NOTAT. Den nye planlov

Relaterede dokumenter
Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Modernisering af planloven Juni 2017

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen

Kommuneplanlægning efter planloven

Modernisering af planloven Juni 2017

Fokuserede nationale interesser Og statens nye rolle

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen

Kontornotits. Emne: Planloven 2017

DEN NYE PLANLOV - SET FRA LANDZONEN. Vestjysk Landboforening

Den reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel

Den moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling

Modernisering af planloven

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Ved større projekter skal der efter planlovens

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Planlægning. Landzonetilladelse? gives der også begrænsninger. Når der gives muligheder. Regeringenslovgivning. Planlov. Statslig interesse

Projektplan for Køge Kommuneplan 2017

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

J.nr. D Den 28. marts 2003

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Notat vedr. Planlovs-aftale, juni 2016

Danmark i balance. Ved Else Marie Nørgaard og Gert Agger. Naturstyrelsen Roskilde

Nye muligheder i landzonen

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel

Dette notat er forvaltningens vurdering af og kommentarer til Bech-Bruuns notat af 12. februar 2014 vedr. Jafi, Lundborgvej 2A i Viborg.

Modernisering af planloven

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

Kommuneplantillæg nr. 4

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær

Fynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.

Kommuneplantillæg nr. 15

Dette notat indeholder en oversigt over Erhvervsministeriets og andre statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til kommuneplanforslaget.

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper

Forslag til Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Planlovens nye regler for landzone Fagligt møde DdL

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording

Nye regler i planloven

Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade i Sydhavn

KL høringssvar til vejledning om detailhandelsplanlægning

Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2

Rådgivermøde Fremtidsfabrikken marts ErhvervsKontakten

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

Indholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)

Ændringerne i den moderniserede planlov vedrører 9 forskellige emner. Ændringerne og deres betydning for Faxe Kommune beskrives i det efterfølgende.

Kommuneplantillæg nr. 12, Kornmarksvej 25

FORSLAG. Kommuneplantillæg nr. 11. Ændring af rammebestemmelser for detailhandlesrammer i lokalcentre samt retningslinjer for detailhandel

Retningslinjerevision 2019

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle

ØST MIDT VEST. Detailhandel i Blåvand TILLÆG 07 RAMMEOMRÅDE C01-C06

Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG

2. Sammenligning af etablering af dagligvarebutikker i Assens By og Skallebølle Hvilke forskelle er der på Skallebøllesagen og Assenssagen?

KLAR TIL DEN NYE PLANLOV - ØGET RÅDERUM, STØRRE ANSVAR

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Detailhandelsplanlægningens

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.

Forslag til. Tillæg nr. 19 til Vordingborg Kommuneplan Ændring af erhvervs- og bolig- og detailhandelsområder i Ørslev.

Skematisk oversigt ændringer i Forslag til Kommuneplan

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

Faktaark: Planloven - Modernisering af planloven

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

Planlægningen og landbruget. Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger

Vejledning om detailhandelsplanlægning

Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan

Kommuneplan for Odense Kommune

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

K O M M U N E P L A N

Emner til Planstrategi 2018

Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11

Butiks- og erhvervsområde ved Himmelev Bygade

Detailhandel i bydelscentre i Viborg by

Bilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan Forslag i offentlig høring fra den 31. marts 2017 til den 31. maj 2017

Grundvandsredegørelse. kommuneplanen. Helga Ejskjær. Natur & Miljø 2019 konferencen

Hovedstruktur. Målsætning

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Udviklingsområder i kystnærhedszonen

Bilag: Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Transkript:

