DE 0 3 ÅRIGES SPROGTILEGNELSE



Relaterede dokumenter
0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses

0-3-åriges sproglige udvikling

Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

Hjælp dit barn med at lære

CDI-I og CDI-II. Dokumentation af redskab til vurdering af sprogudvikling hos børn på 8-36 måneder

Tidlig sprogvurdering

Vores barn udvikler sprog

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det lille barns sprog 0 3 år

Den lille sprogkunstner. Audiologopædisk Forening. Anders Højen. Hvor svært kan det være? Lær et sprog!

Betydningen af sundhedsplejerskens opsporing og indsats i sprogudviklingen hos småbørn

Om at indrette sproghjørner

Sroglig udvikling 0-3 år

Om at indrette sproghjørner

Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

ORD OG GESTIKULATION (8-20 MÅNEDER)

Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Registreringsskema 3-årige børn

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Sprogvurderingsdagen

KLOG MED SPROG Vejledning til forældre

stimulering i Valhalla

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog?

Agenda Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Socialt behov. Den normalsproglige udvikling 0-3 år

Ti gode råd om dit barns sprog

Sådan styrker du dit barns sprog

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Sprogarbejde i hele institutionen:

LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Sprogvurdering af treårige

Sprogpakken. Risikofaktorer. Dagtilbudslovens 11, fortsat

Hvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Program. Præsentation Præsentation Sproget sammenhæng med læsning og skrivning Understøttende sprogstrategier Literacy Milepæle Afrunding

for Dagtilbuddet Skovvangen

Det tidlige sprog 0-3 år. et fælles ansvar

Mål og indikatorer på vej mod to år

BØRNS SPROGTILEGNELSE

Vi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge

Barnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Børn & Sprog. og erfaringer

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Målet med kampagnen er:

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:

Instruktion Vis, hvad du kan

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Sprogvurdering af treårige - præsentation af Familieministeriets materiale

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

Understøttende sprogstrategier

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet

Den nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Forældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier

Vores barn udvikler sprog

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

Danske børns sprogtilegnelse

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

Bad = b +ad Mad = m+ad

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

Dit barns sprogudvikling år. et fælles ansvar

Skemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen

Børn & Sprog Sprogvurdering.dk et samarbejde mellem Mikro Værkstedet og Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

HVAD ER SPROGTRAPPEN INDHOLDET?

Introduktion til Sprogpakken

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Lær at læse ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med

Sproglig udvikling et fælles ansvar

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn

Sprogvurdering af treårige Kilde: (meget sjov) video om sprogscreening fremstillet af BUPL, forår 2007

På vej mod en norm for danske børns tidligste talesproglige udvikling

Behov for et system, der kigger på flere niveauer!

Transkript:

DE 0 3 ÅRIGES SPROGTILEGNELSE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet (fleste slides udleveres til ministeriet) Ministeriet s konference om børns sprog, 12. november 2014 MIT HOVEDFORMÅL Evidensbaseret viden om børns dansksprogudvikling (L1) Genopfriske opmærksomhed på kvantitative og kvalitative milepæle og udvikling fra 0 3 år mhp. at kunne genkende typisk og ikke typisk udvikling Danne basis for at genkende 1. understøttelse af zone for nærmeste udvikling 2. atypisk udvikling mhp. tidlig indsats Ikke nødvendigvis nyt med nødvendigt Særligt fokus på 24 måneder PRÆSENTATION MILEPÆLE TYPISK UDVIKLING HOS DANSKE BØRN FUNDEMENT FOR SPROGTILEGNELSEN TEGN PÅ (FOR) SEN SPROGUDVIKLING PRÆSENTATION TRÆKKER PÅ Empirisk forskning baseret på forskellige metoder Dansk forskning ( hvor muligt men vi mangler stadig grundforskning, primært CDI) Udenlandsk forskning Teorier om sprogtilegnelse, udvikling og indsatser TVÆRSNITSLIGT CDI STUDIE KLARA 32 MÅNEDER SPROGETS BYGGEKLODSER (stort set) PÅ PLADS The MacArthur Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al 2007) Checklister udfyldes af forældre Valideret (Fenson et al 2000; Law & Roy, 2008) To skemaer +60 adaptioner til forskellige sprog Tværsnitsligt studie (N= 6.112) 8 36 måneder Født 1999 2002 befolkning (flest mellem og højtuddannet) Nej vi kan ikke lide fluer lide mad Ja det er rigtigt Og så kan jeg ikke lide fluer lide en bacon LYD SPROG BRUG SEMAN TIK SYN TAKS 1

