STRUKTURREFORMEN AF LARS MICHAELSEN OG KIM RØNSHOLT D ANMARKSK ORTET Om to år trækkes der nye streger gennem Danmark. Hvem skal løse hvilke opgaver hvor? Og hvad med jobsikkerheden? Vi prøver at hjælpe psykologerne lidt på vej. Som alle ved, skal opgaverne omfordeles i den offentlige sektor, og nye kommunale grænsedragninger skal tegnes på landkortet. Det har regeringen indgået forlig med Dansk Folkeparti om. En stor del af kommunerne har af egen drift allerede giftet sig med hinanden og gør klar til at flytte sammen. Årsagen er, at de gamle kommuner er for små til at løse opgaverne på tilstrækkeligt højt niveau. En stor del af de psykologer, der er ansat i stat, amter og kommuner, bliver direkte berørt af omlægningerne. I den nuværende uafklarede situation er det naturligt, at der især blandt de (amts-) kommunalt ansatte psykologer og i andre faggrupper breder sig usikkerhed og dannes langt flere spørgsmål end svar på, hvordan fremtiden vil tegne sig: Beholder vi vores job? Hvad sker der med mine løn- og ansættelsesforhold? Bliver min arbejdsplads flyttet, så jeg får betydelig længere rejsetid til arbejde? Vil der bliver mindre behov for specialister, når kommunerne overtager amtslige specialopgaver? Osv. Løn og ansættelse Regeringen har slået fast, at den ansatte vil følge med opgaverne, og at strukturreformen ikke vil medføre afskedigelser, da opgaverne skal løses under alle omstændigheder. Samtidig er det blevet garanteret, at de (amts-)kommunalt ansatte bliver omfattet af lov om virksomhedsoverdragelse. Hver enkelt ansat vil derfor i forbindelse med en eventuel overførelse til en ny region eller kommune beholde sine løn- og ansættelsesbetingelser som minimum frem til udløbet af overenskomsten. Det betyder, at man ikke i forbindelse med en sådan overførelse kan sætte individuelle aftaler om løn, arbejdstid mv. ud af kraft, men at aftalerne fortsætter uforandret. Men den nye arbejdsgiver vil kunne ændre løn- og ansættelsesvilkårene på samme måde og efter samme regler som den tidligere arbejdsgiver. Fx vil funktionstillæg ophøre, hvis funktionen ophører. Strukturreformen vil dog få stor indflydelse på de kollektive aftaler, dvs. overenskomsterne og lokale kollektive forhåndsaftaler. I den sammenhæng arbejdes der i de kommunalt ansattes fælles forhandlingsorganisation KTO intensivt med det forberedende arbejde, så man sikrer, at lovgivning, overenskomster og andre kollektive aftaler (aftale om samarbejdsudvalg), 8 PSYKOLOG NYT Nr. 23. 2004
& P SYKOLOGERNE Nr. 23. 2004 PSYKOLOG NYT 9
barsel, feriefridage mv.) i så høj grad som muligt tager højde for lønmodtagernes interesser. deltager i flere arbejdsgrupper, som søger at afklare ansættelsesvilkårene, inden det forhandles med arbejdsgiverorganisationerne. Jobgaranti? Med strukturreformen udstedes der ikke nogen jobgaranti for fremtiden. Men der er jo heller ikke nogen jobgaranti, hvis de eksisterende amter og kommuner skulle fortsætte med at eksistere. Der er i tidens løb foretaget mange ansættelser og afskedigelser, når der skulle spares og omlægges. Det afgørende for, om psykologer undgår afskedigelser eller færre ansættes i årene efter strukturreformen er implementeret, er, om psykologer til stadighed kan levere ydelser af høj kvalitet, som efterspørges i de nye regioner og kommuner. Eksempelvis deltog Dansk Psykolog Forening i et møde om strukturreformen i en forening bestående af 11 kommunaldirektører og en amtsdirektør i Roskilde Amt. Direktørerne bekræftede, at der ikke fra deres side kan gives en jobgaranti. Imidlertid var det den udbredte holdning, at der frem til og især umiddelbart efter gennemførelsen 1. januar 2007 vil være brug for alle hænder, fordi der ud over den normale drift