Rapport over undersøgelses- og restaureringsarbejde udført ved jættestuen SB.25. Munkebo. (I 1884 kaldet Nyhøj). Foretaget i perioden 3. maj til 8. juni 2011. Matr. nr. 1cq af Munkebo. Munkebo Sogn. Bjerge Herred. Gl. Odense Amt. Sted nr. 08.01.09. - SB. Nr. 25. Fredningsnummer: 3517-5. 4cm kort: 1313 II NØ. F.M. 1911. Offentlig adgang. Ejer: Kerteminde Kommune. På dette sted i Munkebo mødes bogstaveligt talt fortid og nutid! Set fra nordøst. I baggrunden til venstre skimtes den nærliggende jættestue SB 24. Kulturarvsstyrelsen. Svend Illum Hansen. H.C. Andersens Boulevard 2. Lars B. Christensen. 1553 København V. Jørgen Westphal. & Henrik Høier. 1
Indhold: 1. Indledning. Side 3. 2. Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten. Side 3. 3. SB 25 & tidligere undersøgelser på stedet. Side 4. 4. Deltagere. Side 9. 5. Metode. Side 9. 6. Målesystem og tegningsarbejde. Side 14. 7. Restaureringsarbejdet. Side 15. 8. Foretagne ændringer i tørmurene. Side 17. 9. Tegningsliste. Side 18. 10. Fundmateriale. Side 19. 11. Fotodokumentation. Side 20. Bilag: 4 stk. A-3 opstalt- og plantegninger i størrelsesforholdet 1:20. Litteratur: Hansen, S. I.: Jættestuer i Danmark. København 1993 p. 94, plan 23. Nederland, O.: Det gamle Munkebo. Munkebo 2002. Mindesmærker fra Oldtiden. Fredlyste i Aarene 1909 1914. Nationalmuseet. 1 Afdeling. København 1915. De omtalte og et par steder i rapporten anvendte originale sagsakter fra Rosenbergs undersøgelser og ophold i Munkebo-området i 1917 og begivenhederne i 1911 findes i National Museets arkiver. Yderligere information omkring Kulturarvsstyrelsens formidlingsprojekt: Danmarks oldtid i landskabet kan findes på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: www.kulturarv.dk Denne rapport omhandler det vedligeholdelses- og restaureringsarbejde, der blev udført ved jættestuen SB. 25 i Munkebo i forsommeren 2011. --- 2
1. Indledning. I forbindelse med Kulturarvsstyrelsens store formidlingsprojekt Danmarks oldtid i landskabet, er udvalgt 100 af vore mest interessante og unikke fortidsminder, der rent geografisk er fordelt over hele Danmark! Projektet, der bl.a. støttes af fondsmidler fra A. P. Møller, har til hensigt at synlig- og tilgængeliggøre de udvalgte fortidsminder i det danske landskab! Via bl.a. oprydning, restaurering og rekonstruktioner kombineret med bedre adgangsforhold og nye skiltekoncepter er det hensigten, at besøgende fremover skal kunne få en langt bedre indsigt i - og forståelse for - vores fælles forhistorie. De 100 fortidsminder er et meget bredtfavnende udsnit, der i tid dækker perioden fra den ældre stenalder og frem til vikingetidens afslutning. Et meget langt og meget omfattende forhistorisk tidsrum på ca. 6 til 7.000 år! I Munkebo sogn på Nordfyn nær Kerteminde findes 4 storstensgrave fra den yngre stenalder, som her er repræsentanter for de i projektet medtagne fortidsminder. Det drejer sig om sognebeskrivelsesnumrene 22, 23, 24 og 25, hvor det udførte arbejde ved SB 25 skal omtales i det følgende. Særskilte afrapporteringer er tilsvarende udfærdiget for de øvrige 3 fortidsminder. Det skal i denne forbindelse nævnes, at vi i den ovenfor angivne periode i maj og juni måned 2011 færdiggjorde arbejdet med samtlige 4 anlæg i Munkebo, men at vi hver især desuden arbejdede på andre af de udvalgte fortidsminder bl.a. på flere lokaliteter i Jylland indenfor samme tidsrum! 2. Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten. Årsagen til at de 4 anlæg er med i projektet er dels at de tilsammen er rigtig gode typeeksempler for de meget varierede storstensgrave, der blev opført på et forholdsvis kort tidsrum i den yngre stenalder og dels, at de er meget let tilgængelige og særdeles informative, og derved giver publikum en meget fin indsigt i sådanne stengraves meget komplicerede stenkonstruktioner. Konstruktioner der ganske enkelt var så veludviklede, at megalitgravene nu har kunnet stå i mere end 5.000 år! Endvidere har de 4 anlæg den klare fordel, at de ligger placeret indenfor et forholdsvis lille område, hvor besøgende f.eks. let kan gå turen rundt til de fire anlæg, og dermed tillige få et indtryk af storstensgravenes placering i det forhistoriske landskab. Hertil skal man dog have fantasien lidt til hjælp, for landskabet så unægtelig noget anderledes ud i den periode gravhøjene blev opført. (jvf. nedenfor i afsnit 3). Hvad angår selve tilstanden på de enkelte anlæg var flere klart i behov for vedligeholdelses- og reparationsarbejde, for at forebygge yderligere nedbrydning og forfald af det enkelte anlæg. For SB 25 s vedkommende var jættestuen meget jordfyldt og mange af anlæggets tørmure var nedskredne eller helt fraværende! 3
3. SB 25 & tidligere undersøgelser på stedet. På Garbæksvej ud for sidevejen Fiskeløkken midt i Munkebos nuværende industrikvarter ligger jættestuerne SB 25 og SB 24 med en indbyrdes afstand på omkring 30 meter på et nu indhegnet grønt offentligt areal, der tilhører kommunen. Arealet er især mod nord og vest tæt omgærdet af industribebyggelse af varierende karakter samt parcelhuse, mens det grønne areal fortsætter lidt mod syd og sydøst over mod Bycentervej. Arbejdsbillede fra området. Her med jættestuen SB 24 i forgrunden og bag denne SB 25. Bemærk fra denne vinkel hvordan terrænet er afgravet mod højre (sydøst), samt den korte indbyrdes afstand mellem SB 24 og 25. For blot ca. 50 år siden lå de samme to fortidsminder i et ganske anderledes udseende landskab med en endda ret god afstand til selv de nærmeste gårde! Man må i denne forbindelse erindre sig, at især de store inddæmnings- og drænarbejder indenfor blot de sidste 150 år har ændret landskabet radikalt, og eksempelvis var Lindø og Vierø da regulære øer omgivet af mindre øer og holme indtil det på et møde på Munkebo Kro i juli 1871 blev besluttet at arbejde på en dæmning mellem de to øer! (Nederland 2002, p. 178 ff.). I samme bog findes på side 148 & 149 et større luftfoto taget i 1956, dvs. året før man startede byggeriet ved Lindøværftet, hvorpå området unægteligt ser ganske anderledes og noget mere oprindeligt og uændret ud! De to jættestuer er topografisk placeret på en mindre forhøjning på det svagt stigende terræn op mod Munkebo, hvilket vil sige på omkring kote 3-4 meter o.d.n.n. Et område, der i forhistorisk tid lå meget mere kystnært, end man i dag fornemmer ved ophold i området! 4
Umiddelbart øst og sydøst for stuerne virker terrænet kunstigt lavt og afgravet, hvilket bevirker, at især jættestuen SB. 24 kommer til at se underligt højtliggende ud! Specielt får dens indgangsparti herved et ganske særegent udtryk ved at befinde sig højt oppe i den østlige højside. Forklaringen på dette forhold får man delvis ved at iagttage de ældre kort over området. På udskiftningskortet fra 1797 ses det, at de to jættestuer ligger umiddelbart nordvest for byens fælles tørvemose, og marken hedder følgelig Tvedhøys Agre! På det høje og det lave målebordsblad fra henholdsvis ca. 1870 og 1930 er de to jættestuer, og i øvrigt også de to andre før omtalte storstensgrave (SB. 22 og 23), angivet som Jyndovne (dvs. Jætteovne), mens den gamle tørvemose er angivet som et fugtigt moseområde! Der blev sidst gravet tørv i mosen under Anden Verdenskrig, og talrige fund af stenalderkarakter fundet i disse år vidner om områdets udnyttelse i både ældre og yngre stenalder! Flere lokale besøgende fortalte iøvrigt, at