SPROGETS BYGGEKLODSER LYD Nøgler til at segmentere tale Distributionelle mønstre Fonotaks (tilladte lydkombinationer) Tryk (første stavelse ofte hovedtryk) Lydligt inventar Viden om og produktion af lyde (vokaler, konsonanter, halvvokaler) Påvirkende faktorer Information Artikulatorisk sværhedsgrad Typiske tilpasning Mange lydlige processer Og så kan jeg ikke lide fluer Nejvi kan ikke lide fluer SPROGETS BYGGEKLODSER SEMANTIK Mentale leksikon Receptivt og produktivt Organiseret i semantiske netværk lide mad Påvirkende faktorer når børn lærer nye ord, fx Begrebet repræsenteret af ordet gå, slå > tænke, vide (konkret vs. abstrakt, hyppighed) Ordets lydlige form mad > blomst Præsentation ved første eksponering Dreng med skovl. Far siger se and / se skovl ( lede vs. følge ) Typiske tilpasninger Over og underspecificering SPROGETS BYGGEKLODSER SYNTAKS Syntaks (kombination af ord) Sætningslængde Type af sætning (Fremsigende, spørgende, negation Påvirkende faktorer Kompleksitet, hyppighed lide en bacon Endelser Nuancere sprogbrug (fx tal, tid) Fx artikler og grammatiske endelser (regelbaseret) en bil, hoppede, biler, Typiske tilpasninger Generalisering at mest produktive mønster (spisede) Faste skemaer der langsomt udbygges (det er en ) SPROGBRUG Pragmatik (regler for sprogbrug som socialt værktøj) Kommunikative funktioner fx Instrumentel, regulerende, informativ Samtalekompetencer Initiere og etablere emne Turtagning Narrative kompetencer Nej vi kan ikke lide fluer Og så kan jeg ikke lide fluer lide mad Ekstralingvistiske nøgler Kropsholdning, gestikulation, ansigtsudtryk, øjenkontakt, nærhed, stemmeføring, KLARA 32 MÅNEDER ANDRE KOMPETENCER UDVIKLET PARALLELT FX Er opmærksom på egne følelser og udtrykker egne præferencer og lyst Kan undertrykke uønskede handlinger og begynder at forstå andres behov Leger i grupper og kan udvikle lege PERS. SOCIALT KOGNI TIVT MILEPÆLE PRÆSENTATION TYPISK UDVIKLING HOS DANSKE BØRN Begynder at forstå og bruge begreber for tal, former, størrelser, mål, tid Kan fokuserer på opgaver i længere tid Løber, hopper, går på trapper, sparker.... Meget mere FYSISK IHÆR DIGHED 2

