UDDANNELSESPROGRAM FOR PRAKSISRESERVELÆGER FORMÅL Praksisreservelægetiden er en praktisk træningstid, hvor praksisreservelægen (PRL) skal have mulighed for selvstændigt lægearbejde i almen praksis under supervision. PRL skal erhverve tilstrækkelig indsigt i det almenmedicinske sygdomsmønster og i den primære, lægelige arbejdsmetode til på basis af den samlede turnustjeneste at kunne foretage et kvalificeret valg af videreuddannelse og til at kunne fungere som læge i alle kliniske specialers uddannelsesstillinger. Introduktion til uddannelseslæger: Hvor er vi? Praksis drives fra lokaler i Lægehuset, Nørregade 10, 7400 Herning. I foråret 2005 blev vore lokaler totalrenoverede og vi fik samtidig et større klinikareal med flere konsultationsrum. Udover vores praksis er der i huset 2 andre praksis med i alt 10 læger, således at vi i alt er 13 læger i Lægehuset. Hvem er vi? Praksis startet som 0-praksis af CM i 1975. Da praksis var vokset til ca. 1900 voksne patienter og det samtidig blev muligt at optage en ekstra læge blev LS i 1989 optaget som kompagnon. Den 1. januar 2006 er Lisbeth Gammelgaard blevet optaget som kompagnon. Claus Markvardsen er født i 1942. Lisbeth Sommer er født i 1950. Lisbeth Gammelgaard er født i 1965. Randi Andersen er ansat som sekretær den 1/2-99. Randi arbejder 30 timer ugentlig.
2 Lisbeth Nielsen er ansat som sekretær 1. maj 2007. Lisbeth arbejder 26 timer om ugen. Kristina Skibsted er vores sygeplejerske. Hun arbejde 20 timer om ugen og forestår bl.a. sårskifte, vaccinationer, blodprøvetagning, lungefuntion, ekg mv. Praksis størrelse og sammensætning. Praksis har ca. 3600 patienter tilmeldt heraf ca. 1000 børn under 16 år. Vores praksis er en delepraksis. ( 3 læger deler 2 ydernumre ).- Praksis bliver lukket for tilgang, når vi runder ca. 3700 pt., og bliver åbnet igen, når pt.-tallet er falder til ca. 3500. Sammensætningen af praksis svarer ikke helt til gennemsnitsbefolkningen i regionen. Vi har flere unge og flere børn end gennemsnittet, men til gengæld ikke så mange gamle. Arbejdsugen. Kl. 08.00-09.00 telefonkonsultation. Pt. kan selv vælge hvilken læge de ønsker at tale med, evt. først ledige læge. Telefontiden er til korte samtaler, f.eks. svar på prøver, diskussion af sygdomssymptomer, mens længere varende samtaler kræver fremmøde. Receptfornyelse og tidsbestilling skal foretages hos sekretæren eftre kl. 09.00. Kl 09.00 overgår telefonen så til sekretæren. Kl. 09.00-10.00 akutte patienter/sygebesøg. I samme periode forsøger vi at få læst den elektroniske post samt prøvesvar. Vi får kun få epikriser på papir. Alle læger læser alle epikriser og prøveresultater mv. Vi plejer også at nå en kop fælles kaffe i de sidste 10 min. før konsultationerne starter. Kl. 10.00-12.00 forudbestilte konsultationer. Kl. 12.00-12.30 akutte tider. Kl. 12.30-13.10 frokost, hvor vi også drøfter patientproblemer. Kl. 13.10-15.00 forudbestilte konsultationer. Om fredagen dog kun til kl. 14.00. Kl. 14.00-15.00 åben konsultation. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag er der konsultation uden forudgående tidsbestilling. Vi skiftes til at passe den åbne konsultation. Den læge, der ikke passer den åbne konsultation, har patienter med tidsbestilling. Hvis der sidder mange ved slutningen hjælpes vi dog af med de sidste patienter. Kl. 15.00-16.00 akutte patienter, sygebesøg og attester. Torsdag formiddag har vi kun forudbestilte konsultationer kl. 10.00-11.00. Kl. 11.00-12.00 er der fællesmøde i mødelokalet i kælderen sammen med husets