der også flere steder i området i nyere tid er taget grus, men det er måske umiddelbart lidt vanskeligt at forestille sig, at der er gravet grus ude i selve det gamle mosebassin, men det er da en mulighed her på bassinkanten. Og fra 1935 foreligger der faktisk i sagen indberetning om grustagning ved de to fredede høje SB 24 & 25. Fra en berejsning i 1884 foreligger en beskrivelse af de to jættestuer, der på dette tidspunkt er tilnærmelsesvis jorddækkede og kun de højeste bæresten og en dæksten ved SB. 24 rager op over overfladen. SB 25 kaldes på dette tidspunkt Nyhøj! Men det gør SB 24 tilsyneladende også!! I 1911 er Nationalmuseets folk atter på stedet i forbindelse med en beskadigelse af anlægget. Området er på dette tidspunkt en del af Munkebo præstegårds jord (kaldet præstegårdsmarken). Begivenhederne i sommeren og efteråret 1911 er interessante og informative. Tilsyneladende pga. et præsteskifte mellem pastor Borchenius og pastor Juel har førstnævnte fredlyst storstensgravene på præstegårdens jorder men ikke fået dette tinglyst! Da inspektør Neergaard fra Nationalmuseet kommer forbi stedet i sommeren 1911 er forpagteren af arealet (gårdejer Edvardsen) godt i gang med at bortkøre større mængder jord og sten fra jættestuen SB 25! Det fremgår klart af sagsakterne, at Edvardsen er meget beskæmmet og brødebetynget over således at have forgrebet sig paa dette fredlyste Mindesmærke som der står i notatet. Miséren skyldes dog i virkeligheden, at den nye præst ikke har sørget for at få indført fredlysningsforholdende i den nye forpagtningskontrakt. Inspektør T. Thomsen fra Nationalmuseet udbedrer skaderne i september samme år, dvs. alt arbejdet udføres (uden vederlag) af den skamfulde Edvardsen, da han er bange for, at sagen skal blive til skade for den nye præst! På Thomsens skitse af anlægget er kammerets udseende faktisk som nu. Sagsakterne er selvfølgelig interessant og spændende læsning, men en lille slutbemærkning hos Thomsen om højens udseende før beskadigelserne er måske af speciel interesse. Han noterer, at højen var en Del aflang og ikke rund som i nutiden, men tilføjer at det antageligt skyldes ældre Pløjning og Afgravning! Han skriver iøvrigt også, at han kun har fundet mangelfulde oplysninger omkring anlæggets tidligere tilstand! Oplysningerne er af interesse, idet vi derved må erkende, at vi ikke kan sige noget konkret om højens oprindelige udseende. Det samme gælder selvfølgeligt for den nærliggende SB 24 i dette nu meget afgravede område. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at de to høje vi ser i dag, blot er en skygge af, hvad de givetvis var dengang, da rand- og dæksten var på plads og betydelige jordmængder dækkede konstruktionerne! Ja faktisk må de to gravhøje have været meget tætliggende eller tilnærmelsesvis 5
sammenhængende i gammel tid eftersom der nu blot er omkring 30 meter imellem dem (jvf. også billedet på side 4). Meget teoretisk kan de to jættestuer for så vidt godt have indgået i samme høj, men en sådan teori er der på nuværende tidspunkt ingen belæg for. Og eftersom marken som nævnt kaldes Tvedhøj Agre omkring år 1800, er det måske overvejende sandsynligt, at der altid har været tale om to separate anlæg det er ihvertfald overordentligt svært at dokumentere andet. Det kunne i denne sammenhæng være af interesse at indmåle SB. 24 & 25 i samme opstilling, for at se hvordan kamrene indbyrdes rent højdemæssigt forholder sig til hinanden. Efter Thomsens reparationsarbejde er udført i 1911 tinglyses jættestuen SB. 25 senere samme år på den ret fine dato d. 11-11-1911! I Mindesmærker fra Oldtiden, fredlyste i årene 1909-1914 er på side 19-20 fundet følgende: Fredlyste af Pastor