LYDPRODUKTION Kanonisk pludren: /ma/, /da/ LYDLIGE PROCESSER HOS DANSKSPROGEDE BØRN 2;6 3;11 (N=450) (Clausen, 2014) 50% sagt det første forståelige ord (et stavelsesord) 65% forståeligt Flere lydkombinationer Mange lydlige tilpasninger 80% forståeligt Næsten alle lydkombinationer Færre lydlige tilpasninger /mør/ for smør, /fes/ for fisk /sippe/ for sjippe /raf/ for giraf /gukke/ for dukke /tat/ for kat LYDPRODUKTION GESTIKULATIONER FORSTÅELSE AF ORD PRODUKTION AF ORD Kanonisk pludren: /ma/, /da/ 50% sagt det første forståelige ord (et stavelsesord) 65% forståeligt Flere lydkombinationer Mange lydlige tilpasninger Behov for nærvær/omsorg Sociale lege Pege spændende ting ud Sammenhæng ordforståelse Bruges supplerende med første ord (fx ja, give ) Forstår faste vendinger fysisk behov socialt Forstår 43 ord kontekstnære 20 mdr. 212 80% forståeligt Næsten alle lydkombinationer Færre lydlige tilpasninger Lydlig opmærksomhed INDIVIDUELLE ORD 20 MDR KATEGORI % FÅ FORSTÅR MANGE FORSTÅR Lydeffekter 42 92 fut, kykliky vov, av Dyrenavne 3 51 pony, kalkun bamse, ko Transportmidler 14 64 motorcykel, brandbil bil, bus Legetøj 8 61 blyant, legetøj bold, bog Mad og drikke 8 74 spaghetti, ærter mad, is Tøj 0 63 sweaters, shorts sut, ble Legemsdele 6 50 ansigt, tissekone hår, øje Mennesker 1 83 morbror, farbror mor, far Ord om handlinger 0 50 made, trække, se, sove FORSTÅELSE AF ORD Forstår faste vendinger fysisk behov socialt Forstår 43 ord kontekstnære, deiktiske 20 mdr. 212 PRODUKTION AF ORD 50% sagt første ord http://www.cdi clex.org 3

DE FØRSTE ORD. AFHÆNGIG AF TOP 10 SIGER mm hej vov årnn hej hej tak grr far borte tit mad TOP 10 dukke kjole baby tegne fin hej læse farmor faster TOP 10 bus tissemand støvsuger tog lys lastbil bil årnn saks TOP 10 søster arm bror saks bide hvor slå danse tørstig FORSTÅELSE AF ORD Forstår faste vendinger fysisk behov socialt Forstår 43 ord kontekstnære, deiktiske 20 mdr. 212 PRODUKTION AF ORD 50% sagt første ord (11 mdr) Eksplosiv vækst fra 20 mdr. 254 ord (P 292/D 226) Ordforrådets størrelser korrelerer med kombinationer Fx Wehberg et al., 2007, 2008; Wehberg, 2009, Bleses et al., 2007; Vach, 2009) VÆKST I PRODUKTIVE ORDFORRÅD Antal sagte ord fra 8 Kombination af ord afhængig af ordforrådets størrelse FORSTÅELSE AF ORD Forstår faste vendinger fysisk behov socialt Forstår 43 ord kontekstnære, deiktiske 20 mdr. 212 PRODUKTION AF ORD 50% sagt første ord Eksplosiv vækst fra 20 mdr. 254 ord (P 292/D 226) Ordforrådets størrelser korrelerer med kombinationer Dramatisk vækst (400 ord fra 21 30 mdr.) Ordforråd og komplekst sprog hænger sammen Fx Bleses et al., 2007; Vach, 2009 613 ord (underestimering) flere kontekstuafhængige, (former, farver, mentale ord) SYNTAKS 20 Svag stigning i sætningslængde Fra stejlere vækst i udvikling af sætningslængde 6 mdr. ENDELSER 22 Fleste endelse optræder første gang hos 50% af børene) ENDELSER OG SÆTNINGER 20 26 MDR 12 10 Endelser anvendes mellem 22 og komplekst sprog fra Kombinerer ord fra 20 mdr. 90% begyndt at kombinere ved 24 måneder (50% ofte) Anvender datid 8 6 4 2 0 Sætningslængde stejl vækst fra (ordforrådets størrelse) Fx Bleses et al., 2007; 2008 4