3 øvrige læger. Vi har oftest besøg af 2 lægemiddelkonsulenter. Efterfølgende løs snak. Den første torsdag i hver måned er dog reserveret til "faglig underholdning", hvor lægerne på skift står for arrangementet. Om torsdagen har vi så atter akutte pt. kl. 12.00-13.00. Herefter pause indtil kl. 14.30. Kl. 14.30-17.00 forudbestilte konsultationer. Efter at LG blev ansat den 1. september 2005 har hver læge haft en ugentlig fridag, dog har LG valgt at konvertere 2 af sine fridage til fritimer sidst på dagen. Den samlede ugentlige arbejdstid for hver læge er herefter 32 timer. Vi har ikke så mange sygebesøg, hvilket nok til en vis grad hænger sammen med, at vi ikke har så mange ældre patienter. En normal konsultation er på 10-15 minutter. Til børneundersøgelser afsættes 15-20 min. Til 1. graviditetsundersøgelse og til store helbredsattester afsættes 30 min. Hvad laver vi. Mellem 8-9 passer vi læger telefonen. Vi dikterer eller skriver selv journalnotater. Vi tager selv mange blodprøver - dog ikke INR og hæmatologiske kvantiter om fredagen, idet laboratoriet ikke analyserer blodprøver om lørdagen. Vi har en regel om, at blodprøver - og andre prøver - ikke må komme ud af konsultationslokalerne, før de er mærket med navn og personnummer. Efterfølgende centrifugerer, kontroller og forsender sekretærerne blodprøverne. Også henvisninger og attester kan dikteres, men små henvisninger og attester skriver vi ofte selv. Uarbejdsdygtighedserklæringer skriver vi selv. Vi tager smear på kvindelige patienter. Sekretærerne sørger for forsendelse Vi oplægger spiral. ( evt. implanon ). Vi tager EKG. Vi laver lungefunktionsundersøgelser med vitalograf. Vi laver anoskopi og rectoskopi (efterhånden sjældent idet pt. I stedet henvises til sigmoideoskopi). Vi laver hæmoglobinbestemmelse, crp og bs på eget apparat. Vi laver tympanometri. Vi stixer og dyrker urin, men mikroskoperer ikke så ofte.
4 Vi fryser vorter med kvælstof. Vi poder halse og undersøger med strep-a test - en hurtigtest til påvisning af streptokokker i halsen Vi fjerner dimser - nævi og mindre hudtumorer. Vi inciderer abscesser. Vi laver priktest (dvs. det er Lisbeth N. der laver disse tests). Administration. CM laver stort set alt regnskabet. LG forestår vedligeholdelse af software mv. Varebestilling har vi delt således at LS sørger for bestilling af urinstix, dyrkningsmedieer mv, sygeplejersken bestiller vacciner. Medicin bestilles af os alle efter behov. Sekretærene bestiller varer forbindstoffer, blodprøveglas mv fra centraldepotet i Holstebro. Faglige møder. LG og LS er hver især medlemmer af en 12-mandsgruppe, hvor man dyrker det faglige, det sociale og det kulinariske i en skøn blanding. Man mødes 3-4 gange forår og efterår, ofte privat. UDDANNELSESPLAN FOR PRAKSISRESERVELÆGETIDEN Lægerne skiftes til at være tutorlæge, hver gang der kommer en ny PRL. Alle læger deltager dog ligeligt i uddannelsen af PRL. Tirsdag i uge 2 afholdes introduktionssamtale. Samtidig aftales tidspunkt for justeringssamtale efter ca. 3 måneder. Til sidst i uddannelsesforløbet afholdes slutevaluering. Ved introduktionssamtalen og ved justeringssamtalen deltager turorlægen, mens både LS, CM og LG sædvanligvis deltager i slutevalueringssamtalen.
