et overblik Om A og P
Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger i form af bl.a. arbejdsskadesikring og patientforsikring. Fører endvidere retssager og yder rådgivning om andre erstatnings- og forsikringsretlige forhold, om professionsudøvelse, om socialretlige forhold samt om generelle forvaltningsretlige spørgsmål. Manuduktør i Formueret II, Københavns Universitet 2009-2012.
Arbejdsskadesikringsloven (1) Side 3 Lov nr. 422 af 10. juni 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009. Lovpligtig forsikringsordning for arbejdsgiver, der har andre medarbejdere end egen ægtefælle - som dog også godt kan sikres, hvis man synes Stiller ikke krav om ansvarsgrundlag. 3 væsentlige spørgsmål: 1. Hvornår foreligger der et ansættelsesforhold efter loven? 2. Hvad er en arbejdsskade? 3. Hvilke poster er omfattet af loven?
Arbejdsskadesikringsloven (2) Side 4 Hvornår forelægger der et ansættelsesforhold efter loven? 2, stk. 1 lyder: Personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede efter denne lov, jf. 5-7. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående. 4, stk. 1 lyder: Alt arbejde for arbejdsgiveren er omfattet af arbejdsskadesikringen. Det gælder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssigt eller ej, og i arbejdsgiverens personlige husholdning samt udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie. Efter Arbejdsskadestyrelsens praksis er der tale om en konkret vurdering, hvor der lægges særlig vægt på, hvem der har instruktionsbeføjelsen ligesom det har betydning, hvem der har den direkte nytte af den ansattes arbejde, hvem der har bestemt arten og omfanget af det arbejdet samt hvem der har mulighed for at påvirke arbejdsmiljøet. Det er derimod ikke afgørende, om der udbetales løn, og hvem der så gør det. Forhold der ikke omfattes af loven er efter praksis håndsrækninger, der ikke er nødvendige. For eksempel helt almindelige vennetjenester.
Arbejdsskadesikringsloven (3) Side 5 Hvad er en arbejdsskade? Efter 5 forstås ved en arbejdsskade en ulykke, jf. 6, og erhvervssygdom, jf. 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Efter 6 er en ulykke en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Efter forarbejderne skal hændelsen være egnet til at forårsage personskaden, hvilket stiller krav til beviset for den medicinske årsagssammenhæng. Efter 7 er en erhvervssygdom kort fortalt en sygdom, der er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen og andre sygdomme, hvis det godtgøres, enten at sygdommen burde have været på erhvervssygdomsfortegnelsen eller, at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Erhvervssygdomsfortegnelsen indeholder en række lidelser, der for nogen suppleres af konkrete arbejdsforhold (beskrivelse af belastninger og påvirkninger i arbejdsdagen), som skal have været til stede, før der kan ske anerkendelse. Retslægerådet er typisk et nødvendigt processkridt i sager om 6 og 7 og har sidste ord i medicinske spørgsmål.
Arbejdsskadesikring (4) Side 6 Hvilke poster er omfattet af loven? Erstatning for erhvervseventab, jf. 17, og godtgørelse for varigt mén, jf. 18. Derimod ikke tabt arbejdsfortjeneste eller godtgørelse for svie og smerte. Derudover gælder der et særligt maksimum for årslønnen ved beregning af erhvervsevnetabserstatning, ligesom erstatningen er maksimeret til 83 % af årslønnen. Det er i disse begrænsninger, at differencekrav efter EAL særligt findes. Det er kun arbejdsskadens følger, der erstattes, jf. 12, og det er skadelidte, som har bevisbyrden for eksistensen af et varigt mén eller et erhvervsevnetab. Til gengæld anses et påvist varigt mén eller et erhvervsevnetab at være en følge af en anerkendt arbejdsskade med mindre overvejende sandsynlighed taler imod. Medfører, at bevistvivl skal komme den skadelidte til gode, således at skadelidte skal have fuld godtgørelse/erstatning, hvis det er 50/50 eller umuligt at afgøre om skadelidtes varige mén/erhvervseventab skyldes arbejdsskaden eller noget andet.
Arbejdsskadesikringsloven (5) Side 7 Kompetence efter loven Afgørelser træffes i første instans af Arbejdsskadestyrelsen, jf. 40, og i anden af Ankestyrelsen, jf. 44, stk. 1. Klagefristen er 4 uger. Sagsbehandlingen skal af myndighederne ske i overensstemmelse med forvaltningsloven og retssikkerhedsloven, hvilket vil sige efter officialmaksimen. Myndighederne er ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner om afgørelsen af den konkrete sag.
Arbejdsskadesikringsloven (6) Side 8 Forældelse og genoptagelse Arbejdsskader er ikke omfattet af forældelseslovens 3-årige frist, men af en særlig 5-årig forældelsesfrist, jf. 36, stk. 2. 36 tager også særligt stilling til begyndelsestidspunktet. 36, stk. 2, gælder også differencekrav mod arbejdsgiveren, men ikke mod andre. I forhold til andre end arbejdsgiveren gælder forældelseslovens 3-årige frist. Alle sager om anerkendelse kan genoptages inden for en frist på 5 år, jf. 41, stk. 1. Derudover kan alle sager genoptages, hvis der er sket afslag af en erhvervssygdom, fordi denne ikke på tidspunktet for afgørelsen var på erhvervssygdomsfortegnelsen, men efterfølgende er kommet det, jf. 41, stk. 2. Udmålingsspørgsmål kan også genoptages inden for 5 år, men kun hvis der er sket væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for afgørelsen (sagsøger har fået det dårligere), jf. 42, stk. 1. Derudover kan der ske genoptagelse på forvaltningsretligt grundlag. Betingelserne herfor er, at en tidligere afgørelse som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl eller ny praksis - fra Højesteret eller Ombudsmanden - må antages at have fået et forkert udfald.