NOTAT Dato: 29. juni 2017 Den nye planlov Folketinget har vedtaget en ny planlov, og den trådte i kraft den 15. juni 2017. Ændringerne omfatter følgende emner, som har betydning for Ringsted Kommune: Planlovens formålsbestemmelse Fokusering af de nationale interesser Udviklingsmuligheder for detailhandel Planlægning for byvækst Planlægning for produktionserhverv Differentierede og kortere høringsfrister Digitalisering Udviklingsmuligheder i landdistrikterne Grønt Danmarkskort og lokale naturråd Kontaktoplysninger Teknik- og Miljøcenter Team Byplan og Vej Rønnedevej 9 4100 Ringsted Tel.: +45 57 62 63 00 Mail.: lwni@ringsted.dk teknikogmiljo@ringsted.dk www.ringsted.dk EAN: 5798007643683 I det følgende gennemgås emnerne, og betydningen for Kommuneplan 2017. Planlovens formålsbestemmelse Planlovens formålsparagraf er blevet udvidet med et formål. Fremover kan der laves planlægning med begrundelse i gode rammer for vækst og udvikling. Det betyder, at der fx kan udarbejdes en lokalplan med det formål at skabe vækst og udvikling. Planlovens formålsparagraf indeholder stadig hensynet til landets natur og miljø, og de to formål vil fremadrettet skulle afvejes mod hinanden i den kommunale planlægning. Betydning for Ringsted Det har betydning, at man fremover kan lave en planlægning, der alene er begrundet i at skabe gode rammer for udvikling og vækst. Hvis en virksomhed har behov for at udvide, eller Ringsted Kommune har behov for at planlægge for nye områder til boliger, erhverv eller anden udvikling, kan planerne udarbejdes alene med dette formål. Fokusering af de nationale interesser Tidligere har de nationale interesser omfattet: Vækst og arealanvendelse i by- og landzone Detailhandel Jordbrug og de særligt værdifulde landbrugsområder Støjbelastede arealer og udvikling Side 1 af 6

Særlige forhold i hovedstadsområdet Turisme, friluftsliv og ferie- og fritidsanlæg Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og overfladevand Naturbeskyttelse og -genopretning Lavbundsarealer Klimatilpasning og oversvømmelse Skovrejsning Trafikanlæg og andre tekniske anlæg Havne af national betydning Flyvepladser og indflyvningszoner Vindmøller Biogasanlæg Naturgasledninger Højspænding Anvendelse af undergrunden og dens naturforekomster Militære anlæg Digital infrastruktur Affalds- og deponeringsanlæg Landskab og geologi Kystnærhedszonen Kulturarv Bygge- og beskyttelseslinjer Fremadrettet fokuseres der på følgende nationale interesser: Vækst og erhvervsudvikling Natur-, og miljøbeskyttelse Kulturarvsinteresser Landskabsinteresser Der vil altså kun kunne nedlægges veto fra statens / erhvervsstyrelsens side inden for disse 4 områder. På nogle af de øvrige områder er der udarbejdet vejledninger til kommunernes administration af planlægningen. Det betyder, at Ringsted Kommune selv får ansvaret for mange flere områder. Regler mv. på de enkelte områder skal stadig følges, men det bliver op til kommunerne at tolke dem. Der vil ikke længere kunne nedlægges veto fra statens side på disse områder. Detailhandel Planloven indeholder 3 formål, som gælder kommuneplanlægningen til detailhandel: Fremme et varieret butiksudbud, Sikrer god tilgængelighed til alle trafikanter Skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur Den nye planlov har ophævet grænserne for, hvor store udvalgsvarebutikker kan være. Dagligvarebutikker må fremover være lidt større end tidligere. Side 2 af 6

Den nye planlov definerer følgende detailhandelsområder Bymidte Aflastningsområde Pladskrævende varegrupper Pladskrævende varegrupper med særlig risiko Bydelscenter Lokalcenter Enkeltstående butikker til områdets betjening Bymidte Hver by kan have 1 bymidte. Bymidten kan godt deles i flere rammeområder med forskellige muligheder. Detailhandlen skal fortrinsvis placeres i bymidten. Dagligvarebutikker i bymidten må maksimalt være 5.000 m 2. Der er ingen øvre grænse for størrelse af udvalgsvarebutikker i bymidten. Aflastningsområde Der kan udlægges aflastningsområde(r) i byer, hvor kundegrundlaget er tilstrækkeligt. I aflastningsområdet kan der placeres store butikker, som der ikke umiddelbart er plads til i bymidten. Det er typisk de samme varegrupper, der forhandles i bymidten, men hvor selve butikken er stor. Der kan ikke udlægges et aflastningsområde til en enkelt eller flere dagligvarebutikker. Der kan først åbnes dagligvarebutikker i et aflastningsområde, når der er åbnet udvalgsvarebutikker. Der skal udarbejdes en redegørelse for kundegrundlaget, og redegørelsen skal dokumenterer at området giver bedre konkurrence i detailhandlen i byen. Dagligvarebutikker i aflastningsområder må maksimalt være 3.900 m 2. Der er ingen øvre grænse for størrelse af udvalgsvarebutikker i aflastningsområder. Pladskrævende varegrupper Der kan udlægges områder til pladskrævende varegrupper. Pladskrævende varegrupper er fx motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer. Listen er ikke længere udtømmende. En butik inden for dette område forhandler udelukkende denne type varer, og har et meget ubetydeligt sortiment af varer, der forhandles i en almindelig udvalgsvarebutik. Der må ikke være dagligvarebutikker i områder til pladskrævende varegrupper. Der er ingen øvre grænse for størrelse af butikker i områder til pladskrævende varegrupper. Varegrupper med særlige sikkerhedsmæssige forhold Der kan udlægges områder til varegrupper med særlige sikkerhedsmæssige behov. Det kan fx være en større afstand til miljøfølsom arealanvendelse som fx boliger. Disse varegrupper er fx sten-, grus- og betonvarer, ammunition, eksplosiver. En butik inden for dette område forhandler udelukkende denne type varer. Der er ingen øvre grænse for størrelse af butikker i områder til varer med særlige sikkerhedsmæssige forhold. Der er ingen øvre grænse for størrelse af butikker i områder til varegrupper med særlige sikkerhedsmæssige forhold. Bydelscenter Der kan udlægges bydelscentre i de enkelte bydele i byer med mere end 20.000 indbyggere. Et bydelscenter tager udgangspunkt i en række funktioner som butik- Side 3 af 6