S. Juel; Fredningen tiltraadt af Forpagteren, L. Edvardsen, og approberet af Fyens Stiftsøvrighed. Ting. 11/11 1911. I øvrigt under eet sammen med gravhøjene SB. 23 og 24. I 1917 blev SB 25 & SB 24 (dengang lå anlæggene på matr. 1a af Munkebo) udgravet og undersøgt af konservator og inspektør ved Nationalmuseet Gustav Rosenberg. Han nævner i sin indledning til undersøgelsesrapporten de omtalte begivenheder 6 år forinden. Af Rosenbergs rapport fremgår det, at både SB 24 & 25 på dette tidspunkt (1917) stadig var høje med jordfyldte kamre, hvoraf man derfor kun fik et svagt indtryk af jættestuernes udseende. Rosenberg udgraver begge anlæg, som han benævner Høi 1 (SB 25) og Høi 2 (SB 24). Ved SB 25 støder han hurtigt på en nedstyrtet dæksten i kammerets nordende, som med kran løftes op og placeres på det sted, hvor den stadig kan ses umiddelbart nord for kammeret. Kammeret set fra SSV under oprensning. Bagerst ses den af Rosenberg opløftede dæksten. Sammenlign i øvrigt med billedet øverst næste side. 6
Planche VII fra Rosenbergs undersøgelse i 1917 m. fotos af kammerets nord- og sydende. Bemærk især terrænets daværende udseende på det dejlige sommerbillede øverst! 7
I bunden af kammeret fremkom et 40 til 46cm tykt gravlag indeholdende en del keramik, knogler og flintgenstande overlejret/dækket af et ufuldstændigt lag af håndstore sten. I kammerets gulvniveau under gravlaget registreres intet lag af ildskørnet flint, flade sten eller anden form for gulvbelægning - men blot undergrundsgrus! Rosenbergs Planche I af jættestuekammeret med angivelse af genstande og knoglemateriale. Midt i 1930érne er der som nævnt oplysninger omkring grustagning på arealet, men ellers er der, udover alm. vedligeholdelse i form af vegetationsrydning, så vidt vides intet større foretaget siden undersøgelsen i 1917. Jættestuens kammer er ca. 5 meter langt og ca. 2 meter bredt og udgøres af henholdsvis 4 bæresten mod vest og fire mod øst. Gavlen mod syd dannes af bærestenene 3 & 4 mens den mod nord udgøres af stenene 8 & 9. Gangen udgår fra kammerets østside lidt forskudt mod nord i forhold til dennes midtpunkt. Selve gangen er nu ca. 2 meter lang og for så vidt desværre helt destrueret. I realiteten er bæresten 12 den eneste tilbageværende sten i gangen, idet de modstående sten øst for sten 1 blot er tilfældige mindre sten beliggende på dette sted. Længere ude i østlig retning dannes gangen nu blot af den tilbageværende højfyld. Situationen synes her nærmest uændret i forhold til Rosenbergs tegning vist ovenfor. Yderligere oplysninger vedrørende gangen som f.eks. et eventuelt dørparti i form af karmsten, dørsten eller tærskelsten er jeg ikke stødt på! Ingen dæksten, hverken over kammer eller gang, ligger længere på plads. Eneste tilbageværende dæksten er den oplagte sten, og der er næppe tvivl om, at den er den oprindelige nordligste dæksten over kammeret, hvor dens mål fint passer med kammerets spænd på dette sted! (Se tegning 3 & 4). 8
4. Deltagere. I forbindelse med restaurerings- og vedligeholdelsesarbejdet på stedet deltog arkæologerne Svend Illum Hansen, Lars B. Christensen, Jørgen Westphal og Henrik Høier, alle fra Kulturarvsstyrelsen. Desuden deltog Jacob Noe Bovin fra firmaet Morsø Skov og Naturservice, Møn - der tillige stod for den mere maskin- og entreprenørmæssige del af arbejdet. Som kontaktperson til Kerteminde Kommune fungerede Jacob Hansen Rye, Miljø og Natur, Kerteminde Kommune. Tirsdag d. 17. maj havde vi besøg på stedet af personer fra Kulturarvsstyrelsen og museerne i Vordingborg. Vi havde desuden i perioden besøg af enkelte turister, samt mange lokale historisk interesserede personer. Tak for stor hjælpsomhed skal rettes til Torben Schroll, der mod nord er nabo til området. 