5 INTRODUKTION Praksisreservelægens arbejdstid: Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer, der tilrettelægges efter behov. Tiden kl. 1500 1515 bruges til gennemgang af dagens patienter. Dag 1 møder PRL kl. 0900 og bliver præsenteret for sekretærerne. Følger herefter tutorlægen frem til frokost. Efter frokost gennemgang af EDB-system ved sekretær ( recept, tidsbestilling, skrive regning. Øver sig på at skrive i journal mv.) Dag 2. Kl. 08.00 09.00: Sidde med ved telefonen. Kl. 09.00 10.00: Evt. selv se en akut pt. Gennemgang af eget konsultationslokale, evt. snuse lidt på egen hånd. Kl. 10.00 til frokost være føl med læge. Kl. 13,10 til 15,15 følges med sygeplejerske Dag 3. Kl. 08.00 09.00 opfriskning af EDB ved sekretær. Herefter se 1-4 pt. i løbet af dagen, resten af dagen som føl. Efterfølgende dage: Se egne pt. Det aftales hvor lang tid uddannelseslægen skal have pr. pt., hvor mange pt. PRL ønsker at se. Ved tvivltilfælde tilkaldes LS, CM eller LG under hensyntagen til hvem der har bedst tid, og hvem der kender den pågældende pt. bedst. Spørg endelig, vi ser hellere at man spørger for meget end for lidt! Dagligt kl. 12.30 13.10 Frokost. Samtidig gennemgang af de pt. som PRL har set. Uge 2: Tirsdag kl. 13.10-14.00: Introduktionssamtale. Følgende tirsdage kl. 13.10-14.00 Undervisning, hvor lægerne skiftes til at undervise i nedenstående emner: Anticonception og smear. Børneundersøgelser. I N R. og akne Asthmatisk bronchitis og atopisk dermatit.
6 Asthma hos voksne. Forhøjet BT. Diabetes mellitus. Socialmedicin/attester. Svimmelhed. Ondt i ryggen. Delir Demensudredning. UVI, børn, kvinder, mænd, gamle. Graviditetsundersøgelser. Det febrile barn. Depression, samtaler. Mave-tarmkanalen. Priktest ved sekretær LN. Praksisdrift og administration. Ovenstående emner kan evt. ændres efter ønske fra praksisreservelægen. Klinikindretning. Klinikken er blevet præsenteret ved mødet forud for selve ansættelsen. Konsultationslokalet er udstyret med EDB, elektrisk leje samt diverse skabe og skuffer med instrumenter og andre utensilier. Instrumenter: GU sæt Blodtryksapparat Otoskop
7 Pandelampe De lidt mere specielle instrumenter findes i laboratoriet. Vi er pålagt affaldssortering: Papirkurv til kontorpapir (rent papir), pedalspand til lejepapir mv. samt lille affaldsbeholder på instrumentbord til brugte sprøjter, hætteglas og andet forurenet ikke skarpt affald. Endvidere står der en kanyleboks på instrumentbordet. I skuffer og skabe findes de forskellige utensilier, som man har brug for. Vi fylder selv det op, som vi mangler. Depotet findes i laboratoriet. Sekretærerne ved, hvor tingene er, så spørg blot. Vejledninger til vore forskellige apparater findes i kassetten i sekretærkontoret. Sygdom Ved sygefravær vil vi gerne have besked hurtigst muligt og gerne om morgenen inden klinikken åbner. Giv evt. besked via til Lisbeth Gammelgaard tlf. 28866471 eller Lisbeth Sommer tlf. 40309068 TEORETISK VIDEN/SELVSTUDIUM Litteratur og læsning Det forventes, at PRL under opholdet i praksis aktiverer sig i selvstudier og vedligeholder en teoretisk viden på niveau med lærebogen i Almen