EKSEMPLER PÅ SÆTNINGER Sætningslængde Eksempler ENDELSER 6 mdr. SYNTAKS 1 ord mad 2 ord Nej sove 3 ord Stine også prøve 4 ord mig have en is 5 ord det er en rød bil 6 ord du må ikke få min bil 22 Alle endelse ( datid) optræder første gang hos 50% af børene) 20 Svag stigning i sætningslængde Fra stejlere vækst i udvikling af sætningslængde 4 ord i gennemsnit 7 ord jeg vil have den, som du har 8 ord jeg vil have den, fordi det er min 8 ord i gennemsnit Komplekse sætninger (underordning) MILEPÆLE BYGGER OVENPÅ HINANDEN MARKANTE INDIVIDUELLE FORSKELLE Måned angiver når 50% af børnene har tilegnet sig milepælen Antal forståede ord, 8 20 måneder Antal sagte ord, 16 36 måneder antal ord 400 350 300 250 200 150 100 50 0 p5 p10 p25 p50 p75 p90 p95 Serie8 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 alder (mdr.) antal ord 800 p5 p10 700 p25 p50 600 p75 p90 500 p95 400 300 200 100 0 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 alder (mdr.) Parallel udvikling, påvirker hinanden 10 langsomste : 0 100 ord Gennemsnit: 0 240 ord 10 hurtigste : 50 350 ord 10 langsomste : 0 360 ord Gennemsnit: 0 600 ord 10 hurtigste : 80 725 ord Fx Bleses et al., 2007; 2008; Bleses, Vach & Wehberg, 2009; Wehberg, 2009, Vach, 2009 Fx Bleses et al., 2007; 2008; Bleses, Vach & Wehberg, 2009; Wehberg, 2009, Vach, 2009 24 36 MÅNEDER ORD SOM NÆSTEN ALLE 24 MDR. KAN SIGE TYPISK UDVIKLING Flere lydkombinationer med lydlige tilpasninger Forstår flere hundrede ord (20 mdr. 212) Siger 254 ord (+kontekst) TYPISK UDVIKLING Fleste lydkombinationer med få lydlige tilpasninger Forstår tusinder af ord (1500 2000?) Siger 613 ord ( kontekst) KATEGORI Lydeffekter Dyrenavne Transportmidler Legetøj Mad og drikke Tøj 80 % siger av, muh bamse, kat, fugl bil, bus bold, bog is, kiks, mad, mælk sut, ble, sko Legemsdele hår, øje, ben, mave Mennesker mor, far, baby Ord om handlinger se, sove, gå,(spise) http://www.cdi clex.org 5

24 36 MÅNEDER TYPISK UDVIKLING Flere lydkombinationer med lydlige tilpasninger Forstår flere hundrede ord (20 mdr. 212) Siger 254 ord (+kontekst) Kombinerer ord (ca. 4) Anvender komplekst sprog Kommunikative funktioner, samtaler og narrativer anvendes TYPISK UDVIKLING Fleste lydkombinationer med få lydlige tilpasninger Forstår tusinder af ord (1500 2000?) Siger 613 ord ( kontekst) Kombinerer ord (ca. 8) Mere komplekst sprog Kommunikative funktioner, samtale og narrativer stærkt forbedret PRÆSENTATION MILEPÆLE TYPISK UDVIKLING HOS DANSKE BØRN FUNDEMENT FOR SPROGTILEGNELSEN Competion /Statistisk læring (fx Mac Whinney, Saffran ) Børn anvender sprogets kvantitative/kvalitative træk FUNDAMENT FOR UDVIKLING Interaktionistiske teorier (fx Tomasello, Vygotsky ) Børn imiterer andres intentionelle kommunikative handlinger Miljøteorier (fx Brofenbrenner, Hoff ) Den direkte og indirekte kontekst påvirker børns læring Interventionsforskning (fx Whitehurst, Girolametto ) Bevidst målrettet indsats kan booste børns sprogtilegnelse Tale henvendt til børn (child directed speech) Fælles reference og opmærksomhed Daglige rutiner Den voksnes lydhørhed og aktive understøttelse TALE HENVENDT TIL BØRN Paralingvistiske træk Høj stemmeføring (pitch) Overdrevet konturer Langsomt tempo Syntaktisk Kortere simplere sætninger Flere indholdsord Fx Soderström (2007) Sprogbrug Flere gentagelser Flere spørgsmål Understøtter tilegnelsen Aftager når børn vokser til (næsten da) FÆLLES REFERENCE OG OPMÆRKSOMHED Fase 1 (fødsel 6 mdr.) Opmærksomhed på social partner Modtagelig for interaktioner Kan fastholde opmærksomhed under interaktion Fase 2 (6 mdr. 1 år) Kan indgå i fælles opmærksomhed Kan deltage i aktiviteter der fokuserer på ting Forsøger at kommunikere med andre mennesker Fase 3 (1 år ) Bruger sprog til at kommunikere bevidst med andre Fx Adamson & Chance 1998 6