ker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Dagligvarebutikker i bydelscentre må maksimalt være 5.000 m 2. Der er ingen øvre grænse for størrelse af udvalgsvarebutikker i bydelscentre. Lokalcenter Et lokalcenter skal betjene en begrænset del af en by eller en bydel, eller en landsby. Planlægningen skal baserer sig på et lokalt kundegrundlag. Dagligvarebutikker i aflastningsområder må maksimalt være 1.200 m 2. Det maksimale detailhandelsareal i et lokalcenter er 3.000 m 2. Det er en forudsætning at butikker i et lokalcenter ikke må blive større end det lokale kundegrundlag giver mulighed for. Der er ingen øvre grænse for størrelse af udvalgsvarebutikker i et lokalcenter, men reelt kan udvalgsvarebutikker ikke overstige 3.000 m 2. Enkeltstående butikker En enkeltstående butik er alene til lokalområdets daglige forsyning, og er altså en dagligvarebutik. Planlægningen skal basere sig på et lokalt kundegrundlag. Dagligvarebutikker i aflastningsområder må maksimalt være 1.200 m 2. Størrelsen af enkeltstående udvalgsvarebutikker skal tilpasses efterspørgslen i lokalområdet. Butikker i denne kategori skal placeres som enkeltstående, og må ikke placeres i tilknytning til andre butikker, lokalcentre, eller bydelscentre. Ringsted Kommune vil i en lang række tilfælde selv kunne definere, hvor store og hvor små de enkelte butikker må være. Der vil kunne udlægges aflastningsområder, hvis det kan dokumenteres, at der er et kundegrundlag for området. Der arbejdes p.t. med et aflastningsområde ved Eventyrvej, som kommer til at indgå i kommuneplanen. Planlægning for byvækst Gennem de statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen og før til regionplanlægningen er der gennem mange år håndhævet nogle principper for byvækst. Disse principper omfatter to ting: Byudvikling skal ske inde fra og ud Udlæg af nye arealer skal følge behovet for udlæg i planperioden (12 år) Disse 2 principper er nu lovfæstet i en moderniseret udgave. Byudvikling er nye områder på bar mark til boliger og erhverv. Byudvikling skal fremover ske i tilknytning til eksisterende byområder. Der er indført en metode, som skal anvendes til opgørelse af behov for udlæg af nye områder. Den nye metode giver mulighed for at vælge nogle byområder fra når behovet for nye udlæg beregnes. Kommunen kan i opgørelsen af den eksisterende rummelighed vælge at se bort fra arealer udlagt i tilknytning til mindre bysamfund med ingen eller stærkt begrænset befolkningstilvækst. De arealer der på denne måde undlades i opgørelsen af rummeligheden skal være udlagt før 1. januar 2007 og de må ikke være byggemodnet. Der er en del af byzonebyerne i Ringsted Kommune, hvor der ikke er nogen vækst i befolkningsudviklingen gennem de senere år. Disse vil kunne udgå af beregningen af rummeligheden, og det vil give nogle muligheder for udlæg i Ringsted by, Side 4 af 6