5. Metode. På opstartstidspunktet for restaureringsarbejdet d. 3. maj 2011 var der ikke synderlig høj vegetation på selve højen, da Kerteminde Kommune slår græsset på arealet omkring de to jættestuer hver fjortende dag i sommersæsonen. Selve højsiderne slås dog knap så ofte. Vi havde derfor ikke så meget græs- og busktrimning som vi ofte er udsat for. Til gengæld var der som allerede nævnt meget indskreden jord og mindre sten i selve jættestuens gang og kammer og tørmurene var i ret dårlig stand! Vi begyndte derfor med at oprense selve gangen og jættestuekammeret, hvor der fandtes megen indskreden jord samt en del mindre sten. Dette arbejde blev udført med håndværktøj som skovl, spade og graveske (skelske). Et muldlag på ca. 40 til 60 centimeters tykkelse blev udrømmet i kammer og gang, hvorved man fik et langt klarere indtryk af kammerets udformning og konstruktionsdetaljer! Kammerets sydlige del set fra nordvest. Bemærk aftegningerne efter det udrømmede jordlag på stenene. 9
Arbejdsbilleder fra det igangværende oprensningsarbejde. Vi gravede ikke dybere end, at vi med sikkerhed ikke bevægede os ned i evt. urørte lag. Da dette oprensningsarbejde var tilendebragt og den indskredne jord samt diverse påtruffet moderne affald fjernet, viste det sig, at der i bunden af stort set samtlige tørmure var bevaret originale fliser. Ja flere steder fandt vi endda meget fine tørmursdetaljer, der overhovedet ikke havde været synlige i mange år. Murenes øvre dele var til gengæld stort set fraværende, hvilket i tidens løb har bevirket den store mængde indtrængende muldjord fra den bagvedliggende højfyld. Efter oprensningsarbejdet var afsluttet udsatte vi med vaterpas og hvidt kridt en gennemgående nivellementslinie (0-linie) rundt på samtlige bæresten i kammer og gang. Da dette var klaret, og stenene tilsvarende nummereret enkeltvis med kridt, påbegyndtes tegnearbejdet i henholdsvis opstalt og plan således, at alt var tegnet og registreret inden vi påbegyndte restaureringsarbejdet ved de enkelte tørmure. Nummereringen af de enkelte bæresten starter i gangens inderste sydlige hjørne med sten 1 og fortsætter rundt i kammeret og tilbage til gangens nordlige side, hvor sten 12 er den yderste i gangens nordøstlige side. (Jvf. tegning nr. 1 til 4). 10
Eksempler på fremkomne bevarede originale dybereliggende tørmursdetaljer. Øverst tv. tørmurene 5/6 og th.1/2. Derunder tv. 10/11 og th. 9/10. Tørmurene 2/3 og 8/9. Specielt skal tørmurene 2/3 og 8/9 vist herover omtales. 2/3 er meget fint udført med stadig fintliggede tørmursfliser på begge sider af en såkaldt delesten. Vi troede længe den var den eneste af denne type i kammeret, men i det diagonalt modstående hjørne mod nord (se tegn. 3) registrerede vi i første omgang noget påfaldende ved den her registrerede lille stump bevarede originale tørmur (8/9) mod vest. 11
Således havde den lille bevarede dybtsiddende del af tørmuren 8/9 på dette sted en fin lodret afslutning omtrent halvt inde i mellemrummet, der påkaldte sig vores interesse. I den løstliggende fyld mellem sten 8 og 9 fandt vi den ovenfor viste sten blot stående/liggende lidt mere skråt i mellemrummet. Skønt mindre end delestenen i 2/3, er der således næppe tvivl om, at der har været to diagonalt modstående delesten i kammeret, og tørmur 8/9 er da også genopsat som angivet på arbejdsbilledet ovenfor. Inden vi derefter kunne påbegynde reparationsarbejdet af de øvre dele af tørmurene, havde vi en mindre opretningsopgave ved bæresten 7 (tegning 1 og 3). Sten 7 i kammerets nordvestlige side havde en meget kedelig hældningsgrad ind imod kammeret! De fraværende tørmure omkring denne