også skal arbejdes med at gennemføre fusionen: De ekstra arbejdsopgaver vil også involvere psykologerne. Der er efter s opfattelse stadig væk gode vækstmuligheder for nye psykologarbejdspladser i det offentlige. Der mangler kliniske børnepsykologiske behandlingstilbud til mindre børn og deres familier, psykologbistand til studerende i ungdomsuddannelserne, udvikling inden for udredning og behandlingsformer, flere psykologer i psykiatrien for at nævne nogle eksempler. Samtidig viser alderssammensætningen blandt s medlemmer, at der er en stor andel ældre psykologer, der må forventes at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden for den nærmeste årrække. Psykologfaglige ydelser Mange har udtrykt bekymring for, at den store udlægning af amtslige specialopgaver til kommunerne vil medføre afspecialisering til skade for kvaliteten i ydelserne. Det er imidlertid vanskeligt 10 PSYKOLOG NYT Nr. 23. 2004
Reformen I juni 2004 indgik regeringen og Dansk Folkeparti aftale om en kommunalreform. Udvalgte hovedelementer i reformforslaget: at forudsige noget helt præcist på dette punkt. Borgernes problemer forandrer sig jo ikke på grund af en strukturreform, og højt specialiserede psykologydelser vil være efterspurgt også i fremtiden. har i ACregi fremført, at det kræver kommuner på ca. 50.000 indbyggere, hvis der skal være bæredygtighed til at løfte psykologfaglige ydelser i tilstrækkelig høj kvalitet på skole- og socialområdet. Med kommuner af den størrelse mener foreningen, at der er ressourcer til at opretholde et fagligt miljø på 10-15 psykologer, der vil kunne sikre, at der til enhver tid er erfarne specialistuddannede psykologer ansat, der både kan løfte de daglige opgaver og supervisere og uddannede de yngre nyansatte psykologer. Forliget om strukturreformen har fastlagt kommunestørrelser på ca. 30.000 indbyggere. Selv om det er færre, end anbefaler, så er det trods alt betydelig større enheder end i dag. Det må forventes, at betingelserne er bedre for, at de psykologfaglige miljøer i de nye kommuner kan levere ydelser af høj kvalitet og samtidig sikre nødvendig faglig kompetence gennem efter- og videreuddannelse med de nye Amterne nedlægges og fem regioner oprettes. Regionerne styres af direkte valgte politikere, og de finansieres primært af staten. Regionerne får ansvaret for sygehusvæsnet, herunder den behandlende psykiatri, og hele sygesikringsområdet samt en række institutioner for udsatte grupper med særlige behov og opgaver inden for natur og miljø, beskæftigelse, uddannelse, erhverv, turisme, trafik, kultur mv. Større kommuner med minimum 30.000 indbyggere. Mindre kommuner vil kunne fortsætte, hvis de indgår forpligtende samarbejder om en række områder ( Kattelemsløsningen ). Kommunen skal være borgerens primære indgang til offentlig service. Kommunerne overtager beskæftigelsesindsatsen med jobcentre i samarbejde med AF. Kommunerne overtager ansvaret for svage grupper og grupper med særlige behov på grund af sociale og adfærdsmæssige problemer. Dvs. at der flyttes sociale opgaver fra amterne til kommunerne. Kommunerne overtager den vidtgående specialundervisning for børn samt størstedelen af specialundervisningen for voksne. Kun to skatteudskrivende led. Ansvaret for opkrævning og ligning samles i staten, mens kommunerne står for den direkte borgerbetjening. Regeringen og Dansk Folkeparti fremlagde i september 2004 udmøntningsplanen for strukturreformen. Planen indeholder, at der vil blive fremsat 48 lovforslag. De er sendt i høring 1. december 2004. Det er således et meget omfattende lovmateriale, der skal tages stilling til på kort tid, idet de endelige lovforslag efter planen bliver fremsat ultimo januar 2005. Nr. 23. 2004 PSYKOLOG NYT 11