hvor der er behov for arealer til byvækst. Det kræver dog, at arealerne i byzonebyerne ikke er byggemodnet. Planlægning for produktionserhverv Når der udlægges arealer til produktionserhverv, skal der samtidig udpeges et konsekvensområde, som ikke må senere må anvendes til miljøfølsom arealanvendelse fx boliger men heller ikke til erhverv som administration og detailhandel. Konsekvensområdet skal afværge miljøkonflikter, og sikrer produktionserhvervene mod omkostningstunge afværgeforanstaltninger. I landzone skal der også udpeges konsekvensområder omkring fx flyvepladser og tekniske anlæg. Når der arbejdes med udvikling af erhvervsområde til produktionserhverv, skal der udlægges en zone på maksimalt 500 meter, hvor der ikke må udlægges arealer til boliger, institutioner, kontorerhverv, og i det hele taget arealanvendelser, der er følsomme overfor forureningspåvikninger. Det vil være tilfældet i forbindelse med Jordemodervej området. Differentierede og kortere høringsfrister Når en plan skal i offentlig høring giver planloven nu mulighed for følgende minimums høringsperioder: Kommuneplan 8 uger Kommuneplantillæg rammedel 4 uger Kommuneplantillæg andre 8 uger Lokalplan af mindre betydning 2 uger Lokalplan andre 4 uger Det giver mulighed for at imødekomme en bygherres ønsker om kortere sagsbehandlingstider for lokalplan og kommuneplantillæg. Midlertidige aktiviteter Der er givet mulighed for at give dispensation til midlertidige aktiviteter i 3 år til en anvendelse, der er i strid med planens principper. Der vil ikke kunne dispenseres til anlæg mv. der ikke kan fjernes når dispensationen udløber. Der vil kunne dispenseres til en midlertidig anvendelse af eksisterende bygninger. Der kan gives midlertidig dispensation til anvendelse til studieboliger i 10 år. Betydning for Ringsted Det giver mulighed for at anvende eksisterende bygninger eller tomme arealer til et andet formål, end en eventuel lokalplans formåls- og anvendelsesparagraffer bestemmer. Der kan gives dispensation til anvendelsen i 3 år, men der kan ikke bygges faste anlæg på baggrund af en sådan dispensation. Dispensationen kan gives i 10 år, hvis en bygning anvendes til studieboliger, men det skal stadig være en eksisterende bygning. Side 5 af 6

Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne Følgende byggerier er tilladt, hvis der meddeles landzonetilladelse: Der kan i særlige tilfælde meddeles landzonetilladelse til udvidelse af eksisterende vognmandsvirksomheder. Det er en forudsætning af virksomheden o Er etableret før den 15. juni 2017 o Har ligget på stedet i minimum 10 år o Maksimalt har 20 lastbiler o At der sker en afvejning af landskabelige, rekreative, arealresursemæssige, og trafikale hensyn, samt hensynet til naboer og samfundsmæssige interesser Der kan etableres flere boligenheder i eksisterende bygninger i landzone, hvis bygningerne er egnede til boliger. Bygninger må ikke væsentligt til- eller ombygges. De nye boliger kan ikke udvides til 500 m 2, og de kan ikke overgå til anvendelse som fritidsboliger. Følgende byggerier er tilladt uden der meddeles landzonetilladelse: Til- og ombygning af et helårshus til et samlet areal på maksimalt 500 m 2 Tilbygning med maksimalt 500 m 2 på en ejendom Tilbygning til mindre butik, der er etableret i overflødiggjort bygning til et samlet areal på maksimalt 250 m 2 En pensionist personlige ret til at benytte en fritidsbolig til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 1 år Tilbygning til erhvervsvirksomhed, der er etableret i overflødiggjort bygning med maksimalt 500 m 2 Ny beboelsesbygning, der er erhvervsmæssigt nødvendig, kan placeres indtil 50 meter væk fra eksisterende bebyggelse Alle overflødiggjorte bygninger i landzone kan under visse forudsætninger anvendes til o Håndværks- og industrivirksomhed o Mindre butikker o Liberale erhverv o Forenings- og fritidsformål o En bolig o Lager- og kontorformål Det vil formentlig betyde færre ansøgninger om landzonetilladelse. Der vil dog stadig skulle gives byggetilladelse i de fleste af disse tilfælde, så det er udelukkende arbejdet i forbindelse med landzonetilladelse og høring af denne som spares. I nogle tilfælde vil der formentlig skulle foretages høring i forbindelse med byggetilladelsen, som tidligere var foretaget sammen med høring om landzonetilladelse. Side 6 af 6