ret slanke sten havde medført, at jorden omkring den i tidens løb var skredet ind i kammeret, og jordtrykket bagfra havde derfor bevirket, at dens tyngdepunkt ligesom fik den til at læne sig forover! Vi måtte derfor med håndkraft frigrave stenens sider lidt, så vi med en fiberstrop i den lille gravemaskine forsigtigt kunne trække den tilbage i sin tidligere stilling uden at gøre skade på de bevarede tørmursrester ved stenens bund. (Jvf. stenens stilling på det fine billede fra 1917 ovenfor på side 7). Vi stødte ikke på original stenpakning eller andet af arkæologisk interesse i det opgravede løse jord bag stenens øvre parti. Arbejdsbilleder fra opretningsarbejdet med sten 7 i kammerets vestside. Bemærk stenens faretruende hældningsgrad på de to øvre billeder! 12
Derefter kunne vi begynde arbejdet med at reparere tørmurene med tilførte nye rødbrune Nexøsandsten fra Bornholm, der efterfølgende kan erkendes og skelnes fra de øvrige sten i anlæggets tørmure. Principielt genanvender vi ikke løsfundne originale tørmursfliser i forbindelse med vores restaureringsarbejder ved megalitterne, og det gælder sådan set også for reparationsarbejdet ved denne jættestue. Men i forbindelse med den ovenfor omtalte tørmur 8/9 blev den viste mindre delesten som en undtagelse sat tilbage i muren, som vi anser den oprindeligt har været anbragt. Enkelte påtrufne fragmenter af originale, men nu løstliggende tørmursfliser, blev deponeret bag de reparerede tørmure så tæt på findestederne som muligt og altså ikke fjernet fra anlægget. De enkelte ændringer og reparationsarbejder i tørmurene blev herefter kortfattet beskrevet. Beskrivelserne er anført i skemaform i afsnit 8. Der foreligger fra undersøgelsen i alt 4 stk. A-3 tegninger i størrelsesforholdet 1:20 på vandfast tegnefolie. Det er i denne sammenhæng særdeles vigtigt at notere sig, at de fremkomne og på tegningsmaterialet indtegnede tørmursrester helt sikkert må betegnes som originale murrester! Rosenberg reparerer ikke på tørmurene i 1917 som han f.eks. ofte gør ved sine senere undersøgelser, så der er givetvis aldrig tidligere repareret tørmure i dette anlæg! Det er derfor vigtigt at påpege, at de på tegning 1 indtegnede nedre tørmurspartier er de originale fra anlæggets opførelsestidspunkt! Af fotodokumentation foreligger et antal digitale optagelser (se afsnit 11). Dagbog blev ført i nærmest kortfattet notatformat af H.H. Al originaldokumentation fra undersøgelsen opbevares efterfølgende i Kulturarvsstyrelsens sagsarkiver på H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. 13
6. Målesystem og tegningsarbejde. Vi etablerede vores lokale målesystem i jættestuens kammer ved at afsætte en hovedlinie med et metalmålebånd ned gennem midten af kammeret med udgangspunkt ca. ud for midten af sten 9 i kammerets nordgavl. Ud for 2,2 meter mærket på målebåndet etablerede vi en vinkelret linie ud gennem gangen i østlig retning, således at vi herved havde et målesystem til brug for både opstalt- & plantegning. (Jvf. tegningerne 3 & 4). Herefter foretog vi en fortløbende nummerering med hvidt kridt af samtlige bæresten i konstruktionen begyndende med den inderste sydvestlige bæresten i gangen. Denne stens makker mod nordøst er sten 11. Om der evt. skulle være enkelte skjulte randsten bevaret i højsiderne, havde vi ikke tid og mulighed for at undersøge! Først tegnedes kammer og gang i opstalt på tegning 1 & 2, og herefter i plan på tegning 3 og 4. Tegningerne 3 og 4 er to sammenhængende plantegninger af jættestuens kammer og gang. Egentligt lykkedes det at få anlægget med kammer og gang (i plan) til at være på tegning 3, men jeg ville gerne dokumentere, hvor den af Rosenberg opløftede dæksten lå. Tegning 4 er derfor i realiteten lavet udelukkende for at vise dækstenens placering i forhold til sten 9 og selve jættestuekammeret. Stenenes hældningsforhold er angivet på tegningsmaterialet via anvendelse af et snorelod. Alt tegningsmateriale er i størrelsesforholdet 1:20 og udført af H. H. Arbejdsbilleder visende området ved kammerets indgangsparti. (Jvf. billedmaterialet på side 10 & 12). 14