AT VÆRE EN LYDHØR OG UNDERSTØTTENDE VOKSEN 1. Vent og lyt 2. Følg barnets interesse 3. Hop ind og deltag i legen 4. Vær ansigt til ansigt PRÆSENTATION MILEPÆLE TYPISK UDVIKLING HOS DANSKE BØRN FUNDEMENT FOR SPROGTILEGNELSEN TEGN PÅ (FOR) SEN SPROGUDVIKLING Fx Weizman & Greenburg 2002; Trivette et al., 2010 5. Forskellige spørgsmål og ord 6. Opmuntr turtagning 7. Gentag og udvid LATE TALKERS VED 24 MÅNEDER (baseret på tværsnitsligt CDI studie, Bleses et al., 2008) KRITERIE DRENGE (n=104) % % < 50 ord 11 7 Ingen ordkombinationer 14 6 Begge kriterier 17 10 Bleses & Vach, 2014 PIGER (n=112) Svarer ca. til kriteriet for Fokuseret indsats i baseret på ministeriets sprogvurdering ved 3 år ORDFORRÅD OG KOMPLEKST SPROG 24 30 MDR Ordforråd <10% Ordforråd =10 30% Ordforråd >30% 85 60 57 60 30 25 18 20 20 15 10 0 0 0 0 Flertal Ejeform Datid Kombinere ord Kompleksitet Endelser: procentdel af ofte, Kompleksitet: gennemsnit Bleses & Vach, 2014 24 36 MÅNEDER Statistisk læring (fx Mac Whinney, Saffran ) Børn anvender sprogets kvantitative/kvalitative træk SEN UDVIKLING () Kun enkeltlyde og atypiske lydlige tilpasninger (fx usystematisk) Lav sprogforståelse Siger < 50 ord Kombinerer ikke ord ANVEND VÆRKTØJER cdi clex.org, CDI online. TRAS SEN UDVIKLING ) Stadig mange lydlige tilpasninger/atypiske lydlige tilpasninger Lav sprogforståelse Siger færre ord (kontekstafhængig, konkrete ) ANVEND VÆRKTØJER Sprogvurdering 3 7 år Interaktionistiske teorier (fx Tomasello, Vygotsky ) Børn imiterer andres intentionelle kommunikative handlinger Miljøteorier (fx Brofenbrenner, Hoff ) Den direkte og indirekte kontekst påvirker børns læring Interventionsforskning (fx Whitehurst, Girolametto ) Bevidst målrettet indsats kan booste børns sprogtilegnelse Bioudviklingsteorier (fx Shonkoff ) Use it or loose it 7

BIOUDVIKLINGSTEORIER Center on the Developing Child, Harward Hvert sekund dannes 700 nye forbindelse mellem hjerneceller (flest 1. år) Forbindelser mellem hjerneceller afgørende for udvikling http://developingchild.harvard.edu/ Gener leverer blueprint men miljøet afgørende for udfoldelsen. Dem der bruge styrkes, de andre forsvinder Hjernearkitektur og kompetencer bygges op fra bunden 28.4 og 29.4 2015 Arrangeres sammen med Socialstyrelsen Resultater fra FART PÅ SPROGET OG SPELL Program ses snart på www.sdu.dk\cfb TAK TIL FORÆLDRE, KOLLEGAER OG Til DET HUMANISTISKE FORSKNINGSRÅD OG CARLSFONDET 8