt f.ks. lag, konto, poduktion osv.? Acontoskat fo slskab Føst at acontoskat fofaldt til btaling i mats 2011, og andn at fofald til btaling snst dn 21. novmb 2011. En vntul ovskydnd skat fo indkomståt 2010 anvnds i vidst mulig omfang til dækning af andn acontoskattat fo indkomståt 2011. Ovskydnd skat fo indkomståt 2010 udbtals md n godtgøls på 1,6 %. D kan fotags fivillig acontoskat fm til 21. novmb 2011 md n duktion af nt på 0,3 %. Hvis d i 2011 modtags skattpligtigt udbytt fa dansk slskab, hvoi d indholdt udbyttskat, anss dn indholdt udbyttskat duct md 0,3 % fo n fivillig indbtaling vdønd indkomståt 2011. Hvis dt fovnts, at slskabsskattn i 2011 vil væ væsntlig lav nd dn bgnd acontoskat, kan d hos SKAT ansøgs om at få ndsat andn acontoat. Anmodningn om ndsættls skal sk indn 15. oktob 2011. Hvis d bliv tal om stskat fo 2011, tillæggs bløbt t pocnttillæg på 4,8 %. Skattn fofald til btaling dn 20. novmb 2012. Vd ovskydnd skat fo 2011 tillæggs n ntgodtgøls på 1,3 %. D nævnt ntgodtgøls ikk fadagsbttigd/skattpligtig. Dato Diskonton Nationalbankns udlånsnt Fa 16. janua 2009 2,75 % 3,00 % Fa 6. mats 2009 2,00 % 2,25 % Fa 3. apil 2009 1,75 % 2,00 % Fa 11. maj 2009 1,40 % 1,65 % Fa 8. juni 2009 1,20 % 1,55 % Fa 14. august 2009 1,10 % 1,45 % Fa 28. august 2009 1,00 % 1,35 % Fa 25. sptmb 2009 1,00 % 1,25 % Fa 8. janua 2010 1,00 % 1,15 % Fa 15. janua 2010 0,75 % 1,05 % Fa 8. apil 2011 1,00 % 1,30 % Ansvashavnd daktø: Statsautoist viso Nils Lyng Pdsn Rdaktion: Statsautoist viso Finn Elkjæ Statsautoist viso Tobn Madsn Statsautoist viso Svnd Thchilsn Rdaktø, Thomson Ruts Pofssional A/S Majbitt Codt og Bigitt Stang Dsign/Sats: Thomson Ruts Pofssional A/S Tyk: Silkbog Bogtyk ISSN n.: 0108-9196 Rdaktion afsluttt d. 11. apil 2011