7. Restaureringsarbejdet. Bestod indledningsvis i at rense og tømme jættestuen for akkumuleret jord og sten m.v. Derefter kunne vi genopbygge de fraværende øvre partier af tørmurene, således at problemet med indskridende jord fra højsiden standses. De forholdsvis store oprensede jordmængder fra kammeret blev efterfølgende lagt tilbage på højsiden og ikke kørt væk fra anlægget. Af sten tilførtes som nævnt kun friske Nexø-sandsten, således at det tilførte materiale tydeligt efterfølgende kan erkendes i forhold til de eksisterende og originale nedre partier af tørmurene. Enkelte oprindelige tørmursfliser påtruffet ved arbejdet blev deponeret bag de tørmure, ud for hvilke de respektivt var blevet fundet. Som allerede nævnt findes i næste afsnit en kortfattet beskrivelse af de opmurede nye tørmurspartier i anlægget. Arbejdssituation fra tilkørslen og arbejdet med Nexø-sandstenene. Til tørmurenes opmuring er anvendt mørtel af den type som er blevet brugt i en længere årrække af Kulturarvsstyrelsen til dette arbejde, dvs. en specielt udviklet hydraulisk kalkmørtel med bl.a. fint knust flint og uden indhold af cement. Som det ses på billedet herover stod FM-stenen også med en kraftig hældning umiddelbart NØ for kammeret. For ikke at grave unødigt i højfylden rettede vi efterfølgende stenen op på samme sted, som vi fandt den. 15
Afslutningsvis fik vi kørt et par læs nøddesten til jættestuen (& til SB. 24) som blev udlagt i kammer og gang i et ca. 20cm tykt lag til beskyttelse og sikring af anlæggets fundering. Derudover fungerer sådanne karakteristiske vandrullede nøddesten tillige som signallag for eventuelle fremtidige undersøgelser. Herefter udlagde vi et godt lag rent harpet muld på højen, som vi eftersåede med græs. Situationsbilleder fra arbejdets færdiggørelse på stedet. Bemærk også de nyopstillede tørmure, der nu holder højfylden ude af kammeret. 16
8. Foretagne ændringer i tørmurene. N.B. Al omtale af indsatte/tilførte sandsten drejer sig om friske rødbrune Nexø-sandsten! Tørmure og ændringer i disse (Jvf. tegning 1 til 4). Tørmur 1/2 27 nye skifter der måler 78cm i højden. Derudover rund sten på toppen som afslutningssten. Tørmur 2/3 (Ovenpå delestenen). 14 nye skifter der måler 51cm i højden. + Afslutningssten øverst! Tørmur 3/4 21 nye skifter. 84cm i højden. + Afslutningssten. Tørmur 4/5 Er ny! (Ingen var bevaret). 30 skifter = 110cm i højden. + Afslutningssten! Tørmur 5/6 28 nye skifter = 104cm i højden. + Flad sten på toppen. Tørmur 6/7 24 nye skifter = 90cm i højden. + Afslutningssten. Tørmur 7/8 29 nye skifter = 104cm. + Afslutningssten. Tørmur 8/9 Til venstre for den indsatte delesten (på de tre gamle) - 8 nye skifter. Til højre for delesten 9 nye skifter. Hvis der tælles fra/i venstre side er der 24 skifter = 84cm. (+ lidt kilesten i top). Hvis der tælles fra/i højre side er der 25 skifter = 93cm i højden. (+ lidt kilesten i top). Indsat er den delesten vi fandt på stedet og som givetvis er original. Tørmur 9/10 19 nye skifter 63cm i højden + afslutningssten. Tørmur 19 nye skifter 69cm høje. (Den øvre kantede sten på tegning 1 er fjernet). 10/11 Tørmur Er ny! Stenene på tegning 2 var ikke oprindelige/originale. 11/12 Den nye mur her i nordsiden af gangen består af 17 skifter = 76cm. + Stor rund afslutningssten øverst! N.B. Noteret på dette sted i dagbogen: Ca. 20 cm nødder i dette anlæg! H. H. d. 8/6 2011. 17
