DET GODE LIV Sundhedstilbud i Vallensbæk 2014-2015
DET GODE LIV Sundhedstilbud i Vallensbæk 2014-2015 I Vallensbæk Kommune ser vi sundhed som en ressource i hverdagen, der kan være med til at højne livskvaliteten og dermed det gode liv hos Vallensbæks borgere. Et sundt liv starter hos borgeren selv, i borgerens dagligdag og nærmiljø, og det er vores opgave som kommune at skabe rammerne for et sundt liv og støtte borgernes sundhed. Den enkelte borger kan selv gøre meget for at være sund, men kommune og foreninger kan bidrage til at gøre det lettere for borgeren at komme i gang og holde de gode vaner. Vi skal sikre os optimale forhold til at understøtte dette. I Vallensbæk Kommune arbejder vi med tidlig forebyggelse og sundhedsfremme, så borgerne bliver motiverede så tidligt i deres liv som muligt for et sundere liv og herved forebygger sygdom og dårlig trivsel. For at skabe de bedste betingelser for det gode liv, har vi relevante tilbud både til børn, unge, voksne og ældre, som du alle kan finde i denne pjece. Vi håber, at du finder et tilbud, som du kan bruge. Gode hilsner fra Center for Sundhed og Forebyggelse Vallensbæk Kommune
MOTION GANG I VALLENSBÆK Gang i Vallensbæk er et gå-fællesskab, hvor du sammen med andre kan gå dig i bedre form. Du kan deltage på tre forskellige niveauer, så du kommer til at gå med andre på samme niveau og komme i bedre form i et tempo, som passer dig bedst. Vi går om aftenen. Der er også et tilbud til dig, som finder det udfordrende at gå. Måske bruger du rollator, har KOL eller ønsker blot at gå sammen med andre i et stille og roligt tempo. Vi går tur om formiddagen. Efter turen er der kaffe og socialt samvær. MOTION LEG I ÅBEN HAL Leg i Åben hal er et sjovt tilbud for børn op til 10 år. En instruktør fra VI39 Gymnastik fylder hallen op med redskaber og sætter gang i legene. SELVTRÆNING I SUNDHEDSHUS NORDMARKEN I Sundhedshus Nordmarken er der fitnessmaskiner og redskaber, hvor du kan træne, hvis du er visiteret til selvtræning. For at kunne selvtræne skal du enten have brug for træning for at vedligeholde din fysik, have en kronisk sygdom, deltage/have deltaget i undervisningen i et forløbsprogram eller være kontanthjælpsmodtager og have et BMI over 30. GENOPTRÆNING Vallensbæk Kommune tilbyder i samarbejde med Ishøj Kommune genoptræning for borgere med nedsat fysisk funktionsevne. Du kan ansøge om træning, hvis du oplever, at dine fysiske evner er blevet betydeligt nedsat. Du kan blive tilbudt fysioterapi og/eller ergoterapi afhængig af dine behov og ønsker. Terapeuterne vil lave et program tilpasset dig. Kontakt træningscentret på tlf.: 6114 6040. LØB I VALLENSBÆK Løb i Vallensbæk er et tilbud om 30 ugers social, sjov og seriøs løbetræning. Du kan vælge imellem 6 forskellige niveauer, så du kan være med, uanset om du er nybegynder eller øvet. SENIORGYMNASTIK Seniorgymnastik er for dig, der er fyldt 60 år, er efterlønsmodtager eller pensionist, og som har lyst til motion og hyggeligt samvær med andre. Seniorgymnastikken foregår under kyndig ledelse af en uddannet instruktør. Hvert hold varer ca. 45 minutter. KOST KOSTVEJLEDNING Du kan få gratis kostvejledning ved kommunens autoriserede kliniske diætist, hvis du har enten diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, KOL, hjertekarsygdom, kræft, utilsigtet vægttab eller er gravid og overvægtig. UNGE MOTIONSVENNER Unge motionsvenner instruerer ældre, som har lyst til et anderledes motionstilbud med forskellige bevægelsesøvelser og sjove lege. Motionen foregår enten i grupper eller individuelt i dit hjem. De unge motionsvenner går i 7.-9. klasse og er blevet uddannet af en fysioterapeut.