Side 9
Patientforsikring (1) Side 10 Lov nr. 547 af 24. juni 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011. Hedder ikke længere patientforsikringsloven, men lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet. Sondrer mellem patientskader og lægemiddelskader. Vi glemmer klagedelen i dag og nøjes med at kigge på patientskaderne. Stiller ikke krav om ansvarsgrundlag, men om, at skaden skal være påført ved særlige forhold. Erstatning efter EAL.
Patientforsikring (2) Side 11 Hvornår ydes der erstatning? 19 lyder: Der ydes erstatning efter reglerne i dette kapitel til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign., som er foretaget 1) på et sygehus eller på vegne af dette, 2) af sundhedspersoner og andet personale som led i den præhospitale indsats efter sundhedsloven, 3) af autoriserede sundhedspersoner ansat i regionstandplejen, ved en odontologisk landsdels- og videnscenterfunktion eller i forbindelse med levering af de kommunale sundhedsydelser efter sundhedslovens kapitel 36-41 eller på vegne af disse, 4) på universiteternes tandlægeskoler, 5) af privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner, 6) af læger, der uden at være privatpraktiserende, foretager vaccination i henhold til sundhedslovens 158, 7) af læger, der uden at være privatpraktiserende virker som vagtlæger, eller 8) af Sundhedsstyrelsen af sager i henhold til sundhedslovens kapitel 21, regler udstedt i medfør heraf eller regler udstedt i medfør af 5 d i lov om sygehusvæsenet som opretholdt ved sundhedslovens 277, stk. 12.
Patientforsikring (3) Side 12 Hvilke forhold skal have ført til skaden før der ydes erstatning? 20, stk. 1 lyder: Erstatning ydes, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af følgende måder: 1) Hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling el.lign., hvorved skaden ville være undgået, 2) hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr, der anvendes ved eller i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign., 3) hvis skaden ud fra en efterfølgende vurdering kunne være undgået ved hjælp af en anden til rådighed stående behandlingsteknik eller behandlingsmetode, som ud fra et medicinsk synspunkt ville have været lige så effektiv til behandling af patientens sygdom, eller 4) hvis der som følge af undersøgelse, herunder diagnostiske indgreb, eller behandling indtræder skade i form af infektioner eller andre komplikationer, der er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle. ( ).
Patientforsikring (4) Side 13 Sammenhængen mellem 19, stk. 1, om påført skade og 20, stk. 1, om hvorledes skaden skal være påført, sammenfattes populært til, at der ikke kan opnås erstatning for forhold, der er en følge af grundsygdommen. Derfor kan der heller ikke opnås ret til erstatning, hvis en behandling ikke har den ønskede effekt kun hvis behandlingen medfører en forværring og forværringen i øvrigt er påført ved et af de i 20, stk. 1, nr. 1-4 nævnte forhold. Dog gælder efter 21, stk. 1 den undtagelse, at en skade som følge af, at der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose, erstattes, hvis en erfaren specialist på det pågældende område ville have handlet anderledes således, at skaden ville være undgået, eller den manglende diagnose skyldes fejl eller svigt i materiale.
Patientforsikring (5) Side 14 De fleste retssager angår 2 ting nemlig: 1) Om skaden er en følge af grundsygdommen, og 2) den erfarne specialist-standard I begge spørgsmål spiller Retslægerådet en væsentlig rolle. Retslægerådet udtaler sig dog ikke om den retlige standard, hvorfor spørgsmål i stedet sædvanligvis udformes i stil med: Retslægerådet bedes oplyse om behandlingen i perioden til på sygehus var velindiceret og skete i overensstemmelse med på tidspunktet almindeligt anerkendte retningslinjer.
Patientforsikring (6) Side 15 Det er patienten, der har bevisbyrden, men efter praksis lettes den, hvis der er begået klare lægelige fejl. Retslægerådet udtaler sig gerne om, hvorvidt der er begået klare fejl.
Patientforsikring (7) Side 16
Patientforsikring (8) Side 17 Efter 24, stk. 1 ydes erstatning og godtgørelse efter EAL. Dog kun hvis det samlede krav overstiger kr. 10.000. Det er Patientskademyndighederne, der foretager udmålingen. I praksis kan det give anledning til retssager om EET, hvor patientskademyndighederne siger ét, mens patienten har indhentet en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, der siger noget andet. Tvivl afgøres af domstolene efter en konkret vurdering af sagerne. Patientskademyndighederne bliver ikke anset for mindre kompetente og er på ingen måde underordnet Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelser.
Patientforsikring (9) Side 18 Kompetence efter loven: Sager afgøres i 1. instans af Patientforsikringen og i 2. instans af Patientskadeankenævnet. Patientskadeankenævnet kan ændre en afgørelse til skade for patienten, selvom afgørelsen er påklaget af patienten selv. Klagefristen er 3 måneder fra meddelelse om afgørelsen, jf.. 35, stk. 2. Patientskadeankenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene. Fristen er 6 måneder efter meddelelse om afgørelsen, jf. 36. Om forældelse gælder, at erstatningskrav skal være anmeldt senest 3 år efter patienten har fået kendskab til skaden dog senest 10 år efter den dag, hvor skaden er forårsaget, jf. 59.