mere bæredygtige enheder. Det kan derfor også forventes, at de kommunale psykolog arbejdspladser bliver mere attraktive at søge til. Nedlæggelsen af amterne og udlægningen af specialopgaver til kommunerne nogle få meget højt specialiserede opgaver går til staten stiller de amtsansatte psykologer i en mere usikker situation. Udgangspunktet er, at opgaverne stadig væk skal løses, og at psykologerne overgår til ansættelse i kommunerne. Det vil i den sammenhæng være en opgave for Dansk Psykolog Forening så vidt muligt at sikre, at disse opgaver ikke afspecialiseres til skade for psykologfaglig udvikling og med forringelser for borgerne i ydelserne. Muligheder for uddannelse Uddannelsen til psykolog har til formål at tilvejebringe et højt teoretisk niveau. Udviklingen af kompetencerne til professionsudøvelsen foregår i efter- og videreuddannelsesforløb på såvel teoretisk som praktisk arbejde underkastet supervision. Professionsuddannelse er afgørende for, at de psykologfaglige opgaver kan løses på et tilstrækkeligt fagligt grundlag og niveau. Derfor har Dansk Psykolog Forening gennem årene i forhold til arbejdsgiverne arbejdet intenst for, at psykologerne kommer gennem autorisationsforløb og specialistuddannelse. Det har knebet mest i de mindre kommuner. Med de nye større og dermed mere ressourcestærke kommuner forventer vi, at der kan opnås større accept af, at psykologers professionsuddannelse er en nødvendighed, og at der også findes økonomi hertil. Info til medlemmerne følger naturligvis løbende arbejdet med strukturreformen og opgavevaretagelsen, så vi kan understøtte medlemmernes interesser gennem bl.a. deltagelse i forskellige arbejdsgrupper sammen med andre organisationer. Foreningen vil løbende informere medlemmerne om forhold af betydning på det psykologfaglige område. Således inviterer foreningen i begyndelsen af det nye år medlemmerne til informationsmøder landet over om strukturreformen og ansættelsesvilkårene. Der udsendes også løbende information til tillidsrepræsentanterne om udviklingen for at fremme debatten blandt psykologerne på arbejdspladserne og for at klæde tillidsrepræsentanterne på til lokale drøftelser med ledelsen. Tillidsrepræsentanten kan få en central rolle i processen med, hvordan strukturreformen og opgavevaretagelsen bliver tilrettelagt herunder levere en beskrivelse af, hvad der er behov for af psykologer, ydelser, kompetenceudvikling og andre forhold af betydning for psykologernes arbejdsforhold. På www.dp.dk, gennem Psykolog Nyt og nyhedsbreve til tillidsrepræsentanterne vil foreningen holde medlemmerne løbende orienteret om strukturreformen og dens implementering. Lars Michaelsen og Kim Rønsholt, konsulenter i Gå-hjem-møder inviterer ledende psykologer, chefpsykologer og psykologer til gå-hjem-møder om strukturreformen i den offentlige sektor med særligt fokus på lønog ansættelsesforhold. Møderne foregår efter nedenstående plan, og deltagelse kan ske efter eget valg: Viborg: 3. februar 2005 Golf Hotel Viborg & Golf Salonen Randersvej 2, 8800 Viborg Odense: 7. februar 2005 Ledernes UddannelsesCenter Rugårdsvej 590, 5210 Odense NV Vejle: 11. februar 2005 Torvehallerne A/S Kirketorvet 10-16, 7100 Vejle Ringsted: 15. februar 2005 Scandic Ringsted Nørretorv 57, 4100 Ringsted Aalborg: 17. februar 2005 Scandic Aalborg Hadsundvej 200, 9220 Aalborg København: 22. februar 2005 Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Århus: 28. februar 2005 Guldsmedgade 20B, 1. 8000 Århus C Møderne holdes fra 16.00 til 18.00. Der serveres sandwich, øl og vand samt kaffe og te. Af hensyn til fortæring skal vi bede om din tilmelding på e-mail mbi@dp.dk senest onsdag den 26. januar 2005. 12 PSYKOLOG NYT Nr. 23. 2004