OVERVÆGT KICK-START - FOR BØRN I 4.- 6. KLASSE Kick Start er et sundhedstilbud til børn, der vejer for meget. Tilbuddet strækker sig over 6 måneder og giver børnene mulighed for at komme i gang med en sundere hverdag med fokus på kost og motion. Tilbuddet er hele familiens projekt. Det er derfor vigtigt, at forældrene deltager i de aktiviteter, de bliver inviteret med til. FEEL THE POWER - FOR UNGE I 6.-9. KLASSE Feel the power er et sundhedstilbud til unge, der vejer for meget. Tilbuddet strækker sig over 6 måneder og giver de unge mulighed for at komme i gang med en sundere hverdag med fokus på kost og motion. ALKOHOL RÅDGIVNING OG BEHANDLING Der er forskellige muligheder for hjælp, hvis du har behov for at trappe ud af et stort forbrug af alkohol eller ønsker råd og vejledning. Pårørende kan også henvende sig. Ishøj Borgerservice Ishøj Borgerservice tilbyder behandling og rådgivning til borgere med et overforbrug af alkohol. Ring på tlf.: 4357 7575 og bed om at tale med en misbrugskonsulent eller skriv en e-mail til: ishojkommune@ishoj.dk. Se mere på www.ishoj.dk. Lænkeambulatoriet Glostrup Ambulatoriet tilbyder rådgivning og behandling ved et overforbrug af alkohol. Ring på tlf.: 3945 5500 eller e-mail: glostrup@laenke-ambulatorierne.dk. Se mere på www.laenken.dk. Sundhedshus Nordmarken Ønsker du råd og vejledning, kan du kontakte kommunens alkoholkonsulent hver tirsdag i Sundhedshus Nordmarken kl. 17-18. Mød op personligt, ring på tlf.: 3945 5500; mob.: 2073 1597 eller e-mail til cmk@laenkeambulatorierne.dk. RYGESTOP RYGESTOPVEJLEDNING Du kan få individuel rygestopvejledning eller deltage i et gruppekursus. Kommunens rygestopvejleder giver dig råd og redskaber, der skal hjælpe dig med at kvitte røgen og vedligeholde dit rygestop. Du kan også få vejledning ved at kontakte STOPLINIEN. Ring til tlf.: 80 31 31 31 eller SMS rygestop til 1231 så bliver du ringet op. STOFFER RÅDGIVNING OG BEHANDLING Har du behov for hjælp til at trappe ud af et stofmisbrug, kan du kontakte Ishøj Borgerservice på tlf.: 4357 7575. Bed om at tale med en misbrugskonsulent. Du kan også skrive en e-mail til: ishojkommune@ishoj. dk. Pårørende kan også henvende sig.
KRONISK SYGDOM KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Har du fået konstateret KOL med en lungefunktion på under 80%, kan du deltage i KOL-skolen. Her får du viden om sygdommen og hjælp til at komme i gang med motion. Forløbet indeholder undervisning om KOL, vejledning og træning og afholdes af en sygeplejerske, en fysioterapeut og en klinisk diætist. Du kan også få et rygestopforløb. TYPE 2-DIABETES Har du fået konstateret type 2-diabetes, kan du deltage i Diabetesskolen. Her får du viden om sygdommen og hjælp til at ændre kost- og motionsvaner. Forløbet indeholder vejledning og træning og afholdes af en sygeplejerske, en fysioterapeut og en klinisk diætist. Du kan også få et rygestopforløb. Endelig kan du deltage i DiabetesCaféen, hvor du møder andre med diabetes, sundhedspersonale, repræsentanter fra lokale diabetesforeninger og hører relevante oplæg. DEMENS Hvis du selv eller en nærtstående genkender et eller flere af følgende symptomer, er der god grund til at få undersøgt, om der er tale om en demenssygdom: Hukommelsesproblemer, vanskeligheder med at udføre kendte opgaver eller tænke abstrakt, sproglige problemer, usikker orientering i tid og sted, nedsat dømmekraft, ting bliver væk, forandringer i humør, adfærd og personlighed, initiativløshed. Få en samtale med kommunens demenskoordinator, som kan hjælpe med at afdække årsager til mistanken og rådgive om en evt. undersøgelse. CAFÉ HUSK Café Husk er et tilbud for borgere med erkendt eller diagnosticerede hukommelsesproblemer - gerne sammen med en selvvalgt ledsager. I Café