medicin, Grundbog FADL, København 1997 Bentzen N, Hollnagel H, Lauritzen T. eller tilsvarende anbefalet af praksis. Skal som minimum desuden følge med i praksisrelaterede artikler i Ugeskrift for Læger samt Månedsskrift for praktisk lægegerning. Idé-katalog Vejledning i profylaktiske børneundersøgelser, Sundhedsstyrelsen 1995. Retningslinier for svangerskabshygiejne og fødselshjælp, Sundhedsstyrelsen 1998. Månedsskrift for praktisk lægegerning, Fonden for tidsskrift for praktisk lægegerning. EPI-NYT Og naturligvis problemorienteret læsning i lærebøger. Medicinsk kompendium. Pædiatrisk kompendium. Vejledning for praksisreservelæger og tutorlæger, DSAM. Almen Praksis 2008
8 KLINISK UDDANNELSE De kliniske færdigheder erhverves gennem det daglige arbejde. Denne tilegnelse er i sagens natur gradvis og vil derfor være vanskelig at erkende, med mindre man har gjort status i begyndelsen af perioden og sammenligner dette med opnået niveau på udvalgte tidspunkter, som her er efter 3 måneder og til slut. For at få et fornuftigt styr på dette benytter vi checklister over de forskellige arbejdsområder sådan som de er modificerede for denne praksis og til den enkelte PRL, hvis kliniske kunnen varierer efter de forudgående erfaringer fra kirurgisk og medicinsk afdeling. Det forventes, at PRL især i begyndelsen søger råd hos tutorlægerne ved alle tvivlsspørgsmål. Det er en måde at lære hinanden at kende på, det øger tutorlægernes viden om, hvad PRL evner, og det skal gerne give alle parter øget tryghed. Vagtlægekørsel PRL skal helst deltage som føl i enkelte lægevagter. Dette aftales nærmere med LG. Lægetaskens opbygning Lægetaskens indhold: BT apparat Stetoskop Otoskop med øretagte Pencillygte Tungespatler Almindelig saks Rectaltermometer Handsker og eksplorationscreme Sprøjter, 2 ml, 5 ml, 10 ml Kanyler til s.c., i.m. og i.v. Medicin: Injektionsmedicin: Adrenalin Steroid fx solu-cortef Morfika fx inj. Vilan i 1 ml ampuller Voltaren, ampuller a 3 ml
9 Neuroleptika, fx Nozinan Antiparkinson midler fx akineton amp. 1 ml Sedativa, fx stesolid Astmamidler, fx bricanyl amp. a 1 ml Diuretika, fx furix amp. a 4 ml Antiemetika, fx primperan amp. a 2 ml Glucose 50 % 50 ml Glucagon, fx GlucaGen Penicillin til i.v. Per oral medicin: Smalspektret penicillin: Phenoxymetylpenicillin fx tabl. primcillin 400 mg Bredspektret: Fx tabl. pondocillin 350 mg Fx tabl. erycin 250 mg Sulfa: Fx tabl. sulfamethizol 100 mg og 500 mg Smertestillende midler: Fx tabl. panodil 125 mg og 500 mg Fx tabl. ketogan Fx tabl. voltaren rapid 50 mg Fx tabl. tradolan 50 mg Fx tabl. kodein 25 mg Beroligende medicin: Fx tabl. alopam 15 mg Fx tabl. imovane Diverse: Diazepam klysma 5 mg og 10 mg Nitromex resoribletter Jodspiritus Lidt forskelligt plaster Leucosilk Vat eller krøller Sprit
10 Eksplorationscreme Beholder til brugte kanyler og ampuller Stix, sukker, blod, nitrit. Staseslange Receptblanketter Henvisningsblanketter til sygehus, rtg, laboratorium, fysioterapi Regningsblanketter til sygesikring Kuglepen Lægeforeningens Medicinfortegnelse Dødsattester EVALUERING Følger Sundhedsstyrelsen vejledning. Herning den 4. jan 2009.
11