9. Tegningsliste. Tegning 1: Opstalt i 1:20. Stenene 1 til 11 i kammeret. Øst- og vestsiderne samt gavle. Tegning 2: Opstalt i 1:20. Gangens nord- og sydside. Stenene 1, 11 & 12. Desuden detailtegninger nederst af tørmurene 2/3 og 8/9 med delestenene. Tegning 3: Plantegning i 1:20 af jættestuens kammer og gang. Tegning 4: Plantegning i 1:20 visende kammerets nordlige del med den oplagte dæksten. (Tegning 4 kan orienterende sammenlægges med tegning 3). Bemærk at der på tegningsmaterialet er anført en række vigtige iagttagelser. Blandt andet vedrørende observerede konstruktionsdetaljer, stenenes hældningsgrad samt oplysninger omkring gangens jordvægge etc. Tegningerne vil efterfølgende blive indscannet og vedlagt det elektroniske rapportmateriale. Alt tegningsmateriale er udført af H.H. i perioden 4. maj til 9. maj. 2011. 18
10. Fundmateriale. Vi har i forbindelse med undersøgelsen af SB. 25 på den gamle Præstegårdsmark ikke registreret noget arkæologisk genstandsmateriale! Det skal dog i denne sammenhæng siges, at vi ca. ved 2 meter mærket på tegning 3 (i den nordvestlige del af kammeret) fandt lidt humant knoglemateriale. Det vil placeringsmæssigt sige i kanten af den nedstyrtede dæksten, hvor Rosenberg (se skitsen ovenfor på side 8) afdækkede artikulerede humane knogler, der formodentligt må repræsentere en af de sidste begravelser i kammeret. Vi fandt to til tre små stykker meget nedbrudt knoglemateriale, der dog kunne bestemmes til fragmenter af halshvirvler. Fragmenternes placering passer med det sted, hvor halsregionen var på ovennævnte skelet i 1917. Vi hjemtog ikke disse knoglefragmenter, men efterlod dem nede i det lille felt, der blev gravet ud for tørmur 2/3. (Se foto herunder). Foran tørmuren 2/3 med den fine delesten i kammerets sydøstlige hjørne foretog vi et lille sonderingsfelt for evt. at kunne registrere informationer omkring funderingsforhold, tidligere tiders undersøgelsesdybde, oprindelig anlæggelsesflade etc. På billederne herunder ses de rigtigt fine konstruktionsmæssige detaljer i tørmuren på dette sted. Under og omkring dette tørmurspartis nedre sten er vi helt sikkert i oprindelig neolitisk anlæggelsesflade! Vi udtog derfor med henblik på efterfølgende naturvidenskabelige undersøgelser to stk. jordprøver umiddelbart under muren. Prøverne er benævnt X1 og X2. På billederne herunder ses stedet, og på det højre billede ses de to prøveudtagningssteder markeret med hvide manillamærker. Til venstre X1 og til højre X2. Tørmur 2/3 i kammerets sydøstlige hjørne. Til højre er vist de to prøvetagningssteder. De midterste rød/hvide felter på fotostokken er 20cm., og yderste to felter på stokken er hver 5cm. 19
11. Fotodokumentation. Vi har under arbejdet på lokaliteten fotodokumenteret restaureringsarbejdet både før, under og efter forløbet. Der foreligger således et større antal (136 stk.) digitale dokumentations- og arbejdsfotos fra Jættestuen. De enkelte fotos er pt. ikke navngivne, men foreligger indtil videre i den optagne rækkefølge, der understøtter de oplysninger og beskrivelser der kan iagttages på de respektive arbejdstegninger og som er omtalt i denne rapport. Samtlige digitale billeder fra lokaliteten vil efterfølgende forefindes i Kulturarvsstyrelsens fotodatabase og er tillige vedlagt sagen på en CD. Henrik Høier. P.S. Som lille efterskrift kan det tilføjes, at området efterfølgende er blevet indhegnet, og et mindre antal får indsat på arealet for at afgræsse området og derved holde vegetationen på fortidsminderne i skak! Området set fra sidevejen Fiskeløkken ved Garbæksvej d. 31/7 2011. 20