Husk har vi fokus på uformelt og hyggeligt samvær med ligesindede. FAMILIERÅDGIVNING HJERTEKARSYGDOM Har du fået konstateret en hjertekarsygdom (akut koronart syndrom, hjertesvigt eller stabilt angina pectoris), kan du deltage i Hjerteskolen. Her får du viden om sygdommen og hjælp til at komme i gang med motion. Forløbet indeholder undervisning, vejledning og træning og afholdes af en sygeplejerske, en fysioterapeut og en klinisk diætist. Du kan også få et rygestopforløb. VALLENSBÆK FAMILIERÅDGIVNING Vallensbæk Familierådgivning henvender sig til familier med børn under 18, der er forskellige årsager er kørt fast og oplever konflikter, som påvirker både de voksne og børnene. Kontakt Familierådgivningen hvis I føler jer utilstrækkelige som forældre, har konflikter i parforholdet, som påvirker jeres børn, I skal skilles og er i tvivl om, hvordan I gør det bedst i forhold til børnene eller jeres barn har det svært i forhold til kammerater eller voksne. KRÆFT Har du fået konstateret kræft, kan du deltage i Platformen. Her får du inspiration af undervisere og medkursister til fx at håndtere sociale og arbejdsmæssige problemstillinger, psykiske reaktioner og fysiske gener, så du nemmere kan klare en hverdag med kræft. Endelig er der madlavning på programmet. Undervisningen varetages af en sygeplejerske, en fysioterapeut og en klinisk diætist. Du kan også få træning,
SUNDHEDSPLEJEN SUNDHEDSPLEJEN Sundhedsplejen giver personlig eller telefonisk råd og vejledning til gravide og til familier med spædbørn/småbørn, laver sundhedstjek og har sundhedssamtaler på skolerne. Derudover har sundhedsplejen tilbud til forældre med et for tidligt født barn og til mødre med anden etnisk baggrund end dansk. Via www.sundhedsvejen.dk kan du kommunikere med din sundhedsplejerske pr. mail. Her kan du stille spørgsmål om dit barns sundhed, ernæring, trivsel og udvikling. TANDPLEJEN TANDPLEJEN Tandplejen arbejder for, at børn, unge og voksne kan bevare sunde tænder hele livet. Børn i alderen 0-15 år bliver indkaldt til undersøgelse og evt. behandling af tandplejen. Unge på 16-18 år kan vælge mellem de kommunale tandklinikker eller en privat tandlæge - kommunen dækker regningen. På hjemmesiden kan du se, hvordan du får adgang til dit barns tandjournal. Tandplejen tilbyder også omsorgs- eller specialtandpleje, hvis du er over 18 år og har kronisk nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Der er også mulighed for akut behandling. SUNDHEDSBUTIKKEN Sundhedsbutikken er for alle forældre med småbørn i alderen 0-6 år. Her kan mindre spørgsmål afklares fx vedrørende vægt, hudproblemer, kost og søvn. PRÆMATUR-CAFÉ I samarbejde med sundhedsplejen i Ishøj tilbyder Sundhedsplejen Præmatur-caféen til dig, der har et for tidligt født barn. I caféen er der mulighed for at udveksle erfaringer med andre forældre, der lige har fået eller har et for tidligt født barn. SOCIALT SENIORHUSET KORSAGERGÅRD Er du pensionist, 60 år eller derover, og har du mod på en aktiv, sund og hyggelig hverdag, så er Seniorhuset Korsagergård noget for dig. Korsagergård er en brugerstyret ombygget gård med hyggelige stuer, værksteder og grønne omgivelser, som danner rammen om spændende aktiviteter og samvær med interessante mennesker. ÅBENT HUS Åbent hus er et tilbud til mødre med anden etnisk baggrund end dansk, som har børn i alderen 0-6 år. Her er der altid en eller to sundhedsplejersker til stede. Du har mulighed for at få dit barn vejet eller få anden rådgivning og vejledning, ligesom der er mulighed for socialt samvær med andre mødre, der har småbørn.
For mere information Center for Sundhed og Forebyggelse Vallensbæk Rådhus Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk www.vallensbaek.dk Tlf.: 4797 4130 E-mail: csf@vallensbaek.dk